Enheden for Brugerundersøgelser har foretaget en undersøgelse, der har til formål at sammenligne indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskeres oplevelser i forløbet fra de henvender sig hos deres praktiserende læge, til den første tid de er indlagt på hospital.
Resultater
Undersøgelsen viser, at både indvandrere/efterkommere og danskere overvejende har positive oplevelser fra de henvender sig hos deres praktiserende læge til den første tid, de er indlagt på hospital. Der er dog områder, hvor indvandrerne/efterkommerne har mere negative oplevelser end danskerne.
Undersøgelsen viser blandt andet, at:
- Flere indvandrere/efterkommere end danskere oplever mangel på nærvær og lydhørhed hos deres praktiserende læge.
- Indvandrere/efterkommere ønsker i højere grad end danskere at blive medinddraget i beslutninger omkring deres behandlingsforløb. Paradoksalt nok giver indvandrere/efterkommere i undersøgelsen i højere grad end danskere udtryk for, at de bliver medinddraget for meget.
- Indvandrerne/efterkommerne oplever i højere grad end danskerne, at deres pårørende bliver inddraget for meget under deres indlæggelse på hospital.
- Ikke alle indvandrere/efterkommere, der giver udtryk for at have brug for tolk, får dette tilbudt.
Både de praktiserende læger og sygehuspersonalet har i interviewene givet udtryk for, at det er vigtigt at kunne skelne mellem, hvad der er et kulturelt problem og hvad der er et socialt problem i kontakten med indvandrere/efterkommere. At anerkende indvandrere/efterkommere som en patientgruppe, der kan have andre behov og forventninger i forbindelse med et indlæggelsesforløb, handler ikke nødvendigvis om at anerkende denne patientgruppes kulturelle forskellighed. Det handler i højere grad om at anerkende indvandrere/efterkommere som de individuelle personer, de er.
Baggrund og formål
Baggrunden for undersøgelsen er, at etniske minoriteter oplever vanskeligheder som manglende lydhørhed og undersøgelsesinitiativ i primærsektor, som barriere i forhold til at opnå videre adgang fra primærsektor til sekundærsektor. Samtidig har etniske minoriteter dog en langt hyppigere sygehuskontakt (herunder til skadestue) end etniske danskere, hvilket også kan pege på en ringe kontakt og dårlig kommunikation med primærsektor, der vanskeliggør adgangen til sygehuset.
Formålet med undersøgelsen er at udpege indsatsområder, som der kan arbejdes videre med i forhold til at forbedre den patientoplevede kvalitet blandt etniske minoriteter. Udpegningen af indsatsområder medvirker til at sætte fokus på barriere for henvisning til og levering af sundhedsydelser, og har dermed til hensigt at styrke udviklingsarbejdet med etnisk ligestilling i forhold til etniske minoritetspatienter og kvalitetssikre sundhedsydelser i forhold til denne patientgruppe.
Undersøgelsesdesign
8.000 tilfældigt udvalgte patienter modtog i februar 2008 et spørgeskema om deres oplevelse i overgangen fra deres praktiserende læge til hospital. Skemaet blev udsendt til samtlige patienter på syv forskellige sprog, nemlig dansk, engelsk, farsi, urdu, tyrkisk, arabisk og somali. Svarprocenten var for danskere 49,7 % og for indvandrere/efterkommere 35,6 %.
Der er desuden foretaget interview med i alt 14 indvandrere/efterkommere og danskere, samt syv interview med sygehuspersonale og fire interview med praktiserende læger.