Ekstraordinært møde i miljø- og klimaudvalget den 11. juni 2021

Udvalg Ikon
Miljø- og Klimaudvalget
Tidspunkt Ikon
Dato: 11-06-2021
Tid: 9:00 - 10:00
Sted

​Videomøde

Referat

Punkter på dagsordenen

  1. Beslutningssag: Vedtagelse af Råstofplan 2016/2020
  2. Eventuelt

Medlemmer

  • Charlotte Holtermann: Fravær
  • Peter Westermann: Deltog
  • Kim Rockhill: Deltog
  • Randi Mondorf: Deltog
  • Özkan Kocak: Deltog (Deltog fra kl. 9.40)
  • Tormod Olsen: Deltog (Deltog fra kl. 9.30)
  • Søren Burcharth: Deltog

1. Beslutningssag: Vedtagelse af Råstofplan 2016/2020

INDSTILLING

Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:

1. at beslutte, at et eller flere af følgende fire interesseområder udgår af udkast til Råstofplan 2016/2020 jf. bilag 2:

a. Evetofte

b. Laugø

c. Skovbakke

d. Søsum (udlagt i 2012)

Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:

2. at godkende endeligt udkast til Råstofplan 2016/2020 for Region Hovedstaden (bilag 1) med den vedtagne ændring i interesseområder.

POLITISK BEHANDLING

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 11. juni 2021: 

Indstillingspunkt 1:

Godkendt, idet udvalget besluttede, at de fire interesseområder udgår af udkast til Råstofplan 2016/2020 jf. bilag 2:

      a. Evetofte

      b. Laugø

      c. Skovbakke

      d. Søsum (Udlagt i 2012)

Charlotte Holtermann (A), Özkan Kocak (A) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i behandling af indstillingspunkt 1.

 

Indstillingspunkt 2:

Der var omdelt fem ændringsforslag til sagen; henholdsvist tre stillet af Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Venstre samt to stillet af Socialistisk Folkeparti (notat vedr. ændringsforslag er vedlagt i bilag 3).

Administrationens indstillingspunkter i det ekstraordinære møde i miljø- og klimaudvalget imødekommer to af de fremsatte ændringsforslag; derfor bortfalder disse, så der stilles følgende ændringsforslag til sagen:

 

Ændringsforslag stillet af Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Venstre:

  • at udtage graveområdet ved Vindekilde af Råstofplan 2016/2020

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning.

For stemte: B (1), F (1), V (1), Ø (1), i alt 4.

Imod stemte: A (2), i alt 2.

Undlod at stemme: 0.

I alt 6.

Ændringsforslaget blev hermed anbefalet videre til forretningsudvalget og regionsrådet.

Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i behandling af indstillingspunkt 2.

 

Ændringsforslag stillet af Socialistisk Folkeparti:

  • at udtage graveområdet ved Skævinge af Råstofplan 2016/2020

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning.

For stemte: B (1), F (1), Ø (1), i alt 3.

Imod stemte: A (2), i alt 2.

Undlod at stemme: V (1), i alt 1.

I alt 6.

Ændringsforslaget blev hermed anbefalet videre til forretningsudvalget og regionsrådet.

Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i behandling af indstillingspunkt 2.

 

Ændringsforslag stillet af Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Venstre:

  • at øge den angivne mængde genanvendte råstoffer med 3,84 mio. m3, svarende til reducering af råstofindvinding ved udtagelse af graveområdet ved Vindekilde og Skævinge i Råstofplan 2016/2020 (notat vedr. beregning af udvikling af genanvendelse i m3 fra 2013-2019 er vedlagt i bilag 4) 

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning.

For stemte: B (1), F (1), V (1), Ø (1), i alt 4.

Imod stemte: A (2), i alt 2.

Undlod at stemme: 0.

I alt 6.

Ændringsforslaget blev hermed anbefalet videre til forretningsudvalget og regionsrådet.

Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i behandling af indstillingspunkt 2.

 

Administrationens indstillingspunkt 2 er hermed bortfaldet, idet udkast til Råstofplan 2016/2020 med de vedtagne ændringsforslag indarbejdet blev anbefalet til forretningsudvalget og regionsrådet.

Socialdemokratiet ønskede følgende tilføjet protokollen:

”Socialdemokraterne noterer sig, at det udkast til en Råstofplan, som administrationen har fremlagt, og som miljø- og klimaudvalget anbefalede på deres møde d. 25. maj 2020 går helt til kanten af lovgivning ved at udlægge det absolut mindst mulige areal til graveområder og indarbejde det absolut højeste faglige bud på genanvendelse af byggematerialer. Socialdemokraterne kan ikke bakke op om en yderligere reduktion i graveområder, da dette med stor sandsynlighed vil føre til unødvendig mange klager, hjemvisning og en fornyet behandling, hvor lovkravet vil være det samme. Det vil være spildte kræfter.

Socialdemokraterne er tilfredse med, at der er sket en fuldt ud lovlig reduktion i antallet af interesseområder. Og vi ønsker at løse den opgave, som Folketinget har pålagt os via lovgivningen ved at udpege graveområder til 12 års forbrug af råstoffer - hverken mere eller mindre. Samtidig vil vi fortsætte arbejdet for at få loven ændret, så vi ikke igen om fire år skal udpege graveområdet til 12 års forbrug af råstoffer på et areal, der udgør ca. 4,6 % af arealet i Danmark, men huser omkring 31 % af befolkningen.”

BAGGRUND

Ifølge råstofloven er regionerne myndighed for råstofplanlægning og -indvinding på land, og det er regionernes ansvar at udarbejde råstofplaner, som udstikker de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen. Regionsrådet skal udarbejde en råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer i Region Hovedstaden, hvor de overordnede retningslinjer for råstofindvinding i en 12-årig planperiode fastlægges. Regionsrådene gennemgår råstofplanen hvert fjerde år for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision.

Regionrådet for Region Hovedstaden besluttede den 21. august 2018, at råstofplanen skulle revideres. Der har været tale om en inddragende planproces, hvor regionen har været tidligere ude med høringer og har afholdt mange flere borgermøder, både fysiske møder og virtuelle, end i tidligere planprocesser. Regionsrådet godkendte den 22. september 2020 forslaget til Råstofplan 2016/2020 og den tilhørende miljøvurdering, som derefter blev sendt i offentlig høring i perioden fra den 23. september - 25. november 2020. Et revideret forslag til Råstofplan 2016/2020 blev sendt i supplerende høring i perioden fra den 15. februar - 13. april 2021.

På udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget den 25. maj 2021 blev sagen om vedtagelse af Råstofplan 2016/2020 behandlet, hvor den blev anbefalet af et flertal i udvalget, idet Enhedslisten stemte imod. Derudover bad det samlede udvalg om, at forordet til Råstofplan 2016/2020 blev taget op til revurdering af administrationen, med sigte på at stramme op på retorikken om de særlige udfordringer med den knappe arealressource i Region Hovedstaden, samt de overordnede præmisser for opgaven med råstofplanudarbejdelsen.

På forretningsmødet den 8. juni 2021 blev sagen om vedtagelse af Råstofplan 2016/2020 forelagt, hvor et enigt forretningsudvalg besluttede at sende sagen tilbage til miljø- og klimaudvalget til fornyet behandling, idet sagen ikke var tilstrækkeligt belyst. 

Til brug for miljø- og klimaudvalgets drøftelse og beslutning har administrationen udarbejdet et nyt bilag (bilag 2), hvor interesseområderne er opstillet i en prioriteret liste efter graden af usikkerhed for, om der i forbindelse med en kommende råstofplan vil kunne udlægges et nyt graveområde. 

Enhedschef; Carsten Bagge Jensen, og chefkonsulent; Mette Hald Simonsen, fra administrationens miljøenhed vil holde et oplæg på miljø- og klimaudvalgets mødet.

SAGSFREMSTILLING

I udarbejdelsen af Råstofplan 2016/2020 har miljø- og klimaudvalget haft øget fokus på afbalancering af hensynet til råstoferhvervet og råstofforsyningen op imod særligt naboer og berørte lokalsamfund. Dette har betydet en væsentlig forøgelse af antallet af retningslinjer i råstofplanen. I Råstofplan 2016/2020 er der i alt 17 retningslinjer, mod 8 i Råstofplan 2012.

Som noget nyt inddrager regionen bidragene fra sekundære råstoffer (eksempelvis byggeaffald og overskudsjord) samt bidraget fra havindvinding, der losses i regionens havne, i ressourceopgørelsen i Råstofplan 2016/2020. Dette er i overensstemmelse med regionens målsætning om, at sekundære råstoffer dækker 20 % af hovedstadsregionens råstofforbrug i 2030 som formuleret i Region Hovedstadens strategi for FN’s Verdensmål.

Med det fremlagte udkast til Råstofplan 2016/2020 lever regionen op til til råstoflovens krav om, at råstofplanen udpeger råstofressourcer til 12 års forbrug i regionen. Det samlede behov for råstoffer i Region Hovedstaden i perioden 2020-2032 er estimeret til 96,6 mio. m3. Ressourceopgørelsen for Region Hovedstaden i planperioden 2020-2032 er estimeret til 96,76 mio m3.

Arealudlæg i planen

  • I den fremlagte råstofplan er der udlagt i alt 29 graveområder. Heraf er 11 nye graveområder og 18 er overført fra Råstofplan 2012.
  • Der tages i alt 16 graveområder fra Råstofplan 2012 ud af råstofplanen, da der ikke vurderes at være råstofressourcer til stede i arealerne, enten fordi de er færdiggravede, eller fordi fornyede undersøgelser viser, at der ikke er de formodede ressourcer til stede i arealerne.
  • I den fremlagte råstofplan udlægges i alt 13 interesseområder, heraf 8 nye. Bregnerød og dele af Amager Huse forkastes som nye interesseområder/arealer, idet der her er flest modsatrettede arealinteresser, der medfører usikkerhed om en efterfølgende udpegning til graveområde. 

Planprocessen 

I planprocessen for udarbejdelse af revision af råstofplanen har miljø- og klimaudvalget i en række mødesager sat retningen for administrationens udarbejdelse af den endelige Råstofplan 2016/2020. Regionsrådet har også på baggrund af indstillinger fra miljø- og klimaudvalget truffet en række beslutninger med betydning for den endelige råstofplan (overblik over planprocessen kan ses i bilag 5).

På baggrund af de politiske drøftelser har der i udarbejdelsen af Råstofplanen 2016/2020 været øget fokus på afbalancering af hensynet til råstoferhvervet og råstofforsyningen op imod øvrige interesser, herunder særligt naboer og berørte lokalsamfund.

Der har desuden været politisk fokus på, at arealudlæggene til nye graveområder skulle minimeres. Dette har medført, at det har ligget som en forudsætning for udarbejdelsen af den reviderede råstofplan, at forsyningshorisonten skulle ligge så tæt på 12 år som muligt, hvor de øvrige regioner opererer med længere forsyningshorisonter. Det har som tidligere nævnt også medført den nye praksis, hvor Region Hovedstaden indregner bidragene fra sekundære råstoffer samt fra havindvinding i råstofplanens ressourceopgørelse.

I løbet af planprocessen har regionsrådet og miljø- og klimaudvalget arbejdet for at ændre præmisserne for udarbejdelsen af råstofplanen. Der har været rettet henvendelse til miljøminister Lea Wermelin og til Danske Regioner med det formål at få sat udarbejdelsen af en National Råstofstrategi og en ændring af råstofloven på dagsordenen. Med henblik på at videreføre indsatsen fremadrettet, har regionsrådet besluttet, at en National Råstofstrategi skal være et af de fokusområder, der er i råstofplanen.

Der har været tale om en inddragende planproces, hvor regionen har været tidligere ude med høringer end ved forudgående revisioner af råstofplanen. I planprocessen har der været gennemført 4 høringer (efteråret 2018, foråret 2019, efteråret 2020 og foråret 2021), 6 fysiske borgermøder og 5 digitale borgermøder. I høringerne har regionen modtaget og behandlet i alt 719 høringssvar.

På baggrund af de politiske drøftelser og de gennemførte høringer er Råstofplan 2016/2020 forberedt af administrationen. Sideløbende med udarbejdelsen af selve råstofplanen er der udarbejdet en miljørapport for planen. Råstofplan 2016/2020 er digital og kan tilgås på Region Hovedstadens hjemmeside (Rh - Råstofplan 2016/2020 (niras.dk)) eller læses i bilag 1.

Kravene til regionernes råstofplanlægning

Region Hovedstaden administrerer på nuværende tidspunkt på grundlag af Råstofplan 2012, herunder i forbindelse med meddelelse af råstoftilladelser, idet Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2019 ophævede Råstofplan 2016 og hjemviste planen til fornyet behandling i regionen.

Det følger af råstoflovens § 5a, stk. 1, at regionen skal planlægge for en 12-årig forsyningshorisont for råstoffer. I 2018 besluttede regionsrådet på baggrund af administrationens redegørelse og analyserne heri, at der var behov for at udarbejde en revision af råstofplanen, da råstofindvinding i regionen på dette opgørelsestidspunkt havde medført, at det ikke længere var muligt at opfylde kravet til en 12-års forsyningshorisont. Der var og er derfor behov for en revideret råstofplan.

Høring af forslag til Råstofplan 2016/2020

Forslag til Råstofplan 2016/2020 har været i offentlig høring i perioden fra den 23. september - 25. november 2020. Et revideret forslag til råstofplanen har været i supplerende høring i perioden fra den 15. februar - 13. april 2021. Høringsnotater fra begge høringer kan tilgås via følgende links: Høringsnotat for høring af forslag til Råstofplan 2016/2020 (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Hvidbog?HoeringId=01139fc8-a3df-46d7-92a5-275decf0060b) og Høringsnotat for den fornyede høring af forslag til Råstofplan 2016/2020 (https://hoering.regionh.dk/Webpublicering/Publicering/Hvidbog?HoeringId=4e892e4f-96f8-489d-8854-fc8f5f5b519c). Høringsnotaterne er desuden vedlagt som bilag 6 og 7 (i bilag 7 er de høringssvar, der indeholder personfølsomme oplysninger, som derfor er fortrolige).

Regionen har modtaget i alt 335 høringssvar; heraf er 294 modtaget i høringen gennemført i efteråret 2020, og 41 er modtaget i den supplerende høring.

Langt hovedparten af høringssvarene fra borgere omhandler grave- og interesseområder og bekymringer om gener fra støj, støv, trafik og sikkerhed, men også tidsperspektiv på generne og de økonomiske konsekvenser for borgerne. Staten, kommuner og interesseorganisationer har fremsendt høringssvar med bemærkninger hovedsageligt vedr. hensynet til landskab, natur og grundvand. Råstoferhvervet og Region Sjælland har i deres høringssvar udtrykt bekymring for en utilstrækkelig udpegning af graveområder og for mange opsatte forudsætninger til nye graveområder, der vil hindre udnyttelsen af ressourcen. Høringssvarene fra råstoferhvervet indeholder desuden kritiske bemærkninger til formålet med retningslinjerne, hjemmelsgrundlaget og forholdet til den kommunale myndighedskompetence samt retningslinjernes forhold til den senere gravetilladelse.

Gennemførte ændringer i forslag til Råstofplan 2016/2020

I forhold til det forslag til Råstofplan 2016/2020, som regionsrådet godkendte på regionsrådsmødet den 22. september 2020, er der foretaget en række ændringer i Råstofplan 2016/2020:

Ændringer på baggrund af dialog med Staten og høringssvarene

De ændringer, der blev foretaget på baggrund af Statens kommentarer, blev foretaget forud for den fornyede høring. En gennemgang af Statens kommentarer og de ændringer, der er foretaget på baggrund heraf, kan ses i bilag 8.

Ændringer på baggrund af høringssvarene

Hvad angår retningslinjer:

  • Retningslinje 9 tilpasses således, at det bliver tydeligt, at retningslinjen om rækkefølgeplanlægning kun er relevant i forbindelse med ansøgninger, hvor der inddrages nye arealer til råstofindvinding. 

Hvad angår graveområder ændres følgende:

  • J4 Kallerup Bakke reduceres, således at arealer, der er godkendt efterbehandlede, udtages af planen. Idet arealerne er efterbehandlede, får udtagningen ingen indflydelse på råstofressourceopgørelsen
  • J3 Vasby Bakke er godkendt efterbehandlet og kan udtages af råstofplanen. Graveområdet optræder i ressourceopgørelsen med en ressource på 0,18 mio. m3, men ressourcen er ikke tilgængelig, da den er beliggende i de efterladte skråningsanlæg
  • F4 Skævinge reduceres, idet der i 2020 er registreret løgfrø (en sjælden art, der optræder på bilag IV i Habitatdirektivet) i to små søer i den nordøstlige del af det foreslåede graveområde.
  • L2 Ledøje Vest og D9 Grønlien, her ændres i forudsætningerne for forslagene, således at der kan etableres en råstofgrav forud for motorvejens anlæggelse, hvis der kan opnås tilladelse fra Vejdirektoratet til udkørsel.
  • D4 Lyngerup, her ændres i forudsætningerne for udvidelse af graveområdet, så der tages højde for, at udnyttelse af graveområdet kun kan ske under hensyntagen til et nedlagt ejerlavsdige, der er påbudt retableret af Slots- og Kulturstyrelsen. Herudover tilføjes en forudsætning om nærhedszone for den sydvestlige del af udvidelsen af gravområdet.
  • B1 Ammendrup, her ændres i forudsætningerne for udvidelsen af graveområdet, således at der tages højde for muligheden for en dispensation til et gennembrud i det beskyttede dige, der løber langs udvidelsen.

Øvrige ændringer:

  • Der tilføjes en tekst om bevaring af fortidsminder i afsnittet ”Hvem er myndighed”.

Ændringer i forhold til omfanget af udlagte interesseområder besluttet på mødet den 25. maj 2021

På udvalgsmødet den 27. april 2021 drøftede udvalget muligheden for at ændre i grundlaget for udlæg af interesseområder. Baggrunden herfor er, at der hidtil kun er blevet udlagt ca. 1/3 af de udlagte interesseområder til graveområder efter kortlægning for råstoffer og afvejning i forhold til andre arealinteresser. Herudover har det været tidsmæssigt uafklaret, hvornår der kunne forventes en frigivelse af disse områder til andre formål, der vil kunne hindre råstofudnyttelse.

Regionen har i Råstofplan 2016/2020 forpligtet sig til, at de interesseområder, der udpeges i forbindelse med en revision af råstofplanen, så vidt muligt skal afklares inden næste revision af råstofplanen. Det betyder, at det vil være tilstrækkeligt at udpege interesseområder, der kan erstatte de ressourcer, der forventes indvundet i regionen i den kommende 4-års periode, og at administrationen vil gennemføre detailkortlægning i disse inden for planperioden. På den måde begrænses perioden med usikkerhed, som naboer til de udpegede interesseområder skal leve med.

Det vurderes desuden, at kortlægningen forud for udpegningen af interesseområder kan gøres mere dybtgående. Datagrundlaget og de teknologiske tolkningsmuligheder forbedres, hvormed sikkerheden øges for, at de interesseområder, der udpeges fremadrettet, indeholder råstofressourcer af erhvervsmæssig interesse.

En yderligere ændring i grundlaget for udpegning af interesseområder er, at i områder, hvor der er en større grad af usikkerhed grundet modsatrettede arealinteresser, kan regionen vælge helt at springe udpegningen som interesseområde over og gå direkte til undersøgelse af muligheden for at udlægge et graveområde. På den måde begrænses mængden af borgere, der unødigt skal leve med usikkerhed om, hvorvidt der kommer et graveområde i deres nærområde. Usikkerheden fastlægges som en funktion af sikkerhed for, at der er en råstofressource og væsentligheden af øvrige arealinteresser. Det er et krav i råstofloven, at regionerne udpeger interesseområder med henblik på sikring af den fremtidige råstofplanlægning, men der er ikke specifikke krav til omfanget af udpegning af interesseområder. Det skal bemærkes, at de områder, der eventuelt forkastes, ikke reserveres til råstofindvinding. Dette vil få den konsekvens, at en ændret arealanvendelse kan være til hinder for, at en mulig råstofressource senere kan udnyttes.

I den fremlagte råstofplan inddrager regionen elementer af den ændrede praksis således, at de områder/arealer, hvor der er flest modsatrettede arealinteresser, der medfører usikkerhed om en efterfølgende udpegning til graveområde, forkastes som nye interesseområder. Idet de nye interesseområder udlægges i overensstemmelse med den hidtidige praksis, er der stadig behov for at tage forbehold for usikkerheder i udpegningen; særligt i forhold til ressourcens størrelse og placering. Der er derfor i den aktuelle plan behov for en robusthed i udlæggene af interesseområder, således at den fremtidige planlægning sikres, hvilket betyder, at en anslået ressourcemængde på omkring 10 mio. m3 er en god sigtelinje. I bilag 2 kan ses en gennemgang af interesseområderne og de miljøforhold, der gør sig gældende inden for hvert område samt et meget overordnet bud på råstofressourcen inden for de udlagte interesseområder.

På baggrund af ovenstående foretages følgende ændringer:

  • Bregnerød forkastes som nyt interesseområde
  • Amager Huse reduceres med 1/3

For begge disse områder gælder det, at der er en række modsatrettede arealinteresser, der gør det usikkert, om der kan udpeges et graveområde. For Bregnerød er sikkerheden for, at der er en tilgængelig råstofressource desuden lavere end for en række af de øvrige interesseområder. Se nedenfor under "Interesseområder" for opgørelse af arealer og antal af interesseområder.

At arealerne forkastes i den aktuelle Råstofplan 2016/2020 betyder ikke, at der ikke i forbindelse med senere råstofplanlægning kan blive stillet konkrete forslag om nye graveområder, hvor der vil ske en afvejning efter § 3 i råstofloven af en eventuel råstofressource op imod de øvrige arealinteresser.

Indholdet i Råstofplan 2016/2020

Råstofplan 2016/2020 har som målsætning at sikre forsyningen af råstoffer i hovedstadsregionen under hensyntagen til natur og miljø. Grundet de geologiske forhold er regionens råstofressource primært bestående af de finere fraktioner. Der er i Region Hovedstaden en mangel på grovere fraktioner som grus og sten. Det betyder, at kun ca. 35 % af råstofforbruget dækkes af råstoffer, som produceres i regionen (landbaseret indvinding, genanvendte materialer samt tilførsel fra havet), mens resten importeres fra udlandet og de øvrige regioner; i overvejende grad fra Region Sjælland (min 50 % af forbruget).

Graveområder

Arealudlæg

I den fremlagte råstofplan er der udlagt i alt 29 graveområder med et samlet areal på 1246,7 ha. Heraf er 11 nye graveområder, 18 er overført fra Råstofplan 2012, og af disse er der foretaget udvidelse af 4 graveområder. I Råstofplan 2012 var der til sammenligning 33 graveområder med et samlet areal på 1492,1 ha. Det samlede arealudlæg er dermed reduceret med 245,4 ha. I bilag 9 er der en oversigt over de udlagte graveområder fordelt på kommuner og med angivelse af den forventede ressource fordelt på fraktioner. Som det fremgår af ressourceopgørelsen, svarer ressourcen udlagt i råstofplanen til det forventede forbrug i den 12-årige planperiode.

Mulige konsekvenser af en beslutning om ikke at udlægge et eller flere af de nye graveområder

De samfundsmæssige hensyn, der finder anvendelse i forbindelse med administrationen af råstofloven, er udtømmende opregnet i råstoflovens § 3 (råstofressourcer, erhverv, miljø- og naturparametre m.v.).

De nye graveområder er udlagt på baggrund af en samlet afvejning efter § 3 i råstofloven, hvor råstofressourcen er vejet op imod øvrige arealinteresser. I afvejningen er arealinteresserne som f.eks. landskab, hensynet til naboer, grundvandshensyn osv. vurderet ud fra en ensartet væsentlighedsvurdering på tværs af områderne.

En beslutning om ikke at udpege et eller flere graveområde skal ske på baggrund af en afvejning af de interesser, der fremgår af bestemmelsen, og skal kunne begrundes ud fra konkrete og saglige vurderinger. Beslutningen skal også ske med udgangspunkt i det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip, dvs. at der skal kunne redegøres for, hvorfor det konkrete graveområde ikke udpeges i modsætning til andre, sammenlignelige udpegede graveområder. En beslutning om ikke at udlægge et eller flere konkrete graveområder vil derfor kræve en fornyet vurdering af de øvrige nye graveområder i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet.

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke andre, undersøgte mulige graveområder, som kan inddrages i det nuværende udkast til råstofplan. Regionen vil derfor ikke kunne opfylde lovens krav om, at der skal planlægges med råstofressourcer for en 12-årig planperiode (se nedenfor i afsnittet ressourceopgørelse).

En beslutning om ikke at udlægge et eller flere af de nye graveområder vil således forudsætte, at der gennemføres en fornyet planproces, der indbefatter yderligere kortlægning af mulige råstofressourcer, samt efterfølgende miljøvurdering, hvilket forventeligt kan udsætte en planvedtagelse med halvandet år.

Det er endvidere administrationens foreløbige vurdering, at en beslutning om ikke at udlægge et eller flere konkrete graveområde kan betragtes som en væsentlig ændring i forslaget til råstofplanen, som Miljøministeren ifølge råstofloven skal have lejlighed til at udtale sig om inden endelig vedtagelse af råstofplanen. Spørgsmålet om, hvorvidt det er en væsentlig ændring i forslaget til råstofplanen, vil endvidere kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageberettiget efter loven er både borgere, erhvervet, andre offentlige myndigheder og foreninger.

Ressourceopgørelse og ressourcefremskrivning

Den estimerede råstofressource i Råstofplan 2016/2020

Den estimerede ressource i de graveområder, der videreføres fra Råstofplan 2012, er på 50,34 mio. m3, og ressourcen i de nye graveområder, og udvidelserne af de eksisterende graveområder, er på 27,82 mio. m3. Samlet set er den estimerede råstofressource 78,16 mio. m3. Fordelingen af råstofressourcen på fraktionerne er estimeret til:

  • Sten/Grus (>2mm): 21,80 mio. m3
  • Groft sand (0,6 -2,0 mm): 11,94 mio. m3
  • Mellem sand (0,2 - 0,6mm): 44,46 mio. m3                                                    

Derudover er det samlede bidrag fra genbrugsmaterialer og havindvinding i 12-års perioden på sten/grus: 12,9 mio. m3 og sand: 5,6 mio. m3. Der er et underskud i Råstofplan 2016/2020 på sten/grus-fraktionen på 6,1 mio. m3, svarende til ca. 1,8 års forbrug, og et overskud på sandfraktionen på 6,2 mio. m3, svarende til ca. 1,4 års forbrug.

Det samlede behov for råstoffer i Region Hovedstaden i perioden 2020-2032 er estimeret til 96,6 mio. m3. Ressourceopgørelsen for Region Hovedstaden i planperioden 2020-2032 er estimeret til 96,76 mio m3. Samlet set viser det, at Råstofplan 2016/2020 er i balance.

Krav om 12 års forsyningshorisont

Såfremt råstofplanen vedtages uden en tilstrækkelig råstofressource, vil det efter administrationens vurdering udgøre en retlig mangel, som ved en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet forventeligt vil medføre, at vedtagelsen ophæves, og at planen hjemvises til fornyet behandling i regionen. Klageberettiget efter loven er både borgere, erhvervet, andre offentlige myndigheder og foreninger.

Yderligere inddragelse af sekundære råstoffer i ressourceopgørelsen
I ressourceopgørelsen er der indregnet bidragene fra sekundære råstoffer samt fra havindvinding. Bidragene er beregnet som gennemsnittet af årene 14-18, som angivet hos Danmarks Statistik vedrørende havmaterialer, og Miljøstyrelsens affaldsstatistik hvad angår sekundære råstoffer. Det er administrationens vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke er et fagligt grundlag for at sætte mere konkrete tal på udviklingen i anvendelsen af sekundære råstoffer.

En ændring af ressourceopgørelsen vil, såfremt det besluttes, nødvendiggøre en tilretning af råstofplanudkastet og miljørapporten og deraf følgende fornyet høringsproces, hvilket forventeligt vil udsætte planens vedtagelse med minimum et halvt år. Spørgsmålet om ressourceopgørelse kan påklages som et retligt spørgsmål, herunder om opgørelsen er sket på grundlag af saglige kriterier. Der foreligger formodentligt ikke praksis fra klagenævnet herom. 

Interesseområder

Med den ovenfor beskrevne inddragelse af elementer fra den ændrede praksis, bliver der i Råstofplan 2016/2020 udlagt i alt 13 interesseområder, heraf 8 nye, med et samlet areal på 650,9 ha. Dette kan holdes op imod, at der i den oprindelige Råstofplan 2016 blev udlagt i alt 18 interesseområder, hvoraf 11 var nye, med et samlet areal på 1790,2 ha. I Råstofplan 2012 blev der udlagt 13 nye interesseområder med et samlet areal på 946 ha. I bilag 2 ses, som tidligere nævnt, en oversigt over interesseområderne i Råstofplan 2016/2020.

Retningslinjer

I Råstofplan 2016/2020 er der i alt 17 retningslinjer. Det er en væsentlig forøgelse i forhold til Råstofplan 2012, der indeholdt 8 retningslinjer. Baggrunden for det øgede antal ændringslinjer er, at der i Råstofplan 2016/2020 er øget fokus på at sikre hensyn til nære naboer og lokalsamfund, efterhånden som de udlagte graveområder og råstofindvindingen rykker nærmere på beboede områder. Derfor er der udarbejdet en række retningslinjer, der i endnu højere grad end tidligere skal sikre, at gener som støj og støv for de omkringliggende ejendomme reduceres.

Herudover er der på baggrund af fornyet viden også udarbejdet nye retningslinjer for efterbehandling, der dels skal øge beskyttelsen af grundvandet, men også sikre bedre tilpasning til landskabelige værdier i det omkringliggende område af det efterbehandlede areal

Fokusområder

Regionsrådet ønsker at videreføre idéen om, at der i Region Hovedstaden er grund til at have særlig fokus på udvalgte miljøområder i forbindelse med det videre arbejde med administration af råstofloven og udviklingstiltag i den kommende planperiode.

Grundvand

Udnyttelsen af råstofforekomster skal ske som led i en bæredygtig udvikling, og de enkelte råstofforekomster bør derfor så vidt muligt udnyttes fuldt ud. Region Hovedstaden har fokus på, at udnyttelsen sker på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af grundvandsressourcen.

Samspil med andre arealinteresser og efterbehandling 

Der er i de senere år kommet en større bevidsthed om, at arealressourcen er under pres, ikke mindst i hovedstadsregionen. Region Hovedstaden vil derfor sætte fokus på, at der søges løsninger, der sikrer større samspil mellem de forskellige arealinteresser i forbindelse med den fremtidige råstofplanlægning. Regionen behandler under fokusområdet tre emner: Byudvikling, skovrejsning og etablering af nye naturområder/rekreative arealer. Regionen vurderer, at der inden for disse områder umiddelbart er et potentiale for planlægningsmæssige gevinster ved samtænkning af forskellige arealanvendelser efter endt råstofindvinding.

Genanvendelse og cirkulær økonomi 

Efter Region Hovedstadens opfattelse er det vigtigt, at der i højere grad lægges vægt på ikke at opfatte eksempelvis nedbrydningsprodukter fra byggebranchen som affald, men som sekundære råstoffer til substitution af de primære råstoffer, der kommer fra råstofgravene. Regionen vil have fokus på, at der kan ske en afkobling af forbruget af råstoffer fra den økonomiske vækst i samfundet, hvilket vil være tegn på indfasning af en mere cirkulær økonomi. Det vil betyde, at udviklingen i regionen vil bevæge sig i en mere bæredygtig retning.

National råstofstrategi

Presset på råstofressourcerne er et nationalt anliggende, der kalder på nationale løsninger. Derfor samarbejder regionerne om, at der skal udarbejdes en national råstofstrategi. På nuværende tidspunkt ses der ikke tilstrækkeligt på råstofressourcerne på tværs af regionerne, på tværs af hav- og landforekomsterne eller på tværs af de enkelte råstofkvaliteter. I en national strategi bør råstofressourcerne i hav og på land indgå i et samlet nationalt råstofregnskab, og der skal foretages en samlet miljøvurdering for den miljømæssigt mest forsvarlige udnyttelse af de samlede ressourcer. I en national råstofstrategi skal en udvikling hen imod en cirkulær råstoføkonomi understøttes.

For Region Hovedstaden er det afgørende, at der bliver udarbejdet en national råstofstrategi, idet regionen har særlige forsyningsmæssige problemstillinger grundet manglen på råstoffer af høj kvalitet inden for regionens grænser og i det store pres, der er på arealressourcen i regionen, affødt af den højeste befolkningstæthed i landet.

I forbindelse med de politiske drøftelser i Region Hovedstaden og drøftelserne i regi af Danske Regioner er det blevet tydeligt, at hvis regionerne reelt skal have mulighed for at tage et samlet ansvar for råstofindvindingen på land, kræver det, at råstofloven ændres, således at det rigide krav om, at alle regioner skal udlægge råstoffer til regionens eget behov i 12 år fjernes, så regionerne i meget højere grad kan koordinere på tværs af regionsgrænserne. En lovændring kunne sikre en formel planlagt koordination på tværs i stedet for den nuværende lidt vage formulering om koordinering i den gældende råstoflov.

Regionsrådet støtter således op om Danske Regioners nyligt fremlagte råstofudspil, der understreger behovet for en samlet strategi for udnyttelsen af råstoffer på land og i havet. Strategien skal også sikre en bedre udnyttelse af råstofferne i byggeri og anlægsarbejde samt styrke indsatsen for at genanvende råstoffer. Dette er væsentligt for at kunne reducere arealudlægget til råstoffer i de kommende år.

Klageadgang

Afgørelsen om vedtagelse af råstofplanen og tilhørende miljørapport kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dette betyder, at der alene kan klages over, hvorvidt regionen har fulgt reglerne. Derimod kan der ikke klages over udfaldet af regionens faglige vurdering. Det betyder, at klagenævnet kun i særlige tilfælde, hvor der er sket åbenlyse fejl i den faglige vurdering, eller hvor denne er helt fraværende, vil behandle klager, der omhandler dette.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen foretager regionsrådet arealreservationer i det åbne land, der muliggør fremtidig indvinding af råstoffer og forhindrer andre arealanvendelser, der kan være til hinder for råstofindvinding.

Såfremt regionsrådet vedtager Råstofplan 2016/2020, påbegyndes en periode på 4 uger, hvor råstofplanens og miljørapportens retlige forhold kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dette betyder, at der alene kan klages over, hvorvidt regionen har fulgt reglerne. Derimod kan der ikke klages over udfaldet af regionens faglige vurdering. En eventuel klage har opsættende virkning på planens ikrafttrædelse, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Planen gælder for perioden 2016 - 2032, og skal evalueres af regionsrådet hvert 4. år.

RISIKOVURDERING

Såfremt råstofplanen vedtages uden en tilstrækkelig råstofressource, vil det efter administrationens bedste vurdering udgøre en retlig mangel, som ved en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet forventeligt vil medføre, at vedtagelsen ophæves, og at planen hjemvises til fornyet behandling i regionen. Klageberettiget efter loven er både borgere, erhvervet, andre offentlige myndigheder og foreninger.

Administrationen bemærker i den forbindelse, at nævnets prøvelse er en retlig prøvelse, dvs. at nævnet efterprøver, om 12-års råstofressourcekravet er opfyldt, om procedureregler er overholdt, og om regionens udpegning af graveområder er foretaget på grundlag af konkrete og saglige vurderinger, mens nævnet ikke efterprøver, om det er rimeligt eller hensigtsmæssigt, at et graveområde udpeges eller ej.

Det er endvidere administrationens vurdering, at en beslutning om ikke at udlægge et eller flere konkrete graveområde kan betragtes som en væsentlig ændring i forslaget til råstofplanen, som Miljøministeren ifølge råstofloven skal have lejlighed til at udtale sig om inden endelig vedtagelse af råstofplanen. Spørgsmålet om, hvorvidt det er en væsentlig ændring i forslaget til råstofplanen, vil ved planens endelige vedtagelse kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. 

Såfremt regionsrådet ikke vedtager udkast til Råstofplan 2016/2020 den 22. juni 2021, vil en fornyet planproces forventeligt udsætte en ny planvedtagelse med op til halvandet år.

En manglende opfyldelse af kravet om, at der skal planlægges for råstofressourcer til 12 års forbrug i regionen, kan potentielt få Ankestyrelsen til at rejse en sag og gøre gældende, at regionsrådet ikke opfylder sine forpligtelser efter råstofloven. Ankestyrelsens mest anvendte reaktion er i den forbindelse en vejledende udtalelse, hvoraf det fremgår, at et regionsråd har tilsidesat lovgivningen. Hvis regionen derefter ikke efterlever styrelsens udtalelse, kan tilsynet anlægge en retssag ved domstolene. Hvorvidt tilsynet også vil kunne gøre brug af mulige sanktioner, kan administrationen på det foreliggende grundlag ikke vurdere. Administrationen er ikke bekendt med, at der er praksis fra Ankestyrelsen vedrørende manglende efterlevelse af kravet om at planlægge for en 12-årig råstofressourceperiode.

KOMMUNIKATION

Hvis Råstofplan 2016/2020 vedtages af regionsrådet, offentliggøres afgørelsen på regionens hjemmeside. Afgørelsen sendes til berørte myndigheder og parter. Der udsendes desuden en pressemeddelelse om vedtagelse af Råstofplan 2016/2020.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 11. juni 2021, forretningsudvalget den 15. juni 2021 og regionsrådet den 22. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen / Carsten Bagge Jensen / Mette Hald Simonsen

JOURNALNUMMER

21018966

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Endeligt udkast til Råstofplan 2016/2020

Bilag 2: Bilag 2 - Interesseområdevurdering

Bilag 3: Bilag 3 - Notat vedr. ændringsforslag fra B-F-V vedr. vedtagelse af Råstofplan 2016/2020

Bilag 4: Bilag 4 - Notat vedr. beregning af udvikling af genanvendelse i m3 fra 2013-2019

Bilag 5: Bilag 5 - Planprocessen for Råstofplan 2016-2020

Bilag 6: Bilag 6 - Høringsnotat for høring af forslag til Råstofplan 2016-2020

Bilag 7: Lukket bilag.

Bilag 8: Bilag 8 - Statens kommentarer og gennemførte ændringer

Bilag 9: Bilag 9 - Oversigt over graveområder

2. Eventuelt

Eventuelt

Tomt indhold

Miljø- og klimaudvalget - meddelelser

Punkter på dagsordenen

  1. Meddelelser - MKU Årsplan 2021

Medlemmer

  • Charlotte Holtermann: Fravær
  • Peter Westermann: Deltog
  • Kim Rockhill: Deltog
  • Randi Mondorf: Deltog
  • Özkan Kocak: Deltog (Deltog fra kl. 9.40)
  • Tormod Olsen: Deltog (Deltog fra kl. 9.30)
  • Søren Burcharth: Deltog

1. Meddelelser - MKU Årsplan 2021

Meddelelser

Årsplanen for emner til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.

Journalnummer

19035508

Bilag

Bilag 1: MKU Årsplan 2021


Redaktør