I disse år omlægges mange ambulante forløb, så patienter med kronisk sygdom går sjældnere til kontrolbesøg på hospitalet. Men hvad er egentlig behovene hos mennesker, der lever med kronisk sygdom i dag? Hvilken form for kontakt og støtte har de brug for, og hvordan kan deres behov rummes i omstillingen af fremtidens sundhedsvæsen?
Det er omdrejningspunktet for denne undersøgelse, hvor vi giver svar på, hvilke udfordringer og behov patienter med kronisk sygdom har i deres hverdagsliv, og hvilke ønsker og forventninger de har til deres forløb fremover.
Resultater
Undersøgelsens resultater kan opsummeres i fire overordnede hovedpointer:
- Når forløb skal omlægges, bør det formidles klart til patienterne
Det er vigtigt for patienterne, at baggrunden for omlægningen bliver forklaret, og at beslutningen tager afsæt i deres specifikke forløb.
- En livline til afdelingen skaber tryghed
Når patienterne skal gå til færre kontrolbesøg, er det afgørende, at de nemt kan ringe til deres faste afdeling, hvis de har brug for råd eller vejledning.
Patienterne vil helst ikke slippe adgangen til specialisterne
Det er vigtigt for patienterne, at de ikke afsluttes helt fra hospitalet, så de bevarer adgangen til specialistviden om deres sygdom.
- Behov for en plan B, hvis sygdommen forværres
Patienter med kronisk sygdom ved, at det går op og ned i forskellige sygdomsfaser. Det er derfor vigtigt for dem, at deres læge er opmærksom på forværringer og på, om deres behov ændrer sig.
Fire veje til tryghed i omlægning af kronikerforløb
På baggrund af undersøgelsens resultater har vi identificeret fire mulighedsrum. Mulighedsrummene skitserer områder, som det er relevant at arbejde med, for at omlægningen af kronikerforløb organiseres og kommunikeres på en måde, som skaber mest mulig tryghed for patienterne:
- Forbered patienten godt inden omlægning af forløbet.
- Skab en organisering, der kan rumme ekstra henvendelser fra patienter.
- Understøt løbende samtaler om patientens ønsker og behov.
- Skab bedre muligheder for kontinuitet, når patienten ses sjældnere.
Metode
Undersøgelsen bygger på 23 interviews med patienter i alderen 32 til 82 år med KOL, gigtsygdom og diabetes. Interviews er suppleret med 14 fotodagbøger, hvor patienter deler beskrivelser af hverdagen med kronisk sygdom.