Gå til hovedindhold

​​​​​

Patienttilfredshedsundersøgelse i Region Hovedstadens tandlægevagt

​532 patienter har givet feedback på deres oplevelse af Region Hovedstadens tandlægevagt. Undersøgelsen viser, at patienterne generelt er godt tilfredse med den behandling de modtager.

13. marts 2017

​Patienter i Region Hovedstadens tandlægevagter er generelt tilfredse

Patienterne i den regionale tandlægevagt i Region Hovedstaden er generelt tilfredse med den behandling de modtager. 99 % af patienterne har således et ”meget godt” (74 %) eller ”godt” (25 %) samlet indtryk af deres besøg. Kun spørgsmålet om behandlingens pris opnår en tocifret andel negative svar. Her vurderer 23 % af de patienter, der selv skal betale, at prisen er urimelig, mens 77 % vurderer, at prisen er rimelig.

De tre områder, hvor patienterne er mest positive: 

  • Personalet er venligt og imødekommende (99 % positive svar)
  • Patienter ved hvordan de skal forholde sig efter besøg (99 % positive svar)
  • Tilfredshed med behandling (99 % positive svar)

De tre områder, hvor patienterne er mest negative: 

  • Vurdering af pris for behandling (23 % negative)
  • Vurdering af information på Internettet inden besøg (3 % negative)
  • Vurdering af vejledning, som patienter får ved henvisning til behandling (3 % negative)

Patienternes kommentarer i spørgeskemaet peger i samme retning som de kvantitative analyser af besvarelserne, nemlig: at patienterne overordnet er meget tilfredse med særligt personalets væremåde og kompetencer samt muligheden for at kunne blive tilset uden for tandlægernes normale åbningstid, men også at nogle patienter oplever problemer med information på internettet og ved henvisning til behandling. 

Spørgeskemasvar fra 532 patienter på to klinikker
Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse i de to regionale tandlægevagt klinikker i Hillerød og på Østerbro, hvor 532 patienter har besvaret et spørgeskema i klinikken efter endt behandling. Dataindsamlingen har fundet sted i perioden november 2015 til februar 2016. 

Gennemført på vegne af Enhed for Praksisoverenskomster i Region Hovedstaden
Formålet med undersøgelsen er at tilvejebringe et solidt datagrundlag om patienternes oplevelser af den regionale tandlægevagt, herunder at belyse om der er elementer i information, visitation, vejledning og behandling, som bør justeres. Undersøgelsen er gennemført af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Enhed for Praksisoverenskomster i Region Hovedstaden.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden