Svækkede ældre patienter - plads til individet skaber værdighed

​Værdig ældrepleje i sundhedsvæsenet fylder i debatten - men hvad tænker de ældre selv om værdighed? KOPA har undersøgt, hvornår svækkede ældre patienter føler sig værdigt behandlet.

19. oktober 2020

​Via interviews og observationer har KOPA undersøgt 35 ældre medicinske patienters oplevelser af værdighed. Fokus er på oplevelsen af overgange mellem sektorer og på det stigende antal sundhedsydelser, patienten modtager i eget hjem.

Resultater

Undersøgelsens resultater opsummeres i 10 kernefortællinger, hvor de ældre patienter selv sætter ord på, hvad værdighed betyder for dem. Herunder sætter vi spot på fire af undersøgelsens hovedresultater.

  1. De ældre patienter efterlyser helhedssyn.
    Patienterne savner at blive set som hele mennesker af de sundhedsprofessionelle, og det opleves ofte som uværdigt.

  2. Sundhedssystemet trumfer individets ønsker.
    De ældre oplever, at deres præferencer og behov tilsidesættes af et sundhedsvæsen, som prioriterer effektive arbejdsgange.

  3. De ældre savner kontinuitet og sammenhæng.
    Patienterne møder ofte skiftende behandlere, som giver modstridende anbefalinger, og det skaber utryghed.

  4. Patienternes egen viden anerkendes ikke.
    De ældre patienter er eksperter i eget liv og sygdomsforløb, men deres viden bruges sjældent i tilrettelæggelsen af deres forløb.

På tværs af interview og observationer ser vi, at de ældres identitet og værdighedsfølelse styrkes, når de sundhedsprofessionelle opbygger personkendskab og helhedsforståelse for patienterne. Det sikrer samtidig, at patienterne får den optimale behandling, som er tilpasset netop den enkeltes situation og behov.

Anbefalinger

På baggrund af interviews og observationer anbefaler KOPA:

  • Efterspørg helhedsviden om den enkelte patients livssituation, ressourcer og behov som grundlag for en værdig behandling.

  • Sørg for at patientens præferencer og behov italesættes og prioriteres på linje med effektivitet i opgaveløsningen.

  • Giv ældre svækkede patienter mere kontinuitet via en tovholder, som kan støtte og rådgive på tværs af diagnoser og forløb.

  • Brug ældre patienters viden, ressourcer og kompetencer mere aktivt i planlægningen af deres forløb, pleje og behandling.

Metode

Undersøgelsen er baseret på kvalitative interviews og observationer med 35 ældre medicinske patienter i alderen 75–90 år, der er bosiddende i Region Sjælland eller Region Hovedstaden. Patienterne er udvalgt, så der ses variation i forløbstyper, diagnoser, geografi og tilstedeværelsen af 'stærke' pårørende.

Interviews og observationer er gennemført, mens patienterne var på kommunale døgnophold, under indlæggelser på hospitalet, eller mens de fik hjælp i hjemmet efter en indlæggelse.

Redaktør