Nu er Snakketøjet kommet til Danmark!

​Det konkrete redskab udviklet til sundhedspersonale og andre voksne, der møder pårørende børn i deres hverdag, er nu oversat til dansk af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte. 

“Snakketøjet” er et digitalt værktøj til dig, der ønsker at støtte og hjælpe børn, som er pårørende. Det er udviklet af BarnsBeste i samarbejde med psykiater Anne KristineBergem og børnepsykolog Svein Øverland. Målet er et godt, praktisk og tilgængeligt værktøj til samtaler med forældre og børn.

 
Gennem anbefalinger og eksempler, ønsker vi at motivere og gøre det lettere for voksne at tale med forældre og børn. Ofte er det ikke meget, der skal til for at gøre en stor forskel for barnet.​

 
BarnsBeste 2015

 
Børn, som er pårørende, har brug for at blive set, hørt og inddraget, når forældre er psykisk syge, afhængige, alvorligt fysisk syge eller er kommet alvorligt til skade. Baggrunden for udviklingen af "Snakketøjet" er, at BarnsBeste i lang tid har oplevet en stor efterspørgsel efter konkrete samtaleværktøjer til sundhedspersonalet. Forældre er normalt de bedste til at informere deres børn; men de kan have behov for information, støtte og vejledning om, hvordan de kan gøre dette. Andre voksne, der møder børn i nabolaget, i skolen, i børnehaven, på uddannelsesinstitutioner eller andre steder, kan være vigtige støttepersoner, når hverdagen ændrer sig, og barnet står i krævende situation.

 
Projektgruppen har bestået af:
Psykiater Anne Kristine Bergem, psykolog Svein Øverland, teknologi koordinator Odd Joachim Aschim, fagrådgiver SignegunRomedal, webredaktør Gunder Christophersen og daglig leder Siri Gjesdahl.

Snakketøjet er oversat til Dansk af Kristine Halling Kehlet, Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte,​​ Region H


 
Redaktør