Gå til hovedindhold

​​

Indlæggelse i forbindelse med undersøgelse og behandling af forsnævring i hjertets kranspulsårer

​Kvalitetsudvikling gennem patientinddragelse på Hjertemedicinsk afdeling, Gentofte Hospital

15. februar 2013

Fra juni 2011 til februar 2012 har Hjertemedicinsk Afdeling på Gentofte Hospital – i samarbejde med Enheden for Brugerundersøgelser – afprøvet forskellige metoder til brugerinddragelse.

Patienter i hjertepakkeforløb har deltaget i dialogmøde, er blevet skygget under deres forløb på afdelingen (skyggemetoden), har deltaget i direkte patientfeedbackmøder og har taget fotografier af deres oplevelser under deres behandlingsforløb på Hjertemedicinsk Afdeling med opfølgende individuelle interview (fotodagbøger).

Ved hjælp af de forskellige metoder har patienterne kunne give feedback på en række aspekter  af deres behandlingsforløb. Herunder deres oplevelser af information, medinddragelse, modtagelsen i afdelingen, ventetid, kontinuitet i forløbet, de fysiske rammer samt udskrivelse/overflyttelse til stamhospital. Patienternes feedback er blevet brugt til at evaluerer afdelingens nuværende praksis og på baggrund heraf er der lagt en plan for, hvordan praksis kan optimeres.

Klinisk sygeplejespecialist, Margrethe Herning, har været tovholder på projektet, og har fået sparring og assistance fra konsulenter fra EfB i forbindelse med afprøvningen af de forskellige metoder og afrapporteringen af afdelingens erfaringer med metoderne. Projektet har endvidere haft til formål at evaluere de afprøvede brugerinddragelsesmetoder i forhold til den pågældende patientgruppe. 

Læs mere om patienternes evaluering af deres forløb og afdelingens evaluering af de anvendte metoder i Margrethe Hernings opsamlede rapport.
Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden