Møde i sundhedsudvalget den 13. januar 2021

Udvalg Ikon
Sundhedsudvalg
Tidspunkt Ikon
Dato: 13-01-2021
Tid: 11:00 - 14:00
Sted

Teams-møde

Referat

Punkter på dagsordenen

  1. Fødetilbud til førstegangsfødende i Region Hovedstaden
  2. Beslutning: Nye optageområder for kvinde-barn specialerne obstetrik, pædiatri og gynækologi
  3. Aktuelle orienteringer
  4. Orientering: Status for overbelægning
  5. Drøftelse: Udviklingen på kræftområdet
  6. Orientering: Budgetopfølgning 2020 - Børneparathed på akutområdet
  7. Orientering: Budgetopfølgning 2020 - Plan for udmøntning af midler til børn som pårørende
  8. Eventuelt

Medlemmer

  • Line Ervolder: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog
  • Annie Hagel: Deltog
  • Christine Dal: Deltog
  • Finn Rudaizky: Deltog
  • Jesper Clausson: Deltog
  • Karin Friis Bach: Deltog
  • Karoline Vind: Deltog
  • Lars Gaardhøj: Deltog
  • Niels Høiby: Deltog
  • Jacob Rosenberg: Deltog

1. Fødetilbud til førstegangsfødende i Region Hovedstaden

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: 

  • At godkende, at Amager Hvidovre Hospital fra foråret 2021 som hovedregel udskriver førstegangsfødende med en ukompliceret graviditet og fødsel inden for 8 timer efter fødslen. 

POLITISK BEHANDLING

Ikke anbefalet.

 

Sundhedsudvalget kan ikke tilslutte sig indstillingen, som den foreligger, idet udvalget ønsker, at det skal være frivilligt for førstegangsfødende, om man skal føde ambulant eller ej. Udvalget tager til efterretning, at Amager og Hvidovre Hospital arbejder med at etablere gode og sikre muligheder for ambulante fødselsforløb for den gruppe af fødende, der fagligt vurderes at kunne tage imod tilbuddet, og som selv ønsker det.

Sundhedsudvalget opfordrer til, at der evalueres på erfaringerne med de ambulante fødselsforløb for førstegangsfødende.

BAGGRUND

Regionsrådet blev den 27. november 2020 orienteret om Amager og Hvidovre Hospitals arbejde på fødeafdelingen med tidlig udskrivelse af førstegangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel. Det blev efterfølgende aftalt, at Sundhedsudvalget skulle drøfte tilbuddene til førstegangsfødende i regionen. 

 

Direktør for Amager Hvidovre Hospital, Birgitte Rav Degenkolv, og chefjordemoder Dorte Dahl deltager under punktet og kan svare på spørgsmål.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet blev den 27. november 2020 orienteret om Amager og Hvidovre Hospitals arbejde med at etablere et tiltag, der betyder, at førstegangsfødende med en ukompliceret fødsel og graviditet som hovedregel skal udskrives inden for 8 timer efter fødslen. Tiltaget forventes at skulle træde i kraft fra april 2021.

 

Tiltaget med tidlig udskrivelse af førstegangsfødende er i overensstemmelse med udviklingen af tilbuddet samt udnyttelsen af ressourcerne på de øvrige hospitaler og i andre regioner, hvor førstegangsfødende efter en ukompliceret graviditet og fødsel udskrives omkring 4-8 timer efter fødslen med efterfølgende opfølgning og vejledning i hjemmet. Senest godkendte regionsrådet med budgetaftalen for 2019 Rigshospitalets spareforslag om, at barselshotellet skulle lukkes, og at ukomplicerede ambulante barselspatienter, både førstegangsfødende og flergangsfødende, udskrives 4-6 timer efter fødslen.

 

Nedlukning af barselsafsnit ifm. COVID-19 i foråret 2020 har givet Amager Hvidovre Hospital gode erfaringer, som planlægges omsat til et nyt barselstilbud for ukomplicerede førstegangsfødende, der som hovedregel skal udskrives inden for 8 timer efter fødslen.

 

Nedenfor redegøres for hospitalernes fødetilbud før, under og efter fødslen til førstegangsfødende med en ukompliceret graviditet og fødsel. Sårbare gravide og gravide med særlige behov modtager et udvidet individuelt tilbud under hele forløbet, hvilket ikke er en del af nedenstående beskrivelse. 

 

Graviditet (inden fødslen) 

Forløbet inden fødslen er tilrettelagt i overensstemmelse med "Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen" fra 2013. Basistilbuddet på hospitalet indeholder 2 ultralydsundersøgelser og 4-7 jordemoderkonsultationer. Sundhedspersonalet foretager løbende en individuel vurdering og supplerer ved behov med yderligere undersøgelser og tilbud.

 

Den gravide og dennes partner (el. ledsager til fødslen) bliver tilbudt at deltage i fødsels- og forældreforberedelse med fokus på både graviditeten, fødslen og forløbet efter fødslen. Fødselsforberedelsen er både en praktisk og mental forberedelse, hvor emnerne bl.a. er amning, kontakten med barnet, vurdering af både barnets og moderens trivsel samt det at blive en familie. Grundet COVID-19 har hospitalerne været nødsaget til at aflyse fødselsforberedelse med fysisk fremmøde og i stedet tilbyde virtuel fødselsforberedelse. Den virtuelle fødselsforberedelse er tilrettelagt som en række film, der er opbygget med udgangspunkt i den traditionelle fødselsforberedelse, som holdes i et auditorium. Foruden filmene er det hensigten, at den gravide forbereder sig på fødslen gennem samtaler med sin jordemoder. 

 

Fødslen

Kvinden er som udgangspunkt visiteret til at føde på fødegangen. Hvis kvinden er sund og rask, og fødslen forventes at forløbe uden problemer, kan kvinden under graviditeten vælge at blive visiteret til at føde på hospitalets fødeklinik, der er adskilt fra fødegangen. Fødeklinikkerne, der i 2019 blev oprettet på 4 af regionens fødesteder, kan tilbyde raske kvinder med en ukompliceret graviditet at føde ambulant i hjemlige og afslappende rammer. Formålet med fødeklinikkerne er at imødekomme gravides ønske om at føde i et hjemligt miljø i trygge rammer på hospitalet, der kan minde om en hjemmefødsel, samt medvirke til bedre fødselsforløb og færre indgreb. Kvinden kan desuden vælge at føde hjemme, hvor en jordemoder fra fødestedet kommer hjem og varetager hjemmefødslen. 

 

Barsel (efter fødslen)

Flere undersøgelser viser, at en tidlig udskrivelse kan gavne nybagte forældre. Den tidlige udskrivelse kan styrke forældrenes selvtillid og evne til at være forældre og tage ansvar for det nyfødte barn. Erfaringerne under COVID-19 har ligeledes vist, at flere førstegangsfødende gerne vil hurtigt hjem efter en ukompliceret graviditet og fødsel.

 

Hvis kvinden har haft en ukompliceret fødsel og graviditet, kan kvinden blive udskrevet 4-8 timer efter en ambulant fødsel på hospitalerne. Føder kvinden om natten, vil parret i flere tilfælde blive tilbudt at blive længere. Muligheden for selv at vælge, hvorvidt man gerne vil hjem eller blive 1-2 døgn på et barselsafsnit med det nyfødte barn, varierer imellem hospitalerne. Ifølge bidrag fra hospitalerne tilbydes førstegangsfødende som udgangspunkt 2 overnatninger på Bornholms Hospital, 1-2 overnatninger på Nordsjællands Hospital, 1 overnatning på Herlev og Gentofte Hospital, mens udgangspunktet på Rigshospitalet og Amager og Hvidovre Hospital (fra april 2021) er, at kvinderne tager hjem 4-8 timer efter fødslen. Amager og Hvidovre Hospital udskriver dog ikke kvinden og det nyfødte barn om natten, og Rigshospitalet oplyser supplerende, at såfremt pladsforholdene tillader det, kan kvinden i nogle tilfælde opholde sig længere tid på fødegangen eller komme på et kortvarigt ophold på barselsafsnittet inden udskrivelse. 

 

Hvis familien har brug for ekstra støtte, opmærksomhed eller behandling i dagene efter fødslen er det dog fælles for hospitalerne, at familien fortsat skal blive på hospitalet. Dette beror på en sundhedsfaglig og individuel vurdering med udgangspunkt i den enkeltes situation og behov. 

 

Inden udskrivelse sikres det, at forældrene er klar til at tage hjem og har modtaget den nødvendige information og vejledning om de første dage i hjemmet. Kvinden skal eksempelvis selv kunne lægge barnet til brystet, og barnet skal die korrekt, inden at de kan tage hjem. Samtidig med udskrivelse vil forældrene blive tilbudt opfølgning i hjemmet tilrettelagt efter behov i op til 7 dage efter fødslen. Hospitalerne har tilrettelagt opfølgningen forskelligt. Opfølgningen kan være tilrettelagt som besøg i hjemmet, telefon- og/eller videokonsultation eller som ambulante besøg på hospitalet, og opfølgningen er ofte organiseret som en kombination af mulighederne. Amager og Hvidovre Hospital har eksempelvis haft gode erfaringer med videokonsultation for ambulante førstegangsfødende under COVID-19, og hospitalet vil derfor fortsat gøre brug af videokonsultation efter fødslen, da det er muligt at se og fornemme trivsel hos både kvinde og barn.  

 

Alle hospitaler tilbyder desuden muligheden for, at kvinden de første 7 dage efter udskrivning foruden de allerede tilrettelagte aftaler også selv kan henvende sig på barsels-/ammeambulatoriet på fødestedet med ønske om vejledning og undersøgelse af barnets trivsel samt kontakte fødestedets hotline for at modtage rådgivning.

 

Tidlig udskrivelse af førstegangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, bidrager til udnyttelse af ressourcerne og giver besparelser i antallet af sengepladser. Forslaget om tidlig udskrivelse grunder ikke i mangel på jordemødre. Der er både sygeplejersker, sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter samt jordemødre på barselsafsnittene. Jordemodemødrene vil fortsat skulle sikre tæt opfølgning af kvinder, der er udskrevet ambulant efter en ukompliceret fødsel.

 

Amager og Hvidovre Hospital har omkring 7.200 årlige fødsler, heraf er ca. 55% førstegangsfødende, hvoraf ca. halvdelen forventes at være ukomplicerede, hvilket svarer til ca. 1.800 fødsler årligt. Amager og Hvidovre Hospital har oplyst, at hospitalet med tidlig udskrivelse af førstegangsfødende efter ukompliceret graviditet og fødsel forventer at kunne nedlægge 10 barselssenge, og at der herved kan spares 1 vagtlag døgnet rundt (samlet set 3 vagtlag) til bemanding af sengene. Tiltaget vil dog medføre udgifter til at udvide efterfødselsambulatoriet og styrke bemandingen af de tilbageværende barselsafsnit, hvor tyngden vil blive øget. Samlet set forventes Amager og Hvidovre Hospital at kunne spare 3,33 mio. kr. ved tidlig udskrivelse af førstegangsfødende efter en ukompliceret graviditet og fødsel. 

 

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde "Anbefalinger for svangreomsorgen" i 2013, og efterfølgende blev Region Hovedstadens "Fødetilbud til fødende i Region Hovedstaden" vedtaget primo 2016. Regionerne afventer, at Sundhedsstyrelsen offentliggør de nye anbefalinger og retningslinjer for svangreomsorgen, som Sundhedsstyrelsen sendte i høring i februar 2020. Når de nye anbefalinger og retningslinjer offentliggøres, indleder Region Hovedstaden en proces med revidering af den eksisterende fødeplan, der bl.a. skal medvirke til ensartede fødetilbud på tværs af regionens hospitaler. 

 

I foråret nedsættes desuden opgaveudvalget, hvor der skal ses nærmere på fødsler - både tiden før og efter fødslen. Til dette arbejde inviteres forældre til at dele deres erfaringer og overvejelser, hvilket kan bidrage til mere viden om erfaringerne med bl.a. tidlig udskrivelse, herunder hvad der fungere godt, og hvad der kan gøres anderledes og bedre.

KONSEKVENSER

Administrationen arbejder videre efter regionsrådets drøftelse af sagen. 

Hvis indstillingen bliver godkendt, vil førstegangsfødende som udgangspunkt føde ambulant og tage hjem 4-8 timer efter fødslen på Amager og Hvidovre Hospital fra april 2021 . 

KOMMUNIKATION

Kommunikation er løbende inddraget grundet stor bevågenhed. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 13. januar 2021, forretningsudvalget den 26. januar 2021 og regionsrådet den 2. februar 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Dorthe Crüger / Anne Skriver

SAGSNUMMER

20083546

Bilag

Bilag 1: Tiltag for tidlig udskrivelse af førstegangsfødende efter ukompliceret graviditet og fødsel på Amager Hvidovre Hospital

Bilag 2: Udvikling af ambulant efterfødselstilbud jan 2021

2. Beslutning: Nye optageområder for kvinde-barn specialerne obstetrik, pædiatri og gynækologi

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

  1. At Region Hovedstadens optageområder for obstetrik (fødsler) tilpasses, så Bispebjerg og Frederiksberg Hospital får et optageområde for fødsler svarende til ca. 4.000 fødsler om året.
  2. At der på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital oprettes en gynækologisk obstetrisk afdeling, der udover obstetrik varetager gynækologi på hovedfunktionsniveau. Optageområdet for gynækologi bliver det samme som for obstetrik.
  3. At Region Hovedstadens optageområder for pædiatri tilpasses, så børne- og ungeafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og afdelingerne på de øvrige store akuthospitaler får optageområder med et patientunderlag af ligeværdig størrelse. Rigshospitalet får fremadrettet ikke et optageområde for hovedfunktionsniveau, men skal dedikeres til den højtspecialiserede pædiatri.
  4. At Region Hovedstadens optageområder for hovedfunktioner på børn og unge inden for ortopædkirurgi og mavetarm-kirurgi tilpasses, så de følger optageområderne i pædiatri. Det betyder samtidig, at aldersgrænsen ændres fra at gå op til 16 år til at gå op til 18 år, så den følger aldersgrænsen i pædiatri.
  5. At det tages til efterretning, at der i de kommende års budgetlægning arbejdes videre med afklaring og håndtering af de økonomiske konsekvenser af etablering og drift af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital. 

POLITISK BEHANDLING

Formanden satte indstillingspunkt 1 til afstemning:

For stemte: A (3), B (1), C (2), I (1), V (1) og Ø (1), i alt 9.

Imod stemte: 0

Undlod at stemme: F (1) og O (1), i alt 2.

 

I alt: 11.

Indstillingspunkt 1 var hermed anbefalet.

 

Herefter satte formanden indstillingspunkt 2-5 til afstemning:

For stemte: A (3), B (1), C (2), F (1) I, (1), O (1), V (1) og Ø (1), i alt 11.

 

Indstillingspunkt 2-5 var hermed anbefalet. 

 

Sundhedsudvalget bad om, at administrationen til forretningsudvalgets og regionsrådets behandling af sagen udarbejder korte notater, der hhv. uddyber økonomien ift. de gynækologiske patienter, som har behov for at blive indlagt samt argumenterne for de fremtidige optageområder for bydelene Vesterbro-Kongens Enghave og Nørrebro.

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede i september 2018 at etablere et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital. Det nye kvinde-barn center forventes klar til at blive taget i brug i 2024. Der skal nu tages stilling til, hvordan optageområderne for kvinde-barn-specialerne skal være, når det nye kvinde-barn-center står klar.

 

Sundhedsudvalget behandlede sagen om nye optageområder for kvinde-barn specialerne den 25. november 2020. Sundhedsudvalget besluttede at behandle sagen igen, før den bliver behandlet i forretningsudvalget og Regionsrådet.

 

Denne sag indeholder en tydelig angivelse af, hvor der er sket ændringer i de oprindelige forudsætninger for regionsrådets principbeslutning den 25. september 2018 om at etablere et nyt fødested på Bispebjerg Hospital. Herudover redegør sagen for, hvordan de hospitaler, som bliver berørt af ændringerne i optageområderne for kvinde-barn specialerne, er blevet inddraget. Endelig indeholder sagen en række præciseringer til forslaget om nye optageområder.

Til at give hospitalernes perspektiv på den fremtidige organisering af gynækologi og obstetrik samt pædiatri deltager hospitalsdirektørerne fra de berørte hospitaler med korte indlæg på mødet den 13. januar 2021.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet besluttede i september 2018, at etablere et nyt kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital, som skal indeholde:

  • Obstetrisk afdeling med plads til ca. 3.500 fødsler/årligt,
  • Pædiatrisk afdeling og neonatologiske senge,
  • Gynækologisk funktion

Baggrunden for Regionsrådets beslutning var bl.a. et forventet behov for at skabe plads til et stigende antal fødsler og et ønske om at styrke Rigshospitalets rolle som det højtspecialiserede hospital i regionen. Situationen er også, at nogle af de nuværende fødesteder allerede i dag er pressede på kapaciteten. Nogle fødesteder har allerede nu en størrelse, hvor det er vanskeligt fortsat at skabe gode rammer for borgernes fødselsoplevelse og personalets arbejdsvilkår og trivsel. 

 

Hvad er nyt siden Regionsrådets principbeslutning i 2018?

Administrationen har siden 2018 arbejdet videre med at planlægge og kvalificere indholdet i det nye kvinde-barn center. Dette er sket med inddragelse af hospitaler og de faglige miljøer inden for de omfattede specialer. På den baggrund foreslår administrationen nogle ændringer og justeringer i forhold til Regionsrådets principbeslutning i 2018.

 

a) Ændring fra 3.500 fødsler/årligt til 4.000 fødsler årligt på Bispebjerg Hospital

Regionsrådet besluttede i 2018, at den kommende obstetriske afdeling på Bispebjerg Hospital skal have plads til ca. 3.500 fødsler årligt.

Administrationen foreslår, at dette bliver ændret, så Bispebjerg Hospital får plads til ca. 4.000 fødsler årligt. Årsagen er, at det ifølge de pædiatriske og obstetriske afdelingsledelser i forhold til vagtlag særligt på neonatologien (sundhed og sygdomme hos nyfødte børn) er mere hensigtsmæssigt med 4.000 fødsler. I det kommende byggeri har Bispebjerg Hospital mulighed for at rumme 4.000 fødsler. Med plads til 4.000 fødsler får det nye fødested på Bispebjerg Hospital samme størrelse som regionens mindste fødested på Nordsjællands Hospital (med undtagelse af Bornholm). Hvis der kun er plads til 3.500 fødsler på Bispebjerg Hospital ville der desuden ikke i samme omfang være mulighed for at aflaste regionens store fødesteder.

 

b) Ændring fra gynækologisk funktion til gynækologisk obstetrisk afdeling

Regionsrådet besluttede i september 2018, at kvinde-barn centeret på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital udover pædiatriske og obstetriske afdelinger også skal indeholde en gynækologisk funktion. Administrationen indstiller, at obstetrik og gynækologi bliver én samlet afdeling med eget optageområde, da dette giver den bedste organisering af det samlede speciale.

 

Afdelingen skal varetage gynækologi og obstetrik på hovedfunktionsniveau. Det vil samtidig styrke den akutte gynækologi på Bispebjerg Hospital og dermed også understøtte akutmodtagelsen. Da specialet bliver stadig mindre invasivt, og stadig flere operationer udføres som sammedagskirurgi, bliver der ikke planlagt med senge tilknyttet gynækologi på Bispebjerg Hospital, men i stedet vil andre senge på hospitalet blive anvendt, når det er nødvendigt at indlægge. 

 

Oprettelse af endnu en gynækologisk afdeling i regionen betyder, at alle eksisterende gynækologiske afdelinger bliver mindre, end de er i dag. Det betyder, at der bør være opmærksomhed på, hvordan der sikres en bæredygtig drift af afdelingerne og uddannelse af medicinstuderende og yngre læger.

 

c) Vedr. årlige merudgifter til driften af et ekstra kvinde-barn center

Regionsrådet tiltrådte i 2018, at der i de kommende års budgetlægning arbejdes videre med afklaring og håndtering af de økonomiske konsekvenser af etablering og drift af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital.

 

I de første beregninger fra 2018 var det estimeret, at der i 2024 skal tilføres Bispebjerg Hospital 288 mio. kr. til drift af et kvinde-barn center. De nuværende beregninger viser, at der i 2024 skal tilføres Bispebjerg Hospital 278,7 mio. kr. Det vil sige, at beløbet nu er ca. 10 mio. kr. lavere end i 2018.

 

Dette beløb er beregnet ud fra den forventede DRG-aktivitet, som Bispebjerg Hospital skal varetage, under forudsætning af, at optageområderne for kvinde-barn specialerne bliver som foreslået i denne sag.

 

I beregningerne fra hhv. 2018 og nu er der forskel på, hvordan udgifterne finansieres. Der er fx forskel på omfordelingen af aktivitet mellem hospitalerne og dermed beløbet som de eksisterende afdelinger skal aflevere til det nye kvinde-barn center.

 

Udgifterne til kvinde-barn-centeret skal i de nuværende beregninger finansieres via:

  • De eksisterende afdelinger for gynækologi, obstetrik og pædiatri skal som direkte følge af reduktion i aktiviteten aflevere 93 mio. kr.
  • Fødselsordningen, som finansieres af regionen, indebærer, at hospitalerne kompenseres for væksten i antallet af fødsler svarende til i alt 107 mio.kr i perioden 2018 til 2024. Det svarer til, at der årligt skal tilføres 15,3 mio. kr., hvis der er vækst i fødsler. Ordningen har Regionsrådet vedtaget tilbage i 2018.
  • Tilbage er der en udgift på 78 mio. kr. årligt, som skal findes ved omfordeling fra de øvrige hospitaler (dvs. merudgift).

Det blev i sagen fra 2018 estimeret, at driften til et ekstra kvinde-barn center ville medføre årlige merudgifter svarende til 45-50 mio. kr. Nu er dette beløb således 78 mio.kr.

 

Forskellen på omfordelingen mellem hospitalerne i de to beregninger skyldes, at beregningerne er kvalificeret yderligere siden 2018. Hospitalerne er bl.a. i de nye beregninger kompenseret for vækst på det pædiatriske og det gynækologiske område, hvilket de ikke var i beregningerne fra 2018. I begge beregninger er der dog kompenseret for vækst i fødsler. Hvis ikke der kompenseres for en ulige vækst i de forskellige optageområder, så kommer en omfordeling af aktivitet til at gå uforholdsmæssigt hårdt ud over hospitaler med høj vækst.

 

Herudover skal der i forhold til finansiering gøres opmærksom på, at der siden 2018 ikke er tilført hospitalerne midler til vækst i antallet af fødsler, som det var forudsat i sagen fra 2018, fordi der endnu ikke har været en betydelig vækst i antallet af fødsler. Hvis regionen havde haft den forventede stigning i fødsler, som det var forudsat, så havde hospitalerne allerede fået ca. 30 mio. kr. af de 107 mio. kr.

Den manglende finansiering svarende til merudgiften på de 78 mio. kr. årligt og den såkaldte fødselsordning dvs. de 107 mio. kr., skal findes ved budgetforhandlinger.

 

De nærværende økonomiske beregninger skal betragtes som foreløbige, og økonomien skal konkretiseres yderligere, når ibrugtagning af det nye kvinde-barn center nærmer sig.

 

Beregninger er uddybet i bilag 1, hvor der også fremgår økonomiske konsekvenser af forskellige scenarier for udviklingen i antallet af fødsler. Hvis ikke fødselstallet stiger i det forventede omfang, vil merudgiften til det nye kvinde-barn center blive mindre end nævnt ovenfor.

 

d) Vedr. ændring af tidspunkt, hvor et nyt kvinde-barn center kan stå klar

I sagen fra 2018 fremgik, at det nye kvinde-barn center kan stå klar i foråret 2023.

 

Ifølge den aktuelle tidsplan er dette udskudt til 2024. Dette skyldes, at den samlede byggetidsplan har ændret sig, bl.a. på grund af ændret udbudsform.

 

Nye optageområder

Når regionen etablerer et nyt kvinde-barn center, er der behov for at tilpasse hospitalernes optageområder inden for obstetrik (fødsler), gynækologi (sygdomme i de kvindelige kønsorganer) og pædiatri (sygdomme hos børn). I bilag 1 er overvejelserne yderligere uddybet, herunder er der fremskrivninger for fødsler, børn og kvinder i Region Hovedstaden.

 

Forventet udvikling inden for fødsler, pædiatri og gynækologi frem mod 2024

Som baggrund for forslag til nye optageområder har administrationen foretaget fremskrivninger af fødsler, antallet af børn og antallet af kvinder.

 

Fremskrivningen af fødsler tager udgangspunkt i antallet af fødsler i 2018. Fremskrivningen viser en forventet stigning i antallet af fødsler på 13,6% fra 2018 til 2024 svarende til en stigning på ca. 3.000 fødsler i 2024 sammenlignet med 2018. Et nyt fødested betyder, at de nuværende fire store fødesteder i regionen bliver marginalt mindre, end de er i dag.

 

Det bør bemærkes, at fremskrivninger er forbundet med usikkerhed, og usikkerheden er større, jo længere man ser ud i fremtiden. Fremskrivningen er sammenholdt med det faktiske antal fødsler siden 2018 for at vurdere, om regionen allerede nu kan se den forventede stigning i fødselstallet (se bilag 2). Tallene viser, at stigningen i antallet af fødsler ikke er sket i samme grad, som fremskrivningen skønnede. Fra 2018 til 2019 var der en vækst i fødsler på 2,3 %. Fra 2019 til 2020 ser der ud til at ske et fald på 2%. Antallet af visiterede fødsler i de første fem måneder i 2021 tyder dog igen på en stigning i fødselstallet svarende til en stigning på 4,4% ift. samme måneder året før.

 

Administrationen vil følge udviklingen i fødselstallet, og det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, om stigningen i fødselstallet evt. blot er forsinket. Uafhængigt af om der kommer til at ske den forventede stigning i fødselstallet, er det administrationens vurdering, at det fortsat vil være hensigtsmæssigt med endnu et fødested i regionen. Kapaciteten er som nævnt allerede presset på de nuværende fødesteder, og nogle af regionens fødesteder er allerede i dag ved at være for store enheder til at sikre gode rammer for borgernes fødselsoplevelse og personalets arbejdsvilkår og trivsel. 

 

Indenfor pædiatri forventes en vækst i antallet af børn 0-17 år på 5 % fra 2018 til 2024. Med en ekstra pædiatrisk afdeling vil det betyde, at de nuværende pædiatriske afdelinger bliver mindre, end de er i dag.

Indenfor gynækologi forventes en vækst på 5 % i antallet af kvinder fra 2018 til 2024. Med en ekstra gynækologisk afdeling vil det betyde, at de nuværende gynækologiske afdelinger bliver mindre, end de er i dag.

 

Inddragelse af berørte hospitaler

Som baggrund for nærværende forslag om nye optageområder for kvinde-barn specialerne har der også været inddragelse af hospitaler, faglige miljøer og interessenter på området.

 

Der blev i efteråret 2019 afholdt en workshop som opstart på arbejdet med nye optageområder for kvinde-barn specialerne. I workshoppen deltog relevante sundhedsfaglige råd, Forældre og Fødsel, vicedirektører fra hospitalerne, Akutberedskabet, Center for HR, Center for Økonomi og Center for Sundhed. Kommunale repræsentanter var ligeledes inviteret, men deltog ikke.

 

Center for Sundhed har løbende haft møder med en gruppe bestående af en vicedirektør fra hvert af de berørte hospitaler. Herudover har der i vinteren 2019/2020 været afholdt møder med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt de nuværende gynækologiske-obstetriske samt pædiatriske afdelingsledelser for at drøfte fordele og ulemper ved forskellige scenarier for nye optageområder.

 

Hospitalsdirektørkredsen havde en indledende drøftelse af konkrete forslag til nye optageområder for kvinde-barn specialerne i maj 2020. På møde den 22. oktober 2020 tilsluttede hospitalsdirektørkredsen sig nærværende forslag til optageområder inkl. de nævnte forslag til ændringer i forhold til Regionsrådets principbeslutning fra 2018.

 

Forslag til optageområder

 

Obstetrik (fødsler)

Administrationen anbefaler, at optageområderne for obstetrik ændres som følger:

  • Bispebjerg og Frederiksberg Hospital overtager bydelen Nørrebro fra Rigshospitalet og bydelene Bispebjerg og Frederiksberg fra Herlev og Gentofte Hospital.
  • Herlev og Gentofte Hospital overtager Lyngby-Taarbæk Kommune fra Nordsjællands Hospital og Glostrup Kommune fra Amager og Hvidovre Hospital.
  • Rigshospitalet overtager bydelen Vesterbro-Kongens Enghave fra Amager og Hvidovre Hospital.

Fordelen ved dette scenarium er, at det aflaster Amager og Hvidovre Hospital, som er særligt presset af et stigende antal fødsler i deres nuværende optageområde. Desuden afviger forslaget til nye optageområder mindst muligt fra de nuværende optageområder samt fra de generelle planområder til sammenligning med alternative muligheder. Det betyder, at kommunerne i mindst muligt omfang skal samarbejde med flere hospitaler omkring patientforløb.   

Den Centrale Visitation for Fødsler skal fortsat fordele fødslerne mellem fødestederne ud fra en fordelingsnøgle (forskellige andele til hvert fødested afhængig af kapacitet).

 

Gynækologi

Administrationen anbefaler, at optageområdet for gynækologi bliver det samme som for obstetrik, da gynækologi og obstetrik er et samlet speciale.

 

Pædiatri

Administrationen anbefaler, at optageområderne for pædiatri ændres svarende til følgende:

  • Bispebjerg og Frederiksberg Hospital overtager bydelene Nørrebro, Østerbro og Indre By fra Rigshospitalet og bydelene Bispebjerg, Vanløse og Frederiksberg fra Herlev og Gentofte Hospital, samt bydelen Vesterbro-Kongens Enghave fra Amager og Hvidovre Hospital.
  • Herlev og Gentofte Hospital overtager Lyngby-Taarbæk Kommune fra Nordsjællands Hospital.
  • Rigshospitalet har ikke et optageområde på hovedfunktionsniveau, men dedikeres til at varetage højt specialiseret pædiatri.

Det nye kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital vil blive planlagt primært med hovedfunktioner. Herudover planlægges med regionsfunktion indenfor neonatologien (sundhed og sygdom hos nyfødte børn), så for tidligt fødte børn ned til uge 28 kan behandles i lighed med de øvrige hospitaler i regionen. Sundhedsstyrelsen skal ansøges herom. Dette medfører, at optageområdet for neonatologien skal følge fødslerne og ikke pædiatrien.

 

Fordelen ved dette forslag er, at fordelingen af optageområder giver de pædiatriske afdelinger på akuthospitalerne (ekskl. Bornholm) en størrelse på omtrent samme niveau. Fordelen er også, at alle regionens fire børne-unge afdelinger med hovedfunktion er placeret på et akuthospital, hvor der også varetages akut medicinsk behandling af børn henvist af Akuttelefonen 1813. Rigshospitalet bemander i dag denne funktion i akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital, og børn med behov for længerevarende observation eller behandling må overflyttes til et andet hospital.

 

Med etablering af en børne- og ungeafdeling på Bispebjerg Hospital vil Bispebjerg Hospital således få mulighed for at levere den fulde service og sammenhængende patientforløb i forhold til børn og unge.

 

Ved etablering af en hovedfunktion i pædiatri på Bispebjerg Hospital vil det ikke være hensigtsmæssigt at fastholde en hovedfunktion på Rigshospitalet, da det kun udgør 10-15 procent af den samlede aktivitet på deres børne- og unge afdeling. Når ibrugtagningen af BørneRiget nærmer sig, tager administrationen stilling til, om der er grundlag for at flytte yderligere højt specialiserede funktioner til Rigshospitalet. 

 

Baggrunden for forslaget vedr. pædiatri er uddybet yderligere i bilag 1.

 

Vedr. Optageområder for kirurgiske hovedfunktioner på børn og unge

Med oprettelsen af en børne- og ungeafdeling på Bispebjerg Hospital er der grundlag for, at hospitalet fremover kan varetage hovedfunktioner inden for kirurgi på børn og unge svarende til de øvrige akuthospitaler i regionen. Administrationen anbefaler derfor, at optageområderne for kirurgiske hovedfunktioner på børn og unge kommer til at følge optageområderne i pædiatri. Konkret drejer det sig om hovedfunktioner inden for ortopædkirurgi og mavetarm-kirurgi.

 

Det betyder samtidig, at aldersgrænsen ved visitation af børn og unge til ortopæd- og mavetarm-kirurgi ændres til op til 18 år, så den følger aldersgrænsen for pædiatri. I dag er aldersgrænsen op til 16 år for ortopæd- og mavetarm-kirurgi.

 

Rådgivning fra Sundhedsstyrelsen

Region Hovedstaden har anmodet Sundhedsstyrelsen om rådgivning om etablering af et nyt kvinde-barn center. Sundhedsstyrelsen skriver i deres svar, at de finder det positivt, at det forventede stigende antal fødsler adresseres; at optageområderne for gynækologi og obstetrik og pædiatri i større grad vil følge de generelle planområder, samt at regionen med nærværende forslag kommer nærmere ligeværdige akutsygehuse i regionen.

 

Sundhedsstyrelsen skriver også om opmærksomhedspunkter i forhold til at sikre de nødvendige personalemæssige kompetencer og at sikre en tilfredsstillende volumen af gynækologiske og pædiatriske patienter. Sundhedsstyrelsens rådgivning er vedlagt som bilag 3.

 

Administrationen gør opmærksom på, at Sundhedsudvalget i første kvartal af 2021 vil blive forelagt en opdateret rekrutteringsplan for samtlige specialer tilknyttet kvinde-barn centeret.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingspunkterne fortsætter administrationen med at planlægge et nyt kvinde-barn-center med udgangspunkt i de tiltrådte indstillingspunkter. Ændringerne af optageområderne vil træde i kraft, når det nye kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital bliver taget i brug, hvilket forventes at ske i 2024. 

 

Indstillingspunktet om at oprette en gynækologisk obstetrisk afdeling i stedet for en gynækologisk funktion er en ændring til Hospitalsplan 2025, der vil indgå i den næste revision af hospitalsplanen.

RISIKOVURDERING

I forhold til fødslerne bliver hospitalerne tilført budget i forhold til den faktiske stigning i antallet af fødsler. Det er Den Centrale Visitation for Fødsler, som fordeler fødslerne til hospitalerne efter en fordelingsnøgle med forskellige andele til hvert hospital. Hvis væksten i fødsler sker sådan, som fremskrivningen forudsiger, så vil denne fordelingsnøgle (fremgår af bilag 1) give ca. 4.000 fødsler til Bispebjerg Hospital. I de økonomiske beregninger er der regnet med denne fordelingsnøgle. Hvis den forventede vækst i fødsler udebliver, vil alle hospitalerne få færre fødsler og mindre budget. Jo større andel af fødslerne, et hospital varetager, jo mere vil ændringer i fødselstallet påvirke hospitalet og hospitalets økonomi. I bilaget er de økonomiske konsekvenser beregnet med udgangspunkt i forskellige scenarier for stigningen i antallet af fødsler.

ØKONOMI

Etablering af et kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital som beskrevet ovenfor med plads til:

  • En fødeafdeling til 4.000 fødsler og tilhørende neonatalafdeling
  • Varetagelse af gynækologisk optageområde med ca. 108.000 kvinder
  • Varetagelse af pædiatrisk optageområde på ca. 85.000 børn

betyder, at der ifølge de foreløbige beregninger i 2024 skal tilføres Bispebjerg Hospital 278,7 mio. kr. Jf. de foreliggende beregninger skal Rigshospitalet, Amager og Hvidovre Hospital, Herlev og Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital som direkte konsekvens af, at de får færre opgaver, bidrage med 93 mio. kr. til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Ifølge de foreløbige beregninger koster etableringen af et nyt kvinde-barn center netto ca. 185 mio. kr., hvoraf de 107 mio. kr. løbende tilføres som en konsekvens af en forventet stigning i antallet af fødsler (fødselsordning). Driften af det nye kvinde-barn center medfører således årlige merudgifter på ca. 78 mio. kr. 

 

Det skal bemærkes, at de nærværende økonomiske beregninger skal betragtes som foreløbige beregninger, og at økonomien fortsat skal konkretiseres yderligere, når tidspunktet for opstart af det nye kvinde-barn center nærmer sig.

KOMMUNIKATION

Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats på nuværende tidspunkt.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2021 og regionsrådet den 2. februar 2021. 

Sundhedsudvalget vil i første kvartal af 2021 blive forelagt en opdateret rekrutteringsplan for samtlige tilknyttede specialer.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Maj-Britt Laursen Steenstrup

JOURNALNUMMER

19063883

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Overvejelser i forbindelse med nye optageområder for kvinde barn specialerne

Bilag 2: Bilag 2 Visitation og Fødselstal 2020 og 2021 pr. 02.12.2020

Bilag 3: Bilag 3 Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstaden på fødeområdet

Bilag 4: RR 25.09.2018 Etablering af kvinde barn center på Bispebjerg

3. Aktuelle orienteringer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

  • At tage de aktuelle orienteringer til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Anne Skriver orienterede om en henvendelse fra Jordemoderforeningen vedr. Region Hovedstadens midlertidige suspension af hjemmefødsler. Retten til hjemmefødsler blev genindført i regionen pr. 11. januar 2021.

BAGGRUND

Sundhedsudvalget har på deres første møde den 31. januar 2018 aftalt, at udvalgets møder altid indledes med et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsudvalget har aftalt, at der på udvalgets møder indledningsvist er et fast punkt om aktuelle orienteringer, der vedrører udvalgets opgaveområde.

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Jakob Sidenius

JOURNALNUMMER

18000993

4. Orientering: Status for overbelægning

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget: 

  1. At status for arbejdet med at reducere overbelægning på de medicinske afdelinger i vinterperioden tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

BAGGRUND

Med denne sag forelægges sundhedsudvalget status for arbejdet med at reducere overbelægning på de medicinske afdelinger i vinterperioden. 

 

Sagen er udskudt fra sundhedsudvalgets møde den 25. november 2020.

SAGSFREMSTILLING

Der kan opstå situationer med overbelægning, når der er flere patienter end sengepladser på en afdeling. I situationer med særlig spidsbelastning kan det betyde, at en patient kan opleve at blive flyttet til en afdeling, som har en ledig sengeplads. Hvis det ikke er muligt, kan hospitalerne blive nødt til at finde en gangplads til patienterne indtil, at der bliver en stue ledig. Det er væsentligt, at patienterne føler sig trygge gennem hele deres forløb - også i situationer med overbelægning.

 

Influenzasæsonen er en af hovedårsagerne til, at der opstår overbelægning i vintermånederne på de medicinske afdelinger, da der er et stort pres på hospitalernes sengekapacitet på grund af de mange akutte indlæggelser og det øgede behov for at isolere patienter med influenza. Hospitalerne arbejder hvert år på at ruste sig bedre til at imødekomme de uhensigtsmæssige situationer og problemer, der særligt kan opstå over vinteren med overbelægning. Det er værd at bemærke, at situationen i år kan være præget af håndteringen af COVID-19. I år er der særligt mange, der bliver vaccineret mod influenza. Derudover kan foranstaltninger som håndvask, fysisk afstand og sociale restriktioner muligvis få betydning for presset på afdelingerne i vinterperioden. 

 

Det er blandt andet afgørende, at hospitalerne har tilstrækkelig bemanding og sengekapacitet for, at patienterne får et trygt og sammenhængende indlæggelsesforløb. Hospitalerne arbejder på indsatser, som har fokus på god planlægning af kapaciteten eksempelvis ved at afholde tavlemøder eller kapacitetskonferencer og sikre gode patientflow, så patienterne får en hurtigt afklaring, og at det er de rette patienter, der indlægges. Derudover har hospitalerne stort fokus på, at patienterne bliver udskrevet rettidigt, da det giver smidige og sammenhængende forløb for patienterne eksempelvis, når kommunerne skal tage imod de færdigbehandlede patienter. Hospitalerne gør også hvert år en stor indsats for, at personale og patienter får en influenzavaccine for at forebygge, at sygdommen spredes.

 

Status for overbelægning 

Overbelægningen opgøres som andel af patienter, der oplever overbelægning for hele den medicinske blok for hvert hospital opgjort pr. måned. Den medicinske blok omfatter afdelinger såsom gastroenheder, lungemedicinske afdelinger og infektionsmedicinske afdelinger. For nogle hospitaler indgår akutmodtagelserne som en del af medicinsk blok, men det gælder ikke for alle hospitaler, da det afhænger af, hvordan akutmodtagelserne er blevet klassificeret. Når der ses på opgørelserne for overbelægningsindikatoren, skal det bemærkes, at den ikke kan sige noget om overbelægningen på de enkelte afdelinger. Det skyldes, at når overbelægningen udregnes samlet for de afdelinger, der er indgår i medicinsk blok, kan overbelægningen på en afdeling udlignes af underbelægning på en anden afdeling.

 

Grafen nedenfor viser udviklingen i overbelægningen for de enkelte hospitaler. 

 

 

Det fremgår af grafen, at der i vinterperioden mellem slutningen af 2019 og 2020 var overbelægning på Nordsjællands Hospital i et par måneder og en smule overbelægning i januar på Bispeberg og Frederiksberg Hospital samt Amager og Hvidovre Hospital. Det bemærkes, at Nordsjællands Hospital pr. 1. december 2019 har omlagt deres sengenormering, hvilket kan have betydning for opgørelsen af overbelægning. 

 

Udviklingen siden foråret 2020 viser, at der generelt ikke har været overbelægning på regionens hospitaler i perioden fra marts til oktober 2020. 

 

Ny indberetningsvejledning

Regionerne har siden 2014 indberettet oplysninger om antallet af patienter samt normerede og disponible sengepladser vha. Sundhedsdatastyrelsens indberetningsvejledning. Dette data bruges til at opgøre belægningsgraden på hospitalerne. I juni 2019 blev vejledningen opdateret, således at regionerne nu indberetter oplysningerne månedligt via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2). Status for Region Hovedstaden er, at regionen har implementeret den nye version af vejledningen og dermed automatisk indberetter alle relevante oplysninger hver måned fra Sundhedsplatformen efter retningslinjerne til Sundhedsdatastyrelsen.

KONSEKVENSER

-

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 13. januar 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Camilla Sand

JOURNALNUMMER

18050926

5. Drøftelse: Udviklingen på kræftområdet

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

  • At drøfte udviklingen i målopfyldelsen for forløbstiderne for pakkeforløbene for brystkræft, lungekræft og blærekræft

POLITISK BEHANDLING

Drøftet.

BAGGRUND

Sundhedsudvalget besluttede ved mødet den 20. marts 2019, at udvalget ved hvert udvalgsmøde skal have en opdateret status for, om patienterne behandles inden for de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne. Sundhedsudvalget har særligt fokus på udviklingen inden for følgende tre kræftformer: brystkræft, lungekræft og blærekræft. Baggrunden herfor er, at Region Hovedstaden i en længere periode har haft udfordringer med at overholde forløbstiderne i pakkeforløbene for blandt andet disse kræftformer.

 

Sagen er udskudt fra sundhedsudvalgets møde den 25. november 2020.

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsudvalget har siden foråret 2019 fulgt udviklingen i regionens overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne. I denne sag gives en status for udviklingen i målopfyldelsen og igangsatte initiativer for de tre udvalgte kræftformer; brystkræft, lungekræft og blærekræft.

 

Forretningsudvalget fastsatte i november 2019 et delmål om, at regionen skal have en samlet målopfyldelse på 85 % ved udgangen af oktober 2020. I november 2020 besluttede forretningsudvalget at fastholde målet for den samlede målopfyldelse på 85 %, da denne målsætning er et ambitiøst mål og fortsat kræver fokuseret og systematisk arbejde på tværs af specialer, afdelinger og hospitaler.

 

Status for regionens samlede overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne viser, at 84 % af patienterne blev behandlet inden for forløbstiderne i november, mens den foreløbige overholdelse i december ligeledes er 84 %. 

 

Status på målopfyldelse for brystkræft

I november blev 86 % af patienterne med brystkræft behandlet inden for forløbstiderne, mens den foreløbige målopfyldelse i december er 87%. Udviklingen i den samlede målopfyldelse for brystkræft og antal patientforløb fremgår af bilag 1.

 

Udfordring InitiativerTidshorisont

Kapacitetsudfordringer   

i radiologi

Der er kapacitetsudfordringer inden for radiologien pga. mangel på speciallæger. Der er lavet aftaler om frivilligt ekstraarbejde (FEA) for at holde ventetiden nede. De radiologiske afdelinger har desuden fokus på fastholdelse og rekruttering af personale samt på ændringer i opgavefordelingen mellem faggrupper.

Løbende

Optimering af

brystkræftforløb

Brystkirurgi inkl. mammaradiologi samles på Gentofte-matriklen jf. HOP2025. Center for Ejendomme og

Herlev og Gentofte Hospital er i dialog om processen.

Forventeligt ved årsskiftet

2021/2022

 

Status på målopfyldelsen for lungekræft
I november blev 82 % af patienterne med lungekræft behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakken, mens  den foreløbige målopfyldelse i december er 79 % . Der kan opstå forsinkelse i forbindelse med udredningen af lungekræft, da det ofte er komplekse forløb, hvor patienterne har flere samtidige sygdomme (komorbiditet), og der kan opstå behov for yderligere undersøgelser før, at patienterne er færdigudredte og kan behandles. Udviklingen i den samlede målopfyldelse for lungekræft, og for de enkelte behandlingsmodaliteter (kirurgisk-, medicinsk- og strålebehandling) af bilag 2.

 

UdfordringInitiativerTidshorisont

Ventetid på patologiske

undersøgelser på

Rigshospitalet

På Rigshospitalet er der ventetid på patologiske undersøgelser, der

skyldes vakancer i afdelingen. Der er rekrutteret speciallæger, og

afdelingen arbejder målrettet på at forbedre svartiderne og rekruttere

det nødvendige personale.

Løbende

Ventetid til udredende

undersøgelser

Der kan opstå forsinkelser i udredningen pga. ventetid til nogle af de

udredende undersøgelser. Derudover skyldes forsinkelse i udrednings-perioden også ofte patientrelaterede årsager og faglige årsager såsomkomorbiditet og behov for yderligere undersøgelser.

Løbende

Tæt opfølgning på

målopfyldelse

Den nedsatte styregruppe for lungekræft følger udviklingen i

målopfyldelsen tæt og vurderer løbende, om der er behov for at

iværksætte yderligere initiativer.

Løbende

 

Status på målopfyldelsen for blærekræft

I november blev 64 % af patienterne med blærekræft behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakken, mens den foreløbige målopfyldelse i december er 69 %. Eftersom der er relativt få patienter, der behandles for blærekræft, kan enkelte overskridelser af forløbstiderne bevirke stor variation i målopfyldelsen fra måned til måned, og overskridelserne skyldes ofte patientrelaterede årsager, såsom flere samtidige sygdomme(komorbiditet), der kræver behandling eller at patienten ønsker at udskyde udredning eller behandling. Udviklingen i den samlede målopfyldelse for blærekræft, og for de enkelte behandlingsmodaliteter (kirurgisk-, medicinsk- og strålebehandling) af bilag 3.

 

UdfordringInitiativerTidshorisont

Ventetid på

udredende undersøgelser

Der er udfordringer med kapaciteten ift. udredende undersøgelser (CT-urografier og kikkertundersøgelser), som søges afhjulpet ved flere

tider i aftenambulatorier. Derudover har røngtenafdelingen øget

antallet af CT-skanninger.

Primo 2020

Ventetid på procedurer,

der anvendes ifm.

udredning og behandling

Der har været udfordringer med ventetid på procedurer til

vævsprøver eller fjernelse af polypper, der både anvendes ifm. 

udredning og behandling af patienter med blærekræft. Afdelingerne

arbejder på at nedbringe ventetiden, og der er rekrutteret nye

operationssygeplejersker.

Primo 2020

Forsinkelser i forløb for

patienter, der skal have

kirurgisk behandling. 

For patienter, der skal have en cystektomi (kirurgisk fjernelse af urinblæren) skyldes forsinkelserne primært, at der er behov for yderligere

udredning og behandling af andre sygdomme (komorbiditet) hos

patienterne inden, at de kan tilbydes en operation.

Løbende

KONSEKVENSER

Administrationen tager sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at følge udviklingen og sikre opfølgning på de igangsatte initiativer, der skal sikre, at flere patienter fremadrettet bliver udredt og behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 13. januar 2021. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver 

JOURNALNUMMER

19022852

Bilag

Bilag 1: Brystkræft

Bilag 2: Lungekræft

Bilag 3: Blærekræft

6. Orientering: Budgetopfølgning 2020 - Børneparathed på akutområdet

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget 

  • At tage status for Projekt Børneparathed til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

BAGGRUND

Rigshospitalet har med budgetaftalen for 2020 fået tilført 0,5 mio. kr. årligt fra 2020 til Projekt Børneparathed. Af budgetaftalen fremgår: "Med budgetaftalen tager vi et særligt ansvar for de børn, der indlægges på Rigshospitalets TraumeCenter ved at investere 0,5 mio. kr. i Projekt Børneparathed. Midlerne skal gå til at kunne etablere en lægelig ansvarlig for børneområdet, som skal sikre retningslinjer og understøtte uddannelse i akut behandling af børn både på Rigshospitalets TraumeCenter og på de øvrige akutmodtagelser."

 

Med denne orientering gives en status for projektet og anvendelsen af de tildelte midler.

 

Sagen er udskudt fra sundhedsudvalgets møde den 25. november 2020.

SAGSFREMSTILLING

Det overordnede formål med projektet er at løfte kvaliteten af den akutte behandling af børn i regionens akutmodtagelser. Der arbejdes med løsninger, der kan komme børn og personale til glæde i alle Region Hovedstadens akutmodtagelser. Målet er blandt andet at opnå bedre smertebehandling af børn samt højere og mere ensartet kvalitet i akut børnebehandling både i Rigshospitalets traumecenter og i regionens øvrige akutmodtagelser.

 

De tildelte midler er som planlagt anvendt til lønmidler. En overlæge er frikøbt 30 pct. af arbejdstiden til at varetagen rollen som projektleder for Projekt Børneparathed. Herudover er der frikøbt en forskningsårsstuderende og allokeret læge- og sygeplejerskeressourcer til at arbejde med projektet.


Projektet startede op pr. 1. maj 2020. Trods forsinket opstart af projektet grundet COVID-19 epidemien er projektet godt i gang. Projektorganisationen er etableret, og der er indledt samarbejde med regionens børneafdelinger og akutmodtagelser.

 

Konkret er der udarbejdet en vejledning i akut smertebehandling og bedøvelse af børn i traumecentret, og der er afholdt undervisning i smertebehandling af børn for alle sygeplejersker i traumecentret. Herudover er der deltaget i udarbejdelse i national vejledning for behandling af akutte procedurerelaterede smerter hos børn med henblik på at undgå fastholdelse af børnene, og der er påbegyndt udarbejdelse af ny formulering af gel, der gør det muligt at give lokalbedøvelse uden brug af nål ved behandling af mindre sår. 

 

Der af via it-leverandør udarbejdet en app, "Akut barn", målrettet fagfolk. Den skal fungere som platform for vejledninger om akut behandling af børn. Der er aktuelt udarbejdet behandlingsvejledninger for 30 akutte, livstruende tilstande hos børn, som skal lægges i app'en. App'en vil blandt andet give mulighed for automatisk beregning af medicindoser. Når app'en er færdiggjort, vil der være undervisning i brug af app'en for relevante medarbejdere på regionens hospitaler. 

 

Der er også oprettet en hjemmeside for projektet, www.børneparat.dk. Den vil løbende blive opdateret med pakkeløsninger, som kan implementeres direkte i andre akutmodtagelser.

 

Endelig er der udarbejdet udkast til beredskabsplan for hændelser med mange tilskadekomne børn, indledt undersøgelse af børneparatheden i samtlige 21 danske akutmodtagelser, og påbegyndt udarbejdelse af automatiske rapporter i Sundhedsplatformen vedrørende børnebehandling i TraumeCentret

 

Fremadrettet planlægges der blandt andet med udarbejdelse af uddannelsesprogram for læger og sygeplejersker i akut børnebehandling og implementering af kvalitetssikringsproces for børneforløb

-

ØKONOMI

Rigshospitalet har med budgetaftalen for 2020 fået tilført 0,5 mio. kr. årligt fra 2020 til Projekt Børneparathed.

-

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Maria Gerding Iversen

JOURNALNUMMER

20072318

7. Orientering: Budgetopfølgning 2020 - Plan for udmøntning af midler til børn som pårørende

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

  • At orienteringen om udmøntningen af to millioner årligt i fire år til børn som pårørende afsat i budgetaftalen 2020 tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

BAGGRUND

Børn og unge, som mister en forælder eller lever med en alvorligt somatisk syg forælder, er udsat for psykosociale belastninger og er i risiko for at udvikle flere adfærdsmæssige og følelsesmæssige vanskeligheder end børn af raske forældre, hvis man ikke sætter ind med rette hjælp i tide. Derfor blev der i budgetaftalen for 2020 bevilliget to mio. kr. de næste fire år til at fremme arbejdet med børn som pårørende på regionens hospitaler. Bevillingen blev givet på baggrund af et oplæg fra organisationerne Kræftens Bekæmpelse og Børn, Unge og Sorg.

Projektbeskrivelsen for indsatsen ligger nu klar, og sagen foreligges derfor til orientering i sundhedsudvalget.

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsudvalget orienteres med denne sag om, hvordan midlerne til indsatsen ”Børn som pårørende” udmøntes.

 

Det blev vedtaget i budgetaftale 2020, at alle hospitaler skal have et tilbud til børn som pårørende, og derfor blev der afsat to millioner årligt i fire år til et pilotprojekt sammen med organisationerne Børn, unge og sorg og Kræftens Bekæmpelse, der har været med til at udarbejde projektbeskrivelsen (projektbeskrivelse vedlagt som bilag).  

 

Formål med pilotprojektet

Det overordnede formål med indsatsen er at sikre en systematisk opsporing samt tidlig indsats og støtte til børn, som er pårørende til en forælder med alvorlig somatisk sygdom. Dette skal ruste børnene, så de bedre kan tackle de følelsesmæssige udfordringer og dilemmaer, der opstår, når en forælder bliver alvorligt syg. Børn defineres som 0-18-årige eller hjemmeboende.

Projektets mere specifikke mål er at sikre, at sundhedspersonalet har de nødvendige kompetencer, viden og værktøjer til denne indsats, samt at den bliver bæredygtigt lokalt forankret og implementeret.

 

Baggrunden for pilotprojektet

Pilotprojektet er baseret på tidligere erfaringer fra projekter i Region Hovedstaden og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om børn som pårørende, hvor der anbefales en gradueret indsats alt efter barnets og familiens behov. Anbefalingerne er målrettet børn i familier med en alvorligt eller livstruende syg forælder.

 

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om børn som pårørende er gradueret i 3 niveauer, hvor hovedlinjerne er, at der altid skal ske en afklaring af, om der er børn som pårørende, og hvor omfattende en hjælp der er behov for. Hjælpen fra de sundhedsprofessionelle afstemmes derefter i forhold til de afdækkede behov.

 

Elementerne i pilotprojektet

Indsatsen er flerstrenget og adresserer behovet for at kompetenceudvikle de sundhedsprofessionelle, behovet for at understøtte en implementering af nye arbejdsgange i praksis med respekt for klinikkens øvrige opgaver samt behovet for at håndtere strukturelle og følelsesmæssige barrierer.

 

Elementerne omfatter:

  1. Systematisk opsporing: Udarbejde lokale arbejdsgange, der sikrer en systematisk opsporing af børn som pårørende.
  2. Behovsafstemt rådgivning og støtte: Udarbejde lokale arbejdsgange, der sikrer, at de sundsprofessionelle yder behovsafstemt rådgivning og støtte.
  3. Registrering: Etablere en registreringspraksis i SP, hvor oplysninger om pårørende børn skal noteres. Registreringselementet designes lokalt på afdelingerne.
  4. Kompetenceudvikling:
    1. Minimum to sundhedsprofessionelle pr. afdeling/afsnit uddannes på et fem-dages kursus til børneansvarlige og skal være medskabere af de nye arbejdsgange og sikre implementering.
    2. Alle relevante sundhedsprofessionelle på afdelingen får en grundlæggende viden.
  5. Kliniknær tværgående tovholder: En tovholder der understøtter den enkelte afdeling med at omsætte skolebænkslæringen og de nye arbejdsgange til den kliniske hverdag. Tovholderen arbejder sammen med de børneansvarlige på de enkelte afdelinger.
  6. Netværk: På tværs af afdelingerne dannes et netværk for de børneansvarlige, så de løbende kan sparre med hinanden.
  7. Understøttende materiale: Udarbejdelse af et overblik over tilgængelig og anbefalede materialer, udarbejdelse af nyt materiale og overblik over muligheder for hjælp til familierne/børnene uden for hospitalet.

Deltagende afdelinger

De forskellige indsatser afprøves i rul. Først afprøves de forskellige indsatser på 3-5 afdelinger/afsnit, hvorefter der indhentes erfaringer og de forskellige indsatser tilpasses efter behov. De tilpassede indsatser afprøves videre i næste rul på 3-5 nye afdelinger osv. Den kliniknære tværgående tovholder bærer erfaringerne videre fra rul til rul. Det er planen, at pilotindsatsen i alt skal afprøves i 16 afdelinger over de næste tre år.

 

Afdelingerne rekrutteres løbende under projektet. Onkologisk klinik på Rigshospitalet har givet tilsagn til at deltage, naturligvis med forudsætning for at det er muligt ift. Covid-19. Deltagelse fra hospitalerne er først i sommeren 2021.

KONSEKVENSER

Regionen får med indsatsen et bedre tilbud til børn som pårørende til somatisk syge forældre, der vil være bæredygtigt lokalt forankret og implementeret i klinikken. Dette gøres ved at sikre, at sundhedspersonalet på ca. 16 afdelinger/afsnit har de nødvendige kompetencer, viden og værktøjer til at rådgive og støtte børn som pårørende og deres forældre.

RISIKOVURDERING

Det kan være en udfordring ift. at gennemføre pilotprojektet at få tilstrækkeligt mange afdelinger afdelinger pga. tidspres.

Hvis der ikke er gode erfaringer med pilotprojektet, har regionen ved afslutningen af den fire årige indsats ikke et koncept, der kan bredes ud til alle regionens afdelinger.

Covid-19 situationen kan ligeledes være en risiko, alt efter hvordan epidemien udarter sig.

ØKONOMI

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da der er tale om allerede afsatte budgetmidler.

KOMMUNIKATION

Der planlægges en kommunikationsindsats på de medvirkende afdelinger, samt når der er relevante erfaringer at dele.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sundhedsudvalget bliver orienteret om indsatsens fremdrift ca. midtvejs i projektperioden samt om pilotprojektets resultater ved projektets afslutning.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Marlene Willemann Würgler

JOURNALNUMMER

20081433

Bilag

Bilag 1: Børn som pårørende - projektbeskrivelse

8. Eventuelt

Eventuelt

Tomt indhold


Redaktør