Møde i Udvalget for Forebyggelse og Sammenhæng den 27. maj 2020

Udvalg Ikon
Udvalg for Forebyggelse og Sammenhæng
Tidspunkt Ikon
Dato: 27-05-2020
Tid: 18:00 - 20:00
$Resources:Resource,alt_meeting_place;

​Skype-møde

Dagsorden

Punkter på dagsordenen

  1. Aktuel orientering
  2. Beslutning: Rammer for etablering af fælles sundhedshuse i planområde Nord
  3. Drøftelse: Styrkelse af hensigtsmæssig medicinering i Region Hovedstaden
  4. Drøftelse: Budget 2021
  5. Drøftelse: Fokusområdet "Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom"
  6. Eventuelt

Medlemmer

  • Qasam Nazir Ahmad
  • Karsten Skawbo-Jensen
  • Annette Randløv
  • Freja Södergran
  • Flemming Pless
  • Jacob Rosenberg
  • Jesper Clausson
  • Torben Kjær
  • Christine Dal

1. Aktuel orientering

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:

  • At tage den aktuelle orientering til efterretning.

BAGGRUND

Corona/Covid19-epidemien har betydning for store dele af regionen, herunder de områder, som udvalget for forebyggelse og samarbejde beskæftiger sig med (det tværsektorielle samarbejde, praksissektoren, udsatte borgere mv.). På mødet vil udvalget få en mundtlig orientering om status for håndteringen af Corona/Covid-19 - særligt på de områder, som udvalget for forebyggelse og samarbejde beskæftiger sig med.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen vil give en mundtlig orientering på mødet.

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 27. maj 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Sofie Egmose

JOURNALNUMMER

20031664

2. Beslutning: Rammer for etablering af fælles sundhedshuse i planområde Nord

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng overfor forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale 

  1. At godkende, at der etableres regionale funktioner i sundhedshusene ved Prøvestenen i Helsingør og på regionens Frederikssund matrikel svarende til ca. 800 m2 i hvert sundhedshus, og
  2. At de anslåede økonomiske konsekvenser ved sagens godkendelse indarbejdes i budgetforslaget for 2021

BAGGRUND

Sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng blev på mødet den 24. februar 2020 præsenteret for resultatet af Nordsjælland Hospitals aktivitetsanalyse af, hvilken ambulant aktivitet på det nye hospital, der ikke nødvendigvis behøver at foregå på et hospital, og som potentielt kan placeres i de to fælles sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund. På mødet præsenterede hospitalet overvejelser om en væsentlig udflytning af ambulant aktivitet til sundhedshusene med henblik på at understøtte visionerne om et øget fælles tværsektorielt samarbejde om patientforløbene. Dette var baseret på, at behandlingsaktiviteten vil blive mere borgernært, og at der i stigende grad vil ske en bevægelse fra hospitalet til borgerens hjem og til sundhedshuse. 

 

Hospitalet og administrationen har siden mødet den 24. februar 2020 analyseret videre på konsekvenserne ved udlægning af ambulant aktivitet i sundhedshusene. Konklusionen er, at der ikke er det samme grundlag for at udflytte aktivitet til sundhedshuse som først antaget, både med hensyn til areal og aktivitet. Dette skyldes, at merudgifterne ved udlægning af aktivitet til sundhedshusene bliver større end først antaget, og at omstillingen til virtuelle ambulante forløb pr. telefon eller video vil gå hurtigere end forventet. 

 

Helsingør Kommune har henvendt sig til regionen og bedt om afklaring af regionens arealbehov i det nye sundhedshus i maj 2020, så kommunen kan gå videre med disponering af arealer mv. Udvalgene forelægges på den baggrund parallelt en indstilling om rammerne for etablering af de to sundhedshuse forstået som arealstørrelsen og økonomi. 

SAGSFREMSTILLING

Sundhedshuse i Planområde Nord

Som følge af beslutningen om at sammenlægge hospitalsmatriklerne i Nordsjælland til et nyt moderne hospital blev det aftalt at etablere sundhedshuse med en akutklinik i Helsingør og Frederikssund. I januar 2013 åbnede sundhedshuset i Helsingør i Murergade, som i dag består af akutklinik, ambulatorier til kardiologi, lunge- og infektionsmedicin og endokrinologi, jordemoderkonsultation, lymfeødembehandling, røntgen, blodprøvetagning og EKG. Den årlige aktivitet i sundhedshuset er ca. 5.000 ambulante besøg, 19.000 akutte besøg og 25.000 scanninger. Tilsvarende funktioner er på Frederikssund matriklen. Det nuværende sundhedshus i Murergade i Helsingør indeholder alene regionale funktioner. Med flytning af aktiviteterne til det nye sundhedshus på Prøvestenen i Helsingør vil der være potentiale for et øget samarbejde med både kommuner og praksis.

 

Det er en politisk ambition, at sundhedshusene skal være fælles med kommunerne, fx huse fælles funktioner. Det nuværende sundhedshus i Murergade er 750 m2. I sagen til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 17. marts 2015 (bilag 1) indgik, at arealbehovet senere skulle kvalificeres. Det indgik endvidere i sagen, at sundhedshuset i Helsingør skal være model for sundhedshuset i Frederiksssund.

 

Helsingørs Kommunes nye sundhedshus, der etableres ved Prøvestenen, bliver ca. 18.000 m2. i alt og forventes at være klar medio 2022. Sundhedshuset planlægges til at indeholde en bred vifte af sundhedstilbud til borgerne bl.a.kommunal rehabilitering, træning og genoptræning, midlertidige døgnpladser, sygeplejeklinik, åben rådgivning om sundhed, trivsel og egenomsorg, forebyggelse og visitation. Derudover vil sundhedshuset bestå af praksisydere og regionale funktioner. Helsingør Kommune har besluttet at udvide med en ekstra etage i sundhedshuset med henblik på, at regionen har mulighed for at etablere flere regionale funktioner end ved 1:1 flytning af funktionerne i Murergade, såfremt dette ønskes. Øvrigt ledigt areal vil blive lejet ud til praksisydere.

 

Det er fysisk mulighed for at anvende Frederikssund matriklen til at etablere et sundhedshus, idet der er tilstrækkeligt areal og en række fysiske faciliteter til stede. Der er endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske med Frederikssund matriklen som følge af opførelsen af det nye hospital. Der vil blive arbejdet videre med at placere sundhedshuset på matriklen enten ved, at regionen fortsat ejer matriklen eller lejer sig ind.  

 

Merværdi ved fælles sundhedshuse 

Der findes flere forskellige typer af sundhedshuse både i Region Hovedstaden og i resten af Danmark, hvor eksempler kan være:

  • Kommunale sundhedshuse
  • Regionale sundhedshuse
  • Private sundhedshuse
  • Fælles tværsektorielle sundhedshuse (fx Helsingør og Frederikssund)

Niveauet af fællesskaber kan spænde fra samplacering af funktioner til et fuldt integreret fælles sundhedshus, hvor region, kommuner og til en vis grad praksissektoren er fælles om patientgrupper, befolkningsgrupper, patientforløb og/eller faciliteter, udover at dele fysisk lokation.

 

Regionens ambition for sundhedshusene i Helsingør og Frederikssund er, at de skal være fuldt integrerede fælles sundhedshuse, hvor de regionale og kommunale tilbud samles til sammenhængende fælles forløb. Sundhedshusene skal i særlig grad medvirke til at realisere visionerne for det nære sundhedsvæsen om sundhedstilbud, hvor borgerne oplever øget sammenhæng og kontinuitet i forløb for særligt kronikere og multisyge på tværs af sektorer. Det er forventningen, at borgerens oplevelse af et nært og sammenhængende sundhedsvæsen bl.a. vil kunne afspejle sig i forhold til større patienttilfredshed og høj behandlingskvalitet på tværs af sektorer (fx kompetenceløft og faglige fællesskaber).

 

I det videre arbejde med sundhedshusene skal fællesskaberne med kommunerne og praksissektoren videreudvikles. Dette gælder bl.a. udvikling af fælles principper og koncepter for sundhedshusene, fx fælles patientforløb, fælles bemanding, fælles organisering og ledelse, fælles økonomi og kompetencefællesskaber mv. I regi af den administrative styregruppe for sundhedshuse i planområde Nord, hvor alle kommunerne i planområde Nord er repræsenteret, var der i foråret var planlagt en række møder om den tværsektorielle udvikling af sundhedshusene, der måtte aflyses på grund af COVID-19. På møderne skulle der være en første drøftelse af de patient-/borgergrupper, der oplagt kan samarbejdes om i sundhedshusene, hvor der er kontakter i både det kommunale og regionale sundhedsvæsen. Udover udvikling af samarbejdet om de funktioner, der allerede ligger i Murergade, som skal flyttes med i de nye sundhedshuse (gravide og kronisk syge lungepatienter, diabetespatienter og hjertepatienter), er der ønsker om at udvikle nye forløb på tværs af sektorer for børn, palliative patienter, patienter der skal rehabiliteres, samt et samarbejde mellem de kommunale akutfunktioner og de regionale akutklinikker om patienter i akutte forløb, der kan behandles udenfor hospitalet. Processen med kommuner og almen praksis genoptages efter sommerferien.

 

Der vil i det videre arbejde også være fokus på, at bemandingen af sundhedshusene hænger snævert sammen med mulighederne for at skabe de mest mulige attraktive arbejdspladser for personalet i sundhedshusene. Hospitalet vil således lave en målrettet indsats for at sikre attraktive arbejdspladser i sundhedshusene og et stærkt rekrutteringsfundament.

 

Teknologisk og sundhedsfaglig udvikling

Udviklingen i sundhedsvæsenet vil også i de kommende år gå i retning af øget egenbehandling og selvmonitorering samt digitale løsninger, som betyder, at borgeren kan foretage behandling og monitorering af sundhedstilstanden i eget hjem fremfor at skulle møde op på hospital eller sundhedshus. Denne udvikling vil komme borgere til gavn i alle kommuner.

 

På Nordsjællands Hospital er der over en længere periode sket en gradvis omstilling af det ambulante område til varetagelse i form af virtuelle kontakter og behandling i hjemmet. Hospitalet er desuden i gang med en større understøttelse heraf i forbindelse med hospitalets digitaliseringsstrategi og arbejdet med værdibaseret sundhed. I forbindelse med Corona-krisen er det desuden konstateret, at hospitalets afdelinger i vid udstrækning har omlagt fysisk fremmøde til telefonisk kontakt og videobaserede møder med patienterne for at undgå fysiske fremmøder. Flere af hospitalets afdelinger har givet udtryk for, at man gerne vil fokusere på flere virtuelle kontakter fremadrettet, hvor der stiles mod en omstilling svarende til, at 20 pct. af afdelingernes ambulante besøg konverteres til virtuelle kontakter i løbet af 2020.

 

Scenarier for sundhedshuse

Der er udarbejdet to scenarier for etablering af fælles tværsektorielle sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund på et areal på hhv. ca. 800 m2 og 1.500 m2 og vurderet de mulige konsekvenser herved. Der vil ikke i nogen af scenarierne være regionale senge i sundhedshusene. Merudgifter til drift og etableringsudgifter er angivet samlet for de to sundhedshuse. Merudgifter til drift og etableringsudgifter vil skulle afholdes i forbindelse med indflytning i sundhedshuset i Helsingør, der forventes at stå klart medio 2022. Det er i scenarie 2 forudsat, at sundhedshuset i Frederikssund etableres i lejede lokaler, selv om der ikke er taget stilling til, om regionen skal leje areal til sundhedshuset i Frederikssund, eller om den eksisterende matrikel til Frederikssund Hospital kan omdannes til et sundhedshus. De årlige merudgifter er angivet i intervaller, da den endelige driftsøkonomi i sundhedshusene vil afhænge af sammensætningen af de ambulante forløb, der udflyttes til sundhedshuse, og udstyrsbehovet.

 

Scenarie 1:

Scenarie 1 indebærer, at der etableres fælles tværsektorielle sundhedshuse på et areal på ca. 800 m2 i hhv. Helsingør og Frederikssund, hvor der på hver af matriklerne varetages funktioner som i Murergade, og derudover ambulant aktivitet svarende til minimum 20.000 ambulante besøg årligt i de to sundhedshuse. I forhold til det nuværende sundhedshus i Helsingør er der tale om ca. en fordobling af aktiviteten, hvilket er muligt, idet de nuværende fysiske rammer kan udnyttes mere optimalt. Med 800 m2 forventes der plads til 10 ambulatorierum på hver matrikel, når der er beregnet plads til andre rumfaciliteter. Den akutte aktivitet i de to sundhedshuse forventes som udgangspunkt fastholdt på samme niveau som i dag med i alt ca. 33.000 akutte besøg.

 

Dette scenarie tager både højde for ønsket om at øge det tværsektorielle samarbejde på et niveau, der dels kan håndteres af hensyn til kompleksiteten i samarbejdet, og dels tager højde for udviklingen i retning af øget hjemmebehandling/-monitorering og virtuelle forløb

 

Etableringsudgifter:

IT og medicoudstyr: 20-25 mio. kr.

 

Årlig merudgifter til drift i alt: 10-11 mio. kr.

Bemanding:  8 mio. kr., som skyldes, at fordoblingen af den nuværende ambulante aktivitet i Helsingør medfører mindre driftsulemper, og behov for et større fremmøde i de diagnostiske funktioner som følge af den øgede volumen og en forventning om flere henvisninger fra praktiserende læger til lokale røntgenscanninger og klinisk biokemiske ydelser.

IT- og medico: 0,5-1 mio. kr.

Husleje- og bygningsdrift: 1,4-1,7 mio. kr.

 

Scenarie 2:

Der etableres fælles tværsektorielle sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund med flere ambulatoriefunktioner, flere tværgående funktioner og en udvidet akutklinik end i scenarie 1. De regionale funktioner etableres til at kunne håndtere ca. 60.000 ambulante forløb og 58.000 akutte besøg, svarende til ca. 1.500 m2 i hvert sundhedshus. Scenarie 2 indebærer således udflytning af en række ambulante funktioner, der ikke findes i det nuværende sundhedshus i Helsingør. I etableringsudgifterne i scenarie 2 er ud over de funktioner, der i dag er i Murergade, bl.a. indregnet etablering af en CT-skanner i hvert af de to sundhedshuse. Dette scenarium indebærer en markant udflytning af ambulant aktivitet, som ikke tager højde for ovennævnte udvikling med øget hjemmebehandling og flere virtuelle forløb.

 

Etableringsudgifter:

IT og medicoudstyr: 48-53 mio. kr.

 

Årlig merudgifter til drift i alt: 25,3-30,5 mio. kr.

Bemanding: 19-23 mio. kr.

IT- og medico:2,5-3 mio. kr.

Husleje- og bygningsdrift: 3,8-4,5

 

Anbefalet scenarie

Der er betydelige drifts- og anlægsmæssige merudgifter ved scenarie 2 med udflytningen af en stor andel ambulant aktivitet. Det kan konstateres, at udviklingen med omlægning af ambulante besøg til virtuelle kontakter kommer til at gå hurtigere end forventet. På den baggrund anbefales scenarie 1, hvor der etableres fælles tværsektorielle sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund på hver ca. 800 m2. I hvert sundhedshus vil der være flere funktioner end i Murergade i dag og mulighed for at udvikle nye forløb på tværs af sektorer. I hvert sundhedshus forventes varetaget dobbelt så mange ambulante som i Murergade dvs. ca. 10.000 hvert sted. Der udestår afklaring af præcist hvilke overordnede patientgrupper og forløb, der skal samarbejdes om i sundhedshusene. Det vil blive konkretiseret i samarbejde med kommunerne, og udvalget vil få forelagt en sag herom, når det er sket.

KONSEKVENSER

Etableringen af fælles sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund bidrager især til FN's verdensmål 3 om sundhed og trivsel, da det understøtter udviklingen af det nære sundhedsvæsen ved bl.a. at flytte ambulant behandling tættere på borgerne og skabe bedre mulighed for sammenhængende patientforløb.

 

Administrationen vil på baggrund af regionsrådets beslutning rette henvendelse til Helsingør Kommune for at afklare etableringsudgifterne i forhold til den bygningsmæssige tilpasning. 

RISIKOVURDERING

Der vurderes at kunne være risici forbundet med at flytte for stor eksisterende aktivitet ud i sundhedshusene, dels grundet den beskrevne teknologiske og sundhedsfaglige udvikling, dels på grund af den øgede kompleksitet ved et for stort set-up.  

ØKONOMI

Merudgifter til drift og engangsinvesteringer er beskrevet under sagsfremstillingen. Økonomiske konsekvenser som følge af regionsrådets beslutning i denne sag, vil blive indarbejdet i budgetforslaget for 2021-2024 med virkning fra 2022, idet et valg af de beskrevne scenarier, vil resultere i merudgifter for regionen, når det kommende fælles sundhedshus i Helsingør ibrugtages (forventeligt i løbet af 2022). Når der foreligger en endelig afklaring af placeringen af det fremtidige sundhedshus i Frederikssund, vil de økonomiske konsekvenser blive indarbejdet i budgettet.

 

Udover de anførte etableringsudgifter til it- og medicoudstyr, vil der i begge scenarier være etableringsudgifter forbundet med den bygningsmæssige tilpasning i forbindelse med et eventuelt lejemål i Frederikssund samt i Helsingør, hvis scenarie 2 vælges. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at estimere, hvor meget disse udgifter vil løbe op i for Frederikssund, da det vil afhænge af det fremtidige lejemål. For Helsingør må et eventuelt valg af scenarie 2 forventes at fordyre byggeriet. En omkostning, som Helsingør Kommune, vil kunne sende videre til Region Hovedstaden, enten som en huslejestigning eller ved opkrævning til dækning af merudgifterne. Vælges scenarie 1 i stedet, forventes der kun i ringe omfang behov for bygningsmæssige tilpasninger, idet det fælles sundhedshus har været forudsat at skulle rumme de samme regionale funktioner, der i dag findes i Murergade.

 

Der blev på finansloven for 2017 afsat 800 mio. kr. over fire år (200 mio. kr. årligt i 2018-2021) til etablering og renovering af læge- og sundhedshuse. Halvdelen af puljen er udmøntet. Såfremt den resterende puljen opslås med samme kriterier, vil der være mulighed for at søge tilskud til etableringsudgifterne forbundet med i første omgang det kommende fælles sundhedshus i Helsingør.

 

Deponering:

Ved indgåelse af lejeaftale vedr. regionale funktioner i det nye sundhedshus i Helsingør og i Frederikssund vil det som udgangspunkt være et krav, at regionen deponerer et beløb svarende til lejemålets værdi. Det kan muligvis opnås deponeringsfritagelse ved ansøgning til ministeriet. Administrationen vurderer dog, at der er tilstrækkelig likvide midler i regionens kassebeholdning til at foretage deponeringen. Regionen vil løbende kunne nedskrive deponeringen i takt med afskrivningen på ejendommen. Hvis regionen efterfølgende vælger at opsige lejemålet, får regionen midlerne retur. Likviditetstrækket til deponering er ved scenarie 1: 31 mio.. kr. , scenarie 2: 58 mio. kr.

KOMMUNIKATION

Der planlægges ingen særskilt kommunikation.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Såfremt sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng tiltræder indstillingerne, forelægges sagen for forretningsudvalget den 9. juni 2020 og regionsrådet den 23. junil 2020.  

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Jesper Lihn.

JOURNALNUMMER

20007552

Bilag

Bilag 1: Sagsfremstilling om sundhedshuse til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 17. marts 2015

3. Drøftelse: Styrkelse af hensigtsmæssig medicinering i Region Hovedstaden

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:

  • at drøfte tiltag, som kan bidrage til en mere hensigtsmæssig anvendelse af medicin i regionen, med henblik på eventuelt at indstille tiltag i budgetforhandlingerne. 

BAGGRUND

Forretningsudvalgets besluttede den 12. maj 2020 at bede sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng om at drøfte nærværende sag om styrkelse af hensigtsmæssig medicinering i Region Hovedstaden. Dette med henblik på en eventuel prioritering af budgetforslag i udvalgene. Sagen, som behandles parallelt i sundhedsudvalget, fremgår med enkelte ændringer fra sagen, som blev drøftet i forretningsudvalget. Tre nye initiativer beskrives i nærværende sag, mens initiativet om medicin-visit i almen praksis er skrevet ud, da dette forslag forventes at blive finansieret af de forventede besparelser som følge af indsatsen.

 

Sagen er en opfølgning på budgetaftalen 2020, som fastslår, at:

Borgerne i Region Hovedstaden bliver ældre og lever med stadigt flere samtidige sygdomme, og behandling med meget forskellig medicin er derfor et vilkår for mange. Det er dog vigtigt, at man som borger ikke får mere medicin end nødvendigt, da det øger risikoen for bivirkninger, og fordi unødvendig medicin ikke giver mest sundhed for pengene.

Hensigtsmæssig medicinering skal styrkes i Region Hovedstaden, hvilket bl.a. kan ske gennem øget tværfagligt samarbejde i såvel hospitalssektoren som praksissektoren. Medicingennemgang og -afstemning ved farmaceuter er én blandt flere metoder, hvormed problemer med uhensigtsmæssig medicinering kan blive opfanget og løst i samarbejde mellem farmaceut og læge til gavn for såvel patientsikkerheden som patientens livskvalitet. Arbejdet igangsættes med en første drøftelse i forretningsudvalget.”

SAGSFREMSTILLING

Der er i Region Hovedstaden flere aktører, som bidrager til at fremme en mere hensigtsmæssig anvendelse af medicin i regionen. Klinisk Farmakologisk Afdeling, som er en regional funktion placeret på Bispebjerg Hospital, og Region Hovedstaden Apotek bistår hospitalerne med at træffe gode medicinvalg i forhold til såvel effekt og sikkerhed som pris. Medicinfunktionen for Praksissektoren, som er en enhed under Klinisk Farmakologisk Afdeling, og som er regionens lægemiddelenhed, udvikler kontinuerligt nye projekter, som skal fremme hensigtsmæssig medicinering i praksissektoren og ved sektorovergange. Mange af disse projekter er målrettet almen praksis, og for at sikre deres implementering er det afgørende, at Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden (KAP-H), som er samarbejdsorganisationen mellem Region Hovedstaden og Praktiserende Lægers Organisation (PLO), inddrages.

 

I nærværende sagsfremstilling beskrives nogle af de tiltag, som kan implementeres i regionen for at bidrage til en mere hensigtsmæssig anvendelse af medicin. Sagen omfatter dog også et forslag om at opsætte medicinbokse på en række hospitaler, som i højere grad tilstræber en hensigtsmæssig afhentning af medicin. Efter hver beskrivelse fremgår administrationens bemærkninger til tiltaget.

 

Det er positivt, at borgerne i Region Hovedstaden bliver ældre, og at sundhedsvæsenet bliver bedre til at behandle sygdomme, så borgere lever længere med deres sygdomme. Dette skaber dog en problematik i forhold til medicin. Nogle læger fokuserer på de medicinske behandlinger, de iværksætter, og har ikke i tilstrækkelig grad øje for kombinationen af de mange medicinske behandlinger. Samtidig er nogle læger ikke opmærksomme på at fastsætte en dato for revurdering af behandlingens nødvendighed, hvilket betyder, at mange medicinske behandlinger fortsætter længere tid end nødvendigt. Dette kan have en negativ indflydelse på patientsikkerheden og på patientens livskvalitet.

 

Nogle af de tiltag, som præsenteres i denne sag, er rettet mod grupper af sundhedspersonale (hospitalsansatte eller almen praksis) og har således til formål overordnet at skabe mere opmærksomhed på hensigtsmæssig medicinering blandt sundhedspersonalet. Andre tiltag er mere patientrettede, idet de tager udgangspunkt i den enkelte patients medicinliste. Ved disse tiltag er det afgørende at afstemme eventuelle ændringer i medicinlisten med patientens alment praktiserende læge, så vedkommende ikke tilføjer medicinen igen efterfølgende. Formålet med tiltagene er primært at styrke kvaliteten og patientsikkerheden ved anvendelse af medicin i regionen. Tiltagene vil således ikke medføre betydelige besparelser på regionens udgifter til medicin.

 

Tiltagene er grupperet efter, hvorvidt de omhandler kompetenceløft om rationel medicinering til sundhedspersonale, udvidelse af ordninger om medicingennemgang på hospitaler, sikker medicinering af børn eller rationel medicinering i almen praksis. Til slut beskrives et forslag om opsætning af medicinbokse på hospitaler.

 

Kompetenceløft om rationel medicinering til sundhedspersonale

Uddannelse af yngre læger og sygeplejersker

Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, tilbyder uddannelse af bl.a. medicinansvarlige sygeplejersker og yngre læger inden for rationel medicinanvendelse. En udvidelse af disse kurser vil medføre mere fokus på hensigtsmæssig medicinering blandt sundhedspersonalet og dermed en øget patientsikkerhed.

 

Yngre læger: Uddannelseskapaciteten for det eksisterende kursus målrettet læger i begyndelsen af deres hoveduddannelsesforløb udvides med 200 læger per år (mod de 50-100 læger, der uddannes årligt med nuværende ordning). Denne udvidelse vil medføre en udgift på 0,3 mio. kr. årligt.

 

Medicinansvarlige sygeplejersker: Der fastsættes et mål om, at mindst én sygeplejerske på hvert hospitalsafsnit i 2023 har deltaget på det eksisterende uddannelsesforløb i rationel medicinanvendelse målrettet sygeplejersker. Uddannelsesforløbet skal kvalificere sygeplejerskerne til at varetage funktioner som medicinansvarlig sygeplejerske, herunder at identificere medicinrelaterede problemstillinger hos risikopatienter. Uddannelseskapaciteten for det eksisterende kursus udvides således, at der fra 2021 kan uddannes 250 sygeplejersker over tre år (nuværende kapacitet er 50 årligt). Denne udvidelse vil medføre en udgift på 0,8 mio. kr. årligt. Efter en treårig periode kan kapaciteten til uddannelse af sygeplejersker nedjusteres til det nuværende niveau (ca. 50 personer årligt).

 

Administrationens bemærkninger: Kursusundervisernes vurdering er, at der i høj grad er brug for dette kursus, og tilbagemeldingerne fra kursisterne er, at de har stort udbytte af kurset. Et kompetenceløft til yngre læger og sygeplejersker vil fremme det overordnede fokus på rationel medicinanvendelse på regionens hospitaler, hvilket vil medføre en styrket kvalitet og patientsikkerhed på såvel gruppe- som individniveau samt mere sundhed for pengene.

 

Lægemiddelrådgivning til sundhedspersonale i primærsektoren

I dag er Region Hovedstadens medicinrådgivning, MedicinInfo, forbeholdt ansatte på regionens hospitaler og praktiserende læger. Det betyder, at sundhedsprofessionelle i primærsektoren (plejehjem, bosteder, hjemmepleje mm.) ikke har adgang til samme rådgivningsydelser som på hospitalerne. Region Hovedstadens Apotek ønsker på den baggrund at etablere en uvildig medicinrådgivning (Medicinlinjen) for dette personale. Apoteket har i 2019 afprøvet en model, hvor medicinrådgivning fra en hospitalsbaseret medicininformationsenhed blev tilbudt til 15 enheder (pleje- og rehabiliteringscentre samt hjemme- og sygehjemmepleje) i 10 forskellige kommuner. Der var stor tilfredshed med rådgivningen, som blev vurderet til at understøtte patientsikkerhed og forebygge utilsigtede hændelser. Det planlægges at etablere Medicinlinjen med baggrund i MedicinInfo, så den eksisterende viden og struktur udnyttes. Det forventes, at Medicinlinjen i løbet af de første to år vil modtage 200-400 spørgsmål/år.

Udover etableringsudgifter (0,3 mio. kr. som engangsbeløb) forventes udgifterne (en farmaceut ansat i en fuldtidsstilling) at udgøre 0,7 mio. kr. årligt.

 

Administrationens bemærkninger: Etableringen af en medicinrådgivning til sundhedspersonale i primærsektoren vurderes at være yderst relevant. Det er kendt, at der ofte opstår tvivl om medicin på f.eks. plejehjem, hvilket kan medføre medicinfejl. Medicinlinjen vil derfor kunne yde et markant bidrag til at styrke patientsikkerheden og kvaliteten af medicineringsprocessen i primærsektoren. Samtidig kan Medicinlinjen bidrage til en bedre ressourceudnyttelse, idet Medicinlinjen potentielt aflaste hospitalsafdelinger og praktiserende læger for håndtering af disse henvendelser.

 

Udvidelse af ordninger om medicingennemgang på hospitaler

Medicingennemgang ved sygehusapoteksansatte farmaceuter

På Nordsjællands Hospital og Bispebjerg Hospital har man, igennem Region Hovedstadens Apotek, ansat farmaceuter til at gennemgå nogle patienters medicinliste med henblik på at anbefale oprydning til den behandlingsansvarlige læge. Farmaceuterne er tilknyttet akutmodtagelserne, som sammen løbende tilpasser ordningen. Tilbuddet om medicingennemgang er målrettet patienter over 50 år, som får mere end fem lægemidler, og som indlægges på hospitalet. Erfaringerne viser, at 70-80 procent af de indlagte patienter opfylder disse kriterier.

 

Nedenstående forslag omhandler udvidelse af ordningen til akutafdelingerne på henholdsvis Herlev og Hvidovre Hospital. Bemærk, at nedenstående estimerede udgifter kun er til denne udvidelse af ordningen og ikke inklusiv de nuværende udgifter til medicingennemgang på henholdsvis Nordsjællands og Bispebjerg Hospital.

 

Niveau 1: Den enkelte akutafdeling tilføres 2,0 årsværk farmaceut til bemanding af akutafdelingen inden for almindelig åbningstid til en årlig udgift på knap 1,3 mio. kr. Den samlede årlige udgift vil for de to hospitaler udgøre 2,5 mio. kr.

Niveau 2: Den enkelte akutafdeling tilføres 4,38 årsværk farmaceut til bemanding af akutafdelingen i dag- og aftenstid på alle hverdage til en årlig udgift på 2,8 mio. kr. Den samlede årlige udgift vil for de to hospitaler udgøre 5,6 mio. kr.

Niveau 3: Den enkelte akutafdeling tilføres 7,75 årsværk farmaceut til bemanding af akutafdelingen i frem til ca. kl. 24.00 hver dag til en årlig udgift på 4,9 mio. kr. Den samlede årlige udgift vil for de to hospitaler udgøre 9,9 mio. kr.

 

Administrationens bemærkninger: Studier viser, at medicingennemgang ved en farmaceut under en akut indlæggelse isoleret set har begrænset effekt, idet op mod 80 procent af medicinen udskrives af alment praktiserende læger, og hospitalslæger generelt er tilbageholdende med at nedtrappe/stoppe medicinske behandlinger, som er ordineret af patientens egen læge. Medicinoprydning har således den største og mest vedvarende effekt ved involvering af den alment praktiserende læge, som kender patienten og fornyer recepterne.

 

Såfremt der afsættes midler til en udvidelse af ordningen med medicingennemgang til henholdsvis Herlev og Hvidovre Hospital vil det være hensigtsmæssigt, at Region Hovedstadens Apotek overvejer modeller for ordningen, hvor almen praksis i højere grad bliver involveret. Samtidig bør der foretages en ekstern evaluering af ordningen et år efter udvidelsen af ordningen.

 

Medicingennemgang i polyfarmaciklinikker

Der er oprettet polyfarmaciklinikker på henholdsvis Nordsjællands Hospital og Bispebjerg Hospital, hvor patienter, som behandles med mange lægemidler (såkaldt multimedicinerede patienter), får gennemgået deres medicinliste med henblik på at rydde op i denne. Patienter henvises fra deres alment praktiserende læge til klinikken på Nordsjællands Hospital, mens patienterne på polyfarmaciambulatoriet på Bispebjerg Hospital primært henvises fra de øvrige afdelinger på hospitalet, særligt Geriatrisk Afdeling.

 

Administrationens bemærkninger: Polyfarmaciklinikkerne på Nordsjællands Hospital og Bispebjerg Hospital åbnede henholdsvis 1. marts 2019 og 1. marts 2017. De foreløbige resultater og erfaringer fra midtvejsevalueringen af projektet på Bispebjerg Hospital blev forelagt sundhedsudvalget på deres møde den 16. januar 2019. Sundhedsudvalget udtrykte i den forbindelse ønske om, at tilbuddet udbredes, så det bliver en naturlig del af afdelingerne og praktiserende lægers daglige drift at se på patienternes eventuelle unødvendige medicinforbrug. Denne beslutning afventer dog projektets afslutning og endelige evaluering i 2020, når der er lavet et års opfølgning på alle patienter. En afrapportering af de foreløbige resultater fra polyfarmaciklinikken på Nordsjællands Hospital kan med fordel ske samtidig. Det er således administrationens vurdering, at den endelige beslutning om udbredelse af polyfarmaciklinikker til de øvrige hospitaler i regionen bør afvente en afrapportering af resultater fra klinikkerne, da dette vil give den bedste forudsætning for at vælge en effektfuld model.

 

Sikker medicinering af børn

Et øget fokus på sikker medicinering af børn er vigtigt, da mange lægemidler, der anvendes til behandling af børn, ikke er undersøgt i denne aldersgruppe og dermed ikke har myndighedsgodkendelse til anvendelse hos børn. Generelt er kun ca. 30 procent af de markedsførte lægemidler i EU godkendt til børn, og til spædbørn er andelen helt nede på 10 procent. Mange børn i regionen behandles således med lægemidler, som ikke er godkendt til formålet, hvilket vanskeliggør valget af det rette lægemiddel.

 

Medicinanbefalinger til børn på hospitalet

Regionens lægemiddelkomité er ansvarlig for en systematisk udvikling, implementering og overvågning af medicinanvendelsen på regionens hospitaler. Gennem de sidste 30 år har der på medicinområdet imidlertid primært været fokus på voksne patienter. Først i 2019 er der for alvor sat fokus på medicinering af børn gennem etableringen af den regionale børnelægemiddelkomité, som er et samarbejde mellem Klinisk Farmakologisk Afdeling, Region Hovedstadens Apotek og Sundhedsfagligt Råd for Pædiatri og Neonatologi. Sammen med lægemiddelkomitéen har et af de første indsatser været at udarbejde medicinanbefalinger for børn og nyfødte til brug på hospitalerne (såkaldte rekommandationsbøger). Fortsat udvikling, implementering og vedligeholdelse af rekommandationsbøgerne samt monitorering af efterlevelsen af anbefalingerne vurderes at være afgørende for at styrke den rationelle medicinanvendelse til børn og nyfødte.

Udgifterne til det videre arbejde med opdatering og implementering af samt undervisning i medicinanbefalingerne i rekommandationsbøgerne for børn og nyfødte forventes at udgøre 1,2 mio. kr. årligt.

 

Børnebasisliste

Medicinfunktionen for Praksissektoren ønsker at udarbejde en Børnebasisliste, som skal understøtte de praktiserende læger i valget af det rette lægemiddel til det enkelte barn. Børnebasislisten vil omhandle anbefalinger om medicin til børn med almindelige sygdomme og vil fokusere på de behandlingsområder, hvor der er et højt medicinforbrug, og/eller hvor forbruget synes uhensigtsmæssigt. En Børnebasisliste vil således højne kvaliteten af lægemiddelbehandlingen til regionens børn.

Udgifterne til udarbejdelse, implementering og vedligeholdelse af Børnebasislisten forventes at udgøre 0,5 mio. kr. årligt.

 

Administrationens bemærkninger: Det er administrationens vurdering, at de to forslag om øget fokus på medicin til børn er gode og relevante. Valg af lægemidler til børn og dosering af disse et område, som hidtil har manglet fokus. Med hensyn til Børnebasislisten er det dog afgørende, at projektet samordnes med de øvrige eksisterende og planlagte indsatser i primærsektoren, og at projektet koordineres med øvrige aktører i primærsektoren, herunder KAP-H.

 

Rationel medicinering i almen praksis

Farmaceuter i almen praksis

Der er i England opnået gode resultater i et pilotprojekt, hvor kliniske farmaceuter hjalp de praktiserende læger med bl.a. udførsel af medicingennemgange. Det blev her bl.a. vist, at kliniske farmaceuter kunne spare den praktiserende læge for tid, samt at farmaceuterne kunne medvirke til en mere patientcentreret medicingennemgang ved udførelse af patientinterviews og til at opnå en mere systematisk og struktureret tilgang til udførelse af medicingennemgange i almen praksis. Resultaterne var så gode, at det engelske sundhedssystem, NHS England, efterfølgende har ansat 1500 kliniske farmaceuter som led i en modernisering af almen praksis. På den baggrund har Region Nordjylland for nyligt iværksat et projekt med farmaceuter i almen praksis.

En afprøvning af denne model i Region Hovedstaden kan foretages af Medicinfunktionen for Praksissektoren. Der kan således ansættes to praksis-farmaceuter med udgående funktion i almen praksis. Hver farmaceut tilknyttes 10 lægepraksisser, som besøges 3-4 dage om ugen afhængigt af antal læger og patienter. En til to dage ugentligt anvendes til faglig sparring i afdelingen og administrativt arbejde.

Udgifterne til projektet vil i ovenstående skala (ansættelse af to farmaceuter) udgøre 1,0 mio. kr. årligt.

 

Administrationens bemærkninger: Projektet bør indtænkes i regionens samlede indsats for at fremme rationel medicinering i almen praksis. Projektet skal således koordineres med indsatserne, som foretages af KAP-H, samt med de øvrige indsatser med samme formål, som er initieret af Klinisk Farmakologisk Afdeling. Såfremt projektet iværksættes, bør der foretages en evaluering af projektet efter et år med henblik på en eventuel justering. Det bør endvidere overvejes, hvordan patienten kan inddrages, idet patientens motivation og præferencer spiller en stor rolle i patientens efterlevelse af (omlægning af) behandlingen.

 

Opsætning af medicinbokse

Region Hovedstadens Apotek ønsker at opsætte medicinbokse i en række af hospitalernes forhaller. Medicinboksene kan anvendes i situationer, hvor en patient har behov for at få udleveret medicin som led i sin hospitalsbehandling, men ikke nødvendigvis skal ses af en læge eller en sygeplejerske. Boksene, som fungerer på samme måde de kendte postbokse, giver mulighed for, at patienten når som helst kan hente sin medicin på det hospital, der ligger tættest på patientens bopæl. Samtidig sparer hospitalerne tid på at udlevere medicin og i et vist omfang forsendelsesudgifter i de tilfælde, hvor patienten i dag får sin medicin leveret. Endelig betyder en lettere afhentning af medicin for patienten, at hospitalerne kan øge udleveringsfrekvensen, hvilket vil reducere medicinspild pga. ændret medicin. Medicinboksordningen er afprøvet på Herlev Hospital, hvor der er opstillet 44 almindelige bokse + 20 kølebokse (pris ca. 150.000 kr.).

Der søges om 1,0 mio. kr. til supplement af de nuværende bokse på Herlev Hospital samt opstilling af nye bokse på hospitalsmatriklerne på Bornholm, i Hillerød, Gentofte, Hvidovre, Glostrup og på Rigshospitalet.

 

Administrationens bemærkninger: En udvidelse af ordningen med medicinbokse vurderes at være hensigtsmæssig for såvel patienter som hospitaler, idet patienterne vil opleve en markant øget fleksibilitet ved afhentning af medicin, mens hospitalerne vil anvende færre ressourcer på udleveringen. Medicinbokse vurderes at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. 

 

Oversigt over udgifter til tiltag om styrkelse af hensigtsmæssig medicinering i Region Hovedstaden
 Udgift per år (mio. kr.)

Tidsramme

("-" for kontinuerlig indsats)

Samlet udgift (mio. kr.)
Kompetenceløft til sundhedspersonale   
Yngre læger0,3- 
Medicinansvarlige sygeplejersker0,8 3 år2,4
Lægemiddelrådgivning til sundhedspersonale i primærsektoren

Første år: 1
Efterfølgende år: 0,7

- 

Udvidelse af ordninger om medicingennemgang på hospitaler

   

Medicingennemgang ved sygehusapoteksansatte farmaceuter (niveau 1)

2,5- 

Medicingennemgang i polyfarmaciklinikker

?- 
Sikker medicinering af børn   
Medicinanbefalinger til børn på hospitalet1,2- 

Børnebasisliste

0,5- 
Rationel medicinering i almen praksis   
Farmaceuter i almen praksis1,0- 
Opsætning af medicinbokse1,01 år1,0

 

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget ønsker at prioritere et eller flere af tiltagene, som har til hensigt at styrke mediciering i Region Hovedstaden, vil disse indgå blandt de fem budgetforslag, som udvalget kan indstille til budgetforhandlingerne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen blev den 12. maj 2020 forelagt forretningsudvalget, der besluttede at sundhedsudvalget og udvalget om forebyggelse og sammenhæng drøfter den. Den forelægges sundhedsudvalget den 25. maj 2020 og udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 27. maj 2020.

 

I forhold til covid-19-epidemien bemærkes det, at det grundliggende forarbejde til denne sag er gjort i forbindelse med budget 2020. Der vil således ikke være behov for en større klinik- eller hospitalsinvolvering, såfremt det besluttes at arbejde videre med sagen i forbindelse med budget 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Charlotte Pedersen

JOURNALNUMMER

20018694

4. Drøftelse: Budget 2021

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:

  • at drøfte hvilke forslag, udvalget prioriterer at få kvalificeret til udvalgets sidste budgetdrøftelse den 24. juni.

 

BAGGRUND

Med denne sag starter udvalget den første af i alt to drøftelser om forslag til regionens budgetaftale for 2021. Udvalgets medlemmer fremlægger sammen med administrationen forslag til næste års budget, og udvalget skal på mødet prioritere hvilke forslag, der skal kvalificeres yderligere inden den anden og sidste budgetbehandling på udvalgsmødet i juni. Til mødet den 24. juni skal udvalget indstille op til fem forslag til de videre budgetforhandlinger i regionsrådet.

 

 

SAGSFREMSTILLING

De politiske udvalg skal bidrage til budgetprocessen for 2021 for deres respektive områder og kan videregive op til fem konkrete budgetforslag til de videre budgetforhandlinger. Dermed har udvalget mulighed for at bidrage til at udvikle og prioritere sundhedsvæsenets retning.
 
På grund af Covid-19 er budgetdrøftelserne i regionens stående udvalg reduceret fra tre til to møder, og processen er blevet forrykket, så udvalget først skal prioritere deres forslag på mødet den 24. juni. Det planlagte budgetseminar 14.-15. april har som følge af Covid-19 heller ikke været afholdt.
 
Den økonomiske ramme for budget 2021 er først endeligt afklaret, når der er indgået en økonomiaftale for 2021 mellem Danske Regioner og regeringen. Økonomiaftalen forventes at være færdigforhandlet i juni 2021.
 
Nærværende sag indeholder udvalgsmedlemmernes forslag, administrationens forslag samt de indsatser, hvor satspuljemidler ophører. Derudover drøftes på dette møde en særskilt sag om styrkelse af hensigtsmæssig medicinering, som evt. kan indgå som budgetforslag.
 
Udvalgets rolle i budgetprocessen
Udvalgenes rolle i budgetprocessen er at indstille budgetforslag inden for udvalgets område til budgetforhandlingerne i august og september. Det er aftalt mellem udvalgsformandskaberne, at udvalget kan indstille op til fem budgetforslag.
 
Udvalgsmedlemmerne har frem til mødet den 27. maj haft mulighed for at komme med forslag til budgettet. Administrationen har kvalificeret forslagene i forhold til lovgrundlag og hvorvidt, der allerede er eller kommer lignende tiltag i regionen. Ud over konkrete forslag til budgetforhandlingerne har udvalget også mulighed for at formulere forslag uden økonomi, dvs. tekst til budgetaftalen. Udvalget kan derved dagsordensætte emner eller områder, uden at det har budgetmæssige konsekvenser.
 
Udvalgsformanden skal fremlægge udvalgets budgetforslag på budgetseminaret for regionsrådet den 11.-12. august 2020.
 
Bruttoliste af forslag til budget 2021 - fra partier og administration
Administrationen har modtaget 14 budgetforslag fra partierne. Herudover fremlægges to budgetforslag, som udvalget bad administrationen om at udarbejde ved mødet den 29. april 2020, henholdsvis Det videre arbejde med forebyggelsesplanen 2021-2022 og Øjenklinik i Ishøj. De forskellige forslag er - for overblikkets skyld - grupperet i fire overordnede kategorier.
Forslagene står i uprioriteret rækkefølge nedenfor.

 

Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

1. Sundhedshuse - Radikale Venstre

2. Ekstra speciallægekapacitet - Det Konservative Folkeparti

3. Ventetider psykologbehandling - Alternativet

4. Øjenklinik i Ishøj - udvalget/administrationen

 

Forebyggelse:

5.Folkeoplysningspulje - Socialdemokraterne

6. Fysisk træning som behandling kronikere - Radikale Venstre og Enhedslisten

7. Fremme trivsel for at forebygge ulighed - Radikale Venstre og Enhedslisten

8. Influenzastrategi - Det Konservative Folkeparti

9. Unge og rygning - Alternativet

10. Det videre arbejde med forebyggelsesplanen 2021-2022 - udvalget/administrationen

 

Udsatte borgere:

11. Socialoverlæge - Socialdemokraterne

12. Helhedsforvaltning for udsatte - Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti

13. Socialoverlæger og -sygeplejersker - Alternativet

 

Børnenes region:

14. Opkvalificering af fagligt personale omkring børn og unge med hjernerystelse - Socialistisk Folkeparti

15. Mental sundhed for børn - Alternativet

16. Fødselsdepression - Alternativet

 

De 16 budgetforslag er vedlagt som bilag.

 

Herudover er en række projekter under sundhedsudvalget, social- og psykiatriudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng finansieret af den statslige satspulje, som umiddelbart ikke vil blive videreført efter bevillingernes ophør. Hvor det er relevant, har administrationen foreslået det enkelte fagudvalg at videreføre enkelte projekter som del af administrationens budgetforslag. På udvalget for forebyggelse og sammenhængs område er der ikke nogen satspuljemidler, der udløber i 2020/2021, og der er derfor ikke fremsat forslag om videreførsel af nogen af projekterne til dette års budgetforhandlinger. Der vedlægges - til orientering - en oversigt over de  satspuljeprojekter, hvor den statslige finansiering ophører i 2020, 2021 eller 2022.

KONSEKVENSER

Administrationen vil foretage yderligere kvalificeringer af de forslag fra udvalgets medlemmer, som der er enighed om at behandle på mødet den 24. juni.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Udvalget skal behandle budgettet to gange. Processen fremgår herunder:

 

1. drøftelse den 27. maj 2020

Inden mødet i maj har medlemmer af udvalget haft mulighed for at stille forslag til budgettet. På mødet den 27. maj skal udvalget drøfte forslag til emner fra medlemmerne og administrationen og beslutte hvilke, der skal behandles til den anden og sidste budgetdrøftelse den 24. juni. 

 

Administrationen kan mellem det første og andet møde kvalificere de forslag, som udvalget på mødet den 27. maj vælger at gå videre med. 

 

2. drøftelse den 24. juni 2020

Udvalgsmedlemmerne har mulighed for at sende nye budgetforslag til anden behandling i udvalget for forebyggelse og sammenhæng senest den 3. juni. Udvalget for forebyggelse og sammenhængs formand har dog opfordret til, at alle budgetforslag for så vidt muligt er indsendt til behandling på mødet den 27. maj.

 

På dette møde skal udvalget prioritere op til fem budgetforslag, der skal sendes videre til budgetforhandlingerne i august/september. Der vil blive aftalt afstemningsprincipper inden mødet.

 

Videre proces og tidsplan

Efter udvalgets behandling af budgetforslagene vil der være følgende proces og tidsplan:

  • Den 30. juni 2020 - frist for at levere budgetforslag fra de stående udvalg 
  • Den 11. august 2020 - førstebehandling af budgetforslaget i forretningsudvalget
  • Den 11-12. august 2020 - budgetseminar for regionsrådet, hvor udvalgsformændene præsenterer op til fem budgetforslag fra hvert udvalg
  • Den 18. august 2020 - førstebehandling af budgetforslaget i regionsrådet
  • Den 27. august 2020 - frist for fremsættelse af budgetspørgsmål
  • Ultimo august, primo september - politiske forhandlinger
  • Den 15. september 2020 - andenbehandling i forretningsudvalget
  • Den 17. september 2020 - frist for fremsættelse af ændringsforslag
  • Den 22. september 2020 - andenbehandling i regionsrådet

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Lise Graae

JOURNALNUMMER

20010509

Bilag

Bilag 1: Sundhedshuse - liste B

Bilag 2: Ekstra speciallægekapaciteter - liste C

Bilag 3: Nedbringe ventetid til psykologhjælp - liste Å

Bilag 4: Øjenklinik i Ishøj - FORSA - adm.

Bilag 5: Folkeoplysningspulje - liste A

Bilag 6: Fysisk træning som behandling - liste B og Ø

Bilag 7: Fremme trivsel for at forebygge ulighed - liste B og Ø

Bilag 8: Influenzastrategi - liste C

Bilag 9: Unge og rygning - liste Å

Bilag 10: Det videre arbejde med forebyggelsesplanen 2021-2022 - adm.

Bilag 11: Social-overlæge - liste A

Bilag 12: Helhedsforvaltning for udsatte - liste A og C

Bilag 13: Socialoverlæger og -sygeplejersker - liste Å

Bilag 14: Opkvalificering af fagligt personale omkring børn og unge med hjernerystelse - liste F

Bilag 15: Mental sundhed for børn - liste Å

Bilag 16: Fødselsdepression - liste Å

Bilag 17: Satspuljeprojekter hvor finansiering udløber i 2021 og 2022

5. Drøftelse: Fokusområdet "Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom"

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:  

  1. At give input til de regionale medlemmer af sundhedskoordinationsudvalget i forhold til sundhedskoordinationsudvalgets beslutning om prioritering af politiske pejlemærker inden for Sundhedsaftalens fokusområde: "Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom". 
  2. At drøfte hvordan udvalget fremadrettet ønsker at drøfte pejlemærker under Sundhedsaftalens fokusområder.

BAGGRUND

Arbejdet med Sundhedsaftalens tre fokusområder igangsættes gennem temadrøftelser i Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) og i forbindelse hermed, skal der prioriteres politiske pejlemærker for det videre arbejde med de enkelte fokusområder og mål.

 

Sagen fremlægges med henblik på, at udvalget for forebyggelse og sammenhæng kan komme med input til de regionale medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget i forhold til den beslutning om valg af pejlemærker, som Sundhedskoordinationsudvalget skal foretage på mødet den 17. juni 2020 i forhold til fokusområdet " Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom".    

 

Drøftelsen indledes med et kort oplæg fra administrationen.    

SAGSFREMSTILLING

"For borgere med en eller flere kroniske sygdomme er sammenhæng i indsatsen en særlig udfordring. Samtidig ved vi, at den ældre borger er i stor risiko for at blive indlagt af grunde, der kunne være forebygget gennem en tidligere og mere koordineret indsats, eller fordi der i den akutte situation ikke findes gode alternativer til indlæggelse. For den ældre borger skaber mange indlæggelser utryghed og er en stor indgriben i deres hverdagsliv med risiko for tab af funktionsevne. Vi skal derfor sikre, at alle borgere oplever en tryg behandling og pleje af høj kvalitet, og når det er muligt sætte ind med en hurtig indsats lokalt eller i borgerens hjem."

 

Ovenstående citat er fra Sundhedsaftalens fokusområde "Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom". Fokusområdet har 2 mål:  

  • Alle borgere med flere sygdomme oplever en samlet indsats med udgangspunkt i deres behov og ønsker.
  • Alle ældre syge borgere opholder sig der, hvor deres behov varetages bedst.

Sundhedskoordinationsudvalget havde på deres møde den 19. december 2019 en indledende temadrøftelse om dette fokusområde, og på baggrund af den drøftelse skal Sundhedskoordinationsudvalget den 17. juni 2020 udvælge/prioritere de politiske pejlemærker, der skal sætte retning for det videre arbejde med fokusområdet. Prioriteringen af de politiske pejlemærker var oprindeligt planlagt til 27. marts, men mødet blev aflyst pga. COVID-19 situationen. 

 

På den indledende temadrøftelse var der korte faglige oplæg og drøftelser om begge mål. Administrationen havde som forberedelse til temadrøftelsen indhentet input fra samordningsudvalg samt afholdt en workshop, hvor fagpersoner, brugerrepræsentanter og forskere kom med input til hvilke emner og områder, som de mener er vigtigst at sætte fokus på, hvis vi skal nå de to mål.

 

Sundhedskoordinationsudvalgets drøftelser handlede blandt andet om bedre kommunikation og samarbejde, mere fokus på populationsansvar, handlemuligheder i primærsektoren - herunder lægeligt behandlingsansvar - samt at have fokus på såvel nye samarbejdsformer og tilgange til borgerne, som på udbredelse af projekter/gode erfaringer.

 

Formålet med denne sag er, at udvalget for forebyggelse og sammenhæng drøfter nedenstående forslag til pejlemærker, og at udvalget på baggrund af drøftelsen kommer med input til de regionale medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget i forhold til Sundhedskoordinationsudvalgets beslutning om valg af pejlemærker. 

 

Forslag til pejlemærker for fokusområdet "Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom"

Tværsektoriel strategisk styregruppe (administrativ styregruppe) har på baggrund af drøftelsen i Sundhedskoordinationsudvalget udarbejdet forslag til 3 mulige pejlemærker for det videre arbejde med de 2 mål under fokusområdet.

 

Nr.Forslag til pejlemærker
1Samarbejdet om lægebetjening i kommunerne skal styrkes
2Der skal indgås en aftale om intravenøs behandling til borgere i kommunalt regi
3Overgangene mellem eget hjem, hospital og kommunalt tilbud skal være sikker og tryg

 

I bilag 1 er der vedlagt korte beskrivelser af de 3 forslag til pejlemærker. Under hvert forslag gives en beskrivelse af baggrunden for pejlemærket og en beskrivelse af, hvordan der vil blive arbejdet med konkretisering og implementering af pejlemærket. Derudover indgår en overordnet vurdering af, hvorvidt arbejdet med pejlemærket kan have økonomiske konsekvenser for kommunerne, hospitalerne og/eller almen praksis.

 

 

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

 

Supplerende kan bemærkes, at der i Region Hovedstadens Budgetaftale for 2020 er et stort fokus på det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Der er bl.a. afsat midler til samordningsudvalgene. Det er de enkelte hospitaler, der efter drøftelser med kommuner og almen praksis prioriterer, hvordan midlerne anvendes. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sundhedskoordinationsudvalget skal på udvalgets møde den 17. juni 2020 prioritere pejlemærker inden for fokusområdet "Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom".  Forinden drøfter udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 27. maj 2020 forslag til pejlemæker med henblik på at give de regionale medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget input til drøftelsen i Sundhedskoordinationsudvalget den 17. juni 2020.

 

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng vil efterfølgende blive orienteret om Sundhedskoordinationsudvalgets beslutning.  

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Jean Hald Jensen.

JOURNALNUMMER

19079354

Bilag

Bilag 1: Forslag til pejlemærker

6. Eventuelt

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng - meddelelser

Punkter på dagsordenen

    Medlemmer

    • Qasam Nazir Ahmad
    • Karsten Skawbo-Jensen
    • Annette Randløv
    • Freja Södergran
    • Flemming Pless
    • Jacob Rosenberg
    • Jesper Clausson
    • Torben Kjær
    • Christine Dal
    Redaktør