Tilmelding til Patientpanelet

Kære medlemmer af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøttes Patientpanel,
 
Vi inviterer til fokusgruppe om test af små webfilm til patienter torsdag d. 21. marts kl. 15-16.30 på Rigshospitalet.

På dette møde i patientpanelet vil vi diskutere en række små webfilm, som Neurokirurgisk Klinik på Rigshospitalet har udviklet til deres patienter. Filmene har til formål at forberede patienterne på indlæggelse, operation, m.m. Som et led i udvikling af filmene vil vi gerne høre din mening om filmene som patient eller tidligere patient.
Ved tilmelding får du tilsendt et link til filmene, så du kan se dem derhjemme på forhånd.

Vi byder som sædvanlig på kaffe/the og lidt godt til ganen.


Tid og sted:
21. marts 2013 kl. 15 - 16.30
Mødet afholdes i lokale 2101 på afsnit 7622, det vil sige opgang 76, 2. sal, gangen på venstre hånd (samme afsnit og lokale som vi plejer). Der er indgang fra Tagensvej 20 / Ole Maaløes Vej. Følg skiltene mod Krisepsykologisk Enhed.


Redaktør