Gå til hovedindhold

​​​​​

Patienters oplevelser i Region Sjælland 2013

​En del af den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP)

25. april 2014

Rapporten præsenterer Region Sjællands resultater i Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2013 blandt indlagte og ambulante patienter. De overordnede tendenser i resultaterne beskrives i tekst og figurer. Resultaterne dækker både Region Sjællands egne resultater og en beskrivelse af udviklingen fra 2012 til 2013. Derudover sammenlignes resultaterne fra regionens syv sygehuse og regionen med landsresultatet.

I rapportens afsnit 4 beskrives forslag til det videre arbejde med LUP-resultaterne med henblik på at anvende resultaterne som genstand for kvalitetsforbedringer.

LUP er en national og årligt tilbagevendende spørgeskemaundersøgelse, hvis formål er at give et billede af patienters oplevelser på sygehusene i landets fem regioner, herunder Region Sjælland. Der findes både nationale spørgsmål, som stilles til alle landets patienter, og regionale spørgsmål, som udelukkende stilles i den pågældende region. Dette års undersøgelse omfatter patienter, som var i behandling i perioden august til oktober 2013. Fra Region Sjælland deltager et udsnit på 9.868 indlagte og 25.682 ambulante patienter, som har modtaget et spørgeskema med posten i efteråret 2013. Svarprocenten for indlagte patienter i Region Sjælland er 55 %, og for ambulante patienter er svarprocenten 56 %.

Supplerende materiale

Find supplerende bilagsmateriale, herunder bilag med resultater på regions-, sygehus-, og afdelingsniveau, på LUP-hjemmesiden: www.patientoplevelser.dk/LUP (åbner i nyt vindue).
Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden