KOPA har evalueret afprøvningen af PBSGL i Region Hovedstaden, hvor de praktiserende læger overordnet er meget tilfredse med metoden.
De oplever at arbejdet med de i alt seks moduler er udbytterigt i forhold til deres faglige udvikling.
”Den stærkeste efteruddannelse jeg har deltaget i. Den gode gruppe har også en del af æren. Vigtigt med engagerede folk i en gruppe, som ikke er bekymrede for at udstille sig.”
Praktiserende læge
Hvordan foregår PBSGL?
PBSGL-metoden går ud på, at en mindre gruppe læger mødes og drøfter et specifikt emne, fx pædiatri, anæmi eller allergi. Dialogen er case-baseret og målet er en åben og ærlig refleksion over egen og andres praksis.
Resultater
- Alle respondenter oplever det faglige udbytte af PBSGL-møderne som positivt
Godt 60 % svarer, at udbyttet har været virkelig godt.
- Lægerne oplever diskussionerne i grupperne som gode
Gennem læring via cases og diskussioner får de bragt deres viden og erfaringer i spil.
- PBSGL har stort potentiale som læringsmetode
9 ud af 10 (af dem der har besvaret spørgeskemaet) har 'i høj grad' lyst til at fortsætte med PBSGL. De resterende svarer ’i nogen grad’.
- Arbejdet med PBSGL har ført til konkrete ændringer i praksis
Hovedparten af de deltagende læger svarer, at arbejdet med PBSGL eksempelvis har ført til nye instrukser og procedurer i arbejdet med patienterne.
Metode
Evalueringen er gennemført på baggrund af:
- Spørgeskema i alle PBSGL-grupper efter hvert modul
- Telefoninterview med udviklere af læringsmodulerne
- 4 fokusgrupper med praktiserende læger i PBSGL-grupper
- 4 observationer af arbejdet i PBSGL-grupper
- Afsluttende job praksis evaluering