Veje til bedre patientforløb

​En kvalitativ analyse af kræftpatienters skriftlige kommentarer til patientforløbet

1. marts 2010

Baggrunden for denne undersøgelse er en tidligere gennemført spørgeskemaundersøgelse af kræftpatienters oplevelser af deres samlede udrednings- og behandlingsforløb i det danske sundhedsvæsen, som Enheden for Brugerundersøgelser gennemførte på vegne af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i 2008. 

Spørgeskemaet, som patienterne modtog i 2008, indeholdt afslutningsvist et kommentarfelt. I dette felt havde patienterne mulighed for at anføre kommentarer til de enkelte spørgsmål eller til deres udrednings- og behandlingsforløb i øvrigt. Ud af de 12.716 patienter, der svarede på spørgeskemaet, udfyldte 4.898 patienter dette felt. I denne undersøgelse foretages en kvalitativ analyse af disse kommentarer. Denne rapport er således et supplement til rapporten ”Landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters oplevelser”.

Undersøgelsens formål

Undersøgelsens formål er at belyse kræftpatienters egne beskrivelser af deres oplevelser og behov i patientforløbet med særligt fokus på udredningsforløb og almen praksislæge samt rehabilitering og efterforløb. Derudover ønskes det at anskueliggøre, hvad der, ifølge patienterne, kan understøtte et godt patientforløb. Endelig er hensigten med undersøgelsen at kvalificere den eksisterende kvantitative analyse og give et mere nuanceret billede af patienternes oplevelser og behov.

Analysemetode

Indledningsvist er patientkommentarerne kategoriseret med henblik på at finde frem til de overordnede kategorier i kommentarmaterialet. Efterfølgende er der udvalgt to fokusområder for den videre analyse: 1) Udredningsforløb og almen praksis læge samt 2) Rehabilitering og efterforløb. Kommentarer, der vedrørte de to fokusområder blev herefter tematiseret og analyseret ved hjælp af meningskondensering.

Resultaterne kort fortalt

Analysen af patienternes kommentarer viser mulige tiltag, som kan understøtte et godt patientforløb inden for de to udvalgte fokusområder.
 

1) Udredningsforløb og almen praksis læge

Tiltag der kan understøtte et godt patientforløb: 
  • At ventetiden i udredningsforløbet reduceres ved, at der handles hurtigere på patientens symptomer, at ventetiden på prøvetagning og -svar mindskes, og at der undgås administrative fejl, som kan lede til yderligere ventetid i udredningsforløbet. 
  • At almen praksis lægen har den nødvendige faglighed inden for kræftområdet til at identificere eventuelle symptomer på sygdommen. Endvidere at almen praksis lægen er lydhør overfor patienten og i højere grad reagerer på patientens symptomer og derved hurtigt iværksætter en udredning af sygdommen ved eventuel henvisning til speciallæge. 
2) Rehabilitering og efterforløb
Tiltag der kan understøtte et godt patientforløb: 
  • At der støttes mere op om patienten i overgangen fra sygehuset til hjemmet, idet dette er en utryg tid for patienten. Dette kan eksempelvis ske ved, at patienten modtager en udskrivelsessamtale eller, at patienten har mulighed for at kontakte afdelingen efter udskrivelse. Dette lettes, hvis patienten har et telefonnummer eller en kontaktperson, der følger hele patientens forløb. 
  • At der findes faste tilbud om henholdsvis genoptræning, psykisk hjælp og vejledning i forhold til arbejdslivet både under og efter behandlingsforløbet.  
  • At der udarbejdes en individuel genoptræningsplan for patienten, at mulige genoptræningstilbud til patienten koordineres bedre, og at der endvidere udleveres skriftligt materiale om genoptræning til patienten efter operation. 
  • At information om psykisk støtte prioriteres højere, og at der gives konkret information om, hvor patienten kan henvende sig med psykiske følger af sygdommen samt tilbud til patientens pårørende.  
  • At der tilbydes en samtale med en socialrådgiver, som kan hjælpe med håndtering af økonomiske og praktiske spørgsmål i forbindelse med patientens sygdomsforløb. 
  • At der gives bedre og mere information om bivirkninger og senfølger af sygdommen og behandlingen, herunder hvad patienten selv kan gøre for at forebygge eller afhjælpe eventuelle bivirkninger og senfølger.  
  • At kontrolforløbet for patienten optimeres ved, at patienten kun møder en fast eller få faste læger ved kontrolbesøgene, at lægerne er mere nærværende og imødekommende, at undersøgelserne er mere grundige (fx ved flere blodprøver, scanninger mv.), og at der gives grundig information om kontrolforløbets indhold og tidspunkt. 
  • At der er mere tid til det enkelte kontrolbesøg, at hyppigheden af besøgene øges, og at tiden mellem behandling og kontrol afkortes. 
  • At almen praksis lægen hurtigt modtager information om patientens sygdom og behandling fra sygehuset. 
  • At informationsudveksling mellem sygehuset og kommune i forbindelse med tilbud om hjemmepleje forbedres. 
  • At kommunen støtter mere op om patienter, der ønsker at fortsætte deres arbejde enten helt eller delvist under deres behandlingsforløb.
Redaktør