Punkter på dagsordenen

1. Aktuelle orienteringer
2. Drøftelse: Opfølgning på sundhedsudvalgets resultater og perspektiver for yderligere politikudvikling 2018-2021
3. Orientering: Status på svartider, bemanding og igangsatte initiativer ved Akuttelefonen 1813
4. Orientering: Registerundersøgelse om ikke-deltagelse og udeblivelse i brystkræftscreeningsprogrammet
5. Orientering: Budgetopfølgning vedrørende etablering af Videnscenter for Neurorehabilitering i Østdanmark
6. Orientering: Budgetopfølgning vedrørende kompetenceløft af sundhedspersonale i rationel medicinering
7. Orientering: Budgetopfølgning vedrørende sikker medicinering af børn
8. Eventuelt

Medlemmer

• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Leila Lindén: Deltog
• Annie Hagel: Deltog
• Christine Dal: Deltog
• Finn Rudaizky: Fravær
• Jesper Clausson: Deltog
• Karin Friis Bach: Deltog
• Karoline Vind: Deltog
• Line Ervolder: Deltog (Deltog ikke ved sag nr. 1)
• Niels Høiby: Deltog
• Martin Baden: Deltog

1. Aktuelle orienteringer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage de aktuelle orienteringer til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Administrationen orienterede om, at der for tiden opleves længere svartider hos regionens patientvejledere. Der er iværksat tiltag for at nedbringe ventetiden, bl.a. lukkes telefonen om onsdagen i fire uger, ligesom regionen sikrer tydelig kommunikation til borgerne herom.

Administrationen orienterede om status i sagen om fejlmelding på respirations- og søvnapparater fra producenten Philips Respironics.

Administrationen orienterede om den aktuelle håndtering af COVID-19 i Region Hovedstaden.

Line Ervolder (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Sundhedsudvalget har på deres første møde den 31. januar 2018 aftalt, at udvalgets møder altid indledes med et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsudvalget har aftalt, at der på udvalgets møder indledningsvist er et fast punkt om aktuelle orienteringer, der vedrører udvalgets opgaveområde.

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. november 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Line Møller Rasmussen

JOURNALNUMMER

21064391

2. Drøftelse: Opfølgning på sundhedsudvalgets resultater og perspektiver for yderligere politikudvikling 2018-2021

INDSTILLING

Administrationen indstiller over for sundhedsudvalget: 

• at drøfte sundhedsudvalgets arbejde i indeværende valgperiode, som vil indgå i en samlet afrapporteringssag fra forretningsudvalget og de stående udvalg, der forelægges for regionsrådet den 14. december 2021, herunder:

a) at drøfte udvalgets resultater og vigtigste aktiviteter

b) at drøfte forslag til temaer inden for sundhedsudvalgets ressort som udvalget vil anbefale, at der arbejdes mere fokuseret med i kommende valgperiode 

c) at drøfte om regionsrådet i kommende valgperiode bør overveje at uddelegere yderligere beslutningskompetence til sundhedsudvalget på specifikke områder/puljer. 

POLITISK BEHANDLING

Drøftet, idet sundhedsudvalget bemærkede, at det bør være op til det kommende udvalg at fastsætte, hvilke temaer indenfor sundhedsudvalgets ressort, der skal arbejdes mere fokuseret med i den kommende valgperiode.

Sundhedsudvalget fandt det relevant, at det kommende sundhedsudvalg får uddelegeret yderligere beslutningskompetence på specifikke områder/puljer. Der blev efterspurgt et overblik over konkrete områder/puljer, hvor udvalget kan få tildelt beslutningskompetence.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Forretningsudvalget og de stående udvalg får på det sidste udvalgsmøde i november/december 2021 lejlighed til at drøfte udvalgets resultater og arbejde som input til en samlet afrapportering til regionsrådet den 14. december 2021. Udover at følge op på udvalgets konkrete resultater og aktiviteter lægges der med sagen også op til, at udvalget kan komme med input til, hvilke yderligere temaer inden for udvalgets ressort, som udvalget anbefaler der bør ske (yderligere) politikudvikling på i kommende valgperiode 2022-2025. 

SAGSFREMSTILLING

Med denne sag lægges der op til, at forretningsudvalget og alle stående udvalg parallelt drøfter udvalgets resultater og arbejde som input til den politiske og administrative forberedelse af kommende valgperiode 2022-2025. Som det fremgår af Region Hovedstadens styrelsesvedtægt, ligger følgende opgaver inden for sundhedsudvalgets ansvarsområde:

Politikudvikling:

• Hospitalsplan.
• Akutte behandlingstilbud.
• Organisering af fødeområdet.
• Inddragelse af pårørende, herunder hensynet til børn som pårørende.
• Palliationsområdet, herunder hospice.
   

Politikopfølgning:

• Driftsmål på sundhedsområdet, overholdelse af ventetider og udredningsgaranti, derudover har udvalget valgt at fokusere på patienttilfredshed. 
• Hospitalsplanen 2020.
• Akutområdet (Akuttelefonen 1813 og de fælles akutmodtagelser samt de politiske forhandlinger med PLO).
• Tværpolitisk forhandlingsgruppe tilknyttet 1813. 
• Fødeområdet (kapacitet) og udbredelse af kendt jordemoderordning.
• Anbefalingerne fra udvalget for sammenhængende patientforløb. 
• Patientansvarlig læge.
• Indsatser i forhold til undersøgelse, behandling og rehabilitering på kræft-, hjerte- og transplantationsområdet. 
• Inddragelse af patienternes egne ressourcer i behandlingen. 
• Varetage relationerne til Patientinddragelsesudvalget. 
• Patientsikkerhed.
• Palliation.
• Kvalitet i servicetilbud og information til patienterne samt ekstern patienttransport. 

Sundhedsudvalget har desuden i forbindelse med budgetaftalerne for Region Hovedstaden i indeværende valgperiode fået tildelt en række politikudviklende og -opfølgende opgaver. Disse fremgår af bilag 2. 

Udvalgets resultater, aktiviteter og evt. mødeformat

Sundhedsudvalget har arbejdet med en lang række emner relateret til behandling af somatisk sygdom på hospitalerne. Derudover har udvalget haft fokus på det præhospitale område. De overordnede temaer fremgår nedenfor:

• Etablering af sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund
• Forbedring af hospitalernes service til patienterne på tværs af regionen
• Hurtigere adgang til diagnostik for patienter med uspecifikke symptomer
• Indførelse af servicemål for responstider i forhold til ambulancekørsler
• Løbende fokus på nedbringelse af ventetid og øget kapacitet på
  • Kræftområdet, herunder overholdelse af forløbstider i kræftpakkerne
  • Høreapparatområdet, herunder anbefaling af delmål for ventetid
• Opfølgning på regionens indsatser for at nedbringe hospitalsinfektioner
• Opfølgning på regionens udbredelse af ordningen Patientansvarlig læge 
• Styrket brug af palliativ behandling
• Tiltag til øget kapacitet på fødeområdet
• Udvikling af Hospitalsplan 2025
• Udvikling af ny Kræftplan for Region Hovedstaden
• Øget prioritering af indsatser i forhold til transplantation 

Forslag til temaer og anbefalinger til næste valgperiodes arbejde på udvalgets politikområder

Sundhedsudvalget vil i den næste valgperiode kunne arbejde videre med:

• Fødeområdet, herunder udvikling af en treårsplan for fødeområdet i Region Hovedstaden.
• Nedbringelse af ventetid og øget kapacitet til høreapparatbehandling, herunder opfølgning på de vedtagne servicemål for ventetid.
• Kræftområdet med fokus på bl.a. at realisere visionerne i de to kræftplaner, særligt del 2.
• Palliation og hospices.
• Diagnostisk kapacitet, herunder hurtig udredning af patienter med uspecifikke symptomer.
• LGBT+ og kønsidentitetsområdet, herunder hvordan regionen fremmer en imødekommende kultur generelt.
• Patienttilfredshed / værdi for patienten.
• Dele af arbejdet med oplægget ’Alle skal med – Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen’, herunder det videre arbejde med sundhedshuse og hjemme(hospitals)behandling.
   

Overvejelser om delegation af beslutningskompetence 

Regionsrådet godkendte den 12. marts 2019 "Kompetencefordelingsplan for Region Hovedstaden". Planen er en oversigt over den aktuelle fordeling af kompetence imellem regionsråd, udvalg og administration. Det fremgår af Kompetencefordelingsplanen, at regionsrådet har givet delegetion til sundhedsudvalget på følgende områder: 

1. Godkendelse af ansøgninger til Satspulje 2019 – 2022 på udvalget ressortområder.  
2. Afgivelse af høringssvar til ministerier, styrelser og andre offentlige myndigheder på udvalget ressortområder.

KONSEKVENSER

På baggrund af udvalgets drøftelser, input og anbefalinger udarbejder administrationen et opsamlende notat, der vil indgå som bilag til den samlede afrapportering af de stående udvalgs arbejde på regionsrådets møde den 14. december 2021.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. november 2021.

Sundhedsudvalgets drøftelser vil indgå i en samlet afrapporteringssag fra forretningsudvalget og de stående udvalg, der forelægges for regionsrådet den 14. december 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Line Møller Rasmussen

JOURNALNUMMER

21064391

Bilag

Bilag 1: STYRELSESVEDTAEGT-af-22-oktober-2019

Bilag 2: Bilag. Oversigt over budgetaftaleinitiativer under sundhedsudvalgets ansvarsområde

3. Orientering: Status på svartider, bemanding og igangsatte initiativer ved Akuttelefonen 1813

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage orienteringen om status på svartider, bemandingssituationen og igangsatte initiativer ved Akuttelefonen 1813 til efterretning. 

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning, idet sundhedsudvalget anerkender, at Akuttelefonen 1813 bemandingsmæssigt er i en særlig kritisk situation og noterer sig de mange initiativer for at forbedre situationen og ser gerne, at der findes særlige løsninger på både kort og lang sigt, hvis muligt. Udvalget har en opmærksomhed på, at Akutberedskabet i lighed med sidste år har fokus på svartiderne i julen og nytåret, som kan være særligt udfordrede. Udvalget foreslår desuden, at det nye udvalg følger området fremadrettet for at understøtte forbedringer også på den lange bane.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Med denne sag forelægges udvalget en status på svartider på Akuttelefonen 1813 i 3. kvartal 2021 og i oktober måned 2021 samt en beskrivelse af udfordringerne med mangel på personale og de initiativer, som Akuttelefonen 1813 aktuelt arbejder med. 

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet besluttede i marts 2013 at etablere Akuttelefonen 1813 som et enstrenget akutsystem med driftsstart den 1. januar 2014. Akuttelefonen 1813 blev etableret for at sikre en bedre udnyttelse af de samlede ressourcer på akutområdet og for at skabe grundlag for en kvalitetsforbedring af akutbetjeningen af regionens borgere. Der blev med etableringen af Akuttelefonen 1813 vedtaget to politiske servicemål om, at ni ud af ti opkald skulle besvares indenfor tre minutter, mens 100 procent af opkaldene skulle besvares inden for ti minutter. Det overordnede mål var at sikre kort ventetid, når borgerne har behov for akut hjælp, der ikke er livstruende. 

Der har siden etableringen af Akuttelefonen 1813 været udfordringer med at overholde servicemålene. På den baggrund indstillede sundhedsudvalget i august 2020 til regionsrådet, at der frem til 1. august 2021 skulle arbejdes med to delmål for svartiderne. Delmålene indebar, at 70 procent af opkaldene skulle besvares indenfor 3 minutter og 90 procent indenfor 10 minutter. Hensigten med delmålene var, at sundhedsudvalgets løbende fokus på delmålene kunne bidrage til Akutberedskabets arbejde med at nedbringe ventetiderne på Akuttelefonen 1813, og delmålene har således ikke været tænkt som erstatning for de politisk vedtagne servicemål.

Sundhedsudvalget har kvartalsvist fået præsenteret overholdelsen af delmålene og senest den 25. august 2021 for udviklingen frem til og med 2. kvartal 2021. Af sagen fremgik det, at delmålene ikke blev overholdt i 2. kvartal 2021, og at der overordnet set ikke har været en stabil overholdelse af delmålene det seneste år. Administrationens vurdering er, at de primære årsager hertil særligt er de vedvarende udfordringer med at rekruttere tilstrækkeligt med sygeplejersker og læger. Denne effekt er forstærket i forbindelse med dels mathed efter COVID-19 og dels under og efter sygeplejerskestrejken, hvor særligt sygeplejersker ikke har taget ekstravagter i det omfang, de tidligere gjorde. Også blandt lægerne opleves en mindre villighed til at tage ekstravagter ift. tidligere. 
 

Status på svartider for 3. kvartal 2021

I tabellen nedenfor er svartiderne opgjort for de tre første kvartaler af 2021 og for oktober 2021.

Tabel 1: Antal opkald og svartider ved 1813 i 1.-3. kvartal samt oktober 2021*

* Det bemærkes, at der i opgørelsen af svartider ikke indgår opkald til rådgivningslinjen, da disse ikke vedrører akutte opkald.

Det fremgår af tabel 1, at de politiske servicemål ikke er blevet overholdt i 2021, og at andelen af opkald besvaret indenfor 3 og 10 minutter har været faldende i løbet af året. Tallene for oktober viser, at udfordringerne med længere svartider ser ud til at fortsætte. Som nævnt ovenfor er det administrationens vurdering, at den primære årsag er mangel på personale, jf. også nedenfor. Akutberedskabets oplevelse er samtidigt, at borgerne i stigende grad efterspørger hurtig og nem kontakt til sundhedsvæsenet ved almene spørgsmål og bekymringer vedr. sygdom og forebyggelse af sygdom. For Akuttelefonen 1813 betyder det en høj grad af opkald, der for borgerne opleves som akutte, men som ikke vedrører akut sygdom. En væsentlig del af opkaldene til Akuttelefonen 1813 afsluttes således med henvisning til egenomsorg eller egen læge næste dag – over en tredjedel - set over de seneste år. Andelen ser ud til at ligge stabilt også i perioder med et stigende antal opkald til 1813.

I de praktiserende lægers åbningstid skal borgerne kontakte egen læge ved akut opstået sygdom, der ikke er livstruende og ifm. småskader. Borgerne skal døgnet rundt kontakte Akuttelefonen 1813 ved større skader, der ikke er livstruende. Akuttelefonen 1813 har dog hen over årene fået en større stigning i antal opkald i dagtid på hverdage, hvor almen praksis også er tilgængelig. Der har været en stigning i omegnen af ca. 3-12 % på hverdage i dagtid fra 2018 til 2021 opgjort på månedsbasis for perioden januar – august 2021. Som det er i dag, afvises borgerne ikke, når de ringer til Akuttelefonen 1813 i dagtid vedr. akut sygdom og småskader. For at undgå, at den øgede opkaldsmængde i dagtiden medfører lange svartider frem mod, at de praktiserende læger lukker telefonerne typisk omkring kl 16, hvor antallet af opkald stiger markant, har det været nødvendigt over årene med mere end en fordobling af bemandingen på hverdage i dagtid. Det giver udfordringer i forhold til bemanding og rekrutteringsmuligheder for øvrige tider af døgnet.

Selv mindre udsving i f.eks. antal opkald eller bemanding kan have en markant påvirkning på døgnets samlede svartider. F.eks. kan et stort antal opkald eller mange længerevarende opkald i et kortere tidsrum medføre en stigende svartid. Hvis disse udsving strækker sig over få timer, er det ikke altid muligt at tage højde for det i bemandingen. Opbygges der først en kø, kan det tage lang tid for medarbejderne igen at reducere svartiden til et lavt niveau.
 

Status på bemandingssituationen på Akuttlefonen 1813 

Akutberedskabet oplyser, at bemandingssituationen pr. november 2021 er på et kritisk niveau. Det betyder, at der ikke kan opretholdes en stabil drift, hvilket også betyder, at svartiderne er væsentligt længere end ønsket. For sygeplejerskerne mangler der pr. november 2021 ca. 40 pct af den fornødne bemanding opgjort i årsværk. På lægesiden er der ca. 25 pct. færre læger tilknyttet sammenlignet med sidste år, men det skal hertil bemærkes, at lægerne er konsulentansatte, og at nogle af de fratrådte læger ikke var aktive. For begge faggrupper oplever Akutberedskabet en mindre villighed til at tage ekstravagter end tidligere, jf. også ovenstående. 
 

Indsatsområder

Rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø 

Akuttelefonen 1813 har som det fremgår udfordringer med rekruttering og fastholdelse af personalet, som er en udfordring der opleves mange steder i sundhedsvæsenet. Det forstærkes hos Akuttelefonen 1813, da den høje vagtbelastning om aftenen og i weekenden - sammenlignet med det øvrige sundhedsvæsen - udfordrer rekrutterings- såvel som fastholdelsesmuligheder for både sygeplejersker og læger. Derudover skaber udfordringerne med lange svartider også et pres på medarbejderne, da de kan føle sig "bagud" med afviklingen af opkald samtidig med, at de gerne vil levere en god kvalitet og service overfor borgerne. Det påvirker arbejdsmiljøet i en negativ retning, og kan derigennem yderligere udfordre rekrutteringsmulighederne. I lyset af udforingerne på 1-1-2 Vagtcentralen har det været nødvendigt at styrke bemandingen på 1-1-2, og der anvendes derfor ikke længere sygeplejersker fra 1-1-2 i bemandingen af Akuttelefonen 1813. Det har reduceret bemandingen på Akuttelefonen 1813 og mindsket fleksibiliteten ved sygdom og øget aktivitet. 

Akuttelefonen 1813 arbejder videre med tiltag til at øge bemandingen for at opnå mere robust vagtplanlægning i forhold til den forventede aktivitet. I forhold til rekruttering er der igangsat en rekrutteringskampagne på sociale medier.  Som et tiltag til at imødegå rekrutteringsudfordringerne vil Akuttelefonen 1813 desuden arbejde med at bemande opgaverne med en bredere grad af fagligheder. Dette er allerede påbegyndt gennem ansættelse af FADL-vagter til rådgivningskøen og Yngre Læger på KBU- og introstillingsniveau til en række specifikke opgaver. I et længere perspektiv arbejdes der med enkelte kommuner på at etablere delestillinger mellem Akuttelefonen 1813 og de kommunale akutfunktioner. 

Foruden rekrutteringstiltag vil Akuttelefonen 1813 fortsat arbejde med tiltag til at fastholde medarbejderne. Herunder tiltag i forhold til fysisk kapacitet, trivsel, arbejdsmiljø og sygefravær. Der skal bl.a. være undervisning som et tiltag til at fastholde lægerne, og der arbejdes med arbejdsmiljøindsatser for medarbejderne, hvilket også skal ses i sammenhæng med tiltag ift. den samlede Vagtcentrals arbejdsmiljø. Et andet tiltag er, at det er vedtaget reduceret weekendfremmøde for de sygeplejersker, som ønsker det, hvilket forventes at understøtte fastholdelse af medarbejdere og forbedret arbejdsmiljø. Der etableres en mentorordning for nyansatte, og der arbejdes på at styrke det faglige miljø med bl.a. styrkede undervisningstiltag.

Differentiering af opkald efter hastegrad

Der arbejdes på at håndtere de mange opkald, som ikke vedrører akut sygdom, og samtidig sikre hurtigst mulig hjælp målrettet de akut syge. Det gøres bl.a. ved at opdele opkald i forskellige spor, så de akut syge adskilles fra de ikke akut syge i telefonkøen. F.eks. er der primo 2021 implementeret en rådgivningskø, hvor der er etableret mulighed for, at borgerne kan vælge at vente på at få besvaret opkaldet eller vælge call back funktion, hvor borgerne bliver ringet op af en sundhedsfaglig visitator. Opkald til rådgivningskøen udgør for nuværende en mindre andel af alle opkald. Ligeledes arbejdes der i et særskilt spor med at målrette tiltag særligt til børneområdet, f.eks. videovisitation, hvor den sundhedsfaglige visitator har mulighed for at sende borgeren et link, så de via kameraet på telefon eller tablet kan se barnet. Der arbejdes også på at etablere et særskilt børnespor, hvor alle opkald vedrørende børn skal håndteres. Formålet er at styrke service til borgerne, aflaste børnemodtagelserne og styrke rekrutteringen, da der er interesse hos en gruppe sundhedsfaglige i specifikt at beskæftige sig med børneområdet. Endelig kan det nævnes, at der, i samarbejde med Amager og Hvidovre Hospital, arbejdes på at teste en særlig løsning, hvor forældre kan viderestilles til videokonsultation hos børnelæger på hospitalets matrikel på Hvidovre.

Akutberedskabet arbejder desuden løbende med at tilpasse og anvende ’prompten’ bedst muligt. Fx oplyses om forventet ventetid, så borgerne har mulighed for at vurdere, om deres opkald kan vente, eller de på anden vis kan få adresseret deres aktuelle behov, hvis der er lang ventetid.

Udnyttelse af teknologiske muligheder og data

Der skal fortsat arbejdes fokuseret med at analysere data til at optimere driften og dermed svartiderne. Bl.a. anvendes data om indringningsmønster som led i vagtplanlægningen, og data om henvendelsesårsag inddrages i arbejdet på at finde alternative måder at håndtere borgernes opkald. Det er f.eks. gjort med oprettelse af rådgivningskøen, jf. ovenfor, men kan f.eks. også handle om at se på eventuelt behov for at tilpasse de sundhedsfaglige retningslinjer for udvalgte mindre alvorlige lidelser for at effektivisere visitationen.

Et større muligt tiltag kunne være en redefinering af Vagtcentralens tekniske set-up for at skabe bedre og mere nutidige rammer for opgavevaretagelsen. Det handler bl.a. om opdatering af det tekniske udstyr såsom head-sets og IT-systemer med forsimplede arbejdsgange, hvor den teknologiske udvikling kan give nye muligheder ift. at sikre effektivitet og et godt arbejdsmiljø.

Af større afgørende tiltag for at imødekomme det stigende aktivitetspres, de knappe sundhedsfaglige ressourcer og borgernes ønske om effektiv og hurtig service, er større digital inddragelse af patienterne i egen visitation gennem nye teknologiske tiltag. Det kunne være ved hjælp af chatbot, kunstig intelligens o.a. De teknologiske løsninger er ved at blive undersøgt, men skal først testes og vil have en tidshorisont på minimum seks måneder,. Det skal endvidere bemærkes, at der vil være udgifter forbundet med investering i de nye teknologiske løsninger.

Kvalitets- og servicerettede tiltag

Foruden initiativer til at sikre kortere svartider, arbejder Akuttelefonen 1813 løbende med at sikre borgerne god service og kvalitet. Det er baseret på en række indsatsområder, bl.a. de løbende patienttilfredshedsmålinger, den systematiske tilgang til håndtering af klager og utilsigtede hændelser, involvering af f.eks. samarbejdspartnere i kvalitetsarbejdet gennem auditering og udvidelsen af det gode samarbejde med de kommunale akutfunktioner og praksiskonsulent ift. PLO-H for at styrke borgernes oplevelse af et sammenhængende sundhedsvæsen.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen tiltrædes, tager sundhedsudvalget orienteringen om status på svartider, bemandingssituationen og igangsatte initiativer ved Akuttelefonen 1813 til efterretning. 

RISIKOVURDERING

Det vurderes, at de generelle rekrutteringsudfordringer i sundhedsvæsenet kan udfordre Akuttlefonen 1813's muligheder for at nedbringe svartiderne og sikre overholdelse af de politiske servicemål. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. november 2021. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Laura Glavind

JOURNALNUMMER

20035224

4. Orientering: Registerundersøgelse om ikke-deltagelse og udeblivelse i brystkræftscreeningsprogrammet

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage resultaterne i registerundersøgelse om, hvad der karakteriserer de kvinder, som henholdsvis ikke-deltager og udebliver i brystkræftscreeningsprogrammet i Region Hovedstaden til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Sundhedsudvalget besluttede den 29. april 2020, at administrationen skulle igangsætte en registerundersøgelse om fremmøde i brystkræftscreeningsprogrammet i Region Hovedstaden. Registerundersøgelsen skulle afdække, hvad der kendetegner kvinder, som udebliver fra brystkræftscreening for at kunne sætte målrettet ind i forhold til de pågældende grupper. Resultatet af registerundersøgelsen præsenteres i nærværende sag. 

SAGSFREMSTILLING

Alle kvinder i alderen 50-69 år tilbydes en standardiseret screeningsundersøgelse hvert andet år. En screeningsrunde er gennemført, når alle kvinder i målgruppen er inviteret til screening. Region Hovedstaden er nu i gang med 7. screeningsrunde og fra 6. runde har målgruppen også omfattet kvinder i alderen 70-79 år, der tidligere har haft brystkræft. For at screeningsprogrammet skal være effektivt, skal deltagelsesprocenten være så høj som muligt. Deltagelsesprocenten i Region Hovedstaden lå i den senest gennemførte screeningsrunde historisk højt på 84,5 % af alle inviterede. På landsplan var deltagelsen på 83,7 %.

Brystkræftscreeningsprogrammet har i en to-delt registerundersøgelse afdækket a) hvad der karakteriserer kvinder, der fravælger deltagelse i brystkræftscreeningsprogrammet, dvs. er ikke-deltagere (bilag 1), og b) hvad der karakteriserer kvinder, der i højere grad end andre udebliver fra brystkræftscreeningsaftaler (bilag 2). Betegnelsen "udeblivelser" dækker over kvinder, der minimum én gang ikke er mødt op til den tildelte tid til brystkræftscreening uden at melde afbud. 

I registerundersøgelsen indgik data fra mere end 300.000 kvinder, der alle blev inviteret til brystkræftscreening i Region Hovedstaden for første gang i runde to til seks (fra 2010-2020). Data for deltagelse i og udeblivelse fra brystkræftscreening i Region Hovedstaden er i registerundersøgelsen sammenkørt med data fra Danmarks Statistik om ægteskabelig status, oprindelsesland, uddannelsesniveau, beskæftigelse og sygelighed. 

Karakteristika ved kvinder kategoriseret som "Ikke-deltager":

Kvindernes deltagelsesmønster efter første invitation blev kategoriseret som ’altid’, ’en gang i mellem’ eller ’aldrig’. "Ikke-deltager" dækker over kvinder, som ’en gang i mellem’ eller ’aldrig’ deltager i brystkræftscreeningsprogrammet. 

Registerundersøgelsen viser, at flere faktorer hænger sammen med ikke-deltagelse i brystkræftscreeningsprogrammet. Det gælder høj alder, andet oprindelsesland end Danmark, at være ugift, at være uden for arbejdsmarkedet samt kort uddannelseslængde. I forhold til alder sås det, at de ældste aldersgrupper havde en lidt højere sandsynlighed for aldrig at deltage i screeningsprogrammet.  

Kvinder født i alle andre lande end Danmark havde en højere sandsynlighed for aldrig at deltage i screeningsprogrammet. Eksempelvis var andelen, der aldrig deltog, henholdsvis 27 % og 21 % for indvandrere og efterkommere, mens det tilsvarende tal var 16 % for kvinder med dansk oprindelse.

Sammenlignet med gifte kvinder eller kvinder i registreret partnerskab, havde fraskilte kvinder eller aldrig gifte mere end dobbelt så stor sandsynlighed for aldrig at deltage i screeningsprogrammet.

En række sygdomme var også associeret med aldrig at deltage i screeningsprogrammet. Den mest markante tendens sås for demens, hvor sandsynligheden for ikke-deltagelse var omtrent fem gange højere for kvinder med demens. Karsygdomme, lungesygdomme og diabetes var blandt andre også forbundet med en større sandsynlighed for ikke at deltage.

Alle grupper uden for arbejdsmarkedet havde en højere sandsynlighed for ikke at deltage end kvinder på arbejdsmarkedet. For kvinder på offentlig ydelser var sandsynligheden for aldrig at deltage mere end fire gange så høj, som for kvinder i arbejde.

Betydningen af uddannelseslængde blev undersøgt i tre grupper, hvor gruppen med kortest uddannelse havde omtrent 2,5 gange større sandsynlighed for aldrig at deltage end kvinder med de længste uddannelser.
 

Karakteristika ved kvinder kategoriseret som "udebliver":

Kvindernes deltagelsesmønster efter første invitation blev kategoriseret som "mindst en udeblivelse", "Altid-deltagelse" eller "Aldrig-deltagelse".  "Udebliver" dækker over kvinder, der minimum én gang ikke er mødt op til den tildelte tid til brystkræftscreening uden at melde afbud. 

Registerundersøgelsen viser, at flere faktorer hænger sammen med udeblivelse fra tilbudte tider til brystkræftscreening. Det gælder andet oprindelsesland end Danmark, at være ugift, at være uden for arbejdsmarkedet samt kort uddannelseslængde.  

Kvinder født i alle andre lande end Danmark havde en højere sandsynlighed for mindst en udeblivelse fra tilbudte screeningstider. Sammenlignet med kvinder født i Danmark havde kvinder født i andre vesteuropæiske lande eksempelvis en næsten dobbelt så stor sandsynlighed for at være udeblevet mindst en gang, mens sandsynligheden var mere end fire gange højere for kvinder født i Afrika/Mellemøsten end for kvinder født i Danmark.

Sammenlignet med gifte kvinder eller kvinder i registreret partnerskab, havde fraskilte kvinder eller aldrig gifte mere end dobbelt så stor sandsynlighed for mindst en udeblivelse.

En række sygdomme var også associeret med at udeblive fra tid i screeningsprogrammet. Den mest markante tendens sås for demens, hvor sandsynligheden for mindst en udeblivelse var mere end fem gange højere for kvinder med demens. Karsygdomme, lungesygdomme og diabetes var blandt andre også forbundet med en større sandsynlighed for at udeblive.

Alle grupper uden for arbejdsmarkedet havde en højere sandsynlighed for mindst en udeblivelse sammenlignet med kvinder i arbejde. For kvinder på offentlige ydelser var sandsynligheden for mindst en udeblivelse mere end fire gange så høj, som for kvinder i arbejde.

Betydningen af uddannelseslængde blev undersøgt i tre grupper, hvor gruppen med kortest uddannelse havde omtrent 2,5 gange større sandsynlighed for at udeblive mindst én gang sammenlignet med kvinder med de længste uddannelser.

Opfølgning på registerundersøgelsens resultater

Regionsrådet godkendte den 21. september 2021 "Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2". Det blev hermed politisk vedtaget, at regionen vil arbejde på at nedbringe de sociale forskelle og skævheder, der er på kræftområdet og specifikt understøtte, at der er en høj tilslutning til bl.a. brystkræftscreeningsprogrammet. Selvom deltagelsesprocenten i brystkræftscreeningsprogrammet i seneste screeningsrunde lå historisk højt, er der fortsat behov for at skabe større lighed i, hvilke kvinder der deltager i screeningsprogrammet. 

Brystkræftscreeningsprogrammet og den regionale styregruppe for brystkræftscreening, er på nuværende tidspunkt optaget af at håndtere de aktuelle udfordringer, som særligt mangel på mammaradiologer har medført. Mammaradiologer er de speciallæger, der analyserer screeningsbillederne, og manglen på mammaradiologer har blandt andet betydet, at Region Hovedstaden aktuelt tilbyder brystkræftscreening med et interval på 2 år og 6 måneder fra seneste screening, og ikke med et interval på 2 år og 3 måneder som anbefalet.

Den regionale styregruppe for brystkræftscreening vil primo 2022 følge op på registerundersøgelsens resultater og vurdere dels, hvordan den foreliggende viden vil kunne indgå i en målrettet regional indsats for 1) at de kvinder, der i dag udebliver fra tid til brystkræftscreening fremover enten melder afbud eller fremmøder, samt 2) at de kvinder, der i dag fravælger at deltage i screeningsprogrammet fremover skal vælge at deltage.
Styregruppens forslag til tiltag vil herefter forelægges sundhedsudvalget på førstkommende møde. 

KONSEKVENSER

Med denne sag har sundhedsudvalget fået forelagt resultatet af den registerundersøgelse, udvalget sidste år bestilte til at belyse, hvad der karakteriserer kvinder, der udebliver fra tid til brystkræftscreening i Region Hovedstaden.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. november 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Christian Ranch

JOURNALNUMMER

20019068

Bilag

Bilag 1: Registerstudie RegH mammografiscreening

Bilag 2: Udeblivelsesstudie_dansk

5. Orientering: Budgetopfølgning vedrørende etablering af Videnscenter for Neurorehabilitering i Østdanmark

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage orienteringen om budgetopfølgning vedrørende etablering af Videnscenter for Neurorehabilitering i Østdanmark til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Der blev med budget 2021 afsat 2 mio. kr. i 2021 stigende til 4,7 mio. kr. fra 2022 og frem til etablering af et Videnscenter for Neurorehabilitering i Østdanmark. Videnscenteret skal medvirke til at skabe gode patientforløb og skabe bedre overgange mellem hospitalsbehandling og de kommunale tilbud. I nærværende sag gives sundhedsudvalget en status på anvendelse af midlerne.

SAGSFREMSTILLING

Videnscenter for Neurorehabilitering i Østdanmark (herefter videnscenteret) er en del af Region Hovedstadens samlede indsats for alle patienter med hjerne- og rygmarvsskader. I løbet af de kommende år indvier regionen Neurorehabiliteringshuset i Glostrup, som skal varetage regionens specialiserede neurorehabiliteringsfunktioner. Borgere med erhvervet hjerne- og rygmarvsskade starter oftest deres forløb på højtspecialiserede afdelinger og fortsætter derefter deres forløb i kommunalt regi. 

Videnscenteret blev etableret den 1. marts 2021 under Rigshospitalets Neurocenter. Centeret har til formål at styrke patientforløbene på tværs af hospitaler, kommuner og genoptræningscentre og understøtte sammenhæng i patientforløb inden for neurorehabilitering gennem viden, kompetenceudvikling af personale, forskning og innovation. Der er særligt fokus på borgere med erhvervet hjerneskade og rygmarvsskade. Der har i de første måneder efter videncenterets etablering været fokus på at få etableret centerets profil. Det indebærer ansættelse af personale, opbygning af intern organisation, udarbejdelse af virksomhedsgrundlag, strategi, handle- og kommunikationsplan for 2021 samt udvikling af et visuelt udtryk og formidlingskanaler, herunder etablering af hjemmeside og sociale medier. 

Aktuelt består videnscenteret af følgende kompetencer. Følgende personale er ansat i 2021 med den regionale bevilling:

• Videnscenterchef (37 timer) 
• Projektleder (30 timer) 
• Projektmedarbejder, fysioterapeut (22 timer) 
• Forskningssygeplejerske (30 timer) 
• Kommunikationsrådgiver (37 timer) 
• Civilingeniør i bæredygtigt design (15 timer) 

Følgende personale er ansat i 2021 på baggrund af ekstern finansiering (eksterne forskningsmidler fra diverse fonde):

• Ph.d. stud. neuropsykolog (37 timer)
• Studentermedhjælp (15 timer)
• Projektmedarbejder, fysioterapeut (15 timer) 
• Forskningssygeplejerske (7 timer)

Primo 2022 vil medarbejderstaben blive udvidet, og det forventes, at der primo 2022 vil blive ansat følgende medarbejdere: en kursussekretær (37 timer pr. uge),  en akademisk medarbejder (37 timer pr. uge), en ph.d.-studerende (37 timer pr. uge) og en studentermedhjælper (15 timer pr. uge). 
 

Igangværende og kommende initiativer i Videnscenter for Neurorehabilitering

I løbet af de første otte måneder har videnscenteret blandt andet gennemført følgende initiativer:

Viden: Systematisk litteraturgennemgang med henblik på at skabe overblik over kliniske retningslinjer og anbefalinger internationalt indenfor rehabilitering af personer med rygmarvsskade. I dansk kontekst er dette et underbelyst område.

Kompetenceudvikling: I samarbejde med relevante samarbejdspartnere har videnscenteret afholdt og planlagt at afholde en række kursus- og undervisningsdage eksempelvis Patientforløb og genoptræningsplanen; Træthed, udredning og indsatser samt Tryksår hos rygmarvsskadede.

Videnscenteret har været i kontakt med samtlige kommuner i Region Hovedstaden og Region Sjælland, og hver kommune har udpeget en ’tovholder’, som er vejen ind i den enkelte kommune ifht. videns- og behovsafdækning samt formidling af igangværende initiativer. Ultimo 2021 vil en egentlig afdækning af behovet for viden og kompetenceudvikling på tværs af fagprofessionelle, hospitaler og kommuner blive gennemført.

Med udgangspunkt i ovenstående afdækning af eksisterende viden og behov for viden og kompetenceudvikling vil videnscenteret understøtte implementering og forankring i praksis samt videreudvikle kursusvirksomheden indenfor neurorehabilitering på tværs af fagprofessionelle, hospitaler, kommuner, sektorer. På baggrund af eksisterende interessentanalyse samt desk research er følgende tre særlige strategiske indsatsområder udvalgt for 2022-2023:

• Synsrehabilitering efter erhvervet hjerneskade; et nationalt løft
• Neurorehabiliteringens børn og unge
• Træthed i neurorehabiliteringen, udredning og indsatser

Videnscenteret vil årligt udarbejde en årsrapport som sikrer evaluering og afdækning af behov for fremtidige initiativer indenfor hvert fokusområde.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen tiltrædes, tager sundhedsudvalget opfølgningen på budgetinitiativet vedr. Videnscenter for Neurorehabilitering til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. november 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Laura Glavind

JOURNALNUMMER

18010919

6. Orientering: Budgetopfølgning vedrørende kompetenceløft af sundhedspersonale i rationel medicinering

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage orienteringen om budgetopfølgning vedrørende kompetenceløft af sundhedspersonale i rationel medicinering til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Der blev med budget 2021 for Region Hovedstaden afsat 1 mio. kr. i 2021, 1,1 mio. kr. i hhv. 2022 og 2023 og endelig 0,3 mio. kr. i 2024 til kompetenceløft af sundhedspersonale inden for rationel medicinanvendelse. I nærværende sag gives sundhedsudvalget en status på anvendelse af midlerne.

SAGSFREMSTILLING

Midlerne fra budget 2021 til kompetenceløft af sundhedspersonale i rationel medicinering er tildelt Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (Bispebjerg-matriklen). Afdelingen varetager en lang række opgaver inden for bl.a. rådgivning og undervisning af sundhedspersonale og betjener hele regionen. 

Siden 2011 har Klinisk Farmakologisk Afdeling tilbudt følgende kurser:

• Basal klinisk farmakologi: Endagskursus for læger, som afholdes fire gange årligt med 50 deltagere per hold.
• Avanceret klinisk farmakologi: Endagskursus for læger, som afholdes to gange årligt med 50 deltagere per hold.
• Rationel Medicinhåndtering: 10-dages kursus over tre måneder for sygeplejersker, som skal bestride rollen som medicinansvarlig sygeplejerske. Afholdes to gange årligt med 25 deltagere per gang.

Indtil medio 2021 har der været ca. 450 sygeplejersker og 2.200 læger igennem kurserne.

Iværksatte aktiviteter

Kompetenceløft af sundhedspersonale inden for rationel medicinanvendelse har til formål at sikre en mere hensigtsmæssig medicinering af patienter og øget patientsikkerhed. For at kunne sikre et mere omfattende kompetenceløft i Region Hovedstaden anvendes de tildelte midler fra budget 2021 til at øge antallet af ovenstående kurser samt til at etablere onlinekurser.

Klinisk Farmakologisk Afdeling har nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe med yngre læger, speciallæger, sygeplejersker, farmaceuter og administrativt personale, som er ansvarlige for såvel faglig kvalitet som praktisk afholdelse af kurserne. For at sikre klinisk relevans samt implementering af viden er der desuden etableret et samarbejde med Center for HR og Uddannelse i Region Hovedstaden, Institut for Didaktik på Københavns Universitet samt flere kliniske netværk.
 

De første kurser er afholdt i efteråret 2021. Det drejer sig om følgende kurser:

• Otte kurser for læger og tre for sygeplejersker: Kursets omfatter læren om bl.a. bivirkninger, polyfarmaci og medicingennemgange. Alle kurser er fuldt bookede, hvilket betyder kompetenceløft af 370 læger og 60 sygeplejersker, hvor alle regionens hospitaler er repræsenteret.
• Hybrid-kursus for sygeplejersker på Bornholm: 10-dages kursus, hvor undervisningen er en kombination af fysisk fremmøde og online undervisning. Kurset klæder deltagerne på til at bestride funktionen som medicinansvarlig sygeplejerske og indeholder undervisning i bl.a. patientsikkerhed samt medicinhåndtering og -givning. Erfaringer fra kurset danner basis for fremtidige kurser, som kan sikre kompetenceløft af ansatte på Bornholms Hospital og dermed øge fastholdelse og rekruttering.
• Online kurser: 1.514 sygeplejersker har fuldført en online lærende test i rationel medicinering, og 911 har fuldført et online kursus i et specifikt farmakologisk speciale.
• Regionalt netværk af medicinansvarlige sygeplejersker: 170 medlemmer mødes regelmæssigt til erfaringsudveksling.

Klinisk Farmakologisk Afdeling oplever nogle udfordringer ved planlægning og afholdelse af kurser. En udfordring er at få formidlet eksistensen af tilbuddet til alle i målgruppen. Kurserne kan findes på regionens kursusportal, og der er etableret en hjemmeside med beskrivelse af tilbuddene (www.farmakurser.dk). Derudover sender Center for HR og Uddannelse en mail til målgruppen 1-2 gange om året. Til trods for dette er der mange, som ikke har kendskab til kurserne. Afdelingen er i dialog med Center for HR og Uddannelse om, hvordan man kan få synliggjort kurserne yderligere. En anden udfordring er manglende lokaler. I forbindelse med nedrivning af Bispebjerg Hospitals Uddannelsescenter er afdelingen blevet nødsaget til at leje lokaler hos en privat udbyder med ekstra omkostninger til følge.

Baseret på evalueringer, der indgår som en fast del af alle kurser, er der et tydeligt behov for ovenstående kurser blandt yngre læger og sygeplejersker. I gennemsnit vil 95 procent af kursisterne med stor sandsynlighed anbefale kurset til kolleger. På en skala fra 1-5 vurderer kursisterne, at de kan bruge den erhvervede viden i deres kliniske arbejde med en karakter på 4,8 i gennemsnit.

Hermed udpluk af citater fra kursister:

• ”Jeg bruger nu mere tid på komplekse medicinlister, og jeg er begyndt at indberette bivirkninger.”
• ”Jeg føler mig meget bedre klædt på til at gennemgå medicinlister.”
• ”Jeg er blevet bedre til at rydde op i medicinlister. Jeg er uden tvivl mere opmærksom på interaktioner og bivirkninger.”

Fremtiden

Sygeplejersker og læger fra alle regionens hospitaler har deltaget i de afholdte kurser om rationel medicinanvendelse. Såfremt der er et politisk ønske om yderligere at opruste indsatsen for at fremme hensigtsmæssig medicinering i regionen, kan kurserne gøres obligatoriske på alle regionens hospitaler. På den måde kan regionen sikre en rationel og mere ensartet medicinering af alle regionens patienter, uagtet af hvilket hospital man modtager behandling på. Dette vil kræve en yderligere udvidelse af kursuskapaciteten og dermed en yderligere tilførsel af midler.

Eksempelvis har Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i forbindelse med den flerårige indsats for at være et medicinsikkert hospital gjort kurserne obligatoriske for læger og sygeplejersker ansat på hospitalet. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er på nuværende tidspunkt det hospital, som indberetter flest bivirkninger i hele Danmark, har flest medicinansvarlige sygeplejersker, har ansat (som de første) medicinansvarlige læger og uddanner flest læger og sygeplejersker inden for rationel medicinering. Det særlige fokus på rationel medicinanvendelse og indberetning af bivirkninger kan tilskrives hospitalsledelsens opmærksomhed på området som følge af placeringen af Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospitals matrikel.

Klinisk Farmakologisk Afdeling forventer at iværksætte et forskningsprojekt til at vurdere sammenhængen mellem kompetenceløftet og antallet af bivirkninger, indlæggelser og overlevelse. Projektet forventes at blive iværksat i 2022 og køre i to til tre år.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen tiltrædes, tager sundhedsudvalget opfølgningen på budgetinitiativet vedr. kompetenceudvikling af sundhedspersonale i rationel medicinanvendelse til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. november 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Charlotte Pedersen

JOURNALNUMMER

21031036

7. Orientering: Budgetopfølgning vedrørende sikker medicinering af børn

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage orienteringen om budgetopfølgning vedrørende sikker medicinering af børn til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

Administrationen bemærker, at der er foretaget en justering af sagsfremstillingen i forbindelse med udsendelse af protokollen. Justeringen er foretaget i følgende formulering: ” I 2021 er der udarbejdet en børnebasisliste til brug i primærsektoren med officiel udgivelse på Lægedage i Bella Centeret den 15.-19. november 2021”.

Administrationen er blevet opmærksomme på, at offentliggørelsen af børnebasislisten er forsinket. Listen forventes offentliggjort primo december 2021. Ovenstående formulering er derfor ændret til: ”I 2021 er der udarbejdet en børnebasisliste til brug i primærsektoren, som forventes udgivet i begyndelsen af december 2021”.

BAGGRUND

Der blev med budget 2021 for Region Hovedstaden afsat 1,7 mio. kr. årligt i 2021-2024 til sikker medicinering af børn. I nærværende sag gives sundhedsudvalget en status på anvendelse af midlerne.

SAGSFREMSTILLING

Det blev med Budget 2021 for Region Hovedstaden besluttet at afsætte midler til sikker medicinering af børn, herunder udvikling af medicinanbefalinger til børn på hospitalet og en børnebasisliste, som skal understøtte de praktiserende læger i valget af det rette lægemiddel til det enkelte barn. De afsatte midler har til formål at sikre en mere hensigtsmæssig medicinering af og øget patientsikkerhed for børn, der er patienter i Region Hovedstaden. Midlerne er tildelt Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (Bispebjerg-matriklen). De iværksatte initiativer er beskrevet nedenfor.

Medicinanbefalinger til børn på hospitalet

Der er i 2021 blevet arbejdet målrettet på at udarbejde medicinanbefalinger (rekommandationslister) til børn på hospitalet. Som den første region i Danmark har Region Hovedstaden i 2021 udgivet en rekommandationsliste for børn og unge samt en rekommandationsliste for neonatale (nyfødte). Der er desuden arbejdet med implementering af de nye rekommandationslister ved:

1. Præsentation for personalet på børne-ungeafdelingerne (Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital, Amager og Hvidovre Hospital samt Rigshospitalet) og neonatalafdelingen (Rigshospitalet).
2. Gennemgang af alle regionale vejledninger på børne-ungeområdet med henblik på at justere vejledningerne i forhold til de nye rekommandationslister.
3. Tilpasning af lægemiddelsortimentet, der findes som standard på hospitalernes børneafdelingerne, så de stemmer overens med rekommandationslisterne. Der arbejdes desuden på at få samstemt rekommandationslisterne med Sundhedsplatformen.

Indsatsen er foregået i et tæt samarbejde mellem Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Region Hovedstadens Apotek, de fire børne- og ungeafdelinger i Region Hovedstaden, Neonatalafdelingen på Rigshospitalet, Den Regionale Lægemiddelkomité samt Sundhedsfagligt Råd for Pædiatri og Neonatologi.

Børnebasisliste

I 2021 er der udarbejdet en børnebasisliste til brug i primærsektoren, som forventes udgivet i begyndelsen af december 2021. Børnebasislisten indeholder regionens anbefalinger om førstevalg af lægemidler i primærsektoren, og den er udarbejdet af Klinisk Farmakologisk Afdeling i samarbejde med primærsektoren (KAP-H) og Børnelægemiddelkomitéen i Region Hovedstaden. Børnebasislisten dækker foreløbigt en række lægemiddelanbefalinger inden for infektioner, smerter, astma og mavetarmsygdomme.

Øvrige og fremtidige aktiviteter

I 2022 vil der være fokus at udvikle en rekommandationsliste for børne- og ungepsykiatrien samt på fortsat implementering af begge rekommandationslister og Børnebasislisten. Desuden vil rekommandationslisterne og børnebasislisten blive opdateret, og anbefalingerne videreudviklet.

Bevillingen har desuden medført en betydelig undervisningsindsats gennem det seneste år, hvor 

• Ca. 100 pædiatriske sygeplejersker er blevet undervist i pædiatrisk farmakologi
• Ca. 50 pædiatriske hoveduddannelseslæger er blevet undervist i pædiatrisk farmakologi 
• Ca. 200 yngre læger er blevet undervist i pædiatrisk farmakologi
• Ca. 500 medicinstuderende er blevet undervist i pædiatrisk farmakologi 

Der er desuden igangsat en række forskningsprojekter til belysning af bl.a. lægemiddelbivirkninger hos børn og fostre, rationel antibiotikabehandling af børn samt, i samarbejde med Giftlinjen, et projekt med henblik på forebyggelse af forgiftninger hos børn.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen tiltrædes, tager sundhedsudvalget opfølgningen på budgetinitiativet vedr. sikker medicinering af børn til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. november 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Charlotte Pedersen

JOURNALNUMMER

21031036

8. Eventuelt

Sundhedsudvalget - meddelelser

Punkter på dagsordenen

Medlemmer

• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Leila Lindén: Deltog
• Annie Hagel: Deltog
• Christine Dal: Deltog
• Finn Rudaizky: Fravær
• Jesper Clausson: Deltog
• Karin Friis Bach: Deltog
• Karoline Vind: Deltog
• Line Ervolder: Deltog (Deltog ikke ved sag nr. 1)
• Niels Høiby: Deltog
• Martin Baden: Deltog