Denne publikation beskriver koncept og metode anvendt i Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i Akutmodtagelser (LUP Akutmodtagelse). Her beskrives blandt andet baggrund og formål med undersøgelsen, organisering af undersøgelsen, udvikling og validering af spørgeskema, udsendelsespraksis og dataudtræk.
Her beskrives blandt andet:
- Baggrund og formål med undersøgelsen
- Organisering af undersøgelsen
- Udvikling og validering af spørgeskema
- Udsendelsespraksis og dataudtræk
- Udtræk, stikprøve og svarprocent
- Respondenternes karakteristika og repræsentativitet
- Resultater i forhold til landsresultat
- Sammenligning af resultat med sidste års resultat
- Vægtning
Baggrund
LUP Akutmodtagelse er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af akut ambulante, somatiske patienters oplevelser i forbindelse med deres besøg i en fælles akutmodtagelse eller mindre akutklinik . LUP Akutmodtagelse gennemføres på vegne af de fem regioner og blev gennemført første gang i 2014 ud fra ønsket om at få en systematisk viden om denne patientgruppes oplevelser.
I 2017 er der på landsplan 45 akutmodtagelser/akutklinikker, hvoraf 43 akutmodtagelser/akutklinikker er omfattet af undersøgelsen. For at en akutmodtagelse/-klinik kan indgå i undersøgelsen skal der være mindst 30 patienter i inklusionsperioden, der opfylder inklusionskriterierne, og heraf skal 20 patienter have besvaret spørgeskemaet.
Resultater
Undersøgelsens resultater bliver opgjort på lands-, regions-, sygehus- og akutmodtagelses-/akutklinik niveau. Akutmodtagelserne/akutklinikkerne modtager deres egne resultater samt de kommentarer, som deres patienter har skrevet i de tre åbne kommentarfelter i spørgeskemaet. Resultaterne offentliggøres sammen med en national rapport i uge 2 2017.
Læs mere
Læs mere om LUP Akutmodtagelse 2017 - herunder læsevejledning til afdelingsresultater - på vores lup-site.