De nationale retningslinjer for fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen blev indført i 2015 som led i tandlægeoverenskomsten 2015 - 2018.
Retningslinjerne indebærer en visiteringsmodel, hvor tandlægerne skal inddele patienter i hhv. rød, gul eller grøn kategori afhængigt af tandlægens faglige vurdering af sygdoms-status og risici. Ordningen betyder bl.a. at raske patienter i grøn kategori kan nøjes med at komme til kontrol med et til to års mellemrum.
Retningslinjerne opleves om et godt fagligt redskab
Tandlægerne/-plejerne oplever, at introduktionen og selve implementeringen af retningslinjen har fungeret uproblematisk fordi retningslinjen er utvetydig og samtidig fungerer som et fagligt godt redskab at støtte sig op af. Den kliniske retningslinje er bygget op som en lyskurv (rød, gul og grøn) til at indplacere patienterne i forhold til deres tandsundhed. Nogle tandlæger/-plejere bruger den som et pædagogisk redskab overfor patienterne, og de synes, at det er rart at kunne henvise til en officiel myndighed (Sundhedsstyrelsen) i forhold til patienternes indplacering.
Manglende besparelse
I modsætning til det Sundheds- og Ældreministeriet og Finansministeriet havde forventet, er udgifterne på tandlægeområdet ikke faldet med indførelse af den kliniske retningslinje og den nye overenskomst. Dette kan blandt andet skyldes, at tandlægerne føler sig nødsaget til at indkalde patienterne med kortere intervaller for at undgå låsninger, som ligger i overenskomsten, og at nogle (ofte unødvendige) ydelser nu skal gennemføres, før patienten kan få tilbudt andre undersøgelser. Et andet eksempel på en systemteknisk ”låsning” er, at ”grønne” patienter i den elektroniske patientjournal har skullet gøres ”gule”, før tandlægerne eksempelvis kan reparere en defekt fyldning med tilskud.
Indgår i en samlet evalueringsrapport
Sundhedsstyrelsen har ønsket en evaluering af den nationale kliniske retningslinje for at se, hvordan tandlæger/-plejere og regionale repræsentanter har oplevet implementeringen, anvendeligheden og omsætningen af retningslinjen. KOPAs del af evalueringen indgår i en samlet evaluering af den nationale kliniske retningslinje, hvor der også indgår en kvantitativ analyse af aktivitetsdata og input fra journalaudit.
Sundhedsstyrelsen rapport indeholder en række anbefalinger, som kan hjælpe både tandlæger og regioner med at rette op de steder, hvor der er problemer med at følge retningslinjen i praksis.
Se anbefalingerne og den samlede rapport på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.