Møde i social- og psykiatriudvalget 25. august 2021

Udvalg Ikon
Social- og Psykiatriudvalget
Tidspunkt Ikon
Dato: 25-08-2021
Tid: 15:00 - 17:00
Sted

​Reginsgården, H2


Referat

Punkter på dagsordenen

  1. Drøftelse: Social- og psykiatriudvalgets evaluering af sit arbejde i valgperioden
  2. Orientering: Afrapportering af social- og psykiatriudvalgets pulje til tværsektorielle samarbejder
  3. Orientering: Indsatser for selvmordstruede borgere i Region Hovedstaden
  4. Orientering: Status på samarbejdet med Københavns Kommune om en tværsektoriel udsatteenhed
  5. Orientering: Ny overenskomst for almen praksis
  6. Orientering: Budgetopfølgning vedrørende Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery
  7. Orientering: Budgetopfølgning vedrørende styrket botilbudsbetjening for unge
  8. Orientering: Budgetopfølgning vedrørende øget ambulant kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien
  9. Beslutning: Status for arbejdet med Nordstjernen (nye rammer for Børne- og Ungdomspsykiatrien) og beslutning om økonomi og finansiering m.v.
  10. Eventuelt

Medlemmer

  • Susanne Due Kristensen: Deltog (Deltog ikke i behandlingen af sagerne pkt. 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7)
  • Martin Schepelern: Deltog
  • Henrik Thorup: Afbud
  • Karsten Skawbo-Jensen: Afbud
  • Maria Gudme: Deltog
  • Marianne Frederik: Deltog
  • Niels Høiby: Afbud
  • Bodil Kornbek: Deltog
  • Stine Roldgaard: Deltog

1. Drøftelse: Social- og psykiatriudvalgets evaluering af sit arbejde i valgperioden

INDSTILLING

Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:

  • At udvalgets medlemmer drøfter oplevelser og erfaringer med arbejdet i udvalget mhp. at det kan indgå i en samlet evaluering af det politiske arbejde i denne valgperiode.

Administrationen bemærker, at der parallelt lægges en drøftelsessag i alle udvalg, så fokus her er kun på social- og psykiatriudvalgets arbejde.

POLITISK BEHANDLING

Drøftet. 

Susanne Due Kristensen (A), Henrik Thorup (O), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling.

 

BAGGRUND

Administrationen gennemfører på baggrund af ønske fra partierne en intern evaluering af det politiske udvalgsarbejde og arbejdsform, der præsenteres for gruppeformandskredsen inden regionalvalget. 

Evalueringen består både af en kort skriftlig spørgeskemaundersøgelse til alle regionsrådsmedlemmer og af udvalgenes egne mundtlige evalueringsdrøftelser af det politiske arbejde og samarbejde. I forbindelse med afslutningen af opgaveudvalgenes arbejde er der også foretaget en evaluering af erfaringerne med den nye arbejdsform. Dette vil også indgå i den samlede evaluering af det politiske arbejde. Regionsrådet nedsatte i valgperioden en "skabelon-arbejdsgruppe", der havde til formål at komme med anbefalinger til gode politiske sager og processer. Arbejdsgruppen vil blive indkaldt til et afsluttende møde mhp. at give administrationen feedback på, hvad der fungerer bedre, og hvor der fortsat er forbedringspotentiale.

I denne sag lægges der op til, at social- og psykiatriudvalget på mødet drøfter refleksioner og opmærksomhedspunkter i udvalgets eget arbejde i denne periode med afsæt i de temaer og spørgsmål, der er formuleret i sagen. Formand for social- og psykiatriudvalget Susanne Due Kristensen faciliterer drøftelsen på mødet og chefkonsulent Iben Fibiger fra Center for Politik og Kommunikation overværer drøftelsen med henblik på videre opfølgning. 

SAGSFREMSTILLING

Som en del af afslutningen af denne periodes politiske arbejde er der planlagt en opfølgning på, hvordan forretningsudvalget og de stående udvalg har oplevet arbejdet i udvalgene. Formålet med drøftelsen er at få et samlet indtryk af gode og dårlige erfaringer fra udvalgsarbejdet, som kan bæres ind i de kommende forberedelser af en ny valgperiode. Administrationen har derfor sat et punkt på dagsordenen på et møde i august/september i alle seks stående udvalg og forretningsudvalget. Udvalgets drøftelser kan være med til at kvalificere og supplere de individuelle skriftlige tilbagemeldinger fra rådsmedlemmerne.

 

Eksempler på temaer og spørgsmål det er relevant at følge op på:

Spørgsmål 1: Hvordan opleves udvalgsdagsordenerne?

  • Hvordan opleves udvalgsarbejdet? (fx timing af sagerne, tidlig og tilstrækkelig involvering, er de sager, der bruges tid på, i overensstemmelse med udvalgets formål)
  • Er dagsordenen til møderne tilstrækkelig tung? (For få eller for mange vigtige opgaver/sager).
  • Er der en tilstrækkelig balance mellem at komme i dybden i forhold til i bredden i forhold til udvalgets behandling af dets arbejdsopgaver? Er der tid til reel politisk behandling?

Spørgsmål 2: Hvordan oplever I det politiske arbejde og samarbejde i udvalget mere generelt? 

  • Hvordan opleves fokus i udvalget, herunder snitflader til andre udvalg og opgaveudvalg.
  • Er I som udvalgsmedlemmerne tilstrækkeligt forberedt til møderne? Hvordan opleves mødeledelsen?
  • Hvordan fungerer inddragelsen af relevante interessenter? Er der klar fornemmelse af hvornår og hvordan der skal ske borger- og interessentinddragelse?
  • Hvad er jeres oplevelse af samarbejde med administrationen i relation til sekretariatsbetjening af udvalgsarbejdet?
  • Hvad er jeres oplevelse af samarbejde og koordination på tværs af udvalg?

Spørgsmål 3: Hvordan opleves udvalgenes mulighed for at være politikudviklende?

  • Er arbejdet tilrettelagt, så der er rum for politiske drøftelser og prioriteringer?
  • Er der beskrevet muligheder for politiske valg i sagsfremstillingen?
  • Hvad er jeres erfaringer med udvalgets indspil af forslag til budgetprocessen?

Spørgsmål 4: Hvad er jeres oplevelse af foretræder på udvalgsmøder?

  • Er foretræderne fx med til at oplyse en sag, tilføre nye/andre perspektiver eller fungerer de som inspiration?
  • Er der forslag til en anden tilgang til, hvordan borgerne kan være i dialog med udvalgsmedlemmer uden det behøver være i form af foretræder?

Spørgsmål 5: Hvordan opleves selve afholdelsen af udvalgsmøderne?

  • Hvad er jeres oplevelse med at afholde møderne på andre lokationer end Regionsgården?
  • Hvad har været jeres erfaring med at afholde virtuelle udvalgsmøder? 

KONSEKVENSER

Social- og psykiatriudvalgets drøftelse af oplevelser og erfaringer med det politiske arbejde i udvalget vil sammen med de øvrige evalueringsaktiviteter indgå i de videre administrative og politiske forberedelser af konstitueringen af et nyt regionsråd efter regionalvalget.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse/ Iben Fibiger

JOURNALNUMMER

21047939

2. Orientering: Afrapportering af social- og psykiatriudvalgets pulje til tværsektorielle samarbejder

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at social- og psykiatriudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

  • At tage orienteringen om udmøntningen af social- og psykiatriudvalgets pulje til tværsektorielle samarbejder til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Susanne Due Kristensen (A), Henrik Thorup (O), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Siden 2019 har social- og psykiatriudvalget på vegne af regionsrådet årligt uddelt midler fra udvalgets pulje til tværsektorielle samarbejder, der har til formål at styrke samarbejdet mellem region, kommuner og civilsamfund på psykiatriområdet.

Hovedparten af projekterne, der fik bevilget midler til projekter i 2019 og 2020, er nu afsluttet. Social- og psykiatriudvalget drøftede derfor på udvalgsmødet den 26. maj 2021 effekt og resultater af udvalgets pulje til tværsektorielle samarbejder. I den forbindelse ønsker social- og psykiatriudvalget at orientere forretningsudvalget og regionsrådet om de projekter, som udvalget har støttet med midler fra puljen. 

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet har afsat en pulje på tre mio. kr. til samarbejdsprojekter med kommuner og civilsamfund inden for psykiatriområdet. Puljen skal sikre en mere sammenhængende psykiatri og nedbryde barrierer på tværs af sektorovergange, så der skabes netværk og dialog mellem Region Hovedstadens Psykiatri, kommuner og civilsamfund. Projekterne skal udover at fremme samarbejder på tværs, udvikle nye løsningsforslag i relation til konkrete problemstillinger, som kan forebygge og fremme (livs-)kvaliteten og sammenhængen i patientforløbet (se puljeopslaget i bilag 1).

Det er social- og psykiatriudvalget der, efter delegation fra regionsrådet, behandler ansøgningerne og udmønter puljen. Puljen var i 2019 på 2 mio. kr., i 2020 på 3,5 mio. kr. og i 2021 og fremefter på 3,0 mio. kr. årligt. Regionsrådet har ud af puljen reserveret 0,5 mio. kr. årligt til et samarbejdsprojekt med det anonyme rådgivningstilbud Headspace, der henvender sig til unge mellem 12 og 25 år. Herefter er der 2,5 mio. kr. i puljen at uddele hvert år.

Social- og psykiatriudvalget har uddelt midler tre gange:

  • 2019: 1,5 mio. kr. uddelt til fire projekter. (I alt havde seks projekter ansøgt om ca. 3,9 mio. kr.)
  • 2020: 3 mio. kr. uddelt til syv projekter. (I alt havde de syv projekter ansøgt om ca. 3,15 mio. kr.)
  • 2021: 2,5 mio. kr. uddelt til ni projekter. (I alt havde 15 projekter ansøgt om ca. 6,4 mio. kr.)

Alle bevillinger er etårige, og samtlige projekter fra 2019 er afsluttede. Enkelte projekter fra 2020 har på grund af COVID-19 fået overført midler til aktiviteter til 2021. Projekterne i 2021 er stadig i gang. Social- og psykiatriudvalget drøftede den 26. maj 2021 effekt og resultater af de projekter, som i 2019 og 2020 har fået bevilget midler fra puljen. Udvalget så med stor tilfredshed på de evalueringer og statusrapporter, som projekterne havde sendt til mødet. Næste ansøgningsfrist er den 22. oktober 2021, hvor der uddeles midler for 2022. 

Bilag 2 er en oversigt over de projekter, der har fået bevilget midler til projekter i 2019, 2020 og 2021. Social- og psykiatriudvalget ønsker med bilag 2 at orientere forretningsudvalget og regionsrådet om de mange projekter og indsatser, der er blevet iværksat på baggrund af midler fra puljen.

Liste over projekter, der beskrives i bilag 2:

Projekter 2019 (bevilget 22.05.2019)

Projekt

Ansøger

Bevilget beløb

Empowerment for mennesker i psykiatrisk behandling gennem stærke læsende fællesskaber

Læseforeningen

273.585 kr.

Pårørendesamarbejde og -støtte til fremme af en mere sammenhængende psykiatri

SIND Hovedstaden

531.412 kr.

Fælles systematisk styrkelse af kronisk psykisk syge borgere

Hillerød Kommune

500.000 kr.

Litteratur som recoverystrategi

Psykiatrisk Center Sct. Hans

195.000 kr.

Total

1.499.997 kr.

Projekter 2020 (bevilget 27.11.2019)

Projekt

Ansøger

Bevilget beløb

REWRITE: Skrivegrupper som recovery-orienteret brobygning mellem psykiatri og civilsamfund

Foreningen for Kunst og Mental Sundhed

481.049 kr.

Udbredelse og forankring af peers til mennesker med psykiske lidelse i Hillerød

Hillerød Kommune

340.814 kr.

Brobygning og kontinuitet i psykiatrisk behandling for mennesker på gaden

Kirkens Korshær

465.422 kr.

Tre deltidsansatte peer-medarbejdere til Maskine Maskine Amager

Maskine Maskine Amager

497.979 kr.

Frivillige på døgnafsnit

Psykiatrisk Center Amager

405.000 kr.

Tværsektorielt pårørendesamarbejde i en mere sammenhængende psykiatri - fase 2

SIND Hovedstaden og Bedre Psykiatri

585.280 kr.

Ung i psykiatrien

Ungdommens Røde Kors

224.456 kr.

Total

3.000.000 kr.

Projekter 2021 (bevilget 25.11.2019)

Projekt

Ansøger

Bevilget beløb

Brobygning og kontinuitet i psykiatrisk behandling for mennesker på gaden (II)

Kirkens Korshær

482.646 kr.

Byg bro til en bedre hverdag

Lille Skole for Voksne

294.000 kr.

Frivillige på døgnafsnit

Psykiatrisk Center Amager

220.000 kr.

Grønne broer mellem region, kommune og civilsamfund

WeShelter

428.000 kr.

Helt i eget liv - brobygning mellem sygdom og hverdagsliv

Outsideren

300.000 kr.

Litteratur som recoverystrategi

Psykiatrisk Center Sct. Hans

195.000 kr.

Læsefællesskaber som brobygning og empowerment for mennesker i psykiatrisk behandling

Læseforeningen

300.000 kr.

Udvikling og formidling af MMAs erfaringskatalog

Maskine Maskine Amager

200.000 kr.

Unge voksne i psykiatrien

Ungdommens Røde Kors

80.000 kr.

Total

2.499.646 kr.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om udmøntningen af social- og psykiatriudvalgets pulje til tværsektorielle samarbejder til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. august 2021, forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Lise Graae / Marianne Bjørnø Banke

JOURNALNUMMER

19039936

Bilag

Bilag 1: Opslag til social- og psykiatriudvalgets pulje til samarbejdsprojekter med kommuner og civilsamfund på psykiatriområdet 2022

Bilag 2: Oversigt over bevillinger fra SPUs tværsektorielle pulje 2019, 2020 og 2021

3. Orientering: Indsatser for selvmordstruede borgere i Region Hovedstaden

INDSTILLING

Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:

  • At orienteringen om Region Hovedstadens indsatser for selvmordstruede borgere tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning, idet udvalget samtidig noterer sig, at der er taget initiativ til et mere formaliseret samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri og de større og anonyme rådgivningslinier i Region Hovedstaden, herunder Livslinien.

Susanne Due Kristensen (A), Henrik Thorup (O), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Social- og psykiatriudvalget behandlede på møde den 21. juni en sag om temaet "Lighed i Sundhed" fra Treårsplan 2020-2022. Sagen havde fokus på styrkelse af indsatsen for mennesker med samtidig psykisk og somatisk sygdom, den enkeltes sundhed og selvmordsforebyggelse. Til mødet holdt professor og overlæge Merete Nordentoft et oplæg om selvmordsforebyggelse. Foranlediget af drøftelserne og oplægget bad social- og psykiatriudvalget om at få forelagt en opfølgende sag om regionens indsats overfor borgere, som er selvmordstruede. Indsatserne er beskrevet i nærværende sag.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstadens indsatser for selvmordstruede borgere er beskrevet i bilag 1. Der er i Region Hovedstaden, såvel som i de fire øvrige regioner, etableret et Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse. Centeret blev etableret pr. 1. oktober 2009 i et samarbejde mellem Psykiatrisk Center Bispebjerg og Psykiatrisk Center Amager og er et gratis tilbud til alle, der har forsøgt at begå selvmord eller har overvejet det. Der er ansat både psykologer, sygeplejersker og socialrådgivere i kompetencecenteret samt tilknyttet en læge med speciale i psykiatri. 

Borgere kan henvises til Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse fra almen praksis eller fra et af Region Hovedstadens Psykiatris centre. Borgerne vil herefter blive tilbudt en indledende samtale med henblik på at afklare, hvilken hjælp der passer bedst til borgeren. Tilbuddet er ikke omfattet af udredningsretten, men da der kan være tale om akutte livstruende situationer tilbydes selvmordtruede alt efter behov tid samme dag eller dagen efter. Ved  behov vil et forløb på Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse blive afsluttet med en henvisning til behandling eller støtte et andet sted. 

Kompetencecentret tilbyder også rådgivning og støtte til pårørende. Omfanget af denne rådgivning afhænger af behov samt problematikkens karakter. 
 

Tilbud til borgere fra 18 år
Kompetencecenteret tilbyder kortere individuelle behandlingsforløb til unge og voksne over 18 år med samtaler, støtte og rådgivning. Centeret lægger vægt på, at borgerne kan komme i behandling hurtigst muligt uden unødig ventetid. 

En af behandlingsformerne er individuelle korterevarende psykoterapeutiske forløb, der som oftest består af 3-10 samtaler med en psykolog med fokus på selvmordsproblematikken. Der er samtidig mulighed for hjemmebesøg, som varetages af en sygeplejerske og socialrådgiver. Centeret hjælper også med at etablere en eventuel kontakt til andre behandlingsinstitutioner og offentlige myndigheder. 
 

Tilbud til borgere under 18 år
Kompetencecentret har via Klinik for selvmordsforebyggelse et tilbud til børn og unge (under 18 år), der har forsøgt at begå selvmord eller har overvejet det. Centeret tilbyder også rådgivning og støtte til forældre/pårørende.

Klinik for selvmordsforebyggelse tilbyder kliniksamtaler med fokus på at reducere den aktuelle selvmordsrisiko og med fokus på at forebygge udvikling af yderligere selvmordsadfærd. Personalet består af sygeplejersker, psykologer og læger.

Foruden ovenstående tilbud kan selvmordstruede borgere eller deres pårørende få hjælp ved at ringe til enten de psykiatriske akutmodtagelser, Akuttelefonen 1813, egen læge, Livslinien eller Alarm 1-1-2 hvor politiet kan sende den psykiatriske udrykningstjeneste ud til den selvmordtruede. 
 

Erfaringer fra forskning om selvmordsrisiko bruges i F-ACT og Akutteams 
Data viser, at selvmordsraten i de to første uger efter udskrivelse fra et psykiatrisk sengeafsnit er 200-300 gange højere end i befolkningen som helhed. Bl.a. derfor har Region Hovedstadens Psykiatri i flere år arbejdet på at styrke en hurtig og intensiv ambulant opfølgning efter en udskrivelse. Dette stemmer stort set overens med den praksis, der er indført med introduktionen af F-ACT-metoden i de psykiatriske ambulatorier (tidligere distriktspsykiatri og OP-teams), hvor der lægges stor vægt på, at F-ACT teamet fastholder kontakten til de patienter, der er indlagt, men som almindeligvis er i ambulant forløb. Region Hovedstadens Psykiatri arbejder desuden aktuelt på at få samme principper udbredt til OPUS-ambulatorier og til Akutteams.
 

Kompetenceudvikling i selvmordsforebyggelse via e-læring og tværfaglig undervisning
En gennemgang af patientsikkerhedsanalyser, der er udarbejdet i forbindelse med selvmord i Region Hovedstadens Psykiatri for perioden 2015 – 2017, viste et behov for kompetenceudvikling relateret til selvmordsforebyggelse hos det kliniske personale i Region Hovedstadens Psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri har på baggrund af dette taget initiativ til at kompetenceudvikle al klinisk personale med henblik på at sikre forebyggelse af selvmord. Kompetenceudviklingen består af to delelementer:

  • En E-læringsdel
  • 3 timers tværfaglig undervisning
     

Arbejdet med selvmord som utilsigtede hændelser
Utilsigtede hændelser kan ske, når mange mennesker skal arbejde sammen om komplekse opgaver i sundhedsvæsenet. Af vigtige fokusområder i arbejdet med utilsigtede hændelser kan forebyggelse af selvmord blandt andet nævnes. Der følges op på alle rapporterede utilsigtede hændelser, og alle alvorlige hændelser analyseres i tværfaglige analyseteams i form af patientsikkerhedsanalyser, som faciliteres af risikomanagere, der er ansat centralt i Region Hovedstadens Psykiatri. Relevante tiltag deles på tværs af centrene i hele Region Hovedstadens Psykiatri. Hvert år gennemføres der aggregerede analyser, som fx analyser af selvmord. Som beskrevet ovenfor førte en analyse af selvmord i Region Hovedstadens Psykiatri for perioden 2015 – 2017 til igangsættelsen af den nævnte kompetenceudvikling i selvmordsforebyggelse hos det kliniske personale i Region Hovedstadens Psykiatri.
 

Private aktører
Som supplement til de regionale initiativer findes der også en række private aktører som fx den selvejende institution Livslinien, der gennem landsdækkende rådgivning tilbyder direkte støtte til mennesker i akut selvmordskrise, pårørende og efterladte. Dette sker blandt andet gennem synliggørelse af offentlige behandlingstilbud, deltagelse i foredragsvirksomhed, offentlige arrangementer, høringer, etc.

Livslinien har et indgående kendskab til Region Hovedstadens Psykiatris tilbud til selvmordtruede og henviser til disse ved behov. Hver henvendelse vurderes ud fra den enkelte situation. Da der ikke er et formaliseret samarbejde mellem Livslinien og Region Hovedstadens Psykiatri, er administrationen gået i dialog med Region Hovedstadens Psykiatri om mulighederne for etablering af et tættere samarbejde med Livslinien om, hvordan man kan støtte hinanden i det fremadrettede arbejde i forhold til indsatsen for selvmordstruede.

 

KONSEKVENS

Såfremt indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om Region Hovedstadens indsatser for selvmordstruede borgere til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. august 2021. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Lise Graae / Carine Bududu Heltberg

JOURNALNUMMER

 21041479

Bilag

Bilag 1: Indsatser for forebyggelse af selvmord

4. Orientering: Status på samarbejdet med Københavns Kommune om en tværsektoriel udsatteenhed

INDSTILLING

Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget

  • At tage status på samarbejdet med Københavns Kommune om en tværsektoriel udsatteenhed til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Susanne Due Kristensen (A), Henrik Thorup (O), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Social- og psykiatriudvalget har bedt om en status på samarbejdet med Københavns Kommune om en tværsektoriel udsatteenhed. Arbejdet er en opfølgning på regionens budgetaftale for 2021, hvor det er beskrevet, at regionen skal samarbejde med Københavns Kommune og andre interesserede kommuner om at afdække og beskrive mulighederne for en tværsektoriel udsatteenhed. Der er ikke afsat budgetmidler.

SAGSFREMSTILLING

Status på samarbejdet

Der er i efteråret 2020 etableret en styregruppe og en arbejdsgruppe på tværs af Københavns Kommunes Socialforvaltning og Region Hovedstaden. Styregruppen og arbejdsgruppen skal over for de politiske udvalg i kommune og region afdække og beskrive mulighederne for etablering af en udsatteenhed.

Der har vist sig at være forskellige forventninger til, hvor konkrete løsningsmodeller arbejdsgruppen skulle beskrive i foråret 2021, og hvad der kunne indgå i de igangværende budgetprocesser i kommune og region. En del af årsagen er, at budgetprocesserne i region og kommune forløber forskelligt.

De foreløbige erfaringer med arbejdet viser, at der er behov for en længere proces, hvor der fra regionens side blandt andet skal arbejdes med at beskrive, hvilke regionale ydelser, der kan indgå i en tværsektoriel udsatteenhed. 

Der er aktuelt en del igangværende initiativer i Region Hovedstadens Psykiatri målrettet socialt udsatte - herunder indsatser, der er sat midler af til i regionens budgetaftale for 2021, fx styrket herbergsbetjening samt socialoverlæger og socialsygeplejersker. Derudover er der i Psykiatrisk Center Amager to igangværende projekter vedr. fælles fremskudt psykiatri- og rusmiddelindsats på hjemløseområdet (samarbejdsprojekt med Hjemløseenheden og Rusmiddelbehandlingen i Københavns Kommune) og et samarbejdsprojekt vedr. borgere med dobbeltdiagnoser. Region Hovedstadens Psykiatri arbejder aktuelt på udformningen af disse initiativer og har et ønske om at afvente erfaringerne og resultaterne herfra, inden der peges på yderligere behov og løsninger for særligt socialt udsatte i psykiatrien. Det er vurderingen i Region Hovedstadens Psykiatri, at der i foråret 2022 vil være de første konkrete erfaringer. 

På den baggrund har styregruppen vurderet, at der ikke er grundlag for et fælles budgetforslag vedr. en tværsektoriel udsatteenhed, der kan indgå i regionens budgetaftale for 2022.

Styregruppen har besluttet, at arbejdsgruppens første leverance skal være et 'fælles forståelsespapir', som kan danne grundlag for det videre arbejde med at konkretisere de mulige løsningsmodeller. Der arbejdes aktuelt på dette fælles forståelsespapir, og det er forventningen, at det kan være klar til de politiske udvalg i region og kommune i løbet af efteråret 2021.
 

Organisering af samarbejdet

Der er etableret en styregruppe bestående af repræsentanter fra:

  • Københavns Kommunes Socialforvaltning
  • Region Hovedstadens Psykiatri
  • Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Center for Sundhed i Region Hovedstaden

Det er desværre ikke indtil nu lykkedes at få deltagelse fra andre forvaltninger i Københavns Kommune på trods af et stort ønske om især deltagelse fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Derudover er der etableret en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra kommune, region og almen praksis med kendskab til organiseringen af indsatser til socialt udsatte. Arbejdsgruppen refererer til styregruppen.

Sekretariatsbetjeningen af styregruppe og arbejdsgruppe varetages i fællesskab af en konsulent i Center for Sundhed, Region Hovedstaden, og en konsulent i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.
 

Opgaven

Der er enighed om, at målgruppen for en tværsektoriel udsatteenhed er de særligt socialt udsatte borgere, der modtager både kommunale og regionale indsatser, fordi de fx har svære psykiske lidelser, rusmiddelafhængighed samt komplekse sociale problemer som fx hjemløshed, prostitution og kriminalitet.

Arbejdet tager udgangspunkt i følgende spørgsmål:

  • Fælles vision for borgerne: Hvad vil vi som kommune og region gerne kunne tilbyde de mest socialt udsatte borgere for at sikre sammenhæng i deres forløb?
  • Hvad skal en tværsektoriel udsatteenhed kunne?
  • Hvilke organisatoriske elementer er vigtige at indtænke i et tværsektorielt samarbejde om en udsatteenhed?
  • Hvilke indsatser og fagligheder bør indtænkes i en tværsektoriel udsatteenhed?
  • Hvilke juridiske muligheder og barrierer er der for en tværsektoriel udsatteenhed?

Der er fokus på at sikre sammenhæng til eksisterende indsatser til socialt udsatte i kommune og region, herunder særligt til initiativer i budgetaftalerne 2021 for Københavns Kommune og Region Hovedstaden, hvor der er afsat midler til en række initiativer målrettet socialt udsatte. Det gælder fx:

  • Udefunktion fra psykiatrien til herbergerne i Region Hovedstaden
  • Socialoverlæger og -sygeplejersker i somatikken og psykiatrien i Region Hovedstaden
  • Videreførelse af Hjemløseenhedens gadeplansindsats i Københavns Kommune
  • Videreførelse af fremskudt substitutionsbehandling i Københavns Kommune
  • Styrket sagsbehandling i Københavns Kommune

KONSEKVENSER

Hvis Social- og Psykiatriudvalget tager orienteringen til efterretning, vil administrationen fortsætte samarbejdet med Københavns Kommune som beskrevet i sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Lise Graae / Anja Methling

JOURNALNUMMER

20079978

5. Orientering: Ny overenskomst for almen praksis

INDSTILLING

Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:

  • At orienteringen om ny overenskomst for almen praksis tages til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Susanne Due Kristensen (A), Henrik Thorup (O), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Social- og psykiatriudvalgets formand har bedt om, at udvalget på møde den 25. august 2021 får en orientering om, hvad den nye overenskomstaftale med Praktiserende Lægers Organisation får af betydning for Region Hovedstadens Psykiatri.

SAGSFREMSTILLING

Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) indgik den 19. juni 2021 en aftale om ny overenskomst for almen praksis. Aftalen skal i efteråret 2021 godkendes af overenskomstens parter. Hvis aftalen godkendes, træder den nye overenskomst i kraft den 1. januar 2022.

I den nye overenskomst er der bl.a. fokus på ulighed i sundhed, nye tilgængelighedsformer for patienterne og fastholdelse af ældre læger.

I denne sag får Social- og psykiatriudvalget en orientering om de dele af aftalen, der har relevans for Region Hovedstadens Psykiatri. Da aftalen først er indgået i juni 2021, er administrationen endnu ikke begyndt at forberede implementeringen af den nye aftale. Dette arbejde vil begynde i sensommeren 2021. Social- og psykiatriudvalget vil få en orientering om status på implementeringen ultimo 2021/primo 2022.

 

1. Sundhedstjek til borgere på botilbud
Der indføres en ny ydelse om et somatisk sundhedstjek til personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Sundhedstjekket har til formål at forebygge og eventuelt behandle sygdomme for personer, som opholder sig på botilbud.

Alle praktiserende læger forpligtes til at indgå i den styrkede indsats ved at tilbyde sundhedstjek til +18-årige beboere på botilbud. Sundhedstjekket gennemføres som udgangspunkt hvert andet år. I de tilfælde hvor borgerne har mange kontakter med det øvrige sundhedsvæsen, kan ydelsen benyttes en gang årligt. Det forventes, at der skal gennemføres ca. 5 sundhedstjek pr. lægekapacitet pr. år. I Region Hovedstaden er der pr. 1. juli 2021 1.103 lægekapaciteter. Det vil sige, at der skal gennemføres ca. 5.515 sundhedstjek til beboere på botilbud.

Indholdet af sundhedstjekket vil være følgende: 

  • afdækning af patientens forhold inkl. introduktion til lægens rolle som tovholder
  • helbredsundersøgelse (udredning af somatiske sygdomme og eventuelt laboratorieydelser)
  • status på eksisterende behandling inkl. eventuel ajourføring og gennemgang af medicin
  • Udarbejdelse af en aftale/plan, inkl. eventuelt forebyggende medicin
  • Orientering af pårørende m.fl.

 

2. Fokuseret somatisk undersøgelse til borgere med psykiske sygdomme
For at forbedre levetid og livskvalitet for borgere, der er diagnosticeret med en række psykiske sygdomme, skal almen praksis yde en aktiv opsøgende indsats overfor borgere og tilbyde borgerne en fokuseret somatisk undersøgelse i almen praksis.

Den fokuserede somatiske undersøgelse tilbydes til to målgrupper:

  1. Patienter mellem 18 og 60 år med svær, kronisk sygdom, der er diagnosticeret med skizofreni eller andre psykoser, svære personlighedsforstyrrelser eller bipolar sygdom. Patienterne er i fast behandling med Lithium eller antipsykotisk medicin i større doser. Patienten tilbydes undersøgelsen en gang om året. Målgruppen skønnes på landsplan at udgøre ca. 55.000 personer.
     
  2. Patienter over 18 år med diagnosticeret psykisk sygdom som fx alvorlig angst, moderat til svær depression og ADHD, hvor den praktiserende læge konkret vurderer på baggrund af sygdommens alvor og patientens livsforhold (f.eks. isolation eller manglende arbejdsmarkedstilknytning), at patienten er i risiko for at have uopdagede somatiske sygdomme og/eller betydelig mistrivsel, som patienten ikke selv kontakter lægen med. Målgruppen skønnes på landsplan at udgøre ca. 50.000 personer.

Praksis skal via klinikkens data og information fra samarbejdspartnere fx oplysninger fra kommuner og hospitaler yde en aktiv opsøgende indsats over for patienterne fx sms-reminder og telefonisk kontakt inden konsultationen, så patienterne kommer til konsultationen. Lægerne gør status to gange årligt og patienter, der ikke møder, kontaktes igen.

Den fokuserede somatiske undersøgelse tilbydes i forhold til patientens samlede behov/forhold, så det er muligt at sikre involvering af pårørende og/eller støttepersoner samt eventuelt personale på institutioner mv.

Den fokuserede samtale indeholder afdækning af patientens egen oplevelse af fysiske og psykiske helbred, Anamnese i forhold til aktuelle symptomer og afdækning af somatisk sygdom og tager udgangspunkt i de almindeligt forekommende følgesygdomme ved psykisk sygdom fx bivirkninger ved medicin. Patienten rådgives om forebyggende tiltag og der lægges en individuel behandlingsplan under hensyn til patientens ønsker, ressourcer og muligheder. Der kan også henvises til kommunale tilbud. Lægen skal lave aftaler med patienten om det fremtidige samarbejde og de næste kontroller. Med patientens samtykke kan pårørende og støtte kontaktpersoner inddrages. Lægen skal give patienten en fast kontaktperson i klinikken.
 

3. Specialistrådgivning
Der skal i alle regioner etableres en eller flere telefoniske psykiatriske specialistrådgivninger for almen praksis, hvor de praktiserende læger kan få sparring med en speciallæge i psykiatri om patienter med svær psykisk sygdom. Den faglige sparring skal bidrage til bedre behandling. Rådgivningsfunktionerne skal være etableret inden udgangen af 2023.

Det skal samtidig i den enkelte region drøftes, hvordan der skabes et tættere fagligt samarbejde mellem almen praksis og psykiatrien om behandling af konkrete patienter herunder fx hvordan man kan bruge videokonference.
 

4. Digital tilgængelighed
Der indføres en ydelse for planlagt videokonsultation, hvor lægen/praksispersonalet visiterer og fastsætter tidspunktet for videokontakten, som erstatter et fysisk besøg i klinikken eller et sygebesøg. Videokonsultation kan i konkrete tilfælde anvendes til samtaleterapi og årskontrol, hvis patienten af særlige praktiske, fysiske eller psykiske problemstillinger ikke kan mødes op i lægens klinik.

Der indføres også en ydelse med en videokonference, der et møde mellem lægen og andre sundhedsprofessionelle fx hospitalspersonale, speciallægepraksis eller kommunens personale og eventuelt patienten om konkrete patientforløb. Det kan understøtte sammenhæng i behandlingen, når en patient har kontakter i flere sektorer. Sundhedsaktørerne kan via konferencen understøtte hinanden.

For patienter, der ikke anvender videokonsultation, fx hvis borgeren ikke har adgang til videoudstyr, indføres der en ydelse med en planlagt telefonkonsultation, som lægen kan gennemføre. Den planlagte telefonkonsultation skal være aftalt på forhånd. 
 

Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at den nye overenskomsts ydelser om sundhedstjek og en mere aktiv opfølgende indsats fra de praktiserende lægers side vil bidrage til at forbedre sundhedstilstanden hos borgere med psykisk sygdom i målgruppen. Oprettelse af specialistrådgivning og mulighed for videokonferencer mellem almen praksis, hospital og kommuner kan være med til at styrke det tværsektorielle samarbejde og forbedre patientforløb.

KONSEKVENSER

Orienteringen om betydning af ny overenskomst for almen praksis for Region Hovedstadens Psykiatri tages til efterretning.

ØKONOMI

Udgiften til den nye overenskomst er ca. 25 mio. kr. årligt, der allerede er indarbejdet i regionens budget for 2022-2024.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. august 2021.

Social- og psykiatriudvalget vil få en orientering om status for implementeringen af overenskomsten ultimo 2021/primo 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Lise Graa / Line Sønderby

 

 

JOURNALNUMMER

21042329

6. Orientering: Budgetopfølgning vedrørende Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery

INDSTILLING

Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:

  • At tage orienteringen om budgetopfølgningen vedrørende Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery til efterretning. 

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Susanne Due Kristensen (A), Henrik Thorup (O), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Der blev med budget 2021 for Region Hovedstaden afsat 2,2 mio. kr. årligt til at øge bemandingen i Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery i Region Hovedstadens Psykiatri. Nærværende sag giver en status på anvendelsen af midlerne.

SAGSFREMSTILLING

Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery beskæftiger sig med udvikling, forskning og formidling af metoder til recovery og recovery-orienteret behandling og rehabilitering. Kompetencecentret arbejder for en psykiatri, hvor patientens personlige udviklings- og helbredelsesproces er udgangspunktet. Det gælder såvel i mødet med patienten, i organisationen og i kulturen. Kompetencecentret hører til på Psykiatrisk Center Ballerup, men er Kompetencecenter for hele Region Hovedstadens Psykiatri.

Med budget 2021 blev der afsat 2,2 mio. kr. årligt til at øge bemandingen i Kompetencecenter for Recovery. Budgetforøgelsen skete i forlængelse af, at der ansættes fortsat flere recovery-mentorer i psykiatrien, hvilket bl.a. kræver forberedelse af afsnitsledere og personale på sengeafsnit og uddannelse af recovery-mentorer. Midlerne for 2021 er udmøntet til at kunne oprette to midlertidige og en fast stilling på Kompetencecenteret frem til 2022 samt til udvikling og afholdelse af kurser for centerets medarbejdere. Der er ansat en underviser til at udvikle, afprøve og afholde kurser i første udgave af Min Sundhedsplatform sammen med øvrige undervisere på Skolen for Recovery. Derudover er der ansat en koordinator, som har udviklet et undervisningsprogram for nye og gamle recovery-mentorer. Koordinatoren sikrer samtidig god faglig koordination af recovery-mentorerne gennem afholdelse af erfarings-udvekslingsmøder. Midlerne til den tredje stilling er blevet bevilget til at gøre et tidligere midlertidigt årsværk, som udløber til september 2021, permanent. Der er tale om en fast AC-stilling (specialkonsulent) med virkning fra september 2021. 

Supplerende kan det oplyses, at der med budget 2021 ligeledes blandt andet blev bevilget 2 mio. kr. årligt til recovery-mentorer i botilbudsteams, 8 mio. kr. til recovery-mentorer på sengeafsnit og 0,9 mio. kr. til unge recovery-mentorer.

KONSEKVENSER

Orienteringen om opfølgningen på budget 2021 bevillingen til Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery bliver taget til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Lise Graae / Carine Bududu Heltberg

JOURNALNUMMER

21042176

7. Orientering: Budgetopfølgning vedrørende styrket botilbudsbetjening for unge

INDSTILLING

Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:

  • At tage orienteringen om budgetopfølgningen vedrørende styrket botilbudsbetjening for unge til efterretning. 

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Susanne Due Kristensen (A), Henrik Thorup (O), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

De psykiatriske centre samarbejder med botilbud om bl.a. borgere med psykisk sygdom og misbrug eller andre former for udsathed. For at understøtte denne indsats, fik Region Hovedstadens Psykiatri i budgettet for 2021 bevilget 2,8 mio. kr. årligt til at styrke botilbudsbetjeningen for unge.

SAGSFREMSTILLING

I forlængelse af budget 2021 nedsatte Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) en projektgruppe bestående af afsnitsledelsen samt kvalitets- og forbedringschefen på BUC. Projektgruppen fik til opgave at undersøge den aktuelle betjening af unge på botilbud og pege på, hvordan betjeningen af målgruppen kan styrkes.

Der har været gennemført en række analyser af den aktuelle botilbudsbetjening for unge. Projektgruppen har på den baggrund foreslået, at der etableres ét døgninstitutionsteam på BUC, som i en projektperiode henover efteråret 2021 samarbejder med tre institutioner. De pågældende institutioner er valgt ud fra antallet af patienter med kontakt til BUC og indlæggelsesmønstre (herunder genindlæggelser). 

Døgninstitutionsteamet udgøres indledningsvist af en læge og to sygeplejersker. Den ene af de to sygeplejersker er ansat, og lægen forventes ansat til september 2021. Der vil efterfølgende blive ansat yderligere behandlere, som kan bidrage med supplerende kompetencer. Disse behandlere vil som udgangspunkt være sygeplejersker og forventes ansat inden årsskiftet. Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, hvor mange ekstra behandlere, der ansættes. 

Teamets formål er at styrke behandlingen blandt andet via tættere koordination og samarbejde mellem BUC, døgninstitutioner (botilbud) og kommuner. Målene er at sikre den bedst mulige behandling, at reducere antallet af genindlæggelser og tvangsindlæggelser samt at opnå kortere indlæggelsestider.

Det tætte samarbejde skal ligeledes sikre, at alle parter omkring den enkelte patient opnår et indgående kendskab til og fælles forståelse for patientens samlede behov. Døgninstitutionsteamet skal give sparring og supervision til medarbejdere på døgninstitutionerne med henblik på kompetenceudvikling. Samarbejdets rammer beskrives i samarbejdsaftaler mellem parterne.

Når projektet er afsluttet fortsætter døgninstitutionsteamet, og det er forventningen at udvide samarbejdet til andre institutioner. 

KONSEKVENSER

Orienteringen om arbejdet med styrket botilbudsbetjening for unge bliver taget til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Lise Graae / Marie-Louise Holt Jensen

JOURNALNUMMER

21042099

8. Orientering: Budgetopfølgning vedrørende øget ambulant kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien

INDSTILLING

Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:

  • At tage orienteringen om budgetopfølgningen vedrørende øget ambulant kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Henrik Thorup (O), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Region Hovedstadens Psykiatri fik i budgettet for 2021 bevilget 6 mio. kr. årligt til at øge den ambulante behandlingskapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien. Budgettet blev afsat for at imødekomme en forventet fortsat vækst i antallet af børn og unge med behov for udredning og behandling i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC).

SAGSFREMSTILLING

Antallet af børn og unge med behov for udredning og behandling i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er stigende. Der er fra 2019 til 2020 sket en stigning i antallet af henvisninger til ambulatorier i BUC, og væksten er fortsat ind i 2021. For at imødekomme den stigende vækst, blev der med budget 2021 for Region Hovedstaden afsat 6 mio. kr. årligt til at øge behandlerkapaciteten på BUC. Midlerne er fordelt således, at 5,6 mio. kr. anvendes til at øge behandlerkapaciteten med ca. 8 årsværk, mens 0,4 mio. kr. er øremærket til at ansætte en lægesekretær. 

BUC har foretaget en kapacitetsanalyse forud for fordelingen af de afsatte midler mellem centerets afsnit. Det er på baggrund heraf besluttet, at midlerne fordeles som følger:

  • 1,1 mio. kr. udmøntes til afsnit, der behandler små børn i alderen 3-7 år.
  • 0,9 mio. kr. udmøntes til afsnit, der behandler større børn i alderen 8-13 år.
  • 2,5 mio. kr. udmøntes til afsnit. der behandler unge i alderen 14-17 år. 
  • 1,1 mio. kr. udmøntes til ambulatorium for spiseforstyrrelser og ambulatorium for spæd- og småbørn

Region Hovedstadens Psykiatri forventer ikke, at bevillingen kan dække den fortsatte vækst på områderne, jf. også budgetforslag ift. budget 2022 om "Kapacitetsløft til børne- og ungdomspsykiatrien". 

KONSEKVENSER

Orienteringen om budgetopfølgningen vedrørende øget ambulant kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien bliver taget til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges social- og psykiatriudvalg den 25. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Lise Graae / Marie-Louise Holt Jensen

JOURNALNUMMER

21040508

9. Beslutning: Status for arbejdet med Nordstjernen (nye rammer for Børne- og Ungdomspsykiatrien) og beslutning om økonomi og finansiering m.v.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at social- og psykiatriudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

  1. At status for arbejdet med program og udbudsmateriale for Nordstjernen tages til efterretning

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. At der arbejdes videre med projektet inden for en samlet økonomisk ramme for byggeriet på 725 mio. kr. i aktuelt prisniveau,
  2. At der gives investeringsbevilling på 35 mio. kr. til projektafledte udgifter (flytning af Solvang m.v.), der finansieres af ledige midler afsat i investeringsbudgettet med Finansloven for 2020,
  3. At de resterende 690 mio. kr. finansieres ved leasing, 
  4. At administrationen bemyndiges til at indgå aftale med Danske Leasing om finansiel leasing af byggeriet på de tilbudte vilkår (jf. fortroligt bilag)
  5. At tage til efterretning, at administrationen anbefaler, at der efter regionsrådsvalget i forbindelse med konstitueringen nedsættes en politisk følgegruppe, der inddrages løbende i den fortsatte planlægning og realisering af projektet. 

POLITISK BEHANDLING

Anbefalet.

Henrik Thorup (O), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte i september 2019 visionen for nye rammer for Børne- og Ungdomspsykiatrien – ”Nordstjernen”. I aftalen om budget 2020 markeredes visionen om Nordstjernen som regionsrådets ambition om at bygge nye, enestående rammer for børne- og ungdomspsykiatrisk behandling med plads til familien - et internationalt fyrtårn inden for børne- og ungdomspsykiatrien. Projektet er del af hospitalsplan 2025, hvor regionens børne- og ungdomspsykiatriske senge samles på matriklen i Glostrup, der dermed får bedre og tidssvarende rammer.

Med sagen gives status for programarbejdet og de mulige næste skridt. Derudover lægges der op til beslutning om den økonomiske ramme og finansiering og nedsættelse af politisk følgegruppe.

Indstillingen om at indgå aftale om finansiering af byggeprojektet med Danske Leasing forelægges med henvisning til fortroligt bilagsnotat om de nærmere aftalevilkår. Bilaget er fortroligt af hensyn til regionens forhandlingsposition og af konkurrencemæssige grunde for Danske Leasing.
 

Under behandlingen af punktet i social- og psykiatriudvalget vil Martin Lund, direktør i Region Hovedstadens Psykiatri, samt centerchef i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup, Kresten Dørup og Søren Helsted, strategichef i Center for Ejendomme, være til stede og besvare udvalgets spørgsmål.

SAGSFREMSTILLING

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) har i de senere år oplevet en kraftig stigning i henvisninger af børn og unge. En stor del af de fysiske rammer er opført i 1960’erne og understøtter ikke de recovery-orienterede behandlingsmetoder, hvor familien bliver inddraget i meget højere grad end tidligere, og hvor patienter og pårørende sættes i centrum. Centrets døgnpladser ligger både i Glostrup og på Bispebjerg, og de ambulante funktioner er placeret endnu mere spredt. Det vanskeliggør samarbejdet mellem døgnafsnittene indbyrdes og mellem de ambulante afsnit og døgnafsnittene. Samtidig har de pårørende svært ved at finde rundt og finde sig til rette, og de giver udtryk for, at de oplever centerets fysiske rammer som uvelkomne.

Med projektet kan det forudsatte i hospitalsplan 2025 om samling af BUC realiseres. Projektet indebærer, at regionens børne- og ungdomspsykiatriske senge samles på matriklen i Glostrup sammen med ambulatorier på Vibeholmsvej (Brøndbyvester) og enkelte mindre ambulatorier relateret til sengeafdelingerne på Bispebjerg. Centeret vil skulle opretholde ambulant aktivitet i Hillerød og på Bispebjerg.

På den baggrund godkendte regionsrådet i september 2019 vision for nye fysiske rammer til BUC – Nordstjernen, og at projektet herefter kunne overgå til programfasen. Visionen er vedlagt som bilag 1

Programarbejdet siden godkendelse af vision

Byggeprogrammet skal indeholde funktionskrav, der udmønter visionen i ”paradigmer” for udformning af byggeriet. Paradigmerne udtrykker sammenhængen mellem visionen, brugeroplevelsen, de faglige behandlingsparadigmer og bygningsfysikken. Med byggeprogrammet udformes en sammenfattende funktionsbeskrivelse af bygningen, som udgør grundlaget for det senere arbejde med et egentligt udbudsmateriale om projektet.

Aktiviteten i byggeprogramfasen har siden september 2019 i fortsættelse af inddragelsen i visionsfasen rummet yderligere inddragelse af patienter, pårørende, eksperter og medarbejdere.

Arbejdet har været organiseret om hver sit hovedspor:

  • Brugerrejsen (patientforløb, sammenhænge på tværs, brugeroplevelsen),
  • Funktionsplanlægning af afsnittene (rum, arealer, sammenhænge) og
  • Teknisk beskrivelse af byggeriet (principper og minimumskrav).

Alle dele af programarbejdet har taget udgangspunkt i de registrerede brugerønsker, der herefter er blevet bearbejdet i de øvrige grupper. Programarbejdet har sikret fortsat konsistens og sammenhæng på tværs af de tre hovedspor ved workshops og kommentarrunder fra de involverede brugergrupper. Visionens principper og pejlemærker er nøje vurderet for Nordstjernens funktioner og rum.

De indsamlede detaljerede data fra brugerinddragelsen er bearbejdet til et rumprogram til brug ved udbudsmaterialet. Rumprogrammet anviser hvilke rum, der bør være i det kommende byggeri, deres antal, størrelse, indbyrdes relation og funktion. 

Visionen indebærer i øvrigt, at regionen med byggeriet skal være med til at realisere FN´s verdensmål om en grønnere fremtid for os alle. I byggeprogrammet og udbudsmaterialet vil det være et krav til OPP-leverandøren  (Offentlig Privat Partnerskab), at projektet bygges energieffektivt med fremme af genbrug og genanvendelse både i byggeriet og i den efterfølgende drift. Der sættes i den forbindelse også et ekstra fokus på brugernes sundhed og velvære gennem et godt indeklima og de rette byggematerialer.

Arbejdet med byggeprogrammet og udbudsmaterialet forventes afsluttet i foråret 2022.
 

Status for projektets totaløkonomi og løsningsforslag

I forbindelse med beslutning om visionen i september 2019 var det den foreløbige overvejelse om byggeriets størrelse og den afledte økonomi, at Nordstjernen skulle opføres med ca. 20.200 m2 inden for en ramme på 725 mio. kr. Det blev bemærket, at bygningens dimensioner og anlægssummen ville skulle præciseres yderligere i programfasen.

Det har som udgangspunkt været tilkendegivet i forbindelse med visionen, at samtlige funktioner burde placeres i nybyggeri, men dette har ikke kunnet lade sig gøre inden for den økonomiske ramme. Det er løsningsforslaget for projektets disponering, at Nordstjernen realiseres ved en kombination af nybyggeri og eksisterende bygninger. Den samlede økonomiske ramme på 725 mio. kr. kan hermed fastholdes. Der afsættes et samlet areal til centeret på 21.800 m2, heraf ca. 14.650 m2 i nybyggeri og 7.150 m2 i eksisterende bygninger, hvoraf en stor del istandsættes og ombygges til formålet som led i projektet. 

Den samlede udgift fordeler sig som følger på projektets hovedposter:

Udgiftsskønnene er bearbejdet udførligt i forbindelse med programarbejdet. Der tages afsæt i aktuelle erfaringspriser og beløb til uforudsigelige udgifter på 20% og en reservepulje på 75 mio. kr. til robustgørelse af projektets økonomi for at tage højde for kommende udfordringer i markedsprisudviklingen eller hvis projektet udfordres af ekstraordinære udgifter som led i realiseringen.

I alt 690 mio. kr af de 725 mio. kr. vil kunne leasingfinansieres som led i OPP-projektet, mens de øvrige projektafledte udgifter 35 mio. kr. foreslås disponeret af ledige midler på investeringsbudgettet afsat til psykiatriformål. 

Løsningsforslaget lever op til visionen og HOP2025 i forhold til de funktioner, Nordstjernens lokaler i Glostrup kommer til at omfatte. Alle BUC's døgnafsnit, afsnit for spiseforstyrrelser såvel som de planlagte dele af de ambulante funktioner kan samles i Glostrup. Dermed opnås de forventede muligheder for rationel drift, gode arbejdsgange og hensigtsmæssige patientforløb.

Alle døgnafsnit etableres i nybyggeri af hensyn til vanskeligheder ved at etablere gode døgnafsnit i eksisterende byggeri. Der vil derudover blive placeret en stor del af de ambulante funktioner i nybyggeri. 

Ombyggede eksisterende bygninger vil kunne huse den resterende ambulante aktivitet, samt kontorer, skole, fysioterapi samt forskning og mødecenter. Enkelte funktioner vil kunne forblive i nuværende lokaler uden ændringer, da de er forholdsvis nyindrettede. Løsningsforslaget indebærer en høj målopfyldelse i forhold til nærheden mellem de kliniske funktioner, skolefunktion og fx fysioterapi, selvom en del af funktionerne placeres i eksisterende bygninger. 

Det er i særlig grad indplacering af funktioner i ombyggede eksisterende bygninger, der gør det muligt inden for den økonomiske ramme at skabe tilstrækkelig plads til funktionerne, samtidigt med at der er stor sikkerhed for projektets økonomi med puljen til robustgørelse.

I det vedlagte bilag 2 er anført hvilke funktioner, der med løsningsforslaget placeres i nybyggeri og hvilke funktioner, der placeres i ombyggede lokaler. Projektet vil i det kommende arbejde, som for de øvrige større projekter, forberede en række besparelses- og tilvalgsmuligheder, hvis der bliver behov eller økonomisk mulighed herfor. 
 

Øvrige projektafledte udgifter

Ud over de 690 mio. kr. afsættes i alt 35 mio. kr. til øvrige projektafledte udgifter. En mindre del vil gå til midlertidig genhusning i Glostrup i forbindelse med nybyggeriet, mens hovedparten af beløbet vil gå til en varig omplacering af Forsorgshjemmet Solvang (under Center for Forsorg og Behandling, Den Sociale Virksomhed). Solvang er idag placeret i byggefeltet i den østlige ende af matriklen, og der har tidligere været sigtet mod en flytning af Solvang til en af de øvrige bygninger i Glostrup. Denne mulighed udgår med det nuværende løsningsforslag, idet bygningen er disponeret til skolefunktion og fysioterapi for Nordstjernen. 

Solvang har idag lidt snævre rammer i Glostrup, og der er fundet en løsning for Den Sociale Virksomhed, hvor Solvang indplaceres i Psykiatrisk Center Glostrups lokaler på Brøndbyøstervej. Det vil kunne give en god geografisk placering af funktionen, bedre pladsforhold og adgang til et større grønt område. Det udnyttes, at der i forvejen er ledige lokaler i Brøndby, men for at det kan blive stort nok til Solvang, peges der på en modgående flytning af det lukkede sengeafsnit for 11 surrogatanbragte fra Brøndby til Glostrup, hvor der kan etableres 14 pladser. Der opnås samtidig bedre sikkerhedsmæssige forhold for de surrogatanbragte patienter, som placeres i lokaler, der bliver ledige ved fraflytning af de 20 retspsykiatriske sengepladser til Roskilde ultimo 2021 (Ny Retspsykiatri Sct. Hans). I lokalerne er der behov for enkelte tilpasninger, mens de sikkerhedsmæssige forhold er fuldt tilstrækkelige. Løsningen indebærer således, at arealforholdene bliver bedre for både Solvang og for afsnittet for surrogatanbragte patienter. 

Da de projektafledte udgifter på 35 mio. kr. ikke kan leasingfinansieres, er det indstillingen, at der gives tilsvarende investeringsbevilling til formålet som rammebevilling. Beløbet svarer til de ledige midler på investeringsbudgettet, der er afsat til psykiatriformål i forbindelse med Finansloven for 2020.

Det er sandsynligt, at det samtidig med indretning af lokalerne i Brøndby til Solvang vil kunne være hensigtsmæssigt at indhente et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb for klimaskærm og tekniske anlæg. Udgifter hertil afholdes over renoveringsplanen.  
 

Effektiviseringspotentiale i forbindelse med Nordstjernen

Der er gennemført en analyse af det effektiviseringspotentiale, der alt andet lige vil være ved samling af BUC funktionerne i nybyggeriet. Det drejer sig bl.a. om udgifter til bemanding af sengefunktionen, der i dag varetages såvel i centerets lokaler på Bispebjerg Hospital som i Glostrup. På lønsiden drejer det sig bl.a. om varige driftsrelaterede besparelser på 3 - 3,5 mio. kr. årligt, som følge af mulighed for bedre udnyttelse af lægevagtlag og lidt lavere samlet bemanding af sengeafsnit om natten. 

Der vil derudover være en besparelse i regionens udgifter til husleje i lokalerne på Vibeholmsvej (funktionen flytter til Glostrup), hvor der aktuelt er udgifter til husleje på 4,4 mio. kr. årligt.

Det samlede effektiviseringspotentiale kan dermed foreløbigt opgøres til ca. 7,5 - 8 mio. kr. årligt. 
 

Projektet som OPP-projekt

Regionsrådet tog i juni 2020 til efterretning, at der med sigte på gennemførelse af projektet som et OPP-projekt (Offentligt-Privat Partnerskab) søges om deponeringsfritagelse for projektet i Social- og Indenrigsministeriet, da der kan opnås en række fordele ved en OPP-kontrakt med en driftsaftale i en årrække vedrørende teknisk drift og vedligeholdelse af byggeriet, når det er taget i brug. Den forudsatte OPP-model for projektet ligner en totalentrepriseform, hvor projekteringsansvaret er placeret hos OPP-leverandøren, der har ansvaret for projektmaterialet og opførelsen af byggeriet samt ansvaret for koordinering af grænseflader og overholdelse af budget efter indgåelse af kontrakt. I driftsaftaleperioden vil det samtidigt være OPP-leverandøren, der har ansvaret for, at bygningen og dens tekniske anlæg indkøres til den planlagte funktionalitet, og at eventuelle fejl på bygningen afhjælpes. Derudover vil valg af OPP-leverandør i høj grad vægte muligheden for et lavt udgiftsniveau til drift og vedligeholdelse, som vil kunne betyde mere holdbare materialevalg mm. i byggefasen.  

Regionen har med den ønskede konstruktion i forhold til byggeriet samtidig en udstrakt bygherrerolle på linje med sædvanlige totalentreprisekontrakter og vil skulle godkende faseskift m.v.

Regionen får med OPP-konstruktionen dermed gode muligheder for at få et velfungerende byggeri. Regionen opnåede i september 2020 Indenrigsministeriets godkendelse af deponeringsfritagelse for 177 mio. kr. for de første tre års udgifter til projektet. Deponeringsfritagelse for de resterende byggeudgifter vil blive søgt i forbindelse med puljer, der afsættes i økonomiaftalerne i kommende år.
 

Finansieringsvilkår

Regionsrådet tog i november 2020 til efterretning, at der arbejdes videre med at finde den billigste finansiering som grundlag for beslutning om en ramme for leasingfinansiering af projektet. Administrationen har herefter i foråret 2021 gennemført et udbud af finansiering af projektet, hvor det er afklaret, at Danske Leasing (datterselskab hos Danske Bank) på fordelagtige vilkår kan tilvejebringe regionens finansieringsbehov i forbindelse med OPP-projektet. Aftalen giver en samlet ramme eller trækningsret for leasingfinansiering på op til 750 mio. kr. med option om yderligere udvidelse. Trækningsretten kan med aftalen aktiveres efterfølgende, når der træffes beslutning i regionsrådet om afholdelse af udgifter i takt med projektets milepæle.

De nærmere hovedvilkår er beskrevet i det vedlagte fortrolige notat (bilag 3). Der vil være tale om to forskellige rentesatser, dvs. en sats for byggeperioden inkl. forarbejder (2021-2028) og en lidt højere rentesats for driftsperioden på 10 år (2029-2038). Satserne udgør faste tillæg til bankernes variable referencerente (CIBOR), der i øjeblikket er negativ. Den sammenlagte rente kan dog ikke blive negativ. I driftsperioden betaler regionen af på lånet i et 20-års perspektiv, dvs. når aftalen udløber i 2038, skal 50 % af det oprindelige lån indfries, men kan refinansieres uden deponering, hvis regionen opnår fritagelse hertil i de kommende års deponeringsfritagelsespuljer.

Med en samlet udgiftsramme for byggeriet på 690 mio. kr. (leasing-delen) vil der fra 2029 skulle betales afdrag på ca. 35 mio. kr. årligt. Hertil kommer en renteudgift på fx 1-1,5 % af restgælden årligt afhængig af, hvordan CIBOR udvikler sig i perioden.

Det vil herunder være en mulighed at konvertere den variable del af finansieringen via CIBOR til en fast forrentning i lånets løbetid. Administrationen vil arbejde videre hermed med henblik på at reducere regionens økonomiske risiko ifm. projektet. 

Regionen kan til enhver tid vælge at træde ud af aftalen mod indfrielse af restgælden, hvis dette bliver økonomisk muligt og fordelagtigt. 

Der lægges på den baggrund op til, at finansieringsaftalen med Danske Leasing tiltrædes.
 

Familiehus

I forbindelse med visionsarbejdet for Nordstjernen identificerede projektet gennem brugerinddragelsen et særligt behov for at støtte familierne. Både medarbejdere og pårørende peger på familieindsatsen som en afgørende faktor i den svære overgang fra indlæggelse til recovery og et godt hverdagsliv.

Her kommer Nordstjernens Familiehus ind i billedet. Familiehuset danner rolige, trygge og hjemlige rammer om familierne og vil fungere som et værdifuldt supplement til behandlingen. Formålet er at hjælpe familier med et barn eller en ung, der er i psykiatrisk behandling styrket igennem et behandlingsforløb og dermed støtte op om patientens recovery. Da regionens behandlingsforpligtelse efter sundhedsloven er rettet mod barnet og den unge patient, vil etablering af et familiehus, som også skal være for pårørende, være afhængig af, om der kan tilvejebringes privat finansiering. 

Projektet er i dialog med to større danske fonde om et fremtidigt samarbejde omkring Familiehuset og har juni 2021 indsendt en ansøgning med henblik på at opnå støtte. Der forventes afklaring omkring det videre forløb ultimo 2021. Herunder vil der i positivt fald skulle gennemføres et nærmere planlægningsarbejde, tidsplan m.m.
 

Overordnet tidsplan

Programmeringen peger på, at den videre proces for Nordstjernen vil kunne indeholde følgende hovedfaser og milepæle frem mod ibrugtagning af de sidste ombyggede m2 ultimo 2028.

  • Byggeprogram fortsat og udbudsstrategi samt godkendelse af udbudsmateriale (primo 2022)
  • Projektkonkurrence og godkendelse af valg af OPP-leverandør (primo 2022 – medio 2023)
  • OPP-leverandørens projektering (medio 2023 - ultimo 2024)
  • Ungehus – beslutning om udførelse (medio 2024)
  • Ungehus – udførelse (medio 2024 – ultimo 2026)
  • Ungehus – idriftsættelse og ibrugtagning (ultimo 2026 – primo 2027)
  • Børnehus – beslutning om udførelse (medio 2026)
  • Børnehus –udførelse (medio 2026 – medio 2027)
  • Børnehus – idriftsættelse og indflytning (medio 2027)
  • Øvrige funktioner i eks. byggeri – projektering og ombygning (medio 2027– ultimo 2028)
     

Nedsættelse af politisk følgegruppe

Der lægges op til, at der efter regionsrådsvalget i forbindelse med konstitueringen nedsættes en politisk følgegruppe for projektet, der fremadrettet inddrages løbende i den fortsatte planlægning og realisering af projektet og ved forberedelse af regionsrådets beslutninger ved faseskift mv.
 

Øvrige forhold

  • Status for grundkøb (kirkegårdsareal)
    Regionsrådet besluttede på mødet i november 2020, at administrationen kan indgå aftale med Glostrup Sogn om køb af ca. 12.000 m2 i den østlige ende af Nordre Kirkegård med henblik på udvidelse af byggefeltet til projektet inden for en ramme af 8,5 mio. kr. Der er udarbejdet købsaftale, som forventes afklaret snarest, idet grundstykket forventes overtaget i 2. halvår 2021.
     
  • Fornyet ansøgning om deponeringsfritagelse
    Der vil ud over den allerede godkendte deponeringsfritagelse for udgifter i 2021 - 2023 vil være behov for at indgive fornyet ansøgning om deponeringsfritagelse hvert år i de kommende års puljer med betydning for udgifter, der afholdes i årene 2024-2028.
     
  • Projektorganisering 
    Projektet vil i det videre arbejde blive organiseret administrativt som de for øvrige større byggerier med nedsættelse af Hospitalsbyggestyregruppe m.v. 

KONSEKVENSER

Hvis indstillingerne tiltrædes, vil der kunne arbejdes videre med færdiggørelse af byggeprogram og forberedelse af udbudsmateriale for OPP-kontrakten (Offentligt-Privat Partnerskab). Derudover fastlægges en samlet økonomisk ramme på 725 mio. kr. til byggeriet, hvortil der indgås aftale med Danske Leasing om finansiering af 690 mio. kr., der kan leasingfinansieres. Der gives investeringsbevilling på 35 mio. kr. til resterende udgifter og igangsættelse heraf. Derudover er det anbefalingen, at der forberedes nedsættelse af en politisk følgegruppe som led i konstitueringen efter regionsrådsvalget.

RISIKOVURDERING

Det er vurderingen, at løsningsforslaget kombineret med den økonomisk ramme for projektet indebærer en betydelig robustgørelse, jf. sagsfremstillingen, idet der i vidt omfang er taget højde for kommende udfordringer i markedsprisudviklingen. Som for de øvrige større projekter forberedes tillige en række besparelses- og tilvalgsmuligheder, hvis der bliver behov eller økonomisk mulighed herfor. 

Deponeringsfritagelse er foreløbigt kun opnået for udgifter i årene 2021 - 2023, og der er dermed ikke fuld sikkerhed for, at ordningen fortsætter, dvs. om det for projektets udgifter i 2024 - 2028 vil være muligt for regionen at undgå deponering som led i den valgte finansieringsform. Dette afklares først ved økonomiforhandlingerne for årene 2023 - 2027. Regionen vil pga. bekymring om regionens likviditet, kun gå videre med projektet, såfremt det er muligt at opnå fuld deponeringsfritagelse, og der vil derfor blive stillet som krav i forbindelse med udbuddet, at regionen sikres en mulighed for at afstå fra at gå videre med projektet før de mest omkostningsfulde faser af byggeriet igangsættes. 

I forhold til finansieringsaftalen kan regionen som tidligere nævnt til enhver tid beslutte at indfri restgælden.

ØKONOMI

Der fastsættes en samlet økonomisk ramme på 725 mio. kr. til projektet. Beløbet er opgjort i prisniveau medio 2021, og beløbet vil skulle indekskorrigeres i projektperioden som for øvrige større projekter.  Af den økonomiske ramme kan 690 mio. kr. leasingfinansieres, der muliggøres ved snarlig indgåelse af aftale med Danske Leasing.

Der vil forud for offentliggørelse af udbudsmaterialet i foråret 2022 blive forelagt ny sag om status for projektet, idet der samtidig forventes lagt op til at træffe beslutning om afsættelse af økonomisk ramme til bygherrerådgivning ved træk på aftalen med Danske Leasing. Projektets udgifter frem til dette (rådgivning og projektorganisation mm.) afholdes som hidtil af midler, der ved tidligere beslutninger er afsat til projektet.

Med sagen foreslås det endvidere, at de resterende Finanslovsmidler på 35 mio. kr. anvendes til finansiering af rammebevilling til projektafledte udgifter (Solvang m.v.).

KOMMUNIKATION

Der lægges op til, at der gennemføres en kommunikationsindsats i forbindelse med beslutningen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. august 2021, forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Søren Helsted

JOURNALNUMMER

20031504

Bilag

Bilag 1: BILAG 1 - Vision om Nordstjernen

Bilag 2: BILAG 2 Placering af funktioner i nybyggede og ombyggede lokaler

Bilag 3: Lukket bilag.

10. Eventuelt

Social- og psykiatriudvalget - meddelelser

Punkter på dagsordenen

  1. Meddelelse: Rettelse til budgetopfølgning på indsatserne med psykoterapeutisk behandling til patienter med dobbeltdiagnose, juni 2021
  2. Meddelelse: Temamøde mellem Region Hovedstadens politikere og Region Hovedstadens Psykiatris medarbejdere og ledere den 5. oktober 2021

Medlemmer

  • Susanne Due Kristensen: Deltog (Deltog ikke i behandlingen af sagerne pkt. 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7)
  • Martin Schepelern: Deltog
  • Henrik Thorup: Afbud
  • Karsten Skawbo-Jensen: Afbud
  • Maria Gudme: Deltog
  • Marianne Frederik: Deltog
  • Niels Høiby: Afbud
  • Bodil Kornbek: Deltog
  • Stine Roldgaard: Deltog

1. Meddelelse: Rettelse til budgetopfølgning på indsatserne med psykoterapeutisk behandling til patienter med dobbeltdiagnose, juni 2021

Meddelelser

På social- og psykiatriudvalgets møde 21. juni 2021 tog udvalget orienteringen om budgetopfølgning vedrørende indsatserne med psykoterapeutisk behandling til patienter med dobbeltdiagnose til efterretning.

I sagsfremstillingen stod der blandt andet: ”Det er besluttet, at midlerne skal anvendes til også at omfatte en indsats i Københavns Kommune samt udvide den eksisterende indsats i Frederiksberg Kommune. Medarbejderne fra APU, der skal arbejde i København og Frederiksberg kommuner, får base på Psykiatrisk Ambulatorium Frederiksberg og Vanløse, der ellers hører under Psykiatrisk Center København.”

Udvalget bad om en tilbagemelding på, hvad en udvidelse af den eksisterende indsats i Frederiksberg Kommune indebærer, herunder om udvidelsen kan rumme de svagest stillede patienter.

Region Hovedstadens Psykiatri er i forbindelse med anmodningen om tilbagemelding på ovenstående blevet opmærksom på, at teksten fremsendt til mødet i social- og psykiatriudvalget den 21. juni 2021 (orienteringspunkt 3) vedrørende budgetopfølgning på indsatserne med psykoterapeutisk behandling til patienter med dobbeltdiagnose, desværre har ført til en misforståelse.

 

Region Hovedstadens Psykiatri har givet følgende tilbagemelding:

Det er korrekt, at der i budget 2021 blev afsat 7 mio. kr. årligt til psykoterapeutisk behandling af patienter med psykisk sygdom af moderat grad (herunder ikke-psykotisk) og samtidigt misbrug, og at disse midler anvendes til at udvide indsatsen til borgere i Københavns Kommune.

Det er dertil under planlægning, at det nye APU team, som skal behandle borgere fra Københavns Kommune, fremadrettet vil få base på det psykiatriske ambulatorium på Nimbusparken (som er fysisk placeret i Frederiksberg Kommune).

Det skal dog bemærkes, at behandlingen af borgere fra Frederiksberg Kommune allerede foregår i et koordineret samarbejde mellem Ambulatorium for Psykoterapeutisk Udvikling (APU) lokaliseret på Psykoterapeutisk Center Stolpegård og det kommunale rusmiddelcenter på Frederiksberg. Midlerne skal således ikke anvendes til at udvide denne indsats yderligere, da borgere i målgruppen for psykoterapeutisk behandling i Frederiksberg Kommune allerede er indbefattet i det eksisterende APU tilbud.

I den forbindelse gør Region Hovedstadens Psykiatri opmærksom på, at ovennævnte udvidelse af APU til borgere i Københavns Kommune i forbindelse med budget 2021, således ikke vedrører gadeplansmedarbejdere eller rummer de svagest stillede patienter.

Journalnummer

21030387

2. Meddelelse: Temamøde mellem Region Hovedstadens politikere og Region Hovedstadens Psykiatris medarbejdere og ledere den 5. oktober 2021

Meddelelser

Region Hovedstadens social- og psykiatriudvalg har siden 2017 årligt holdt temamøde mellem politikere og Region Hovedstadens Psykiatris medarbejdere og ledere. Formålet med møderne er at styrke dialogen mellem regionens politikere og medarbejdere på de psykiatriske centre. Møderne har haft følgende temaer:

  • 2017: Medarbejderdialog om forandringer og arbejdsmiljø i psykiatrien
  • 2018: Tvang i psykiatrien 
  • 2019: Sammen om Psykiatriens Udvikling - Treårsplan 2020-2022

Social- og psykiatriudvalget besluttede den 29. april 2020, at temaet for temamødet i 2020 skulle være rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø. Temamødet skulle have været holdt den 3. november 2020, men social- og psykiatriudvalget besluttede den 30. september 2020 at udskyde mødet grundet COVID-19 situationen. Arbejdet med temamødet er genoptaget, og mødet holdes den 5. oktober 2021 på Pharmakon - Konferencecenter i Hillerød. Der er som de øvrige år nedsat en arbejdsgruppe bestående af de faglige organisationer og ledere fra Region Hovedstadens Psykiatri, som planlægger temamødets program og indhold. CSU sekretariatsbetjener gruppen og faciliterer i samarbejde med CHR gruppens arbejde.

Journalnummer

19087759


Redaktør
Publiceringsdato: 31-08-2021 14:24