Mænd i omsorgsarbejde

Den 6. november 2012 præsenterede Kenn Warming, phd.studerende ved RUC, sin forskning om mænd og omsorgsarbejde.

 

Kenn Warming forsker i mænd og omsorgsarbejde, køn og ligestilling.​


I oplægget diskuterede Kenn Warming  tre emner:

  1. Mandlige sygeplejerskers arbejdsmiljø: relation til kollegaer, oplevelser af fællesskab, kollegiale forhandlinger om maskulinitet og omsorg samt kønnede patientstøtte-kompetencer.
  2. Den mandlige sygeplejerskers identitetsarbejde i forhold til opfattelse af egen maskulinitet i relation til omsorgsarbejdet.
  3. Den mandlige sygeplejerskers oplevelse af relationen til patienten, eksempelvis maskulint konnoterede kompetencer eller udfordringer i forhold til patientstøtte.


Med kun 3,5 % mandlige sygeplejersker hører sygeplejefaget til det kønsopdelte arbejdsmarked. I en tid med stigende arbejdsløshed og stort behov for fleksibilitet på arbejdsmarkedet er det værdifuldt at undersøge, hvad der afholder mænd fra at uddanne sig til sygeplejersker. Historisk set er der intet der tyder på, at menneskers interesse for at vælge et fag, der er utraditionel for deres køn, ikke kan ændre sig. Gode eksempler herpå er jura, medicin og teologi, som er klassiske mandefag, hvor kvinderne aktuelt udgør majoriteten på studierne. Udfordringen, med​ at gøre det lettere for mænd at se sig selv i et klassisk kvindefag som sygeplejerske, er derimod større, bl.a. fordi faget ikke har samme økonomiske og statusmæssige tiltrækningskraft som de klassiske mandefag. I Italien er 25 % af sygeplejerskerne mænd, og det er interessant, at uddannelsen i Italien institutionelt er tættere knyttet til lægeuddannelsen.

Gennem interviews med 17 mandlige sygeplejersker har Warming undersøgt hvordan det opleves at være mand i faget og hvordan mændene tænker deres kønsidentitet i arbejdet. Resultaterne kan bruges til at forstå barriererne i valget af faget for mænd.

Interviewene viser at de mandlige sygeplejersker generelt føler sig velkomne og godt tilpas i det sociale arbejdsmiljø. De inkluderes og har en opfattelse af, at tilstedeværelsen af begge køn skaber god stemning på arbejdspladsen.

Selvom de mandlige sygeplejersker føler sig veltilpas i faget og arbejdsmiljøet, oplever de dog et behov for at legitimere sig selv som mænd i faget, hvilket også er et krav de møder fra omverdenen. De benytter sig derfor af en række strategier, der kan formidle deres identitet som mand med rollen som sygeplejerske.

Dels opleves dét, at være flere mænd, der arbejder som sygeplejersker på en afdeling, som en legitimering. Dels bruges mandlige idealfortællinger til at beskrive arbejdet. Det kan være den mandlige ​sygeplejerske som ”beskytteren”, som ”action-manden” på akutafdelingen, som ”lederen” eller som ”den stærke mand”, der kan håndtere patienterne fysisk til løft af patienter eller problemløsning i situationer med svære eller aggressive patienter. Mens disse fortællinger på den ene side kan bruges til at bekræfte den maskuline identitet, kan de på den anden side være en belastning, da de reproducerer stereotyper som mændene ikke nødvendigvis ønsker at påtage sig i alle situationer. Et vigtigt redskab i mændenes omgang med stereotypernes både positive og negative funktion er humor. Humoren tillader at spille på stereotyperne i markeringen af ens kønsidentitet uden at underlægge sig deres normer for hvordan man i øvrigt bør handle i arbejdet. Det er også humoren der hjælper mændene, når de i arbejdet møder problemer relateret til deres køn. Det kan være patienter der føler sig usikre over behandling fra en mandlig sygeplejerske f.eks. i forbindelse med sengebadning.



Redaktør