Hvordan oplever sygeplejestuderende og SOSU-assistentelever den kliniske del af deres uddannelse? Det spørgsmål har Region Hovedstaden og uddannelsesinstitutionerne i regionen indgået et samarbejde om at få svar på.

Derfor er der siden foråret 2011 udsendt spørgeskemaer til regionens sygeplejestuderende og SOSU-assistenteleverne, der bliver spurgt om deres oplevelser og vurdering af uddannelsesforløbet i klinikken efter hvert klinisk uddannelsesforløb. For de sygeplejestuderende betyder det 4 gange årligt og for SOSU-assistenteleverne betyder det 6 gange årligt. Evalueringens resultater bliver løbende stillet til rådighed via hjemmesiden www.udeva.dk. Hvert år udgives en årsrapport, der samler op på undersøgelsens resultater.

Både studerende og elever giver introduktionsforløbet en relativt positiv vurdering sammenlignet med de andre temaer. I de kvalitative interview lægger studerende og elever særlig vægt på den indledende samtale med vejlederen, da den er med til at sikre et målrettet forløb i klinikken. De anser ydermere introduktionsforløbet for særlig vigtigt i psykiatrien, da arbejdsopgavernes karakter her er væsentlig anderledes fra arbejdsopgaverne i somatikken, og elever og studerende skal vænne sig til dette skift.

Svarene for fire ud af seks spørgsmål i spørgeskemaet, der omhandler tilrettelæggelse af forløbet, ligger i den halvdel af spørgsmål, som er vurderet mest negativt for de sygeplejestuderende, mens det blandt social- og sundhedsassistenteleverne kun gælder to ud af fem spørgsmål. I interviewene peger studerende og elever på, at læringsmålene er vigtige for tilrettelæggelsen af forløbet. De giver udtryk for, at det er utilfredsstillende, hvis der ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem deres opgaver i klinikken og de læringsmål, de skal nå. Derudover er det vigtigt at vejlederen sikrer, at der er udpeget en stedfortræder, som elev eller studerende kan gå til, i de tilfælde, hvor vejlederen ikke er til stede.

For social- og sundhedsassistenteleverne ligger alle tre spørgsmål om vejledning blandt den halvdel af spørgsmål, som er vurderet mest negativt. Særligt iøjefaldende er det, at social- og sundhedsassistentelevernes vurdering af, hvorvidt de har gennemgået praktikmålene i fællesskab med praktikvejlederen, er et af de mest negativt vurderede spørgsmål for gruppen overhovedet. For de sygeplejestuderende er det kun ét spørgsmål vedrørende vejledning, der befinder sig blandt den mest negativt vurderede halvdel af spørgsmålene.

Social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende giver udtryk for i interviewene, at henholdsvis praktikvejleder og klinisk vejleder spiller en afgørende rolle i forhold til at skabe nogle vellykkede kliniske undervisnings- og praktikforløb. Det er her vigtigt, at vejlederen formår at sætte refleksion i gang hos elev og studerende, og at vejlederen er i stand til løbende at holde dem op imod deres læringsmål.

Svarene fra spørgeskemaerne viser, at spørgsmålene om læringsmiljø befinder sig i den halvdel af spørgsmål fra spørgeskemaet, der er vurderet mest negativt gældende for både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. Blandt de tre spørgsmål vedrørende læringsmiljøet, er det muligheden for faglig refleksion i klinikken, der er vurderet mest negativt, hvilket gælder for begge uddannelser.

Både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever påpeger i interviewene, at det er vigtigt, at de ikke blot indgår som billig arbejdskraft. De mener selv, at de har et ansvar for at sige fra, hvis de bliver pålagt for mange praktiske opgaver såsom oprydning, men de oplever, at det kan være svært at skulle tage det ansvar alene. Derfor er det vigtigt, at der er enighed omkring, hvad de studerendes og elevernes rolle er i klinikken. Samtidig ønsker de også at blive stillet over for udfordringer og få lov til at indgå i personalegruppen ved møder og lignende aktiviteter, for at få dybere indsigt i de arbejdsgange, de ellers følger.

Der er relativt stor overensstemmelse mellem de to uddannelsesgruppers vurdering af trivsel/arbejdsmiljø i spørgeskemaerne. Muligheden for at sige fra i forhold til opgaver, som eleven eller den studerende var utryg ved at udføre, er blandt de mest positivt vurderede forhold ved sammenligning med de andre spørgsmål i spørgeskemaet. Samtidig gælder, at muligheden for at få støtte i tilfælde af følelsesmæssigt belastende situationer, er blandt de mere negativt vurderede forhold.

I interviewene giver elever og studerende udtryk for at de gerne vil inkluderes i personalegruppen. Det er med til at øge trivslen i forbindelse med forløbet i klinikken. Omgangstonen i klinikken har også indflydelse på de studerendes og elevernes trivsel. Hvis der er en negativ omgangstone og manglende overskud blandt medarbejderne, så har det en afsmittende negativ effekt. Hvis arbejdsmiljøet i klinikken er dårligt, så oplever elever og studerende, at de ikke er i en position til at handle på det. Både studerende og elever fremhæver, at tid og overskud blandt personalet er en vigtig forudsætning for, at de føler sig trygge ved udførelse af opgaver. Det betyder nemlig, at der er mulighed for at spørge yderligere ind og bede om hjælp.

De kvantitative analyser viser, at oplevelsen af sammenhæng mellem teoretisk skoleundervisning og klinikforløb samt oplevelsen af at have fået tilstrækkelig feedback på forløbet ved den afsluttende studiesamtale/vejledningssamtale, er blandt de absolut mest negativt vurderede forhold gældende for både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. De to spørgsmål er også blandt de spørgsmål, hvor forskellen på de mest negative og mest positive vurderinger af virksomhederne er størst. Der er således dels et potentiale i forhold til at løfte de studerendes og elevernes vurdering, dels ser der ud til at være et læringspotentiale at trække på fra de virksomheder, der tilsyneladende gør det godt.

De kvantitative analyser viser ydermere, at sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever vurderer flere af de samme spørgsmål forskelligt. Social- og sundhedsassistenteleverne er eksempelvis mindre positive i deres vurdering af den vejledning, de modtager, i forhold til de sygeplejestuderende, mens de sygeplejestuderende er mindre positive, når det gælder vurderingen af tilrettelæggelsen af forløbet. Helt generelt er de sygeplejestuderendes vurderinger en anelse mere positive, men samtidig er det mest negativt vurderede forhold at finde blandt de sygeplejestuderendes vurderinger*.

Der er en tendens til, at de mindre hospitaler generelt får en mere positiv bedømmelse end flere af de store virksomheder med undtagelse af Rigshospitalet**.  De mindre virksomheder udgør muligvis i sig selv en mere velegnet og tryg ramme for undervisning i klinikken. Det kan også være, at de mindre virksomheder og Rigshospitalet har noget til fælles, som er værd at være nysgerrig på og tage ved lære af i forhold til den kliniske Undervisning.

Region Hovedstaden Psykiatri er den virksomhed, som får de mest negative vurderinger blandt de sygeplejestuderende, når det gælder tilrettelæggelse af forløbet i klinikken. Det hænger muligvis sammen med, at omvæltningen fra somatik til psykiatri er markant for de studerende og eleverne, og det kan være svært som studerende og elev selv at få øje på de funktioner og opgaver, de skal varetage her. I interviewene fortæller både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever, at de er bevidste om, at de har et betydeligt ansvar for at få et vellykket forløb i klinikken. De nævner at det gavner at udvise engagement, at møde til tiden og være velforberedt og veloplagt. Derudover peger de på, at de skal være opsøgende over for de opgaver, de gerne vil udføre, og at de skal sætte sig ind i deres læringsmål, så de er bevidste om, hvad de skal opnå af kliniske færdigheder. De vurderer, at den afsluttende samtale kan være et godt afsæt for en fin afslutning på forløbet i klinikken og være med til at skabe fokus i deres videre forløb.

I de kvalitative interview, er det i høj grad de samme elementer i de klinisk undervisnings- og praktikforløb, som sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever vurderer, har betydning for, at et klinikforløb er velfungerende. På et opsamlende spørgsmål om, hvad der kendetegner et godt forløb, peger de sygeplejestuderende dog på, at en god hverdag i klinikken er kendetegnet ved afveksling mellem rutineopgaver og udfordringer, mens social- og sundhedsassistenteleverne i højere grad peger på arbejdsmiljøet.

*Det drejer sig om spørgsmålet om, hvorvidt den studerende fik tilstrækkelig feedback ved den afsluttende studiesamtale.

**Disse betragtninger er alene baseret på materialet fra sygeplejestuderende, da der er samlet flest svar fra denne gruppe, og opdelingerne på virksomhedsniveau er dermed mere valide for denne gruppe. Flere af de mindre hospitalers vurdering er baseret på relativt få svar, særligt når det gælder gruppen af social- og sundhedsassistentelever.