Møde i Social- og Psykiatriudvalget den 28. oktober 2020

Udvalg Ikon
Social- og Psykiatriudvalget
Tidspunkt Ikon
Dato: 28-10-2020
Tid: 15:00 - 17:00
$Resources:Resource,alt_meeting_place;

​Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Mødelokale H2

Dagsorden

Punkter på dagsordenen

  1. Drøftelse: Treårsplan 2020-2022 - Temadrøftelse om Bedre Forløb for Børn og Unge
  2. Godkendelse af Rammeaftaler 2021-2022 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning
  3. Drøftelse: 10-årsplan for psykiatrien
  4. Orientering: Ældrepsykiatri i Region Hovedstaden
  5. Orientering: Tilsyn og magtanvendelse i Den Sociale Virksomhed
  6. Eventuelt

Medlemmer

  • Susanne Due Kristensen
  • Martin Schepelern
  • Henrik Thorup
  • Karsten Skawbo-Jensen
  • Maria Gudme
  • Marianne Frederik
  • Niels Høiby
  • Peter Westermann
  • Kim Rockhill

1. Drøftelse: Treårsplan 2020-2022 - Temadrøftelse om Bedre Forløb for Børn og Unge

INDSTILLING

Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:

  1. At drøfte emnet bedre forløb for børn og unge

BAGGRUND

"Sammen om Psykiatriens Udvikling - Treårsplan 2020-2022" blev godkendt af regionsrådet den 19. november 2019. Social- og psykiatriudvalget har besluttet at udarbejde en handleplan, der konkretiserer, hvordan der kan arbejdes med treårsplanens visioner. På mødet den 28. oktober 2020 skal der drøftes bedre forløb for børn og unge. Treårsplan 2020-2022 er treårig, og derfor må det forventes, at temaet Bedre forløb for Børn og Unge eller udvalgte anbefalinger vil blive genbesøgt i hele planperioden. Der er til mødet inviteret chefpsykolog Malene Hein Damgaard og praktiserende læge Marianne Puge til at holde oplæg. Derudover deltager klinikchef Nina Staal og ledende socialrådgiver Bettina Skovmand fra Region Hovedstadens Psykiatri og en repræsentant fra Psykiatriforeningernes Fællesråd.

SAGSFREMSTILLING

"Sammen om Psykiatriens Udvikling -Treårsplan 2020-2022" beskriver regionsrådets visioner på psykiatriområdet. Handleplanen skal konkretisere, hvordan der kan arbejdes videre med treårsplanens syv temaer og de deraf afledte 27 anbefalinger. Handleplanen er dynamisk og skal løbende tilpasses og udvikles. Handleplanen vil løbende blive opdateret på regionens hjemmeside. Social- og psykiatriudvalget har besluttet at holde temadrøftelser om alle temaerne i treårsplanen i 2020. Temadrøftelserne er dog blevet lidt forsinket grundet Covid-19 situationen, og den sidste temadrøftelse forventes derfor først holdt i januar 2021. Temadrøftelsen om Bedre forløb for Børn og Unge er den femte temadrøftelse. De tidligere temadrøftelser har været om recovery, psykisk sygdom og misbrug, samarbejde med kommuner, praksissektoren og civilsamfund og lighed i sundhed.

 

Bedre forløb for børn og unge

Mange børn og unge mistrives eller rammes af psykisk sygdom, og knap 9.000 børn og unge i Region Hovedstaden har hvert år behov for hospitalsbehandling for psykisk sygdom. En tidlig indsats, hvor et barn eller en ung med tegn på mistrivsel får hurtig og relevant støtte og hjælp, kan medvirke til, at tilstanden ikke forværres og udvikler sig til egentlig psykisk sygdom. Her spiller samarbejdet med kommune og almen praksis en betydningsfuld rolle.

 

Anbefaling 9 og 13 behandles sammen, da initiativerne overlapper.

 

Status anbefaling 9: At region, kommune og praksis samarbejder om en tidlig og koordineret opsporing og indsats og anbefaling samt
Status anbefaling 13: At der er let tilgængelige tilbud, hvis de oplever psykisk mistrivsel, inden de udvikler psykisk sygdom

Der er stor fokus på vigtigheden af tværsektorielt samarbejde om bedre forløb for børn og unge i deres nærmiljø. Modelprojekt PPR er et projekt, hvis formål er at sikre den rette hjælp til børn og unge i alderen fra 3-17 år med mental mistrivsel ved, at almen praksis i Frederiksberg og Halsnæs kommuner kan henvise direkte til PPR, hvilket normalt kun kan ske via barnets daginstitution eller skole. Et andet projekt er satspuljeprojektet STIME, som er et samarbejde mellem Gladsaxe, Gentofte, Høje-Taastrup, Frederiksberg, København, Lyngby-Taarbæk og Bornholm kommuner og Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden. Formålet er at sikre, at børn og unge i psykisk mistrivsel og deres forældre får hjælp i deres nærmiljø, inden problemerne vokser sig store.

 

Initiativer der iværksættes i 2020/2021:

  • Der er nedsat en temagruppe, som arbejder med, hvordan der laves en aftale mellem almen praksis og PPR, som gælder i hele i regionen

Administrationens bud på næste skridt:

Det er Region Hovedstadens Psykiatris ambition at bruge erfaringerne fra STIME til at udbygge et samarbejde med alle interesserede kommuner i Region Hovedstaden

 

Status anbefaling 10: At der er hurtige og rettidige udrednings- og behandlingsforløb inden for 30 dage
Overholdelsen af udredningsretten inden for Børne- og Ungdomspsykiatrien har siden juli 2019 nogenlunde stabilt ligget på omkring 100%. Der har dog i forbindelse med COVID-19 situationen været en mindre nedgang i overholdelsen. Overholdelsen var i september 2020 oppe på 94 % og 87 % af patienterne blev færdigudredt inden for 30 dage. Regeringen har pga. COVID-19 suspsenderet patientrettighederne i psykiatrien frem til september 2020. Region Hovedstadens Psykiatri arbejder med kapacitetsanalyser, nye bookingprocedurer, fokus på på længden af udredningsforløb, og en ny model for introduktion og kompetenceudvikling af nyansatte for at sikre hurtige og rettidige udrednings- og behandlingsforløb.

 

Initiativer der iværksættes i 2020/2021:

  • Med budget 2021 har regionsrådet afsat ekstra midler til at øge den ambulante kapacitet, hvilket har positiv betydning for at psykiatriens muligheder for at overholde udredningsretten.

Status anbefaling 11: At få den støtte, de har behov for som pårørende i forbindelse med forældres eller søskendes sygdom og behandlingsforløb i psykiatrien

Børn, som er pårørende, har øget risiko for at udvikle psykisk sygdom tidligt i livet. Det anslås, at hver 3. patient i voksenpsykiatrien er forældre til et eller flere børn under 18 år.
Der er igangsat en række initiativer for børn som pårørende. Af initiativer kan nævnes, at Region Hovedstaden i en årrække i regi af PsykInfo har tilbudt børnekurser. Det er et kursusforløb til børn, som er pårørende i alderen 8-16 år. Børnene får på kurset viden om, hvad psykisk sygdom er gennem øvelser, leg og undervisning. I 2019 blev tilbuddet om børnekurser også etableret på Psykiatrisk Center Nordsjælland og Psykiatrisk Center Ballerup.  Af andre tilbud kan nævnes Familiesamtaler, som tilbydes alle patienter med børn som led i deres behandlingsforløb.

 

Yderligere kan der nævnes satspuljeprojektet "VIA Family-studiet", som udgår fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Projektet afprøver en tværfaglig, helhedsorienteret forebyggende indsats for børn, der er født af forældre med alvorlig psykisk sygdom.

 

Initiativer der iværksættes i 2020/2021:

  • I 2020 udbredes børnekurserne til Psykiatrisk Center Glostrup og Psykiatrisk Center København, Psykiatrisk Center Amager og Psykoterapeutisk Center Stolpegård

Status anbefaling 12. At de med udgangspunkt i deres individuelle behov får gode, fleksible og velforberedte overgange fra børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien

Region Hovedstadens Psykiatri har i 2019 udarbejdet en vejledning, som skal sikre, at overgangen og overleveringen fra børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien sker uden, at behandlingen og støtten afbrydes. For indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien, der ikke forventes udskrevet inden det fyldte 18 år, tages der kontakt til det relevante voksenpsykiatriske center 2-4 uger inden, at patienten fylder 18 år.

 

Af indsatser og initiativer som understøtter overgange mellem sektorer kan nævnes tværfagligt udgående team for skolebørn (TUT), hvor overgangen fra barnets/den unges indlæggelse til et forløb i kommunen bliver understøttet og forbedret. Derudover kan det næves, at der for perioden 2018-2020 er indgået et forpligtigende partnerskab mellem Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og Frederiksberg, Gladsaxe og Gentofte kommuner om at implementere anbefalinger fra forløbsprogrammerne for ADHD, angst/depression og spiseforstyrrelser I forbindelse med udmøntningen af satspuljen for 2017. Formålet er at understøtte sammenhængende og koordinerede forløb på tværs af sektorer og forvaltningsområder, både i forhold til indsatser, behandling og opfølgning. Yderligere kan det det næves, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center desuden har prioriteret øgede socialrådgiverressourcer på alle døgnafsnit. Socialrådgiverressourcerne bruges til at skabe tidlig kontakt til kommunerne.

 

Styrkelsen af det tværsektorielle samarbejde har en stigende bevågenhed i både kommuner og region. Regionsrådet har både med budget 2020 og 2021 afsat midler til at styrke arbejdet i samordningsudvalgene, både på det somatiske og psykiatriske område. Det betyder, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i de kommende år bliver tildelt 1 mio.kr. årligt til at styrke det tværsektorielle samarbejde. Det kan ligeledes oplyses, at der på det psykiatriske område er ved at blive implementeret en ny samordningsudvalgsstruktur, hvor der er fokus på at implementere anvendelsen af strukturerede netværksmøder. Det bemærkes i den forbindelse, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har en lang tradition for at afholde netværksmøder. Desuden arbejdes der med at øge kvaliteten i netværksmøderne.

.

Udpluk af Initiativer der iværksættes i 2020/2021:

  • I marts 2021 opstarter F-ACT for unge og allerede i december 2020 starter et pilotprojekt. F-ACT for unge i aldersgruppen 14-19 år er udviklet på baggrund af F-ACT til voksne, og indsatsen tilpasses de unges behov. Målet med F-ACT for unge er at tilbyde en intensivering af den ambulante udredning og behandling for de unge. Der tilbydes desuden besøg i hjemmet og på bosteder.
  • Udbredelse af Region Hovedstadens vejledning om overgange, som stadig er ny, i alle dele af psykiatrien
  • Erfaringer fra TUT er ved at blive indarbejdet i udvidelsen af det tværfaglige udgående tilbud for skolebørn for dermed at nå ud til flere børn
  • Der er i Region Hovedstadens budget for 2021 bevilget midler til både at fortsætte projektet med forløbsprogrammer sammen med tre kommuner og implementere de nye arbejdsgange på alle afsnit. Derudover arbejdes der på at få de resterende 26 kommuner i Region Hovedstaden med i arbejdet. 

 

Status anbefaling 14: At der er optimale fysiske rammer under indlæggelse ved at bygge et nyt børne- og ungdomspsykiatrisk center

Region Hovedstadens Psykiatri er i samarbejde med Center for Ejendomme ved at planlægge et nyt byggeri, som samler alle døgnpladser og dele af den ambulante aktivitet på matriklen i Glostrup. Planlægningen bygger på en omfattende brugerinddragelse af både patienter, pårørende og medarbejdere. Visionen for projektet kan sammenfattes i følgende tre pejlemærker: Trygge rammer, faglig spydspids og bedre sammenhæng.

 

Initiativer der iværksættes i 2020/2021- nyt børne og ungdomspsykiatrisk center:

  • Primo 2021 vil projektmaterialet blive behandlet i social- og psykiatriudvalget og efterfølgende i forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på at godkende realisering af byggeriet.  

KONSEKVENSER

Administrationen vil på baggrund af drøftelser og beslutninger på mødet arbejde videre med initiativer vedr. Bedre forløb for børn og unge.

RISIKOVURDERING

Der vil være en risiko for, at det ikke er muligt at realisere alle anbefalingerne i treårsplanen. En række af anbefalingerne i treårsplanen kræver ikke tilførsel af midler, men kan implementeres i takt med, at det passer ind i Region Hovedstadens Psykiatris generelle planlægning. Andre anbefalinger vil blive rejst i forbindelse med de kommende års budgetter. En række anbefalinger afhænger af aftaler med eksterne parter, såsom kommuner, praksissektoren, civilsamfundet og nationale myndigheder.

Social- og psykiatriudvalgets handleplan for Treårsplan 2020-2022 vil løbende blive opdateret på treårsplanens hjemmeside: www.regionh.dk/treaarsplanpsyk med initiativer med relevans for treårsplanen.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Lise Graae/Carine Bududu Heltberg

JOURNALNUMMER

19077215

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Status- og udviklingsnotat - Bedre forløb for Børn og Unge

2. Godkendelse af Rammeaftaler 2021-2022 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at social- og psykiatriudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

  • At tiltræde Rammeaftale 2021-2022 for det specialiserede socialområde og specialundervisning 
  • At tiltræde afrapporteringen vedrørende de af Socialstyrelsen udmeldte temaer

BAGGRUND

Rammeaftale på det højtspecialiserede social og specialundervisningsområdet har til formål at sikre overensstemmelse mellem det kommunale og regionale udbud af pladser og den kommunale efterspørgsel efter pladser. Det er kommunerne, der har ansvaret for at udarbejde rammeaftaler for det specialiserede socialområde området og specialundervisning.


Kommunekontaktrådet i Region Hovedstaden (KKR) har på møde den 7. september 2020 behandlet det samlede udkast til rammeaftale for 2021-2022 og efterfølgende udsendt det til godkendelse i kommuner og regionen. Regionen bidrager til rammeaftalen på linje med kommunerne i forhold til at indberette kapacitetsoplysninger for de regionsdrevne tilbud. Fristen for at indsende Rammeaftalen til Socialstyrelsen er grundet Covid-19 rykket til den 1.december 2020.

SAGSFREMSTILLING

Om det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet

Det højt specialiserede socialområde dækker blandt andet døgn- og dagtilbud til borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse eller psykiske lidelser, tilbud inden for tale-, høre- og synshandicap, misbrugsbehandling og specialundervisning. Det er kommunerne, der har forsyningsforpligtelsen og myndighedsansvaret for det specialiserede socialområde og for specialundervisning og dermed ansvaret for at stille tilbud på området til rådighed for kommunes borgere. Både kommuner og regioner driver tilbud inden for området. Region Hovedstaden er driftsherre på 19 tilbud omfattet af rammeaftalen.

 

De forholdsvis små målgrupper på området gør, at den enkelte kommune ikke kan drive rentable tilbud til alle målgrupper, og derfor er der en betydelig handel af ”tilbuds-pladser” over kommunegrænserne og mellem kommunerne og regionen. Området er takstfinansieret, og regionens omkostninger til drift af tilbud er 100% dækket af takstindtægter fra kommunerne.

 

Om Rammeaftale 2021-2022

Siden 2019 har rammeaftalerne været to-årig. Der foreligger nu et udkast til Rammeaftalen for 2021-2022, som består af:

  • En udviklingsstrategi, der skal sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene i hovedstadsregionen, så alle driftsherrer til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet, også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer,
  • En styringsaftale, der lægger rammerne for kapacitets- og prisudvikling for de tilbud i kommunerne og regionen, der er omfattet af rammeaftalen.

Udviklingsstrategien

Det overordnede tema i Rammeaftale 2021-2022 er ”kvalitet”. Dette udmøntes i forslag til to fokusområder, der skal arbejdes med i næste rammeaftale periode. Fokusområderne er:

  1. Udvikling af en relevant og aktuel tilbudsvifte.  

Dette er en fortsættelse af arbejdet i den sidste rammeaftale, hvor en afdækning af området viste, at det særligt er en udfordring for kommunerne at finde relevante tilbud til "voksne med autismespektrumforstyrrelser kombineret med selvskadende adfærd, afvigende seksuel adfærd, udadreagerende adfærd eller lignede. Der skal derfor i denne Rammeaftale arbejdes for, at der etableres flere pladser på relevante tilbud til borgere i målgruppen."

  1. Kommunale indsatser til borgere med psykiske lidelser.

Inden for dette område skal der ske en afdækning af, hvilke tilbud der findes i hovedstadsområdet til borgere med psykiske lidelser. Sigtet er, at afdækningen skal løfte en debat om kvalitet overfor borgeren, best practise, og hvorvidt der mangler tværkommunale løsninger og et særligt fokus på udsatte borgere.

 

For at styrke og fokusere samarbejdet mellem kommuner og mellem kommuner og region skal samarbejdet mellem parterne fortsat tage udgangspunkt i de allerede vedtagne fælles mål for det tværgående højt specialiserede social-og specialundervisningsområde:

  • Vi vil styrke kommunernes forudsætninger for at give børn, unge og voksne med særlige behov adgang til de nødvendige højt specialiserede tilbud og kompetencer. 
  • Vi vil forpligte hinanden på at samarbejde, både fagligt og økonomisk, om de tværgående højt specialiserede tilbud i hovedstadsregionen.
  • Vi vil arbejde målrettet for, at alle højt specialiserede tilbud har et fast fokus på at anvende og udvikle ‘bedste praksis’ med henblik på effektive indsatsforløb baseret på høj faglighed og størst mulig omkostningseffektivitet.

Styringsaftalen

I styringsaftalen for 2021-2022 er der lagt op til, at tidligere års aftale om en årlig reduktion i taksterne erstattes af en takstaftale, hvor taksterne skal følge pris- og lønudviklingen i forhold til 2019.

 

Som noget nyt i styringsaftalen skal der arbejdes med at udvikle en økonomimodel, som kan forpligte kommunerne i hovedstadsregionen til udvikling af en relevant og aktuel tilbudsvifte. Modellen skal skabe driftssikkerhed i opbygningsfasen af nye pladser og/eller tilbud og dermed understøtte arbejdet med at etablere flere pladser til borgere med autismespektrumforstyrrelse jf ovenfor.

 

Styringsaftalen introducerer endvidere en ny model til monitorering af udvikling af udgifterne på det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen. Modellen skal erstatte de tidligere takstanalyser, tillægstakstanalyser og analyser af udgiftsudviklingen, som i stedet erstattes af ad hoc analyser. Endelig peges der på de nationale aftaler indgået mellem KL og regeringen om øget gennemsigtighed i takststrukturen via:

  1. en opdeling af taksten i en basis og ydelsestakst fra 1/1-2022.
  2. udarbejdelse af en finansieringsmodel så sundhedslovsydelser til borgere på botilbud ændres, så omkostninger til den sundhedsfaglige behandling, der er led i opholdet, indregnes i taksterne på botilbuddet, samt at borgerens aktuelle opholdskommunes udgifter til øvrige sundhedslovsydelser dækkes af den tidligere opholdskommune. Dette med forventet ikrafttræden  1/1-2022
  3. Udarbejdelse af standardkontrakt som anbefales anvendt ved køb/salg af ydelser og indsatser på det specialiserede socialområde. Denne forventes klar pr 1/1-2021.

Afrapportering vedrørende de af Socialstyrelsens udmeldte temaer 

Socialstyrelsen kan komme med en central udmelding om særlig afrapportering fra kommunerne/regionerne inden for områder, hvor de vurderer, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering, eller hvis Socialstyrelsen vurderer, at de nødvendige indsatser og tilbud til en målgruppe omfattet af den nationale koordinationsstruktur ikke eksisterer. Med rammeaftalen 2021-2022 foreligger hovedstadsregionens samlede afrapportering på de af Socialstyrelsen udmeldte temaer i 2019 vedrørende:

  1. Udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug
  2. Borgere med udviklingshæmning og dom
  3. Borgere med svære spiseforstyrrelser.

Afrapporteringerne skal ligesom selve rammeaftalen godkendes af både kommuner og region.

 

Regionens Handicapråd og Udsatteråd bemærkninger til Rammeaftalen 2021-2022

 

Regionshandicapråd og Udsatteråd har gennemgået Rammeaftalen for 2021-2022 og de udarbejdede afrapporteringen på de af Socialstyrelsens udmeldte temaer og har følgende kommentarer: 

 

Regionens Udsatteråd opfordrer til en øget opmærksomhed på betydningen af det tværsektorielle samarbejde i tilbud til de mest socialt udsatte borgere, fx på hjemløseområdet. For de mest socialt udsatte borgere er det essentielt for et sammenhængende forløb, at der sker en koordination på tværs af sektorer og tilbud. Det er et vigtigt parameter for kvalitet i tilbud til de mest socialt udsatte borgere.

 

Regionshandicaprådet er yderst positiv over for det overordnede kvalitetsfokus i rammeaftalen og fokus på at udvikle området med henblik på at have de rette tilbud til borgere med komplekse udfordringer. Dog efterlyser Regionshandicaprådet en drøftelse af en fælles forståelse af kvalitetsbegrebet.

 

Regionshandicaprådet peger på behov for sikring af, at "læring" fra arbejdet med det underliggende fokusområde "indsat for mennesker med psykiske lidelse" spredes til øvrige målgrupper i tilbudsviften.
 

Regionshandicaprådet finder det positivt, at der med denne rammeaftale er skabt bevidsthed om, at borgere med psykiske lidelser møder et komplekst system, som på tværs af sektorer ikke altid tilbyder sammenhængende løsninger. Det er rådets forhåbning, at der vil kunne rettes op på dette ved rammeaftalens øgede fokusering på området.

 

I forhold til Styringsaftalen udtrykker Regionshandicaprådet bekymring for, om den nye økonomimodel, der giver mulighed for udvidelse af pladser på eksisterende tilbud til voksne med autismespektrumforstyrrelser, vil betyde en udvikling af kæmpeinstitutioner. Dette matcher meget dårligt med netop denne målgruppes behov. Der peges på tilsvarende bekymring, hvis modellen på sigt også skal gælde for andre målgrupper.  I den forbindelse advarer Regionshandicaprådet på det kraftigste imod at blande målgrupper på tilbud, da al erfaring viser, at det dermed bliver svært at opretholde specialiserede fagenheder og at dette vil føre til en afspecialisering.

 

Regionshandicaprådets høringssvar i sin fulde længde er vedlagt som bilag. 

 

 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen behandles i forretningsudvalget den 10.november  og efterfølgende i regionsrådet den 17. november 2020.

Fristen for regionens behandling af aftale er den 30.november, idet aftalen skal være indsendt til Socialstyrelsen senest den 1. december 2020. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver/Conni Christiansen

JOURNALNUMMER

13007587

Bilag

Bilag 1: 6.1 - Hovedstadsregionens Rammeaftale 2021-2022

Bilag 2: 6.2 - Teknisk bilag til styringsaftalen

Bilag 3: 6.3 - Teknisk bilag til udviklingsstrategien

Bilag 4: 7.1 - Afrapportering på Central Udmelding_Borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse på sikret afdeling

Bilag 5: 7.2 - Afrapportering på Central Udmelding_Udsatte gravide med skadeligt rusmiddelforbrug

Bilag 6: 7.3 - Afrapportering på Central Udmelding_Borgere med svære spiseforstyrrelser

Bilag 7: Høringssvar fra Region Hovedstadens Handicapråd

3. Drøftelse: 10-årsplan for psykiatrien

INDSTILLING

Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget

  • At drøfte de 44 organisationers input til den kommende 10-årsplan for psykiatrien, særligt i relation til udvalgets egen treårsplan.

BAGGRUND

Regeringen forbereder en 10-årsplan for psykiatrien. 44 organisationer og foreninger har udarbejdet otte forslag til, hvad planen bør indeholde. Social- og psykiatriudvalget får med sagen mulighed for at drøfte de otte forslag i relation til udvalgets egen treårsplan for psykiatriens udvikling.

SAGSFREMSTILLING

Det kommende forberedende arbejde med 10- årsplanen

Regeringen forbereder en national 10-årsplan for psykiatrien, og første skridt er i regi af Sundhedsstyrelsen at afdække den aktuelle status og udfordringer på området. Dette arbejde pågår i samarbejde med bl.a. de fem regioner samt en bred vifte af øvrige aktører på området. Arbejdet skal være afsluttet primo 2021. Formålet med status- og udfordringsbilledet er dels at beskrive status for aktiviteter på tværs af regioner, kommuner og praksissektoren, samt kvaliteten heraf, og dels at afdække, hvor udfordringerne er størst samt i hvilken rækkefølge, disse udfordringer skal løses. Der vil blive udarbejdet en rapport til Sundheds- og Ældreministeriet med forslag til indsatser, der skal understøtte en gunstig, langsigtet retning for området. Det forventes, at regeringen herefter vil søge en politisk aftale med partierne i Folketinget om en 10-årsplan. Det er uvist præcis, hvornår forhandlingerne går i gang.

 

Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med arbejdet nedsat en følgegruppe og fire arbejdsgrupper, som skal afslutte arbejdet primo 2021. Regionerne har fået mulighed for at udpege et begrænset antal repræsentanter på administrativt niveau. Region Hovedstaden har i den forbindelse udpeget to repræsentanter.

 

Psykiatriløftet 

44 organisationer og foreninger, herunder Danske Regioner, der repræsenterer arbejdsgivere, medarbejder, patienter og pårørende, har lavet PsykiatriLøftet, som indeholder otte forslag til, hvad den kommende psykiatriplan bør indeholde (se bilag 1). De otte punkter er:

  1. Løft socialpsykiatrien, så borgere med behov for social støtte hurtigt modtager en fagligt specialiseret, tilstrækkelig og stimulerende indsats.
  2. Løft behandlingspsykiatrien, så kvaliteten styrkes, og alle, der har behov, kan (for)blive indlagt.
  3. Løft indsatsen for borgere med behov for en samlet misbrugsbehandling og psykiatrisk behandling.
  4. Et løft, så alle berørt af psykisk sygdom oplever, at hjælpen er koordineret mellem sektorer.
  5. Løft støtten til pårørende til mennesker ramt af psykisk sygdom.
  6. Løft den tidlige og forebyggende indsats for alle borgere med psykisk sygdom.
  7. Et løft, så alle børn, der har behov, får en systematisk og effektiv tidlig indsats.
  8. Løft mulighederne for psykiatrisk forskning.

Der er naturligt en lang række overlap til social- og psykiatriudvalgets treårsplan for psykiatriens udvikling 2020-2022, som regionsrådet godkendte i efteråret 2019 (se bilag 3). Treårsplanen er dog en mere detaljeret plan med mere konkrete anbefalinger.

 

Social- og psykiatriudvalgets treårsplan har syv pejlemærker for årene 2020-22:

  • Recovery som fortsat fundament og pejlemærke for alle indsatser.
  • Stærkere og mere forpligtende samarbejde mellem psykiatri, kommune, praksis og civilsamfund.
  • Gode og sammenhængende forløb for børn og unge. 
  • Forebyggelse af alle former for tvang.
  • Lighed i sundhed for mennesker med psykisk og somatisk sygdom. 
  • Styrket og koordineret indsats for mennesker med psykisk sygdom og misbrug. 
  • Gode rammer og arbejdsvilkår for medarbejderne i psykiatrien.

Social- og psykiatriudvalget har mulighed for at drøfte udspillet herunder eventuelle snitflader til treårsplanen. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Jakob Sidenius

JOURNALNUMMER

20065560

Bilag

Bilag 1: Psykiatriløftet

Bilag 2: Danske Regioners Position for fremtidens psykiatri

Bilag 3: Sammen om psykiatriens udvikling - treårsplan 2020-2022

4. Orientering: Ældrepsykiatri i Region Hovedstaden

INDSTILLING

Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget

  1. At tage orienteringen om ældrepsykiatri i Region Hovedstaden til efterretning.

BAGGRUND

Ældrepsykiatrien i Region Hovedstaden er målrettet ældre patienter på 70 år og derover. Denne sag giver en orientering om de særlige kendetegn forbundet med behandling af de ældre psykiatriske patienter.

SAGSFREMSTILLING

I Region Hovedstadens Psykiatri betegnes alle patienter på 70 år og derover som ældre psykiatriske patienter. Ældrepsykiatriens område omfatter varetagelse af diagnostisk udredning og behandling af ældre med psykiatriske sygdomme. Det særlige for de ældrepsykiatriske teams og de ældrepsykiatriske døgnafsnit er, at:

  1. Alle ambulante forløb og indlæggelser er direkte målrettet ældre patienter. Dvs. at behandlingen tilpasses ældres særlige livsvilkår, herunder de særlige forhold, der gør sig gældende ift. medicinering af ældre, og den ældres fysiske tilstand og eventuelle somatiske lidelser. Behandlingen planlægges og udføres i et tæt samarbejde med pårørende og andre samarbejdspartnere med kontakt til patienten, som fx hjemmepleje, demenskoordinatorer, Hukommelsesklinikker og personale på plejehjem m.m.
  2. Ældre mennesker med psykiatrisk sygdom i moderat til svær sygdomsgrad behandles i et omfang og på et niveau, som afhænger af den konkrete psykiatriske lidelse. Fx vil en ældre patient med skizofreni eller bipolar lidelse oftest have et forløb af længere varighed end en patient med en depressiv enkeltepisode fx udløst pga. tab af ægtefælle, funktion eller tilknytning til arbejdsmarkedet.

For patienter i et aktuelt behandlingsforløb i Region Hovedstadens Psykiatri beslutter patienten og den behandlingsansvarlig læge i fællesskab, om patienten skal overgå til ambulant ældrepsykiatri, når patienten fylder 70 år.

 

Ambulant kapacitet
De ældrepsykiatriske ambulante teams tilbyder ambulant behandling af alle psykiatriske lidelser for patienter på 70 år og derover. Hvis patienten ikke har mulighed for at komme i ambulatoriet og derfor har behov for at få besøg i eget hjem, er der mulighed for udgående ambulant behandling. Patienter, der bor i en plejebolig, vil altid modtage ambulant behandling i hjemmet.


I Region Hovedstadens Psykiatri er der ældrepsykiatriske ambulante teams på Psykiatrisk Center Amager, Psykiatrisk Center Glostrup, Psykiatrisk Center Ballerup, Psykiatrisk Center København, Psykiatrisk Center Nordsjælland og Psykiatrisk Center Bornholm. Psykiatrisk Center Sct. Hans og Psykoterapeutisk Center Stolpegård har kun meget få ældre patienter i behandling.


Kapacitet på døgnafsnit
De 5 store almenpsykiatriske centre har alle ét sengeafsnit forbeholdt behandling af ældre patienter. Tabellen nedenfor viser antal sengepladser på de ældrepsykiatriske døgnafsnit, fordelt på de psykiatriske centre. Der er ikke et ældrepsykiatrisk døgnafsnit på Psykiatrisk Center Bornholm, så de få ældre patienter, der har brug for indlæggelse, vil blive indlagt på de to døgnafsnit, centeret råder over.

 

Tabel 1. Fordeling af sengepladser på de ældrepsykiatriske afsnit

Psykiatrisk CenterAntal sengepladser
Amager14
København14
Nordsjælland16
Ballerup17
Glostrup13
I alt 74

 

Den diagnostiske udredning af mennesker med demens blev i 2011 samlet i færre tværspeciale enheder, hvor både psykiatri, neurologi og geriatri bidrager. Tre af hukommelsesklinikkerne er forankret i neurologien (Rigshospitalet, Herlev-Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital), mens én hukommelsesklinik  (Frederiksberg-Bispebjerg Hospital) er forankret i geriatrien. Rigshospitalet varetager demensudredning- og behandling på Bornholm som en udefunktion.

 

Der er lavet en samarbejdsaftale mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Hukommelsesklinikkerne om behandling af mennesker med demens/mistanke om demens og samtidig svær adfærdsforstyrrelse. Denne aftale er under revision, og der forventes en opdateret udgave ultimo 2020. Af den nuværende aftale fremgår det, at Hukommelsesklinikkerne varetager udredning og behandling af selve demenssygdommen, og klinikkerne kan også håndtere behandling af lette adfærdsforstyrrelser, som opstår i forbindelse med demenssygdommen. Region Hovedstadens Psykiatri varetager behandling af svære adfærdsforstyrrelser, som ikke kan håndteres af Hukommelsesklinikkerne.    

 

Hvordan kan behandlingstilbud mod fx depression målrettes ældre borgere?

De ambulante ældrepsykiatriske teams kan henvise patienter på 70 år og derover til regionens pakkeforløb i de tilfælde hvor dette, i samarbejde med den ældre, vurderes hensigtsmæssigt. Ofte ønsker den ældre dog ikke henvisning til et pakkeforløb men i stedet, at behandlingsforløbet varetages af det ældrepsykiatriske team. Behandlingen i de ældrepsykiatriske teams af fx depression følger den gældende vejledning for depressionsbehandling, med opmærksomhed på patientens somatiske tilstand og evt. andre sygdomme.

 

Kan udadreagerende ældre med fx demens få forvekslet demens med psykose?

Det er få indlagte patienter, som alene har en demensdiagnose. Det er oftere tilfældet, at ældre patienter med en eller flere psykiatriske diagnoser (skizofreni, bipolar lidelse, akut psykose, depression mv) bliver indlagt med en mistanke om, at patienten yderligere har en demensdiagnose sideløbende med den psykiatriske diagnose. Disse patienter henvises til demensudredning i regionens Hukommelsesklinikker efter udskrivelse, hvis patienten ønsker og samtykker til dette. Hos patienter med bipolar sygdom ses en øget risiko for udvikling af demensdiagnoser, særligt hvis patienten ikke er behandlet med det medicinske stemningsstabiliserende præparat lithium.

 

Ofte vil patienter med demens på et tidspunkt i deres sygdomsforløb opleve adfærdsforstyrrelser pga. af demenssygdommen. Adfærdsforstyrrelsen kan være let eller svær, og patienter med demens kan have psykotiske symptomer (ved delirium eller som selvstændige symptomer i sammenhæng med svære adfærdsforstyrrelser). Eksempler på svære adfærdsforstyrrelser kan være:

  • Aggressivitet med udadreagerende adfærd, hvor patienten kan være til fare for sig selv og andre.
  • Selvmutilerende, selvmordstruet 
  • Svære og vedvarende døgnrytmeforstyrrelser med tiltagende agitation, herunder begyndende delir
  • Svært seksualiserende adfærd

Symptomer hos patienter med en svær adfærdsforstyrrelse pga. demens kan derfor umiddelbart fremstå sammenlignelige med symptomer på fx skizofreni og andre psykoser. Demens sygdommen vil dog ofte forholdsvist hurtigt kunne identificeres i dialogen med patienten og dennes pårørende/andet plejepersonale, ligesom udvikling af svære adfærdsforstyrrelser pga. demens og den deraf karakteristiske adfærd i langt de fleste tilfælde vil være forskellige fra andre alvorlige psykiatriske diagnoser.

 

Når adfærdsforstyrrelsen er svær, behandles patienten fortsat i psykiatrien, idet der i disse tilfælde vil være tale om svære og vedvarende psykiske eller adfærdsmæssige symptomer, der er karakteriseret ved, at patienten er svært og vedvarende forpint og/eller der er svære problemer med patientens pleje/omsorg. Fx kan der forud være forsøgt pædagogiske og plejemæssige tiltag, som ikke har kunnet dæmpe symptomerne i tilstrækkelig grad. 

 

Udredning og behandling af patienter under 70 år med demens og svære adfærdsforstyrrelser varetages af regionsfunktionen i ældreteamet på Psykiatrisk Center Glostrup.

 

Eksempel på forløb ved tvangsindlæggelse af patient med demensdiagnose 
Det er blot en lille andel af de indlagte patienter, som har en demensdiagnose. Her er et eksempel på et forløb, hvor alt andet er afprøvet, og patientens tilstand er så alvorlig, at Psykiatrilovens bestemmelser er gældende og patienten indlæggelse ved anvendelse af tvang:

  • Plejehjem eller hjemmepleje henvender sig til det ældrepsykiatriske team omkring en patient, som modtager ambulant behandling af teamet, fordi de oplever en væsentlig ændring i tilstanden hos patienten, fx tiltagende aggressivitet, spise/drikke/medicinværing, psykotiske symptomer, suicidal adfærd, ambulering, uforsigtig omgang med gas eller ild mm.
  • Det aftales, at det ældrepsykiatriske team hurtigt derefter kommer på hjemmebesøg. Er situationen så akut, at det ikke er forsvarligt at afvente hjemmebesøget, yder Ældreteamet telefonvejledning for de primære omsorgspersoner. Det ældrepsykiatriske teams vejledning tager udgangspunkt i teamets kendskab til patienten og drejer sig næsten altid primært om plejepædagogiske tiltag, der evt. kan afhjælpe situationen og støtte patienten. Der iværksættes samtidig somatisk udredning (urinvejsinfektion, dehydrering, smerter osv.) via egen læge, medmindre tilstanden er så akut, at der ikke er tid til dette.
  •  Ældrepsykiateren fra det ældrepsykiatriske team kontakter patientens egen læge (via ”bagom telefonnummer”) og beder om en akut vurdering samme dag.
  • Patientens egen læge gør alt for at opnå patients accept af en frivillig indlæggelse. 
  • Pga. patientens akutte tilstand og fordi patient ikke accepterer en frivillig indlæggelse, udfærdiger patientens egen læge de nødvendige papirer i henhold til Psykiatrilovens bestemmelser i forhold til en tvangsindlæggelse. Hvis situationen er uholdbar, kontakter det ældrepsykiatriske team samtidig den psykiatriske akutmodtagelse og anmoder om, at indlæggelsen bliver fremskyndet, hvis det er muligt.
  • I akutte tilfælde i aften/nat/weekender med behandlingskrævende/personfarlig tilstand, vil personale på plejehjem og i hjemmeplejen tilkalde 1813 eller 112.

Indlæggelser af ældre med en demensdiagnose

Tabel 2 nedenfor viser antal patienter på 70 år eller ældre, som har en demensdiagnose og er indlagt henholdsvis frivilligt og under tvang for årene 2017-2019 (for 2017 dækker tallene dog kun juni - december).

 

Tabel 2: Antal indlagte patienter 70 år+ med demens

Antal indlagte borgere pr. år201720182019
Frivillig indlæggelse629164
Tvangsindlæggelse476668

 

Region Hovedstadens Psykiatri har ikke data for, hvad der er årsag til de ældre patienters indlæggelse. Ældre er i stor risiko for at få infektioner, fx urinvejsinfektion, som for ældre kan bevirke, at de udvikler en deliriumtilstand på baggrund af infektionen. En deliriumtilstand påvirker i væsentlig grad adfærd og tanker hos en ældre, skrøbelig person, og det kan være årsag til at patienten indlægges. Det er ikke muligt at trække data på, om de pågældende patienter bor i en plejebolig eller egen selvstændig bolig.  

 

Indlæggelsestid for ældre med en demensdiagnose

Tabel 3 viser den gennemsnitlige indlæggelsestid for patienter, som er 70 år eller ældre og har en demensdiagnose, fordelt på om de er frivilligt indlagte eller indlagt under tvang. Den gennemsnitlige længde af de frivillige indlæggelser er i 2019 næsten dobbelt så lang som den gennemsnitlige længde af tvangsindlæggelserne, som det fremgår nedenfor.

 

Tabel 3: Gennemsnitlig indlæggelsestid for patienter 70 år+ med demens

Gennemsnitligt antal sengedage ved indlæggelse201720182019
Frivillig indlæggelse16,4815,8320,34
Tvangsindlæggelse1110,2511,3

 

Den gennemsnitlige indlæggelsestid for både de frivillige indlæggelser og tvangsindlæggelserne dækker over en variation, hvor nogle patienter udskrives efter én uge, mens andre patienter har brug for længere behandling og er indlagt flere måneder.  

 

Samarbejdet med almen praksis og kommunerne om ældre borgere med demens

I nogle tilfælde bliver patienter med demensdiagnoser indlagt fra egen bolig eller plejebolig, grundet tiltagende psykotiske eller aggressive symptomer. Indlæggelsestiden for denne type patient afhænger af den bagvedliggende årsag til adfærdsændringen. Mennesker med en demenssygdom er i risiko for, at anden somatisk sygdom kan udvikle sig til en deliriumtilstand, som kan være årsag til, at patienten indlægges. Hvis patienten har en somatisk sygdom, bliver eksempelvis infektionen behandlet med antibiotika, og patienten kan være klar til udskrivelse inden for et par uger. For andre patienter kan det tage længere tid, hvis fx patienten skal opstarte behandling med psykofarmaka eller demensmedicin. Her går der længere tid, før man kan se en effekt.

 

Hvis patienten bor på et døgntilbud, enten plejebolig eller botilbud, kan patienten ofte udskrives tidligere, idet patienten udskrives til en tryg hjemmesituation med personale hele døgnet, som kender patienten. I disse tilfælde vil samarbejdet være med personalet fra døgntilbud via netværksmøder og telefonisk kontakt, hvor man sammen lægger en god udskrivningsplan og udveksler gode erfaringer i forhold hvilken støtte og tilgang, der gavner den enkelte patient.

 

De ambulante Ældreteams samarbejder kontinuerligt med både almen praksis og kommunerne (hjemmepleje/sygeplejerske/personale på plejehjem/demenskoordinator) både undervejs i de ambulante patientforløb og i forhold til vejledning og sparring i forhold til fx henvisning, medicin, pædagogiske tiltag mm. Alle ældreteams har åbne telefoner i løbet af dagtimerne. Enkelte borgere er ukendte i den kommunale hjemmepleje, og her vil fx sociale viceværter, naboer eller familie blive vejledt på samme vis.

 

De ældrepsykiatriske døgnafsnit oplever de største udfordringer, når patienter indlægges fra eget hjem, og det ikke vurderes forsvarligt at sende dem tilbage til egen bolig på grund af borgerens manglende evne til at tage vare på egne behov som følge af nedsat kognition/demens. Der indledes her et samarbejde med den pågældendes kommune om at finde et bosted/plejebolig/rehabiliteringsplads/konverterbar midlertidigt ophold/vurderingsplads. Det er kommunen, som afgør, hvilket tilbud der er det rette. Skal patienten have en plejebolig eller en bolig på et botilbud, kan dette tage måneder. I tilfælde hvor patienten vurderes færdigbehandlet og klar til udskrivelse, men kommunen ikke har en plejebolig eller anden bolig klar, meldes patienten færdigbehandlet til kommunen, som så betaler indlæggelsesudgifterne.

 

Helt konkret samarbejder Region Hovedstadens Psykiatri med kommunerne via plejeforløbsplaner og udskrivelsesrapporter (i Sundhedsplatformen). I disse beskrives patienternes behov samt hvilken hjælp Region Hovedstadens Psykiatri foreslår efter udskrivelse. Dette resulterer enten i en visitationskonference eller blot et telefonisk opkald fra den kommunale visitation, hvor konkrete tiltag aftales. Almen praksis modtager altid en epikrise efter et afsluttet behandlingsforløb, som også kan indeholde anbefalinger ift. den videre behandling.

 

Ift. almen praksis oplever Region Hovedstadens Psykiatri, at de praktiserende læger ofte ringer for at få rådgivning om den bedste behandling vedr. patienter med demens. Der er herudover et tæt samarbejde mellem plejecentrene og de praktiserende læger.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Jakob Sidenius

JOURNALNUMMER

20064604

5. Orientering: Tilsyn og magtanvendelse i Den Sociale Virksomhed

INDSTILLING

Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:

  • At tage orienteringen om tilsyn og magtanvendelse i Den Sociale Virksomhed til efterretning.

 

BAGGRUND

Den Sociale Virksomheds 19 tilbud er underlagt flere former for faglige tilsyn. Socialtilsynet skal med deres driftstilsyn og uanmeldte besøg sikre, at borgerne modtager en indsats, der er i overensstemmelse med lov om social service. Styrelsen for patientsikkerheds risikobaserede tilsyn skal sikre, at de sundhedsfaglige forhold på tilbuddene er i orden. Endelig skal tilsynsbesøg fra Ombudsmandsinstitutionen sikre en værdig, hensynsfuld og korrekt behandling af mennesker, der opholder sig eller bor på institutioner.

 

I denne sag orienteres udvalget om resultaterne af de tilsyn, der er gennemført på Den Sociale Virksomheds tilbud i 2019.  

SAGSFREMSTILLING

Tilsyn fra Socialtilsyn Hovedstaden

Socialtilsynet skal ifølge lovgivningen gennemføre årlige driftsorienterede tilsyn med sociale døgntilbud for børn, unge og voksne. 17 ud af de i alt 19 tilbud i Den Sociale Virksomhed er omfattet af Socialtilsynet. Kommunikationscentret i Region Hovedstaden og Hjerneskadecenter Virum er ambulante tilbud, og de er derfor ikke omfattet. Social- og psykiatriudvalget blev senest orienteret om Socialtilsynets tilsyn på mødet den 27. november 2019. 

 

Alle 17 tilbud i Den Sociale virksomhed, havde enten anmeldt eller uanmeldt tilsyn i 2019. Socialtilsynet vurderer tilbuddenes kvalitet ud fra en kvalitetsmodel, der indeholder syv temaer. For hvert tema bliver tilbuddet scoret på en skala fra 1-5 (hvor 5 er bedst). De enkelte tilbuds scorer kan ses i bilag 1.

Socialtilsynets 7 temaer:

  • Uddannelse og beskæftigelse
  • Selvstændighed og relationer
  • Målgruppe, metoder og resultater
  • Sundhed og Trivsel
  • Organisation og ledelse
  • Kompetencer
  • Fysiske rammer

Overordnet set tegner der sig et positivt billede af kvaliteten på tilbuddene i Den social Virksomhed, når man ser på Socialtilsynets scorer. Tilsynet vurderer generelt, at deres indikatorer for kvalitet i høj grad er opfyldt på tilbuddene.

Et par tilbud scorer lavt på temaet organisation og ledelse. Det skyldes i flere tilfælde, at der på de enkelte tilbud er mellemledere, som samtidigt, men uafhængigt af hinanden, har forladt deres stilling. Det er ligeledes gennemstrømningen af medarbejdere, der i flere tilfælde er årsag til en lavere score (under 3,5) i temaet kompetencer.

 

En høj gennemstrømning i en leder- eller medarbejdergruppe giver tab af kompetencer og erfaringer med den særlige målgruppe, som tilbuddet har - og mindsker samtidig den konkrete viden om den enkelte borger, som bygges op over tid. Derfor scorer tilbuddet lavere på kompetencer. Et par tilbud har samtidig svært ved at rekruttere nye medarbejdere med de rette kompetencer, hvilket medfører, at de, der ansættes, kun bliver i kort tid. Det gør det svært for tilbuddene at få vendt den høje personalegennemstrømning; og der kan derfor gå tid før en positiv udvikling afspejles i tilsynets score.

 

Social- og psykiatriudvalget er i en tidligere mødesag (orientering om tilsyn i 2018) orienteret om Socialtilsynets bekymringsskrivelse vedrørende Rønnegård fra efteråret 2019. Udvalget er efterfølgende blevet orienteret om de initiativer, som i samarbejde med fællesadministrationen er sat i gang på Rønnegård. Indsatserne handler om kompetenceudvikling af medarbejderne og tiltag for at fastholde medarbejderne, da tilsynet så en bekymrende høj personalegennemstrømning. Tilsynet har ved besøg i 2020 tilkendegivet, at de afventer at se resultatet af disse indsatser, men at de ser positivt på de planer, som de er præsenteret for. 

Generelt har tilbud i Den Sociale Virksomhed i en årrække fået en lav score på de fysiske rammer. Her vurderer tilsynet, i hvilken grad bygningerne er egnet til målgruppen, som bor der, og til udøvelsen af den kerneopgave, som tilbuddet skal leverer.

 

Social- og psykiatriudvalget blev på mødet den 26. august 2020 orientereret om, at Den Sociale Virksomhed sammen med Center for Ejendomme er i gang med at udarbejde en plan for  at renovere tilbuddene i Den Sociale Virksomhed. Det betyder i første omgang, at de enkelte tilbuds tilstand og kvalitet bliver vurderet. Det er forventningen, at der i løbet af de kommende år kommer til at ske en væsentlig forbedring af de fysiske rammer på en række af virksomhedens tilbud. Dette vil forhåbentlig på sigt afspejle sig i Socialtilsynets vurdering.
 

Tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed

Tilsynet fra Styrelsen for patientsikkerhed har 12 målepunkter som de gennemgår ved deres tilsynsbesøg. De vurderer derefter tilbuddet på en skala fra 0-3, ud fra om der er risiko for patientsikkerheden.

Solgaven, et botilbud i Farum for blinde og svagsynede, havde som det eneste tilbud i Den Sociale Virksomhed besøg af tilsynet fra Styrelsen for patientsikkerhed i 2019. Fokus var på aftaler og dokumentation, når tilbuddet løser opgaver delegeret fra den behandlingsansvarlige læge.

 

Tilsynets fund og bemærkninger har givet anledning til en score på 1, som betyder, at tilsynet fandt Mindre problemer uden væsentlig risiko for patientsikkerheden. Tilsynets bemærkninger har givet anledning til en tydeligere beskrivelse af de opgaver, hvor medarbejderne på tilbuddet fungerer som medhjælp for lægen, og der er, som efterspurgt af tilsynet, udarbejdet en vejledning, der gælder alle tilbud i Den Sociale Virksomhed.

Tilsyn fra ombudsmanden

 

Ombudsmanden vurderede, at en praksis og indretning, hvor medicingivning fandt sted kunne problematiseres - og adviserede Styrelsen for patientsikkerhed om dette. Lunden fik derfor et tilsynsbesøg fra Styrelsen for patientsikkerhed i februar 2020, men tilsynet fandt ikke, at der var anledning til kommentarer vedr. disse forhold. Lunden fik en score på 1, som betyder, at de fandt Mindre problemer uden væsentlig risiko for patientsikkerheden.
 

Magtanvendelser

Tilbuddene har løbende fokus på at nedbringe antallet af magtanvendelser og på, at de magtanvendelser, der ikke kan undgås, udføres så skånsomt som muligt og afstemt efter den konkrete situation.

 

Alle magtanvendelser skal registreres og bliver indberettet til borgerens handlekommune med kopi til Socialtilsynet og Den Sociale Virksomheds fællesadministration. Magtanvendelserne skal derefter drøftes af medarbejdere og ledelse på tilbuddet med henblik på læring og forebyggelse.

 

Viden og kompetencer vedrørende forebyggelse af magtanvendelse er et fortsat fokus i 2020. Som det fremgår af bilag 2 var antallet i 2019 generelt lavere end i 2018. Overordnet kan det ikke forventes, at antallet fortsat falder, ligesom det ikke er målet, at der ingen indberetninger er af magtanvendelser. Der vil komme borgere på tilbuddene i Den Sociale Virksomhed, hvor en magtanvendelse ikke kan undgås, og det vil være i strid med omsorgspligten for den konkrete borger eller personer i dennes omgivelser, hvis der ikke gribes ind.  Magtanvendelse tages i brug hvis et barn, en ung eller voksen er til fare for sig selv eller andre. I disse tilfælde kan personen fastholdes eller føres til et andet opholdssted.

 

En eller få beboere, der har en vanskelig periode, kan derfor få antallet af magtanvendelser til at stige på et tilbud, og flytter denne borger til et andet tilbud, flytter det høje antal af magtanvendelser med borgeren til det nye opholdssted. Et enkelte tilbuds antal af magtanvendelser kan derfor være udtryk for at enkelte beboere flytter ud eller ind af tilbuddet det pågældende år.

 

På Nødebogård er de 22 indberetninger fordelt på 4 børn og unge, der havde ophold på Nødebogård på daværende tidspunkt. De handler om situationer, hvor den unge er fastholdt eller ført bort fra en situation, hvor den unge ønsker at gøre skade på sig selv - og som kan være livstruende (se bilag 2).

 

Det er ligeledes erfaringen, at antallet af magtanvendelser kan være højere i begyndelsen af et ophold, og i takt med at det professionelle personale lærer borgeren at kende, kan behandlingen og de faglige indsatser medvirke til at mindske behovet for magtanvendelser.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Conni Christiansen

JOURNALNUMMER

17031630

Bilag

Bilag 1: Overblik over resultat af Socialtilsynets gennemførte tilsyn 2019

Bilag 2: Overblik over udviklingen i indberettede magtanvendelse 2017-2019

6. Eventuelt

Eventuelt

Tomt indhold


Redaktør