Humor som mestringsstrategi

Hvordan bruger patienter latter og humor i forhold til deres sygdom? Og har humoren en positiv virkning på patientens mestring af sygdomssituationen? ​

I en interviewundersøgelse med 18 patienter med kroniske sygdomme, afsøgte Hanne Sønder patienternes måde at inddrage humor på, når de fortalte om deres situation. Studiet viste at i forhold til den særlige sårbarhed, der følger med kronisk sygdom, kan humor have især tre virkemåder:

1. Som støddæmper i form af latter, der reducerer spænding.
2. Som frigørende element i f.eks. sort humor og ironi, der skaber nye måder at italesætte sygdomssituationen.
3. Som udtryk for angst i form af angstlatter.

Studiet konkluderede, at humor i disse tre former var vigtige værktøjer til mestring af sygdomssituationen.

Deltagerne diskuterede hvordan sundhedsprofessionelle kan bruge den dokumenterede effekt af humor i relationen til patienterne. Det blev blandt andet bemærket, at når en patient selv bruger humor i sin tale, betyder det ikke nødvendigvis, at den sundhedsprofessionelle bør gøre det. På den anden side blev der gjort opmærksom på, at humor kan have forskelligt indhold, og at det afgørende i relationen til patienten muligvis ikke er, at man bruger humor, men hvordan og med henblik på hvad.

Erfaringen fra børneafdelinger viser, at de sundhedsprofessionelle er mere villige til at bruge humor i omgang med børnepatienter. Måske bør man som sundhedsprofessionel overveje, om man kan tage den erfaring med over i relationen til de voksne patienter? I forhold til dette spørgsmål blev forskellen mellem humor og ”det at have det sjovt” diskuteret. Set ud fra den skelnen behøver humor ikke altid at stå i modsætning til alvor, men kan være en måde at skabe en personlig kontakt, der netop kan rumme alvoren.