Møde i miljø- og klimaudvalget den 28. april 2020

Udvalg Ikon
Miljø- og Klimaudvalget
Tidspunkt Ikon
Dato: 28-04-2020
Tid: 14:00 - 16:00
$Resources:Resource,alt_meeting_place;

Videomøde

Referat

Punkter på dagsordenen

  1. Drøftelsessag: Udkast til budgetforslag for grønne indkøb og klimakompensationsordning for flyrejser
  2. Orienteringssag: Grønne hospitaler, innovation og medicinrester i spildevand
  3. Beslutningssag: Handlingsplan 2020-2021 for den regionale udviklingsstrategi
  4. Orienteringssag: Opsamling på udvalgsdrøftelser om status på Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål
  5. Orienteringssag: Fremme brug af genanvendelige materialer
  6. Orienteringssag: Råstofplan 2020
  7. Orienteringssag: Regionernes fælles plan for generationsforureningerne
  8. Eventuelt

Medlemmer

  • Charlotte Holtermann: Deltog
  • Stinus Lindgreen: Deltog
  • Peter Westermann: Deltog
  • Kim Rockhill: Deltog
  • Randi Mondorf: Deltog
  • Özkan Kocak: Deltog
  • Tormod Olsen: Deltog

1. Drøftelsessag: Udkast til budgetforslag for grønne indkøb og klimakompensationsordning for flyrejser

INDSTILLING

Administrationen indstiller over for miljø- og klimaudvalget:

  • at udvalget drøfter udkast til budgetforslag for grønne indkøb (bilag 1) og klimaafgift på flyrejser (bilag 2) med henblik på administrationens endelige tilretning forud for budgetprocessen.

POLITISK BEHANDLING

Drøftet

 

Peter Westermann (F) bestilte en beregning af en flykompensationsmodel med en afgift på 500 kr. for alle flyrejser.

BAGGRUND

Miljø- og Klimaudvalget har drøftet grønne indkøb på udvalgsmøderne 26. november 2019 og 14. januar 2020. På baggrund af disse drøftelser har udvalget bestilt et budgetforslag om en øget indsats for grønne indkøb, finansieret via klimakompensation på flyrejser, inspireret af en model man bruger i Region Skåne.

SAGSFREMSTILLING

En øget indsats for CO2-reduktioner via grønne indkøb kan - hvis det er et politisk ønske - finansieres via klimaafgift på de flyrejser, som foretages af regionens medarbejdere. Dermed opnås potentielt CO2-reduktioner på to fronter samtidig; dels en adfærdsregulerende effekt på flyrejserne og dels en øget indsats for at reducere regionens CO2-udledninger fra indkøb.

 

Som bilag 1 og 2 til denne mødesag ligger udkast til et budgetforslag i to dele - én del om øget indsats for CO2-reduktioner via grønne indkøb og en anden del om klimakompensation for flyrejser. Administrationen har valgt at dele budgetforslaget op i to dele for at minimere kompleksiteten. Samtidig vil det give fleksibilitet til at man politisk kan vælge at køre videre med den ene halvdel af indsatsen uden at medtage den anden. Hvis indsatsen for grønne indkøb ikke ønskes finansieret via klimaafgift på flyrejser, kan den i stedet finansieres direkte via sundhedsbudgettet.

 

Grønne indkøb

Det skønnes på baggrund af opgørelser fra Region Midt og Region Nord, at klimabelastningen fra de varer og produkter regionen køber står for i størrelsesordenen 80-90 % af regionens samlede klimabelastning. Men indkøbsafdelingen har inden for de nuværende rammer vanskeligt ved at prioritere grønne indkøb i tilstrækkelig grad til, at regionen kan opnå højere bæredygtighed i indkøbene. Udfordringerne er dels manglende tid, dels behov for nye kompetencer, og dels risiko for øgede omkostninger ved de grønne indkøb. Hvis regionens indkøb skal blive en drivkraft i den grønne omstilling, er der derfor behov for at prioritere nye ressourcer til opgaven.

 

Administrationen vurderer, at en øget indsats for grønne indkøb bør indeholde:

  • En opnormering med flere grønne indkøbsrådgivere og projektledere til bæredygtige projekter, herunder offentlig-private innovationssamarbejder, tilknyttet indkøbsafdelingen
  • Kompetenceopbygning hos regionens indkøbskonsulenter og andre relevante medarbejdergrupper
  • En pulje til at dække risikoen for merpris, når der stilles grønne krav i udbud
  • En pulje til at igangsætte offentlig-private innovationssamarbejder, der kan være med til at rykke markedet

Indsatsen forventes på kort sigt at resultere i en beskeden (og ikke-målbar) CO2-reduktion via regionens indkøb. Men langt vigtigere, forventes indsatsen at kunne påbegynde en omstilling af hele organisationen, så regionen bliver i stand til – på langt sigt – at yde et langt større bidrag end i dag til reduktion af de globale CO2-udledninger. Yderligere forventes der gennem indsatsen opbygget værdifulde erfaringer med, hvordan vi kan definere og arbejde med grønne indkøb på en måde, så vi på langt sigt også kan følge og synliggøre vores fremskridt ift. CO2-reduktioner.

 

Klimakompensation for flyrejser

Hvis man vælger at finansiere grønne indkøb via klimakompensation på flyrejser, skal det besluttes, hvor stor en afgift man ønsker at pålægge flyrejserne. Hvis man vælger en lav afgift, vil forslaget give en mindre belastning af de afdelinger med mange tjenesterejser. Dette mindsker risikoen for modstand - men mindsker samtidig også afgiftens adfærdsregulerende effekt og puljens kapacitet til at generere CO2-reduktioner via grønne indkøb. Omvendt hvis man vælger en høj afgift.

 

I budgetforslaget om klimakompensation på flyrejser (bilag 2) beskrives to konkrete afgiftsniveauer, baseret på erfaringer fra andre aktører -  henholdsvis Københavns Kommune og Region Skåne.

 

Københavns Kommune kompenserer flytransport med en afgift på 124 kr. per udledt ton CO2 og den samlede årlig omkostning/indtægt er cirka 55.000 kr. som anvendes til træplantning i København. Hvis Region Hovedstaden anvendte 124 kr. per udledt ton CO2, så ville de samlede årlige omkostninger/indtægter i Region Hovedstaden beløbe sig til godt 1,2 mio. kr. 

 

Region Skåne anvender i deres ordning en afgift på 250 kr. for en enkelt indenrigsrejse, 500 kr. for en enkelt rejse inden for Europa og 1.000 kr. for en enkelt rejse til et andet kontinent.

Læner Region Hovedstaden sig op af skånemodellen, så ville de samlede omkostninger/indtægter i Region Hovedstaden blive cirka 5,8 mio. danske kr. om året.  Regnestykket er upræcist, fordi det nøjagtige antal mellemlandinger ikke entydigt fremgår af datamaterialet for regionens flyrejser.

 

Administrationen har i dette budgetforslag anvendt samme prissætning som Region Skåne, men understreger at det er et politisk valg, hvor afgiftsniveauet skal lægges. I ovenstående beregninger af puljens størrelse er kun tjenesterejser medregnet - ikke patientrejser.

 

Der udestår stadig en del afklaring i forhold til, hvordan en klimakompensation for flyrejser i praksis skal administreres; hvordan den skal beregnes, hvem der skal foretage beregningen og faktureringen osv. Dette vil blive afklaret nærmere frem mod et endeligt budgetforslag. Det skal også påpeges, at der muligvis først kan forventes en egentlig indtægt fra ordningen fra 2022 (som skitseret under "Forslagets konsekvenser" i bilag 2). Hvis det er tilfældet, vil indkøbsindsatsen forskubbe sig tilsvarende, sådan at den starter i 2022 i stedet for i 2021.

 

Der arbejdes i regionen allerede med reduktionstiltag i forhold til tjenesterejser, for eksempel at øge brugen af skypemøder samt at vælge direkte flyforbindelser, tog i stedet for fly og brændstofeffektive flyselskaber, eventuelt til merpris. CO2-udledningen fra flytransport forventes derfor over tid at blive mindre – på grund af reduktionstiltagene. Tilsvarende vil klimakompensation, som finansieringsinstrument, blive indskrænket med tiden. Derfor kan klimakompensation ikke ses som en varig kilde til at finansiere grønne indkøb, men snarere som en katalysator.

 

Det er administrationens indtryk, at man kan forvente nationale CO2-afgifter på flyrejser inden for en overskuelig fremtid. Politisk bør man derfor også forholde sig til, om den interne klimakompensation på flyrejser skal fortsætte, hvis der indføres CO2-afgifter på flyrejser på nationalt niveau.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes på baggrund af bilag 1 og 2, hvor stor en klimakompensation for flyrejser, der er ønskelig - med sigte på, at administrationen efterfølgende arbejder videre med budgetforslagene ud fra de politiske ønsker.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 28. april 2020. Budgetforslagene vil blive justeret efter drøftelsen og herefter indgå i udvalgets budgetproces på møderne i maj og juni måned.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Gitte Larsen.

JOURNALNUMMER

19074851

Bilag

Bilag 1: Udkast til budgetforslag grønne indkøb

Bilag 2: Udkast til budgetforslag klimakompensation

Bilag 3: MKU-mødesag om indkøb 26.11.2019 inkl. bilag

Bilag 4: MKU-mødesag om indkøb 14.01.2020 inkl. nyt bilag

2. Orienteringssag: Grønne hospitaler, innovation og medicinrester i spildevand

INDSTILLING

Administrationen indstiller overfor miljø- og klimaudvalget 

  1. at tage orientering om grønne hospitaler, innovation og medicinrester i spildevand til efterretning.
  2. at drøfte mulighederne for opskalering af anvendelsen af medicinposer.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning

BAGGRUND

En god ide hos en medarbejder i Region Hovedstaden er endt som et produkt, der er lanceret som det første af sin art i verden. Helle Bach Ølgaard McNulty, som er farmaceutisk chef på Region Hovedstadens Apotek, fik ideen til EcoMedicineCare - en toiletpose hvis formål er at opsamle kropsvæsker såsom urin, afføring og opkast fra medicinbehandlede patienter. Så det ikke ender i naturen.

 

Opfindelsen er blevet vel modtaget, men skalering og udbredelse af brugen kræver prioritering og finansiering.

SAGSFREMSTILLING

Kommunale spildevandsrensningsanlæg renser ikke effektivt for medicinrester, f.eks. røntgenkontrast middel, kemoterapi og antibiotika. Region Hovedstaden har udarbejdet en strategi for spildevandsrensning på hospitaler. Planen medfører, at der etableres decentral spildevandsrensning på de største hospitaler i regionen, fordi de har flest diagnosticerings- og behandlingstilbud med stærk medicin f.eks. mod kræft. Men patienter frigiver, afhængig af produktet, medicinrester via urin og afføring flere dage efter, at de er blevet behandlet eller undersøgt på hospitaler. Lokal spilde-vandsrensning på hospitalsmatriklerne kan således ikke opfange hele den miljøbelastende del af behandlingerne, og de eksisterende kommunale rensningsanlæg er ikke byggede til denne udfordring.

 

På den baggrund er en anden løsning aktuel. Nemlig opsamlingsanordninger som forhindrer at urin/afføring fra patienters toiletbesøg kommer i spildevandet, når de er kommet hjem eller på hospitaler, som ikke har decentral spildevandsrensning. De skadelige kemiske stoffer skal i stedet bortskaffes med dagrenovationen.

 

Dette initiativ er et ekstraordinært eksempel på, hvor meget det er muligt at udrette med en god ide og faglighed, gå-på-mod, hjælp fra andre og tro på, at én selv kan gøre forskel.

 

Helle Bach Ølgaard McNulty, som er farmaceutisk chef på Region Hovedstadens Apotek, fik for nogle år siden ideen til en toiletpose, som kan opsamle urin, afføring og opkast fra medicinbehandlede patienter, da en pårørende fik kræft. På grund af Helles faglige baggrund var hun bekendt med at kun godt 4 % af kemo- og andre medicinrester fra patienter bliver udskilt, mens patienterne er på hospitalet. Resten udskilles hjemme hos patienten og ender via kloakken og rensningsanlægget (som ikke renser for de fleste af stofferne) direkte i vandmiljøet. Undersøgelser peger på at disse stoffer udgør en miljø- og sundhedstrussel.

 

Det blev starten på et længere forløb, hvor Helle og hendes søn, Paul, som på det tidspunkt var designstuderende, i privat regi gik i gang med at udvikle på ideen med en toiletpose. Det hele kulminerede i juni i år, hvor den innovative toiletpose EcoMedicineCare blev introduceret på markedet.

 

Forinden havde initiativet været igennem flere faser. Tidligt i processen tog Helle kontakt til Center for Regional Udvikling, innovationsteamet og Tech Trans under Københavns Universitet. Det udviklede sig til et længere innovationsforløb, hvor Helle blandt andet deltog i regionens idekonkurrence. Ideen blev trykprøvet og til sidst fundet patentbar, da den var unik. Helle og Paul overdrog patentet til Apoteket. Efterfølgende lykkedes det at finde en kommerciel partner, som nu har sat posen i produktion.

 

Initiativet har fået en del medieopmærksomhed og var endvidere indstillet til Miljøprisen i Region Hovedstaden i 2019, hvor projektet var blandt de 3 nominerede til slutspurten.

 

Hvis anvendelsen af posen vinder udbredelse, er den potentielle miljøgavnlige effekt meget stor. De kemiske stoffer opsamles i toiletposen, som kan lukkes hermetisk og bortskaffes med dagrenovationen. Pt bruges posen obligatorisk på en onkologisk afdeling på Rigshospitalet.

 

Administrationen undersøger i øjeblikket, hvordan brugen af toiletposen kan udbredes. For at understøtte en mulig opskalering af anvendelse af toiletpposen, har administrationen bestilt en "Cost benefit-analyse af opsamlingsanordning for medicinrester ved kilden" for at kunne vurdere den miljømæssige gevinst op imod omkostningen ved en bredere indførelse af toiletposer for udvalgte patientgrupper.

 

Administrationen vil på mødet præsentere nogle foreløbige resultater fra cost benefit analysen. 

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget taget orientering om grønne hospitaler, innovation og medicinrester i spildevand til efterretning. Udvalget kan drøfte om orienteringen giver anledning til at bestille et budgetforslag fra administrationen med bud på skaleringsscenarier.

KOMMUNIKATION

Der er ikke planlagt særskilt kommunikation i forbindelse med cost benefit-analysen. Der har tidligere været en del medieopmærksomhed omkring den innovative opfindelse i forbindelse med lancering af produktet (eksempel vedlagt som bilag).

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelæggelse miljø- og klimaudvalget den 28. april 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Gitte Larsen

JOURNALNUMMER

20016617

Bilag

Bilag 1: Stop medicin spild - artikel i Pharma

Bilag 2: Præsentation 2

3. Beslutningssag: Handlingsplan 2020-2021 for den regionale udviklingsstrategi

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at miljø- og klimaudvalget overfor udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler:

  1. at godkende, at de tre indsatsområder under RUS-temaet: Klima og miljø i balance i 2020 og 2021 fokuseres - som beskrevet i indsatsbeskrivelsen - for følgende områder:
    • Reducering af klimaforandringerne og tilpasning til et ændret klima (bilag 1a og 1b)
    • Bedre anvendelse af ressourcer (bilag 2)
    • Sikring af grundvandet (bilag 3)
  2. at godkende, at indsatsbeskrivelserne indgår i handlingsplanen for 2020-2021 inden for RUS-temaet: Klima og miljø i balance
  3. at godkende, at der i 2020 og 2021 udmøntes midler afsat på budgettet til understøttelse af den regionale udviklingsstrategi til aktiviteter, der ligger inden for indsatsbeskrivelserne. 

POLITISK BEHANDLING

Anbefalet

BAGGRUND

Som supplement til den regionale udviklingsstrategi (RUS) udarbejdes toårige handlingsplaner, der skal være med til at omsætte strategien til konkret handling.

 

På udvalgsmødet den 25. februar havde udvalget en første drøftelse af mulige fokuseringer i handlingsplanen for 2020-2021 inden for RUS-temaet Klima og miljø i balance. Med afsæt i udvalgets drøftelser har administrationen udarbejdet et forslag til, hvordan regionens udviklingsindsats inden for Klima og miljø i balance kan fokuseres i 2020 og 2021.

 

Det er udvalget for forskning, innovation og uddannelse der, som ansvarligt udvalg for den regionale udviklingsstrategi, udarbejder den samlede handlingsplanen. Inden for de RUS-temaer der fagligt ligger under henholdsvis miljø- og klimaudvalget og trafikudvalgets ressort, sker det efter anbefaling fra det pågældende udvalg. Handlingsplanen forventes samlet forelagt til godkendelse i udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 26. maj 2020, forretningsudvalget d. 16. juni og regionsrådet d. 23. juni 2020.

SAGSFREMSTILLING

Den regionale udviklingsstrategi (RUS) understøttes af handlingsplaner for hhv. 2020-2021 og 2022-2023. Formålet med handlingsplanerne er bl.a. at:

  • fokusere regionens arbejde inden for de enkelte områder i RUS,
  • synliggøre overfor omverdenen, hvordan regionen arbejder med at omsætte de mere overordnede ambitioner i RUS til konkret handling samt at invitere til partnerskaber omkring konkrete indsatser,
  • sætte de overordnede rammer for hvordan de på budgettet afsatte midler til at understøtte RUS, skal udmøntes.

I første omgang fokuseres der på handlingsplanen for 2020-2021, og arbejdet er tilrettelagt således, at hvert af de fire temaer i RUS behandles af det respektive fagudvalg over to møder (februar og april).

 

Temaerne fordeler sig således på udvalg:

 

RUS-temaUdvalg
Klima og miljø i balanceKlima- og miljøudvalget
Effektiv og bæredygtig mobilitetTrafikudvalget
Uddannelse og kompetencer til fremtidenUdvalget for forskning, innovation og uddannelse
Nye muligheder for et sundt livUdvalget for forskning, innovation og uddannelse

 

Fokusering af RUS-temaet Klima og miljø i balance

I RUS er der opstillet tre ambitioner (indsatsområder) under temaet Klima & miljø i balance:

  • Bidrage til at reducere klimaforandringerne og tilpasning til et ændret klima
  • Medvirke til at anvende ressourcer bedre
  • Sikre grundvandet

Administrationen har, med afsæt i det materiale der blev præsenteret på udvalgsmødet i februar samt udvalgets efterfølgende drøftelse og input, udarbejdet forslag til en indsatsbeskrivelse for hvordan hvert af de tre indsatsområder med fordel, kan fokuseres i 2020-2021 (bilag 1-3).Der bygges i høj grad videre på resultater og gode erfaringer, der er opnået i eksisterende indsatser. Fx Energi på tværs hvor det er lykkedes at samle alle kommuner i hovedstadsregionen om en strategisk plan for energiomstillingen, som giver fælles retning og ramme for bl.a. kommunale indsatser/tiltag. Erfaringerne viser, at regionens rolle i den type projekter er helt afgørende for, at så mange parter samles om en fælles udvikling. Fokus er nu at få implementeret de mange tiltag, der ligger i planen. Ligeledes er der i indsatsbeskrivelserne også fokus på at opdyrke spirende nye og mere umodne områder, som fx energilagring, hvor fremtidig succes kræver, at der er nogle aktører, der går foran, selvom resultaterne kan være usikre.

 

Inden for rammerne af indsatsbeskrivelserne vil administrationen arbejde aktivt for at skabe partnerskaber med relevante aktører omkring konkrete projekter og tilvejebringelse af ekstern medfinansiering. Det er nødvendigt, da erfaringer viser at samarbejde med andre om fælles problemstillinger og mål, giver bedre løsninger og resultater. Og fordi regionen har begrænsede midler afsat til indsatser, der understøtter den regionale udviklingsstrategi. Vi er derfor i høj grad afhængig af, at vi lykkes med at få andre partnere med om bord, og at vores ansøgninger om supplerende finansiering hos fx EU-fonde og private danske fonde bliver imødekommet.

 

Derudover kan indsatsbeskrivelserne give inspiration til, hvordan man fra politisk side kan søge at påvirke eksempelvis landspolitiske dagsordner med henblik på at fremme regionens interesser inden for nuværende og eventuelt kommende opgaveområder.

 

Som led i administrationens videre arbejde med at samle indsatsbeskrivelserne for alle fire temaområder i RUS til en samlet handlingsplan, vil der ske en tekstmæssige gennemskrivning for at sikre ensartethed i materialet på tværs. Der vil således kunne ske ændringer i specifikke formuleringer, men den faglige ramme og foreslåede aktiviteter, vil være den samme som i de vedhæftede bilag. Derudover vil der blive arbejdet videre med layout og evt. tilføjet figurer, billeder o.lign.

 

Anvendelse af midler fra RUS-puljen

I hhv. 2020 og 2021 er der afsat 12,7 mio. kr. på budgettet til aktiviteter, der understøtter den regionale udviklingsstrategi. Midlerne skal dække regionens medfinansiering af alle de aktiviteter under handlingsplan 2020-2021, som regionsrådet måtte ønske at igangsætte, og som ikke finansieres på anden vis af fx øvrige budgetmidler eller sundhedsmidler. Administrationen vurderer, at der i 2020/2021 er behov for at udmønte midler inden for alle tre indsatsområder under RUS-temaet Klima og miljø i balance, som beskrevet i bilag 1-3.

 

Administrationen arbejder pt. på at finde en model for udmøntningen af RUS-midlerne, der både sikrer forhold som effekt, stor gearing af regionens egne midler og synlighed for regionen, og tilgodeser behovet for at igangsætte aktiviteter inden for flere af handlingsplanens områder.

 

Et forslag til hvordan midlerne konkret kan udmøntes forventes behandlet i udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 25. maj og forelægges efterfølgende regionsrådet til godkendelse samtidig med handlingsplanen d. 23. juni 2020 (forventeligt).

 

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen fastsættes den indholdsmæssige ramme, som udvalget anbefaler, at der arbejdes med i 2020-2021 under RUS-temaet Klima og miljø i balance, og hvortil der kan udmøntes midler afsat til aktiviteter, der undersøtter den regionale udviklingsstrategi. Anbefalingerne vil indgå i den samlede handlingsplan, som forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 26. maj 2020.

 

KOMMUNIKATION

Der planlægges en kommunikationsindsats i forbindelse med regionsrådets godkendelse af både RUS og Handlingsplan 2020-2021 ultimo juni. Både i form af en generel presseindsats og mere målrettet kommunikation i forhold til interessenter inden for de enkelte fagområder i RUS.

 

Derudover tænkes RUS'en understøttet af en hjemmeside, der vil indeholde oplysninger om alt fra analyser, igangværende projekter som regionen deltager i, nye indsatser der arbejdes på som led i handlingsplan 2020-2021 samt oplysninger til interesserede om, hvem man kan henvende sig til og hvordan man kan indgå partnerskab med regionen.

 

Både RUS og handlingsplanen vil komme til at ligge på hjemmesiden som elektroniske dokumenter, og vil ikke blive trykt som fysiske publikationer.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Miljø- og klimaudvalget beslutter input til RUS-handlingsplanen indenfor temaet Klima og miljø i balance på møde den 28. april 2020. På tilsvarende vis beslutter udvalget for forskning, innovation og uddannelse og trafikudvalget input til de øvrige RUS-temaer.

På møde den 25. maj forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse, som ansvarligt udvalg for RUS, et samlet udkast til Handlingsplan 2020-2021 med anbefalinger fra miljø- og klimaudvalget og trafikudvalget. Efterfølgende forelægges handlingsplanen forretningsudvalget d. 16. juni og regionsrådet til beslutning d. 23. juni 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovik Nielsen / Gitte Larsen

JOURNALNUMMER

20001104

Bilag

Bilag 1: Bilag 1a_Energiomstilling

Bilag 2: Bilag 1b_Klimatilpasning

Bilag 3: Bilag 2_CØ og ressourcer

Bilag 4: Bilag 3_Grundvand

Bilag 5: Præsentation 3

4. Orienteringssag: Opsamling på udvalgsdrøftelser om status på Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål

INDSTILLING

Administrationen indstiller overfor miljø- og klimaudvalget 

  1. at tage opsamling de politiske udvalgsdrøftelser af status på Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål til efterretning
  2. at tage status på involvering af regionens MED-organisation til efterretning, og
  3. at tage ændring af regionens miljøpris til verdensmålspris til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning

BAGGRUND

Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål er forankret i miljø- og klimaudvalget med involvering af alle stående udvalg og forretningsudvalget. 

 

I forbindelse med vedtagelsen af handlingsplanen d. 14. maj 2019 (bilag 1) har regionsrådet besluttet, at regionen årligt vil udarbejde en status på handlingsplanens fremdrift, for løbende at kunne vurdere og eventuelt justere på indsatserne. Regionens stående udvalg og forretningsudvalget har på møder i februar og marts 2020 drøftet status på handlingsplanen. 


Administrationen har siden vedtagelsen af handlingsplanen arbejdet med at forankre verdensmålsarbejdet i koncernen, blandt andet ved at involvere MED-organisationen samt ændre miljøprisen til en verdensmålspris. 

 

Administrationen vil præsenterer sagen med et oplæg på udvalgsmødet.

SAGSFREMSTILLING

Opsamling på udvalgsdrøftelser om status på handlingsplanen for FN's verdensmål
Miljø- og klimaudvalget vil på mødet få en opsamling fra de politiske udvalgsdrøftelser om status på handlingsplanen.

 

Involvering af regionens MED-organisation

Som led i forankringen og udviklingen af regionens arbejde med verdensmålene er det blandt andet besluttet at involvere MED-organisationen, da dette især blev efterspurgt igennem de politiske drøftelser i forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen.

Involveringen er begyndt med drøftelser i regionens øverste MED-udvalg (RMU) den 19. december 2019. Miljø- og klimaudvalget vil på mødet blive kort orienteret om drøftelserne. 

Næste skridt i processen er at involvere relevante VMU'er og LMU'er på regionens koncerncentre og hospitaler. 

 

Fra miljøpris til verdensmålspris

Administrationen har besluttet at ændre regionens nuværende miljøpris til en verdensmålspris. Der er allerede et stort overlap i forhold til miljøprisens sigte og verdensmålsarbejdet. Med ændringen af prisens titel, vil prisen i endnu højere grad give mulighed for at sætte fokus på koncernens indsats ift. at imødekomme ambitionerne i handlingsplanen for FN's verdensmål, og samtidig drage fordel af det eksisterende kommunikations set-up, som er skabt omkring prisen, til en større forankring af verdensmålsindsatsen.

 

KONSEKVENSER

Udvalget har taget regionens arbejde med handlingsplanen for FN's verdensmål til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 28. april 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Gitte Larsen

JOURNALNUMMER

20001719

Bilag

Bilag 1: Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål

Bilag 2: Præsentation 4

5. Orienteringssag: Fremme brug af genanvendelige materialer

INDSTILLING

Administrationen indstiller overfor miljø- og klimaudvalget

  • at status for initiativ til fremme af brugen af genanvendelige materialer tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning

BAGGRUND

Med denne orientering giver administrationen en kort status for udmøntningen af Initiativet: ”Fremme brugen af genanvendelige materialer som erstatning for jomfruelige råstoffer”.

Regionsrådet har med vedtagelse af budget 2020-2023 (side 118) den 5. november 2019, samt dagsorden for MKU af februar 2019 (sag 2) besluttet at bevillige 0,7 mio. kr. til hhv. Center for Ejendomme (CEJ) og til Center for Regional Udvikling (CRU).

 

SAGSFREMSTILLING

Initiativet skal ses på baggrund af prognose, som viser, at råstofforbruget vil stige i modstrid med FN verdensmål nr. 11 (Bæredygtige byer og lokalsamfund) og mål nr. 12 (Ansvarligt forbrug og produktion), hvilket tillige er i modstrid med Region Hovedstadens interesser som råstofmyndighed, bygherre og regional aktør for implementering af cirkulær økonomi og fremme brugen af sekundære råstoffer.

 

Initiativets overordnerede formål er at understøtte overgangen til cirkulær økonomi med særligt sigte på at fremme brugen af sekundære råstoffer (byggeaffald mv.) og reducere behovet for primære råstoffer (jomfrueligt sand og grus mv.).

I forhold til regionens egne byggerier har CEJ for 2020 planlagt tre indsatser som igangsættes i marts:  

 

  • Analyse af nedrivningsprojektet af Rockefeller Centret på Blegdamsvej ift. sekundære råstoffer (genanvendelse af materialer). Dette arbejde skal understøtte fremtidige udbud af nedrivninger og en fremtidig strategi ift. bæredygtigt byggeri for regionen.
  • Afdække Region Hovedstadens juridiske muligheder og begrænsninger ift. at benytte fx  sekundære råstoffer (genanvendelse af materialer) i byggerierne, f.eks. i forbindelse med udbud. Derudover afdække de juridiske rammer for genbrug af regionens egne materialer.
  • Indsamle viden om brugen af sekundære råstoffer (genanvendelse af materialer) og strategier for bæredygtigt byggeri i de øvrige regioner og evt. andre offentlige bygherre.

I forhold til formidling og fremme af bæredygtighed og genanvendelse planlægger CRU aktuelt tre indsatser:

 

  • Kobling mellem CEJ og CityLoops-projektet (se nedenfor) for overførsel af viden, resultater og værktøjer med sigte på fremme af cirkulær økonomi.
  • Formidling af viden og resultater til kommunerne og til byggesektoren generelt.
  • Pilotprojekt om kortlægning af karakter og mængde af sekundære ressourcer i et antal kommuner.

Initiativet kobler Region Hovedstadens bygherre-aktiviteter til det igangværende CityLoops-projekt, som i 2019 har opnået medfinansiering via EU (Horizon2020) og vedrører demonstrationsprojekter i Roskilde og Høje-Taastrup Kommune og med særligt fokus på genanvendelse af byggeaffald / sekundære råstoffer og overskudsjord.

 

KONSEKVENSER

Initiativet understøtter verdensmål nr. 11 (Bæredygtige byer og lokalsamfund) og mål nr. 12 (Ansvarligt forbrug og produktion.)

Orienteringen har ingen øvrige konsekvenser.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen har ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

ØKONOMI

Regionsrådet har med budget 2020-2023 besluttet at bevillige 0,7 mio. kr. til hhv. Center for Ejendomme og til Center for Regional Udvikling til et initiativ i 2020 for fremme af brugen af genanvendelige materialer mv.

KOMMUNIKATION

Viden og resultater forventes formidlet ved faglige møder mv. Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 28. april 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER

20019290

Bilag

Bilag 1: Præsentation 5

6. Orienteringssag: Råstofplan 2020

INDSTILLING

Administrationen indstiller overfor miljø- og klimaudvalget :

  1. at tage orienteringen om miljø- og fødevareklagenævnets afgørelse og dennes indflydelse på procesplanen til efterretning.
  2. at tage ny procesplan for Råstofplan 2020 til efterretning (bilag 2).

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning

BAGGRUND

Miljø- og klimaudvalget har på deres møder den 21. juni første gang fået forelagt den overordnede procesplan for udarbejdelse af Råstofplan 2020. Procesplanen med småjusteringer er efterfølgende blevet præsenteret på en række af udvalgets møder i forbindelse med iværksættelse af visse af processkridtene. Som miljø- og klimaudvalget og regionsrådet er blevet orienteret om, har Miljø- og Fødevareklagenævnet i afgørelse af den 20. december 2019, ophævet Råstofplan 2016 og hjemvist sagen til fornyet behandling. Administrationen har den 23. januar 2020 anmodet klagenævnet om en genoptagelse af sagen, men afventer fortsat nævnets afgørelse herom.

Nævnets afgørelse af den 20. december har påvirket procesplanen for Råstofplan 2020, som derfor skal tilpasses.  

SAGSFREMSTILLING

Med miljø- og fødevareklagenævnets afgørelse er det ikke muligt at fastholde den godkendte procesplan for udarbejdelse af Råstofplan 2020 (bilag 1). Administrationen fremlægger derfor en revideret procesplan (bilag 2) og skitserer de alternativer, der kan blive aktuelle, afhængig af miljø- og fødevareklagenævnet afgørelse af genoptagelsessagen.

Den reviderede procesplan indebærer, at den 8 ugers offentlige høring af forslaget til råstofplanen kommer til at forløbe fra den 23. september til den 18. november 2020. Som det fremgår af den reviderede procesplan, kan processen for vedtagelsen af Råstofplan 2020 desværre ikke undgå at løbe ind i 2021, hvilket ellers har været en målsætning.

 

Administrationen har den 23. januar 2020 fremsendt en anmodning om genoptagelse af sagen til miljø- og fødevareklagenævnet, da det er administrationens vurdering, at klagenævnets afgørelse er truffet på et forkert grundlag.

Klagenævnet er i gang med at sagsbehandle regionens genoptagelsesanmodning, men har ikke kunnet oplyse en afgørelsesdato til administrationen på forespørgsel herom.

 

Efter administrationens vurdering, er der tre mulige udfald af klagenævnets afgørelse i genoptagelsessagen:

  1. Klagenævnet kan beslutte ikke at genoptage sagen, og dermed er det nævnets afgørelse af den 20. december 2019 om at ophæve Råstofplan 2016 og hjemvise sagen til fornyet behandling, der fortsat er gældende.

Nævnet kan også beslutte, at der er grundlag for at genoptage sagen. Genoptagelse af sagen kan efter en konkret vurdering enten føre til, at:

  1. Nævnets oprindelige afgørelse af den 20. december 2019 fastholdes, eller at
  2. Afgørelsen ændres helt eller delvist, men således at Råstofplan 2016 opretholdes.

Hvis klagenævnet fastholder sin tidligere afgørelse om, at Råstofplan 2016 ophæves og hjemsendes til fornyet vurdering, og at der skal ske en miljøvurdering af de udlagte interesseområder i det omfang, det er muligt, skal planprocessen for Råstofplan 2020 udvides til også at omfatte en lovliggørelse af Råstofplan 2016. Det vil betyde, at den kommende plan kommer til at hedde Råstofplan 2016-2024, og at der skal udarbejdes afgrænsningsnotater/gennemgange af miljøforhold for i alt 13 interesseområder og 4 graveområder. For graveområderne kan der tages udgangspunkt i gennemgangene og miljøvurderingen fra Råstofplan 2016. I udarbejdelsen af Råstofplan 2020 har regionen dog inddraget en mere konkret miljøvurdering af eksempelvis sandsynligheden for at påvirke grundvandsressourcen, hvilket indebærer en udvidelse i forhold til miljøvurderingen gennemført i 2016. Dette vurderes at kunne foretages indenfor rammen af den reviderede procesplan (bilag 2).

 

Såfremt klagenævnet i forbindelse med genoptagelsen af sagen ændrer sin afgørelse og giver regionen medhold i, at regionen i Råstofplan 2016 har foretaget en tilstrækkelig miljøvurdering af de udlagte interesseområder, skal der ikke inddrages en lovliggørelse af Råstofplan 2016 i forhold til spørgsmålet om miljøvurdering af planen i processen for Råstofplan 2020.

Idet hele sagen genoptages, er det muligt, at nævnet vil behandle andre klagetemaer fra de oprindelige klager, der derved kan komme til at indgå i den nye afgørelse. Det er dog administrationens vurdering, at en følge af nævnets eventuelle afgørelse vedrørende disse klagetemaer vil kunne indarbejdes i den fremlagte procesplan (bilag 2), og at nævnets behandling af temaerne ikke vil føre til en ophævelse af Råstofplan 2016 i sin helhed.

 

Sagsanlæg

Der er en 6 måneders søgsmålsfrist for at anlægge sag mod klagenævnet over afgørelsen af den 20. december 2019, søgsmålsfristen udløber således den 20. juni 2020. Såfremt klagenævnet ikke har truffet afgørelse om genoptagelse inden udløbet af maj måned, skal regionen derfor tage stilling til eventuelt sagsanlæg i slutningen af maj. Administrationen vil i det tilfælde forelægge sagen for koncerndirektionen til beslutning og miljø- og klimaudvalget samt regionsrådet til efterfølgende orientering.

 

Betydning af klagenævnets afgørelse

Idet Råstofplan 2016 er blevet ophævet, er det på nuværende tidspunkt Råstofplan 2012, der er den gældende. Regionen informerer om dette på hjemmesiden. Det betyder i praksis, at Regionen ikke kan give nye tilladelser til råstofindvinding på grundlag af Råstofplan 2016. De tilladelser regionen allerede har givet på grundlag af Råstofplan 2016, og hvor den 6 måneders søgsmålsfrist er overstået, er gyldige.

KONSEKVENSER

Processen for udarbejdelse af Råstofplan 2020 vil komme til at løbe ind i 2021.

KOMMUNIKATION

Der er udarbejdet et presseberedskab til den aktuelle situation.

Regionen informerer om den ændrede procesplan på hjemmesiden.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 28. april, forretningsudvalget den 12. maj og regionsrådet den 19. maj 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen/Carsten Bagge Jensen

JOURNALNUMMER

17021398

Bilag

Bilag 1: Procesplan 21.06.18

Bilag 2: Procesplan revideret

Bilag 3: Præsentation 6

7. Orienteringssag: Regionernes fælles plan for generationsforureningerne

INDSTILLING

Administrationen indstiller overfor miljø- og klimaudvalget

  • at orienteringen om indholdet af Danske Regioners fælles plan for generationsforureningerne tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning

BAGGRUND

Miljøminister Lea Wermelin har i efteråret 2019 bedt regionerne om at samarbejde med Miljø- og Fødevareministeriet om en samlet plan for håndtering af generationsforureningerne. Danske Regioners Formandskab havde d. 31. januar et møde med Miljøministeren, hvor rammerne for planen blev drøftet. Den 6. marts sendte Formandskabet en samlet plan for håndtering af generationsforureningerne til Miljøministeren. Planen var forinden godkendt i Danske Regioners bestyrelse.

 

Miljø- og klimaudvalget har senest fået en orientering om regionernes udkast til en plan for generationsforureningerne på udvalgets møde d. 25. februar 2020. Denne sag orienterer om den endelige plan, som er fremsendt til Miljøministeren.

SAGSFREMSTILLING

Formålet med den fælles plan er at fremlægge Danske Regioners forslag til en samlet, realistisk plan for undersøgelse og oprensning af de 10 generationsforureninger, som vi i dag har kendskab til på landsplan. Planen er samtidig et forslag til, hvordan Danmark kan opfylde sine forpligtelser efter vandrammedirektivet i forhold til de syv af generationsforureningerne, der udgør en risiko i forhold til overfladevand.

 

Faseopdelt plan:
Planen lægger op til at opdele indsatsen i tre overlappende faser, hvor økonomien forhandles i henholdsvis 2020, 2023 og 2026. Den samlede økonomi for alle tre faser er vurderet at udgøre ca. 2,7 mia. kr.

 

Fase 1 strækker sig fra 2020 til 2026 og omfatter bl.a.:

  • Undersøgelser og forberedelse af afværgeforanstaltninger/oprensning på de tre grundvandstruende generationsforureninger i Region Hovedstaden – Lundtoftevej i Lyngby, Naverland i Albertslund og Vestergade 5 i Skuldelev
  • Oprensning på Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund i Region Midtjylland samt i Kærgård Klitplantage og Himmark Strand i Region Syddanmark

Fase 1 er vurderet at ville koste 740 millioner kr.

 

Fase 2 indledes i 2024 med hovedindsats frem til 2030 og omfatter:

  • Undersøgelser og forberedelser af afværge på Collstropgrunden i Region Hovedstaden samt på Cheminovas nuværende fabriksgrund i Region Midtjylland
  • Oprensning på Lundtoftevej, Naverland og Vestergade i Region Hovedstaden samt på den tidligere fabriksgrund i Grindsted

Fase 2 er vurderet at ville koste ca. 760 millioner kr. Der er tale om et usikkert skøn, som kan opgøres mere præcist, når det forberedende arbejde i fase 1 er afsluttet.

 

Fase 3 strækker sig fra 2026 til ca. 2032 og omfatter:

  • Oprensning på Collstropgrunden og på Cheminovas nuværende fabriksgrund

Udgifterne til fase 3 er på nuværende tidspunkt vurderet til ca. 1,2 mia. kr. Der er tale om et usikkert skøn, som kan opgøres mere præcist, når det forberedende arbejde i fase 2 er afsluttet.

 

Som det fremgår af ovenstående, tager planen gennem faseopdelingen hensyn til, at der for flere af forureningerne skal være tid til forundersøgelser og projektering før selve oprensningen kan gå i gang. Dette gælder bl.a. for de 4 generationsforureninger i Region Hovedstaden. Det skal imidlertid understreges, at selvom der er en tidsmæssig prioritering, anser regionerne alle 10 generationsforureninger som lige vigtige.

 

Miljøministerens umiddelbare reaktion på regionernes plan:
Miljøministeren har i udtalelser til Lemvig Folkeblad (11. marts 2020) og Politiken (14. april 2020) givet udtryk for, at regionernes plan mangler en prioritering af de 10 generationsforureninger i forhold til hinanden og i forhold til de øvrige ca. 37.000 jordforureninger i Danmark. Ministeren ønsker m.a.o. en prioritering af, hvor akutte generationsforureningerne er i forhold til alle de jordforureninger, som truer menneskers sundhed, grundvandet eller vandmiljøet. Miljøministeren ønsker disse spørgsmål besvaret før en egentlig drøftelse om økonomi mv.

 

Formanden for Danske Regioner Stephanie Lose udtaler til Lemvig Folkeblad (11. marts 2020), at hun ikke mener, at regionerne fik til opgave at prioritere generationsforureningerne i forhold til de mange øvrige jordforureninger. Stephanie Lose afviser, at der mangler svar på centrale oplysninger for at sætte gang i første fase af planen.

 

I et indlæg i Altinget Miljø d. 17. april 2020 skriver formanden for Danske Regioners Udvalg for Miljø og Ressourcer Heino Knudsen bl.a., at regionerne er meget bevidste om, at 2,7 milliarder er rigtig mange penge, men med den faseopdelte plan sikrer regionerne, at pengene skal investeres over relativ lang tid. Samtidig beskriver planen hvordan vi for ca. 740 millioner kroner kan få sat den største store indsats i værk. Heino Knudsen gør desuden opmærksom på, at syv ud af de 10 generations-forureninger udgør en trussel overfor vandmiljøet og at beskyttelse af vandmiljøet er en ny opgave for regionerne, som der endnu ikke er fulgt penge med.


Generationsforureningerne og Vandrammedirektivet:
Som nævnt udgør syv af de 10 generationsforureninger en risiko ift. vandmiljøet – dvs. overfladevand og natur (én af disse ligger i Region Hovedstaden – nemlig Collstrop grunden ved Esrum Sø).

 

Beskyttelse af overfladevand mod jordforurening blev ved en lovændring tildelt regionerne i 2014 - med et løfte om, at forhandling af ressourcerne til denne nye opgave ville finde sted i 2019 (disse forhandlinger er endnu ikke afsluttede og omfatter i øvrigt ikke de syv generationsforureninger med risiko for overfladevand). Overfladevandet skal bl.a. beskyttes mod jordforurening for at Danmark kan leve op til EU´s Vandrammedirektiv. Vandrammedirektivets krav skal som udgangspunkt efterleves i den kommende tredje vandplanperiode fra 2021-2027.

 

Det er Miljø- og Fødevareministeriet, som er ansvarlige for at sætte niveauet for målopfyldelse ift. Vandrammedirektivet i den kommende vandplanperiode. Regionerne skal derefter gennemføre de undersøgelser og oprensninger, som er nødvendige for at sikre målopfyldelsen.

 

De syv generationsforureninger, som udgør en risiko ift. overfladevand skal derfor ikke prioriteres i forhold til alle andre jordforureninger og det er derfor heller ikke regionernes opgave at prioritere mellem de generationsforureninger, som udgør en risiko for overfladevand og de, som udgør en risiko for grundvand.

 

Regionernes plan for generationsforureningerne giver et bud på, hvilke tiltag, der er nødvendige for at eliminere risici fra generationsforureninger ift. overfladevand - og dermed for opfyldelse af Vand-rammedirektivet for så vidt angår generationsforureningerne. Hvis Miljø- og Fødevareministeriet har et andet ambitionsniveau for målopfyldelsen, kan den videre diskussion af prioritering tage udgangspunkt heri, når regionerne kender dette ambitionsniveau.

 

Generationsforureningerne og grundvandsbeskyttelsen:
Det er som sagt kun tre af de 10 generationsforureninger, som udgør en risiko ift. grundvandet. Disse tre generationsforureninger ligger i Region Hovedstaden. Som bekendt er der et stort behov for rent drikkevand i hovedstadsområdet både nu og i fremtiden. Det er derfor også vigtigt med en indsats i forhold til disse tre generationsforureninger. Omkostningerne til oprensning af de tre grundvandstruende generationsforureninger i Region Hovedstaden har en sådan størrelse, at de ikke vil kunne gennemføres indenfor de normale budgetter, uden at det går ud over regionens øvrige indsats på jordforureningsområdet.

 

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen tager udvalget status for forhandlingerne med staten om generationsforureningerne til efterretning.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv risici.

Hvis regionerne pålægges at oprense generationsforureninger, uden at der ydes tilstrækkelig finansiering hertil, vil regionernes samlede opgaveløsning på jordforureningsområdet bliver forringet. Dette skyldes, at indsatsen ift. generationsforureningerne i så fald vil trække ressourcer ud af regionernes øvrige opgaver med bl.a. at beskytte grundvandet og borgernes sundhed mod de mange andre jordforureninger.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Udvalget vil, når administrationen skønner det nødvendigt, og mindst én gang årligt blive orienteret om status for indsatsen på Region Hovedstadens generationsforureninger.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen/Carsten Bagge Jensen 

JOURNALNUMMER

20008533

Bilag

Bilag 1: Præsentation 7

8. Eventuelt

Eventuelt

Tomt indhold

Miljø- og klimaudvalget - meddelelser

Punkter på dagsordenen

  1. Meddelelser - Årsplan
  2. Meddelelser - Greater Copenhagen handlingplan
  3. Meddelelser - Affald og Ressourcer på Tværs
  4. Meddelelser - Brevveksling med miljøministeren om klimatilpasning

Medlemmer

  • Charlotte Holtermann: Deltog
  • Stinus Lindgreen: Deltog
  • Peter Westermann: Deltog
  • Kim Rockhill: Deltog
  • Randi Mondorf: Deltog
  • Özkan Kocak: Deltog
  • Tormod Olsen: Deltog

1. Meddelelser - Årsplan

Meddelelser

Årsplanen for emner til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.

Journalnummer

19035508

Bilag

Bilag 1: Årsplan MKU 2020

2. Meddelelser - Greater Copenhagen handlingplan

Meddelelser

Greater Copenhagens bestyrelse har vedtaget en handlingsplan for 2020-21. Handlingsplanen sætter rammerne for aktiviteterne i Greater Copenhagen og bidrager til den overordnede vision om bæredygtig vækst og erhvervsudvikling i metropolregionen.

Greater Copenhagens fire politiske chartre danner rygraden for handlingsplanens fire strategiske indsatsområder. Der er tilknyttet medlemsdrevne arbejdsgrupper til indsatsområderne. Indsatsområderne er:

  • Et Sammenhængende Arbejdsmarked – Arbejdsmarkedscharteret
  • Greater Copenhagen Green - Grønt Charter (forventes vedtaget i oktober 2020)
  • Infrastruktur og Mobilitet - Trafikcharter
  • Digital Udvikling – Gigabitcharter

I forhold til det grønne område er fokus at få udarbejdet et grønt charter, der fastslår Greater Copenhagens vision på det grønne område.

Greater Copenhagen handlingsplanen forelægges til udvalgets orientering.

Journalnummer

19065447

Bilag

Bilag 1: Greater Copenhagen Handlingsplan 2020-21

3. Meddelelser - Affald og Ressourcer på Tværs

Meddelelser

På miljø- og klimaudvalgets møde den 29. oktober 2019 blev udvalget introduceret til helt nye resultater og konklusioner fra en ressourcestrøms- analyse, hvor regionens affaldsstrømme for både husholdninger og erhverv er kortlagt. Rapporten er nu endelig publiceret.

 

Sammenfatning fra Rapporten:

Affald og Ressourcer på Tværs er et treårigt projekt, der har til formål at undersøge hovedstadsregionens affaldssystem og identificere nye muligheder for samarbejde og innovation samt fostre et stærkere netværk blandt interessenter i affaldssystemet. Projektets mål er at udarbejde et roadmap for en omstilling af det regionale affaldssystem til et cirkulært system.

 

Formålet med nærværende analyse  er  at  kortlægge og analysere regionens materialestrømme samt at identificere såkaldte affaldshotspots i regionens affaldssystem. De identificerede hotspots vil danne grundlaget for de kommende to års arbejde i Affald og Ressourcer på Tværs, hvor projektledelsen og partnerne vil afdække potentialer og afsøge cirkulære tiltag inden for disse.

 

Analysen

For at tegne et bredt og nuanceret billede af hovedstadsregionens affaldssystem indledes rapporten med at definere den cirkulære økonomi samt den socioøkonomiske og politiske kontekst, som en omstilling til cirkulær økonomi skal passe ind i. Derefter beskrives en historisk udvikling af det danske affaldssystem.

 

Analysen af den regionale kontekst viser, at selvom hovedstadsregionen har sat ambitiøse  mål  og historisk har markeret sig som en frontløber inden for bæredygtighed, er den endnu langt fra at være cirkulær. Grundlæggende handler den cirkulære økonomi om at reducere (over)forbruget af begrænsede ressourcer, og på det område må regionen siges at klare sig knapt så godt. Trods usikkerhed i de europæiske statistikker, er det tydeligt, at danskerne har et af de største ressourceforbrug i Europa og producerer en meget høj mængde af affald per indbygger, der tenderer en EU- rekord.

 

Der er således behov for et paradigmeskifte i affaldssektoren og resten af den regionale økonomi, hvor man som udgangspunkt spørger sig selv: “Hvordan kan vi undgå, at dette overhovedet ender som affald? Og får vi genanvendt affaldet til sekundære materialer af en kvalitet, som faktisk efterspørges og dermed substituerer brugen af primære råstoffer?”. Et resolut skifte til affaldsreduktion udfordrer de nuværende forretningsmodeller i affaldssystemet, men er absolut nødvendigt for at løse den underliggende udfordring.

 

Gennem brugen af materialestrømsanalyser samt adskillige mindre undersøgelser af vigtige affaldsfraktioner tegnes et mere kvantitativt billede af affaldssystemet. Der fremgår det blandt andet, at selvom en borger i hovedstadsregionen tjener omkring 35.000 kroner mere om året end det nationale gennemsnit, har regionen den laveste produktion af husholdningsaffald per indbygger sammenlignet med resten af landet.

 

Omkring en tredjedel af de 1.3 millioner ton affald i regionen er restaffald, og bliver dermed forbrœndt med energiudnyttelse. En tredjedel af restaffaldet - omkring 1 ton - estimeres at være madaffald, og trods de seneste års initiativer for at mindske madspild er godt halvdelen af madaffaldet stadig reelt madspild.

 

Med det formål at nuancere betragtningerne om hvilke affaldsstrømme, der er de vigtigste, ser rapportens afsluttende analytiske afsnit på det miljømæssige fodaftryk af affaldsfraktionerne. Her ses blandt andet, at selvom elektronikaffald er en relativt lille affaldsstrøm, har den et massivt miljømæssigt fodaftryk. Desuden ser analysen på, hvilke materialer, der giver den største miljøbesparelse per kilo, der genanvendes, relativt til at anvende nye materialer. Her er det blandt andet tydeligt, at metal og biomasse leder til markante besparelser og derfor bør prioriteres.

 

Den fulde rapport kan læses på regionens hjemmeside - https://www.regionh.dk/til-fagfolk/miljoe/en-groennere-region/cirkulaer-oekonomi/PublishingImages/Sider/Affald-og-Ressourcer-på-Tværs/ART_Rapport_Cirkulaere-Muligheder-i-Affaldssystemet_Februar-2020.pd.pdf

Journalnummer

17015765

4. Meddelelser - Brevveksling med miljøministeren om klimatilpasning

Meddelelser

Miljøminister Lea Wermelin opfordrerde i en pressemeddelelse den 2. marts Kommunernes Landsforening og borgmestre, som er ramt af de aktuelle oversvømmelser til at komme med forslag til regeringens plan for klimatilpasning (https://mfvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/miljoeministeren-klimaramte-kommuners-forslag-skal-paa-bordet/?utm_campaign=miljministeren-klimaramte-kommuners-forslag-skal-p-bordet&utm_medium=email&utm_source=fvm_nyhedsmail).

 

Region Hovedstaden greb også invitationen og regionsrådsformanden Sophie Hæstorp Andersen og udvalgsformand Kim Rockhill var således afsender på en invitation til dialog om regionernes erfaring i forbindelse med de regionale udviklingsindsatser indenfor klimatilpasning (bilag 1).

 

Miljøministeren har netop kvitteret for regionens henvendelse med interesse for at inddrage regionens erfaringer i det videre arbejde med at styrke den samlede indsats for et klimasikret Danmark (bilag 2).

 

Tidspunktet for et møde afklares først når covid-19 situationen tillader det.

Journalnummer

20017283

Bilag

Bilag 1: Brev til Miljøminister 10.3.2020

Bilag 2: Miljøminister Lea Wermelins svar på henvendelse af 10. marts 2020


Redaktør