Tilmelding til PÅ DYBT VAND, om leukæmi og sygdomsramte år

​Den 1. april 2005 fik Mikkel konstateret kronisk lymfatisk leukæmi (CLL). Mikkel og hans hustru, Louise, var dengang nybagte forældre på 30 og 27 år, og denne diagnose vendte med et slag op og ned på deres hverdag og fremtidsplaner. Siden fulgte 8 år med kemobehandleringer, knoglemarvstransplantationer og utallige følgesygdomme. Det var sygdomsramte år, hvor håb, angst, sorg og glæde gik hånd i hånd.

Mød Mikkel og Louise, når de 29. oktober kl. 15.30-17.00 giver et personligt indblik i, hvad det vil sige at leve og overleve et liv som kræftpatient og nærmeste pårørende.

​​​​

Om Mikkel og Louise

Louise og Mikkel er begge fra Kerteminde, hvor de mødte hinanden i 1995. De har boet i København siden 1998, og sammen har de to børn, Jens og Esther, på 7 og 10 år. Mikkel er i dag direktør i konsulentvirksomheden KL.7, og Louise er chefkonsulent i Dansk Erhverv.​


Arrangementet er arrangeret af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte og Rigshospitalets Kræftrehabiliterings sygeplejersker​.​ Alle vores arrangementer i Foredragsrækken om Pårørende er gratis at deltage i og er for alle med interesse for vores emner. Hvis du har nogle tanker eller ideer, er du meget velkommen til at kontakte os på: rh-patientstoette@regionh.dk​​​​​​

Redaktør