For at kunne skabe bedre sammenhæng i forløb for patienter med kronisk sygdom er det væsentligt at tage udgangspunkt i, hvordan patienten oplever forløbet. Patienten er den eneste gennemgående person, og patienten kan sætte fokus på de situationer, hvor ansvaret falder mellem to instanser, og hvor rollefordelingen er uklar.
Enheden for Brugerundersøgelser og Amager Hospital har som led i hospitalets arbejde med implementering af forløbsprogrammer for KOL og type 2 diabetes tilrettelagt en proces, hvor patienternes oplevelser af at være kronisk patient var i fokus. I denne artikel præsenteres, hvordan processen blev grebet an samt nogle af de udfordringer, der blev
identificeret. Dette skete bl.a. gennem en workshop, hvor personale fra Amager Hospital samt de kommuner og praktiserende læger, som hospitalet samarbejder med om patienter med kronisk sygdom, var samlet.
Læs mere i rapporten: Workshop om kroniske forløb set med patienternes øjne