Møde i Sundhedsudvalget den 30. september 2020

Udvalg Ikon
Sundhedsudvalg
Tidspunkt Ikon
Dato: 30-09-2020
Tid: 11:00 - 14:00
$Resources:Resource,alt_meeting_place;

Virtuelt møde

Dagsorden

Punkter på dagsordenen

  1. Drøftelse: Status for udskudte hjerteoperationer
  2. Orientering: Oplæg om Medicinsk Fællesambulatorium på Nordsjælland Hospital
  3. Orientering: Aktuelle orienteringer
  4. Beslutningssag: Udmøntning af varige midler til tværgående initiativer indenfor patientinddragelse
  5. Orientering: Evaluering af Kendt Jordemoderordning
  6. Orientering: Tidsplan for Børnelægens Børnetips
  7. Orientering om Rigsrevisionens undersøgelse om "Adgangen til specialiseret palliation"
  8. Drøftelse: Udviklingen på kræftområdet
  9. Eventuelt

Medlemmer

  • Christoffer Buster Reinhardt
  • Leila Lindén
  • Annie Hagel
  • Christine Dal
  • Finn Rudaizky
  • Jesper Clausson
  • Karin Friis Bach
  • Karoline Vind
  • Lars Gaardhøj
  • Line Ervolder
  • Niels Høiby

1. Drøftelse: Status for udskudte hjerteoperationer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

  • At status for udsatte operationer på Rigshospitalets Hjertecenter drøftes.

BAGGRUND

Sundhedsudvalget har siden sommeren 2017 fulgt antallet af udsatte hjerteoperationer på Rigshospitalet, idet udvalget ikke fandt antallet af udsatte operationer acceptabelt for patienterne. Med denne sag forelægges status om udviklingen i udsatte operationer.

 

På mødet deltager Rasmus Møgelvang, centerdirektør i Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme.

SAGSFREMSTILLING

På Rigshospitalet har patienter fået udsat deres hjerteoperation til et senere tidspunkt. Årsagen er, at det har været tilstræbt at få en høj udnyttelse af kapaciteten på tværs af operationsstuer, intensivafsnit og sengeafsnit, og derfor er operationsprogrammet over de seneste år blevet tættere pakket. Det har reduceret muligheden for at absorbere operationer, der trækker ud, og akutte patienter i operationsprogrammet.


Figuren nedenfor viser andelen af udsatte operationer i forhold til udførte operationer. Fra januar til august 2020 har i alt 128 patienter fået deres planlagte operation udsat, hvilket svarer til 11 % af alle hjerteoperationer. Til sammenligning var der i hele 2019 i gennemsnit 14 % udsatte operationer. I august måned 2020 var andelen af udsatte operationer 10 %.

 

Udsættelser i forhold til antal udførte hjerteoperationer 2017-2020

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når en patient udsættes, fastsættes et nyt operationstidspunkt efter en konkret og individuel vurdering. Afdelingen tilstræber, at indlagte patienter, der har fået deres operationstid udskudt, får en tid dagen efter. Ikke-akutte, planlagte patienter (der er indkaldt fra hjemmet) kan afdelingen vælge at udskyde længere end indlagte patienter. Patienter med størst og mest akut behandlingsbehov kommer til først.

 

Årsagerne til udsættelser fordeler sig således i 2020 (januar - august):

  • 38 patienter (30%) pga. en akut patient

  • 33 patienter (26%) pga. patientens egen tilstand f.eks. anden sygdom (comorbiditet), manglende ophør af blodfortyndende medicin eller ønske om anden behandling
  • 23 patienter (18%) fordi der manglede plads på intensiv
  • 13 patienter (10%) pga. sygdom/manglende kirurg, det sidste f.eks. hvis kirurgen har opereret om natten
  • 12 patienter (9%) fordi anden kirurgi trak ud
  • 5 patienter (4%) pga. sygdom blandt personalet på operationsgangen
  • 3 patienter (2%) pga. manglende plads på sengeafdeling
  • 1 patient (0,8%) pga. for mange planlagte patienter

Cirka 1/4 af patienterne er blevet udsat pga. forhold hos patienten selv, mens 3/4 af patienterne er udsat pga. forhold på afdelingen. De hyppigste forhold på afdelingen er, at der er en akut patient, som skal opereres, og manglende plads på intensiv.

 

Det relativt høje antal udsættelser på grund af manglende plads på intensivafdelingen skyldes, at der frem til medio marts var en større ombygning af intensivafdelingen. Det betød, at afdelingen i ombygningsperioden havde færre sengepladser til rådighed. Til trods for et tilpasset operationsprogram opstod der lettere flaskehalse på intensivafdelingen i den periode. Der er nu samlet set 26 intensivsenge til rådighed.

 

Fra februar og frem til juli måned 2020 var der desuden indlagt COVID-19 patienter på intensivafdelingen til ECMO-behandling (iltning og rensning af blodet uden for kroppen), hvoraf flere patienter havde meget lange indlæggelsesforløb. Fra juni-august måned er kun én patient blevet udsat pga. af manglende plads på intensiv. Med mindre COVID-19 situationen ændrer forholdene, er det centrets vurdering, at der fremover vil være langt færre udsættelser pga. manglende plads på intensivafdelingen.

 

Hjertecentret har haft meget fokus på at opretholde operationsaktivitet under COVID-19 perioden, og der har næsten været samme operationsaktivitet i 2020 sammenlignet med samme måneder i 2019.

 

I forbindelse med udflytning til Nordfløjen den 20. september 2020 bliver det formentlig muligt for Hjertecentret at få et ekstra operationsleje til rådighed. Det vil betyde en langt større fleksibilitet i planlægning og afvikling af operationer, herunder akutte operationer. 

      Figuren nedenfor viser antallet af hjerteoperationer og antallet af udsatte operationer hos patienter per måned 2017-2020.

       

      Antal hjerteoperationer og antal udsatte hjerteoperationer - 2017-2020

      Antallet af udsatte hjerteoperationer har de seneste fem år været følgende:

      • 2020: 128 (januar-august)
      • 2019: 231 
      • 2018: 146 
      • 2017: 308 
      • 2016: 250 
      • 2015: 255 
      • 2014: 192 

      Ventetiden til planlagt hjertekirurgi (bypass- og hjerteklapoperationer) er primo september 36 dage.

       

      Initiativer for at få færre aflysninger

      Hjertecentret har igangsat en række initiativer for at få færre aflysninger og forbedre planlægning af operationsprogrammet. Aktuelt har hjertecenteret igangsat to analyser, som skal kortlægge den nuværende anvendelse af kapacitet, patientflow og flaskehalse. Ud over at tegne et billede af de nuværende forløb skal analyserne pege på udviklingsområder og give anbefalinger til indsatser.

       

      Som en tredje indsats samarbejder centret med SP Sundhedsdata om at forbedre registrerings- og datagrundlaget for forløbet. Arbejdet, som vil strække sig over en længere periode, skal forbedre og tilvejebringe det nødvendige datagrundlag for den ledelsesmæssige styring og planlægning af området, samt give mulighed for at følge data for de tiltag til forbedringer, som bliver igangsat.

       

      Analysearbejdet løber frem til ultimo oktober. På Sundhedsudvalgets møde vil Centerdirektør Rasmus Møgelvang fortælle om indsatsen, opstillede mål og foreløbige resultater. 

      KONSEKVENSER

      Rigshospitalet følger antallet af udsatte operationer tæt.

      POLITISK BESLUTNINGSPROCES

      Sagen forelægges sundhedsudvalget den 30. september 2020.

      DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

      Anne Skriver Andersen/ Kirsten Maria Lorentzen

      JOURNALNUMMER

      17007861

      2. Orientering: Oplæg om Medicinsk Fællesambulatorium på Nordsjælland Hospital

      INDSTILLING

      Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

      • At oplæg om etablering af de medicinske fællesambulatorier tages til efterretning.

      BAGGRUND

      Regionsrådet godkendte på møde den 5. februar 2019, at forretningsudvalget skulle følge ordningen med Medicinske Fællesambulatorier, som udspringer af anbefaling 2 og 3 fra de "12 Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb". Da det er sundhedsudvalgets ressortområde overgår det i stedet til udvalget.

       

      SAGSFREMSTILLING

      Regionsrådet har som led i at skabe mere sammenhængende forløb den 5. februar 2019 godkendt etablering af fællesambulatorier til patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom. Patienter, der går til lægen med uspecifikke symptomer, og patienter, hvor en specialafdeling ikke kan finde en forklaring på de symptomer patienten er henvist for, viderehenvises derfor til de nye medicinske fællesambulatorier. Formålet med fællesambulatorierne er at sikre hurtigere ambulant udredning og behandling i ambulatoriet eller i specialafdeling, og at give patienterne et koordineret forløb på tværs af lægefaglige specialer og på tværs af sektorgrænser.

       

      Der er fællesambulatorier på Nordsjællands Hospital, Herlev og Gentofte Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Amager og Hvidovre Hospital og delvist på Bornholms Hospital. Det første fællesambulatorium på Amager Hospital åbnede i 2018, mens det sidste er åbnet i januar 2020 på Nordsjællands Hospital. Fællesambulatorierne er forskelligt organiseret, ligesom der også er variationer i patientgruppen - se bilag 1 (eftersendes).

       

      Sara Dymann Elsøe, overlæge på Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk afdeling og Marie-Louise Saxonsen, projektleder på Klinik for Uafklaret Sygdom på Nordsjællands Hospital vil holde oplæg om fællesambulatoriets funktion og opgaver på sundhedsudvalgets møde.

       

      Tilbud til patienter med uspecifikke symptomer

      Hvis patienter har alvorlige, uspecifikke symptomer er der to udredningsmuligheder, som patienterne kan henvises til henholdsvis regionens diagnostiske enheder og medicinske fællesambulatorier. Derudover er der Center for Komplekse Symptomer, som håndterer patienter med komplekse symptomer.

       

      Diagnostiske enheder

      De diagnostiske enheder anvendes til de patienter, hvor der er mistanke om kræft, men som ikke passer ind i en konkret organspecifik kræftpakke. De diagnostiske enheder udreder patienter, der er henvist til pakkeforløb for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft og pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype.

       

      Medicinske fælles ambulatorier

      Patienter henvises til regionens fællesambulatorier, hvis de har uspecifikke symptomer, og udviser tegn på alvorlig sygdom, der kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte. Der er ikke tale om kræft, men brede, uafklarede medicinske sygdomme såsom træthed, blodmangel og uspecifikke symptomer på alvorlig godartet sygdom.

       

      Center for Komplekse Symptomer

      Centret er et tilbud til patienter med komplekse symptomer herunder patienter med funktionelle lidelser, symptomer fra et eller flere organsystemer uden sikker medicinsk forklaring og helbredsangst. Funktionelle lidelser dækker over lidelser, der er kendetegnet ved, at personen har et eller flere fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet i en længere periode. Centret tager sig af de svære tilfælde, som typisk vil være patienter, der har været rundt i hospitalsvæsenet i længere tid.

       

      Medicinsk fællesambulatorium

      Regionens fællesmedicinske ambulatorier varierer lidt på tværs, da der ikke er ét fælles koncept for ambulatorierne. Fælles er, at de skal understøtte, at den enkelte patient med uspecifikke symptomer bliver hurtigt udredt og behandlet. Et eksempel kan være en kvinde med svære mavesmerter, som kan være symptom på et gastromedicinsk, gynækologisk eller infektionsmedicinsk problem. Før fællesambulatorierne blev etableret, ville kvinden blive sendt til én afdeling fx gynækologisk afdeling, og var der ikke en gynækologisk årsag til problemet, blev kvinden afsluttet til egen læge. Egen læge måtte så visiterer igen til anden og tredie afdeling. Nu bliver kvinden udredt ét sted på tværs af specialer og uden at blive afsluttet imellem specialerne.

       

      Målgruppen er:

      • patienter der ikke kan henvises direkte til en specialafdeling
      • patienter med uspecifikke symptomer (som ikke er kræftsymptomer)
      • patienter med gentagne indlæggelser og multisygdom.

       

      Visitation og ventetid til fællesambulatorierne

      Patienterne henvises fra egen læge, fra den centrale visitation og fra akutmodtagelsen. Desuden henvises patienter fra hospitalernes afdelinger/specialambulatorier samt ved subakutte forløb fra afdelinger, der har sengeliggende patienter. Der er tæt kontakt til de diagnostiske enheder, som også henviser patienter, der er afkræftet med mistanke om kræft, og omvendt overflyttes patienter fra fællesambulatorierne til diagnostisk enhed, hvis der mod forventning opstår mistanke om kræft.

       

      Ventetiden i fællesambulatorierne varierer lidt mellem hospitalerne og kan også variere i forhold til, hvilken patientgruppe der er tale om. Typisk er ventetiden et par uger og for forløb for sengeliggende patienter, hvor patienten ikke har brug for at blive tilset inden for kort tid (subakut), er ventetiden næste hverdagsmorgen. Alment praktiserende læger er informeret om de nye fællesambulatorier via PraksisNyt i februar 2020.

       

      I følge hospitalerne er patienter, der visiteres til fællesambulatorierne, typisk patienter, hvor der ikke er mistanke om kræft, hvilket peger på, at visitationen mellem diagnostiske enheder/specialafdelinger og fællesambulatorier fungerer.

       

      Der henvises allerede en del patienter til fællesambulatorierne. Patienterne oplever kort ventetid og hurtig diagnostik. For den enkelte patient er der kun behov for få fremmøder, da patienten får et koordineret forløb på tværs af lægefaglige specialer. Som i de diagnostiske enheder foregår udredning og diagnostik i fællesambulatoriet, og når patienten er udredt overgår behandling og kontrol til relevant specialafdeling eller almen praksis.

      KONSEKVENSER

      En godkendelse af indstillingen har ingen konsekvenser, men udvalget tager til efterretning, at fællesambulatorierne fortsætter deres arbejde med fortsat fokus på patienter med uspecifikke symptomer.

      KOMMUNIKATION

      Der er sket kommunikation om fællesambulatorierne, og de alment praktiserende læger er blevet informeret om tilbuddet i de nye fællesambulatorier i februar 2020 via PraksisNyt.

      POLITISK BESLUTNINGSPROCES

      Sagen forelægges sundhedsudvalget den 30. september 2020.

      DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

      Anne Skriver / Hanne Rasmussen

      JOURNALNUMMER

      18012469

      3. Orientering: Aktuelle orienteringer

      BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

      Sundhedsudvalget har på deres første møde den 31. januar 2018 aftalt, at udvalgets møder altid indledes med et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.

      INDSTILLING

      Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

      • At tage status for aktuelle orienteringer til efterretning.

      SAGSFREMSTILLING

      Sundhedsudvalget har aftalt, at der på udvalgets møder indledningsvist er et fast punkt om aktuelle orienteringer, der vedrører udvalgets opgaveområde.

       

      KONSEKVENSER

      Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag vil administrationen gå videre med sagen.

      RISIKOVURDERING

      En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici.

      BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

      En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

      KOMMUNIKATION

      Ingen særlig kommunikationsindsats er planlagt. 

      TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

      Sagen forelægges fast som første punkt på udvalgets møder fremadrettet.

      DIREKTØRPÅTEGNING

      Anne Skriver / Mette Kofod Kahr

      JOURNALNUMMER

      18000993

      4. Beslutningssag: Udmøntning af varige midler til tværgående initiativer indenfor patientinddragelse

      INDSTILLING

      Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

      1. At godkende, at de reserverede, varige midler fra Økonomiaftale 2016 målrettet patientinddragelse, udmøntes til initiativer, der går tværs af hospitalerne for at styrke det kliniknære arbejde med inddragelse af patienter og pårørende og øge den patientoplevede kvalitet. I alt udmøntes 3 mio. kr. årligt fra 2021.
      2. At tage til efterretning, at midlerne i første omgang udmøntes til og med 2023 for derefter at blive udmøntet varigt ud fra en erfaringsopsamling hos hospitalerne.

      BAGGRUND

      Med økonomiaftalen for 2016 blev der afsat varige midler til kompetenceudvikling og implementering af patientinddragelse. I perioden 2017-2019 blev der i alt udmøntet 40 mio. kr. til indsatsområderne; patientansvarlig læge, Min Sundhedsplatform og Patient Rapporterede Oplysninger. Regionsrådet godkendte den 18. august 2020 udmøntningen af midler til patientinddragelse fra 2020 og frem til følgende:  

      • Øge fremdriften i og styrke det igangværende arbejde med Min Sundhedsplatform (MinSP). I alt blev udmøntet 1 mio. kr. årligt i 2020 – 2023.
      • Styrke udvikling af Patient Rapporterede Oplysninger både centralt og decentralt på de somatiske og psykiatriske hospitaler. I alt blev udmøntet 4,2 mio. kr. i 2020 og 5,2 mio. kr. årligt 2021 – 2023.
      • Understøtte lokale initiativer om patientinddragelse på hospitalerne. I alt blev udmøntet 3,75 mio. kr. i 2020 og 8,75 mio. kr. årligt i 2021 – 2023 som decentrale midler.

      Der udestår en udmøntning af resterende 3 mio. kr. årligt i 2021-2023, som blev reserveret til nye initiativer, der styrker og koordinerer indsatsen om patientinddragelse for at øge patientoplevet kvalitet og effekt. Det nærmere indhold af dette initiativ beskrives i denne sag, der forelægges parallelt i sundhedsudvalget og social- og psykiatriudvalget.

      SAGSFREMSTILLING

      Erfaringerne med patientinddragelsesmidlerne i perioden 2017-2019 viser, at hospitalerne har fokus på at udvikle og understøtte inddragelsen af patienterne, men at der fortsat er behov for at understøtte fælles strategiske indsatsområder på tværs af hospitalerne. I forhold til regionens målopfyldelse i de nationale kvalitetsmål for patientinddragelse/den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) ligger regionen særligt lavt på målet om patientinvolvering.

       

      Derfor udmøntes 3 mio. kr. årligt i varige midler fra 2021 til initiativer, der skal understøtte det kliniknære arbejde med inddragelse af patienter og pårørende.  I første omgang udmøntes midlerne i en treårig periode for derefter at blive udmøntet varigt ud fra en erfaringsopsamling på tværs af hospitalerne i somatikken og i psykiatrien.

       

      Det kliniknære arbejde med at inddrage patienter og pårørende understøttes af det eksisterende Kompetencecenter for Patientoplevelser, der skifter navn til Center for Patientinddragelse. Centret vil levere implementeringsstøtte, hjælp og rådgivning til hospitalernes kliniknære indsatser om patientinddragelse.

       

      Patientinddragelse

      Mennesker er forskellige og det gælder også, når vi er syge. Derfor skal regionens patienter og pårørende have større indflydelse på deres behandlingsforløb, og deres behov og livssituation skal inddrages systematisk, så behandlingen kommer mest muligt til gavn for den enkelte.

       

      Administrationen skal sammen med hospitalerne i somatikken og psykiatrien udpege fælles faglige indsatsområder inden for patientinddragelse, hvor regionen skal op i fart og skabe bedre resultater. Det kan fx være fælles beslutningstagen, som er et samarbejde mellem patient og kliniker, når der skal træffes beslutninger om udredning, behandling, pleje og opfølgning i den grad og på de måder, som patienten ønsker. Det kan fx også være bedre brug af feedback fra patienter og pårørende til løbende at forbedre patientforløb og service på hospitalerne eller indsatser, der sikrer tværgående inddragelse i det samlede patientforløb på hospitalet, i kommune og i almen praksis.

       

      Når den fremtidige model for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) træder i kraft i slutningen af 2021 vil alle hospitaler og afdelinger i Region Hovedstaden hver måned modtage løbende tidstro data på den patientoplevede kvalitet. Dette vil gøre det nemmere at identificere, hvor klinikerne skal styrke arbejdet med at inddrage patienter og pårørende samt at følge op på, om den styrkede indsats har en effekt.

       

      Hospitalsdirektørkredsen får ansvar for de overordnede strategiske beslutninger om prioriteringer af indsatser. De udvalgte indsatsområder bliver klinisk forankret for at sikre ejerskab lokalt og derved mønstre en stærkere patientinddragende kultur. Samtidig skal der ske læring og videndeling af god patientinddragelsespraksis på tværs af hospitalerne.

       

      Det politiske niveau vil løbende blive orienteret om fremdriften for det kliniknære arbejde med patientinddragelse bl.a. med afsæt i de løbende målinger i regi af den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP).

      KONSEKVENSER

      Med udmøntningen af 3,0 mio. kr. understøttes det kliniknære arbejde med patientoplevet kvalitet på baggrund af patientinddragelse. Samtidig kan regionen i højere grad realisere den politisk vedtagne model for værdibaseret sundhed, hvad angår pejlemærket om patientoplevet kvalitet og effekt. Administrationen vil sammen med hospitalerne foretage en erfaringsopsamling ultimo 2023, som forelægges politisk med henblik på endelig udmøntning af de varige midler.

      ØKONOMI

      Der udmøntes 3 mio. kr. årligt til initiativer, der øger den patientoplevede kvalitet. Midlerne udmøntes til Center for Patientinddragelse under Center for Sundhed. Desuden skal de årlige decentrale midler, der blev udmøntet i august, bl.a. understøtte hospitalerne i at indgå aktivt i arbejdet med indsatserne under Center for Patientinddragelse.

       

      IndstillingModtager
      BeløbFinansiering
      Initiativer, der øger den patientoplevede kvalitet.Center for Sundhed3,0 mio. kr. varigtCenter for Sundhed

       

      POLITISK BESLUTNINGSPROCES

      Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget parallelt med sundhedsudvalget den 30. september 2020 og forlægges efterfølgende forretningsudvalget den 6. oktober 2020 og regionsrådet den 20. oktober 2020.

      DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

      Anne Skriver / Marlene Willemann Würgler

      JOURNALNUMMER

      20036439

      5. Orientering: Evaluering af Kendt Jordemoderordning

      INDSTILLING

      Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

      • At tage evaluering af kendt jordemoderordning på Herlev og Gentofte Hospital til efterretning.

      BAGGRUND

      Det fremgår af budget 2020 under "Børnenes region", at evalueringen af projektet om Kendt jordemoder på Herlev og Gentofte Hospital skal forelægges politisk, når det toårige projekt er afsluttet og evalueret. Herlev Hospital afsluttede det 2-årige projekt med kendt jordemoder i juni 2020. Evalueringsrapporten er vedlagt i bilag 1.

       

      SAGSFREMSTILLING

      Direktionen på Herlev og Gentofte Hospital besluttede at igangsætte kendt jordemoderordning (KJO) i september 2017 som et 2-årigt projekt. Baggrunden var, at erfaringer fra andre hospitaler i både Danmark og udlandet viste, at de gravide/fødende kvinder, der har en kendt jordemoder oplever mere sammenhæng i deres forløb og dermed større tilfredshed med deres forløb, og at de jordemødre, der arbejder i ordningen, oplever større tilfredshed med deres arbejdsliv.

       

      Erfaringer fra andre hospitaler både indenlands og udenlands har vist, at der ses et fald i sygefraværet hos de jordemødre, som arbejder i kendt jordemoderordning, og der udføres færre indgreb under fødslen. Erfaringer har desuden vist, at organiseringen af ordningen er en udfordring, og derfor har det været et af formålene med dette projekt at undersøge, hvordan en organisering med otte jordemødre, fordelt på fire team på et stort akuthospital, kan fungere.

       

      Evaluering af kendt jordemoderordningen på Herlev Hospital

      Herlev og Gentofte Hospital har undersøgt, hvordan kendt jordemoderordning  kan  organiseres på et stort specialiseret hospital, og hvordan samarbejdet mellem kendt jordemoderordning og resten af afdelingen opleves. Desuden er det undersøgt, om en tæt relation til jordemoderen giver de fødende kvinder en oplevelse af et mere sammenhængende forløb fra første konsultation i graviditeten til efter fødslen.

       

      Der arbejdede otte jordemødre i kendt jordemoderordning fordelt på fire team med to jordemødre i hvert team, og det ene team, var til særligt sårbare. Det var gravide fra Ballerup Kommune, der indgik i projektet. De to jordemødre i hvert team har skiftevis dækket en uge ad gangen og har dermed varetaget de fødsler, som var tilskrevet deres team. Jordemoderkonsultationerne var delt således, at den ene jordmoder havde formiddag og den anden eftermiddag, så det blev sikret, at den gravide mødte begge jordemødre.

       

      Endelig har jordemødrene i Kendt jordemoderordning kunnet tilkaldes til spidsbelastninger på den almindelige fødegang med maksimalt to back-up-kald pr. team pr. uge i tidsrummet kl. 23.00 til 05.00.

       

      I evalueringen af Kendt jordemoderordning på Herlev og Gentofte Hospital konkluderes det, at hospitalet har valgt ikke at fortsætte ordningen.

       

      For få kvinder i projektet føder med en kendt jordemoder

      Evalueringen viser, at der er færre, der føder med en kendt jordemoder end forudsat. Den største årsag til, at gravide ikke føder med deres kendte jordemoder er, at den kendte jordemoder er på hvil, hvilket skyldes hviletidsbestemmelserne. Andre årsager er, at den kendte jordemoder er optaget ved anden fødsel, at hun har været tilstede størstedelen af fødslen, men ikke ved afslutningen, at den gravide skal have planlagt kejsersnit, eller at jordemoderen er syg.

       

      Patienter er generelt tilfredse med at føde på Herlev og Gentofte Hospital

      Patienterne er tilfredse med deres graviditets- og fødselsforløb på Herlev og Gentofte Hospital uanset om, de er tilknyttet en kendt jordemoderordning eller den almindelig fødegang. Patienterne er tilfredse med kendt jordemoderordning. Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP Fødende 2018) viser således, at der ikke er den store forskel på kvindernes tilfredshed med fødselsforløbet i de to ordninger.

       

      Gravide med psykosociale problemer har stor gavn af kendt jordemoderordning

      Evalueringen viser, at gravide med psykosociale problemer er særligt positive ved at indgå i ordningen, og har stor gavn af at indgå i Kendt jordemoderordning. Kvinderne oplever en stor tryghed og forudsigelighed ved den tætte og personlige relation til jordemoderen.

       

      Ansatte jordemødre i Kendt jordemoderordning har høj trivsel

      Hospitalets mål om, at ansatte i kendt jordemoderordning og ansatte på den almindelige fødegang oplever øget trivsel, er ikke fuldt opnået. Det er således vanskeligt at måle, om de ansatte på den almindelig fødegang påvirkes af Kendt jordemoderordning. Evalueringen har vist, at ansatte i den Kendte jordemoderordning har haft øget trivsel. Sygefraværet er lavt og ligger på gennemsnitligt 2,3% mod regionens mål om et sygefravær på 4,5%

       

      Udfordring med at få det fulde udbytte af kendte jordemødres arbejdstimer

      Evalueringen viser, at der er et stort ressourceforbrug af lønmidler. Jordemødrene opfylder ikke timenormen på 28 timer pr. uge, de har arbejdet effektivt 18.5 time pr. uge, og de arbejder i gennemsnit mindre end forventet. Yderligere honoreres back-up-kald som overarbejde. Der er et økonomisk incitament til at tage lange vagter i back-up-kald, hvilket øger ressourceforbruget, og samtidig har den negative effekt, at jordemødrene skal på hvil jf. hviletidsbestemmelserne. I projektperioden har der været ca. 30% tabte timer, hvilket svarer til et tab på omkring 1,2 mio. kr. pr. år på Herlev og Gentofte Hospital. Samtidig har det ikke været muligt at besætte alle stillinger, og der har været perioder med ubesatte stillinger.

       

      Administrationens bemærkninger

      Gravide med psykosociale problemer har stor gavn af at indgå i kendt jordemoderordning, fordi kvinderne oplever, at de føler sig hørt og får stor støtte fra fra jordemoderen. Manglen på jordemødre på hospitalet og manglen på jordemødre helt generelt betyder, at Herlev og Gentofte Hospital ikke for nuværende kan fortsætte med kendt jordemoderordning. Evalueringen viser samtidig, at kendt jordemoderordning, med den organisering der har været på hospitalet, er en relativ dyr ordning, hvilket ligger på linje med den viden, administrationen har om kendte jordemoder ordninger. At etablere kendt jordemoderordning er således vanskelig i en situation med mangel på jordemødre. Regionen har imidlertid etableret fødeklinikker i 2019. Omend de ikke helt kan sammenlignes med kendt jordemoderordning, er der sammenfald i organiseringen. Dels er fødeklinikkerne skærmet fra fødegangen, de er indrettet med mere hjemlige forhold, og dels drives fødeklinikkerne af jordemødre samtidig med, at der er stor tilfredshed hos de fødende kvinder. Hertil kommer, at regionen generelt tilstræber kontinuitet i graviditet og fødsel, da det tilstræbes, at det er den samme jordemoder eller en mindre gruppe af jordemødre, der følger kvinden under hele graviditetsforløbet. Endelig skal det nævnes, at  regionens fødesteder alle har fokus på de særlige behov, som fx sårbare gravide kan have i fødselsforløbet.

      KONSEKVENSER

      Udvalgets tiltrædelse af indstillingen har ingen konsekvenser.

      POLITISK BESLUTNINGSPROCES

      Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. september 2020. Forretningsudvalget orienteres via formandsmeddelelse.

      DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

      Anne Skriver / Hanne Rasmussen

      JOURNALNUMMER

      20056164

      Bilag

      Bilag 1: Evaluering af Kendt Jordemoderordning på Herlev Hospital juni 2020

      6. Orientering: Tidsplan for Børnelægens Børnetips

      INDSTILLING

      Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

      • At tidsplan for Børnelægernes Børnetips tages til efterretning.

      BAGGRUND

      Med Region Hovedstadens budgetaftale for 2020 er det prioriteret at øge tryghed for småbørnsfamilier med syge børn ved at investere i Børnelægernes Børnetips. Nærværende sag er plan for lancering.

      SAGSFREMSTILLING

      Region Hovedstaden ønsker at understøtte småbørnsforældres behov for mere viden om, hvad de kan gøre, når deres børn bliver akut syge. Erfaringerne viser, at mange forældre til syge børn er usikre og har brug for støtte og rådgivning. Børnelægernes Børnetips vil støtte forældre i bedre at kunne vurdere og hjælpe deres syge børn. Ambitionen er at klæde forældrene på, så de føler sig trygge i at vurdere, hvornår de med ro i sindet kan se tiden an og hjælpe deres syge barn derhjemme, og hvornår de bør kontakte deres egen læge eller Akuttelefonen 1813.

       

      Børnelægernes Børnetips er et digitalt informations- og uddannelsestiltag, som består af otte små film, der giver forældrene et overblik over symptomer og vejleder dem i, hvordan de skal forholde sig, når deres børn er syge. Filmene handler om symptomer relateret til cirka 70 pct. af al akut opstået sygdom hos børn, og forældrene kan se dem på deres smartphone. Alle budskaber er kvalificeret af læger, og filmene er testet på målgruppen.

       

      Der er produceret otte film, der adresserer symptomer hos børn i relation til:

      • Feber
      • Ondt i maven
      • Ondt i halsen
      • Ondt i øret
      • Røde øjne
      • Opkast og diarré
      • Udslæt
      • Vejrtrækningsbesvær

      En niende film adresserer den højaktuelle coronavirus i relation til børn.

       

      Forskningsprojekt og lancering af film

      Børnelægernes Børnetips lanceres i januar 2021 med en kampagne på sociale medier, presseomtale og via andre målgrupperelevante kanaler.

       

      Forud for lanceringen gennemføres et forskningsprojekt, der har til formål at teste filmenes effekt. Forskningsprojektet gennemføres i regi af Akuttelefonen 1813, hvor forældre vil blive tilbudt at se og vurdere effekten af filmene, når de ringer til 1813.

       

      Forskningsprojektet er afhængigt af, at coronasituationen ikke forværres, men det er umiddelbart Akutberedskabets vurdering, at forskningsprojektet kan køre per 24. september 2020. Sker der en udvikling i pandemien, der højner trykket på 1813, stoppes forskningsprojektet. I så fald fastholdes lancering af film hos borgerne i januar 2020, så filmene kommer i spil i højsæsonen for sygdomssymptomer, der er beskrevet i filmene.

       

      Forskningsprojektets primære fokus er at måle på den forventede effekt af Børnelægernes Børnetips. Styregruppen bag Børnelægernes Børnetips har vurderet, at der dermed ikke er nogen risiko forbundet med at lancere filmene uden forskningsprojektet – ud over at forskningsprojektet muligvis skal justeres, hvis det først kan gennemføres senere.

       

      Sundhedsudvalget vil på deres møde blive præsenteret for to af de nævnte film samt en kort film, der på sociale medier og Akutberedskabets hjemmeside rammesætter forskningsprojektet overfor borgerne.

      KONSEKVENSER

      Regionsrådet vil forud for lanceringen af Børnelægens Børnetips blive orienteret.

      RISIKOVURDERING

      Det vil være en risikofaktor, at corona-pandemien forværres og forskningsprojektet udsættes. Lanceringen vil under alle omstændigheder fastholdes.

      POLITISK BESLUTNINGSPROCES

      Sagen forelægges sundhedsudvalget den 30. september 2020. Der vedlægges en formandsmeddelelse til forretningsudvalget den 6. okt. 2020.

      DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

      Marie Kruse / Mette Marie Espersen

      JOURNALNUMMER

      [Sagsummer i Workzone]

      7. Orientering om Rigsrevisionens undersøgelse om "Adgangen til specialiseret palliation"

      INDSTILLING

      Det indstilles til sundhedsudvalget:

      • At tage Rigsrevisionsundersøgelsen til efterretning.

      BAGGRUND

      Med Region Hovedstadens konstitueringsaftale for 2018-2021 er det vedtaget, at regionen skal arbejde med at styrke og udbrede brugen af palliativ behandling. 

       

      Rigsrevisionen har i 1. kvartal 2020 gennemført en undersøgelse om adgangen til specialiseret palliation. Rigsrevisionen afgav den 21. august 2020 vedlagte beretning til Statsrevisorerne. Samtidig med Rigsrevisionens offentliggørelse af beretningen modtog regionsrådet en vedlagte orientering om undersøgelsen og dennes konklusion samt Statsrevisorernes bemærkninger til undersøgelsen.

       

      Region Hovedstaden har igangsat arbejdet med udarbejdelsen af en ny regional kræftplan, og palliation og hospice kommer til at indgå i planen som et af fire udvalgte temaer. Sundhedsudvalget vil blive inddraget i processen med udarbejdelsen af den nye regionale kræftplan.

       

      SAGSFREMSTILLING

      Rigsrevisionens formål med undersøgelsen af specialiseret palliation

      Rigsrevisionen har i 1. kvartal 2020 gennemført en undersøgelse om specialiseret palliation med det overordnede formål at undersøge og vurdere, om regionerne sikrer, at patienter ved behov har adgang til specialiseret palliation. Det er ifølge undersøgelseskriterierne patientens behov og ikke patientens sygdom, der bør afgøre patientens adgang. Undersøgelsen tager udgangspunkt i forløbet fra patientens behov identificeres, til patienten modtages i en specialiseret palliativ enhed på hospitalet eller hospice. Undersøgelsen baserer sig på, at den palliative indsats bør begynde tidligt i forløbet ved identificering af patientens behov for at kunne sikre optimal lindring. Det skal samtidig være tydeligt, hvilke kriterier der skal være opfyldt for, at patienten kan henvises og visiteres til specialiseret palliation, så det så vidt muligt undgås, at patienten henvises forgæves. Det skal endelig tilstræbes, at patienter, der er henvist og visiteret til specialiseret palliation, modtages i en specialiseret enhed på hospitalet eller hospice uden lang ventetid.

       

      Alle regioner indgår i undersøgelsen. Alle somatiske hospitaler og hospices i Region Hovedstaden er en del af undersøgelsen, men Rigsrevisionen har ønsket uddybende oplysninger fra Herlev Hospital og Hvidovre Hospital samt Hospice Søndergård og Diakonissestiftelsen. Rigsrevisionen har desuden gennemført interview med palliativt team, onkologisk afdeling, hjerteafdelingen, lungeafdelingen og afdelingen for nyresygdomme på Herlev Hospital samt med repræsentanter fra Hospice Søndergård.

       

      Undersøgelsen vedrører årene 2016-2019.

       

      Undersøgelsens konklusion og statsrevisorernes bemærkninger til undersøgelsen

      Rigsrevisionen afgav den 21. august 2020 beretning til Statsrevisorerne, og Statsrevisorerne udtalte i den forbindelse, at "Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at regionerne ikke har sikret, at patienter med livstruende sygdomme ved behov har adgang til specialiseret palliation. Statsrevisorerne finder det ligeledes utilfredsstillende, at regionerne ikke i tilstrækkeligt omfang har sikret en systematisk og effektiv identifikation af den enkelte patients behov for specialiseret palliation". Statsrevisorernes kritik er bl.a. med udgangspunkt i undersøgelsens konklusion baseret på, at:

       

      • Regionerne ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at patienter ved behov henvises til specialiseret palliation uanset sygdom.
      • Mange henviste patienter ikke når at blive modtaget, inden de bliver for dårlige eller dør, og mange af de patienter, der når at blive modtaget, venter for længe på specialiseret palliation.
      • Der er betydelige forskelle på tværs af regionerne i, hvor mange patienter der henvises til specialiseret palliation, og hvor mange der tilbagevises.
      • Det ikke altid er klart for de henvisende læger, hvilke kriterier der skal være opfyldt i visitationen til specialiseret palliation, så det så vidt muligt undgås, at patienter henvises forgæves.
      • Der i perioden 2016-2019 ikke er sket tydelige forbedringer i adgangen til specialiseret palliation.

       

      Region Hovedstadens indsats på området

      Målgruppen for den palliative indsats er udvidet markant efter, at der er fokus på alle patienter med livstruende sygdom uanset diagnose. Derfor kræver det betragtelige ændringer for at kunne dække hele målgruppen af patienter med specialiserede palliative behov.

       

      Region Hovedstaden har fokus på udviklingen af den palliative indsats på både specialiseret og basalt niveau. Region Hovedstaden arbejder aktivt på at udvikle området til også at dække målgruppen af patienter med anden livstruende sygdom end kræft og har derfor udvidet regionens udgående palliative teams for også at kunne dække denne målgruppe af patienter. Udvidelsen af de udgående palliative teams skal samtidig medvirke til i højere grad at understøtte patienters ønske om længst muligt at kunne blive og dø i eget hjem.

       

      Med regeringens handlingsplan for den ældremedicinske patient besluttede regionsrådet den 18. april 2017 at afsætte 14,5 mio. kr. til at udvikle de udgående palliative teams til også at indbefatte patienter med anden diagnose end kræft. Senest er der med budget 2021 afsat 3 mio. kr. årligt til yderligere at udvide de palliative teams, der kan medvirke til, at flere livstruende syge og døende kan modtage specialiseret palliativ behandling i eget hjem.

       

      Region Hovedstaden har med udmøntningen af midlerne i 2017 nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra alle specialiserede palliative afdelinger, relevante specialer på hospitalerne samt repræsentanter fra regionens hospices, kommuner og almen praksis, der følger udviklingen af de udgående teams til også at behandle patienter med anden diagnose end kræft. Følgegruppens fokus har bidraget til et styrket samarbejde mellem specialerne fx lunge-, hjerte- og nyreafdelingerne og de specialiserede palliative enheder. Målet er, at specialerne både bliver bedre til at vurdere palliative behov og yde palliation samtidig med behandling af sygdommen, at specialerne kan understøttes og superviseres af de specialiserede palliative afdelinger, samt at patienter ved behov henvises til en specialiseret palliativ indsats tidligere i forløbet.

       

      Det øgede fokus samt allokering af midler til at udvide målgruppen af patienter med anden diagnose end kræft kan have medvirket til, at Region Hovedstaden jf. Rigsrevisionsundersøgelsen i 2019 som den eneste region opfylder det nationale mål om, at 80 % af alle patienter modtages, inden de dør eller bliver for dårlige til at modtage tilbuddet for både patienter med kræft og anden diagnose end kræft.

       

      Rigsrevisionens undersøgelse viser desuden, at målet i Dansk Palliativ Database om, at 90 % af patienterne skal modtages inden for 10 dage, ikke nås i perioden. Region Hovedstaden er den region, hvor færrest patienter har den første behandlingskontakt senest 10 dage efter modtagelse af henvisningen. Det er imidlertid Rigsrevisionens vurdering, at dette kan skyldes, at patienterne henvises tidligere i forløbet, idet den mediane levetid for regionens borgere fra henvisning er længere end i de øvrige regioner, og at regionen derfor har flere kontakter og anvender flere ressourcer. Af beretningen fremgår samtidig, at Region Hovedstaden har oplyst, at hospitalerne forsøger at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger om deltagelse i tværfaglige konferencer mhp. at opprioritere den basale palliative indsats samt tidligt at identificere palliative behov for alle patientgrupper, hvilket medfører flere og tidligere henvisninger.

       

      Region Hovedstaden er opmærksom på udfordringerne med, at patienterne venter for længe på et tilbud og på forskellen i andelen af patienter med kræft og anden diagnose end kræft, der henvises til specialiseret palliation. Regionen vil derfor fortsat vil have fokus på området og på målgruuppen af patienter med anden diagnose end kræft, fx i forhold til udvikling af redskaber til at sikre løbende screening og identificering af palliative behov samt en tydeliggørelse af kriterierne for visitation til specialiseret palliation.

       

      Region Hovedstaden har ligeledes indledt arbejdet med udarbejdelsen af en ny regional kræftplan. Målet med kræftplanen er at sikre, at patienterne i Region Hovedstaden også i fremtiden vil opleve mere sammenhængende og effektive patientforløb med stadig bedre kvalitet. Kræftplanen skal komme med anbefalinger til den fremtidige varetagelse og organisering af kræftområdet i Region Hovedstaden. Palliation og herunder også hospice indgår som et af fire særligt udvalgte temaer i kræftplanen. Sundhedsudvalget vil blive inddraget i processen med udarbejdelsen af den nye regionale kræftplan.

       

      I henhold til § 18, stk. 2 i lov om revision af statens regnskaber m.m., skal ministeren afgive en redegørelse til Statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser på nationalt niveau, som beretningen giver anledning til. Sundheds- og Ældreministeriet har derfor anmodet om bidrag til ministerredegørelse om adgangen om specialiseret palliation. Bidraget forelægges regionsrådet til godkendelse den 17. november og sendes til Sundheds- og Ældreministeriet senest den 1. december 2020.

       

      KONSEKVENSER

      Administrationen vil arbejde videre med de i sagen beskrevne initiativer.

      POLITISK BESLUTNINGSPROCES

      Sagen forelægges sundhedsudvalget den 30. september 2020.

       

      DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

      Anne Skriver/Liza Egesberg Bøhme

      JOURNALNUMMER

      19065282/10000617

      Bilag

      Bilag 1: Adgangen til specialiseret palliation_Region Hovedstaden

      Bilag 2: Beretning om specialiseret palliation til regionsrådet d. 21. august 2020 pdf

      8. Drøftelse: Udviklingen på kræftområdet

      INDSTILLING

      Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

      • At drøfte udviklingen i målopfyldelsen for forløbstiderne for pakkeforløbene for brystkræft, lungekræft og blærekræft.

      BAGGRUND

      Sundhedsudvalget besluttede ved mødet den 20. marts 2019, at udvalget ved hvert udvalgsmøde skal have en opdateret status for, om patienterne behandles inden for de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne. Sundhedsudvalget har særligt fokus på udviklingen inden for følgende tre kræftformer: brystkræft, lungekræft og blærekræft. Baggrunden herfor er, at Region Hovedstaden i en længere periode har haft udfordringer med at overholde forløbstiderne i pakkeforløbene for blandt andet disse kræftformer.

       

      Administrationen oplyser, at vedlagte bilag indeholder retvisende opgørelser for målopfyldelsen på blærekræft (kirurgisk-, medicinsk- og strålebehandling), og at der dermed igen er mulighed for at følge udviklingen i forhold til blærekræft. 

      SAGSFREMSTILLING

      Sundhedsudvalget har siden foråret 2019 fulgt udviklingen i regionens overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne. I denne sag gives en status for udviklingen i målopfyldelsen og igangsatte initiativer for de tre udvalgte kræftformer; brystkræft, lungekræft og blærekræft. Forretningsudvalget fastsatte i november 2019 et delmål om, at regionen skal have en samlet målopfyldelse på 85 % ved udgangen af oktober 2020.

       

      I august 2020 blev 74 % af patienterne behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne, mens den foreløbige målopfyldelse for september er 83 % (opgjort pr. 13. september). Faldet i regionens samlede målopfyldelse i august skyldes primært udfordringer med overholdelse af forløbstiden for patienter med brystkræft. Der er sket et fald i målopfyldelsen for flere af kræftpakkerne i august, hvilket bl.a. skyldes sommerferieafvikling. Det forventes, at overholdelsen for de enkelte kræftpakker stiger igen fra september/oktober.

       

      Status for brystkræft

      Der har været et fald i overholdelsen af forløbstiden for brystkræft i løbet af sommeren, som bl.a. skyldes en ventetidspukkel til operation på grund af manglende operationstider. Den samlede målopfyldelse for brystkræft var 61 % i august og foreløbig 94 % i september (opgjort pr. 13. september). Udviklingen i den samlede målopfyldelse for brystkræft og antal patientforløb fremgår af bilag 1.

       

      UdfordringInitiativerTidshorisont
      Ventetid til operationDer er oparbejdet en ventetidspukkel til operation for brystkræft på ca. 30 patienter. Det skyldes bl.a. manglende operationstider og at flere patienter, har udskudt deres første fremmøde på hospitalet under COVID-19. Herlev og Gentofte Hospital har udarbejdet en plan for frigørelse af operationskapacitet, og er i gang med at afvikle puklen af patienter, der venter på operation.Oktober 2020
      Indflytning i Nordfløjen på Rigshospitalet

      I forbindelse med indflytningen i Nordfløjen på Rigshospitalet flyttes der mellem 30-40 operationer fra afdelingen på Rigshospitalet til Herlev og Gentofte Hospital. Det forventes ikke at påvirke overholdelsen af forløbstiderne i kræftpakkeforløbet, da der afsættes ekstra operationslejer til kirurgisk behandling af brystkræft på Herlev og Gentofte Hospital.

      Efteråret 2020

      Kapacitetsudfordringer i radiologi

      Der er kapacitetsudfordringer i radiologi pga. mangel på speciallæger. Der er lavet aftaler om frivilligt ekstraarbejde (FEA) for at holde ventetiden nede. De radiologiske afdelinger har desuden fokus på fastholdelse og rekruttering af personale, samt ændringer i opgavefordelingen mellem faggrupper.

      Løbende

      Optimering af brystkræftforløb

      Samling af brystkirurgi inkl. mammaradiologi på Gentofte-matriklen jf. HOP2025. Center for Ejendomme og Herlev og Gentofte Hospital er i dialog om processen.

      Forventeligt ved årsskiftet 2021/2022

       

      Status for lungekræft
      I august blev 78 % af patienterne med lungekræft behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakken, mens den foreløbige målopfyldelse for september er 58 % (opgjort pr. 13. september). Udviklingen i den samlede målopfyldelse for lungekræft, og for de enkelte behandlingsmodaliteter (kirurgisk-, medicinsk- og strålebehandling) af bilag 2.

       

      UdfordringInitiativerTidshorisont

      Ventetid på patologiske undersøgelser på Rigshospitalet

      På Rigshospitalet er der ventetid på patologiske undersøgelser, der skyldes vakancer i afdelingen. Der er rekrutteret speciallæger, og afdelingen arbejder fortsat målrettet på at forbedre svartiderne og rekruttere det nødvendige personale.

      Løbende

      Ventetid til udredende undersøgelser

      Der kan være forsinkelser ift. udredning for lungekræft opleves der forsinkelser pga. ventetid til nogle af de udredende undersøgelser, fx PET-CT-skanninger. Derudover skyldes forsinkelse i udredningsperiodden også ofte patientrelaterede årsager, komorbiditet, og at patienterne skal have flere undersøgelser.

       

      Afdelingerne, der udreder patienter med lungekræft, har indgået en samarbejdsaftale om, at der er mulighed for at udveksle forløb i udredningsfasen, hvis der opstår kapacitetsudfordringer, så patienterne udredes rettidigt.

      Løbende

      Tæt opfølgning på målopfyldelse

      Den nedsatte styregruppe for lungekræft følger ved deres månedlige møder op på udviklingen i målopfyldelsen og vurderer, om der er behov for at iværksætte yderligere initiativer.

      Løbende

       

      Status for blærekræft

      Målopfyldelse for overholdelse af forløbstiden for blærekræft er igen retvisende. I august blev 44 % af patienterne med blærekræft behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakken, mens den foreløbige målopfyldelse for september er 43 % (opgjort pr. 13. september). Der er store udsving i målopfyldelsen fra måned til måned pga. relativ få patienter. Udviklingen i den samlede målopfyldelse for blærekræft, og for de enkelte behandlingsmodaliteter (kirurgisk-, medicinsk- og strålebehandling) af bilag 3.

      UdfordringInitiativerTidshorisont
      Regionens målopfyldelse for blærekræft er ikke retvisende.Forløbstiderne for blærekræft er, i forbindelse med en national revision af pakkeforløbet, blevet forlænget. Dette er endnu ikke opdateret i SP. Det er derfor fortsat de tidligere (og kortere) forløbstider, der opgøres efter i SP.Løst fra september
      Ventetid på udredende undersøgelser.Der er udfordringer med kapaciteten ift. udredende undersøgelser (CT-urografier og kikkertundersøgelser), som søges afhjulpet ved flere tider i aftenambulatorier. Derudover har røngtenafdelingen øget antallet af CT-skanninger.Ultimo 2020
      Ventetid på procedurer, der anvendes ifm. udredning og behandling.

      Der har været udfordringer med ventetid på procedurer til vævsprøver eller fjernelse af polypper, der både anvendes ifm. udredning og behandling af patienter med blærekræft. Afdelingerne arbejder på at nedbringe ventetiden, og der er rekrutteret nye operationssygeplejersker fra september.

      Ultimo 2020

      Forsinkelser i forløb for patienter, der skal have kirurgisk behandling. 

      For patienter, der skal have en cystektomi (kirurgisk fjernelse af urinblæren) skyldes forsinkelserne primært, at der er behov for yderligere udredning og behandling af andre sygdomme (komorbiditet) hos patienterne inden de kan tilbydes en operation.

      Løbende

      KONSEKVENSER

      Administrationen tager sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at følge udviklingen og sikre opfølgning på de igangsatte initiativer, der skal sikre, at flere patienter fremadrettet bliver udredt og behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne.

      POLITISK BESLUTNINGSPROCES

      Sagen forelægges sundhedsudvalget den 30. september 2020. Udvalget får status til hvert møde i 2020.

      DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

      Anne Skriver / Charlotte Hosbond

      JOURNALNUMMER

      19022852

      Bilag

      Bilag 1: Brystkræft

      Bilag 2: Lungekræft

      Bilag 3: Blærekræft

      9. Eventuelt

      Eventuelt

      Tomt indhold

      Sundhedsudvalget - meddelelser

      Punkter på dagsordenen

      1. Meddelelse - Status for budgetinitiativet om LGBT+personers møde med sundhedsvæsenet
      2. Meddelelser - Tolkecertificering på sundhedsområdet
      3. Meddelelser - Status for omstilling af aktivitet på Nordsjællands Hospital
      4. Meddelelser - Sundhedsudvalgets arbejdsplan

      Medlemmer

      • Christoffer Buster Reinhardt
      • Leila Lindén
      • Annie Hagel
      • Christine Dal
      • Finn Rudaizky
      • Jesper Clausson
      • Karin Friis Bach
      • Karoline Vind
      • Lars Gaardhøj
      • Line Ervolder
      • Niels Høiby

      1. Meddelelse - Status for budgetinitiativet om LGBT+personers møde med sundhedsvæsenet

      Meddelelse

      I budgetaftalen for 2020 er det aftalt, at der skal igangsættes et arbejde med inddragelse af organisationer på LGBT+området, sundhedsprofessionelle samt deres faglige organisationer og regionsrådets politiske partier for at få opmærksomhed på, at LGBT+ personer mødes med respekt og uden fordomme på regionens hospitaler. Formålet med arbejdet er at skabe dialog og et fælles billede af LGBT+ personers møde med sundhedsvæsenet og komme med bud på, hvordan det kan forbedres og styrkes.

       

      På den baggrund er administrationen gået i gang med at forberede en workshop i januar 2021, hvor regionsrådet, brugerorganisationer på LGBT+området, Center for Kønsidentitet, medarbejdere fra hospitalerne og repræsentanter fra regionens MED-udvalg vil blive inviteret. Afholdelsen af workshoppen vil afhænge af, hvordan covid-situationen ser ud på det tidspunkt.

       

      I planlægningen af workshoppen vil der være fokus på:

      • Inkluderende adfærd og sprogbrug i sundhedsvæsenet 
      • At sundhedspersonalet har viden om LGBT+ personer fx:
        • viden om LGBT+ personers sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol  og en generelt dårligere sundhedstilstand fx en højere forekomst af kræft, selvmord og selvmordsforsøg end hos ikke LGBT+ personer
        • viden om sexsygdomme og smitteforhold blandt LGTB+personer
      • Lovgivning eller procedurer, der kan stå i vejen for ligeværdig behandling i sundhedsvæsenet 

      Administrationen er nu i gang med at aftale forberedende møder med repræsentanter fra brugerorganisationerne med henblik på at indhente deres input og ønsker til emner, som kan drøftes på workshoppen.

       

      Efter afholdelse af workshoppen vil sundhedsudvalget få forelagt et sag med forslag til næste skridt i forhold til, hvordan man kan skabe mere opmærksomhed på, at LGBT+ personer mødes med respekt og uden fordomme på regionens hospitaler.

      Journalnummer

      20017414

      2. Meddelelser - Tolkecertificering på sundhedsområdet

      Meddelelser

      Sundheds- og Ældreministeriet har meddelt regionerne, at bekendtgørelsen om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet træder i kraft pr. 1. september 2020. Sundhedsudvalget har ad flere omgange behandlet tolkeområdet og organisering af dette, og orienteres derfor om bekendtgørelsen.

       

      Bekendtgørelsen fastsætter bl.a. regler om, hvilke betingelser Sundheds- og Ældreministeriet lægger vægt på i forbindelse med godkendelse som certificeringsinstiution vedrørende fremmedsprogstolkning. Derudover beskriver bekendtgørelsen, hvilke opgaver certificeringsinstitutionerne har, samt krav til fremmedsprogstolkenes kompetencer og nærmere krav til tilrettelæggelse og gennemførelse af eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet. Herudover fastsættes bl.a. regler om kravene til censor under eksamination.

       

      Det anføres bl.a. i bekendtgørelsen, at en vurdering af fremmedsprogstolkenes kompetencer i dansk skal foretages med udgangspunkt i en sundhedsfaglig kontekst, hvor der lægges særlig vægt på tolkens evne til at foretage korrekt og præcis tolkning.

       

      Det kan oplyses, at bekendtgørelsens krav til fremmedsprogstolkenes kompetencer er indarbejdet i Region Hovedstadens kravspecifikation i forbindelse med det igangværende tolkeudbud, som forventes afsluttet den 1. december 2020.

       

       

      Journalnummer

      20062221

      Bilag

      Bilag 1: Bekendtgørelse certificeringsordning

      3. Meddelelser - Status for omstilling af aktivitet på Nordsjællands Hospital

      Meddelelser

      Analysen af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital viste, at der vil være færre senge til rådighed på det nye hospital end i dag. Det betyder, at der skal ske en omstilling af aktiviteten i de kommende år, så fremtidens behandling af borgere i planområde Nord kan rummes på det nye hospital. Det blev samtidig vurderet i analysen, at der for nuværende ikke var behov for at igangsætte yderligere indsatser end dem, der allerede var planlagt på Nordsjællands Hospital.

       

      Det blev besluttet på møde i regionsrådet d. 4. februar 2020, at der gives en halvårlig status for omstilling af aktiviteten frem mod ibrugtagninen af det nye hospital. Hvis det viser sig, at omstillingen til færre senge ikke realiseres planmæssigt, er der i analysen peget på en række tiltag, der kan iværksættes.

       

      Det er generelt gældende på regionens hospitaler, at sengene har været mindre belagte som følge af COVID-19. Den genenmsnitlige belægning på Nordsjællands Hospital er fortsat under det niveau, som er normalt gældende for hospitalet. På den baggrund kan der ikke gives en retvisende status for omstillingen til færre senge på nuværende tidspunkt. Administrationen vil lave en fornyet vurdering ved årsskiftet.  

      Journalnummer

      19013211

      4. Meddelelser - Sundhedsudvalgets arbejdsplan

      Meddelelser

      Tentativ arbejdsplan for sundhedsudvalget 2020

      Arbejdsplanen er vedlagt i bilag 1. Arbejdsplanen er tentativ.

      Udvalgets medlemmer har naturligvis altid mulighed for at komme med forslag eller kommentarer til den vedlagte årsplan.

       

      Journalnummer

      18000993

      Bilag

      Bilag 1: Sundhedsudvalgets tentative arbejdsplan for 2020_20200924


      Redaktør