Punkter på dagsordenen
- Godkendelse af dagsorden
- Lukket punkt.
- Økonomiaftale 2023
- Generel orientering fra ledelsen
- Eventuelt
- Underskriftsark
Medlemmer
- Lars Gaardhøj: Deltog
- Leila Lindén: Deltog
- Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
- Karin Friis Bach: Deltog
- Thomas Rohden: Deltog
- Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
- Line Ervolder: Deltog
- Hans Toft: Afbud
- Jesper Hammer: Deltog
- Peter Westermann: Deltog
(Fraværende ved sag 1)
- Finn Rudaizky: Deltog
- Martin Geertsen: Deltog
- Randi Mondorf: Fravær
- Marianne Frederik: Deltog
- Emilie Haug Rasch: Deltog
1. Godkendelse af dagsorden
Forretningsudvalgets beslutning den 21. juni 2022:
Peter Westermann (F) deltog ikke i behandlingen af sag 1 og Hans Toft (C) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i mødet.
Mødet sluttede kl. 16.05.
Dagsordenen blev godkendt.
2. Lukket punkt.
3. Økonomiaftale 2023
INDSTILLING
Administrationen indstiller over for forretningsudvalget,
- at administrationen arbejder videre med at opnå balance i den regionale økonomi (sundhedsområdet) i 2023 mhp., at der i budgetforslaget for 2023-26 indarbejdes en politisk prioriteringspulje på sundhedsområdet på mellem 20 og 40 mio. kr., og at der dermed ikke gennemføres generelle besparelser,
- at de effektiviseringsgevinster i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne, der indhentes på Rigshospitalet i 2023, føres tilbage til hospitalet til ny sygehusaktivitet,
- at den foreløbige orientering om hospitalernes interne omprioriteringer tages til efterretning.
POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 21. juni 2022:
Centerdirektør Jens Buch Nielsen og enhedschef Jette Sylow Rasmussen fra Center for Økonomi deltog under sagens behandling.
Oplæg fra mødet er vedlagt som bilag 2.
Godkendt.
Hans Toft (C) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
BAGGRUND
Der blev d. 10. juni 2022 indgået aftale mellem regeringen og Danske Regioner om de økonomiske rammer og forudsætninger for det kommende års budgetlægning.
SAGSFREMSTILLING
Sundhedsområdet
Af økonomiaftalen fremgår det, at den er udtryk for en helt ekstraordinær situation på grund af den sikkerhedspolitiske situation, inflation etc., og det anerkendes, at det vil medføre svære prioriteringer.
Aftalen mellem regeringen og Danske Regioner giver en samlet forøgelse af råderummet på sundhedsområdet for regionerne på 1 mia. kr. Aftalen er vedlagt som bilag 1. For Region Hovedstaden betyder det en forøgelse på 312 mio. kr.
Ændringer i bloktilskudsfordelingen betyder en reduktion på 45 mio. kr. Der tages forbehold, da tallet ikke er endeligt udmeldt. Det er udviklingen i de socioøkonomiske kriterier, der betyder et fald for Region Hovedstaden, mens de aldersbetingede kriterier isoleret set giver en stigning.
Dertil kommer mindre ændringer som følge af omfordelingen af gevinsterne ved kvalitetsfondsbyggerierne, samt ændringer i medfinansiering af fællesoffentlige it-projekter, i alt en udvidelse på 10 mio. kr.
Kompensation for opgaveændringer (DUT, bla. fødeområdet og sundhedsklynger ) og andre reguleringer udgør 57 mio. kr. og samlet udvides regionens ramme således med 334 mio. kr., jf. nedenstående tabel. Heraf er de 57 mio. kr. til øremærkede formål, og der er således 277 mio. kr. til dækning af regionens merudgifter.
Det er på den baggrund vanskeligt at opnå balance i den regionale økonomi i 2023, særligt under hensyn til det reducerede anlægsloft, jf. afsnittet nedenfor om investeringer. Administrationen arbejder videre med afklaring af budgettets forskellige poster mhp., at der i budgetforslaget indarbejdes en politisk prioriteringspulje i størrelsesordenen 20-40 mio. kr., og at der ikke gennemføres generelle besparelser. Af nedenstående tabel fremgår den overordnede udfordring på driftsbudgettet. Som det fremgår, er det samlede udgiftspres opgjort til mellem 283 og 323 mio. kr. afhængigt af beløbene afsat til børne- og fødeområdet samt den politiske prioriteringspulje. Beløbet til børn og fødsler skal ses i lyset af, at der tilføres ca. 35 mio. kr. i finanslovsmidler i 2023.
Som det fremgår, er der opgjort en række mer- og mindreudgifter. Det vedrører bl.a. medicin på hospitalerne mv., praksisområdet, it og medico, akutområdet samt en række øvrige poster.
Derudover realiseres de administrative besparelser, der blev besluttet ifm. budget 2022, og optimeringer på indkøbsområdet bidrager i 2023 med 40 mio. kr.
Effektiviseringsgevinsterne vedr. kvalitetsfondsbyggerier vedrører i 2023 Rigshospitalet og Region Hovedstadens Psykiatri. Det er forudsat i aftalen med staten i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne, at det tilvejebragte råderum anvendes til ny sygehusaktivitet. Effektiviseringsgevinsterne ifm. det nye Psykiatrisk Center Sct. Hans, 16 mio. kr., blev på regionsrådsmøde den 22. september 2020 besluttet øremærket til forbedring af tilbuddene inden for psykiatrien. De resterende 15 mio. kr. vedrører effektiviseringerne på Rigshospitalet og foreslås tilbageført til Rigshospitalet til ny sygehusaktivitet. Tidligere er effektiviseringsgevinster fra kvalitetsfondsbyggerierne også ført tilbage til det hospital, hvor pengene kom fra.
Der er på alle hospitaler konstateret behov for at gennemføre interne omprioriteringer, foreløbigt opgjort til i alt 210-250 mio. kr., hvilket indebærer, at det enkelte hospital kan flytte ressourcer til de mest trængte områder.
Fokusområder i økonomiaftalen
I aftalen om regionernes økonomi indgår en række særlige fokusområder, herunder håndteringen af situationen vedr. covid-19. Derudover er der fortsat fokus på omstillingen til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Regionerne tilføres 40 mio. kr. målrettet opstartsarbejdet i de nye sundhedsklynger, og der er indgået en aftale i Folketinget om en sundhedsreform, der løfter indsatsen i det nære sundhedsvæsen. Regeringen, Danske Regioner og KL vil i forlængelse af den politiske aftale indgå aftale om en fælles udmøntning og implementering.
Der er endvidere indgået aftale om en styrkelse af fødeområdet med tilførsel af midler allerede fra 2022.
På nationalt niveau videreføres den nye styringsmodel for sundhedsområdet. Fokus i den nye model er at styrke sammenhæng og nærhed for patienten. Hovedelementerne i styringsmodellen er det årlige teknologibidrag og nærhedsfinansieringen.
Teknologibidraget udgør i 2023 400 mio. kr. årligt for alle regioner tilsammen. Teknologibidraget tilvejebringes gennem realisering af de løbende gevinster ved at modernisere og udvikle opgaveløsningen, bl.a. ved optimering af indkøb, ny teknologi, nye behandlingsmetoder og forbedrede arbejdsgange.
Der er forudsat besparelser på konsulenter på i alt 100 mio. kr. i 2023, voksende frem til 2025, således at der i alt er realiseret besparelser på 250 mio. kr. i 2025, inkl. besparelsen i 2021 på 100 mio. kr.
Teknologibidraget og konsulentbesparelserne fastholdes i økonomiaftalen på sundhedsområdet som finansieringsbidrag til prioritering af bedre behandling og kapacitet til håndtering af det demografiske udgiftspres.
Nærhedsfinansieringen er betinget af, at fire kriterier opfyldes i hver region. Kriterierne er opstillet med henblik på, at der opnås øget sammenhæng og omstilling i behandlingen og er uændrede ift. 2022. Opfyldelsen af kriterierne har betydning for regionernes finansiering, men ikke for udgiftsloftet. Der planlægges ikke med at videreføre en økonomisk konsekvens til hospitalerne, men der følges ledelsesmæssigt op på udviklingen i kriterierne mhp. en forstærket indsats, hvis det bliver nødvendigt. En manglende efterlevelse af kriterierne vil påvirke regionens likvidtet.
Regional udvikling
Ifølge økonomiaftalen udbetales der i 2022 kompensation for 2 måneder til de regionale trafikselskaber for merudgifter og mindreindtægter, som direkte følger af covid-19 restriktioner. Den samlede kompensation til trafikselskaberne udgør 0,2 mia. kr. Primo september 2022 drøftes håndteringen af de regionale trafikselskaber for resten af 2022, når der er større klarhed om selskabernes situation i lyset af udfasningen af covid-restriktioner.
Trafikselskabernes seneste vurdering er, at de samlede covid-19-relaterede merudgifter og mindreindtægter i 2022 vil udgøre 475 mio. kr. Administrationen anslår, at den covid-19-relaterede merudgift for Region Hovedstaden (inkl. den aftalte kompensation) vil udgøre ca. 25-30 mio. kr. i 2022. Region Hovedstadens håndtering af den eventuelt manglende kompensation vil indgå i budgetforhandlingerne for 2023, hvor der også vil være større klarhed om både de videre drøftelser med staten og størrelsen på de faktiske merudgifter.
Movias budgetforslag 2023 til 1. behandling kendes endnu ikke og dermed heller ikke konsekvenserne for regionens økonomi.
Ifølge reglerne skal der i regionens budget på det regionale udviklingsområde være balance mellem indtægter og udgifter. På grund af usikkerheden forbundet med Movias økonomi, vurderes det, at det kan blive en så stor udfordring at skabe balance i budgettet for 2023, at der ikke på nuværende tidspunkt kan gives et estimat for et politisk råderum. Administrationen vil til det første møde vedrørende regionens budgetforhandlinger for 2023 komme med en nærmere gennemgang af rammebetingelser og budget på det regionale udviklingsområde.
Det fremgår af økonomiaftalen, at der i forlængelse af den politiske aftale om infrastrukturplanen gives en generel dispensation til i perioden 2023-2030 at kunne optage 40-årige lån til infrastrukturinvesteringer i lokalbanerne mod i dag 25-årige lån.
Som led i DUT-aftale ifm. ændring af kvalitetskriterierne for jord og grundvand for PFAS-forbindelser kompenseres regionerne med 20 mio. kr. årligt fra 2023 til en øget indsats for oprensning af forurenet jord. Regionens andel udgør ca. 6,4 mio. kr.
Investeringer
Økonomiaftalen for 2023 medfører et samlet anlægsloft i 2023 for Region Hovedstaden på 954 mio. kr. Det betyder, at det bliver nødvendigt at foretage en markant opbremsning i regionens planlagte anlægsaktivitet i 2023 og forventeligt også i 2024.
Regionens investeringsbudget for 2023 er kendetegnet ved få, men store projekter, hvoraf flere forventes afsluttet i 2023. Mulighederne for at pausere projekter, der befinder sig i den afsluttende fase, er meget begrænsede og vil desuden have store driftsmæssige konsekvenser som følge af udskudte indflytninger og ibrugtagninger. Administrationen vil arbejde videre med at afsøge mulighederne.
Derudover bevirker økonomiaftalen for 2023, at det vil være nødvendigt at genoverveje tidshorisonten i regionens ti-årige renoveringsplan. Den planlagte takt for det arbejde, der blev igangsat med budget 2019, vil som følge af regionens anlægsloft i 2023 blive påvirket, og det vil derfor blive vanskeligt at få gennemført planen i 2028 som oprindeligt lovet.
Det vil i 2023 være også være nødvendigt at reducere de afsatte midler til it- og medico-anskaffelser, samt de lokale investeringsrammer.
Det vil således blive nødvendigt med en særdeles stram styring af it- og medico-investeringerne i 2023, hvor det i endnu højere grad end hidtil vil være nødvendigt at prioritere.
De lokale investeringsrammer har hidtil været tiltænkt som finansiering af mindre ombygninger og anskaffelser som følge af lokalt opståede behov og ønsker på de enkelte afdelinger eller hospitaler. Som følge af det aftalte anlægsloft for 2023, bliver det nødvendigt at se på muligheden for om de lokale investeringsrammer kan bidrage til at nedbringe investeringsbehovet i 2023.
I lyset af ovenstående forslag sammenholdt med den store usikkerhed, som regionen oplever på anlægsområdet i disse år, er det administrationens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at afsætte en årlig reserve til at håndtere akut opståede eller uomgængelige anlægsbehov som på nuværende tidspunkt ikke er kendte. Der bliver med andre ord tale om nogle vanskelige prioriteringer for at regionen kan komme ned på det aftalte anlægsloft i økonomiaftalen for 2023.
Den videre proces
Der er fortsat en proces i gang i administrationen med at foretage en nærmere kvalificering af elementerne i budgetgrundlaget frem til udarbejdelse af et budgetforslag for 2023. Der vil som følge heraf forekomme justeringer i vurderingen af udgiftsbehov.
I forbindelse med hospitalernes budgetlægning opgøres interne udgiftspres, behov for omprioriteringer og genopbygning af eventuelle centrale puljer/reserver. Hospitalerne har aktuelt opgjort et behov for interne omprioriteringer i størrelsesordenen 210-250 mio. kr. Det foreslås, at der gives en orientering for regionsrådets medlemmer d. 29. august 2022 om de interne omprioriteringer.
Processen efter sommerferien ser således ud:
- 16. august 2022: Førstebehandling af budgetforslaget i forretningsudvalget
- 16.-17. august 2022: Budgetseminar for regionsrådet med deltagelse af RMU
- 17. august 2022 kl. 13: Spørgetime om budgetforslaget
- 23. august 2022: Førstebehandling af budgetforslaget i regionsrådet
- 29. august 2022: Orienteringsmøde for regionsrådet om interne omprioriteringer
- 30. august 2022 kl. 12: Frist for fremsættelse af budgetspørgsmål
- Primo september: Budgetforhandlinger
- 20. september 2022: Andenbehandling i forretningsudvalget
- 22. september 2022 kl. 12: Frist for fremsættelse af ændringsforslag
- 27. september 2022: Andenbehandling i regionsrådet
Kompensation for merudgifter som følge af covidD-19
I forbindelse med 2. økonomirapport 2022 blev der peget på risici vedr. forhandlingerne med Finansministeriet omkring kompensation for covid-udgifterne i 2021 og 2022.
Danske Regioner har i forbindelse med økonomiaftalen indgået aftale med Finansministeriet omkring kompensation for udgifterne i 2021 og en foreløbig kompensation for udgifterne i 2022. Kompensationen er opgjort på baggrund af de opgjorte udgifter og bl.a. korrigeret for regionernes mindreforbrug ift. udgiftsloftet for 2021. Endelig er kompensationen øget for at sikre, at den bloktilskudsfordelte kompensation dækker udgifterne i alle regionerne.
Tallene viser, at Region Hovedstaden tilføres yderligere 702 mio. kr. vedr. 2021. Den udestående kompensation er opgjort til 313 mio. kr., så resultatet vurderes som tilfredsstillende.
Vedrørende 2022 tilføres Region Hovedstaden foreløbig 386 mio. kr. Den endelige kompensation drøftes senere, når der er et klarere billede af udgifterne i 2022.
Økonomiaftalen lægger ikke op til en fortsættelse af kompensationerne for covid-udgifter i 2023 hvorfor eventuelle udgifter skal afholdes inden for regionens økonomiske ramme.
KONSEKVENSER
Administrationen vil udarbejde et forslag til budget 2023-26 på baggrund af de trufne beslutninger. Forslaget vil blive førstebehandlet i regionsrådet d. 23. august 2022. Regionsrådet vil på et møde d. 29. august blive orienteret om de interne omprioriteringer på hospitalerne.
KOMMUNIKATION
Administrationen udarbejder intern og ekstern nyhed.
POLITISK BESLUTNINGSPROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. juni 2022.
DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON
Jens Buch Nielsen / Jette Sylow Rasmussen
JOURNALNUMMER
22001169
Bilag
Bilag 1: aftale-om-regionernes-oekonomi-for-2023
Bilag 2: ØA 2023 - FU 230621
4. Generel orientering fra ledelsen
INDSTILLING
Administrationen indstiller:
-
at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 21. juni 2022:
Intet.
Hans Toft (C) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sagsfremstilling
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. juni 2022.
DIREKTØRPÅTEGNING
Jens Gordon Clausen
Journalnummer
21052693.
5. Eventuelt
6. Underskriftsark