Møde i udvalget for forebyggelse og sammenhæng 21. juni 2021

Udvalg Ikon
Udvalg for Forebyggelse og Sammenhæng
Tidspunkt Ikon
Dato: 21-06-2021
Tid: 18:00 - 0:00
Sted

​Regionsgården H2

Dagsorden

Punkter på dagsordenen

  1. Lukket punkt.
  2. Beslutning: Handleplan om overvægt
  3. Beslutning: Proces og metode for omfordeling af tilbageleverede kapaciteter i almen praksis
  4. Beslutning: Status for implementering af praksisplaner og forlængelse af praksisplan for kiropraktik
  5. Orientering: Status på den nationale Life Scienceklynge, Vækstteam hovedstaden og regeringens lifesciencestrategi
  6. Orientering: Status for lægedækningen i almen praksis i Region Hovedstaden
  7. Lukket punkt.
  8. Evt.

Medlemmer

  • Qasam Nazir Ahmad
  • Karsten Skawbo-Jensen
  • Carsten Scheibye
  • Freja Södergran
  • Flemming Pless
  • Jacob Rosenberg
  • Jesper Clausson
  • Torben Kjær
  • Stinus Lindgreen

1. Lukket punkt.

2. Beslutning: Handleplan om overvægt

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng over for forretningsudvalget og regionsrådet:

1. At godkende handleplan på overvægtsområdet

Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:

2. At godkende, at det første fokusområde i handleplanen, som igangsættes, er "Behandling af svær overvægt hos børn og unge"

BAGGRUND

Det blev med budgetaftale 2021 aftalt, at der skal udarbejdes en handleplan på overvægtsområdet. Dette arbejde hører under udvalget for forebyggelse og sammenhæng. Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har drøftet et udkast til handleplan på mødet den 26. maj 2021 og et revideret udkast forelægges hermed til politisk godkendelse.

SAGSFREMSTILLING

Det indgik i regionens budgetaftale for 2020, at regionen skulle tage initiativ til en konkret aftale om en handleplan på tværs af sektorerne om svært overvægtige børn og unge. I budgetaftalen står der:

”Formålet med en sådan aftale skal være at forebygge overvægt, at flere svært overvægtige børn og unge får et relevant tilbud, og at der er en klar samarbejdsmodel for indsatsen, der kan være fælles for alle kommuner i regionen”.

Arbejdet blev på grund af covid-situationen ikke igangsat i starten af 2020, og i regionens budgetaftale for 2021 blev det gentaget, at der er behov for at forebygge og behandle overvægt blandt børn og unge og alle de sundhedsmæssige og sociale udfordringer, der følger deraf.  Desuden blev det besluttet også at sætte fokus på voksne med svær overvægt, og at der derfor er behov for en samlet handleplan, der ser på hvordan, der bedst kan etableres tilbud til svært overvægtige i alle aldersgrupper.

Vækstteam Hovedstaden har også fokus på overvægtsområdet

Vækstteam Hovedstaden har udvalgt overvægtsområdet, som et såkaldt ”Fyrtårnsprojekt”. Det vil sige et offentligt-privat partnerskab, som med støtte fra nationale midler skal forbedre befolkningens sundhedstilstand og på samme tid øge den samlede vækst og velfærd. Vækstteam Hovedstaden har den 31. maj afleveret anbefalinger til regeringen, som bl.a. omfatter en række konkrete projekter om forebyggelse og behandling af overvægt. Såfremt der bevilliges nationale midler til anbefalingerne fra Vækstteam Hovedstaden, kan der på sigt være mulighed for en synergieffekt mellem indsatser under handleplanen og under et muligt fyrtårnsprojekt på overvægtsområdet.

Opgaveudvalg om sundhedsfremme og forebyggelse

Der har i Region Hovedstaden været nedsat et opgaveudvalg om, hvordan regionen i endnu højere grad kan understøtte den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for børn og unge, der lever med overvægt samt deres familier. Hovedlinjerne i udvalgets anbefalinger, som fremlægges for regionsrådet den 22. juni 2021, er i tråd med nærværende handleplan. Desuden vil anbefalingerne bliver inddraget, når fokusområderne i handleplanen bliver konkretiseret.

Forslag til handleplan

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng blev ved mødet den 26. maj 2021 præsenteret for administrationens første oplæg til handleplan, som blev godkendt. Dermed blev det godkendt, at handleplanens hovedfokus er inden for regionens ansvarsområder i forhold til tre overordnede fokusområder:

  • Forebyggelse af overvægt med fokus på børn og unge
  • Behandling af svær overvægt hos børn og unge
  • Behandling af svær overvægt hos voksne

Disse tre overordnede fokusområder udspringer direkte af opdraget til handleplanen i budgetaftalen. De enkelte fokusområder konkretiseres yderligere i takt med den politiske prioritering i udvalget, dialog med væsentlige aktører, herunder kommunerne, og at der kan afsættes økonomiske midler til arbejdet. 

Forslaget til handleplan er vedlagt som bilag 1. Administrationen har kun foretaget mindre ændringer i det udkast, som udvalget for forebyggelse og sammenhæng blev præsenteret for den 26. maj 2021. Det er blandt andet tydeliggjort, at der skal tages initiativ til en samarbejdesaftale med kommunerne om forebyggelse og behandling af overvægt hos børn og unge. Desuden er der indarbejdet kommentarer fra Nordsjællands Hospitals overvægtsambulatorium for børn og unge med svær overvægt. Hertil kommer mindre tilpasninger for at imødekomme anbefalingerne fra opgaveudvalget for sundhedsfremme og forebyggelse.

Videre proces
Efter regionsrådet har godkendt handleplanen, vil udvalget for forebyggelse og sammenhæng blive præsenteret for et forslag til, hvordan der kan arbejdes med det første fokusområde. Det foreslås, at det første fokusområde, som igangsættes er "Behandling af svær overvægt hos børn og unge". Det er administrationens vurdering, at det er inden for dette fokusområde, vi har de bedste forudsætninger for at kunne igangsætte indsatser - med betydning for borgerne - hurtigt, da vi har viden og erfaringer fra Nordsjællands Hospitals overvægtsambulatorium at trække på. Hertil kommer, at fokusområdet rummer indsatser både inden for regionens ansvarsområde og inden for det tværsektorielle samarbejde og formentlig vil være et godt afsæt for et styrket samarbejde med kommunerne på overvægtsområdet. Desuden vil det være muligt at inddrage anbefalinger fra opgaveudvalget om sundhedsfremme og forebyggelse i fokusområdet "Behandling af svær overvægt hos børn og unge".

Såfremt der afsættes midler i budgetforhandlingerne til arbejdet med handleplanen på overvægtsområdet, som udvalget for forebyggelse og sammenhæng har foreslået, vil udvalget desuden blive præsenteret for et forslag til anvendelse af de afsatte midler i det første år. 

KONSEKVENSER

Hvis regionsrådet godkender handleplanen, vil udvalget for forebyggelse arbejde videre med at konkretisere de enkelte fokusområder i planen yderligere i dialog med væsentlige aktører, herunder kommunerne. 

 

ØKONOMI

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng foreslår, at der afsættes midler i budgetforhandlingerne til arbejdet med handleplanen på overvægtsområdet.

KOMMUNIKATION

Der planlægges ikke en selvstændig kommunikationsindsats i forbindelse med godkendelse af handleplanen på overvægtsområdet, da det ikke har direkte betydning for borgerne, før der igangsætte konkrette initiativer. Der kan evt. overvejes en kommunikationsindsats, hvis der i forbindelse med budgetforhandlingerne afsættes midler til initiativer under handleplanen på overvægtsområdet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 21. juni 2021, forretningsudvalget den 10. august og regionsrådet den 17. august 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Jean Hald Jensen

JOURNALNUMMER

20063575

Bilag

Bilag 1: Udkast til Handlingsplan FORSA 21. juni 2021

3. Beslutning: Proces og metode for omfordeling af tilbageleverede kapaciteter i almen praksis

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:

  1. At godkende proces og metode for vurdering af genopslag eller omfordeling af tilbageleverede kapaciteter i almen praksis.
  2. At godkende metode for identificering af ny placering af kapacitet ved omfordeling
  3. At godkende, at administrationen får bemyndigelse til at omfordele kapaciteter ved enighed mellem PLO-H, kommune og region.

BAGGRUND

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng besluttede på mødet d. 25. november 2020 at fastholde kapaciteten i almen praksis på det eksisterende niveau i 2021, da kapaciteten samlet set blev vurderet at være tilstrækkelig til at dække både den nuværende befolkning og regionens befolkningstilvækst i 2021 og 2022.

I forbindelse med denne beslutning, besluttede udvalget på mødet den 13. januar 2021 at igangsætte en proces for potentiel omfordeling af tilbageleverede kapaciteter med henblik på at udnytte den eksisterende kapacitet mest hensigtsmæssigt.

Med denne sag fremlægges administrationens forslag til metode, som skal understøtte regionens vurdering af, om en tilbageleveret kapacitet bør genopslås i samme område, eller om omfordeling i stedet bør overvejes.

I de tilfælde, hvor en kapacitet overvejes omfordelt, foreslås det at inddrage kommuner og almen praksis inden den endelige beslutning. Endelig foreslås en metode, som skal understøtte regionens vurdering af, hvor kapaciteten kan placeres mest hensigtsmæssigt ved eventuel beslutning om omfordeling.

SAGSFREMSTILLING

Regionen kan få tilbageleveret kapaciteter f.eks. som følge af lægers ophør uden overdragelse til anden læge, tilbagelevering af tildelte kapaciteter inden aktivering eller tilbagelevering af ubesatte kapaciteter, som det ikke er lykkedes praksis at ansætte læger i. Hidtil har regionen med udgangspunkt i lægedækningssituationen lokalt vurderet behov for at genopslå tilbageleverede kapaciteter i samme planlægningsområde. 

Lægedækningssituationen er som bekendt forbedret væsentligt over de seneste par år, bl.a. som følge af udvidelse af kapaciteten i 2017-2020 med sammenlagt 50 kapaciteter. Der er derfor nu behov for en mere systematisk metode, der kan styrke grundlaget for at vurdere, i hvilke områder der reelt er behov for genopslag af kapacitet. En mere hensigtsmæssig kapacitetsplanlægning kan bidrage til både mest mulig sundhed for pengene, bæredygtig praksisdrift hos eksisterende læger, samt et mere attraktivt arbejdsliv i almen praksis, hvor der tages højde for lægernes ønsker til antal patienter i praksis. Administrationen er bekendt med flere tilfælde inden for det seneste år, hvor nyetablerede lægepraksis oplever udfordringer med langsom patienttilgang. Udover at være problematisk for de enkelte nyetablerede læger, kan det på sigt have en negativ signaleffekt i forhold til fremtidig rekruttering til nye kapaciteter i områderne.

Administrationen har udarbejdet de nedenfor skitserede metoder under inddragelse af input fra PLO-H, Det fælleskommunale sundhedssekretariat (KKR) samt Københavns Kommune. Deres ønsker og input i forhold til regionens forslag er så vidt muligt imødekommet, men særligt PLO-H ønsker at tydeliggøre, at omfordeling ikke er et princip, som de kan støtte op om. Praksisplanudvalget og Praksisplanudvalgets Administrative Styregruppe har fået metoderne til orientering, men det har ikke været lagt op som en fælles sag mellem parterne. Parternes bemærkninger til metoderne fremgår i det nedenstående.

Indledende screening for behov for genopslag eller omfordeling af kapacitet i et givent område

Administrationen foreslår, at den indledende proces vedrørende genopslag eller omfordeling af tilbageleverede kapaciteter tilrettelægges som følger:

Når en kapacitet leveres tilbage til regionen foretages en indledende screening af, om et område kandiderer til omfordeling på baggrund af fem kriterier. De fem kriterier er udvalgt, fordi de vurderes at have betydning for, om et område kandiderer til at være ”mættet for kapacitet” og dermed omfordeling. Kriterierne er:

  • andelen af åbne praksis over de seneste 3 måneder sammenholdt med hvor mange potentielt ledige patientpladser, der er i praksis i området
  • om der i gennemsnit aktuelt er færre sikrede pr. kapacitet end det tal, som praksis i gennemsnit har udtrykt ønske om at have (jf. åbnegrænsen)
  • forventet nettotilførsel af kapaciteter i området
  • den procentvise befolkningsudvikling over de seneste fem år
  • en konsekvensberegning af, hvad der sker med det gennemsnitlige antal sikrede, hvis den tilbageleverede kapacitet ikke genopslås i samme område.

Kriterier og pointsystem er nærmere beskrevet i bilag 1. Hvis et område får mindre end to point samlet set, kan eventuelt tilbageleverede kapaciteter genopslås i samme område uden nærmere analyse. I så fald indledes som vanligt dialog med PLO lokalt og med den pågældende kommune om timing af - og input til – opslag af kapaciteten.

Metoden giver således anledning til, at regionen kan træffe hurtig beslutning om og effektuere genopslag af kapacitet i situationer, hvor kapaciteten ud fra nøgledata om lægedækningen bør genopslås i samme område. 

Med udgangspunkt i data pr. 17. maj kan som eksempel bemærkes, at eventuelt tilbageleverede kapaciteter vil blive genopslået i følgende områder uden nærmere analyse: Frederiksberg, Nørrebro, Amager, Valby, Vesterbro, Indre By, Vanløse, Dragør, Ishøj, Glostrup, Høje-Taastrup, Gentofte, Herlev, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Allerød.

Hvis et område i den indledende screening derimod får to point eller flere, kandiderer området til omfordeling. Der vil for disse områder foretages en nærmere regional analyse af lægedækningssituationen med henblik på vurdering af, om den tilbageleverede kapacitet bør omfordeles til et andet område. 

Proces for inddragelse af PLO-H og kommuner inden evt. beslutning om omfordeling

Den nærmere regionale analyse af lægedækningssituationen vil, udover en nærmere kvalificering af data i screeningsmodellen, kunne inddrage en række øvrige faktorer vedr. lægedækningen i området, herunder:

  • Lægedækningssituationen lokalt i forhold til omkringliggende planlægningsområder.
  • Lægedækningstruede områder.
  • Henvendelser fra nyetablerede læger om manglende patientunderlag.
  • Eventuelle faktorer, der kan påvirke fremtidig lægedækning negativt: Lægernes planer for ophør inden for en ét-årig periode sammenholdt med tilbageleverede kapaciteter på grund af manglende salg. 
  • Særlige karakteristika forbundet med patientpopulationen, som påvirker kapacitetsbehovet i området

Såfremt administrationen efter indledende screening og nærmere regional analyse fortsat vurderer, at kapaciteten ikke bør genopslås i samme planlægningsområde, foreslås det, at der foretages en administrativ høring af PLO-H og den pågældende kommune. Dette med henblik på eventuelle bemærkninger til administrationens vurdering. På baggrund af de indkomne høringssvar vil administrationen revurdere sagen.

Hvis administrationen fortsat efter høringen vurderer, at kapaciteten bør omfordeles, og der er enighed herom med PLO-H og kommunen, udpeger administrationen det område, hvor kapaciteten bør placeres (jf. afsnit længere nede). Det foreslås i denne forbindelse, at administrationen i disse situationer får mandat til at opslå kapaciteten hurtigst muligt i det nye område.

Hvis der derimod ikke opnås enighed med PLO-H eller kommunen, forelægger administrationen forslaget for udvalget for forebyggelse og sammenhæng til beslutning, inklusive de indkomne høringsbemærkninger, samt vurdering af, i hvilket andet område kapaciteten bør placeres. Afhængig af udvalgets beslutning, vil kapaciteten hurtigst muligt blive opslået i enten det oprindelige eller nye område.

En visuel fremstilling af processen fremgår af bilag 2.

Kriterier til identificering af ny placering af kapaciteter ved omfordeling

Såfremt en tilbageleveret kapacitet besluttes egnet til omfordeling, skal der tages stilling til, hvor kapaciteten gør bedst gavn, for derved at udnytte den eksisterende kapacitet bedst muligt.

Vurderingen foreslås at tage udgangspunkt i fire objektive kriterier om lægedækningssituationen i de enkelte områder:

  • andelen af lukkede praksis over de seneste tre måneder
  • forventet nettotilvækst af kapaciteter
  • forventet kapacitetsbehov i 2022-2023 som følge af befolkningsudviklingen
  • en konsekvensberegning af, hvad der sker med det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet, hvis der tilføres en ekstra kapacitet til området

En nærmere beskrivelse af kriterierne og dets pointudløsning fremgår af bilag 3.

De områder, der på et givent tidspunkt samlet set får flest point, vil være først i rækken til at få tildelt eventuelle tilbageleverede kapaciteter, som skal omfordeles. Såfremt flere områder får samme samlede pointscore, foretages en helhedsvurdering af områderne med udgangspunkt i bl.a. andelen af praksis med lukket for tilgang samt kapaciteter på vej.

Med udgangspunkt i data pr. 17. maj kan som eksempel bemærkes, at følgende to områder vil stå først i rækken til at modtage eventuelle tilbageleverede kapaciteter, som skal omfordeles:  Amager (5 point) og Vesterbro (3 point).

Bemærkninger fra kommuner og PLO-H vedr. proces og metoder for evt. omfordeling: 

PLO-H har undervejs i arbejdet og på Praksisplanudvalgets Administrative Styregruppes møde den 12. maj 2021 bemærket, at de ikke bakker op om de fremlagte modeller for omfordeling og uddeling af tilbageleverede kapaciteter. Der bør i stedet ske en forøgelse af kapaciteten, såfremt der er behov for lægekapaciteter i dele af regionen. Dette skyldes at omprioritering først bør ske i en situation med en reel tilstrækkelig kapacitet, som PLO-H ikke vurderer at være tilfældet på nuværende tidspunkt. PLO-H har særligt fokus på, at mange læger oplever en øget arbejdsbelastning. Herudover mener PLO, at vurderinger om tilbagetrækning af kapacitet, herudover skal vurderes ud fra andre parametre end modellens rent kvantitative opgørelser, da lokale forhold spiller en væsentlig rolle for antallet af kapaciteter herunder eksempelvis sygdomsbillede, demografi samt geografi.

Det fælleskommunale sundhedssekretariat og Københavns Kommune har undervejs i arbejdet foreslået, at der inddrages en bredere høringskreds end alene den direkte berørte kommune, som potentielt skal afgive en kapacitet. Fx kommuner i klynger eller i samme planområde. Der har ikke været bemærkninger til administrationens forslag om kriterier for ny placering af kapaciteter ved omfordeling.

Aktuelle tilbageleverede kapaciteter

Der er aktuelt tilbageleveret kapaciteter i følgende områder: Gribskov, Brøndby, Brønshøj-Husum, Vallensbæk, som afventer beslutning om eventuelt genopslag eller omfordeling, fordi områderne, jf. den indledende screening, vurderes at kandidere til omfordeling.

KONSEKVENSER

Hvis udvalget tiltræder sagens indstillinger, vil administrationen fremadrettet anvende de beskrevne metoder og processer til vurdering af, om tilbageleverede kapaciteter kan omfordeles, og hvor de i så fald vil gøre mest gavn.

Således kan der som følge af tiltrædelse af indstillingerne i denne sag blive indledt høringer i PLO-lokalt og de pågældende kommuner med henblik på mulig omfordeling af kapaciteterne i Vallensbæk, Brøndby, Brønshøj-Husum og Gribskov, såfremt den regionale analyse viser behov herfor.

Såfremt der ikke opnås enighed med PLO-H og kommunen om omfordeling, vil de konkrete sager blive forelagt udvalget for forebyggelse og sammenhæng til beslutning på det førstkommende møde.

RISIKOVURDERING

PLO-H bakker principielt ikke op om omfordeling. Samtidig er der risiko for at enkeltstående kommuner ikke vil bakke op om omfordeling, der flytter kapacitet til andre kommuner. Dette medfører en risiko for, at der sjældent kan opnås enighed, og dermed kan Udvalget for forebyggelse og sammenhæng potentielt få forelagt sager i samtlige tilfælde, hvor administrationen anbefaler omfordeling.

Det er en væsentlig pointe, at omfordeling ikke træder i stedet for en samlet forøgelse af kapaciteten i almen praksis, men har til hensigt at tilsikre en bedre udnyttelse af den kapacitet, der på et givent tidspunkt er tilstede. Med den foreslåede proces etableres et beslutningsgrundlag, som kan anvendes til at træffe mere gennemsigtige og smidige beslutninger. Der vil i alle tilfælde være brug for en konkret vurdering og særlig opmærksomhed på udviklingen i det område, der måtte afgive en kapacitet. Dette er forsøgt taget højde for i den foreslåede proces, hvor der dels inddrages øvrige faktorer om lægedækningen i den nærmere regionale analyse, og hvor der også indledes høring af de relevante parter med henblik på at få deres bemærkninger/input til sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges for udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 21. juni 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Nanna Skovgaard

JOURNALNUMMER

21015003

Bilag

Bilag 1: Bilag 1. Indledende screening for behov for genopslag eller omfordeling af tilbageleveret kapacitet

Bilag 2: Bilag 2. Flowchart over proces vedr. genopslag og omfordeling af tilbageleverede kapaciteter

Bilag 3: Bilag 3. Kriterier til identificering af ny placering af kapaciteter ved omfordeling

4. Beslutning: Status for implementering af praksisplaner og forlængelse af praksisplan for kiropraktik

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:

  1. At tage orienteringen om status for implementering af praksisplaner i 2020 til efterretning.
  2. At godkende, at praksisplanen for kiropraktik 2017-2020 forlænges indtil der foreligger ny plan senest med udgangen af 2022.

BAGGRUND

Som led i den samlede regionale sundhedsplanlægning udarbejdes der praksisplaner for alle behandlergrupper i praksissektoren på nær tandlæger. Udvalget for forebyggelse og sammenhæng har i henhold til delegationsbeslutning på møde i regionsrådet d. 8. april 2014 ansvaret for afrapportering på implementering af praksisplaner. Delegationsbeslutningen er bekræftet på møde i regionsrådet d. 12. marts 2019. På den baggrund forelægges udvalget hermed status for implementering af praksisplaner i 2020 til orientering og samtidig indstilles til udvalget at godkende en forlængelse af praksisplan for kiropraktik. 

Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 er godkendt i regionsrådet og den kommende praksisplan for kiropraktik vil ligeledes skulle godkendes i regionsrådet.

SAGSFREMSTILLING

I henhold til sundhedsloven og gældende overenskomster for praksissektoren indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og den faglige organisation på området, skal der udarbejdes regionale praksisplaner for alle behandlergrupper i praksissektoren. Praksisplanerne skal bidrage til at sikre, at praksissektoren udvikles i overensstemmelse med den øvrige regionale sundhedsplanlægning.

Praksisplanerne udarbejdes som hovedregel én gang pr. valgperiode og sætter retning og mål for tilrettelæggelsen af kapacitet, herunder lægedækning og tilgængelighed, samt samarbejde og kvalitetsudvikling af behandling for det pågældende praksisområde. Der udarbejdes praksisplaner for almen praksis, speciallægepraksis, fysioterapipraksis, kiropraktorpraksis, psykologpraksis og fodterapipraksis. Der udarbejdes ikke praksisplaner på tandlægeområdet, da der i de gældende overenskomster på området ikke er bestemmelser vedrørende praksisplanlægning.

Regionen er ansvarlig for at udarbejde praksisplanerne i samarbejde med de enkelte behandlergrupper i regi af de regionale samarbejdsudvalg. På fysioterapiområdet deles dette ansvar med kommunerne i regionen, grundet delt myndighedsansvar. For almen praksis er det Praksisplanudvalget bestående af repræsentanter for praktiserende læger, regionen og kommunerne, der er ansvarlig for udarbejdelsen af praksisplanen. Der er nedsat administrative implementeringsgrupper for alle praksisområder med henblik på at sikre implementeringen af målsætninger og anbefalinger i praksisplanen. Status for implementering af praksisplaner for 2020 er forelagt Praksisplanudvalget og samarbejdsudvalgene i løbet af 1. halvår af 2021.

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng forelægges hermed en samlet årlig status for implementering af planer for praksissektoren for 2020. Udvalget kan få tilsendt status for de enkelte praksisområder på forespørgsel. I det følgende fremhæves udvalgte implementeringsindsatser, der har haft betydning for udviklingen af praksissektoren i regionen i 2020.

Nye praksisplaner

Den nye praksisplan for Almen praksis er på nuværende tidspunkt sendt i høring og forventes at træde i kraft ultimo 2021. Udkast til ny praksisplan for fysioterapi er under udarbejdelse, og forventes forelagt udvalget i september 2021, med henblik på høring og endelig godkendelse medio 2022. På speciallægeområdet er påbegyndt arbejdet med en ny praksisplan, som skal gælde fra 2023.

De nugældende praksisplaner for almen praksis og fysioterapi er tidligere besluttet forlænget til hhv. 2021 og medio 2022. For at sikre en hensigtsmæssig spredning af arbejdet med udarbejdelsen af nye praksisplaner, er praksisplan for fodterapi forlænget, og der skal foreligge ny plan senest med udgangen af 2022.

Af samme årsag indstiller Samarbejdsudvalget for kiropraktik at udvalget for forebyggelse og sammenhæng godkender en forlængelse af Praksisplan for kiropraktik 2017-2020 til senest udgangen af 2022.

Endvidere forventes det, at Samarbejdsudvalget for psykologhjælp på et kommende møde vil indstille til udvalget for forebyggelse og sammenhæng, at praksisplan for psykologhjælp 2018-2021 forlænges til senest udgangen af 2023. 

 

Betydningen af Covid-19 for implementering af praksisplanerne i 2020

Arbejdet med implementering af praksisplanerne i 2020 har som mange andre aktiviteter været kraftigt præget af Covid-19 epidemien. Ud over at Covid-19 epidemien har krævet en særlig indsats for at sikre samarbejdet mellem relevante parter, har det også ført til, at flere projekter og arrangementer relateret til implementeringen af praksisplanerne er blevet udskudt.

På fysioterapiområdet har Covid-19 ført til at opstarten af pilotprojekt om direkte adgang til fysioterapi måtte udskydes. Projektet er efterfølgende startet op pr. 1. november 2020 og løber frem til 31. oktober 2021. Desuden måtte den planlagte årlige praksisdag for fysioterapeuter i Region Hovedstaden i marts aflyses og afholdes i stedet i efteråret 2021.

På fodterapiområdet har det som følge af Covid-19 ikke har været muligt at afholde den årlige temadag for fodterapi eller den planlagte tværgående temadag for de forskellige ydergrupper i praksissektoren. Arbejdet med etablering af erfagrupper har desuden været forhindret store dele af året og endelig har det ikke været muligt at gennemføre den planlagte forundersøgelse i forbindelse med et pilotprojekt om fodvortebehandling i fodterapipraksis.

Som følge af de skiftende forsamlingsforbud og generelle restriktioner i forbindelse med Covid-19 har projekt om gruppebehandling i psykologpraksis været udfordret. Der er i efteråret startet supervisionsgrupper for de deltagende psykologer og der har generelt været arbejdet med at fastholde engagementet for projektet. Desuden har det ikke været muligt at afholde nogle af de planlagte efteruddannelsesaktiviteter vedrørende samarbejdet med kommunale medarbejdere og samarbejdet med almen praksis og praktiserende psykiatere.

 

Kapacitet og tilgængelighed

Der er på tværs af praksisplanerne i Region Hovedstaden fokus på at sikre tilstrækkelig kapacitet og en hensigtsmæssig geografisk fordeling af denne, så alle borgere har god og lige adgang til sundhedstilbuddene i praksissektoren uanset hvor i regionen, de bor. Derudover er der fokus på at sikre god tilgængelighed til behandling. Det gælder både den telefoniske og elektroniske tilgængelighed til praksisklinikkerne, så borgere oplever, at de hurtigt kan komme i kontakt med deres behandler. Men det gælder også den fysiske tilgængelighed, så personer med funktionsnedsættelse har adgang til samme ydelser og har samme muligheder for valg af behandler som personer uden funktionsnedsættelse.

I Praksisplanudvalget på almen praksis området har der i 2020 været særligt fokus på at sikre lægedækningen i regionen. Det er blandt andet gjort gennem et vedvarende arbejde med styrkelse af kapacitetsplanlægningen, samt rekruttering og fastholdelse. I forbindelse med rekruttering og fastholdelse er der især fokuseret på at hjælpe nye læger i gang med arbejdet i almen praksis.

På speciallægeområdet er der gjort en særlig indsats for at forbedre informationen til patienterne på praksisdeklarationen om fysisk såvel som telefonisk og elektronisk tilgængelighed til speciallægepraksis. Administrationen har blandt andet foretaget en stikprøve vedrørende indholdet i praksisdeklarationerne indenfor dermatologien. Stikprøven viste, at der i mange tilfælde mangler påkrævede oplysninger. Foreningen af Praktiserende Speciallæger har på baggrund heraf udsendt information til de praktiserende speciallæger med henblik på at sikre, at praksisdeklarationerne opfylder overenskomstens krav. Samtidig har regionen med henblik på at understøtte brugen af videokonsultation tilbudt videoudstyr og installation til de praktiserende speciallæger indenfor psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri og dermato-venerologi.

Regionen fortsatte i 2020 arbejdet med at opnå større tilslutning til tilgængelighedsmærkningen God Adgang, da det i udvalget for forebyggelse og sammenhæng er besluttet af videreføre samarbejdet med God Adgang i perioden 2020-2025. Der annonceres jævnligt for tilbuddet om medlemskab af God Adgang, via sociale medier, nyhedsbreve, ved arrangementer mv.

På fodterapiområdet har regionen i 2020 arbejdet med at sikre en tilstrækkelig behandlingskapacitet og antal fodterapeuter med ydernummer. Der er i den forbindelse indført en forsøgsordning om ny beregningsmetode af højestegrænser ved ansættelse af behandlende medhjælpere. Forsøgsordningen har til formål at sikre nogle bedre økonomiske rammer for at kunne arbejde under overenskomsten med en ansat uden egen kapacitet og sikrer desuden, at der ikke påføres ydere unødigt lave omsætningslofter. Ligeledes er der indført mulighed for, at behandlende medhjælpere kan praktisere fra flere adresser, hvilket har til formål at fodterapeuterne får lettere ved at få flere kapaciteter i de eksisterende praksis. Desuden er der annonceret for ledige kapaciteter gennem Danske Fodterapeuters kommunikationskanaler og praksiskonsulenternes nyhedsbrev.
Endelig er der arbejdet særskilt på at sikre kapacitet til Bornholm.

I 2020 er der 34 psykologer, der har opsagt deres ydernummer og der er blevet arbejdet med at genplacere disse. Der er pr. 1. Juni 2021 i alt 249 psykologpraksis i Region Hovedstaden, hvorfor de 34 opsigelser må betegnes som en stor udskiftning. Den store udskiftning bevirker, at der i vid udstrækning er opnået en ligelig geografisk fordeling af kapaciteterne, fordi der har været mulighed for at tage hensyn til dette i opslaget af kapaciteterne. Endvidere har implementeringsgruppen på psykologområdet i 2020 udarbejdet to vejledninger for henholdsvis flytning og ansøgning om ledig kapacitet, der beskriver retningslinjerne kort og i et letforståeligt sprog.

På flere praksisområder er der i 2020 gjort en indsats for, at registreringen af ventetider på sundhed.dk forbedres, så borgere har bedre mulighed for at vælge en tilgængelig behandler ud fra blandt andet retvisende oplysninger om ventetid til behandling.

 

Sammenhæng

Der er med praksisplanerne fokus på at understøtte, at sundhedstilbuddene i praksissektoren udvikles som en integreret del af det samlede sundhedsvæsen, der bidrager til at sikre sammenhængende patientforløb. Styrkelse af det tværsektorielle samarbejde mellem hospitaler, kommuner og praksissektor er derfor omdrejningspunkt i flere af indsatserne i praksisplanerne. 

I 2020 er der startet en indsats vedrørende forbedring af henvisningspraksis fra almen praksis til fodterapipraksis. Praksiskonsulenterne har foretaget en audit af henvisninger, som skal danne grundlag for en ny henvisningsvejledning. Derudover er der arbejdet med kendskab til fodterapeuters arbejde og patientmålgruppe blandt kommunale medarbejdere på plejecentre og i hjemmeplejen.

På speciallægeområdet er der gennemført en audit af epikriser fra praktiserende psykiatere for at undersøge, om almen praksis får tilsendt fyldestgørende behandlingsplaner i epikriser vedr. patienter, som skal fortsætte i almen praksis med henblik på vedligeholdelsesbehandling. På baggrund af denne audit er kravene til epikriserne præciseret overfor psykiaterne.

 

Kvalitetsudvikling

Der er på tværs af praksisplanerne fokus på at sikre kvaliteten af behandlingen i praksissektoren, og at der arbejdes med læring og forbedring. Derudover er fokus på styrket patientsikkerhed og på udvikling og kvalitetsforbedringer på baggrund af tilbagemeldinger fra patienter.

På tværs af praksisområderne arbejdes der således fortsat i regi af regionens patientsikkerhedsorganisation, på at skabe læring gennem arbejdet med utilsigtede hændelser og fejl, der aktivt bliver afværget før gennemført handling eller ikke får konsekvenser på grund af andre omstændigheder (nær-hændelser).

Praksiskonsulenterne på kiropraktikområdet har i 2020 haft fokus på at understøtte de lokale erfagrupper. Desuden er der på kiropraktikområdet blevet arbejdet med indsatser for implementering af pakkeforløbsydelser, som blev indført med overenskomsten i 2017, og udviklingen i kiropraktorernes brug af disse ydelser følges fortsat nøje.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes vil praksisplanen for kiropraktik blive forlænget til og med senest udgangen af 2022.

Praksisplanudvalget og samarbejdsudvalgene følger løbende implementeringen af praksisplanerne i praksissektoren og udvalget for forebyggelse og sammenhæng vil blive orienteret, såfremt der inden næste afrapportering skulle opstå større uforudsete problemer med implementeringen af praksisplaner.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 21. juni 2021. Der orienteres om udvalgets beslutning i en formandsmeddelelse til forretningsudvalget den 10.august 2021.

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng vil blive forelagt en årlig status for implementering af praksisplaner til orientering igen på møde i 1. halvår 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Nanna Skovgaard

JOURNALNUMMER

21033150

5. Orientering: Status på den nationale Life Scienceklynge, Vækstteam hovedstaden og regeringens lifesciencestrategi

INDSTILLING

Administrationen indstiller over for udvalget for forebyggelse og sammenhæng samt udvalget for forskning, innovation og uddannelse:

  1. At tage orientering om status for Den nationale Life Scienceklynge; Vækstteam Hovedstaden samt præsentation af regeringens forslag til life science strategi til efterretning

BAGGRUND

Der er et stort fokus på at fastholde og øge Danmarks og ikke mindst Region Hovedstadens styrkeposition inden for life science. Der er derfor igangsat forskellige initiativer, der skal øge vækst og beskæftigelse inden for life science, med det fokus at bidrage til at løse sundhedsvæsenets udfordringer til gavn for borgere og patienter i hele landet. Sagen fokuserer på arbejdet i den nye life science klynge og i Vækstteam Hovedstaden og præsenterer kort regeringens forslag til en national life science strategi. Udvalget vil blive holdt orienteret og inviteret til at give input efterhånden som de forskellige indsatser formes i løbet af det næste år.

SAGSFREMSTILLING

Status for national klynge for life science
Pr. 1. januar 2021 etablerede regioner, universiteter, private virksomheder og brancheorganisationer en national klyngeorganisation for life science og velfærdsteknologi (Danish Life Science Cluster, DLSC) efter godkendelse af Uddannelses og Forskningsministeriet. Klyngeorganisationen skal bygge bro mellem private virksomheder, universiteter og sundhedsvæsenets aktører. Organisationen skal bidrage til, at ny viden hurtigere omsættes til nye produkter og sundhedsteknologiske løsninger, til gavn for samfundet og for den behandling, der tilbydes patienter i sundhedsvæsenet. Det er en ambition, at den nye nationale klynge skal kunne konkurrere med de bedste klynger i verden inden for life science og velfærdsteknologi som eksempelvis MassBio i Boston. Det gælder hele økosystemet på tværs af farma, biotek, medico, sundheds-it og velfærdsteknologi.

DLSC understøttes med 21 mio. kr. fra Uddannelses- og Forskningsministeriet i perioden 2021-24, og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afsætter 13 mio. kr. til klyngen i årene 2021-22. DLSC ledes af en bestyrelse på 16 personer fra universiteter, kommuner, virksomheder, mv. Regionerne varetager posten som 1. næstformand, hvor regionsrådsformand Anders Kühnau, Region Midtjylland er valgt i første periode. 

Den regionale rolle

Regionerne medfinansierer aktiviteter for ca. 10 mio. kr. årligt (Region Hovedstadens andel er 3 mio. kr. årligt). Regionerne har lagt vægt på, at samarbejdet i klyngen har fokus på at løfte regionernes kerneopgave på sundhedsområdet, bl.a. ved at bidrage til at skabe et bedre og mere sammenhængende sundhedsvæsen samt løfte de store sundhedsmæssige udfordringer. Udfordringerne er bl.a. flere ældre, flere patienter med kroniske lidelser, behandling i eget hjem, ønsker til personlig, skræddersyet behandling, borgernes selvhjulpenhed/ empowerment, mindske ulighed i sundhed mv.
Initiativerne vil igangsættes under overskrifterne: 

  • Sundhedsdata og digitalisering, herunder kunstig intelligens
  • Personlig behandling og personlig medicin
  • Bedre sammenhæng for patienterne på tværs af sektorer
  • Understøtte borgernes evne til at mestre egen sygdom (og holde sig sunde så længe som muligt) 
  • Agilitet i forhold til udvikling af løsninger på nye udfordringer på sundhedsområdet
  • Understøtte grøn omstilling af sundhedssektoren

DLSC vil få hovedsæde i København og have regionale afdelinger (omtalt som 'Hubs') i henholdsvis Aalborg, Aarhus, Odense, Region Sjællland (lokation endnu ikke afgjort) og København tæt på videninstitutionerne, virksomhederne og resten af det danske økosystem. I Hovedstaden indgår bl.a. KU, DTU og Region Hovedstaden i den regionale afdeling.

Der indgås partnerskabsaftaler mellem hver af de fem regioner og DLSC, der både dækker tværgående satsninger og fokusområder og understøtter særlige regionale hensyn. Region Hovedstaden vil i denne første fase have fokus på aktiviteter, der understøtter det nære og sammenhængende sundhedsvæsen samt brug af kunstig intelligens. 

I 2021 skal udarbejdes strategi og handleplan for kommende år.

Status for Vækstteam Hovedstaden og forslag om erhvervsfyrtårne
Syv regionale vækstteams er nedsat af regeringen til at komme med anbefalinger til, hvordan regeringen bedst investerer i lokale erhvervsfyrtårne, så Danmark kommer godt igennem COVID-19. Der er afsat 500 millioner kr. som skal følge op på arbejdet via midler fra det såkaldte REACT-EU-program. Vækstteams overleverer anbefalinger til regeringen ved udgangen af maj i 2021. 

Vækstteam Hovedstaden skal komme med anbefalinger til hvordan, der bedst kan investeres i lokale erhvervsstyrker og potentialer, så de kan udvikle sig til ét eller to lokale erhvervsfyrtårne og styrke vækst og beskæftigelse i en hel landsdel. Det er ambitionen, at der tiltrækkes private investeringer til hvert erhvervsfyrtårn. I Region Hovedstaden har været et foruddefineret ønske om et særligt fokus på Life-science som styrkeposition. Endvidere har teamet tilkendegivet, at oplevelses- og turisme også skal fremhæves som et fyrtårn.

Lars Fruergaard Jørgensen Administrerende direktør for Novo Nordisk er leder af vækstteamet, hvor borgmestre, virksomheder, DTU og erhvervshuset indgår. Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen blev inviteret ind til teamets to sidste møder og har givet input til vækstteamets anbefalinger.

Væksteamet har afholdt en række interessentdialoger og har på den baggrund udarbejdet en række anbefalinger. Anbefalingerne til større og mindre initiativer overleveres til regeringen herefter. Vækstteamet har valgt at adressere udfordringer med kroniske sygdomme på baggrund af deres høje forekomst samt mulige potentiale for yderligere sundheds- og erhvervsrettede indsatser. Teamet har konkret valgt udfordringen med svær overvægt, bl.a. fordi det er den største risikofaktor for udvikling af flere kroniske sygdomme (multisygdomme).

Teamet er kommet med 15 anbefalinger inden for overskrifterne:

  • Forebyggelse
  • Opsporing
  • Behandling

Dertil også tværgående og supporterende søjler for "data og dokumentation" og "kommercialisering og markedsføring" af løsninger. Alle søjler er afgørende i forhold til at lykkedes med at reducere vækst og ulighed i svær overvægt og kronisk sygdom. https://em.dk/media/14205/samlet-afrapportering-fra-regionale-vaekstteams-til-offentliggoerelse.pdf samt bilag 1 for Vækstteamets endelige afrapportering samt faktaark.

Den regionale rolle
Region Hovedstaden ønsker at bidrage til at holde borgere sunde og opnå en øget livskvalitet. Nogle af de 15 anbefalinger er rettet mod kommuner og erhvervsliv, hvor regionen ikke er tiltænkt en større rolle, i andre anbefalinger, hvor hospitalerne er part eller hvor almen praksis er tiltænkt en opgave, skal regionen indgå aktivt som udfører, aftalepart og garant for, at aktiviteter tilrettelægges med klart blik for, at de skal skabe værdi for patienten. Regionen vi arbejde for, at der er sammenhæng i de 15 indsatser, både når det gælder resultater og tilgang til feltet. Regionen har som præmis, at overvægt ikke er en diagnose i sig selv. men er medvirkende til at borgere udvikler kroniske sygdomme. Det gælder samtidig, at vækstteams anbefalinger, som retter sig mod individ-orienterede indsatser, skal ses i sammenhæng med bredere, strukturelle tiltag som understøtter sundhed i hverdagen, fx at børn har gode rammer for at kunne lege og bevæge sig. Endvidere, at der brug for at opnå mere viden og om effekten af de forskellige initiativer, der findes i kommunalt og regionalt regi, og som planlægges med dette fyrtårn. Almen praksis sender fx ikke patienter til tilbud, hvor der ikke er dokumenterede indikatorer på virkning. Derfor skal evidensgrundlaget være på plads. Regionen er på vej med en handlingsplan for svær overvægt, og denne vil være retningsgivende for regionens indsatser fremover, også med afsæt i værdibaseret sundhed. Regionen er eksplicit nævnt i 2 anbefalinger:

  • Etablering af en Regional klinik for multidisciplinært behandlingstilbud til særligt sårbare personer med svær overvægt og etablerede komorbiditeter og evt. spiseforstyrrelser. Novo Nordisk Fonden er nævnt som partner i projektet og der henvises til en model som for Steno Diabetes Center. 
  • Tidlig identifikation af personer, der er i risiko for at udvikle svær overvægt.

For begge anbefalinger er der behov for yderligere kvalificering af projektets formål, målgruppe, roller og ansvar, inden regionen indgår i sådanne arbejder ligesom der er brug for at præcisere opdraget for de anbefalinger, hvor almen praksis er forudsat at spille en rolle, fordi det vil være regionen der skal indgå aftale med almen praksis om opgaveløsning og være garant for behandlingseffekt mv. I bilag 1 a og 1 b findes en oversigt med alle anbefalingerne samt et fakta ark.

Regeringens forslag til Strategi for Life Science
I april 2021 fremsatte regeringen sit forslag til life science strategi, jf. link Ny strategi skal løfte dansk life science op i verdensklasse og sikre endnu bedre patientbehandling | Sundhedsministeriet (sum.dk) og bilag 2. Visionen er, at Danmark skal have en life scienceindustri i verdensklasse til gavn for patienterne, det danske velfærdssamfund og dansk økonomi. Der er fremsat 38 konkrete initiativer inden for 7 temaer:

  1. Bedre rammer for forskning og udvikling
  2. Bedre brug af sundhedsdata
  3. Danmark som udstillingsvindue
  4. Højt kvalificeret arbejdskraft
  5. Målrettet internationalisering og myndighedssamarbejde
  6. Sund og grøn vækst
  7. Vidensdeling og samarbejde

Oversigt over alle initiativer findes i bilag 3.

Life sciencestrategien er finansieret som en del af eksportpakken fra december 2020, hvor der blev afsat 70 mio. kr. årligt i 2021-23 til udvikling af strategien. Derudover blev der på finansloven for 2021 afsat en reserve på 30,4 mio. kr. i perioden 2022-24 til en national life science-strategi.

Regional rolle og interesse
Region Hovedstaden har en særlig interesse i flere af initiativerne, blandt andet omkring rammerne for klinisk forskning og udvikling samt bedre brug af sundhedsdata. Administrationen indgår allerede i dag i flere indsatser, fx én indgang til sundhedsdata og i Trial Nation, og forventer at blive inviteret til at indgå i flere initiativer og arbejdsgrupper, der etableres i forlængelse af en endelig aftale om en strategi. Konkret afsættes der allerede nu midler til at sikre en mere effektiv sagsbehandling hos de videnskabsetiske komiteer i Region Hovedstaden med henblik på at nedsætte sagsbehandlingstiden. Ligeledes arbejder Region Hovedstaden for bedre brug af data i daglig patientbehandling og i de samlede patientforløb, bl.a. i regi af nationale indsatser som Samlet patientoverblik. Den stærke sammenhæng i bl.a. kronikerindsatser gør Danmark til et godt udstillingsvindue for virksomhederne.

For at imødekomme efterspørgslen på arbejdskraft indenfor life science, har Region Hovedstaden derudover gennem STEM indsatsen (science, technology, ingeneering og mathematics) i år afsat midler til life science forløb på regionens gymnasier. Indsatserne skal styrke de kompetencer, som efterspørges indenfor life science samt motivere eleverne til at søge videregående uddannelser indenfor området.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om Den nationale klynge for life science; Vækstteam Hovedstaden og regeringens strategi for life science til efterretning.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalger for forebyggelse og sammenhæng d. 21 juni 2021 og udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 24 juni 2021. Udvalgene kan ved denne anledning komme med input til de forskellige strategier, handleplaner og indsatser i løbet af det næste år og frem, efterhånden som initiativerne modnes. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mads Monrad Hansen / Anders Lundbergh / Nanna Skovgaard

JOURNALNUMMER

19089333

Bilag

Bilag 1: bilag 1 Vækstteam Hovedstaden - Faktaark maj 2021

Bilag 2: Bilag 2 Strategi for life science 2021

Bilag 3: Bilag 3 Anbefalinger inden for strategiens syv områder

6. Orientering: Status for lægedækningen i almen praksis i Region Hovedstaden

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng

  • At tage orientering om status for lægedækning i Region Hovedstaden til efterretning

BAGGRUND

Med denne sag gives en orientering om lægedækningen i almen praksis i Region Hovedstaden pr. 17. maj 2021.

SAGSFREMSTILLING

Udvikling i antal aktive kapaciteter og gennemsnitligt antal sikret pr. kapacitet 
Lægedækningen i almen praksis er fortsat under positiv udvikling i Region Hovedstaden. Siden marts 2021 er antallet af aktive kapaciteter steget med seks fra 1.096 til 1.103, og det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet er faldet fra 1.696 til 1.687. 

Pr. 7. juni 2021 er 39 pct. af lægepraksis i regionen åbne for tilgang af patienter, svarende til 244 ud af i alt 618 praksis. Hertil kommer de praksis, som har selektivt åbent for tilgang af patienter.

Nedenfor ses udviklingen i antallet af aktive kapaciteter og det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet i perioden 2015 til nu. Af bilag 1 og 2 fremgår desuden en oversigt over andelen af praksis med åbent for tilgang pr. 7. juni 2021 og udviklingen heri siden 2018.

Figur 1. Udvikling i antal aktive kapaciteter i perioden 2015-2021. 

Figur 2. Udvikling i det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet i perioden 2015-2021. 

Kapaciteter i opslag 
Der er pr. 7. juni 2021 fire kapaciteter i opslag:

  • 3 kapaciteter på Bornholm med ansøgningsfrist d. 28. juni 2021. 
  • 1 kapacitet i Rødovre på den faste liste (dvs. ingen ansøgningsfrist).

Siden sidste orientering har der også været opslag af to kapaciteter i Vallensbæk med ansøgningsfrist d. 17. maj 2021. Disse er pt under tildeling.

Der er desuden planlagt opslag i følgende planlægningsområder i løbet af sommeren: Amager (1 kapacitet), Bispebjerg (2 kapaciteter), Nørrebro (1 kapacitet).

Tildelte kapaciteter 
Pr. 7. juni 2021 er der fire kapaciteter, som er tildelt læger, men som endnu ikke er aktiveret. Alle kapaciteterne forventes at blive etableret inden fjerde kvartal af 2021.
Tabel 1. viser en oversigt over de tildelte kapaciteter og etableringsfrister.

Tabel 1. Tildelte kapaciteter og etableringsfrister

PlanlægningsområdeAntal kapaciteterEtableringsfrist
Ballerup11. september 2021
Vesterbro11. september 2021 
Amager 11. september 2021 
Valby 11. september 2021

Kapaciteter som afventer beslutning om genopslag
Udover de ovenfor nævnte inaktive kapaciteter, er der yderligere fire inaktive kapaciteter. Det er tilbageleverede kapaciteter, som administrationen har besluttet ikke at genopslå i det oprindelige område her og nu, og som afventer udvalgets beslutning om proces og metode for evt. omfordeling af tilbageleverede kapaciteter i almen praksis. Der er tale om kapaciteter i følgende områder: Brønshøj-Husum (1 kapacitet), Brøndby (1 kapacitet), Vallensbæk (1 kapacitet) og Gribskov (1 kapacitet). 

Udmøntning af puljekapaciteter 
Udvalget vedtog på mødet d. 13. januar 2021 en ny model for udmøntning af de 10 ekstra puljekapaciteter, som blev besluttet i 2019 for at imødekomme uforudsete lægedækningsudfordringer i specifikke planlægningsområder. 

Siden sidste orientering er der udmøntet en puljekapacitet i Vallensbæk, som følge af, at mere end 85% af praksis har haft lukket for tilgang i mere end seks måneder, og der samtidig på opgørelsestidspunktet ikke er kapaciteter på vej med etableringsfrist indenfor tre måneder, som vil kunne aflaste området. Kapaciteten har været i opslag med ansøgningsfrist d. 17. maj 2021 og forventes at blive tildelt læger snarest.

Efter udmøntning af endnu en puljekapacitet er den samlede kapacitet i Region Hovedstaden nu på 1.118 (tallet dækker både inaktive og aktive kapaciteter). Der er i alt 8 puljekapaciteter tilbage. 

Det er administrationens anbefaling, at puljekriterierne evalueres hen mod efteråret med henblik på at sikre optimalt sammenspil med de øvrige kapacitetsstyringsredskaber, som anvendes på almen praksis området. 

KONSEKVENSER

Udmøntning af puljekapacitet har ikke bevillingstekniske konskvenser, da det ligger inden for de økonomiske og driftsmæssige rammer.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 21. juni 2021.

Udvalget præsenteres for ny status i 3. kvartal 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Nanna Skovgaard

JOURNALNUMMER

[Sagsummer i Workzone]

Bilag

Bilag 1: Åbne-lukkestatus pr. 7. juni 2021

Bilag 2: Udvikling i åbne-lukkestatus 2018-2021

7. Lukket punkt.

8. Evt.

-

Journalnummer

21021166

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng - meddelelser

Punkter på dagsordenen

  1. Meddelelse: Arbejdsplan for Udvalget for forebyggelse og sammenhæng i 2021

Medlemmer

  • Qasam Nazir Ahmad
  • Karsten Skawbo-Jensen
  • Carsten Scheibye
  • Freja Södergran
  • Flemming Pless
  • Jacob Rosenberg
  • Jesper Clausson
  • Torben Kjær
  • Stinus Lindgreen

1. Meddelelse: Arbejdsplan for Udvalget for forebyggelse og sammenhæng i 2021

Meddelelse

Ved udvalgsmødet den 13. januar 2021 blev det besluttet, at planen for udvalgets arbejde i 2021 til hvert møde i 2021 vil blive opdateret og vedlagt i en meddelelse. Den opdaterede arbejdsplan for de kommend møder i udvalget i 2021 er derfor vedlagt denne meddelelse som bilag.

Journalnummer

20075513

Bilag

Bilag 1: Arbejdsplan FORSA 2021


Redaktør