Møde i trafikudvalget den 5. maj 2020

Udvalg Ikon
Trafikudvalget
Tidspunkt Ikon
Dato: 05-05-2020
Tid: 19:00 - 21:15
$Resources:Resource,alt_meeting_place;

Regionsrådssalen

Referat

Punkter på dagsordenen

  1. FORETRÆDE
  2. Beslutningssag: Afrapportering og godkendelse af regnskab for trafikudvalgets studietur til Manchester
  3. Beslutningssag: Resultat af udbud af buslinjerne 300S og 30E og udmøntning af midler til brintbusforsøg
  4. Orienteringssag: Udrulningsplan for lokalbaneinvesteringer
  5. Beslutningssag: Handlingsplan 2020-2021 for den regionale udviklingsstrategi
  6. Beslutningssag: Besparelser på kollektiv trafik i forbindelse med trafikbestilling 2021
  7. Orienteringssag: Status på Region Hovedstadens handlingsplan for FN’s verdensmål
  8. Orienteringssag: Busnet 2025 - tilpasning af busnettet til letbanen og mobiliteten til borgerne
  9. Eventuelt

Medlemmer

  • Anne Ehrenreich: Deltog
  • Freja Södergran: Deltog
  • Susanne Due Kristensen: Deltog
  • Jens Mandrup: Deltog
  • Martin Baden: Deltog
  • Erik R. Gregersen: Deltog
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
  • Annie Hagel: Deltog
  • Marianne Frederik: Deltog

1. FORETRÆDE

Ulla Lund har anmodet om at foretræde trafikudvalget den 5. maj 2020. 

 

Ulla ønsker at fremlægge sine holdninger vedrørende takstharmonisering af pensionistrabatterne. 

 

Foretrædet vil ske via Skype. 

JOURNALNUMMER

20010086

Bilag

Bilag 1: Status på harmonisering af pensionistrabatterne

2. Beslutningssag: Afrapportering og godkendelse af regnskab for trafikudvalgets studietur til Manchester

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at trafikudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

  1. at godkende afrapportering og regnskab for trafikudvalgets studietur til Manchester den 4.-6. marts 2020.

POLITISK BEHANDLING

Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede den 4. februar, at trafikudvalget tog på studietur med henblik på at få inspiration til, hvordan organisatorisk og strategisk søger at løse udfordringer om at imødegå den stigende trængsel på vejene, gøre den kollektive trafik mere attraktiv og få flere til at vælge cyklen til arbejde.

 

Trafikudvalget var på studietur til Manchester i perioden 4.- 6. marts 2020. Denne sag er en afrapportering samt regnskab for udvalgets afholdelse af studieturen.

SAGSFREMSTILLING

Trafikudvalget var på studietur til Manchester den 4.-6. marts 2020. Program samt praktisk information om rejsen er vedlagt som bilag 1. 

 

Greater Manchester

Manchesters byregion går under navnet Greater Manchester, og har siden 2011 organiseret sig sammen i 10 kommuner i den såkaldte ”Greater Manchester Combined Authority”, som består af Bolton, Bury, Manchester, Oldham, Rochdale, Salford, Stockport, Tameside, Trafford og Wigan. Sammen sætter de en fælles, politisk retning, strategi og samler økonomi om en lang række opgaver, som skal skabe det gode liv i regionen. Det er bl.a. en hastigt voksende og aldrende befolkning, klimaændringer og behovet for at øge produktiviteten og mindske den sociale ulighed i byregionen, som er vigtige emner, de ønsker at løse fælles.

Greater Manchester er på flere parametre sammenlignelig med Region Hovedstaden, og står overfor udfordringer på mobilitetsområdet, som vi kender fra vores egen geografi. 

På trafikområdet har de i strategien en helhedsorienteret tilgang til mobilitet og integration af forskellige transportformer, og den opstiller principper og politikker for, hvordan et samlet transportsystem kan blive mere sikkert, pålideligt og inkluderende, så mobilitet er for alle. Transport for Greater Manchester er også ansvarlig for at forbedre udbuddet af og udvikle den kollektive trafik, fx med billetsystemer og mobility as a service. Derudover arbejder de med at mindske trængslen på vejene og gøre cykling og gang mere attraktivt.

 

I nedenstående gives en opsummering af det faglige program for turen. 

Trafikudvalget skal på deres møde den 26. maj drøfte en rapport udarbejdet af KPMG, som har fokus på mulighederne for et øget tværgående samarbejde om den kollektive trafik i Region Hovedstaden. I rapporten tages der bl.a. udgangspunkt i Greater Manchesters organisering omkring kollektiv transport, hvilket giver mulighed for at inddrage de faglige indtryk fra studieturen. 


Resumé af det faglige program

 

Onsdag
- Velkomst og Introduktion til programmet ved henholdsvis udvalgsformand Jens Mandrup og Morten Reimer fra KPMG

 

- Introduktion til Transport for Greater Manchester (TfGM) ved kontorchef Nicola Kane
I TfGM er et offentligt drevet selskab, som har til opgave at levere på konkrete opgaver, som bliver bestilt politisk af Greater Manchester Combined Authority ud fra en strategi (Transport Act) om en helhedsorienteret tilgang til mobilitet og integration af forskellige transportformer, hvor der opstilles principper og politikker for, hvordan et samlet transportsystem kan blive mere sikkert, pålideligt og inkluderende, så mobilitet er for alle. TfGM er ansvarlig for at sikre transport til regionens globale opkobling og forbindelser til/fra bycentrum, mellem byer og på tværs af regionen. De arbejder både med langsigtede strategier og med konkrete investeringsplaner, der rækker fem år frem i tiden. Organiseringen af den offentlige transport ligner meget den, som er i London, hvor udbuddet af de lokale og regionale trafikale linjer er samlet i TfGM. Men i modsætning til London, driver TfGM ikke busser og metro – kun nogle få gratis bybusser og det regionale letbaneselskab Metrolink er drevet direkte af TfGM. Så en central udfordring for TfGM er at forbedre udbuddet af og udvikle den kollektive trafik og understøtte kollektive buslinjer, som er drevet af private selskaber. 

 

- Introduktion af Innovation, ruter og billetsystemer ved innovationskonsulent Sam Li og rute/billetansvarlig, Gareth Turner, begge fra TfGM
I TfGM sker der en hel del udviklingsarbejde, som skal understøtte den overordnede strategi, når det handler om at sikre en grønnere kollektiv transport og udnytte nye teknologiske muligheder mv. for at gøre kollektive rejser og cykeltrafik mere attraktivt og nemt tilgængeligt. Derfor arbejder de med at gøre selve billetprodukterne nemmere at forstå og tilgå. Et eksempel på dette er simple zoneopdelinger og tjek-ind systemer på billetområdet – desuden tilbyder de studenter gratis transport med letbanen og har gratis transport med samme, fx i forbindelse med store events på fx Old Trafford (fodboldstadion). I det innovative arbejder de med at tiltrække og skabe forskellige partnerskaber for små og mellemstore virksomheder til fx at finde nye løsninger for bedre skift mellem transportformer på lokale knudepunkter. De arbejder også med virtual reality, så man kan opleve en cykeltur gennem gaderne, inden der tages beslutning om investeringer. Derudover arbejder de sammen med Manchester Lufthavn om at få deres ansatte til at droppe bilen, og i stedet skifte over til et mobilitetsabonnement (MaaS) – som på lidt længere sigt kan gøre kollektive trafikservices mere attraktivt for alle. 

 

Torsdag 
- Introduktion til Greater Manchesters 2040 transportstrategi ved politisk chef Rod Fawcett, TfGM
Greater Manchester Transport Strategy 2040 tager udgangspunkt i en politisk vision for mobilitet og i de bredere mål, som visionen og strategien skal understøtte. Den indeholder en lang række tværgående politiske pejlemærker og prioriterede aktiviteter for strategiperioden. Strategien omfatter alle transportformer, midler til at skabe sammenhæng, behov for investeringer og andet, som tilsammen kan bidrage til at realisere visionen. 
Strategien er med til at sætte rammerne for det samlede arbejde med mobilitet i Greater Manchester, og gennem et fælles udgangspunkt støttet og accepteret af de involverede aktører. Det giver en gennemsigthed, robusthed og beslutningskraft.
Den langsigtede strategi er udmøntet i 5-årige planer indeholdende bl.a. konkrete (infrastruktur-) projekter, der skal gennemføres i perioden, som f.eks. investering i etablering og udvikling af knudepunkter. Fremgangsmåden bidrager til fokus, sikrer strategisk retning, og gør politikerne i stand til at reagere på nye muligheder, eller ændret lovgivning. TfGM udarbejder en flerårig forretningsplan, som dermed skaber sammenhæng mellem vision, strategi og de konkrete aktiviteter. 
Det politiske arbejde sker i regi af Greater Manchester Combined Authority (GMCA), som er en myndighed bestående af politiske repræsentanter fra de 10 kommuner i området ,og med en folkevalgt borgmester i spidsen. De politiske mål og lovgivning besluttes af GMCA, mens Transport for Greater Manchester (TfGM) er den administrative og udførende organisation. Væsentlige beslutninger, som f.eks. det årlige budget og væsentlige strategier, kræver at mindst 8 ud af 10 medlemmer stemmer for.

 

- Tur med Metrolink letbane
Metrolink har kørt siden 1992 og er udvidet flere gange undervejs og åbner fx snart ud til Old Trafford Stadium. Letbanen er anlagt med statstilskud, hvor billetindtægter og lokal skat (10 pund per husstand i de ti kommuner) giver et overskud, hvor noget går til tilbagebetalingen af anlægsomkostninger. Desuden er de igang med at udfase fysiske billetter.

 

- Besøg og oplæg på TfGM trafikcenter ved centerleder William Woods 
I trafikcentret overvåges trafikken på vejene med over 600.000 daglige rejsende lokalt og regionalt – her arbejder myndighederne sammen om at sikre en god fremmelighed ved at arbejde med forskellige scenarier og trafikafviklingsprogrammer, som især fremmer busserne. Når der er store events, arbejder man tæt sammen med arrangører og Metrolink, for at sikre en god kapacitet. I trafikcentret udsender et team af medarbejdere trafikinformation, som når ud til mange forskellige platforme. 

 

- Oplæg og om tværgående samarbejde om kollektiv trafik i hovedstadsregionen ved Morten Reimer fra KPMG og Søren Bom fra Center for Regional Udvikling
KPMG fremlagde deres foreløbige analyseresultat og anbefalinger, som blev diskuteret i relation til betragtningerne i Manchester og forskellige synspunkter for et tættere samarbejde, som kan fremme kollektiv trafik i hovedstadsregionen. Input blev taget med i KPMG og administratorens arbejde med at forberede udvalgssag herom til d. 26. maj 2020.

 

- Oplæg Greater Manchester fælles strategi og vision for 2040 ved Mark Atherton vicedirektør i Greater Manchester Combined Authority og Peter Boulton, chef for det regionale vejnet i TfGM
I Greater Manchester har man, med udgangspunkt i en politisk organisering på tværs af regionens kommuner, gennem en årrække arbejdet systematisk med en fælles vision og strategi for grøn omstilling, byudvikling, social lighed og mobilitet, og hvor den kollektive trafik spiller en væsentlig rolle i at håndtere bl.a. klimaudfordringer, trængsel og til at understøtte en bæredygtig vækst i Greater Manchester. Visionen for mobilitet er formuleret på tværs af transportformer. Den politiske overbygning og det formaliserede samarbejde har givet mulighed for at anlægge et helhedsperspektiv og for at man kan tale med én stemme. Dette er specielt væsentligt i forhold til dialog med staten om ressourcer og midler til investering i nødvendig infrastruktur.

 

Fredag
- Rammer for udvikling i Greater Manchester ved Simon Nokes direktør for strategi og politik i Greater Manchester Combined Authority og Simon Warburton, transport- og strategidirektør i TfGM
Der er flere funktioner, hvor den regionale aktør i Greater Manchester Combined Authority har ansvar for den regionale planlægning, der fungerer som et styringsværktøj for kommunal planlægning for by- og boligudvikling. De har tilknyttet råd af bl.a. økonomi-eksperter, som kommer med løsningsforslag til forskellige demografiske udfordringer, fx Brexit mv. lokal erhvervsrådgivning og forhandlinger med staten. De arbejder foruden transport også med mål inden for økonomisk vækst, folkesundhed, innovation inden for energiomstilling og cirkulær økonomi og grønne materialer til produktion – og er dermed sen aktiv aktør, som sammen med fx TfGM sikrer at kommunerne og trafikselskaber leverer på deres fælles plan om CO2-neutralitet i regionen i 2038. Derudover arbejder de med skybrudsikringer og andre tiltag, som skal imødegå klimaforandringerne. De har en klar regional retning, som de reviderer og skærper hver tredje år. Det betyder bl.a., at Park & Ride er gratis at bruge, man arbejder for at øge brug af ny teknologi, Mobility as a Service og samkørsel som first/lastmileløsninger i forbindelse med det regionale net. De har ikke introduceret trængselsafgifter, men der er alligevel få biler i bymidten i Manchester, da de har nogle af de bedste kollektive knudepunkter i hele Nordengland. Til sammenligning er andre bykerner domineret af, at hele 75 pct. af pendlerne kører i bil, hvor det i selve Manchester ligger tættere på 50 pct.
 

- Besøg hos Metrolink (TfGMs letbaneselskab), oplæg ved Danny Vaughan Direktør i Metrolink 

Metrolink er et letbanesystem i Greater Manchester. Netværket har 99 stop langs 105 miles (105 km) med standardspor, hvilket gør det til det mest omfattende letbanesystem i Storbritannien.  Metrolink ejes af Transport for Greater Manchester (TfGM) og drives og vedligeholdes under kontrakt af et Keolis / Amey-konsortium I 2018/19 blev der foretaget 43,7 millioner passagerrejser på systemet.
Netværket består af otte linjer, der går fra Manchester centrum til termini ved Altrincham, Ashton-under-Lyne, Bury, East Didsbury, Eccles, Manchester lufthavn, Rochdale og Trafford Center. Det består af en blanding af gadebane, der deles med anden trafik; reserverede sporafsnit, adskilt fra anden trafik og konverterede tidligere jernbanelinjer. Trafford Park Line-udvidelsen fra Pomona til Intu Trafford Center åbnede i marts 2020. Derudover har TfGM godkendt mere spekulative udvidelsesforslag for nye linjer til Stockport samt en løkke omkring Wythenshawe.  

 

 

Deltagere på turen 

 

Trafikudvalget: 

Jens Mandrup (F)

Martin Baden (S)

Susanne Due Kristensen (S) 

Erik Rostell Gregersen (S)

Annie Hagell (Ø)

Marianne Frederik (Ø) 

Christoffer Buster Reinhardt (C)

 

Administrationen: 

Diana Arsovic Nielsen

Birgitte Leolnar

Søren Bom (udgifterne hertil blev afholdt af det administrative budget i Center for Regional Udvikling)

Kalle Jakobsen 

 

Afbud: 

Freja Södergran (O)

Anne Ehrenreich (V) 

 

De deltagende embedsmænd var ansvarlige for koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med studieturen. Desuden havde administrationen ansvar for planlægning af studieturen.

 

Budget og regnskab 

 

Den samlede udgift til studieturen for trafikudvalget beløber sig på ca. 58.000 kr.

 

Udgiftsposter BudgetFaktisk forbrug
Flybilletter (18.000 kr. 15.969 kr. 
Hotel inkl. morgenmad36.000 kr.28.035 kr. 
Forplejning24.000 kr. 10.206 kr. 
Øvrige transportudgifter15.000 kr. 1.361 kr. 
Værtsgaver4.000 kr. 2.449 kr. 
I alt97.000 kr. 58.020 kr.

 

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen betyder, at afrapportering og regnskab er godkendt. 

ØKONOMI

Udgifterne til studieturen afholdes indenfor de vedtagne rammer for studieture for regionsrådet og udvalgene for valgperioden 2018-2021. Rammerne for studieture og studierejser i valgperioden 2018-2021 blev vedtaget på regionsrådsmødet den 23. oktober 2018.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges trafikudvalget den 5. maj 2020, forretningsudvalget den 12. maj 2020 og regionsrådet den 19. maj 2020. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Vibeke Grønvall Kristensen

JOURNALNUMMER

19054173

Bilag

Bilag 1: Program for trafikudvalgets studietur til Manchester, marts 2020

3. Beslutningssag: Resultat af udbud af buslinjerne 300S og 30E og udmøntning af midler til brintbusforsøg

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet: 

  1. at godkende option om udmøntning af brintbusforsøg til 1 kr. fremfor den tidligere estimerede pris på 7,3 mio. kr. 

Administrationen indstiller:

  1. at trafikudvalget tager orienteringen om resultatet af udbuddet af 300S og 30E til efterretning.

 

POLITISK BEHANDLING

Pkt 1) Anbefalet.

Pkt 2) Taget til efterretning. 

BAGGRUND

Regionrådet fastsatte d. 23. oktober 2018 udbudskriterierne for buslinjerne 300S og 30E, der kører langs Ring 3 imellem Ishøj og Gl. Holte eller DTU. Regionsrådet vedtog d. 12. marts 2019 at koble et forsøg med en brintbus på udbuddet af 300S og 30E, som en option. Brintbusforsøget er et led mod at indfri regionens målsætning om at udfase dieselbusser fra regionens busdrift, og i stedet erstatte disse med elbusser eller busser med tilsvarende støj- og miljøfordele frem mod 2030. Brint har tilsvarende fordele som el. Udbuddet er nu afsluttet, og der er kommet et tilbud på 1 kr. fremfor de budgetterede 7,3 mio. kr.  Det skal nu beslutte om brintbusprojektet ønskes gennemført. 

SAGSFREMSTILLING

Buslinjerne 300S og 30E kører langs Ring 3, hvor den kommende Hovedstadens Letbane vil køre fra 2025. Derfor blev buslinjerne udbudt på korte kontrakter frem til åbningen af Hovedstadens Letbane, hvor denne vil overtage den kollektive trafikbetjening af Ring 3. Linjerne blev udbudt med samme kørselsomfang som i dag og gældende miljøkrav, mens brintbusforsøget blev tilkoblet udbuddet som en option, der kunne vælges til eller fra afhængig af tilbuddet på denne. Med denne sag træffes beslutning om optionen skal indfris. Midlerne til brintbusforsøget blev afsat af regionsrådet ved Budgetaftalen for 2019, som et led i regionens omstilling fra dieselbusser til busser uden lokal forurening eller CO2-udledning. Brintbusser har længere rækkevidde end elbusser, men teknologien er relativ umoden, og få busoperatører har stiftet erfaringer med den.

 

Resultatet af udbuddet blev, at Nobina genvandt udbuddet, og at driften fortsætter med de busser, der i dag kører på buslinjerne. Busserne er fra 2008. Driftsomkostningerne til linjen stiger dog med ca. 650.000kr. om året i forhold til den nuværende kontrakt. I 2019 var regionens tilskud til de to buslinjer på ca. 17 mio. kr., mens der også er afsat 8,3 mio. kr. om året til ekstra busdrift under anlægget af letbanen (vedtaget under Budgetaftalen for 2018). Den nye kontrakt er gældende fra december 2020.

 

Regionen afsatte ved Budgetaftalen for 2019 7,3 mio. kr. til brintbusforsøget baseret på Movias estimater af mulige omkostninger ved forsøget, men uden at kunne kende de faktiske omkostninger, da disse afhang af det vundne tilbud. Forsøget vil inkludere én brintbus, der vil supplere den eksisterende busdrift. Den vil dermed indkøbes som en ekstra driftsbus. Den vindende operatør har givet et meget favorabelt tilbud på optionen, hvor de tilbyder at gennemføre forsøget for 1 kr. Regionsrådet skal beslutte, om man ønsker et gennemføre forsøget til den tilbudte pris. Leveringstiden på brintbussen er usikker, men Movia har tidligere estimeret, at der kan gå op til 18 måneder. Dermed vurderes forsøget først at kunne starte i 2021. Projektet vil løbe i to år.

 

Besluttes forsøget gennemført vil det efterlade 7.299.999 kr. i restmidler, der vil blive tilbageført til Center for Regional Udvikling og kan indgå i den igangværende budgetproces. 

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingerne vil administrationen meddele Movia, at brintbusforsøget skal gennemføres, hvorefter bussen bestilles. De resterende midler vil blive tilbageført til Center for Regional Udvikling og kan indgå i den igangværende budgetproces. 

 

En tiltrædelse af indstillingerne vil indebære positive konsekvenser i forhold til regionens arbejde og mål med FN's verdensmål. Særligt verdensmål 11 om at skabe bæredygtige byer og lokalsamfund med høj livskvalitet. Det er også et led på vejen til at indfri målsætningen fra regionens handlingsplan for FN's verdensmål, om at udfase de regionale dieselbusser frem mod 2030, og i stedet erstatte disse med elbusser eller andre busser med tilsvarende miljø- og støjfordele.

RISIKOVURDERING

Leveringstiden på brintbusser er lang og usikker, hvorfor det ikke kan vides, hvornår forsøget kan starte. Det forventes dog, at forsøget senest vil starte til december 2021.

ØKONOMI

Driftsomkostningerne for 300S og 30E vil stige med forventede 648.000kr. om året. Den nye kontrakt træder i kraft i december 2020, og vil derfor have helårsindflydelse på regionens budget fra 2021.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges trafikudvalget den 5. maj 2020, forretningsudvalget den 12. maj 2020 og regionsrådet den 19. maj 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen/Birgitte Leolnar/Morten Heile Hass.

JOURNALNUMMER

18030126.

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Information A18 udbuddet inkl.tildeling og detaljer

Bilag 2: Faktaark 300S

Bilag 3: Faktaark 30E

4. Orienteringssag: Udrulningsplan for lokalbaneinvesteringer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til trafikudvalget

  1. at orientering om udrulningsplanen for lokalbaneinvesteringerne tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning. 

BAGGRUND

Da det samlede reinvesteringsbehov for lokalbaneinvesteringer overstiger de årlige anlægsmidler, der er til rådighed, godkendte regionsrådet, i forbindelse med budget 2020, at regionen kan optage et fastforrentet lån på op til 500 mio. kr. Således sikres de reinvesteringer, der er nødvendige for at kunne opretholde lokalbanedriften i 40 år frem.

Lånet skal, ud over at dække de nødvendige reinvesteringer, dække etableringen af Favrholm Station ved det kommende Nyt Hospital Nordsjælland samt nye tog på Nærumbanen.

På mødet vil Movia gennemgå  reinvesteringerne af infrastrukturen, tidsplan samt hvilke konsekvenser investeringerne har for borgerne.

Der vil i forbindelse med regionens årlige lånesag på forretningsudvalget i foråret 2020 blive indarbejdet behovet for lokalbanereinvesteringer for ca. 445 mio. kr. Investeringsbehov til etablering af Favrholm Station vil ikke indgå i lånesagen i 2020, men udskydes til senere, da investeringsbehovet først ligger i 2022/23 grundet udskydelse af åbning af Nyt Hospital Nordsjælland, og der er behov for at afvente en beslutning om ombygning af Hillerød Station, inden der kan tages beslutning om, hvilken løsning der skal bygges (trinbræt eller vendespor).

Mødet indledes ved et oplæg fra Tommy Frost, banechef i Movia. 

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet vedtog den 19. juni 2012 "Visionsplan for Lokalbanen 2012-2025", hvori der er angivet investeringstiltag, som skal understøtte passagérvæksten på lokalbanerne. Alle forslag til lokalbaneinvesteringer er tiltag, som er en forudsætning for passagerfremgang og en bedre sammenhæng mellem transportformerne i Nordsjælland.

 

Staten fik i december 2017 udarbejdet analysen ”Privatbanernes infrastruktur” (Rambøll/Struensee, 2017), som blandt andet skulle skabe klarhed over privatbanernes tilstand. Analysen vurderer, at der er et fornyelsesbehov i perioden 2017-26 på 474 mio. kr. (2017-priser) for banerne i Region Hovedstaden. Regionen står dermed overfor et omfattende fornyelsesbehov af lokalbaneinfrastrukturen de næste 7-10 år af hensyn til at opretholde uændret drift og mindske risiko for påtale af sikkerhedsmæssige årsager.

 

Lokalbanerne i hovedstadsområdet er sidst blevet sporfornyet i perioden fra begyndelsen af 1970'erne til begyndelsen af 1980'erne, og spor har typisk en levetid på ca. 40 år.

 

Regionsrådet har derfor i budgetaftale 2019 afsat midler til sporfornyelse af Gribskovbanen på samlet 25 mio. kr., ligesom regionsrådet i 2017 og 2018 har bevilget 26,4 mio. kr. til reinvesteringer i lokalbanen. Der udestår dog fortsat et behov for investeringer på ca. 393 mio. kr. i perioden frem til 2026. Når investeringsbehovet omregnes til 2020-priser og prisfremskrives med 2% årligt, udgør det samlede lånebehov i alt ca. 445 mio. kr. 

 

Investeringerne omfatter renovering af broer, perroner og signalanlæg, ballastrensning, sporombygning, nye sporskifter, renovering af afvanding af spor, dæmninger og skråninger, sikring af overkørsler mv.

Ud over de reinvesteringer, der er nødvendige for at kunne opretholde lokalbanedriften, har regionen også forpligtet sig til at etablere Favrholm Station (trinbræts-løsningen) ved det kommende Nyt Hospital Nordsjælland, herunder at forberede (til og med detailprojektering) til udvidelse, hvis Hillerød Station ombygges. 

 

Endelig vil der i 2025 være behov for at udskifte tog på Nærumbanen til anslået 120 mio. kr. Øvrige tog vil først skulle udskiftes i 2034-36, og forventes at kunne holdes inden for budgettet af eksisterende kontraktbetaling. Finansieringen af nye Nærumbanetog vil blive indarbejdet i driftbudget for kollektiv trafik fra 2023, og indgår derfor ikke lånet.

 

Movia har udarbejdet oplæg (som bliver gennemgået på mødet) samt uddybende notat, som beskriver planen for de kommende reinvesteringer (infrastrukturdelen) og konsekvenserne heraf. Oplæg samt notat er vedlagt som bilag 3 og 4.

 

En orientering om status for Favrholm Station vil blive forelagt i særskilt sag på trafikudvalgets møde den 26. maj 2020 samt efterfølgende forelagt på forretningsudvalgets møde som formandsmeddelelse. 

 

Vedlagt sagen er bilag 1: Oversigt over reinvesteringerne, bilag 2: Låneafdragsprofil, bilag 3: Oplæg samt bilag 4: uddybende notat fra Movia.

 

KONSEKVENSER

Der er ingen konsekvenser ved tiltrædelse af sagen.

ØKONOMI

En tiltrædelse af sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Lokalbaneinvesteringerne (infrastrukturdelen) forventes at kunne afdrages med en afdragsprofil, som fremgår af bilag 2. 

 

KOMMUNIKATION

Lokaltog/Movia varetager information til passagererne om indsættelse af erstatningstrafik/togbusser i de periode, hvor der er sporspærring.

Der vil - dels i de enkelte projekter samt helt overordnet, blive indtænkt tiltag som kan kommunikeres til pressen. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges trafikudvalget den 5. maj 2020.

 

Reinvesteringerne vil indgå i regionens sag om låneoptag, som forelægges forretningsudvalget den 14. april 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Petra F. Hækkerup

JOURNALNUMMER

20007145

Bilag

Bilag 1: Oversigt over reinvesteringsbehov 06032020

Bilag 2: TU 170320 Udrulningsplan lokalbaneinvest - Låneafdragsprofil

Bilag 3: Præsentation til trafikudvalgsmøde i Region Hovedstaden 290420 med kort

Bilag 4: Notat Movia Fornyelsesplan for lokalbanernes infrastruktur 2020-2026

5. Beslutningssag: Handlingsplan 2020-2021 for den regionale udviklingsstrategi

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at trafikudvalget overfor udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler:

  1. at godkende, at de tre indsatsområder under RUS-temaet: Effektiv og bæredygtig mobilitet i 2020 og 2021 fokuseres - som beskrevet i indsatsbeskrivelsen - for følgende områder:
    • Kollektiv transport som førstevalg for flere (bilag 1)
    • Brug af teknologi og data til at gøre hverdagens transport nemmere og grønnere (bilag 2)
    • Bedre trafikale forbindelser i Greater Copenhagen (bilag 3)
  2. at godkende, at indsatsbeskrivelserne indgår i handlingsplanen for 2020-2021 inden for RUS-temaet: Effektiv og bæredygtig mobilitet
  3. at godkende, at der i 2020 og 2021 udmøntes midler afsat på budgettet til understøttelse af den regionale udviklingsstrategi til aktiviteter, der ligger inden for indsatsbeskrivelserne.

POLITISK BEHANDLING

Formanden satte indstillingen under afstemning: 

For stemte: A (3), C (1), F (1), O (1) og V (1), i alt 7.

Imod stemte: 0.

Undlod at stemme: Ø (2), i alt 2.

I alt 9.

Indstillingen var hermed anbefalet. 

Enhedslisten havde følgende bemærkning til protokollen:

”Enhedslisten undlader at tage stilling til denne sag, da vi mener, at sagen bør udskydes. Der er endnu ikke samlet op på høringssvarene, og der mangler yderligere konkretisering. Der er nogle fine intentioner, men det klinger hult, når det hedder, at kollektiv transport skal være førstevalget, når vi er i gang med en spareøvelse. Desuden er der ikke samlet op på høringssvarene. Der er brug for investeringer i kollektiv trafik, for at gøre den attraktiv og til førstevalget. En plan herfor bør udarbejdes og sendes til ministeriet, som input til den nationale grønne mobilitetsplan.”

BAGGRUND

Som supplement til den regionale udviklingsstrategi (RUS) udarbejdes toårige handlingsplaner, der skal være med til at omsætte strategien til konkret handling.

 

På udvalgsmødet den 25. februar havde trafikudvalget en første drøftelse af mulige fokuseringer i handlingsplanen for 2020-2021 inden for RUS-temaet Effektiv og bæredygtig mobilitet. Med afsæt i udvalgets drøftelser har administrationen udarbejdet et forslag til, hvordan regionens udviklingsindsats inden for Effektiv og bæredygtig mobilitet kan fokuseres i 2020 og 2021.

 

Det er udvalget for forskning, innovation og uddannelse der, som ansvarligt udvalg for den regionale udviklingsstrategi, udarbejder den samlede handlingsplanen. Inden for de RUS-temaer, der fagligt ligger under henholdsvis trafikudvalget og miljø- og klimaudvalgets ressort, sker det efter anbefaling fra det pågældende udvalg. Handlingsplanen forventes samlet forelagt til godkendelse i udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 26. maj 2020, forretningsudvalget d. 16. juni og regionsrådet d. 23. juni 2020.

SAGSFREMSTILLING

Den regionale udviklingsstrategi (RUS) understøttes af handlingsplaner for hhv. 2020-2021 og 2022-2023. Formålet med handlingsplanerne er bl.a. at:

  • fokusere regionens arbejde inden for de enkelte områder i RUS,
  • synliggøre overfor omverdenen, hvordan regionen arbejder med at omsætte de mere overordnede ambitioner i RUS til konkret handling samt at invitere til partnerskaber omkring konkrete indsatser,
  • sætte de overordnede rammer for hvordan de på budgettet afsatte midler til at understøtte RUS, skal udmøntes.

I første omgang fokuseres der på handlingsplanen for 2020-2021, og arbejdet er tilrettelagt således, at hvert af de fire temaer i RUS behandles af det respektive fagudvalg over to møder (25. februar og 5. maj).

 

Temaerne fordeler sig således på udvalg:

 

RUS-temaUdvalg
Klima og miljø i balanceKlima- og miljøudvalget
Effektiv og bæredygtig mobilitetTrafikudvalget
Uddannelse og kompetencer til fremtidenUdvalget for forskning, innovation og uddannelse
Nye muligheder for et sundt livUdvalget for forskning, innovation og uddannelse

 

Fokusering af RUS-temaet Effektiv og bæredygtig mobilitet

I RUS er der opstillet tre ambitioner (indsatsområder) under temaet Effektiv og bæredygtig mobilitet:

  • Gøre kollektiv transport til et førstevalg for flere
  • Bruge teknologi og data til at gøre hverdagens transport nemmere og grønnere
  • Sikre bedre trafikale forbindelser i Greater Copenhagen

Administrationen har med afsæt i det materiale, der blev præsenteret på udvalgsmødet i februar samt udvalgets efterfølgende drøftelse og input, udarbejdet forslag til en indsatsbeskrivelse for hvordan hvert af de tre indsatsområder med fordel, kan fokuseres i 2020-2021 (bilag 1-3). Der bygges i høj grad videre på resultater og gode erfaringer, der er opnået i eksisterende indsatser. Ligeledes afspejler indsatsbeskrivelserne ambitionerne i Trafik- og Mobilitetsplanen, og endelig er der også fokus på at opdyrke spirende nye og mere umodne områder, hvor fremtidig succes kræver, at der er nogle aktører, der går foran, selvom resultaterne kan være usikre.

 

Inden for rammerne af indsatsbeskrivelserne vil administrationen arbejde aktivt for at skabe partnerskaber med relevante aktører omkring konkrete projekter og tilvejebringelse af ekstern medfinansiering. Det er nødvendigt, da erfaringer viser, at samarbejde med andre om fælles problemstillinger og mål, giver bedre løsninger og resultater. Yderligere er det vigtigt, fordi regionen har begrænsede midler afsat til indsatser, der understøtter den regionale udviklingsstrategi. Vi er derfor i høj grad afhængig af, at vi lykkes med at få andre partnere med om bord, og at vores ansøgninger om supplerende finansiering hos fx EU-fonde og private danske fonde bliver imødekommet.

 

Derudover kan indsatsbeskrivelserne give inspiration til, hvordan man fra politisk side kan søge at påvirke eksempelvis landspolitiske dagsordner med henblik på at fremme regionens interesser inden for nuværende og eventuelt kommende opgaveområder.

 

Som led i administrationens videre arbejde med at samle indsatsbeskrivelserne for alle fire temaområder i RUS til en samlet handlingsplan, vil der ske en tekstmæssige gennemskrivning for at sikre ensartethed i materialet på tværs. Der vil således kunne ske ændringer i specifikke formuleringer, men den faglige ramme og foreslåede aktiviteter, vil være den samme som i de vedhæftede bilag. Derudover vil der blive arbejdet videre med layout og evt. tilføjet figurer, billeder o.lign.

 

Anvendelse af midler fra RUS-puljen

I hhv. 2020 og 2021 er der afsat 12,7 mio. kr. på budgettet til aktiviteter, der understøtter den regionale udviklingsstrategi. Midlerne skal dække regionens medfinansiering af alle de aktiviteter under handlingsplan 2020-2021, som regionsrådet måtte ønske at igangsætte, og som ikke finansieres på anden vis af fx øvrige budgetmidler eller sundhedsmidler. Administrationen vurderer, at der i 2020/2021 er behov for at udmønte midler inden for alle tre indsatsområder under RUS-temaet Effektiv og bæredygtig mobilitet, som beskrevet i bilag 1-3.

 

Administrationen arbejder pt. på at finde en model for udmøntningen af RUS-midlerne, der både sikrer forhold som effekt, stor gearing af regionens egne midler og synlighed for regionen, og som samtidig tilgodeser behovet for at igangsætte aktiviteter inden for flere af handlingsplanens områder.

 

Et forslag til, hvordan midlerne konkret kan udmøntes forventes behandlet i udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 25. maj og forelægges efterfølgende regionsrådet til godkendelse samtidig med handlingsplanen d. 23. juni 2020 (forventeligt).

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen fastsættes den indholdsmæssige ramme, som udvalget anbefaler, at der arbejdes med i 2020-2021 under RUS-temaet Effektiv og bæredygtig mobilitet, og hvortil der kan udmøntes midler afsat til aktiviteter, der undersøtter den regionale udviklingsstrategi. Anbefalingerne vil indgå i den samlede handlingsplan, som forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 26. maj 2020.

KOMMUNIKATION

Der planlægges en kommunikationsindsats i forbindelse med regionsrådets godkendelse af både RUS og Handlingsplan 2020-2021 ultimo juni. Både i form af en generel presseindsats og mere målrettet kommunikation i forhold til interessenter inden for de enkelte fagområder i RUS.

 

Derudover tænkes RUS'en understøttet af en hjemmeside, der vil indeholde oplysninger om alt fra analyser, igangværende projekter som regionen deltager i, nye indsatser der arbejdes på som led i handlingsplan 2020-2021 samt oplysninger til interesserede om, hvem man kan henvende sig til og, hvordan man kan indgå partnerskab med regionen.

 

Både RUS og handlingsplanen vil komme til at ligge på hjemmesiden som elektroniske dokumenter, og vil ikke blive trykt som fysiske publikationer.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Trafikudvalget beslutter input til RUS-handlingsplanen indenfor temaet Effektiv og bæredygtig mobilitet på møde den 5. maj 2020. På tilsvarende vis beslutter udvalget for forskning, innovation og uddannelse og miljø- og klimaudvalget input til de øvrige RUS-temaer.

På møde den 25. maj forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse, som ansvarligt udvalg for RUS, et samlet udkast til Handlingsplan 2020-2021 med anbefalinger fra miljø- og klimaudvalget og trafikudvalget. Efterfølgende forelægges handlingsplanen forretningsudvalget d. 16. juni og regionsrådet til beslutning d. 23. juni 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

20001104

Bilag

Bilag 1: Bilag 1_Kollektiv som førstevalg

Bilag 2: Bilag 2_Teknologi og data

Bilag 3: Bilag 3_Bedre trafikale forbindelser

6. Beslutningssag: Besparelser på kollektiv trafik i forbindelse med trafikbestilling 2021

INDSTILLING

Administrationen indstiller til trafikudvalget:

  1. at udpege forslag til en samlet besparelse på 15 mio. kr. blandt de opstillede tiltag med henblik på videre behandling og godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet henholdsvis den 12. maj 2020 og 19. maj 2020.  
  2. at pege på mulig anvendelse af eventuelle uforbrugte midler til indfasning af besparelsestiltag og/eller andre formål med henblik på videre behandling og godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet henholdsvis den 12. maj  2020 og 19. maj 2020.

POLITISK BEHANDLING

Formanden satte indstillingspunkt 1 og 2 til afstemning samlet med følgende ændringsforslag:

Bus/Tog

Tiltag

Helårlig besparelse (mio. kr.)

350S

Afkortning ved Malmparken St.

3

930R (Lille Nord)

Frekvensreduktioner weekend+aften

0,5

960R (Gribskovbanen)

Frekvensreduktioner lørdag

0,4

55E

Myldretidsdrift

3,6

120

Region Hovedstadens finansiering ophører

0,8

380R

halvtimesdrift i myldretiden

0,7

390R

halvtimesdrift i myldretiden

1,5

250S

Afkortning ved Gladsaxe Trafikplads

1,9

40E/400S

Frekvensreduktion

2,6

Total

 

15

 

 

Ændringsforslaget ledsages af følgende bemærkninger:

Anbefalingen forudsætter:

  • at administrationen finder en løsningsmodel, der sikrer omfanget af betjening af strækningen Skodsborg Station-DTU/DTU-Skodsborg Station i samme omfang som i dag. Dette kan ske ved 40E og/eller 400S.
  • at halvtimesdriften på 390R søges genoprettet ved først givne lejlighed, hvis der skulle opstå økonomisk råderum til øget drift i den kollektive trafik,
  • at administrationen bedes om at udmønte de prioriterede overskudsmidler (briding-pengene) på udskydelse af ikraftsættelse af besparelserne på bus- og lokaltogsdrift.

 

For stemte: A (3), C (1) F (1) og V (1), i alt 6.

Imod stemte: O (1) og Ø (2), i alt 3.

Undlod at stemme: 0.

I alt 9

Indstillingspunkt 1 og 2 inkl. ændringsforslaget var herefter anbefalet

 

Enhedslisten havde følgende bemærkning til protokollen:

”Enhedslisten kan ikke stemme for 15 mio. kr. i besparelser for kollektiv trafik. Det får store konsekvenser for hundredetusindevis af pendlere. Og vi risikerer endnu færre passagerer med forringelserne. I regionen er det målet, at kollektiv transport og cykling skal være førstevalget for pendlere, og at regionen vil bidrage med reduktionen af drivhusgasser, som regeringen har sat med 70% reduktion i 2030. Derfor bør regionen forbedre og ikke forringe kollektiv trafik.”

 

Dansk Folkeparti havde følgende bemærkning til protokollen:

”Dansk Folkeparti kan ikke stemme for besparelserne af vigtige ruter, som har stor betydning for borgernes hverdag og fremkommelighed.

Vi anerkender den store bekymring som borgere og kommuner har udtrykt og deler til fulde den bekymring, de har delt med os regionspolitikere. Derfor kan Dansk Folkeparti ikke stemme for besparelserne, hverken helt eller delvist.”

BAGGRUND

Center for Regional Udvikling har i 2021 en økonomisk udfordring med at skabe balance i budgettet. Forretningsudvalget har på mødet den 14. april besluttet, at trafikudvalget skal finde prioriteringer for 15 mio. kr.

Derudover behandles i forretningsudvalget den 12. maj anvendelsesmulighederne for uforbrugte midler fra 2019 og overskydende midler fra 2020 til bl.a. at sikre en gradvis indfasning af besparelsestiltag på kollektiv trafik.

 

For at give kommunerne mulighed for at træffe beslutning om eventuelle lokale tilpasninger er det planlagt, at regionen træffer beslutning om tiltag i en tidlig trafikbestilling i maj - dvs. inden trafikbestillingen for 2021 skal afgives i oktober. En beslutning i maj 2020 giver derudover mulighed for, at flere af tiltagene kan træde i kraft i december 2020, hvilket giver fuld økonomisk effekt i 2021.

 

Trafikudvalget drøftede på mødet den 15. april 2020 sparekataloget fra Movia. Derudover har trafikudvalget den 22. april afholdt et dialogmøde med de kommunale tekniske udvalg om regionens trafikbestilling.

 

Marie Pryn og Ulrik Seehusen fra administrationen indleder mødet med et kort oplæg om regionens geografiske fordeling af kollektiv trafik og sammensætning af scenarier og mulig indfasning af besparelser på kollektiv trafik.

SAGSFREMSTILLING

Forretningsudvalget har bedt trafikudvalget udpege forslag til besparelser på trafikområdet for 15 mio. kr. 

 

På baggrund af trafikudvalgets møde den 15. april og trafikudvalgets dialogmøde med kommunerne den 22. april er der udarbejdet yderligere besparelsesforslag. Forslagene afspejler drøftelserne om at opretholde en bred geografisk fladedækning i hele regionen og fokus på frekvensreduktioner.

 

Regionsrådspolitikere har stillet spørgsmål i forbindelse med trafikudvalgets møde den 15. april. Spørgsmål og svar er samlet i bilag 1. Derudover er der på baggrund af drøftelserne i trafikudvalget og med kommunerne ved dialogmødet den 22. april udarbejdet følgende bilag til at understøtte de videre drøftelser:

 

Økonomi

Samfinansiering - muligheder for at finansiere i fællesskab med kommuner (bilag 2)

Vurdering af omfang for ekstraomkostninger til busdrift i Ring 3 under anlæg af letbanen (bilag 3)

Forventninger til udgifter under bevillingsområdet for kollektiv trafik frem mod 2025 (bilag 4)

 

Kollektiv trafik

Geografisk fordeling af den regionale bus- og togdrift (bilag 5)

Vurdering af besparelsespotentialer i og omkring København (bilag 6)

Konsekvenser ved at finde besparelser gennem generelle frekvensreduktioner (bilag 7)

Vurdering af muligheder for at tiltrække flere passagerer i den regionale kollektive trafik (bilag 8)

 

Regionen har modtaget en række henvendelser vedrørende regionens trafikbestilling. Henvendelserne er samlet i bilag 9.

 

Besparelsesforslag på regionale busser og tog

Af bilag 10 fremgår en oversigt over alle de udgiftsreducerende tiltag, som er udarbejdet i denne beslutningsproces. Dette inkluderer de resterende tiltag, som indgik i regionsrådets trafikseminar den 4. februar 2020 (bilag 11), tiltag som indgik i sparekataloget drøftet den 15. april (bilag 12), samt tiltag udarbejdet som opfølgning på udvalgsmødet den 15. april og dialogmødet den 22. april (bilag 13).

 

Der er herunder opstillet tre eksempler på, hvordan besparelsesforslagene kan kombineres, så budgettet til kollektiv trafik varigt nedbringes med minimum 15 mio. kr. (Scenarie A, B og C).

Det er undersøgt, at sammensætningen i de tre scenarier kan gennemføres uden, der opstår afledte økonomiske effekter og kontraktuelle afhængigheder, som mindsker eller umuliggør besparelsespotentialet. Sammensættes besparelsesforslagene på anden vis, er det ikke sikkert, at den totale summerede besparelse kan opnås. Sammensætter trafikudvalget et alternativt scenarie, vil administrationen undersøge, om der er eventuelle afledte økonomiske effekter og kontraktuelle afhængigheder, frem mod forretningsudvalgets møde den 12. maj. Scenarierne herunder viser den økonomiske effekt af besparelserne ved en beslutning i maj 2020, samt helårseffekten når tiltagene er fuldt indfaset.

 

På mødet den 12. maj behandler forretningsudvalget muligheden for at anvende uforbrugte midler fra 2019 og overskydende midler fra 2020 på tværs af det regionale udviklingsområde, herunder til at afbøde eller langsomt indfase besparelser på den kollektive trafik. Administrationen har derfor for hvert af de tre scenarier illustreret, hvordan dette kan se ud, såfremt det besluttes at anvende 15 mio. kr. til indfasning. Skulle der vise sig at være et større eller mindre rådighedsbeløb, vil indfasningsmodellen for de valgte tiltag kunne justeres. Ved et større rådighedsbeløb bør det dog overvejes at tilsidesætte yderligere midler til f.eks. ansøgning om støtte fra den statslige grønne buspulje eller som reserve til dækning af eventuelle meromkostninger for den kollektive trafik i forbindelse med COVID-19-situationen.

 

Scenarie A

I scenarie A er vægten lagt på at fastholde betjeningen i myldretiderne med lokalbanerne i Nordsjælland, mens øvrige tiltag overvejende er kendetegnet ved at berøre Storkøbenhavn i form af afkortning af buslinjer. 

 

Bus/TogTiltagÅrlig passagerændringBesparelse 2021 (mio.kr.)Helårlig besparelse (mio.kr.)Indfasning
350SAfkortning ved Malmparken St.-130.00033Driftstart januar 2022
920R (Frv.banen)Frekvensreduktioner (lørdag)-10.0000,70,7 
930R (Lille Nord)Frekvensreduktioner (aften og lørdag)-5.0000,50,5 
960R (Gribskovbanen)Frekvensreduktioner (lørdag)- 5.0000,40,4 
55EReduktion til myldretidsdrift- 55.0003,63,6Driftstart medio 2022
120Finansiering ophører-25.0000,80,8 
40EAfkortning ved DTU Lyngby- 70.00011Driftstart jan 2022
200S Afkortning ved Friheden- 110.0002,52,5Driftstart jan 2025 (Busnet 2025)
250SAfkortning ved Gladsaxe Trafikplads-125.0001,91,9Driftstart januar 2022
Natdrift*Finansiering ophører-165.0002,92,9Driftstart januar 2022
Total - 710.000 17,317,3 

*Forslaget inkluderer natdrift på linjerne: 90N, 91N, 93N, 94N, 97N, 98N, 360R, 380R. Natdrift på S-nettet indgår ikke i forslaget.

 

Scenarie A kan gennemføres med en samlet økonomisk effekt på 17,3 mio. kr. allerede fra 2021 og er således ikke afhængig af engangsmidler for at opnå den ønskede besparelse på 15 mio. kr.

Ved indfasning som beskrevet i ovenstående tabel, vil der fra 2021 til 2024 være behov for at tilføre engangsmidler for samlet set 15 mio. kr. fordelt som vist i tabellen herunder.

 

Scenarie A2021202220232024I alt
Tilførte engangsmidler (mio.kr.)12,620,20,215
Besparelse (mio.kr.)2,413,014,814,8 

 

Scenarie B

I scenarie B er vægten lagt på at fastholde betjeningen i myldretiderne med lokalbanerne i Nordsjælland, mens øvrige tiltag overvejende er kendetegnet ved at sikre fladedækningen i regionen.

 

Bus/TogTiltagÅrlig passagerændringBesparelse 2021 (mio.kr.)Helårlig besparelse (mio.kr.)Indfasning
350SAfkortning ved Malmparken St.-130.00033 
920R (Frv.banen)Frekvensreduktioner (lørdag)-10.0000,70,7 
930R (Lille Nord)Frekvensreduktioner (aften og lørdag)-15.0000,50,5 
960R (Gribskovbanen)Frekvensreduktioner (lørdag)-5.0000,40,4 
55EReduktion til myldretidsdrift-55.0003,63,6Driftstart medio 2022
120Finansiering ophører-25.0000,80,8 
380RFrekvensreduktion-160.0001,051,8Driftstart jan 2023*
390RFrekvensreduktion-140.0002,53,5Driftstart jan 2023**
920R (Frv.banen)Hurtigtog+90.0001,71,7 
Total -450.00014,2516 

*Ved driftstart i juni 2021 må påregnes bodsbetaling på 325.000 kr

**Ved driftstart i juni 2021 eller senere må påregnes bodsbetaling på 575.000 kr

 

Scenarie B kan gennemføres med en samlet økonomisk effekt på 14,25 mio. kr. i 2021 og 16 mio. kr fra 2022. Det vil således være nødvendigt at tilføre engangsmidler for 0,75 mio. kr. i 2021 for at opnå den ønskede besparelse på 15 mio. kr.

Ved indfasning som beskrevet i ovenstående tabel vil der være behov for i 2021 og 2022 at tilføre engangsmidler for samlet set 14 mio. kr. fordelt som vist i tabellen herunder.

 

Scenarie B2021202220232024I alt
Tilførte engangsmidler (mio.kr.)7,96,10014
Besparelse (mio.kr.)7,18,915,416 

 

Scenarie C

Scenariet indeholder kun ét forslag og sikrer dermed en uændret drift i store dele af regionen. En lukning af linje 350S kan dog tidligst ske fra udgangen af 2021, hvorfor der ikke kan opnås en besparelse i 2021. 

Det er administrationens anbefaling, at der gennem dialog med de berørte kommuner arbejdes mod at finde lokale løsninger. Kapaciteten i bus 5C er ikke tilstrækkelig til at optage alle passagerer fra 350S. Derudover betyder en lukning af bus 350S, at der ikke er betjening mellem Herlev og Ballerup. Der er herunder vist et eksempel, hvor de uforbrugte midler anvendes til at sikre en gradvis kommunal overtagelse. Dette forudsætter naturligvis, at de berørte kommuner accepterer en sådan model.

 

Bus/TogTiltagÅrlig passagerændringBesparelse 2021 (mio.kr.)Helårlig besparelse (mio.kr.)Indfasning
350SFinansiering ophører-1.000.000016Kan tidligst lukkes primo 2022. Ved kommunal medfinansiering, kan regionens betalinger udfases gradvist.
Total -1.000.000 016 

 

Scenarie C kan ikke give en økonomisk effekt i 2021, og der vil derfor være behov for at kombinere med øvrige tiltag eller anvende engangsmidler i 2021 til at sikre et budget i balance. 

Ved indfasning som beskrevet i ovenstående tabel, vil der være behov for i 2021 at tilføre engangsmidler for op til 16 mio. kr. Ved kommunal medfinansiering kan eventuelle engangsmidler fordeles over årene frem mod kontraktudløb i 2022 eller 2023, således at de samlet set udgør 15 mio. kr. 

 

Scenarie C2021202220232024I alt
Tilførte engangsmidler (mio.kr.)16   16
Besparelse (mio.kr.)0161616 

 

Scenarie C - gradvis kommunal overtagelse2021202220232024I alt
Tilførte engangsmidler (mio.kr.)105  15
Besparelse (mio.kr.)6111616

 

 

Beslutning om tiltag indgår i grundlaget for regionens trafikbestilling til Movia for 2021, som afgives til oktober.

KONSEKVENSER

Udpeges og besluttes tiltag med besparelser for 15 mio. kr. på kollektiv trafik vil administrationen orientere Movia om dette, og alle tiltag vil få effekt fra december 2020 eller senere, afhængigt af en eventuel indfasningsmodel.

RISIKOVURDERING

Tiltag, som er tilføjet beslutningsgrundlaget efter trafikudvalgets drøftelse den 15. april, har ikke været drøftet med kommunerne, hverken administrativt eller politisk. Det har derfor ikke været muligt for de berørte kommuner at komme med indsigelser eller påpege særlige lokale udfordringer og konsekvenser.

Det må forventes, at forudsætningerne for budgettet for 2021 og frem ændrer sig, ikke mindst i lyset af de store økonomiske konsekvenser, som COVID-19-pandemien har for den kollektive trafik. Det er Movias forventning, at passagertilslutningen som følge af denne vil være påvirket ikke kun i 2020, men også i de kommende år. Der udestår endnu en afklaring med staten om hvordan en eventuel kompensation vil ske. Trafikudvalget modtager på mødet 5. maj en meddelelse, som redegør for de foreløbige forventninger.

Det kan derfor vise sig, at de besluttede besparelser enten udgør en større eller mindre del end nødvendigt for at fastholde det besluttede økonomiske niveau.

Regionens økonomiske udfordringer skyldes blandt andet faldende passagerindtægter og stigende trængsel. Der er en risiko for, at de i sagen beskrevne spareforslag bidrager til denne negative udvikling, og at besparelserne derfor på langt sigt ikke får tilstrækkelig effekt.

ØKONOMI

Med de vedtagne budgetter for 2020 for hhv. Region Hovedstaden og Movia er det forventningen, at regionens tilskudsbehov til Movia i 2021 vil udgøre 523,3 mio. kr. Findes en besparelse på 15 mio. kr gennem tiltag på den kollektive trafik, forventes tilskudsbehovet til Movia i 2021 i stedet at udgøre 508,3 mio. kr. Den økonomiske effekt af de med denne sag besluttede tiltag vil indgå som en fast komponent i budgettet for 2021 og frem. 

KOMMUNIKATION

Administrationen er løbende i dialog med Movia og kommunerne om regionens trafikbestilling.

Kommunerne orienteres om trafikudvalgets indstilling til forretningsudvalget. Efter behandlingen går administrationen i dialog med Movia og kommunerne om implementering af ændringerne. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges trafikudvalget den 5. maj 2020 og går videre i forretningsudvalget den 12. maj og i regionsrådet den 19. maj.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic/Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

19078835

Bilag

Bilag 1: 1_Svar på spørgsmål fra regionsrådspolitikere

Bilag 2: 2_Samfinansiering

Bilag 3: 3_Vurdering af omfang for ekstraomkostninger til busdrift i Ring 3 under anlæg af letbanen

Bilag 4: 4_Forventninger til udgifter under bevillingsområdet for kollektiv trafik frem mod 2025

Bilag 5: 5_Geografisk fordeling af regionens kollektive trafik

Bilag 6: 6_Besparelsespotentialer i og omkring København

Bilag 7: 7_Konsekvenser ved at finde besparelser gennem generelle frekvensreduktioner

Bilag 8: 8_Vurdering af muligheder for at tiltrække flere passagerer

Bilag 9: 9_Henvendelser vedr. trafikbestilling 2021 (opdateret 5. maj)

Bilag 10: 10_Oversigt over alle udgiftsreducerende tiltag

Bilag 11: 11_Tiltag fra trafikseminar den 4. februar

Bilag 12: 12_Notat med tre scenarier for tilpasninger i den kollektive trafik i Region Hovedstaden

Bilag 13: 13_Supplerende besparelsesmuligheder til Region Hovedstadens trafikbestilling 2021

Bilag 14: 14_Svar på spørgsmål ang. Frederiksværkbanen

Bilag 15: tu 5.maj

7. Orienteringssag: Status på Region Hovedstadens handlingsplan for FN’s verdensmål

INDSTILLING

Administrationen indstiller til trafikudvalget:

  1. at tage status på Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål til efterretning.
  2. at tage status på de fremadrettede indsatser for Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål til efterretning med henblik på at forberede udvalgets indspil til budgetprocessen 2021.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning. 

 

BAGGRUND

Den 14. maj 2019 blev Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål vedtaget af regionsrådet (jf. bilag 1). Udarbejdelse af handlingsplanen er forankret i miljø- og klimaudvalget, men med involvering af alle stående udvalg og forretningsudvalget. 

 

I forbindelse med vedtagelsen af handlingsplanen har regionsrådet besluttet, at regionen årligt vil udarbejde en status på handlingsplanens fremdrift, for løbende at kunne vurdere og eventuelt justere på indsatserne.

 

Regionsrådet godkendte den 12. marts 2019, at de fremadrettet indsatser for FN's verdensmåls handlingsplanen, er en del af de stående udvalgs indspil til de årlige budgetprocesser. Hvilke indsatser, der igangsættes beror således på de enkelte udvalgs prioritering i forbindelse med budgetprocesserne. Når indsatserne løftes ind i budgetprocesserne, vil der være behov for en yderligere administrativ kvalificering af indsatserne.

 

Administrationen har vedhæftet oplæg om sagen i bilag 4. 

SAGSFREMSTILLING

Handlingsplanen sætter særligt fokus på tre af verdensmålene med synliggørelse af, hvor det er regionen især vil løfte udviklingen, så det giver en væsentlig betydning for regionens bidrag til verdensmålene. Indsatserne indenfor de tre verdensmål vil dog samtidig bidrage til en række af de øvrige verdensmål. De tre verdensmål som handlingsplanen sætter særligt fokus på er verdensmål 3 (sundhed og trivsel), 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund) og 12 (ansvarligt forbrug og produktion). Og mange af indsatserne vil blive løftet i partnerskaber (verdensmål 17).

 

Indsatserne i handlingsplanen er forankret i eksisterende politikker, strategier og planer. Når nye relevante politikker, strategier og planer skal vedtages og eksisterende skal evalueres, opdateres mv., så skal disse vurderes i forhold til verdensmålene og være forpligtet til at indeholde mål, som minimum rækker frem mod 2030, da det er årstallet, hvor verdensmålene skal være realiseret. 

 

Status for 2019 viser, at langt størstedelen af indsatserne ikke er prioriteret i budgetaftalen (jf. bilag 2). Selvom handlingsplanens mål er 2030, og der således ikke er behov for at igangsætte alt de første år, så har koncerncentrene flere steder vurderet, at der er behov for at prioritere en hel del af indsatserne ved næste års budget for at sikre fremdrift, da der ligger indsatser med behov for store investeringer som tager tid at implementere. Det vil derfor kræve, at indsatserne målrettet løftes ind i budgetprocessen for 2021 og videre frem.

 

De indsatser, der er blevet prioriteret i budgetaftalen er:

  • I kapitlet "Sundhed og trivsel for alle"; indsatsen "Styrkelse af forebyggelsesområdet" og til dels "Mindre ulighed i sundhed".
  • I kapitlet "Bæredygtige byer og lokalsamfund med høj livskvalitet"; indsatserne "Målrettet indsats som forebygger trusler fra jordforurening ved bæredygtige løsninger" og "Fremme brugen af genanvendelige materialer som erstatning for jomfruelige råstoffer" delvist prioriteret ved at dele af de enkelte indsatser har fået midler.
  • I kapitlet "Grønne og ansvarlige hospitaler"; indsatsen "Øget omstilling til økologi”.  

 

Status tager udgangspunkt i målene i handlingsplanen, som er udfoldet yderligere i bilaget ”Forslag til fremadrettede indsatser til handlingsplan for FN’s verdensmål”, som blev anvendt ved de politiske udvalgsdrøftelser den 26. februar 2019 og den 5. marts 2019 (jf. bilag 3). 

 

Da handlingsplanen blev vedtaget i maj 2019, så er der i denne årlige status primært fokuseret på de prioriteringer, der er i dette års budgetaftale. Der er set på, hvilke indsatser, der har fået midler og dermed bidrager til at realisere Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål. Den årlige status vil fra 2020 og frem også indeholde en mere udfoldet beskrivelse af indsatsernes fremdrift udover rent budgetmæssige prioriteringer. Ligeledes vil der være en udfoldelse af, hvordan nye relevante politikker, strategier og planer er vurderet i forhold til verdensmålene. 

 

Status for indsatserne indenfor trafikudvalgets opgaveområde

 

1 - Grøn og attraktiv kollektiv trafik (indsats under verdensmål 11)

Indsatsen skiller sig ud fra de resterende indsatser i handlingsplanen i og med, at busserne er under kontrakter, og en omstilling derfor kun kan ske gradvist i forbindelse med kontraktudløb - og dermed ikke ved den normale budgetproces. En omstilling til elbusser vurderes dog at øge driftsomkostningerne betragteligt, hvilket giver udfordringer i forhold til at indpasse i det regionale udviklingsbudget. Dermed har omstillingen indflydelse på budgettet, men potentielt først fra Budget 2022, hvor første mulighed for omstilling til elbusser vil være. Trafikudvalget fastsætter kravene til hvert enkelt udbud af buslinjer, herunder miljøkravene. Udvalget har 1. oktober 2019 haft en drøftelse af udfordringen og mulighederne. På nuværende tidspunkt er tre af regionens buslinjer omstillet til grønne drivmidler svarende til ca. 7% af den samlede drift. Endnu er ingen busser omstillet til elbusser eller busser med tilsvarende miljø- og støjfordele.

 

2 - Grøn medarbejdertransport (indsats under verdensmål 12)

Indsatsen har ikke fået tilført ekstra midler ved budgetforhandlingerne for Budget 2020. Indsatsen har to ben, der fokuserer på at reducere regionens CO2-udledning fra henholdsvis regionens tjeneste- og driftstransport og medarbejdernes pendlerrejser. Begge indsatser er udfordret ift. at indfri målsætningen for 2025.

 

Indsatsen for at øge andelen af medarbejdere, der benytter grønne transportmidler til og fra arbejde har det seneste år haft fokus på især samkørsel og cyklisme. Det kræver en meget håndholdt og lokal indsats at ændre medarbejdernes pendlertransportvaner, og det er en svær opgave at løse fra centralt hold (regionsgården i Hillerød) som i dag. Med nuværende ressourcer prioriteres bestemte indsatser, og til næste år vil særligt samkørsel prioriteres. Det er administrationens vurdering, at hvis indsatsen styrkes med lokale medarbejderressourcer på hospitaler osv., vil det kunne skabe en positiv udvikling af indsatsen.

 

Indsatsen for at reducere CO2-udledningen med 12% fra regionens tjeneste- og driftstransport frem mod 2025 har det seneste år haft fokus på flytransport, virtuelle møder og grøn omstilling af regionens tjenestekøretøjer. Udviklingen er på nuværende tidspunkt ikke på rette vej, og er afhængig af reduktioner i CO2-udledningen fra flyrejser, der står for 69% af den samlede udledning. Der arbejdes derfor for adfærdsregulerende tiltag med henblik på at reducere CO2-udledningen fra flyrejser, som eksempelvis at undgå mellemlandinger, erstatte korte rejser med tog og flyve med de grønneste flyselskaber.

 

I forbindelse med budgetdrøftelsen kan udvalget: 

  • Drøfte indsatsernes fremdrift i forhold til at realisere Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål på baggrund af resultatet af budgetaftalen for 2020-2023. Udvalget kan med fordel drøfte, hvad der kan gøres, for at udvalgene kan komme tættere på at prioritere indsatserne i de kommende budgetforhandlinger. Herunder, hvad der skal til for, at budgetforslag indenfor handlingsplanens beskrevne indsatser kan formuleres fremadrettet, så effekten af det enkelte budgetforslag bliver tydelig i forhold til at imødekomme de politiske ambitioner i handlingsplanen for FN's verdensmål. 

 

KONSEKVENSER

Udvalget har taget status på Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål til efterretning med henblik på de forestående budgetdrøftelser og behov for videre kvalificeringen af indspil til budgetprocessen.

RISIKOVURDERING

Flere af handlingsplanens indsatser er afhængige af, at der bliver afsat yderligere ressourcer for at de kan realiseres. Hvis ikke det lykkes at afsætte ressourcerne til indsatserne i forbindelse med de årlige budgetprocesser kan handlingsplanen ikke føres ud i livet. Det vil derfor kræve, at indsatserne løftes ind i budgetprocessen for 2021 og videre frem.

ØKONOMI

Sagen har ikke budgettekniske konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Alle stående udvalg, pånær sundhedsudvalget, har parallelt drøftet status på indsatsernes fremdrift under deres udvalgs portefølje. Dog blev punktet udskudt i såvel trafikudvalget og forretningsudvalget og behandles herefter som orienteringspunkter.

Sagen forelægges til orientering i forretningsudvalget den 12. maj 2020.

Sagen forelægges til orientering i trafikudvalget den 5. maj 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen/Birgitte Leolnar/Morten Heile Hass.

JOURNALNUMMER

17037044.

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål

Bilag 2: Bilag 2 - Status på indsatserne i Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål fremdrift

Bilag 3: Bilag 3 - Samlet forslag til fremadrettede indsatser - version anvendt på udvalgsmøder 26-02-2019

Bilag 4: Oplæg om status for handlingsplanen for FN's verdensmål til trafikudvalget

8. Orienteringssag: Busnet 2025 - tilpasning af busnettet til letbanen og mobiliteten til borgerne

INDSTILLING

Administrationen indstiller:

      1. at trafikudvalget tager orienteringen om deltagelse i processen for Busnet 2025 til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

BAGGRUND

I 2025 åbner Letbanen i Ring 3. Da Letbanen indgår i det samlede transportsystem i Region Hovedstaden, samarbejdes der nu om den tilhørende bustilpasning, ”Busnet 2025”. For at sikre sammenhæng mellem letbanen, øvrig kollektiv trafik og byudvikling foreslås i letbanesamarbejdet en fælles proces med Movia og kommunerne, herunder at der laves fælles indledende analyser mellem de involverede parter. Processen forventes ikke at blive påvirket af regionens trafikbestiling for 2021.

SAGSFREMSTILLING

De borgere, der transporterer sig i Ring 3, hvor anlægget af Hovedstadens Letbane er i gang, bevæger sig i et stort opland til Ring 3. De anvender både lokale og regionale busser og S-tog til at transportere sig på kryds og tværs af hele regionen (se kort i bilag 1). Rejsemulighederne bliver bedre, hvis vi gennem tidlig koordinering og fælles planlægning mellem region, kommuner og trafikselskaber kan tilbyde et sammenhængende mobilitetstilbud, der understøtter mindre trængsel og mere bæredygtig transport. Dermed understøttes også et højt passagertal i letbanen og i den øvrige kollektive trafik i området.

 

Med det formål har administrationen bl.a. samarbejdet med Movia og kommunerne i ’Busnet 2025’, der hidtil har fokuseret på en velfungerende busdrift i forbindelse med anlægsprojektet i Ring 3. Nu skal fokus øges på tilpasning af busnettet til den færdiganlagte letbane i 2025, herunder sammenhængen til byudviklingen i og omkring korridoren. Derfor er der beskrevet et forslag til en proces for fælles koordinering og planlægning af bustrafikken og den øvrige mobilitet i og omkring Ring 3-korridoren (Bilag 1). Den skal bl.a. medføre en koordineret trafikbestilling i kommuner og Region Hovedstaden oktober 2023. Administrationen har gode erfaringer fra deltagelse i et tilsvarende samarbejde omkring bustilpasning til metrocityringen (Bynet 2019). Det muliggjorde, at regionen og alle kommuner kunne afgive trafikbestillinger maj 2017 ud fra fælles forståelse og aftaler. Det var samtidig i tilstrækkelig god tid til. at Movia kunne gennemføre aftaler med busoperatører og andre trafikselskaber, så det kunne lykkes at gennemføre store ændringer med relativt begrænsede økonomiske konsekvenser.

 

Processen for Busnet 2025 blev drøftet på møde i kommunaldirektørforum d. 13. oktober 2019 og borgmesterforum d. 18. december 2019 i regi af Hovedstadens Letbane. Forslaget behandles nu af letbanekommunerne og Region Hovedstaden, og er i øvrigt delt med kommunerne i 'anden række' til letbanen. Forslaget (Bilag 1) indeholder bl.a.:

  • Temadag for parternes administrationer i foråret 2020
  • Temadag med politikere i 2021
  • Borgerinddragelse i 2022
  • Beslutninger i 2021 om
    • Principper for ændringer
    • Serviceniveau
    • Økonomisk ramme
  • Koordineret bestilling i oktober 2023 af nyt busnet 2025

Administrationen forventer, at en tidlig koordinering af trafikbestillingen vil bidrage til en bedre driftsøkonomi i den kollektive trafik, herunder letbanen og de regionale busser, end hvis regionen ikke deltager i samarbejdet. Det er afgørende for borgernes oplevelse af en sammenhængende kollektiv trafik, at regionens busdrift, som udgør en stor andel af det samlede trafikudbud, er planlagt sammen med kommunerne, og at parterne gennem processen har fået en fælles oplevelse af udfordringer, løsningsmuligheder og den videre proces.

 

I bilag 1 indgår, at der er behov for indledende analyser til 0,5 mio. kroner, som finansieres ligeligt af letbanekommunerne og Region Hovedstaden i 2020/21.  Processen kan give anledning til behov for yderligere analyser på et senere tidspunkt.

 

Region Hovedstadens buslinjer og engagement omkring Ring 3

Region Hovedstaden driver i dag de to busser 300S og 30E, der kører i Ring 3. De nedlægges, når letbanen tages i brug. Derudover krydses korridoren af to regionale buslinjer, der kører på tværs af hovedstadens byfingre (200S og 500S) og tre buslinjer, der kører langs hovedstadens byfingre (250S, 350S og 123). Kort med buslinjerne kan ses i bilag 2. Arbejdet med Busnet 2025 påvirkes af eventuelle ændringer i busdriften i denne geografi. Ingen af busserne er foreløbig påvirket af ændringsforslag i forbindelse med trafikbestilling 2021 og dette års trafikbestilling vil ikke umiddelbart påvirke regionens mulighed for at deltage i processen om Busnet 2025.

 

Derudover har ReVUS-projektet Moving People gennem samarbejde med virksomheder, kommuner i korridoren samt Gate 21 startet bevægelsen med overflytning fra traditionel biltrafik til samkørsel, kollektiv trafik og cykel. Projektet har gennem 3 år opbygget et godt samarbejde med virksomhederne langs Ring 3, og har derigennem kontakt til medarbejderne. Virksomhederne kan blive et vigtigt aktiv for den videre udvikling af mobiliteten i korridoren.

 

Ud over kontakten til pendlerne i virksomhederne, indeholder processen en borgerinddragelsesproces i 2022, som forberedelse til en koordineret trafikbestilling hos kommuner og regionen i 2023. Administrationen forventer, at Region Hovedstaden deltager i og understøtter en aktiv borgerinddragelsesproces.

KONSEKVENSER

Såfremt orienteringen tages til efterretning, vil organisationen deltage i samarbejdet og medfinansiere indledende analyser.

ØKONOMI

Regionen medfinansierer indledende analyser med 50.000 kr. som finansieres via CRU's administrative budget. 

 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges trafikudvalget den 5. maj 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen/Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

15005560

Bilag

Bilag 1: Busnet 2025 - proces primo 2020

9. Eventuelt

Eventuelt

Tomt indhold

Trafikudvalget - meddelelser

Punkter på dagsordenen

  1. Meddelelser - Status for fremkommelighedsprojekt for buslinje 375R
  2. Meddelelser - Status på +Way 500s
  3. Meddelelser - Greater Copenhagen handlingsplan
  4. Meddelelser - Opdateret Greater Copenhagen Trafikcharter
  5. Meddelelser - BRT
  6. Meddelelser - Årsrapport fra Hovedstadens Letbane
  7. Meddelelser - Status Hovedstadens Letbane primo 2020
  8. Meddelelser - Ny hvidbog for støj
  9. Meddelelser - Økonomiske konsekvenser for trafikøkonomien grundet Covid-19

Medlemmer

  • Anne Ehrenreich: Deltog
  • Freja Södergran: Deltog
  • Susanne Due Kristensen: Deltog
  • Jens Mandrup: Deltog
  • Martin Baden: Deltog
  • Erik R. Gregersen: Deltog
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
  • Annie Hagel: Deltog
  • Marianne Frederik: Deltog

1. Meddelelser - Status for fremkommelighedsprojekt for buslinje 375R

Meddelelser

Regionsrådet har den 12. marts 2019 udmøntet 5,1 mio. kr. til et fremkommelighedsprojekt for buslinje 375R. Midlerne dækker halvdelen af finansieringen af projektet, mens Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har givet tilsagn om medfinansiering af den resterende halvdel gennem "Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik”.

 

Denne meddelelse giver en status på projektet som løber frem til 2021 og som omfatter fremkommelighedstiltag i Hørsholm Kommune, Fredensborg Kommune og Hillerød Kommune.

 

Hørsholm Kommune har haft en politisk behandling af projektet den 12. december 2019. Resultatet af den politisk behandling har været, at kommunen har valgt at implementere de ønskede fremkommelighedstiltag og stoppestedsopgraderinger.

 

Fredensborg Kommune har haft en politisk behandling af projektet den 3. april 2019, hvor det blev indstillet at kommune deltager i projektet. Indstillingen blev godkendt og den foreløbige plan er, at man implementerer fremkommelighedstiltagene omkring sommeren 2021.

 

Hillerød Kommune har endnu ikke behandlet projektet politisk, da man fortsat er i dialog med Vejdirektoratet, Movia og Region Hovedstadens administration omkring, hvilke tiltag som skal implementeres. Særligt ét af de tiltag som er beskrevet i screeningsrapporten fra 2016 har vist sig at være vanskeligt at implementere. Det gælder et tiltag hvor der etableres et rampeanlæg for enden af Kongens Vænge som i dag ender blindt for bussen. Parterne har derfor drøftet en lang række alternative fremkommelighedstiltag og har for nuværende valgt at gå videre med nogle mindre fremkommelighedstiltag i Hillerød By som også vil komme buslinjen til gavn. De alternative tiltag er billigere at implementere, men giver også en mindre tidsbesparelse end det oprindelige tiltag i Kongens Vænge. De alternative tiltag skal godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og politisk godkendes af Hillerød Kommune før de kan implementeres. De alternative tiltag omfatter etablering af lyskryds med busprioritering, implementering af busprioritering i eksisterende lyskryds og geometriske ændringer i T-kryds. Tiltagene vil udover at give forbedret fremkommelighed for 375R også forbedre trafiksikkerheden for gående.

Journalnummer

20009253

2. Meddelelser - Status på +Way 500s

Meddelelser

Baggrund

I forbindelse med principaftalen om etablering af Hovedstadens Letbane blev der med henblik på en mulig anden etape af letbanen fra Park Allé til Brøndby Strand og Avedøre Holme afsat 25 mio. kr. til anlæg, der kan øge busfremkommeligheden for busserne på strækningen.  På den baggrund er det i regi af Borgmesterforum for Hovedstadens Letbane besluttet, at Region Hovedstaden samarbejder med Brøndby og Hvidovre Kommuner og Movia om etableringen af en mere højklasset busforbindelse på strækningen, hvor bus 500S kører. Projektet er finansieret halvt af midlerne fra Hovedstadens Letbane og halvt fra den statslige Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik. Trafikudvalget er tidligere blevet orienteret om projektet i oktober 2018 og januar 2019 og orienteres nu i anledning af, at udarbejdelsen af dispositionsforslag er afsluttet og projektstatus er udarbejdet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Hovedstadens Letbane.

 

Sagsbeskrivelse

Hvidovre og Brøndby kommuner, Movia og Region Hovedstaden samarbejder om at etablere en mere højklasset busforbindelse mellem Glostrup Station og Avedøre Holme - via Brøndby Stadion og Brøndby Strand Station. Projektets overordnede formål er at forbedre busfremkommeligheden for linje 500S på strækningen for herved at forbedre den kollektive trafiks konkurrenceevne i området, herunder at understøtte byudvikling og passagergrundlaget for letbanen og busserne i området og dermed driftsøkonomien. Siden sommeren 2019 har rådgiveren Viatrafik indgået i samarbejdet, og der er nu blevet gennemført trafikale analyser af forskellige løsningsforslag med henblik på at sikre, at 500S ikke forsinkes af trængsel og, at der skabes god sammenhæng til borgernes mobilitetsbehov og den omkringliggende by. Ud fra en samlet vurdering af effekt, økonomi og sammenhæng til andre projekter, er der nu sammensat et dispositionsforslag, som er i overensstemmelse med de overordnede aftaler om mål, økonomi og tidsplan.

 

Projektet finansieres halvt af Hovedstadens Letbane som følge af aftalen om etableringen af Hovedstaden Letbane og halvt af Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik, som administreres af Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen. Statusrapport for projektet, som er sendt til de finansierende parter i marts 2020 er vedlagt som bilag 1. Det kommende halve år udarbejdes et egentligt projektforslag med henblik på politisk behandling og offentlig høring i slutningen af året og i begyndelsen af næste år.

 

Tidsplan

Projektet følger tidsplanen præsenteret på Trafikudvalgsmødet i januar 2019:

2019-2020: Skitseprojekt

2020-2021: Borgerdialog, politisk behandling

2021-2022: Detailprojekt, udbud

2022-2024: Anlægsprojekt

2024-2025: Afrapportering, evaluering

 

Tre ændringer har flyttet rundt på indsatser og skubbet tidsplanen for den nuværende hovedaktivitet med ca. en måned. Med ønske fra flere parter, valgte styregruppen at gennemføre en tidlig borgerdialog før udarbejdelse af dispositionsforslag. Med forventning om, at det ville reducere behovet for senere borgerdialog påvirkede det ikke den samlede tidsplan. Derudover har styregruppen af to omgange ønsket yderligere analyser af specifikke delelementer, for at sikre et solidt grundlag for styregruppens beslutninger, for det kommende projektforslag og for den politiske behandling af det.

 

Det betyder samlet, at tidsplanen peger hen imod politisk behandling af et projektforslag i september-oktober 2020 og herefter offentlig høring i december.

 

Økonomi

Samlet set holdes projektets økonomiske ramme. Der er dog sket en række interne ændringer på økonomien som følge af f.eks. ny viden fra analyser, tidlig borgerinddragelse, prioriteringer af delelementer og udarbejdelse af detaljeret budget for Hovedaktivitet 3 om mobilitet og kommunikation. Derudover har styregruppen valgt - for at udvise rettidig omhu - at foretage geotekniske undersøgelser samtidig med udarbejdelse af projektforslag for at reducere risikoen for overraskelser senere i projektet. Det flytter omkostningen fra anlægsbudgettet til rådgivningsbudgettet.

 

Indhold

Den primære målestok for succes i projektet er at opnå den tidsgevinst til 500S, som er forudsat i projektet ved så vidt muligt at undgå, at 500S forsinkes af trængsel på strækningen. Derudover kan projektet have positiv effekt på mange områder så som borgernes mobilitetsmuligheder, reduktion af trængsel, sammenhæng i den kollektive trafik, letbanens passagergrundlag, integration mellem kollektiv trafik og byudvikling og byliv, flere attraktive mobilitetsløsninger, trafikinformation og regionens og kommunernes trafikøkonomi. Det er alle effekter, som parterne arbejder for at sikre og tænke sammen til gode løsninger på strækningen.

Ud af de foreslåede tiltag på strækningen, kan særligt fremhæves 3:

  • Avedøre Holme: I den store rundkørsel mellem Avedøre Havnevej og Stamholmen og Avedøre Havnevejs krydsning af Amagermotorvejen får 500S bedre fremkommelighed samtidig med, at fremkommeligheden forbedres for biltrafikken og de øvrige busser, herunder 200S. Projektet
    • samarbejder med Vejdirektoratet om løsninger på broen over og tilslutningen til motorvejen
    • har haft dialog med virksomhedsnetværket i Avedøre Holme, som er etableret i forbindelse med ReVUS-projektet, Moving People og
    • koordinerer løbende med fremkommelighedsprojektet for 200S, som også benytter delstrækningen.
  • Brøndby Strand Station: Bus 500S og andre busser på stationen sparer en del tid ved at oprette stoppesteder på Brøndbyvester Boulevard, som krydser S-banen. Den lokale bykvalitet og forbindelsen til stationen er vigtig for at sikre et attraktivt knudepunkt. Derfor indgår omdannelsen af den eksisterende busholdeplads, belysning og cykelparkering i tiltaget på Brøndby Strand station, hvor der også samarbejdes med kommunens byplanlæggere.
  • Sportsbyen og Brøndby Stadion: Området er i fingerplanen udpeget som regionalt udviklingsområde og har dermed særlige muligheder for byudvikling. Derfor er skitseret, hvordan forbindelsen til 500S kan tænkes godt ind i en forøget byudvikling samtidig med, at 500S’ fremkommelighed forbedres. De projektetelementer, der kunne indgå i et byudviklingsprojekt, ligger uden for 500S-projektet, men er bl.a. opstået gennem samarbejde med Brøndby Kommunes projekt for byudvikling i området.

Borgerinddragelse

I efteråret 2019 gennemførte projektet en borgerdialog, hvor forslag, indtryk og kommentarer blev efterlyst. Der blev særligt afholdt og inviteret til ’Pop-up-busstop’ på de tre ovennævnte lokaliteter, hvor projektets deltagere mødte mange borgere med ønsker, oplevelser og forslag og udtrykte generelt stor tilfredshed med 500S. Hvidbog fra borgerdialogen er vedlagt som bilag 2.

 

Mobilitetsindsatsen

500S skal som regional busforbindelse gerne have et større opland end den gangafstand, der normalt accepteres til et busstoppested. Analyser peger også på at 500S har et potentiale i den retning. Derfor prioriteres gode cykelforhold højt, særligt ved de større stoppesteder Brøndby Strand St., CPH Business Park (Avedøre Holme) og Brøndby Stadion. Det vil sammen med kommunikationen med borgere og virksomheder bidrage til at give linjen et løft.

Journalnummer

17039684

Bilag

Bilag 1: Raterapport_500S_Marts2020

3. Meddelelser - Greater Copenhagen handlingsplan

Meddelelser

Greater Copenhagens bestyrelse har vedtaget en handlingsplan for 2020-21. Handlingsplanen sætter rammerne for aktiviteterne i Greater Copenhagen og bidrager til den overordnede vision om bæredygtig vækst og erhvervsudvikling i metropolregionen.

Greater Copenhagens fire politiske chartre danner rygraden for handlingsplanens fire strategiske indsatsområder. Der er tilknyttet medlemsdrevne arbejdsgrupper til indsatsområderne. Indsatsområderne er:

  • Et Sammenhængende Arbejdsmarked – Arbejdsmarkedscharteret
  • Greater Copenhagen Green - Grønt Charter (forventes vedtaget i oktober 2020)
  • Infrastruktur og Mobilitet - Trafikcharter
  • Digital Udvikling – Gigabitcharter

I forhold til infrastruktur og mobilitet er fokus at fremme bæredygtig mobilitet i metropolregionen, herunder at lette rejser over Øresund.

I forhold til det digitale område er der fokus på at få fremmet udrulningen af 5G samt Smart city løsninger.

Greater Copenhagen handlingsplanen forelægges til udvalgets orientering.

 

Journalnummer

19065447

Bilag

Bilag 1: 191113_BRS_handlingsplan_DK_2020-final

4. Meddelelser - Opdateret Greater Copenhagen Trafikcharter

Meddelelser

Greater Copenhagens bestyrelse godkendte på mødet den 26. februar 2020 et opdateret trafikcharter (vedlagt som bilag).

I det vedlagte opdaterede trafikcharter er forhold, der er ændret, markeret med gul. Forhold, der udgår, er gennemstreget. Der er foretaget ændringer af faktuel-politisk karakter i afsnittene:

  • Et fælles trafikcharter (afspejler GCCs nye vision, GCCs nye arbejdsform med 4 chartere og det øgede politiske fokus på klima og grøn omstilling)
  • Intern mobilitet (afspejler en større fokus på kollektiv trafik og det øgede politiske fokus på klima og grøn omstilling)
  • Grøn mobilitet (afspejler teknologisk udvikling og betydning af aktiv transport, herunder cykling, samt det øgede politiske fokus på klima og grøn omstilling)
  • Københavns Lufthavn (afspejler lufthavnens er gået fra en vækstplan til en masterplan inkl. klimastrategi samt det øgede politiske fokus på klima og grøn omstilling).
  • Forbindelser over Øresund (afspejler den faktuelle udvikling i forhold til forbindelser over Øresund, da delmålet om national udredning (strategisk analyse) af en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg er opfyldt og forventes afsluttet ultimo 2020)
  • Et sammenhængende kollektivt trafiksystem (afspejler teknologisk udvikling og betydning af aktiv transport, herunder cykling, samt det øgede politiske fokus på klima og grøn omstilling)

Greater Copenhagens bestyrelse vil på kommende møde få forelagt det opdaterede trafikcharter i en endelig layoutet version.

Journalnummer

20009820

Bilag

Bilag 1: Opdateret Greater Copenhagen Trafikcharter godkendt af bestyrelsen den 26 februar 2020

5. Meddelelser - BRT

Meddelelser

 

BRT (bus rapid transit) er busser, der har deres eget tracé og kører adskilt fra biltrafikken, der øger pålideligheden. Det er længere busser som øger kapaciteten.

 

I Movias Mobilitetsplan 2021 er der et forslag til et BRT-net i Hovedstaden. De fire buslinjer (150S, 200S, 250S og 400S), der indgår i nettet er alle finansierede af Region Hovedstaden.

 

Vedhæftet er folder fra Movia om BRT. 

 

Mere info om Movias arbejde med BRT kan findes på deres hjemmeside: https://www.moviatrafik.dk/brt-fremtidens-transport-til-byen

 

Journalnummer

20025571

Bilag

Bilag 1: Movia_BRT_pjece_2020

6. Meddelelser - Årsrapport fra Hovedstadens Letbane

Meddelelser

Hovedstadens Letbane I/S udarbejder årligt en årsrapport med bl.a. ledelsesberetningen om økonomi, forretningsmæssige risici, samt status på anlægsprojektet. Bestyrelsen for Hovedstadens Letbane har den 28. februar 2020 godkendt årsrapporten for 2019 , og årsrapporten blev efterfølgende godkendt på interessantskabsmødet d. 26. marts 2020, der blev afholdt digitalt.

 

Årsrapporten forelægges forretningsudvalget den 12. maj og regionsrådet den 19. maj. 

Journalnummer

18009786

7. Meddelelser - Status Hovedstadens Letbane primo 2020

Meddelelser

Hovedstadens Letbane udgiver en gang i kvartalet en status på Hovedstadens Letbane.

 

Anlægsøkonomien for letbanen til og med januar 2020 forløber som forventet. Således er der ikke dokumenteret afvigelser mellem det planlagte- og aktuelle forbrug på letbaneprojektet. De budgetterede anlægsudgifter frem til slut januar er 1.267 mio. kroner. De afholdte udgifter frem til og med december samt estimerede udgifter for januar er 1.267 mio. kroner. De budgetterede driftsrelaterede anlægsudgifter til slut januar er 287 mio. kr. De faktiske udgifter frem til og med december samt estimerede udgifter for januar er 287 mio. kr.

 

Fremdriften på det samlede anlægsprojekt forløber overordnet som planlagt. Der forekommer dog afvigelser på anlægsarbejderne Rødovre, Herlev samt anlægsarbejdet Gladsaxe, da entreprenørens detailprojekt ikke har haft den forventede fremdrift ift. at opnå en myndighedsgodkendelse af projektet. Den manglende fremdrift har givet anledning til lokale forsinkelser af projektet. Selskabet, entreprenør og relevante kommuner arbejder dog på at accelerere fremdriften således, at detailprojektet i sidste ende kan godkendes af kommunerne som myndighed. Selskabet har blandt andet nedsat en task force, der har til formål at belyse og udbedre de forhold, der pt. står i vejen for en myndighedsgodkendelse. I rapporten kan man se en visuel fremstilling af fremdriften i fht. anlægsarbejderne.

 

I statusrapporten gives også en vurdering af risikobilledet. Der er sket en stigning i risikoestimatet. Således er den samlede økonomiske risiko opgjort til ca. 354 mio. kr., svarende til 7,1 pct. af basisoverslaget på 4.965 mio. kr. Stigningen i risikoestimatet skyldes primært, at nye beregninger har vist, at der kan være behov for at etablere yderligere vibrationsdæmpning for at mindske vibrationer i driftsfasen (ikke at forveksle med støjdæmning) på en længere strækning end forudsat.

Journalnummer

18009786

Bilag

Bilag 1: B3 Status Letbane, januar 2020

8. Meddelelser - Ny hvidbog for støj

Meddelelser

”Hvidbog - Trafikstøj kræver handling”.
Region Hovedstaden har medfinansieret en omfattende opdateringen af Hvidbogen for støj. 

Den tidligere hvidbog (med undertitlen ”et overset samfundsproblem”) har vundet stor udbredelse, og blev brugt af mange myndigheder og rådgivere som opslagsværk. Hvidbogen udkom i 2016 og trængte derfor til en opdatering, som reflekterer den nye viden, som er kommet til senere, herunder WHO-rapport og Region Hovedstadens analyse fra 2018, mv. Opdateringen er foretaget af Rambøll, Force Technology og Gate21.

 

I udmøntningen af midlerne på budget 2019 lagde trafikudvalget vægt på opbygning og formidling af viden. Man fandt dette relevant af særligt to årsager, dels er vidensniveauet om støj og de sundhedsmæssige omkostninger generelt meget lavt og dels findes der meget lidt og dårligt tilgængeligt fagligt materiale. Kommuner og borgere mangler således viden om de muligheder, de har for at gøre en positiv indsats. Endelig vil en veltilrettelagt formidlingsindsats kunne understøtte offentlighedens, pressens og lovgiveres interesse for og viden om trafikstøj.

 

Hvidbogen bliver præsenteret på et webinar i anledning af International Noise Awareness Day d. 29. april, og vil blive formidlet til kommuner, Folketingets transportudvalg og andre interessenter.

På dagen blev sitet Roligbolig.dk også præsenteret. Region Hovedstaden har medfinansieret opdateringen af sitet, der henvender til bl.a. borgere, boligforeninger, rådgivere og arkitekter med råd og vejledning om, hvordan man kan begrænse støj i boligen, nær boligen og ved kilden.

 

Regionsrådet satte på budget 2020 midler af til at forsætte indsatsen for bekæmpelse af trafikstøj. Forslag til udmøntning af disse vil blive forlagt trafikudvalget på et møde senere på året.

 

Journalnummer

19003465

Bilag

Bilag 1: HvidbogStoej2020final2_single

9. Meddelelser - Økonomiske konsekvenser for trafikøkonomien grundet Covid-19

Meddelelser

Konsekvenserne for den kollektive trafik som følge af Covid-19 er omfattende. I perioden med fuldstændig nedlukning af samfundet, udgjorde passagertallet i busser og lokaltog kun ca. 15 % af det normale niveau. Movia oplyser nu, at den gradvise genåbning af samfundet så småt kan ses i form af en stigning i benyttelsen af Lokaltog og i mindre omfang i benyttelsen af busserne. I ugerne inden påske blev driften nedjusteret, men da der også er et vigtigt hensyn til at sikre god kapacitet i busser og tog, så passagererne ikke står for tæt, er driften nu igen normal. De mange færre passagerer samt hensynet til øget kapacitet og krav til ekstra rengøring medfører betydelige merudgifter. Det har hidtil været administrationens vurdering, at merudgiften for Region Hovedstaden ligger på ca. 1 mio. kr. om dagen, svarende til 30-32 mio.kr. pr måned.

 

Movia har udarbejdet et estimat for coronapandemiens forventede effekter på Movias økonomi samlet set og for de enkelte ejere. Det tager udgangspunkt i det nuværende passagerniveau og antagelser om et passagertal på ca. 25 % af det budgetterede fra 10. maj stigende til ca. 33 % fra juni og hen over sommeren. Herefter forventes gradvis genopretning med passagertal på 50 % af normalniveauet i august stigende til 55 % i september og gradvist stigende til 85 % i december 2020. Antagelserne er baseret på statsministerens foreløbige udmeldinger om genåbning, hvor bl.a. større arrangementer mv. er lukket ned indtil udgangen af august 2020, og at lukkede landegrænser mv. reducerer antal turister i sommerperioden. På denne baggrund er det vurderingen, at Movias samlede mérudgifter i 2020 vil beløbe sig til ca. 800 mio. kr., primært som følge af lavere passagerindtægter. Region Hovedstadens andel udgør 208 mio. kr. De regionale trafikselskaber forventer samlet set at mérudgiften i 2020 vil udgøre ca. 1,6 mia. kr.

 

De store mérudgifter giver de regionale trafikselskaber store akutte likviditetsudfordringer, og der pågår derfor en dialog mellem trafikselskaberne og Danske Regioner og KL. Det er en mulighed, at der kan indgås en aftale om kompensation med staten, men på nuværende tidspunkt er der ikke en aftale på plads. Movias bestyrelse vil derfor på deres kommende bestyrelsesmøde behandle en sag om en tillægsbevilling fra ejerne. I så fald vil det have betydning for regionens budget allerede i indeværende år.

 

Også på langt sigt må situationen forventes at få negativ betydning for den kollektive trafik. Med de ovenstående forventninger til genopretning af passagertal, vil der fra januar 2021 fortsat være et betydeligt passagertab, som forventeligt først vil rette sig over tid. Movia forventer dermed en negativ påvirkning af økonomien relateret til coronapandemien i både 2021 og 2022. Det er fortsat usikkert i hvilken grad og over hvor lang tid, staten vil kompensere for tabte indtægter og mérudgifter. 

Journalnummer

20029674


Redaktør