Møde i sundhedsudvalget den 25. august 2021

Udvalg Ikon
Sundhedsudvalg
Tidspunkt Ikon
Dato: 25-08-2021
Tid: 11:00 - 14:00
Sted

​Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev

Referat

Punkter på dagsordenen

  1. Drøftelse: Sundhedsudvalgets evaluering af sit arbejde i valgperioden
  2. Aktuelle orienteringer
  3. Beslutning: Opfølgning på delmål for ventetid til Akuttelefonen 1813
  4. Beslutning: Kræftplan for Region Hovedstaden – del 2
  5. Beslutning: Regionale patientgrupper i sundhedshusene i Helsingør og Frederikssund
  6. Drøftelse: Behandlingsområder med lang ventetid
  7. Orientering: Plan for nedbringelse af pukkel på kliniske mammografier
  8. Orientering: Geninvitation af borgere på Bornholm i screeningsprogrammet for tyk- og endetarmskræft
  9. Orientering: Status på udviklingen i ventetid til høreapparatbehandling
  10. Orientering: Budgetopfølgning vedrørende Klinik for senfølger efter behandling for tarmkræft på Herlev og Gentofte Hospital
  11. Orientering: Budgetopfølgning vedrørende bedre støtte for børn og unge, som er patienter - mentorer og uddannelsesvejleder
  12. Eventuelt

Medlemmer

  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog
  • Annie Hagel: Deltog
  • Christine Dal: Afbud
  • Finn Rudaizky: Afbud
  • Jesper Clausson: Deltog
  • Karin Friis Bach: Deltog
  • Karoline Vind: Deltog
  • Line Ervolder: Deltog
  • Niels Høiby: Deltog (Niels Høiby deltog ikke i behandlingen af sagerne pkt. 6, 7, 8, 9, 10 og 11.)
  • Jacob Rosenberg: Deltog
  • Martin Baden: Deltog

1. Drøftelse: Sundhedsudvalgets evaluering af sit arbejde i valgperioden

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

  • At udvalgets medlemmer drøfter oplevelser og erfaringer med arbejdet i udvalget mhp at det kan indgå i en samlet evaluering af det politiske arbejde i denne valgperiode.

Administrationen bemærker, at der parallelt lægges en drøftelsessag i alle udvalg, så fokus her er kun på sundhedsudvalgets arbejde.

POLITISK BEHANDLING

Drøftet.

Christine Dal (V) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Administrationen gennemfører på baggrund af ønske fra partierne en intern evaluering af det politiske udvalgsarbejde og arbejdsform, der præsenteres for gruppeformandskredsen inden regionalvalget. 

Evalueringen består både af en kort skriftlig spørgeskemaundersøgelse til alle regionsrådsmedlemmer og af udvalgenes egne mundtlige evalueringsdrøftelser af det politiske arbejde og samarbejde. I forbindelse med afslutningen af opgaveudvalgenes arbejde er der også foretaget en evaluering af erfaringerne med den nye arbejdsform. Dette vil også indgå i den samlede evaluering af det politiske arbejde. Regionsrådet nedsatte i valgperioden en "skabelon-arbejdsgruppe", der havde til formål at komme med anbefalinger til gode politiske sager og processer. Arbejdsgruppen vil blive indkaldt til et afsluttende møde mhp. at give administrationen feedback på, hvad der fungerer bedre, og hvor der fortsat er forbedringspotentiale.

I denne sag lægges der op til, at sundhedsudvalget på mødet drøfter refleksioner og opmærksomhedspunkter i udvalgets eget arbejde i denne periode med afsæt i de temaer og spørgsmål, der er formuleret i sagen. Formand for sundhedsudvalget Christoffer Buster Reinhardt faciliterer drøftelsen på mødet og chefkonsulent Iben Fibiger fra Center for Politik og Kommunikation overværer drøftelsen med henblik på videre opfølgning. 

SAGSFREMSTILLING

Som en del af afslutningen af denne periodes politiske arbejde er der planlagt en opfølgning på, hvordan forretningsudvalget og de stående udvalg har oplevet arbejdet i udvalgene. Formålet med drøftelsen er at få et samlet indtryk af gode og dårlige erfaringer fra udvalgsarbejdet, som kan bæres ind i de kommende forberedelser af en ny valgperiode. Administrationen har derfor sat et punkt på dagsordenen på et møde i august/september i alle seks stående udvalg og forretningsudvalget. Udvalgets drøftelser kan være med til at kvalificere og supplere de individuelle skriftlige tilbagemeldinger fra rådsmedlemmerne.

 

Eksempler på temaer og spørgsmål det er relevant at følge op på:

Spørgsmål 1: Hvordan opleves udvalgsdagsordenerne?

  • Hvordan opleves udvalgsarbejdet? (fx timing af sagerne, tidlig og tilstrækkelig involvering, er de sager, der bruges tid på, i overensstemmelse med udvalgets formål)
  • Er dagsordenen til møderne tilstrækkelig tung? (For få eller for mange vigtige opgaver/sager).
  • Er der en tilstrækkelig balance mellem at komme i dybden i forhold til i bredden i forhold til udvalgets behandling af dets arbejdsopgaver? Er der tid til reel politisk behandling?

Spørgsmål 2: Hvordan oplever I det politiske arbejde og samarbejde i udvalget mere generelt? 

  • Hvordan opleves fokus i udvalget, herunder snitflader til andre udvalg og opgaveudvalg.
  • Er I som udvalgsmedlemmerne tilstrækkeligt forberedt til møderne? Hvordan opleves mødeledelsen?
  • Hvordan fungerer inddragelsen af relevante interessenter? Er der klar fornemmelse af hvornår og hvordan der skal ske borger- og interessentinddragelse?
  • Hvad er jeres oplevelse af samarbejde med administrationen i relation til sekretariatsbetjening af udvalgsarbejdet?
  • Hvad er jeres oplevelse af samarbejde og koordination på tværs af udvalg?

Spørgsmål 3: Hvordan opleves udvalgenes mulighed for at være politikudviklende?

  • Er arbejdet tilrettelagt, så der er rum for politiske drøftelser og prioriteringer?
  • Er der beskrevet muligheder for politiske valg i sagsfremstillingen?
  • Hvad er jeres erfaringer med udvalgets indspil af forslag til budgetprocessen?

Spørgsmål 4: Hvad er jeres oplevelse af foretræder på udvalgsmøder?

  • Er foretræderne fx med til at oplyse en sag, tilføre nye/andre perspektiver eller fungerer de som inspiration?
  • Er der forslag til en anden tilgang til hvordan borgerne kan være i dialog med udvalgsmedlemmer uden det behøver være i form af foretræder?

Spørgsmål 5: Hvordan opleves selve afholdelsen af udvalgsmøderne?

  • Hvad er jeres oplevelse med at afholde møderne på andre lokationer end Regionsgården?
  • Hvad har været jeres erfaring med at afholde virtuelle udvalgsmøder? 

KONSEKVENSER

Sundhedsudvalgets drøftelse af oplevelser og erfaringer med det politiske arbejde i udvalget vil sammen med de øvrige evalueringsaktiviteter indgå i de videre administrative og politiske forberedelser af konstitueringen af et nyt regionsråd efter regionalvalget.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse / Iben Fibiger

JOURNALNUMMER

21047939

2. Aktuelle orienteringer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

  • At tage de aktuelle orienteringer til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Udvalget blev orienteret om status i sagen om fejlmelding på visse respirations- og søvnapparater fra producenten Philips Respironics.

Christine Dal (V) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. 

BAGGRUND

Sundhedsudvalget har på deres første møde den 31. januar 2018 aftalt, at udvalgets møder altid indledes med et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsudvalget har aftalt, at der på udvalgets møder indledningsvist er et fast punkt om aktuelle orienteringer, der vedrører udvalgets opgaveområde.

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.

-

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Lise Graae / Line M. Rasmussen

JOURNALNUMMER

21040937

3. Beslutning: Opfølgning på delmål for ventetid til Akuttelefonen 1813

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: 

  1. At godkende, at de nuværende delmål for ventetid til Akuttelefonen 1813 forlænges til 1. august 2022. 

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

  1. At drøfte udviklingen i svartid på Akuttelefonen 1813 i forhold til de opsatte delmål om, at 70 % af opkaldene til Akuttelefonen 1813 besvares inden for 3 minutter og 90 % af opkaldene inden for 10 minutter samt Akutberedskabets fokus på generelt ikke at have ventetider over 15 minutter. 

POLITISK BEHANDLING

  1. Ikke anbefalet.

Sundhedsudvalgets formand fremlagde på mødet et ændringsforslag om, at indstillingens punkt 1 udgår og erstattes af:
"1. Sundhedsudvalget beder Akutberedskabet om frem mod næste møde i sundhedsudvalget at fremlægge en konkret plan for, hvordan man agter at opnå de politisk fastsatte servicemål for Akuttelefonen 1813”.

Efter drøftelse godkendte et enigt sundhedsudvalg formandens ændringsforslag punkt 1.
 

  1. Drøftet​​​​​​​

Christine Dal (V) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. 

BAGGRUND

Akuttelefonen 1813 har siden overgangen til det enstrengede og visiterede akutsystem i januar 2014 været udfordret i forhold til at overholde de politisk fastsatte servicemål for svartider om, at 90 % af opkaldene skal besvares inden for tre minutter, mens 100 % skal besvares inden for ti minutter. Sundhedsudvalget indstillede derfor i august 2020 til regionsrådet, at der arbejdes med to delmål for nedsættelse af svartider. Delmålene blev vedtaget d. 18. august 2020 med en forventning om, at de var opfyldt fra den 1. august 2021:

  • 70 % af opkaldene til Akuttelefonen 1813 besvares inden for 3 minutter.
  • 90 % af opkaldene til Akuttelefonen 1813 besvares inden for 10 minutter.

Denne sag giver en status på udviklingen i svartider, herunder om delmålene for svartid til 1813 er opfyldt samt en status på andelen af opkald besvaret indenfor 15- og 30 minutter. Derudover præsenteres forslag til den videre proces for delmålene, der skal understøtte arbejdet med forbedrede svartider på Akuttelefonen 1813. 

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet besluttede i marts 2013 at etablere Akuttelefonen 1813 som et enstrenget akutsystem med driftsstart den 1. januar 2014. Akuttelefonen 1813 blev etableret for at sikre en bedre udnyttelse af de samlede ressourcer på akutområdet og for at skabe grundlag for en kvalitetsforbedring af akutbetjeningen af regionens borgere. Der blev med etableringen af Akuttelefonen 1813 vedtaget to politiske servicemål om, at ni ud af ti opkald skulle besvares inden for tre minutter, mens 100 procent skulle besvares inden for ti minutter. Det overordnede mål var at sikre kort ventetid, når borgerne har behov for akut hjælp, der ikke er livstruende. 

Der har siden etableringen af Akuttelefonen 1813 været udfordringer med at overholde servicemålene, og sundhedsudvalget har i lyset af dette tidligere drøftet mulighederne for brug af delmål som et værktøj i arbejdet med at sikre overholdelse af servicemålene. Drøftelserne tog udgangspunkt i et konkret forslag fra Region Hovedstadens Akutberedskab til delmål for ventetider ved opkald til 1813, samt Akutberedskabets samlede plan for nedbringelse af svartiderne.

På den baggrund indstillede sundhedsudvalget i august 2020 til regionsrådet, at der arbejdes med to delmål for nedsættelse af svartider. Delmålene blev vedtaget d. 18. august 2020 med en forventning om, at de var opfyldt fra den 1. august 2021. Hensigten med delmålene er, at sundhedsudvalgets løbende fokus på delmålene kan bidrage til Akutberedskabets arbejde med at nedbringe ventetiderne på Akuttelefonen 1813, og delmålene erstatter således ikke de politisk vedtagne servicemål. 

Regionsrådet godkendte med vedtagelse af delmålene, at målsætningen for delmålene skulle revurderes efter et år. Særligt de vedvarende udfordringer med mangel på sygeplejersker, men også en aktivitetsstigning fra 1. til 2. kvartal 2021 betyder imidlertid, at der endnu ikke er set en stabil overholdelse af delmålene. Samtidig er delmålene indført i et år præget af COVID-19, hvilket har påvirket arbejdet ved Akuttelefonen 1813 - også udover, hvad der blev forventet i august 2020 ifm. regionsrådets tiltrædelse af delmålene.

Administrationen vurderer på den baggrund, at det er mest hensigtsmæssigt at fastholde det nuværende ambitionsniveau. Det foreslås konkret at forlænge de nuværende delmål med endnu et år til august 2022. Det vil give Akuttelefonen 1813 mulighed for arbejde videre med de igangsatte tiltag, herunder bl.a. rekruttering af sygeplejersker, der skal sikre overholdelse af delmålene. Forslaget skal ses i forlængelse af, at COVID-19 epidemien fortsat påvirker arbejdet i sundhedsvæsenet, herunder Akuttelefonen 1813, men at betydningen heraf forhåbentlig og forventelig aftager i det kommende halve års tid. Herudover skal forslaget også ses i lyset af forventet betydning af sygeplejerskestrejken/konflikten ift. sundhedsvæsenets generelle muligheder for at rekruttere sygeplejersker. Akutberedskabet vurderer således ikke, at det er realistisk at opfylde delmålene indenfor en kortere tidshorisont på fx 1/2 år. Med forlængelsen forventes delmålene overholdt pr. 1. august 2022. Sundhedsudvalget vil som hidtil modtage en status på overholdelse af delmålene kvartalsvist. 
 

Udvikling i aktivitet og svartider for Akuttelefonen 1813
Svartiderne i 4. kvartal 2020 og særligt 1. kvartal 2021 er forbedret markant fra 3. kvartal 2020, og de fastsatte delmål for svartider er overholdt i januar, februar og marts 2021Forbedringerne kan tilskrives det fortsatte arbejde med at sikre en robust vagtplanlægning, men også et fald i antallet af opkald i 4. kvartal 2020. Fra 1. kvartal til 2. kvartal 2021 er svartiderne igen steget, og delmålene opnås ikke længere. Udfordringerne med at overholde delmålene vurderes primært at skyldes mangel på sygeplejersker, og at sygeplejersker og læger ikke tager ekstravagter i det omfang, de tidligere gjorde. Derudover er der, pga. sygeplejerskemanglen, flyttet sygeplejersker fra dagtiden på hverdage til aften, nat og weekend, hvilket betyder, at 1813 ikke kan håndtere den samme mængde opkald inden for 3 minutter i dagtid på hverdage, som man tidligere kunne, og det påvirker døgnets samlede svartider. Udfordringen med rekruttering af sygeplejersker ses generelt i sundhedsvæsenet i hele landet og specielt på akutområdet. Personalet ved Akuttelefonen 1813 har i den forgangne periode arbejdet mange timer i helligdagene og har ikke kunnet holde fri, hvilket medvirker til, at der for nuværende holdes kompensationsfri. Hertil kommer ferieafvikling og vanskeligheder ved at få ekstratimer fra lægerne, da mange i øget grad pålægges merarbejde ved hovedarbejdsgiver. Disse forhold påvirker også svartiderne på nuværende tidspunkt. Afholdelse af kompensationsfri for den aktuelle normperiode slutter ved udgangen af uge 32. Imidlertid indledes en ny normperiode, hvor der skal ydes kompensationsfri for den kommende juleperiodes helligdage.

Udfordringerne med at overholde delmålene er fortsat ind i juli 2021, hvor der særligt i weekenderne er eksempler på, at borgere har ventet lang tid. Svartiderne for de tre første weekender af juli 2021 er opgjort, og medianventetiden, der angiver hvornår halvdelen af opkaldene er besvaret, har svinget mellem ca. 10 minutter og 41 minutter i de tre første weekender af juli. Andelen af opkald besvaret inden for 3 minutter har svinget mellem 5 % og 27 %, og andelen besvaret inden for 10 minutter har ligget mellem 13 % og 51 %. Administrationen vurderer, at det som i 2. kvartal 2021 primært er mangel på sygeplejersker og flere opkald ift. 1. kvartal 2021, der har medført de lange svartider.   

Af tabellen nedenfor fremgår svartider og antal opkald opgjort kvartalsvist fra 2019 til og med 2. kvartal 2021.

 

2019

2020

2021

 

1. kvartal2. kvartal3. kvartal4. kvartal

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

1. kvartal

2. kvartal

Antal opkald

255.997264.481237.864250.073

264.110

301.323320.766

281.526

212.158258.778

Andel inden for 3 min.

72%57%56%54%

49%

62%46%75%87%47%

Andel inden for 10 min.

93%82%85%83%

75%

86%73%92%97%75%

 

Af figur 1 og 2 i bilag 1 fremgår udviklingen i opkald besvaret inden for 3 minutter og 10 minutter i perioden 1. januar 2018 til 30. juni 2021. For at vise hvor mange borgere, der har oplevet ekstraordinært lange svartider, er der desuden opgjort "andel opkald besvaret inden for 15 minutter og 30 minutter" (bilag 1, tabel 1). I 2. kvartal 2021 ventede ca. 4 % mere end 30 minutter. 

Antal opkald til Akuttelefonen 1813 
Det fremgår af den ovenstående tabel, at der har været en aktivitetsstigning i 2. kvartal 2021 i forhold til 1. kvartal 2021. Der har været ca. 21 % flere opkald i gennemsnit pr. dag i 2. kvartal 2021 end i 1. kvartal 2021. Det formodes, at aktivitetsstigningen overordnet set skyldes, at samfundet er åbnet op igen ift. COVID-19 (anden bølge), foruden at der har været en række helligdage som bl.a. påske og Kr. himmelfart, som traditionelt medfører flere opkald. Dertil kommer, at Akuttelefonen 1813 håndterer flere opkald i dagtid i forhold til tidligere. For nuværende i 2021 (opgjort for 1. og 2. kvartal 2021) ses der en gennemsnitlig aktivitetsstigning pr. dag på 14 - 18 % i tidsrummet kl. 8.00 til 16.00 for visse hverdage sammenlignet med 2018. Det kræver ekstra ressourcer at håndtere denne aktivitetsstigning, så svartiderne ikke bliver længere for borgerne. Det er Akutberedskabets oplevelse, at der er praktiserende læger, som er svært tilgængelige, og at borgerne derfor ringer til Akuttelefonen 1813 i stedet. Akutberedskabet har et tæt samarbejde med praksiskonsulenten om denne udfordring.

Tiltag for at forbedre svartider
Akuttelefonen 1813 har i 2. kvartal 2021 fortsat arbejdet med at øge bemandingen for at opnå mere robust vagtplanlægning i forhold til den forventede aktivitet. Der er også arbejdet videre med de øvrige igangsatte tiltag om bl.a. rekruttering, fastholdelse af eksisterende medarbejdere og tiltag i forhold til fysisk kapacitet, trivsel og arbejdsmiljø. Akuttelefonen 1813 har desuden et mål om at nedbringe sygefraværet.  

Ift. rekruttering er der i 2. kvartal 2021 igangsat en rekrutteringskampagne på de sociale medier målrettet sygeplejersker til Akuttelefonen 1813. Rekrutteringsarbejdet er dog udfordret af de generelle og almen kendte rekrutteringsudfordringer. Akuttelefonen 1813 oplever en positiv tilgang af læger.

Ved lange svartider til 1813 er en bekymring, om der gemmer sig opkald fra personer med livstruende tilstande, som burde rettes til 1-1-2. Det vurderes, at borgerne grundlæggende anvender 1-1-2 nummeret korrekt. Når borgere ringer til 1813 oplyses de i ventetiden om, at de ved akut livstruende sygdom eller tilskadekomst skal ringe 1-1-2. Akutberedskabet har dog omvendt kendskab til, at 40% af borgerne, der rammes af stroke og brystsmerter, ringer til en lægevagtsordning/Akuttelefonen 1813 – og derfor er der lavet en specifk strokekampagne med henblik på at oplyse om symptombilledet, så borgerne ved, hvornår de skal ringe 1-1-2 ved disse symptomer.

Akutberedskabet har i en lang periode oplevet, at et stigende antal borgere ringer til Akuttelefonen 1813 om problematikker, der ikke ud fra et sundhedsfagligt perspektiv vedrører akutte tilstande, men som borgerne selv vurderer som akutte (fx myggestik og meget milde symptomer på sygdom). Derfor lancerede Akuttelefonen 1813 primo 2021 en rådgivningskø, som afprøver mulighed for, at borgere med ikke-akut sygdom kan vælge at blive ringet op af personalet, når det er blevet deres tur i telefonkøen. Funktionen er under løbende udvikling, og formålet er at kunne prioritere de akutte opkald. 

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen tiltrædes, vil det nuværende ambitionsniveau for delmål fastholdes. Delmålene vil således fortsat være:

  • 70 % af opkaldene til Akuttelefonen 1813 besvares inden for 3 minutter.
  • 90 % af opkaldene til Akuttelefonen 1813 besvares inden for 10 minutter.

Akutberedskabet arbejder videre med de igangsatte initiativer til at opnå delmålene

RISIKOVURDERING

Fortsat stigende aktivitet sammenholdt med de generelle rekrutteringsudfordringer i sundhedsvæsenet, som specielt opleves på akutområdet i hele hospitalssektoren, kan gøre det sværere at opnå delmålene.

Økonomi

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. august, forretningsudvalget den 14. september og regionsrådet den 21. september 2021. 

Sundhedsudvalget forelægges næste status for ventetid til Akuttelefonen 1813 i 4. kvartal 2021

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Lise Graae / Nicolai Gottlieb

JOURNALNUMMER

20035224

Bilag

Bilag 1: Bilag - svartider 1813 2. kvartal 2021

4. Beslutning: Kræftplan for Region Hovedstaden – del 2

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

  1. At godkende "Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2".
  2. At godkende, at regionsrådet beder sundhedsudvalget om at følge op på realiseringen af kræftplanens 15 anbefalinger.

POLITISK BEHANDLING

  1. Anbefalet.
  2. Anbefalet.

Christine Dal (V) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. 

BAGGRUND

Det blev med Hospitalsplan 2025 besluttet at revidere Region Hovedstadens kræftplan fra 2011. Grundet COVID-19 blev revisionen pauseret og proces- og tidsplanen ændret. Det blev samtidig besluttet at opdele den nye kræftplan i to dele. Del 1 handler om udredning og behandling af kræft og blev politisk godkendt i regionsrådet i september 2020. 

"Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2" sætter fokus på de dele af et kræftforløb, der vedrører: 1) Opsporing og diagnostik, 2) Opfølgning, herunder rehabilitering og senfølger og 3) Palliation. Sundhedsudvalget godkendte den 26. maj 2021, at udkast til del 2 af den nye regionale kræftplan blev sendt i offentlig høring i juni 2021 med henblik på politisk godkendelse i regionen i august og september 2021.

SAGSFREMSTILLING

"Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2" tager udgangspunkt i et ønske om at sikre en fortsat høj kvalitet i kræftbehandlingen og gode sammenhængende patientforløb. Der er i planen et særligt fokus på patientoplevet kvalitet og effekt. Det betyder, at planen bl.a. har fokus på at understøtte, at kræftpatienter inddrages i egen behandling, at deres behov for hjælp imødekommes - og at behandlingen bliver tilrettelagt med respekt for patienternes og de pårørendes tid. Derudover at patienterne oplever at have et trygt og sammenhængende forløb. 

"Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2" er vedlagt som bilag 1. Kræftplanen indeholder i alt 15 anbefalinger. En samlet oversigt over anbefalingerne fremgår af bilag 2. Der er anbefalinger indenfor hvert af kræftplanens tre spor, hhv.: 1) Tidlig opsporing og hurtig diagnostik, 2) Opfølgning i forbindelse med kræft og 3) Palliation. Herudover indeholder kræftplanen anbefalinger indenfor fire tværgående temaer om hhv. A) forebyggelse af kræft, B) social lighed på kræftområdet, C) systematisk inddragelse af patienter og pårørende fra start til slut samt D) bedre brug af digitale løsninger og data.

Høring af Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2

Udkast til "Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2" (herefter kræftplanen) har været i offentlig høring i perioden 4.-30. juni 2021. Høringsudkastet til kræftplanen er blevet til ud fra sundhedsudvalgets drøftelser på udvalgsmøderne i marts, april og maj 2021 samt øvrige indhentede input. Der har som en del af høringsperioden været afholdt et dialogmøde om kræftplanens anbefalinger den 14. juni 2021. Dialogmødet havde deltagelse af bl.a. borgere, politikere, regionalt sundhedsfagligt personale, patientforeninger og repræsentanter fra både almen praksis og kommunerne i Region Hovedstaden. 

Administrationen har i høringsperioden modtaget 30 høringssvar samt fået tilsendt bemærkninger fra et par borgere i forbindelse med dialogmødet. Høringssvarene er modtaget fra: 

  • Arresødal Hospice
  • Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Danske Fysioterapeuter, Hovedstaden
  • Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden
  • Diakonissestiftelsens Hospice
  • Ergoterapeutforeningen Region Øst
  • Frederiksberg Kommune
  • Herlev og Gentofte Hospital
  • Hospice Forum Danmark
  • Hvidovre Kommune
  • Kræftens Bekæmpelse
  • Københavns Kommune
  • Nordsjællands Hospital
  • Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden
  • PLO-Hovedstaden
  • Region Hovedstadens Akutberedskab
  • Regionsældrerådet Hovedstaden
  • Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP)
  • Rigshospitalet
  • Støtteforeningen for Hospice Rudersdal
  • Sundhedsfagligt Råd Geriatri i Region Hovedstaden
  • Sundhedsfagligt Råd Gyn-Obs i Region Hovedstaden
  • Sundhedsfagligt Råd Klinisk Biokemi i Region Hovedstaden
  • Sundhedsfagligt Råd Nefrologi i Region Hovedstaden
  • Sundhedsfagligt Råd Palliativ behandling i Region Hovedstaden
  • Sundhedsfagligt Råd Radiologi i Region Hovedstaden
  • Sundhedsfagligt Råd Øre, Næse, Hals i Region Hovedstaden
  • Tårnby Kommune
  • Udsatterådet i Region Hovedstaden
  • Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REPHA)

En samlet oversigt over høringssvarene fremgår af bilag 3. Det er en generel betragtning i høringssvarene, at kræftplanen indeholder gode visioner, og at det er positivt, at planen har som overordnet fokus at sikre en høj kvalitet og sammenhæng i patientforløbet med særligt fokus på patienternes og de pårørendes oplevelse af kvalitet og effekt. Kræftplanens 15 anbefalinger vurderes at være vigtige fokuspunkter i forhold til at sikre dette, men der efterlyses i høringssvarene generelt en konkretisering af anbefalingerne - herunder konkrete bud på, hvordan anbefalingerne kan opnås.  

Høringssvarene indeholder både bemærkninger til konkrete tekststykker i kræftplanen og bemærkninger til planen på et mere overordnet niveau. Administrationen har gennemgået de indkomne høringssvar, tilsendte bemærkninger og input fra dialogmødet. Der er på den baggrund foretaget forståelsesmæssige ændringer af kræftplanen med henblik på at fremme forståelsen og sikre, at kræftplanens indhold er faktuelt korrekt. Derudover er der foretaget en række større ændringer. Disse ændringer er beskrevet nedenfor: 

  • Afsnit 1.3 Opfølgning på Kræftplan del 1 og 2: For at imødekomme høringsparternes ønske om mere konkrete anbefalinger, er det i afsnit 1.3 tydeliggjort, at kræftplanen er et politisk visionspapir, samt præciseret, hvordan der vil ske opfølgning på planen, herunder at hospitalernes og administrationens arbejde med at indfri kræftplanens visioner vil blive fulgt politisk i Region Hovedstaden. 
     
  • Afsnit 2.3 Palliation: Det er præciseret, at den palliative indsats både er målrettet patienter og deres pårørende. Pårørendeperspektivet er generelt tydeliggjort i afsnittene vedrørende palliation dvs. også i kapitel 5. 
     
  • Afsnit 3.3 Udredning: Det er i første afsnit præciseret, at symptomer på kræft hos nogle kræftpatienter opdages af andre faggrupper end alment praktiserende læger. Det er derfor tilføjet, at regionen ligeledes har et ansvar for at sikre, at tandlæger og speciallæger kan få adgang til regionens udredningstilbud. Der er desuden tilføjet et afsnit om genetisk udredning af kræft, da arvelige faktorer udgør ca. fem procent af det samlede årlige antal kræfttilfælde i Danmark. For kræft i bryst og æggestokke skyldes op til 25 procent arvelige faktorer. 
     
  • Afsnit 3.3.1 Synlige og tilgængelige tilbud: Det er i tredje afsnit tilføjet, at regionen samtidig vil sikre, at patienter som i de diagnostiske enheder får afkræftet en kræftdiagnose, i et relevant omfang sikres videre udredning for deres oplevede symptomer. Det er gjort for at sikre, at der bliver taget hånd om de patienter, som fortsat har behov for udredning for eventuel anden sygdom end kræft. 
     
  • Afsnit 3.5.1 Regionale tiltag til understøttelse af screeningsprogrammerne: Det er i afsnit seks præciseret, at der findes eksisterende viden om, hvad der karakteriserer de borgere, som vælger ikke at tage imod tilbud om at deltage i screeningsprogrammerne. Samtidig er det i afsnit syv tilføjet, at regionen vil anvende denne viden og kommende resultater fra igangværende regionale forskningsprojekter til at tage stilling til, hvordan der målrettet kan sættes ind overfor de grupper af befolkningen, som hyppigst udebliver fra screeningerne.
     
  • Anbefaling 4: For at tydeliggøre, at regionen også ønsker at forbedre indsatsen overfor eventuelle pårørende til kræftpatienter, er anbefalingen blevet præciseret, så det fremgår, at regionen sikrer en systematisk og tidlig dialog mellem sundhedspersonale, kræftpatienter og eventuelle pårørende med henblik på at identificere den enkelte patients ønsker og behov og udarbejde en individuel opfølgningsplan, der til alle tider kan tilgås af borgeren. 
     
  • Afsnit 4.3 Rehabilitering og senfølger: Det er i afsnit 4 tilføjet, at det ikke er muligt at estimere, hvor mange kræftpatienter, der har behov for rehabilitering, da det ikke registreres i sammenhæng med kræftdiagnosen. Endvidere at et manglende kendskab til rehabiliteringstilbud på tværs af sektorer er en væsentlig barriere for de koordinerede forløb. Det er på den baggrund præciseret, at regionen derfor vil sikre, at dens tilbud om rehabilitering i forbindelse med kræft er synlige og tilgængelige for både patienter, pårørende, kommuner og almen praksis. 
     
  • Anbefaling 5: Det er fremgået af flere høringssvar, at det er uklart, hvad der menes med "opfølgning efter kræft". Anbefalingen er derfor blevet justeret til, at regionen indgår et samarbejde med kommuner og almen praksis om en højere og mere ensartet kvalitet i opfølgningen i forbindelse med kræft for at sikre, at flere borgere oplever at få den nødvendige hjælp og støtte, når behovet opstår. Tilsvarende er kræftplanens afsnit om opfølgning blevet tilpasset så, der står opfølgning i forbindelse med kræft. 
     
  • Afsnit 4.3.1 Senfølger i forbindelse med kræft: Det er i afsnit fire tilføjet, at der er et stigende behov blandt kræftpatienter for behandling af senfølger, og at regionen derfor vil intensivere fokus på og tilbud til patienter med senfølger med inspiration fra andre regioners senfølgeklinikker. 
     
  • Anbefaling 6: Senfølger kan opstå i forbindelse med kræft og ikke kun efter kræft. Anbefalingen er derfor præciseret, så det fremgår, at regionen styrker patienternes mulighed for systematisk og helhedsorienteres støtte til livet med senfølger i forbindelse med kræft. 
     
  • Afsnit 5.2 Palliation: Det er præciseret, at fokus i kræftplanen særligt er på den palliative indsats for patienter med kræft, men at Region Hovedstaden arbejder på at udvikle og skabe lighed i den palliative indsats for alle patienter med livstruende sygdom. Retorikken er ændret flere steder i afsnittene vedr. palliation, så det fremstår tydeligt, at regionen har en ambition om, at alle patienter med livstruende sygdom, uanset diagnose, sikres den rette palliative indsats. 
     
  • Anbefaling 7: Anbefalingen er præciseret, så det palliative afsnit ikke nødvendigvis skal organiseres i nærhed af fx onkologi eller hæmatoligi, men også kan organiseres i nærhed af andet relevant speciale, hvor en stor del af patienterne med palliative behov modtager den sygdomsrettede behandling. 
     
  • Afsnit 5.3.3 Muligheden for at blive længst muligt i eget hjem: Det er tilføjet, at regionen vil se på muligheden for at udvide den eksisterende palliative rådgivningstelefon, så sygeplejersker også kan modtage rådgivning fra en specialist i palliation. 
     
  • Anbefaling 10: Der opleves grundet forskellige it-systemer udfordringer med videregivelse af oplysninger mellem sektorerne om bl.a. patienters ønsker. For at dette ikke skal blive en hindring for det gode patientforløb, er det tilføjet, at der skal være bedre muligheder for at dele oplysninger om patienternes ønsker på tværs af sektorer. 
     
  • Anbefaling B: Der er tilføjet en fjerde dot i indstillingen, så det fremgår, at regionen også vil have særligt fokus på borgere, der har brug for ekstra støtte og hjælp til at opnå den rette palliative indsats. 
     
  • Afsnit 6.2.1 Styrket samarbejde med civilsamfundet og erhvervslivet: Der er i første afsnit tilføjet et tekststykke, som har fokus på, at mange borgere med psykisk sygdom ikke udredes og behandles tilstrækkeligt for deres fysiske sygdomme. <
     
  • Afsnit 6.3 Systematisk inddragelse af patienter og pårørende fra start til slut: Børn udgør som pårørende til en kræftpatient en særlig og ekstraordinær sårbar gruppe af pårørende. Der er tilføjet et afsnit, som præciserer, at personalet skal være klædt på til at kunne håndtere særligt børn i sorg og vide, hvilke muligheder for støtte, der tilbydes både i og uden for regionen. 
     

Opfølgning på "Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2"

Kræftplanen er et visionspapir, som sætter retningen for fremtidens kræftforløb i Region Hovedstaden. Planen indeholder derfor ikke beskrivelser af, hvordan de 15 anbefalinger og planens øvrige initiativer konkret skal omsættes til handling. Dette vil ske i en efterfølgende proces, hvor administrationen beder regionens somatiske hospitaler om at udarbejde egne lokale planer for, hvordan kræftplanen konkret skal føres ud i livet. Administrationen vil følge hospitalernes arbejde med at indfri kræftplanens visioner.  

Konkretisering og opfølgning på kræftplanen vil desuden indgå i fremtidige hospitalsplaner og revisioner heraf. Administrationen vil samtidig sikre, at anbefalingerne i den samlede kræftplan indgår i den løbende dialog og samarbejde med almen praksis og kommunerne, ligesom kræftområdet vil være et centralt tema i en kommende strategi for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. 

Administrationen foreslår, at sundhedsudvalget løbende får forelagt en status på regionens arbejde med at realisere kræftplanens 15 anbefalinger. 

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen, vil "Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2" blive godkendt og offentliggjort på regionens hjemmeside.

De somatiske hospitaler i Region Hovedstaden vil blive bedt om at udarbejde lokale planer for, hvordan hospitalet vil realisere kræftplanens anbefalinger og øvrige initiativer. 

Der vil være en risiko for, at det ikke er muligt at realisere alle anbefalinger og øvrige initiativer i "Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2", da nogle anbefalinger kan kræve tilførsel af økonomi eller afhænger af aftaler med eksterne parter såsom kommuner, praksissektoren og civilsamfundet. 

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Realiseringen af kræftplanens anbefalinger kan kræve tilførsel af økonomi, og der vil i så fald blive taget særskilt stilling hertil, når hospitalernes lokale handleplaner foreligger. 

KOMMUNIKATION

Der vil være proaktiv kommunikation om "Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2".

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. august 2021, forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021. 

Sundhedsudvalget vil medio 2022 få forelagt en første status på regionens arbejde med at realisere kræftplanens 15 anbefalinger. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Lise Graae / Laura Glavind

JOURNALNUMMER

21023389

Bilag

Bilag 1: Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2_Udkast ver 20.08.21

Bilag 2: Anbefalinger i Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2

Bilag 3: Samlede høringssvar

5. Beslutning: Regionale patientgrupper i sundhedshusene i Helsingør og Frederikssund

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at udvalget for forebyggelse og sammenhæng og sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

  1. At godkende, at følgende regionale patientgrupper indgår i det videre samarbejde om ambulante patientforløb i fælles sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund: 
    1. Ambulante patienter med kroniske sygdomme
    2. Gravide og småbørnsfamilier
    3. Børn og unge
    4. Patienter med ukomplicerede mindre skader
  2. At tage til efterretning, at Nordsjællands Hospital undersøger og afprøver yderligere varetagelse af ambulante besøg af børn i sundhedshusene, udover varetagelse af børneovervægtsambulatoriet, og at de relevante stående politiske udvalg på sundhedsområdet modtager en status på resultaterne senest inden sommeren 2022
  3. At tage til efterretning, at administrationen sammen med hospitalerne og Akutberedskabet undersøger mulighederne for ved hjælp af videokonsultation at skabe mere fleksible og nære tilbud for alle regionens børn ved akut opstået sygdom

POLITISK BEHANDLING

  1. Anbefalet.
  2. Anbefalet.
  3. Anbefalet.

Christine Dal (V) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. 

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte d. 22. september 2020, at der etableres regionale funktioner på 1000 m2 i et fælles sundhedshus ved Prøvestenen i Helsingør (bilag 1). Regionsrådet godkendte endvidere, at de tilsvarende ambitioner lægges til grund for et kommende fælles sundhedshus i Frederikssund.

Med sagen forelægges Sundhedsudvalget og Udvalget for forebyggelse og sammenhæng for Nordsjællands Hospital og administrationens oplæg til, hvilke patientgrupper, som der skal samarbejdes om i sundhedshusene (bilag 2). Dette med henblik på, at Nordsjællands Hospital arbejder videre med varetagelse af de beskrevne patientgrupper i sundhedshusene. Oplægget er udarbejdet på baggrund af regionsrådssagen - og efter drøftelse i styregruppen for tværsektorielle sundhedshuse og høring af kommunerne i Planområde Nord (Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm), PLO-Hovedstaden og Patientinddragelsesudvalget. Der vedlægges notat med resumé af høringssvarene med administrationens bemærkninger (bilag 3) og de indkomne høringssvar i sin helhed (bilag 4).

Sundhedsudvalget og Udvalget for forebyggelse og sammenhæng anbefalede på møder den 26. maj 2021 at godkende indstilling 1 og bad samtidig administrationen om at undersøge yderligere forslag til behandlinger af børn, som kan varetages i sundhedshusene. Udvalgene forelægges derfor for en samlet revideret sag, hvor der er indsat nye afsnit om muligheder for at varetage flere ambulante børn i sundhedshusene og akutte børn.

Det er en præmis for yderligere overvejelser om tilbud i sundhedshusene, at de knappe speciallægekompetencer i børne- og ungesygdomme på Nordsjællands Hospital skal bruges bedst muligt. Det vurderes, at det ikke giver en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcer eller et bæredygtigt tilbud, hvis speciallæger skulle varetage akutte børn i sundhedshusene. Imidlertid er det forventet muligt at lave bedre nære tilbud til børn i planlagte forløb. Som eksempler på yderligere ambulante besøg af børn kan nævnes forundersøgelser vedr. astma, allergi, urinvejssygdomme m.m., som Nordsjællands Hospital arbejder videre med at konkretisere. Samtidig arbejder hospitalet og regionen bredt med at kunne tilbyde behandling på nye måder, fx med omstilling fra fysiske til virtuelle kontakter. Nye digitale muligheder skal også udnyttes i regi af de kommende sundhedshuse.

SAGSFREMSTILLING

Som en del af hospitals- og psykiatriplan 2020 blev det aftalt at etablere sundhedshuse med en akutklinik i Helsingør og Frederikssund. Regionsrådet tog den 22. september 2020 til efterretning, at et regionalt areal på 1000 m2 giver grundlag for at realisere en politisk målsætning om så mange patientforløb i sundhedshuset, som konkret efterspørges af borgerne, og som er fagligt velbegrundet. Dette fører til en markant udvidelse af aktiviteten i forhold til det eksisterende sundhedshus i Murergade og giver grundlag for at samarbejde med kommunen og almen praksis om tværsektorielle forløb bl.a. for børnefamilier og den ældre del af befolkningen.

I sagen til regionsrådet indgik, at Nordsjællands Hospitals udviklingsarbejde med kommunerne i planområde Nord og almen praksis skal have fokus på at tilgodese patient-/borgerforløb, hvor der er oplagte samarbejdsflader med kommuner og almen praksis, så de fælles forløb vil medføre en bedre patientoplevet kvalitet og sammenhæng i forløbene.

Nordsjællands Hospital har med afsæt i den overordnede regionale vision for sundhedshuse (bilag 5) analyseret, hvilke af hospitalets ambulante funktioner og forløb, der kunne varetages i et sundhedshus, uafhængig af andre forhold. Efterfølgende er forløbene vurderet ift. deres egnethed på baggrund af følgende kriterier:

Lægefagligt/sundhedsfagligt meningsfuldt:

  • Ambulante forløb, der sundhedsfagligt giver mening at placere i et sundhedshus med en opmærksomhed på muligheden for hensigtsmæssig organisering og rekruttering af personale. 

Meningsfyldt og værdifuldt for borgeren:

  • Særligt relevant ift. længerevarende patientforløb, hvor relationen og kontinuitet ift. behandlere er relevant.

Kritisk masse/tilstrækkelig volumen:

  • Antal ambulante besøg i de enkelte ambulatorier, svarende til en kritisk masse ift. effektiv drift og mest mulig sundhed for pengene.

Nærhedsprincip/geografi:

  • Med afsæt i data fra analyse om patienters bopæl ift. hospitalets ambulante funktioner er der prioriteret patientforløb, hvor der er patientvolumen ift. de fysiske placeringer.

Synergier med primærsektor:

  • Patient-/borgerforløb, hvor der er gode muligheder for synergier med primærsektor – både generelt set såvel som ift. fysisk samplacering.

De udvalgte forløb skal ses i sammenhæng med, at udviklingen i sundhedsvæsnet i de kommende år vil gå i retning af mere borgernær behandling med nye innovative og digitalt understøttede forløb, som også skal videreudvikles i tæt kobling til forløbene i sundhedshusene.
 

Patientgrupper i sundhedshusene
På baggrund af Nordsjællands Hospitals analyse af ambulante funktioner og efter drøftelse med kommuner og almen praksis i optageområde nord foreslås, at nedenstående regionale patientgrupper indgår i det videre samarbejde om ambulante patientforløb i sundhedshusene. Nordsjællands Hospital vil derudover også fortsat tilbyde de samme ambulante forløb på Hillerød-matriklen.

Ambulante patienter med kroniske sygdomme:

  • Patienter med KOL
  • Patienter med Type-2 diabetes
  • Patienter med hjertesvigt, arytmi og iskæmi i udrednings- og kontrolspor
  • Self-care dialyse
  • Tværgående indsatser såsom rehabilitering og lindrende behandling af livstruende sygdom (palliation)

Gravide og småbørnsfamilier:

  • Jordemoderkonsultationer og -kontroller
  • Fødselsforberedelse
  • Sårbare gravide og småbørnsfamilier

Børn og unge:

  • Ambulante forløb for børn og unge. I første omgang overvægtsambulatoriet. Derudover afprøves mulighederne for at flytte ambulante forundersøgelser ud i sundhedshusene.

Patienter med skader – regional akutklinik:

  • Ukomplicerede mindre skader

    Patienterne vil have frit valg i forhold til, om de modtager den regionale ambulante ydelse på Nordsjællands Hospital i Hillerød eller på et af sundhedshusene i Helsingør eller Frederikssund. 

    Det bemærkes, at der endvidere vedrørende patienter med erhvervet hjerneskade vil være tæt samarbejde og udvikling ift. forløbsprogrammet. Dog med den præcisering, at de regionale funktioner, i modsætning til ovennævnte, kun fysisk vil være placeret på hospitalet i Hillerød.

    Arbejdet med ovenstående patientgrupper betyder, at Nordsjællands Hospital planlægger at have følgende specialer og funktioner i sundhedshusene i hhv. Helsingør og Frederikssund:

    • Akutklinik
    • Kardiologisk ambulatorium
    • Lungemedicinsk ambulatorium
    • Endokrinologisk ambulatorium
    • Gynækologisk og Obstetrisk ambulatorium med jordemoderkonsultation
    • Fysioterapi – herunder lymfødembehandling
    • Nefrologi - self-care dialyseafsnit
    • Børneambulatoriefunktioner: Børne- og Unge overvægtsambulatorium og afprøvning af yderligere børneambulatoriefunktioner, jf. afsnit nedenfor om "Flere ambulante børn".
    • Ortopædkirurgisk ambulatorium
    • Rehabiliteringsforløb med afsæt i forløbsprogrammer for hjertekar, KOL og rehabilitering samt palliation i forbindelse med kræft

    Dertil kommer tværgående funktioner:

    • Billeddiagnostik - røntgen, herunder af børn
    • Kliniskbiokemisk – EKG og blodprøvetagning, herunder af børn

    De foreslåede funktioner i de kommende sundhedshuse betyder en udvidelse af nuværende volumen i sundhedshuset i Murergade i Helsingør. Aktuelt er der årligt ca. 5.000 ambulante besøg i sundhedshuset i Helsingør. I det nye sundhedshus planlægges med ca. 25.000 ambulante besøg. Derudover er børneambulatoriefunktioner og self-care dialyseafsnitet nye funktioner, der flyttes ud i sundhedshusene, ligesom der planlægges et samarbejde om rehabiliteringsforløb.  

    De udvalgte patientforløb afspejler den demografiske udvikling i forhold til flere ældre og personer med kroniske sygdomme såvel som et fokus på forebyggelse og børn. Listen over forløb og funktioner inden for patientgrupperne, som der varetages i sundhedshusene, er forventningen som den aktuelt ser ud, men vil kunne udbygges og tilpasses over tid efter behov inden for de aftalte rammer og økonomi. Hospitalet arbejder med udvikling af både ambulante fysiske besøg og virtuelle kontakter.
     

    Styrket indsats ift. børn i sundhedshusene 

    Som opfølgning på beslutningen i sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 26. maj 2021 har administrationen undersøgt muligheder for at varetage yderligere børn i sundhedshusene. 

    Varetagelse af børn med akut opstået sygdom:

    Der tilses i dag børn med mindre skader på akutklinikkerne - og dermed i sundhedshuset i Helsingør. Herudover tilses der børn fra 12 år med akut almen medicinsk sygdom. De varetages af det samme personale, som tilser voksne.

    Mulighederne for at varetage børn under 12 år med akut almen medicinsk sygdom i sundhedshusene er med baggrund i nærværende sag undersøgt nærmere. Administrationen og Nordsjællands Hospital kan ikke anbefale en model, hvor der varetages børn under 12 år med akut almen medicinsk sygdom i sundhedshusene.

    Administrationen anbefaler, at der i stedet ses på mulighederne for at skabe mere fleksible og nære tilbud for alle børn i regionen ved akut opstået sygdom ved at udnytte nye digitale muligheder. Det bør undersøges, hvordan der kan skabes bedre muligheder for at tilse udvalgte akut syge børn via videokonsultation. Det vil understøtte, at flere børn kan blive i eget hjem ved akut opstået sygdom uden for egen læges åbningstid og undgå at skulle møde op på hospitalet, i tilfælde hvor det ikke relevant at tilse dem fysisk.

    Administrationen står overfor sammen med hospitalerne og Akutberedskabet at skulle se nærmere på mulige forbedringer af den akutte visitation og modtagelse af børn og unge. En undersøgelse af de digitale muligheder bør indgå heri. Arbejdet skal ses i forlængelse af børne- og ungeanalysen, del 1, behandlet i sundhedsudvalget den 25. juni 2019 og i forretningsudvalget og regionsrådet den 13. og 20. august 2019. Arbejdet har været forsinket grundet COVID-19-situationen. Ændringer i organiseringen af visitation og modtagelse af akutte børn på tværs af regionens hospitaler vil blive forelagt til politisk godkendelse.

    Anbefalingen om ikke at varetage børn under 12 år med akut almen medicinsk sygdom i sundhedshusene er begrundet i nedenstående forhold.

    • Begrænset volumen
      Der er tale om et meget begrænset volumen. Beregninger viser, at der for begge sundhedshuse i gennemsnit kan forventes omkring tre børn under 12 år med akut almen medicinsk sygdom i vagttid på hverdage og omkring 10 børn på weekenddage.
      Beregningerne er baseret på, hvor mange børn der blev tilset i Hillerød i 2019, og en antagelse om, hvor mange børn, der vil have kortere afstand fra deres bopæl til sundhedshusene i Helsingør og Frederikssund.
       
    • Begrænsende speciallægekompetencer
      Den faglige standard bør være den samme i sundhedshusene som på hospitalerne. Det er vurderingen, at det kræver speciallægekompetencer i enten børne- og ungesygdomme eller almen medicin at tilse børn under 12 år med akut almen medicinsk sygdom. Det bemærkes, at børnelæger specialiserer sig i forskellige sygdomområder og der er altså ikke tale om ét speciale.
      De læger, der i dag bemander sygdomssporet for voksne i Sundhedshuset i Helsingør, besidder ikke de nødvendige kompetencer. Det vil være dårlig udnyttelse af speciallægekompetencerne i børne- og ungesygdomme på Nordsjællands Hospital, hvis de skal varetage akutte børn i sundhedshusene. 
      Hvis opgaven skal varetages af almen medicinere, vil det i udgangspunktet forudsætte, at der kan indgås en aftale med PLO herom. Regionens muligheder for at rekruttere læger med almen medicinske kompetencer er meget begrænsede.
       
    • Sammenhængende og patientsikre forløb
      Visitation af akut syge børn er sværere end visitation af akut syge voksne. Børn er sværere at vurdere og deres tilstand kan hurtigt ændre sig.
      For at sikre sammenhængende og patientsikre forløb, bør børn tilses og modtages på akuthospitalerne, hvor der er kompetencer i børne- og ungesygdomme. Ved henvisning til sundhedshusene kan der opstå forsinkede forløb for de børn, som efterfølgende må viderehenvises.  

    Flere ambulante besøg blandt børn :

    Administrationen har endvidere indenfor rammen på ca. 25.000 årlige ambulante besøg i sundhedshusene undersøgt mulighederne for at kunne se flere børn ambulant i sundhedshusene. Dvs. udover de børn, der er visiteret til Børneovervægtsambulatoriet. Det bemærkes, jævnfør også ovenfor, at pædiatrispecialet er subspecialiseret, hvilket betyder, at en børnelæge alene varetager det fagområde, som denne er specialiseret indenfor.

    Børne- og Ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital har gennem en årrække haft en fysisk samlokalisering, der har givet nogle særlige rammevilkår for de mange subspecialer, der er i Børne- og Ungeafdelingen, men er aktuelt i gang med at undersøge mulighederne for at kunne varetages nogle ambulante funktioner fysisk adskilt fra det dedikerede børneambulatorium på Hillerød-matriklen, netop med henblik på udflytning til sundhedshusene.

    Det drejer sig konkret om nogle typer af forundersøgelser af børn, der med fordel kan testes i et mere borgernært set-up. Nordsjællands Hospitals Børne- og Ungeafdeling vil i løbet af de kommende 6-8 måneder afprøve mulighederne, der - hvis de viser sig værdifuldt for patienter og vurderes fagligt forsvarligt af afdelingen - kunne flytte ud i sundhedshusene i Helsingør og senere i Frederikssund. Det vil konkret dreje sig om forundersøgelser til nogle af de patientforløb, hvor der er mange børn i ambulante forløb. Som eksempler kan nævnes astma, allergi, urinvejssygdomme m.m. Der er opmærksomhed på afvejningen af nærhed og volumen i forhold til at sikre effektiv drift.

    Blodprøver og røntgen af børn:

    Der er blodprøvetagning for børn i sundhedshuset, og der er røntgenundersøgelser af specielt ”småknogler” på børn og røntgen i forbindelse med akutklinikkens varetagelse af skader på børn.

    Indsats over børn fra udsatte områder:

    Med de fysiske fælles rammer i sundhedshuset i Helsingør er der gode muligheder for at understøtte indsatser på tværs af sektorer for børn fra udsatte områder, i det omfang kommunens sundhedspleje og børne- og familieindsatser er til stede til et samarbejde med jordemødre og personalet fra børne-og ungeambulatoriet. Den forventning ligger også til samarbejdet efter den nye sundhedsklyngeaftale, hvor det fælles populationsansvar vil være drivende også for denne gruppe. 
     

    Udvikling af det tværsektorielle samarbejde med alle kommunerne i Planområde Nord
    Nordsjællands Hospital har efter drøftelse i den tværsektorielle styregruppe beskrevet , hvorledes der om udvalgte patientforløb, planlægges udviklet murstensløse samarbejder og bl.a. digitalt understøttede samarbejder mellem hospital, kommune og almen praksis, der ikke er afhængig af fysisk samplacering (bilag 2). Borgeren skal have et ens tilbud af samme høje kvalitet, uanset hvilken kommune vedkommende bor i.

    Med udgangspunkt i de udvalgte patientforløb vil samarbejdspotentialer mellem hospital, kommune og almen praksis blive udviklet og testet, så de understøtter, at patienterne oplever forbedrede og nære sammenhængende forløb af høj kvalitet. 

    De identificerede samarbejdspotentialer forventes at være ens for alle kommunerne og almen praksis i Planområde Nord, uanset om samarbejdet sker med afsæt i fysisk samplacering og/eller ”murstensløst” og bl.a. digitalt. Der kan dog, i nogle tilfælde, være forskel på, hvordan samarbejdspotentialerne realiseres, da redskaberne til at nå målet kan være forskellige, afhængig af, om der er tale om de to kommuner med et fysisk sundhedshus med regionale funktioner eller de øvrige kommuner uden.

    Eksempler på overordnede samarbejdspotentialer i forløbene kan være:

    • Samarbejde om digitale løsninger, der kommer borgerne og samarbejdet til gode og imødegår de geografiske afstande, fx fælles konsultationer med hospital og kommune og almen praksis, der kan foregå virtuelt såvel som fysisk.
    • Fælles kompetenceudvikling ift. fx palliation, egenmestring, teknologi til tværsektorielle forløb m.m. der understøtter en ensartethed i tilbuddene.
    • Sparring og ensretning af rehabiliteringstilbud, der kan bidrage til, at borgerne oplever et ensartet tilbud og sammenhæng i indsatserne.
    • Samarbejde om patienter der behandles ambulant i eget hjem.
    • Adgang til sparring og rådgivning ved specialist.
    • Mulighed for tværkommunale samarbejder– fx fælles rehabiliteringsforløb.

    Udviklingsprojekterne skal understøtte, at borgeren oplever forbedrede og nære sammenhængende forløb af høj kvalitet. Derfor indtænkes brugerinddragelse så tidligt som muligt via et koncept for brugerinddragelse rettet mod de konkrete udviklingsopgaver. Konceptet skal sikre, at der sker en systematisk inddragelse af brugerperspektivet i hvert enkelt udviklingsprojekt, tilpasset det valgte patientforløb. Arbejdet tilrettelægges i sammenhæng med øvrige indsatser, som regionen med kommuner og praksissektor har for at styrke sammenhæng mv. i patientforløb, bl.a. som aftalt i regionens budgetaftale, overenskomst, regionernes økonomiaftaler mv.

    Det bemærkes, at der på regionens øvrige hospitaler også arbejdes med udvikling af hjemmebehandling, og at temaet indgår i oplægget "Alle skal med - Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen".
     

    Høringssvar og administrationens bemærkninger
    Høringsparterne bakker op om Nordsjællands Hospitals forslag til regionale patientgrupper og forslaget om øget tværsektorielt samarbejde om de beskrevne patientforløb. Regionens Patientinddragelsesudvalg (PIU) finder, at hospitalets oplæg indeholder gode visioner, værdier og principper, hvor borgerens behov er i centrum. 

    Høringsparterne er tilfredse med, at de ambulante funktioner i sundhedshusene også vil være tilgængelige på Nordsjællands Hospital i Hillerød, og at der vil være frit valg i forhold til, om borgeren ønsker at modtage den ambulante ydelse i sundhedshusene eller på hospitalet i Hillerød.

    Kommunerne ser gerne, at der findes en anden og mere borgernær betegnelse end ”murstensløse sundhedshuse”, der i højere grad viser, at der er tale om udvikling af det nære sundhedsvæsen.

    Kommunerne henviser i deres høringssvar til, at borgmestrene i Nordsjælland har udarbejdet et fælles dokument med kommunale standpunkter i relation til udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen (indgår i bilag 3).
     

    Ønske om yderligere funktioner i sundhedshusene
    Fra Helsingør Kommune og Frederikssund Kommune er fremført ønsker om yderligere regionale funktioner i sundhedshuset i form af et onkologisk ambulatorium for borgere med en kræftdiagnose og en børnelæge i akutklinikken. Helsingør Kommune anfører, at børn skal kunne tilses og behandles i akutklinikken af en læge efter lukketid hos almen praksis.

    Endvidere ønsker Helsingør Kommune, at ortopædkirurgisk ambulatorium varetager mere end behandling af småskader, samt at der anlægges et bredere blik på ambulatoriebesøg i sundhedshusene og nævner som eksempler varetagelse af ultralydsscanning, mammografiscreening, kontrol af leverbetændelse og kompliceret sårpleje.

    Administrationen bemærker, at medicinsk onkologisk behandling – kemoterapi - ikke lægges ud i sundhedshusene pga. hensynet til patientsikkerhed, praktisk håndtering af medicin samt behovet for specialekompetencer. Onkologisk afdeling på Nordsjællands Hospital er aktuelt i gang med at omlægge en række kontrolforløb og rehabilitering til virtuelle forløb. I forlængelse heraf vil hospitalet se på mulighederne for et tættere samarbejde om rehabiliteringen af den onkologiske patient og på sigt også i relation til senfølgeområdet. Mere konkret i form af videreudvikling af virtuelle forløb/tilbud på tværs af alle kommuner i optageområdet.

    For så vidt angår varetagelse af børn med akut almen medicinsk sygdom i sundhedshusene henviser administrationen til afsnittet ovenfor om "Varetagelse af børn med akut opstået sygdom".

    Omfanget af Ortopædkirurgisk Ambulatorium tilbud i sundhedshusene er ikke endelig fastlagt, og kan muligvis omfatte yderligere tilbud end behandling af småskader. Aktuelt er det ikke besluttet, hvorvidt sårpleje fysisk vil foregå i sundhedshusene, men der er et virtuelt samarbejde med kommunerne om sårpleje, som forventes også at kunne komme patienter i sundhedshusene til gode.

    Nordsjællands Hospital er enig i, at kontrol af patienter med leverbetændelse er en funktion, der på sigt er et potentiale i at flytte ud i sundhedshusene, og som hospitalet vil vurdere i forhold til de aktuelle pladsforhold og den forventede økonomiske ramme.

    Brystkræftscreening på Nordsjællands Hospital er en udefunktion fra Herlev og Gentofte Hospital og én ud af de fem screeningsklinikker, der findes i Region Hovedstaden. Ud fra et kvalitets- og driftsmæssigt perspektiv kan funktionen ikke anbefales placeret på yderligere matrikler. Funktionen har endvidere ikke indgået i beregningen af det regionale kvadratmeterbehov i sundhedshusene.

    Ultralyd forventes at foregå som understøttende diagnostik i sundhedshusene, i de ambulante funktioner, hvor det er sundhedsfaglig relevant.

    Gribskov Kommune ønsker regionale funktioner placeret lokalt – fx Børn-unge overvægtsambulatorium, jordemoderkonsultation, dialyse, lymfedembehandling placeret i Gribskovlokaler. Der er i Hospitalsplan 2025 ikke planer om i Planområde Nord at engagere sig med regionale funktioner i yderligere sundhedshuse. Af hensyn til bl.a. at sikre tilstrækkelig volumen for at kunne drive funktionerne effektivt anbefaler administrationen ikke, at der i Planområde Nord etableres regionale funktioner på yderligere matrikler end i Helsingør og Frederikssund. 

    Det bemærkes, at listen over patientforløb og funktioner er forventningen, som det ser ud nu, men vil kunne udbygges og tilpasses over tid, efter behov, inden for de aftalte rammer og økonomi.
     

    Kvalitet, samarbejde og kommunikation
    Høringsparterne finder det væsentligt, at borgeren får ens regionale tilbud af samme høje kvalitet, uanset hvilken kommune vedkommende bor i. For Patientinddragelsesudvalget er det bl.a. væsentligt, at behandlingsansvaret er klart for borger og pårørende.

    Generelt mener PLO-Hovedstaden, at samlokalisering af almen praksis i sundhedshuse primært kan løse lokaleudfordringer, og at sundhedshuse hverken er en nødvendig eller tilstrækkelig forudsætning for at udvikle bedre samarbejdsløsninger i det tværsektorielle samarbejde.

    Høringsparterne ser generelt positivt på ambitionen om at udvikle samarbejdet om digitale løsninger, der kan understøtte behandling i eller tæt på borgerens eget hjem. For Patientinddragelsesudvalget er det væsentligt, at anvendelsen af digitale løsninger sker ud fra den enkelte borgers ressourcer og kompetencer.

    KONSEKVENSER

    Såfremt indstillingen tiltrædes, vil Nordsjællands Hospital sammen med kommunerne arbejde videre med henblik på varetagelse af de beskrevne patientgrupper i sundhedshusene og udvikle tværgående samarbejde om patientforløbene. Listen over patientforløb og funktioner er forventningen, som den aktuelt ser ud, men vil kunne udbygges og tilpasses over tid efter behov. Sundhedshuset i Helsingør forventes ibrugtaget 1. januar 2023. Relevante regionale politiske udvalg vil op til ibrugtagningen af huset blive orienteret.

    Sundhedshuset i Frederikssund skal være klart, når Nyt Nordsjællands Hospital ibrugtages, forventeligt i 2024, hvor de øvrige funktioner fra Frederikssund Hospital samles på det nye hospital.  

    Administrationen er begyndt arbejde for at forberede grundlag for regionsrådets beslutning om placeringen af sundhedshuset i Frederikssund, og hvad der skal ske med Frederikssund matriklen.

    Frederikssund Kommune har igangsat en budgetanalyse, som skal afdække potentialer og gevinster i forhold til fysisk placering af kommunale funktioner i et kommende tværsektorielt sundhedshus, som tager udgangspunkt i en placering på Frederikssund Hospital. Frederikssund Kommune ser frem til den videre dialog med regionen om perspektiverne og muligheden for fælles lokaler. Administrationen er i dialog med kommunen om en tidsplan for afklaringen. 

    De økonomiske konsekvenser vedr. sundhedshuset i Frederikssund vil afhænge af model og placering. Regionsrådet vil til godkendelse få forelagt sag herom.

    Nordsjællands Hospital benytter rammerne på Frederikssund Hospital til at udvikle og afprøve samarbejde med primærsektor som forberedelse til det kommende sundhedshus. Hospitalet vil fortsætte dette samarbejde samtidig med, at sundhedshuset i Helsingør bygges og frem mod en endelig afklaring om placering af sundhedshuset i Frederikssund.

    Administrationen vil sideløbende hermed og sammen med hospitalerne og Akutberedskabet undersøge mulighederne for ved hjælp af videokonsultation at skabe mere fleksible og nære tilbud for alle regionens børn ved akut opstået sygdom.

    RISIKOVURDERING

    Der vurderes ikke at være betydende økonomiske risici i forbindelse med sagen, da de driftsmæssige aspekter har været undersøgt nøje af både Nordsjællands Hospital og administrationen. I kortlægningen er der bl.a. blevet trukket på erfaringer fra det nuværende sundhedshus i Murergade i Helsingør. Endvidere er der tale om regionale funktioner, der skal etableres i lejede lokaler, hvor bl.a. Center for Ejendomme har været i tæt dialog med den fremtidige udlejer, Helsingør Kommune, for at sikre, at lokalerne er egnede til at huse de funktioner, regionen agter at have i det fælles sundhedshus.

    ØKONOMI

    Regionsrådet godkendte den 22. september 2020, at konsekvenserne af beslutningerne bliver indarbejdet i det tekniske budget for 2022-2025. Administrationen indarbejder på baggrund heraf drifts- og etableringsudgifter vedr. varetagelsen af de regionale funktioner i sundhedshuset ved Prøvestenen i Helsingør i budgetforslaget for 2022-2025.

    I relation til de årlige merudgifter, som forventes ved den kliniske drift som følge af etableringen af de foreslåede regionale funktioner i et fælles sundhedshus ved Prøvestenen, så har de foreslåede forløb og funktioner, der beskrives i denne sag, ikke givet anledning at revurdere de økonomiske estimater i forhold til merudgifter i forhold til sagen fra september 2020, hvor de anslåede årlige merudgifter til drift blev opgjort til mellem 9 og 10 mio. kr. En øget andel af børn i sundhedshuset vurderes at kunne rummes indenfor denne økonomi.

    Som oplyst i sagen fra september 2020, vil der endvidere være en række etableringsudgifter forbundet med etablering af de regionale funktioner i et nyt fælles sundhedshus ved Prøvestenen i Helsingør. Etableringsudgifterne i forbindelse med sundhedshuset ved Prøvestenen blev i sagen fra september 2020 anslået til at udgøre mellem 10 og 14 mio. mio. kr. Det er på nuværende tidspunkt endnu uvist, om det for regionen vil være muligt at søge om statsligt tilskud til at finansiere samtlige eller dele af disse etableringsudgifter. I første omgang forventes etableringsudgifter at skulle afholdes indenfor investeringsbudgettet i 2022. Regionsrådet vil blive forelagt særskilt sag om udmøntning af midler til finansiering af etableringsudgifterne. Såfremt det efterfølgende skulle vise sig muligt for regionen at opnå statsligt tilskud, vil konsekvenserne heraf blive indarbejdet i økonomirapporteringen i 2022.

    I henhold til lånebekendtgørelsen for regioner, vil der vil indgåelse af nye lejemål som udgangspunkt følge krav om deponering af et beløb svarende til lejemålets aktuelle værdi. I det konkrete tilfælde er det imidlertid administrationens vurdering at lejemålet med Helsingør Kommune ikke vil udløse krav om deponering, idet lejemålet vurderes at være omfattet af undtagelserne i lånebekendtgørelsen.

    Der er på nuværende tidspunkt ikke afklaret økonomi i forhold til sundhedshuset i Frederikssund.

    KOMMUNIKATION

    Der udsendes en pressemeddelelse, når der er truffet politisk beslutning i sagen.

    POLITISK BESLUTNINGSPROCES

    Sagen behandles den 25. august 2021 i sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng med henblik på forelæggelse for forretningsudvalget og regionsrådet hhv.14. september og 21. september 2021.

    DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

    Anne Skriver Andersen / Nanna Skovgaard.

    JOURNALNUMMER

    21021855.

    Bilag

    Bilag 1: RR sag 22 september 2020 om sundhedshus i Helsingør

    Bilag 2: Høringsmateriale vedr. sundhedshuse_marts 2021

    Bilag 3: Høringssvar - Sundhedshuse.

    Bilag 4: Resumé af høringssvar vedr. regionale funktioner i sundhedshuse

    Bilag 5: Regionsdækkende vision godkendt SKU 270516

    6. Drøftelse: Behandlingsområder med lang ventetid

    INDSTILLING

    Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

    • At drøfte konkrete behandlingsområder med lang ventetid og stor patientvolumen, hvor ekstra midler eventuelt kan være med til at løse udfordringen - med henblik på at udpege områder, som potentielt vil kunne prioriteres i de kommende budgetforhandlinger.

    POLITISK BEHANDLING

    Drøftet. 

    Christine Dal (V), Finn Rudaizky (O) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling. 

    BAGGRUND

    På mødet i budgetforligskredsen d. 28. maj 2021 blev ventetid til behandling af migræne drøftet. I forlængelse af dette har sundhedsudvalget bestilt en oversigt over områder med lang ventetid, hvor ekstra midler eventuelt kan være med til at løse udfordringen. På baggrund af dette har administrationen anmodet hospitalerne om hver især at indmelde 2-3 områder med en forholdsvis stor patientvolumen og lang ventetid, hvor hospitalet vurderer, at ekstra midler kan være med til at løse udfordringen.

    Områder med lang ventetid blev drøftet på Sundhedsfagligt Direktørforum (SUF) d. 18. juni 2021. På mødet blev følgende områder beskrevet som områder med lang ventetid:

    • demensområdet (ca. 18-36 ugers ventetid på demensudredning og ca. 700 patienter på venteliste)
    • skopi-området (op mod 41 ugers ventetid og ca. 2500 patienter på venteliste)
    • hovedpinebehandling (ca. 1½ års ventetid på forundersøgelse, og flere års ventetid til CGRP-behandling, 437 patienter på ventetliste)
    • kønsidentitetsområdet (ca. 6 måneders ventetid for start i forløb i Center for Kønsidentitet, ca. 9 måneders ventetid til forundersøgelse til kønsmodificerende kirurgi. I 2020 blev der henvist 277 personer til Center for Kønsidentitet, og 186 personer til kirurgi) 

    Det skal bemærkes, at der på områder berørt af sygeplejestrejken kan være øget antal ventende patienter.

    SAGSFREMSTILLING

    I Region Hovedstaden er der generelt stort fokus på nedbringelse af ventetider, målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker samt overholdelse af udredningsretten på regionens hospitaler. I vedlagte bilag ses en oversigt over konkrete områder, hvor lang ventetid særligt er en udfordring. Oversigten er opdelt på hospitalsniveau og inddelt ift. områder med lang ventetid, beskrivelse af omfanget af ventetider, årsager til ventelisterne samt behov for varig eller midlertidig ressourcetilførsel. 

    Alle hospitalerne melder om udfordringer med lange ventetider på forskellige kirurgiske områder, herunder særligt ortopædkirurgien, gastrokirurgien, på øre-næse-halsområdet samt urologien. Dette skyldes i flere tilfælde manglende personale, herunder anæstesi- og operationssygeplejersker, men også sygeplejersker i sengeafsnittene. Ifølge tilbagemeldingerne er kapaciteten i regionen ikke tilstrækkelig ift. den øgede efterspørgsel, og der efterspørges et generelt løft af kapaciteten på det kirurgiske område. 

    Demensområdet:

    Flere hospitaler oplever udfordringer med lange ventetider på demensområdet. En af årsagerne til den lange ventetid er mangel på speciallæger og neuropsykologer på afdelingerne samt manglende kapacitet på skanninger (PET skanning). Derudover ses et stigende antal henvisninger til demensområdet blandt andet pga. potentielt forbedrede behandlingsmuligheder fx for Alzheimers. Nordsjællands Hospital modtog i 2017 en 3-årig regionsbevilling på 2,7 mio kr. til ekstra personaleressourcer til demensfunktionen. Disse midler er bortfaldet ultimo 2019, hvilket har medført en nedgang i ressourcer på neurologisk afdeling. På baggrund af dette er der tale om en permanent kapacitetsudfordring. For at kunne overholde patientrettigheden om udredning inden for 30 dage vurderes der på baggrund af hospitalernes indmeldinger at være et behov for at tilføre varige midler til området. 

    Skopi-området:

    På tværs af flere hospitaler er skopi-området udfordret i forhold til lange ventetider. Der ses en stigning i antallet af patienter, der henvises til endoskopier, hvilket medfører et øget kapacitetspres på afdelingerne. Udfordringerne er kendte, og problematikken har været drøftet gennem flere år på regionalt niveau. På baggrund af hospitalernes indmeldinger vurderes det, at der er behov for et varigt kapacitetsløft til ekstra skopier, lejekapacitet i form af personale samt ekstra ambulatoriespor. Flere hospitaler meddeler, at midlerne skal anvendes til rekruttering af flere operationssygeplejersker, overlæger og reservelæger. 

    Det diagnostiske område:

    Det diagnostiske område, herunder MR-scanninger er et område, hvor hospitalerne i flere år har været udfordret af lange ventetider. MR-scanninger tager lang tid og er personalemæssigt ressourcetunge. Derudover er der fremkommet flere indikationer for akut og fremskyndet MR, hvormed en større del af kapaciteten i dagtid allokeres til fremskyndede og akutte undersøgelser. Dette medfører længere ventetid på de mindre hastende og elektive MR-scanninger. Hospitalerne ser derfor et behov for at tilføre varige midler til området. 

    Kønsidentitetsområdet:

    Udfordringerne med lange ventetider ses også for nogle specialiserede funktioner med et forholdsmæssigt stort patientvolumen, som varetages på Rigshospitalet. Kønsidentitetsområdet har varige kapacitetsudfordringer blandt andet pga. det stigende antal patienter, der søger sundhedsfaglig hjælp på grund af kønsidentitetsforhold. Da denne patientgruppe ofte er tilknyttet flere forskellige afdelinger - Afdeling for Vækst og Reproduktion, Gynækologisk Afdeling, og Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling - vil det være nødvendigt med en varig ressourcetilførsel på flere afdelinger. 

    Hovedpinebehandling:

    Et andet specialiseret område med særligt lange ventetider er CGPR behandling mod migræne. CGPR er et molekyle, der dannes i nervesystemet og har betydning for udviklingen af migræneanfald. For Region Hovedstaden gælder, at der i dag står ca. 437 patienter på venteliste til behandling med CGRP-antistoffer på Dansk Hovedpine Center (DHC) på Rigshospitalet (Glostrup-matriklen). Patienter med kronisk migræne kan derfor vente i flere år, før de kan starte i behandling, da DHC kun kan starte nye CGRP-behandlingsforløb op, når andre afsluttes. Der er derfor behov for at overveje tilførsel af ekstra og varige midler. 

    Børne- og ungdomspsykiatrien:

    Børne- og ungdomspsykiatrien melder om udfordringer ift. overholdelse af udredningsretten, og fra december 2020 til juni 2021 har overholdelsen af udredningsretten ligget på mellem 67% og 88%. Det har endnu ikke medført lange ventetider på opstart af patientforløb, men dette er en potentiel risiko på længere sigt. Udfordringerne med hensyn til overholdelse af udredningsretten skyldes primært en stigning i antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien. Til og med maj 2021 er der visiteret ca. 2.100 patienter, hvilket er 600 patienter mere end i den tilsvarende periode i 2019. Region Hovedstadens Psykiatri vurderer, at der helt eller delvist er tale om en permanent stigning i antal henvisninger. Det bemærkes, at social- og psykiatriudvalget af samme årsag har prioriteret et kapacitetsløft i børne- og ungdomspsykiatrien som ét af udvalgets budgetforslag for 2022. 

    Økonomi
    Økonomien ift. at nedbringe de lange ventetider er skalerbar afhængigt af udvalgte patientgrupper og prioritering. Der arbejdes på at udfolde økonomien henimod økonomiforhandlingerne.

    KONSEKVENSER

    Med denne sag drøfter sundhedsudvalget områder med lang ventetid, hvor ekstra midler kan løse udfordringen. Drøftelserne kan danne baggrund for budgetforhandlingerne i efteråret mhp. at løse udfordringerne med lange ventetider på de ovennævnte områder.

    RISIKOVURDERING

    Det kan i forbindelse med budgetforliget for 2022 være relevant at prioritere tilførsel af ekstra midler til udvalgte områder med lang ventetid.

    ØKONOMI

    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

    KOMMUNIKATION

    Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

    POLITISK BESLUTNINGSPROCES

    Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. august 2021. 

    DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

    Lise Graae / Camilla Sand

    JOURNALNUMMER

    21038781

    Bilag

    Bilag 1: Indmeldinger fra hospitaler

    7. Orientering: Plan for nedbringelse af pukkel på kliniske mammografier

    INDSTILLING

    Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

    • At tage orienteringen om plan for nedbringelse af pukkel på kliniske mammografier til efterretning.

    POLITISK BEHANDLING

    Taget til efterretning.

    Christine Dal (V), Finn Rudaizky (O) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling. 

    BAGGRUND

    Region Hovedstaden har gennem flere år oplevet udfordringer med at rekruttere særligt mammaradiologer til ledige stillinger. I forbindelse med en stigning i antallet af henvisninger i februar og særligt marts måned i år opstod en pukkel på klinisk mammografi. Trods iværksættelse af forskellige ekstraordinære indsatser er det ikke lykkedes at nedbringe puklen tilstrækkeligt til, at der kan gives tider til klinisk mammografi, som holder sig inden for den lovbestemte maksimale ventetid på 14 dage, jf. bekendtgørelsen om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme.

    Sundhedsudvalget og forretningsudvalget fik på denne baggrund den 1. juli 2021 tilsendt orientering om en plan for, hvordan Region Hovedstaden får nedbragt puklen og igen kan give tider til klinisk mammografi for nyhenviste kvinder inden for den maksimale ventetid. Planen indebærer, at der via en reduktion af invitationsraten i brystscreeningsprogrammet - og dermed en forlængelse af screeningsintervallet med op til tre måneder - kan skaffes kapacitet til at nedbringe puklen på kliniske mammografier og etablere et robust grundlag for, at der fremadrettet kan gives retmæssige tider til klinisk mammografi. 

    Planen blev offentliggjort på regionens hjemmeside den 21. juli i forbindelse med, at de første kvinder modtog et særligt forsinkelsesbrev. Der blev givet en status for planen i forretningsudvalget den 10. august 2021, og der gives en status i sundhedsudvalget den 25. august 2021. Planen er vedhæftet sagen som bilag 1.

    Koncerndirektionen orienterede den 6. juli 2021 Sundhedsstyrelsen og Kræften Bekæmpelse om planen. Orienteringen til Sundhedsstyrelsen er vedlagt som bilag 2. Sundhedsstyrelsen besvarede regionens orientering den 8. juli, og svaret er vedlagt som bilag 3

    SAGSFREMSTILLING

    Planen for nedbringelse af puklen på kliniske mammografier er udarbejdet på baggrund af regionens længerevarende udfordringer med at udføre kliniske mammografier inden for den lovbestemte maksimale ventetid på 14 dage. 

    Regionen har forud for udarbejdelsen af planen arbejdet på at nedbringe ventetiden til klinisk mammografi ved en række særlige og ekstraordinære indsatser såsom anvendelse af merarbejde på frivillige aftaler, daglig afsøgning af ledig kapacitet i både offentligt og privat regi, afsøgning af ledig kapacitet i Sverige gennem dialog med Region Skåne samt aftale med Region Nordjylland om udførelsen af et mindre antal kliniske mammografier på Aalborg Universitetshospital. Det har på trods af disse indsatser ikke være muligt at nedbringe puklen tilstrækkeligt til, at kvinderne kan gives rettidige undersøgelser.

    Klinisk mammografi udføres i det udredende forløb på kvinder, som er henvist med mistanke om brystkræft. Kvinderne kan enten henvises til klinisk mammografi af egen læge eller som en del af kontrolundersøgelse, reundersøgelse eller præoperativ undersøgelse. Desuden kan henvisning til klinisk mammografi ske på baggrund af fund på screeningsbilleder fra regionens brystkræftscreeningsprogram. Regionen har på den korte bane mulighed for at reducere ventetid på udredning af kvinder med mistanke om brystkræft ved at flytte medarbejdere fra screeningsmammografi til klinisk mammografi. På den måde reduceres antallet af henvisninger til klinisk mammografi, og der frigives medarbejderressourcer til at kunne løfte et større antal af disse.

    Planen omfatter i korte træk følgende:

    • Brystkræftscreeningsprogrammets invitationsrate reduceres med 75 i august, september og oktober 2021 med mulighed for at videreføre indsatsen med den reducerede invitationsrate i november.
    • Alle kvinder, der inviteres til brystkræftscreening med en tid, som er forsinket i forhold til det planlagte, vil modtage et brev om forsinket invitation. Brevet angiver, at kvinden inviteres med en forsinkelse på op til 3 måneder, og dermed senest 2 år og 6 måneder efter seneste screening. I brevet opfordres kvinderne til at søge læge, hvis de har symptomer fra brysterne. De første kvinder modtog det særlige forsinkelsesbrev i medio/ultimo juli.
    • Screeningspersonale, der frigøres ved nedjustering af invitationsraten, findes primært i personalegrupper, der kan udføre klinisk mammografi (læger), og sekundært i personalegrupper, der kan assistere ved dem (mammografiassistenter). Den nedsatte invitationsrate vil derfor forventeligt frigøre tid svarende til ca. en ekstra mammaradiolog og en del fotograferende personale, hvilket indebærer mulighed for, at der kan gennemføres et antal ekstra kliniske mammografier. 
    • Samlet set forventes nedjusteringen af screeningsprogrammets invitationsrate til 25 % (reduceret med 75 %) at kunne øge kapaciteten til kliniske mammografier med ca. 120-150 ekstra undersøgelser pr. måned.

    Med løsningen forventes det, at overholdelsen af tidsfristerne for kvinder henvist i kræftpakkeforløb vil blive opnået i løbet af oktober måned. Der kan imidlertid være ønske om at videreføre den nedsatte aktivitet i en længere periode med henblik på at opnå robusthed ift. fremtidige udsving i antallet af henviste kvinder.

    Forudsætninger i planen
    Planen forudsætter, at henvisningsmønstrene i sommerperioden og de efterfølgende måneder ikke ændrer sig (væsentligt) i opadgående retning, samt at personalet udfører frivilligt ekstra arbejde (FEA) i samme omfang som på nuværende tidspunkt. Det bemærkes, at personalet har ydet en ekstraordinær indsats for at holde ventetiden nede, og at det nuværende omfang af merarbejde ikke er en holdbar løsning i det lange løb. Der er derfor i planen også lagt vægt på i videst mulige udstrækning at tage hensyn til personalet blandt andet via en god balance i case-mixet af tilsete kvinder. 

    Afdeling for Brystundersøgelser på Herlev og Gentofte Hospital (klinisk mammografi udføres både på Herlevs matrikel og Rigshospitalets matrikel) estimerer, at der på nuværende tidspunkt er en pukkel på 120 kvinder til klinisk mammografi samt et mindre antal hos de private samarbejdspartnere. Der forventes færre henvisninger i sommerperioden, ca. 150. Derfor ville en måneds nedjustering af screeningsaktiviteten potentielt kunne afhjælpe den nuværende pukkel. Der er dog grundet ferieafvikling en reduceret kapacitet i samme periode på 500 tider. Det betyder, at der er risiko for, at puklen efter sommerferien er steget med ekstra 350 kvinder, som skal have tid til kliniske mammografier.

    KONSEKVENSER

    Der er juridiske, patientmæssige, logistiske og planlægningsmæssige konsekvenser ved den iværksatte plan.

    En nedsat invitationsrate i screeningsprogrammet for brystkræft vil medføre, at kvinderne i screeningsprogrammet overskrider screeningsintervallet på 2 år (i praksis 2 år +/- 3 måneder), som er fastsat i Sundhedslovens §85. I forlængelse heraf vil der være kvinder, som får udsat screeningen, hvoraf nogle vil blive diagnosticeret med kræft – og dermed på et potentielt senere tidspunkt, end hvad der ellers ville have været tilfældet.

    Regionen er bagud i indeværende screeningsrunde, og det må påregnes, at det ikke vil være muligt at indhente efterslæbet i denne runde, ligesom der er en risiko for, at efterslæbet endnu ikke er indhentet forud for igangsættelse af den følgende screeningsrunde. Det kan dermed have lange udsigter at komme tilbage på et screeningsinterval, som holder sig inden for det lovgivningsmæssige fastlagte interval. Der lægges vægt på, at perioden imellem screening for brystkræft ikke overstiger 2 år og 6 måneder. Dette vurderes som muligt med den iværksatte plan.

    Det forventes, at brevet til de berørte kvinder om forsinket invitation til screeningsprogrammet for brystkræft vil udløse flere skriftlige og telefoniske henvendelser til screeningsprogrammet, som skal håndteres administrativt af screeningssekretariatet.

    RISIKOVURDERING

    En reduktion af brystkræftscreeningsprogrammets invitationsrate medfører en risiko for, at en eventuelt brystkræftdiagnose hos kvinder uden symptomer, stilles senere, end hvad der ellers ville have været tilfældet. Denne risiko skal ses i lyset af, at der på nuværende tidspunkt er kvinder, som er henvist med klinisk mistanke om brystkræft, som får en senere tid end den lovbestemte maksimale ventetid. Planen tilgodeser derfor kvinder, som afventer udredning for symptomer for brystkræft, fremfor kvinder uden symptomer. 

    KOMMUNIKATION

    Der har været offentlighed om planen, som blev offentliggjort på regionens hjemmeside den 21. juli i forbindelse med, at de første kvinder modtog det særlige forsinkelsesbrev. Der er desuden givet interview til blandt andet Berlingske Tidende af sundhedsudvalgets formand, og flere medier har omtalt sagen.

    POLITISK BESLUTNINGSPROCES

    Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. august 2021.

    DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

    Lise Graae/Laura Glavind

    JOURNALNUMMER

    21017902

    Bilag

    Bilag 1: Plan for nedbringelse af pukkel på kliniske mammografier (Rettet version)

    Bilag 2: Orientering til Sundhedsstyrelsen_Status på ventetid til klinisk mammografi og orientering om plan for afvikling af pukkel

    Bilag 3: Svar vedr. afvikling af pukkel af kliniske mammografier

    8. Orientering: Geninvitation af borgere på Bornholm i screeningsprogrammet for tyk- og endetarmskræft

    INDSTILLING

    Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

    • At tage orienteringen til efterretning.

    POLITISK BEHANDLING

    Taget til efterretning.

    Christine Dal (V), Finn Rudaizky (O) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling. 

    BAGGRUND

    For at sikre høj og ensartet kvalitet i screeningsprogrammet for tyk- og endetarmskræft geninviterer Region Hovedstaden nu borgere på Bornholm til screening. Baggrunden er som følger: Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase udgiver hvert år en årsrapport om det nationale screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft. Årsrapporten for 2017 viste, at Bornholms Hospital fandt færre polypper end forventet, og der blev på den baggrund gennemført en række tiltag til at højne kvaliteten af tarmkræftscreeningen på Bornholm.

    Årsrapporten for 2018 blev offentliggjort i marts 2020. Det fremgår af rapporten, at Bornholms Hospital ligger under den ønskede standard på to vigtige indikatorer, hhv. cancer-detektionsraten og adenom-detektionsraten. Der blev derfor foretaget en journalgennemgang for samtlige patienter, som siden screeningsprogrammets start i 2014 og til og med 2018 har fået udført en screeningskoloskopi (kikkertundersøgelse af ende- og tyktarm) på Bornholms Hospital. Gennemgangen viste, at Bornholms Hospital lever op til den nationale målsætning for fund af tarmkræfttilfælde (cancer-detektionsraten), men at der - i forhold til det forventede niveau – er fundet for få polypper ved koloskopier (adenom-detektionsraten) på Bornholms Hospital, og at der også i foregående år har været en tendens til, at der på hospitalet blev fundet for få polypper. 

    Koncerndirektionen besluttede derfor d. 11. marts 2020, at alle borgere, der siden screeningsprogrammets indførelse i 2014 til og med 2018 har fået foretaget en koloskopi på Bornholms Hospital uden at der er fundet cancer eller polypper, skal have tilbud om at indsende en ny afføringsprøve, efterfulgt af koloskopi, hvis prøven indeholder spor af blod (svarende til tarmkræftscreeningsprogrammets tilbud). 

    Sagen er - af hensyn til de berørte borgere -  fortrolig indtil de første invitationer er sendt ud. 

    SAGSFREMSTILLING

    Alle borgere i alderen 50-74 år modtager hvert andet år et brev med invitation til at deltage i tarmkræftscreeningsprogrammet ved at returnere et prøvekit, som benyttes til at opsamle en afføringsprøve. Hvis der er spor af blod i afføringsprøven, indkaldes borgeren til en screeningskoloskopi (kikkertundersøgelse af ende- og tyktarm). I den almindelige screeningsbefolkning har omkring 50 % af de koloskoperede patienter godartede polypper. Langt de fleste polypper udvikler sig ikke til tarmkræft, men nogle polypper udgør et tidligt forstadie til kræft, og det er ikke muligt at afgøre hvilke, der vil udvikle sig og hvilke, der ikke vil. I tarmkræftscreeningsprogrammet påvises tarmkræft hos 5-7 % af de koloskoperede. Derfor fjernes alle polypper ved en koloskopi. Hvis der ved koloskopien ikke er fund af polypper, vil borgeren blive tildelt en karensperiode i screeningsprogrammet. Det betyder, at borgeren først indkaldes til næste screeningsrunde efter otte år. Hvis der derimod findes polypper ved koloskopien, modtager patienten fortsat invitation til screeningsprogrammet hvert andet år, eller indgå i et adenom-kontrolprogram med koloskopi årligt, eller hvert 3 år (afhængig af antallet og størrelsen af polypperne). 

    Geninvitation af borgere til koloskopi
    Koncerndirektionen besluttede d. 11. marts 2020, at alle borgere, der siden screeningsprogrammets indførelse i 2014 til og med 2018 har fået foretaget en koloskopi på Bornholms Hospital uden at der er fundet polypper, skal have tilbud om at indsende en ny afføringsprøve, efterfulgt af koloskopi, hvis prøven indeholder spor af blod (svarende til tarmkræftscreeningsprogrammets tilbud). Det drejer sig om 420 borgere. Geninvitation af borgerne har afventet igangsættelse, da Screeningsprogrammet vurderede, at det ikke var muligt at gennemføre geninvitationsrunden tidligere. Vurderingen bundede primært i COVID-19's indvirken på kapaciteten på Bornholms Hospitals Operationsafsnit, som i en periode bl.a. var delvist nedlukket for at kunne stå i COVID19-beredskab. Dertil kommer, at tarmkræftscreeningskapaciteten i hele landet blev presset i efteråret 2020 af fejl i det nationale IT-system, der udsender invitationer til tarmkræftscreening. Dels blev der inviteret borgere, som var for gamle til at deltage i tarmkræftscreeningsprogrammet, men som alligevel måtte screenes efterfølgende, og dels blev der ikke udsendt invitationer til en gruppe borgere som planlagt i den første del af året, hvorfor de i årets sidste halvdel måtte inviteres udover de allerede planlagte. Og endelig ville færre borgere i 2020 have taget imod tilbuddet om geninvitation af frygt for at blive smittet med COVID-19 på hospitalet.

    Vurderingen er foretaget løbende og under hensyntagen til den forholdsvis lille risiko, der er for, at personer i målgruppen for geninvitationsrunden kan have udviklet kræft i deres karensperiode.

    De 420 berørte borgere vil i perioden august til november 2021 modtage en ny invitation til tarmkræftscreening (indsendelse af afføringsprøve). Det er forventningen, at screeningsprogrammet på baggrund af geninvitationsrunden vil modtage et antal positive afføringsprøver, som ikke overstiger 75. De pågældende borgere inviteres herefter til koloskopi, og det forventes at de efterfølgende koloskopier er udført inden årets udgang

    Der er en risiko forbundet med at udføre en koloskopi, da der i sjældne tilfælde (ca. 0,5 % af koloskopierne) kan gå hul på patientens tarm, som må lukkes med en operation. Derfor vil lægefagligt personale før udsendelse af invitationerne håndsortere journalerne, så patienter, der har anden alvorlig sygdom ikke geninviteres, hvis deres tilstand er for skrøbelig.

    Tidsplanen kan blive påvirket af, at den igangværende sygeplejerskestrejke omfatter Operationsafsnittet på Bornholms Hospital (kræftområdet er dog undtaget). Hospitalet er i dialog med sygeplejerskernes tillidsrepræsentant (og der igennem også med Dansk Sygeplejeråd) om geninvitationsrundens gennemførelse under konflikten.


    Gennemførte tiltag som følge af Årsrapport 2017
    Af Årsrapport 2017 fremgik det, at Bornholms Hospital fandt færre polypper end forventet. På den baggrund udarbejdede hospitalet i dialog med den regionale styregruppe for tarmkræftscreening følgende tiltag:

    • Screeningskoloskopierne blev samlet på ganske få koloskopører
    • Ansættelse af yderligere en fast koloskopør til at varetage koloskopier på Bornholms Hospital

    Screeningschefen vurderer, at ovenstående tiltag har medvirket til den fremgang i fund af polypper, der er sket på Bornholms Hospital, hvor der i 2018 blev fundet polypper i 46 % af koloskopierne, hvilket steg til 50 % i 2019 (den acceptable standard er på 40 %).
     

    Gennemførte tiltag til at højne kvaliteten af tarmkræftscreeningen i regionen generelt
    Den Regionale Styregruppe for Tarmkræftscreening har i 2019 iværksat en struktureret koloskopi-uddannelse i Region Hovedstaden for at sikre en ensartet og høj kvalitet i tarmkræftscreeningen. Uddannelsen består af et kursus over to dage for alle, der udfører screeningskoloskopier samt yderligere et kursus på 2 1/2 dag for otte udvalgte læger, der skal stå for uddannelse af nye koloskopister.

    Der er planlagt registrering af koloskopi-resultaterne på skopi-niveau med hyppige tilbagemeldinger til endoskopørerne og deres chefer om resultaterne, så de kan indgå i en mere fokuseret oplæring af endoskopører, der ikke opnår standarden. Tiltaget indgår nu som del af en national strategi, der udgår fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram og Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase.

    KONSEKVENS

    Såfremt indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om geninvitation af borgere på Bornholm i screeningsprogrammet for tyk- og endetarmkskræft til efterretning.

    ØKONOMI

    De forventede merudgifter ved geninvitation er ca. 350.000 kr., og beløbet findes i Tarmkræftscreeningspuljen. Puljen er aktuelt på 7,5 mio. kr. 

    KOMMUNIKATION

    Bornholms Hospital og screeningsprogrammet udarbejder i samarbejde med administrationen et invitationsbrev til de 420 berørte borgere, som opfordres til at indsende ny afføringsprøve.

    Geninvitationsrunden, samt baggrunden herfor, vil blive behandlet på Bornholms Hospitals hjemmeside.

    POLITISK BESLUTNINGSPROCES

    Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. august 2021. 

    Sundhedsudvalget vil blive orienteret, når geninvitationsprocessen er gennemført.

    DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

    Lise Graae / Nanna Skovgaard

    JOURNALNUMMER

    21049464

    9. Orientering: Status på udviklingen i ventetid til høreapparatbehandling

    INDSTILLING

    Administrationen indstiller til sundhedsudvalget: 

    • At status på afvikling af ventelister til høreapparatbehandling tages til efterretning.  

    POLITISK BEHANDLING

    Taget til efterretning.

    Christine Dal (V), Finn Rudaizky (O) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling. 

    BAGGRUND

    Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 22. marts 2021 at følge udviklingen i ventetiden til høreapparatbehandling i Region Hovedstaden månedligt i resten af 2021. Sundhedsudvalget forelægges i denne sag en status på antallet af patienter på venteliste og ventetiden pr. 1. august 2021. 

    SAGSFREMSTILLING

    Udvikling i ventetiden til høreapparatbehandling
    I tabel 1 ses udviklingen i ventetid til høreapparatbehandling på henholdsvis Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital i perioden 1. juli 2020 til 1. august 2021.

    Tabel 1. Udviklingen i ventetider fra juli 2020 til august 2021 opgjort i antal uge

     JuliAug.Sep.Okt.Nov.Dec.Jan.FebMartsAprilMajJuniJuliAug

    Rigshospitalet

    26

    26

    26

    26

    20

    12

    8

    8

    8

    8

    8886

    Nordsjællands Hospital

    40

    44

    44

    42

    42

    40

    48

    35

    35

    26

    22222221

    Kilde: Mit sygehusvalg 

    Administrationen bemærker, at der er tale om den maksimale ventetid, dvs. at den oplyste ventetid afspejler det antal uger, som den længst ventende patient har stået på venteliste.

    Nordsjællands Hospital oplyser, at henvisningerne bliver triageret ved visitation, og at ventetiderne dermed er varierende. Det betyder, at der for både børn og voksne, hastende patienter er under en måneds ventetid, og at fremskyndede patienter indkaldes indenfor to måneder. Nordsjællands Hospital oplyser, at de resterende patienter på nuværende tidspunkt oplever en ventetid på ca. 22 uger.

    Rigshospitalet oplyser, at ventetiden for fornyere (genudlevering af høreapparat) og 1. gangsbrugere er 8 uger, og at udredningspatienter (lægelig udredning), børn og akutte patienter er 0 og 4 uger.

    Udvikling i antal udleverede høreapparater
    I tabel 2 ses antallet af høreapparater udleveret på henholdsvis Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital til og med juli 2021

    Tabel 2. Udvikling i antal udleverede høreapparater 2016- juli 2021 

     

    2016

    2017

    2018

    2019

    2020

    2021 - til og med juli

    Nordsjællands Hospital

    4.307

    3.586

    3.025

    4.420

    4.421

    2.998

    Rigshospitalet

    9.700

    9.885

    6.706

    10.399

    8.579

    4.900

    Kilde: Amgros statistik

    Administrationen skal bemærke, at AMGROS- statistikken er et ”her og nu” billede på, hvad de audiologiske afdelinger har indberettet til AMGROS. Der kan således være udleveret høreapparater i juli måned, som først bliver registreret hos AMGROS i august måned, når de audiologiske afdelinger fremsender en udleveringsfil til AMGROS og en faktura til høreapparatleverandøren.  

    Antal patienter på venteliste pr. 1. august 2021
    Antallet af patienter på venteliste er pr. 1. august 2021 hhv. 899 patienter på Nordsjællands Hospital og 430 patienter på Rigshospitalet. 
     

    Mulighed for at viderehenvise patienter til speciallægepraksis med ukompliceret høretab

    Ifølge aftalen med speciallægepraksis kan hospitalerne viderehenvise op til 700 patienter med ukompliceret høretab i perioden fra januar til 31. august 2021. Administrationen har stor opmærksomhed på, at aftalen anvendes mest hensigtsmæssigt til gavn for de patienter, der står på venteliste til høreapparatbehandling, og der er dialog med begge hospitaler herom. En udfordring ift. viderehenvisning er, at nogle patienter ønsker at modtage høreapparatbehandling i hospitalsregi, og derfor ikke ønsker at overgå til behandling i speciallægepraksis. 
     

    Initiativer til at nedbringe ventetiden og øge antallet af udleverede høreapparater på kort og lang sigt

    Nordsjællands Hospital oplyser at der er indgået aftale med Rigshospitalet om 700 patientforløb fra uge 25 og året ud (ca. 100 pr. måned). Nordsjællands Hospital oplyser, at der derudover sker ansættelse af audiologiassistenter.

    KONSEKVENSER

    Med denne sag har sundhedsudvalget fået en status på hhv. antallet af patienter på venteliste og ventetiden til høreapparatbehandling pr. 1. augst 2021

    RISIKOVURDERING

    En faldende ventetid kan øge patienttilgangen til hospitalerne og dermed ventetiden, selvom der udføres flere høreapparatbehandlinger på hospitalerne. 

    ØKONOMI

    En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

    KOMMUNIKATION

    Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

    POLITISK BESLUTNINGSPROCES

    Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. augst 2021.

    DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

    Anne Skriver / Line Sønderby Christensen 

    JOURNALNUMMER

    21014989

    10. Orientering: Budgetopfølgning vedrørende Klinik for senfølger efter behandling for tarmkræft på Herlev og Gentofte Hospital

    INDSTILLING

    Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

    • At tage orienteringen om budgetopfølgningen vedrørende klinik for senfølger efter behandling for tarmkræft på Herlev og Gentofte Hospital til efterretning.

    POLITISK BEHANDLING

    Taget til efterretning.

    Christine Dal (V), Finn Rudaizky (O) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling. 

    BAGGRUND

    Der blev med budget 2021 afsat 1,5 mio. kr. til at etablere en klinik for senfølger efter behandling for tyk- og endetarmskræft på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen) til en et-årig projektperiode. I nærværende sag gives sundhedsudvalget en status for, hvordan det er gået med klinikken siden etableringen i oktober 2020.

    SAGSFREMSTILLING

    Klinik for senfølger efter behandling for tyk og endetarmskræft er forankret i Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen). Klinikken blev etableret i oktober 2020 og har været i drift siden januar 2021. På klinikken udføres der behovsscreening af patienter, som er blevet behandlet for kræft i tyktarm, endetarm eller endetarmsåbning med henblik på at give et tilbud om udredning og behandling for senfølger. 

    Patienter kan henvises til klinikken, hvis de opfylder mindst ét af følgende kriterier: 

    1. Patienter opereret for tarmkræft (tyktarm, endetarm og endetarmsåbning) på Herlev og Gentofte Hospital efter oktober 2019.
    2. Patienter bosat i optageområdet for Herlev og Gentofte Hospital med senfølger efter tidligere tarmkræft.
    3. Patienter behandlet for kræft i endetarm eller endetarmsåbning bosat i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

    Patienter som udskrives efter operation og behandling i tyktarm, endetarm og endetarmsåbning får tilsendt spørgeskemaer hhv. 3, 6, 12, 24 og 36 måneder efter behandlingen. Spørgeskemaerne er et screeningsværktøj, som screener for senfølger. Klinikken har udviklet behandlingsalgoritmer til de forskellige typer af senfølger, som er typiske for målgruppen. På baggrund af screeningen – og hvis patienten i øvrigt ønsker det – tilbydes en konsultation i klinikken til vurdering af generne og mulighederne for behandling af disse.
     

    Status på drift i klinikken

    Siden klinikken gik i drift i januar 2021, har 399 patienter fået tilbud om at få tilsendt spørgeskemaerne, hvoraf 303 patienter har meldt tilbage. Ud af dem har 83 % ønsket at få tilsendt spørgeskemaerne som en del af screeningen. Andelen, som takker ja til at deltage, er tilnærmelsesvis lige stor inden for hver kræfttype, hhv. kræft i tyktarm, endetarm og endetarmsåbning. Klinikken har haft 139 patienter til konsultation. Størstedelen af patienterne har haft mellem en og tre konsultationer, og enkelte har haft op til seks konsultationer. Klinikkens gennemsnitlige ventetid fra henvisning til første konsultation er 20 dage.

      Størstedelen af patienterne, som har været til konsultation i klinikken, har haft tyktarmskræft, mens færrest har haft kræft i endetarmsåbningen. Patienter med tyk- og endetarmskræft modtager hovedsageligt både onkologisk behandling (kemo- og stråleterapi) og kirurgisk behandling, mens patienter med kræft i endetarmsåbningen oftest udelukkende behandles onkologisk. Uanset hvilken kræftbehandling, som patienten har fået, så kan patienten have eller få betydelige senfølger. Det drejer sig typisk om tarmproblemer (afføringsinkontinens og diarré), urinvejsproblemer, seksuel dysfunktion, psykosociale problemer (træthed og depressive symptomer) samt mere eksistentielle problematikker relateret til at være kræftoverlever og have gennemgået et udfordrende og belastende behandlingsforløb.
       

      Personalet i klinikken

      Klinikken har en række medarbejdere tilknyttet, herunder fire sygeplejersker og tre læger i kirurgisk og medicinsk klinik, en seniorforskersygeplejerske, en projektsygeplejerske til udsendelse af spørgeskemaer og telefonisk kontakt, en professor med lægebaggrund til videnskabeligt arbejde omkring klinikken, en diætist samt en studentermedhjælper til indtastning af data samt forskning i data omkring depressive symptomer og tarmkræft.

      Klinikken har derudover samarbejdspartnere ved de multidisciplinære konference-teams (MDT) og muligheder for at henvise direkte til hhv. en psykiater, en urolog, en sexolog, to gynækologer, to onkologer, en dermatolog, samt en sygeplejerske og psykolog fra palliativ enhed.
       

      Klinikkens videre drift

      Afdelingen for Mave-, Tarm og Leversygdomme på Herlev Hospital vil fremadrettet finansiere omkostninger relateret til den almene senfølgebehandling i klinikken til egne patienter inden for de nuværende budgetter.

      Afdelingen ønsker derudover også at etablere en funktion for specialiseret senfølgebehandling, hvor komplicerede tilfælde, og tilfælde, hvor der er behov for at trække på andre specialer, kan behandles. Denne funktion ville være tilgængelig for alle hospitaler i regionen og derfor gavne målgruppen i hele regionen. I forlængelse ønsker afdelingen at oprette et videns- og kompetencecenter med henblik på bl.a. at videreudvikle MDT-strukturen og foretage kompetenceudvikling bl.a. i form af undervisning og kurser.

      Afdelingen vurderer, at den specialiserede behandling af senfølger efter tarmkræft, som indebærer MDT-funktion og en videns- og kompetencecenterfunktion, vil kræve yderligere tilførte midler og ikke kan rummes indenfor hospitalets nuværende budget.

      Det blev i sundhedsudvalget stillet som budgetforslag i foråret 2021 at videreføre klinikken i 2022-2025 som led i budget 2022. Forslaget gik ikke videre i budgetprocessen som et forslag indstillet af sundhedsudvalget.

      Afdelingen har udarbejdet et notat, som beskriver klinikkens nuværende funktion, den specialiserede senfølgefunktion samt økonomien nærmere, jf. vedlagte bilag 1.

      KONSEKVENSER

      Såfremt indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om Klinik for senfølger efter behandling for tarmkræft på Herlev og Gentofte Hospital til efterretning.

      Administrationen tager sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at følge driften i klinik for senfølger efter behandling for tarmkræft.

      KOMMUNIKATION

      Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

      POLITISK BESLUTNINGSPROCES

      Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. august 2021.

      DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

      Lise Graae / Laura Glavind

      JOURNALNUMMER

      21039523

      Bilag

      Bilag 1: Klinik for senfølger på Herlev og Gentofte Hospital - Opfølgende notat

      11. Orientering: Budgetopfølgning vedrørende bedre støtte for børn og unge, som er patienter - mentorer og uddannelsesvejleder

      INDSTILLING

      Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

      • At tage orienteringen om budgetopfølgningen vedrørende bedre støtte for børn og unge, som er patienter, ved hjælp af mentorer og uddannelsesvejledning til efterretning.  

      POLITISK BEHANDLING

      Taget til efterretning.

      Christine Dal (V), Finn Rudaizky (O) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling. 

      BAGGRUND

      Region Hovedstadens opgaveudvalg for børn og unge fremkom i 2020 med flere anbefalinger, der skal give bedre patientforløb for børn og unge og deres familier. Af disse anbefalinger blev det i budgetaftalen for 2021 aftalt, at der fra 2021 afsættes 1 mio. kr. årligt til et korps af ansatte mentorer på i første omgang to børne- og ungeafdelinger. Mentorerne skal støtte unge patienter og deres pårørende. Der blev samtidigt afsat 0,6 mio kr. årligt til uddannelsesvejledning, der skal give unge patienter vejledning i forhold til deres situation, så det sikres, at der på trods af sygdom er bedre muligheder for at gennemføre en uddannelse. 

      Sagen giver en status på udmøntning af disse midler.

      SAGSFREMSTILLING

      I budget 2021 er der afsat 1 mio. kr. årligt til et tre-årigt projekt på to børne- og ungeafdelinger, hvor erfaringerne med mentorkorps fra psykiatrien overføres til mentorer for unge og pårørende. Planen er at ansætte ca. 6 mentorer i alt, der skal bidrage med støtte til unge patienter og deres pårørende. De afsatte midler skal, ud fra opgaveudvalgets uddybning af anbefalingen, anvendes til aflønning og uddannelse af mentorer samt til projektkoordinering.

      Herlev og Gentofte Hospital samt Amager og Hvidovre Hospital har begge aktivt tilkendegivet, at de er interesseret i at være med til at etablere mentorordningen for børn og unge. Administrationen vil derfor i 3. ØR udmønte de 1,0 mio. kr. til de to hospitaler, dog således at dét hospital, der påtager sig projektkoordinering, vil få 0,1 mio. kr. af midlerne særskilt til dette formål.

      Det er herefter intentionen, at hospitalerne selv - i fællesskab - indgår i dialog med Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) med henblik på eventuel undervisning af mentorerne ud fra de erfaringer, psykiatrien allerede har efter skabelsen af deres mentorordning. Midlerne vil kunne bruges til tilkøb fra RHP af en mentoruddannelse - tilpasset den særlige målgruppe for det nye mentorkorps. Der kan tænkes muligheder for efterfølgende kompetenceudvikling og erfaringsudveksling mellem de to mentorkorps. 

      Desuden er der i budget 2021 afsat der 0,6 mio. kr. årligt til uddannelsesvejledning (1 årsværk) til børn, unge og deres familier under indlæggelse. Der skal være én fælles vejleder på tværs af hospitalerne, som skal give unge patienter vejledning i forhold til deres situation, med henblik på at understøtte at der, på trods af sygdom, er bedre muligheder for at gennemføre en uddannelse.

      Admininistrationen vurderer, at det er en fordel, at uddannelsevejlederen har en forankring i et hospitalsmiljø, og administrationen vil derfor forsøge at lave en aftale med et hospital om at huse uddannelsesvejlederen. I så fald vil de 0,6 mio. kr. blive overført med først mulige ØR. Såfremt ingen hospitaler er interesseret, vil uddannelsesvejlederen blive tilknyttet et af centrene i administrationen.

      For såvel mentorordning som uddannesesvejleder gælder, at uforbrugte midler i 2021 vil kunne overføres til 2022.

      De to ordninger giver mulighed for mere støtte til børn og unge patienter og deres forældre i forbindelse med et sygdomsforløb. For eksempel vil uddannelsesvejledningen hjælpe børn og unge til at blive i uddannelsen under deres sygdomsforløb.

      KONSEKVENSER

      Sundhedsudvalget vil ved tiltrædelse af indstillingen tage til efterretning, at der udmøntes i alt 1 mio. kr. til ansættelse af et mentorkorps på en børne- og ungeafdeling på både Herlev og Gentofte Hospital samt Amager og Hvidovre Hospital. Desuden tages til efterretning, at uddannelsesvejlederen til børn, unge og deres familier under indlæggelse forsøges forankret på et af regionens hospitaler. Uddannelsesvejlederen vil have mulighed for tilstedeværelse på samtlige regionens hospitaler 

      POLITISK BESLUTNINGSPROCES

      Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. august 2021. 

      DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

      Lise Graae / Laura Glavind

      JOURNALNUMMER

      21040937

      12. Eventuelt

      Eventuelt

      Tomt indhold

      Sundhedsudvalget - meddelelser

      Punkter på dagsordenen

      1. Meddelelser - Viderevisitation af patienter til speciallægepraksis

      Medlemmer

      • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
      • Leila Lindén: Deltog
      • Annie Hagel: Deltog
      • Christine Dal: Afbud
      • Finn Rudaizky: Afbud
      • Jesper Clausson: Deltog
      • Karin Friis Bach: Deltog
      • Karoline Vind: Deltog
      • Line Ervolder: Deltog
      • Niels Høiby: Deltog (Niels Høiby deltog ikke i behandlingen af sagerne pkt. 6, 7, 8, 9, 10 og 11.)
      • Jacob Rosenberg: Deltog
      • Martin Baden: Deltog

      1. Meddelelser - Viderevisitation af patienter til speciallægepraksis

      Meddelelser

      Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger indgik den 1. april 2020 en midlertidig aftale om udlægning af hospitalsbehandling til speciallægepraksis. Aftalen mellem overenskomstens parter blev indgået for at aflaste hospitalerne under COVID-19 pandemien. Overenskomstens parter har ad flere omgange senest den 7. juni 2021 forlænget aftalen. Aftalen er foreløbigt forlænget til udgangen af september 2021.

      Der er indgået aftaler inden for følgende behandlingsområder: Endoskopier, lungemedicinske udredninger og behandlinger, søvnapnøudredning, plastikkirurgiske operationer, hånd- og fodkirurgiske operationer samt høreapparatbehandling. Der har fra hospitalerne i Region Hovedstaden været bred interesse for at benytte aftalen og viderevisitere patienter til speciallægepraksis. Aftalen gør, at hospitalerne kan få afviklet hospitalsbehandling, som er udskudt på grund af COVID-19, og at de berørte patienter hurtigere kan tilbydes en tid til behandling. I bilag 1 er vedlagt status over antal henviste patienter samt hvilke hospitaler og afdelinger, de er henvist fra.

      Administrationen er på baggrund af en juridisk vurdering blevet opmærksom på, at der ved anvendelsen af aftalen er udfordringer med at overholde patientrettigheder i forhold til oplysningspligten i sundhedslovens § 90, herunder samtykke fra patienter inden videregivelse af oplysninger og information om frit sygehusvalg mv. Regionen arbejder på den baggrund med, hvordan administrationen kan bistå hospitalerne i forhold til at sikre, at patientrettighederne overholdes i forbindelse med viderevisitation af patienter til speciallægepraksis. Der arbejdes fx på at få implementeret en arbejdsgang, hvor der bliver udarbejdet breve i SP med henblik på, at hospitalerne skriftligt indhenter samtykke fra patienterne, inden videregivelse af oplysninger til speciallægepraksis (bilag 2).

      Journalnummer

      20024936

      Bilag

      Bilag 1: Status på antal henviste til speciallægepraksis ultimo juli 2021

      Bilag 2: Orientering til hospitalsdirektioner


      Redaktør