Gå til hovedindhold

​​​

Patienters oplevede barrierer i kommunikationen med personalet

​En kvalitativ analyse blandt patienter, pårørende og sygeplejersker.

23. september 2014

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse har på vegne af TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed lavet en kvalitativ undersøgelse blandt patienter, pårørende og sygeplejersker, der viser, at patienter kan have svært ved at få talt med personalet om spørgsmål eller bekymringer under deres indlæggelse.

Resultater

Undersøgelsen viser blandt andet, at patienter og pårørende oplever følgende barrierer for at stille spørgsmål til personalet:

Patientens sårbarhed. Sygdom og ændringer i patientens hverdag skaber forvirring og gør, at det kan være svært for patienterne at skabe sig et overblik over situationen under deres indlæggelse.
Afhængighedsforhold. Patienten har brug for personalets velvilje for at få en god behandling, og vil derfor ikke være til besvær.
Personalets kultur. Hvis der er en dårlig arbejdskultur på afdelingen, hvor patienten er indlagt, kan det resultere i, at patienten ikke føler sig set, hørt og mødt.
Travlhed. Patienten vil ikke tage personalets tid med spørgsmål, hvis de kan se, at personalet har travlt.
Uro. Andre patienter, snak på gangen og manglende diskretion, kan gøre det svært for patienten at fokusere på sit eget sygdomsforløb.
Kommunikation. Det kan være svært for patienten at stille spørgsmål, hvis han/hun ikke ved eller forstår, hvad der skal ske.
Baggrund og formål
Hej Sundhedsvæsen, der er et samarbejde mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, ønsker at få viden om, i hvilken grad patienter evt. afholder sig fra at stille spørgsmål og sige til og fra i samtaler med personalet under deres indlæggelse på sygehuset, samt hvilke barrierer, patienterne oplever som årsager hertil.

Resultaterne indgår i arbejdet med kampagnen Hej Sundhedsvæsen, der skal motivere patienter til at søge mere indflydelse på eget forløb og dermed bidrage til øget patientsikkerhed. Resultaterne danner endvidere baggrund for en efterfølgende spørgeskemaundersøgelse, der udbredelsen da patienternes oplevede barrierer.

Undersøgelsesdesign

Undersøgelsen er gennemført på baggrund af tre fokusgruppeinterview med i alt 18 patienter eller sundhedsprofessionelle, der selv har været indlagt eller været pårørende til en indlagt.

Yderligere information

Mere information omkring Hej Sundhedsvæsen kan findes på www.hejsundhedsvaesen.dk.
Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden