Gå til hovedindhold

​​

På vej til mere patientcentreret pleje og behandling i Klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi

​En organisationsanalyse efter Planetree-modellen

11. september 2013

​43 gruppeinterview med patienter, pårørende, medarbejdere og mellemledere

I løbet af foråret har Enheden for Brugerundersøgelser gennemført 43 gruppeinterview som led i den første organisationsanalyse efter Planetree-modellen i Danmark. Organisationsanalysen er en del af et 3-årigt pilotprojekt, hvor modellen afprøves i samarbejde med Finsencentret på Rigshospitalet.

I gruppeinterviewene har patienter, pårørende, medarbejdere og mellemledere fortalt, hvad de synes, der fungerer godt i Finsencentret, samt givet deres bud på, hvad der med fordel kan ændres i centret i fremtiden.

Hver klinik har fået sin egen rapport med resultater og konkrete forbedringsforslag

Resultaterne af organisationsanalysen er nu offentliggjort og samlet i fem rapporter: Én rapport om resultaterne fra hver af de fire klinikker i Finsencentret samt en samlet rapport, der beskriver resultaterne på tværs af centret.

Resultaterne danner afsæt for en prioriteringsproces i klinikkerne i Finsencentret, hvor ledere og medarbejdere skal vælge, hvilke forbedringsforslag, de ønsker at arbejde videre med i den nærmeste fremtid.

Denne rapport beskriver resultaterne for Klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi. Derudover er der udarbejdet rapporter, der beskriver resultaterne for henholdsvis Hæmatologisk Klinik, Onkologisk Klinik og Radioterapiklinikken.

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden