Region Hovedstaden har fået foretaget en analyse af børns brug af sundhedsydelser, som har vist, at en mindre gruppe børn i Region Hovedstaden havde mange akutte kontakter med sundhedsvæsenet. Således havde 2,5 % af børnene (svarende til 8700 børn) mellem 0-18 år fire eller flere akutte kontakter. De tegner sig således for 28 % af alle akutte kontakter.

Ud fra en antagelse om at det via en målrettet og forebyggende indsats er muligt at reducere antallet af akutte kontakter, har Region Hovedstaden ønsket en uddybende analyse med fokus på, hvilke forbyggende indsatser der kan iværksættes med henblik på at forebygge nogle af de akutte kontakter.

En akut kontakt er i nærværende analyse defineret som besøg i almen praksis samme dag, som der er taget telefonisk kontakt, opringning til 1813, besøg i akutmodtagelsen og akut indlæggelse på hospital.

Analysens formål er at belyse, hvilke årsager der kan være til, at nogle børn har flere akutte kontakter med sundhedsvæsenet end andre, og hvilke behov de pågældende familier har for hjælp og støtte med henblik på at reducere antallet af akutte kontakter. Herunder kortlægger analysen, hvilke målgrupper en fokuseret indsats bør rettes imod, og hvilke initiativer der er relevante at afprøve med henblik på at forebygge unødige akutte kontakter med sundhedsvæsenet.

Evalueringen er baseret på en række interview gennemført af Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA). Der er gennemført seks fokusgruppeinterview med praktiserende læger, sundhedsplejersker, personale fra 1813 og Børnemodtagelsen. Endvidere er der gennemført ni telefoninterview med forældre til børn, der i løbet af et år har haft mere end fire akutte kontakter i løbet af et år. Afslutningsvist er der afholdt et dialogmøde med deltagelse af de interviewede faggrupper, hvor der er blevet udarbejdet et forslag til en forebyggende indsats.

Resultater

Resultaterne af analysen tyder på, at de inte​​rviewede forældre generelt ikke oplever, at de henvender sig for meget, og at forældrenes kontakter til sundhedsvæsenet ofte er af reel og nødvendig karakter. Generelt oplever forældrene dog nervøsitet omkring deres børns akutte sygdomme, idet de ikke føler sig klædt godt nok på til at vurdere, hvornår deres børn er virkeligt syge, og de henvender sig ofte til egen læge og 1813 for at få et godt råd eller en faglig vurdering. Forældrene oplever, at de har behov for mere viden om, hvordan deres børn skal observeres i forbindelse med akut sygdom for bedre at kunne vurdere, hvornår det er relevant at tage kontakt til sundhedsvæsenet for at få behandling.

Fokusgruppeinterviewene med de sundhedsprofessionelle viser, at praktiserende læger og personalet fra 1813 og Børnemodtagelsen oplever at have mange unødige henvendelser fra forældre, fordi forældrene er usikre, uvidende og utrænede i at aflæse deres børn. I særdeleshed er der mange henvendelser fra førstegangsforældre. Forældre med anden etnisk baggrund end dansk, er også en gruppe, som henvender sig meget, dels fordi de, i de lande hvor de kommer fra, er vant til at henvende sig til lægen, når børn bliver syge, dels fordi de er uvidende om sundhedsvæsenets organisering i Danmark, og om hvordan man bruger det. Endvidere er der en stor gruppe af velfungerende, ressourcestærke forældre, som ofte henvender sig med ikke-akutte problemstillinger og insisterer på at blive set af en læge. Denne gruppe fylder meget i systemet, da de er dygtige kommunikatører, der stiller store krav om at blive set af en læge og gerne af en specialist.

Med henblik på at reducere antallet af unødige akutte henvendelser, er der kommet mange forslag til forebyggende initiativer fra såvel forældre som sundhedsprofessionelle. Initiativerne er overordnet centreret omkring støtte til forældre via information, vejledning og undervisning med henblik på at forældre kan få mere viden om, hvordan børn skal observeres i forbindelse med akut sygdom, og om, hvornår de skal tage kontakt til sundhedsvæsenet. Endvidere centrerer forslagene sig omkring information og vejledning af forældre i forhold til, hvornår de skal gøre brug af sundhedsvæsenets mulighed for at få akut hjælp i forbindelse med sygdom. Særligt i forhold til forældre med anden etnisk baggrund end dansk kan det være relevant med information om, hvordan sundhed og sygdom defineres i Danmark, og om hvor og hvordan de skal henvende sig for at få hjælp.