Møde i udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 24. november 2020

Udvalg Ikon
Udvalget for Forskning, Innovation og Uddannelse
Tidspunkt Ikon
Dato: 24-11-2020
Tid: 16:30 - 18:30
Sted

​Regionsgården, Kongensvænge 2, 3400 Hillerød

H3

Dagsorden

Punkter på dagsordenen

  1. Orienteringssag: Status på supplerende kliniske læringsformer for sygeplejestuderende
  2. Drøftelsessag: Afrapportering af uddannelse i tal
  3. Orienteringssag: Nye driftsoverenskomster for forberedende voksen- og ordblindeundervisning
  4. Beslutningssag: Forhåndsgodkendelse af kompetence til fastsættelse af lokale elevfordelingsregler i 2021
  5. Orienteringssag: Én indgang for forsknings- og innovationsstøtte i Sundhedsforskning og Innovation
  6. Beslutningssag: Deltagelse i den nationale klyngeorganisation for life science og velfærdsteknologi
  7. Eventuelt

Medlemmer

  • Christine Dal
  • Per Roswall
  • Stinus Lindgreen
  • Erik R. Gregersen
  • Martin Baden
  • Maria Gudme
  • Lars Gaardhøj
  • Karsten Skawbo-Jensen
  • Annie Hagel

1. Orienteringssag: Status på supplerende kliniske læringsformer for sygeplejestuderende

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for forskning, innovation og uddannelse:

  • at tage orientering om status på afholdelse af supplerende kliniske læringsformer for sygeplejestuderende i efteråret 2020 til efterretning

BAGGRUND

Dimensioneringen af sygeplejerskeuddannelsen i Region Hovedstaden er de seneste år øget væsentligt. Derfor har Udvalget for forskning, innovation og uddannelse på møde i marts og i juni drøftet, hvordan der politisk kan bakkes om den større uddannelsesopgave i de kliniske miljøer ved etablering af supplerende kliniske læringsmiljøer. Således er der også i budget 2021 fokus på den øgede uddannelsesopgave og potentialet i supplerende kliniske undervisningsformer.

 

For at give indblik i ét af de initiativer af supplerende klinisk undervisning, som Region Hovedstaden har taget på området, blev udvalget i foråret inviteret til at deltage i en undervisningsdag, hvor mere end 600 sygeplejestuderende skulle arbejde med 40 forskellige cases i hospitalsmiljøer indrettet på tomme afdelinger på forskellige hospitaler. Undervisningsdagen blev aflyst som følge af COVID-19, men er rykket til november 2020.

 

Sagen understøttes af projektleder Karen Buhr, som indleder sagen med et oplæg.

SAGSFREMSTILLING

I efteråret gennemfører administrationen i tæt samarbejde med regionens hospitaler, alle regionens kommuner og Københavns Professionshøjskole igen supplerende klinisk undervisning for alle 600 førstesemesterstuderende. Det sker i uge 46 og i en COVID-19 tilpasset version. 

 

Forløbet er nøje udvalgt og tilrettelagt med henblik på, at alle førstesemesterstuderende på tværs af praktikområder. I regionen og kommunerne trænes der i kliniske færdigheder og kompetencer, og der relateres til en hverdag med smitterisiko i de forskellige sektorer. Der er således lagt vægt på det dobbelte læringssigte, hvor nye studerende inden for de faglige fokusområder samtidig forberedes på at agere i et sundhedsvæsen under en epidemi. Endelig er dette også en forberedelse til, at de i 2. semester skal ud i længerevarende praktikforløb.

 

Det er på kort tid lykkedes at skabe og tilpasse den supplerende kliniske undervisning, så vi fastholder at kunne aflaste de kliniske undervisningssteder og samtidig tilbyde relevant og målrettet undervisning og give de studerende mulighed for at træne og øve færdigheder.

 

Sagen suppleres med oplæg fra projektlederen Karen Buhr, der vil bidrage med indblik i den supplerende kliniske undervisning og hvad de studerende skal igennem på en uge. Undervisningen er tilrettelagt efter principper om supplerende klinisk undervisning og indarbejder de særlige omstændigheder, som COVID-19 giver. Konkret betyder det, at der er udviklet og indarbejdet nye digitale læringsformer og reduceret væsentligt på det fysiske fremmøde.

 

Administrationen bemærker, at der arbejdes videre med at udvikle de supplerende kliniske læringsformer i tæt samarbejde med hospitaler, kommuner og Københavns Professionshøjskole.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen tages arbejdet med supplerende kliniske læringsformer til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 24. november 2020. Udvalget orienteres ad hoc om aktiviteter relateret til udvikling af supplerende kliniske læringsmiljøer.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Kirstine Damsager/Charlotte Hess

JOURNALNUMMER

20007569

2. Drøftelsessag: Afrapportering af uddannelse i tal

INDSTILLING

Administrationen indstiller overfor udvalget for forskning, innovation og uddannelse:

  1. at drøfte afrapporteringen af uddannelse i tal
  2. at drøfte hovedpunkter fra Per Egedal Iskovs oplæg

BAGGRUND

Udvalget har ved tidligere møder efterspurgt mere databaseret viden om uddannelseslandskabet i Region Hovedstaden.

Denne sag giver et kvantitativt og kvalitativt overblik over uddannelsesområdet anno 2020 i Region Hovedstaden. 

Administrationen har udvalgt nøgletal, som giver et særligt indblik i den aktuelle status på området (bilag 1). Nøgletallene suppleres med uddrag fra en række kvalitative interviews af relevante medarbejdere fra 27 af Region Hovedstadens 29 kommuner (bilag 2), som uddybes af programchef Per Egedal Iskov.

SAGSFREMSTILLING

I Region Hovedstadens udviklingsstrategi 2020 – 2023, beskrives uddannelse som værende nøglen, der kan ruste både den enkelte og samfundet til fremtidens udfordringer og kan bidrage til en mere bæredygtig udvikling. På den måde fastholder Region Hovedstaden, også i fremtiden, sin status, som en grøn og innovativ metropol. For at lykkes med at sikre tilstrækkeligt og kompetent arbejdskraft, samt sikre at alle borgere er gearet til fremtidens arbejdsmarked, har regionsrådet vedtaget følgende ambitioner på uddannelsesområdet:

  • Region Hovedstaden skal medvirke til at flere borgere får naturvidenskabelige, tekniske og digitale kompetencer
  • Region Hovedstaden skal bidrage til flere vælger og gennemfører en faglært uddannelse
  • Region Hovedstaden skal sikre adgang til attraktive uddannelser
  • Region Hovedstaden skal bidrage til gode læringsforløb i sundhedssektoren

Uddannelse i tal

Regionsrådet varetager myndigshedsopgaver og udvikler projekter og initiativer på tværs af ungdomsuddannelsesområdet. For at give et nuanceret billede af uddannelseslandskabet i Region Hovedstaden, har administrationen udvalgt nøgletal fra folkeskole, ungdomsuddannelser og beskæftigelse. Nøgletallene er derfor inddelt i overskrifterne 1) unges forudsætninger; 2) gymnasier; 3) erhvervsuddannelser; 4) arbejdsmarked og videregående uddannelser.

 

Hovedpointerne nedenfor er udvalgt for at skabe overblik over administrationens nøgletal:

 

  • Region Hovedstaden vil i de kommende år opleve en stigning i antallet af borgere i alderen 15-17 år. Dette efterfulgt af et fald. Dog er der store egnsforskelle i den demografiske udvikling af aldersgruppen i regionen. København og omegn vil således opleve en fremgang i aldersgruppen 15-17 år, mens Nordsjælland vil opleve et fald svarende til svarende til 16 % frem mod 2029. Sammenlagt vil Region Hovedstaden i 2029 opleve et fald på 3 % af borgere i aldersgruppen 15-17 år i forhold til 2020. 
  • I 2020 påbegyndte 13,9 % af de unge i Region Hovedstaden en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Dette er betydelig lavere end landsgennemsnittet på 19,9 %. Tallene dækker dog over store kommunale forskelle, hvilket understøttes gennem de gennemførte kommuneinterviews, hvor kommunerne blandt andet påpeger skævheder i den socioøkonomiske sammensætning.
  • Tilgangen til erhvervsuddannelserne har været faldende siden skoleåret 2015/2016. Faldet har været størst for aldersgruppen 18-24 år, hvor tilgangen er faldet med 1.567 elever fra skoleåret 2015/2016 til 2018/2019. Det svarer til et fald på 24 %.
  • 26,8 % af studenterne fra 2016 er 27 måneder efter endt ungdomsuddannelser, ikke i gang med en anden uddannelse. En stor del af studenterne har dermed endnu ikke anvendt deres ungdomsuddannelse mere en 2 år efter de dimitterede.

En mere detaljeret forklaring med grafer og tabeller, kan findes i bilag 1.

 

Kommuneinterviews

Administrationen iværksatte medio 2020 kvalitative interviews med alle regionens 29 kommuner. Aktuelt er der gennemført 27 ud af de i alt 29 interviews (Egedal Kommune og Bornholms Regionskommune mangler).

Formålet med de kvalitative interviews var, at undersøge udfordringer og prioriteringer på uddannelsesområdet i kommunerne, og belyse snitflader og samarbejdspotentialer mellem kommuner og regionen. Alle interviews tog udgangspunkt i indsatsområderne for den Regionale Udviklingsstrategi 2020 – 2023.

På baggrund af interviews og udsagn fra kommunerne har administrationen udarbejdet en rapport, som opsummerer de vigtigste pointer fra de 27 afholdte interviews (bilag 2). Rapporten viser et nuanceret billede af regionens 29 kommuner, hvor uddannelsesområdet generelt er højt prioriteret, men hvor udgangspunktet er meget forskelligt, bl.a. grundet forskelle i socioøkonomiske forhold, demografi og politiske prioriteringer. Undersøgelsen nuancerer således de forskelle der er i uddannelsesstatistikken på kommunalt niveau. Der er bl.a. stor forskel på tilgangen til erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser samlet set, og disse er også styrende for den vejledningsindsats, som kommunerne tilrettelægger.

Samtidigt viser de afholdte interviews også overlap mellem kommunernes arbejde og opgaver og regionens indsatser, særligt indenfor rekruttering til erhvervsskolerne, STEM-indsatser og fremkommelighed til ungdomsuddannelserne. Men også her er indsatserne i de enkelte kommuner meget forskellige, og flere kommuner ytrede derfor ønske om, at regionens rolle kunne være som et samlende organ på uddannelsesområdet.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen tages afrapporteringen af uddannelse i tal til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 24. november 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Diana Arsovic Nielsen / Per Egedal Iskov

JOURNALNUMMER

20065549

Bilag

Bilag 1: Bilag 2 - Kommuninterviews

Bilag 2: Bilag 1 - Uddannelse i tal

3. Orienteringssag: Nye driftsoverenskomster for forberedende voksen- og ordblindeundervisning

INDSTILLING

Administrationen indstiller overfor udvalget for forskning, innovation og uddannelse:

  1. at tage voksenuddannelsescentrenes oplysninger vedrørende nye driftsoverenskomster til efterretning.

    BAGGRUND

    Regionsrådet koordinerer, i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og disses driftsoverenskomstparter, indsatsen for forberedende voksen- og ordblindeundervisning med formålet; at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle i målgruppen (bilag 1).

    Voksenuddannelsescentrene skal derfor høre regionen, før de indgår eller giver afslag på driftsoverenskomster om forberedende voksen- og ordblindeundervisning. Regionsrådet delegerede den 12. marts 2019 kompetencen vedrørende vedrørende nye driftsoverenskomster til udvalget for forskning, innovation og uddannelse. Driftsoverenskomster søges ved voksenuddannelsescentrene med ikrafttræden per 1. januar eller 1. august. Et voksenuddannelsescenter har modtaget ansøgning om nye driftsoverenskomster til ikrafttræden 1. januar 2021.

    Udvalget for forskning, innovation og uddannelse blev senest blevet præsenteret for en sag om forberedende voksenuddannelse og ordblindeundervisning den 26. maj 2020. På mødet tog udvalget oplysningerne om nye driftsoverenskomster pr. 1 august 2020 samt voksenuddannelsescentrenes planer og prognoser til efterretning.

    SAGSFREMSTILLING

    Administrationens anbefaling

    På baggrund af ansøgte voksenuddannelsescenters vurdering indstiller administrationen, at udvalget for forskning, innovation og uddannelse tager voksenuddannelsescentrets oplæg til efterretning under forudsætning af, at den nye part godkendes til opgaven af Børne- og Undervisningsministeriet. Børne- og Undervisningsministeriet har ansvaret for, at driftsoverenskomstansøgerne lever op til de kriterier, der er fastsat i lovgivningen.

     

    Regionsrådet har ikke selvstændig mulighed for at påvirke eller regulere driftsoverenskomster, idet regionsrådets rolle er begrænset til høringspart i forhold til voksenuddannelsescentrene.

     

    Baggrund - om driftsoverenskomster for forberedende voksen- og ordblindeundervisning

    Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne er en forudsætning for målgruppens muligheder for beskæftigelse, uddannelse og livskvalitet. Det er således centralt for at sikre Region Hovedstaden som en grøn og innovativ metropol med høj livskvalitet. Derfor kan der være en naturlig regionalpolitisk interesse i, at borgerne har adgang til undervisningen uanset hvor i regionen, de bor (bilag 2).

     

    De syv voksenuddannelsescentre i Region Hovedstaden har ansvaret for både forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne inden for deres geografiske dækningsområde, der er tildelt via Børne- og Undervisningsministeriet (bilag 3).

    Voksenuddannelsescentrene skal ifølge lovgivningen supplere deres eget tilbud med tilbud på andre typer institutioner. Formålet er, at sikre et tilstrækkeligt og varieret undervisningstilbud. Suppleringen sker ved, at der aftales driftsoverenskomster med virkning pr. 1. januar eller. 1. august.

     

    Voksenuddannelsescentrene er forpligtet til at indgå driftsoverenskomst med ansøgere, som imødekommer lovgivningens krav til institutionstype, har adresse i det pågældende voksenuddannelsescenters dækningsområde, og forventer to års-elever på ordblindeundervisning og/eller fem års-elever på forberedende voksenundervisning. Hvis ansøger ligger i et andet voksenuddannelsescenters dækningsområde end der, hvor der søges om driftsoverenskomst, skal hjemstedscenteret give skriftlig tilladelse til, at ansøger indgår driftsoverenskomst med det ansøgte voksenuddannelsescenter.

     

    Ansøgninger om driftsoverenskomst

    Administrationen har modtaget én ansøgning om driftsoverenskomst. Ansøgningen fremgår af bilag 4. Tabellen nedenfor viser de ansøgte voksenuddannelsescentre ("VUC") samt ansøgerne, ligesom det ansøgte tilbud fremgår:

     

     Forberedende voksenundervisningOrdblindeundervisning for voksne
    Københavns VUCFonden Studieskolen Business 

     

    Københavns VUC har modtaget en ansøgning fra Fonden Studieskolen Business om forberedende voksenundervisning. Fonden Studieskolen Business er godkendt til folkeoplysende voksenundervisning i Københavns Kommune. Foreningen har mange års erfaring i fremmedsprog og den erhvervsdrivende fond har erfaring i at undervise i dansk. Studieskolen ønsker at fastholde kompetencer og samtidig forenkle egen administration ved at kunne udbyde FVU-læsning fra Fonden Studieskolen Business og fortsætte med at udbyde FVU-engelsk og FVU-digital fra den folkeoplysende forening.
    Det fremgår af udtalelsen, at Københavns VUC anbefaler en godkendelse af driftsoverenskomst, under henvisning til § 17, stk. 1 i Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning. En forudsætning for endelig godkendelse er dog, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet godkender ansøger, da en erhvervsdrivende fond ikke er nævnt i § 17, stk. 1.

     

    Københavns VUC har for nuværende indgået driftsoverenskomst med 12 driftsoverenskomstparter. De tolv driftsoverenskomstparter er: Københavns sprogcenter, Kofoeds skole, AOF Center Storkøbenhavn, CKB, Niels Brock, Clavis, IA Sprog, Studieskolen, Daghøjskole for indvandrere, FOF, CBSI og UC Plus.

    KONSEKVENSER

    Ved tiltrædelse af indstillingen tages voksenuddannelsescentrenes ønsker om nye driftsoverenskomster per 1. januar 2021 til efterretning.

    POLITISK BESLUTNINGSPROCES

    Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 24. november 2020.

    DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

    Diana Arsovic Nielsen / Per Egedal Iskov

    JOURNALNUMMER

    20014066

    Bilag

    Bilag 1: Bilag 1 - Faktaark om FVU og OBU samt regionsrådets opgave

    Bilag 2: Bilag 2 - Faktaark om formålet med FVU og OBU

    Bilag 3: Bilag 3 - Faktaark VUCs geografiske dækningsområder i Region Hovedstaden

    Bilag 4: Bilag 4

    4. Beslutningssag: Forhåndsgodkendelse af kompetence til fastsættelse af lokale elevfordelingsregler i 2021

    INDSTILLING

    Administrationen indstiller, at udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet

    1. at regionsrådet forhåndsgodkender uddelegering af kompetence til fastsættelse af lokale elevfordelingsregler i 2021 til udvalget for forskning, innovation og uddannelse, såfremt lovforslaget vedtages i Folketinget

    BAGGRUND

    Et lovforslag der blev fremsat 8. oktober 2020 betyder, at regionsrådet, på baggrund af en eller flere klager fra STX- eller HF-skoler, skal træffe beslutning om lokale regler for elevfordeling.

    Hvis der klages har regionsrådet selv mulighed for at fastsætte fornødne lokale elevfordelingsregler. Regionsrådet kan ikke fastsætte lokale elevfordelingsregler på eget initiativ.

    Ifølge tidsplanen, som Børne- og Undervisningsministeriet har udarbejdet, i et udkast til en bekendtgørelse om frister og offentliggørelse ved fastsættelse af lokale elevfordelingsregler for skoleåret 2021/22, vil regionsrådet få perioden fra den 8. til den 27. januar 2021 til at træffe beslutning. Regionsrådet har ikke møder i januar 2021.
    Administrationen anbefaler derfor, at udvalget for forskning, innovation og uddannelse uddelegeres regionsrådets kompetence til at træffe beslutning om lokale regler for elevfordeling, såfremt det bliver aktuelt i 2021.

    SAGSFREMSTILLING

    Af hensyn til de forventede deadlines, som er udmeldt fra Børne- og Undervisningsministeriet, anbefaler administrationen at regionsrådet uddelegerer sin beslutningskompetence til at fastsættelse af lokale elevfordelingsregler til udvalget for forskning, innovation og uddannelse. 

     

    Om lovforslaget vedrørende lokale elevfordelingsregler

    Den 3. oktober 2019 indgik regeringen en politisk aftale om mulighed for lokale fordelingsregler ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser (STX og HF) med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance. Den efterfølgende lovgivning trådte i kraft 1. januar 2020 og ét år frem. Den 8. oktober 2020 er der imidlertid fremsat lovforslag om forlængelse af loven, så der ligeledes i 2021 kan fastsættes lokale fordelingsregler. 

     

    Det følger af loven, at fordelingsudvalg, som har ansvaret for fordeling af elever til overansøgte STX- og HF-skoler, skal kunne fastsætte lokale elevfordelingsregler for at løse eller imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk eller social karakter på grund af elevsammensætningen på en eller flere skoler i fordelingsområdet. Bestyrelsen på en skole, der oplever disse udfordringer, kan anmode fordelingsudvalget om at fastsætte lokale fordelingsregler. Hvis bestyrelsen på den pågældende skole er uenig fordelingsudvalgets afgørelse i sagen, kan skolen klage til regionsrådet.

     

    Udkast til tidsplan for lokale elevfordelingsregler

    Tidsplan for at indføre lokale fordelingsregler for elevfordelingen i 2021 er forlænget minimalt i forhold til sidste år. Bestyrelser skal senest den 3 december 2020 anmode fordelingsudvalget om at fastsætte lokale fordelingsregler. Fordelingsudvalgene har derefter, og frem til den 4. januar 2021 at opnå enlighed. Såfremt en skole, som har anmodet et fordelingsudvalg om lokale regler, ønsker at klage til regionsrådet skal dette ske senest 7. januar 2021. Herefter får regionsrådet frem til den 27. januar 2021 at afgøre eventuelle klager.

     

    Regionsrådet afholder ikke møde i januar 2021, og derfor anbefaler administrationen, at regionsrådet uddelegerer kompetencen til at fastsætte lokale fordelingsregler til udvalget for forskning, innovation og uddannelse, som afholder udvalgsmøde den 12. januar 2021.

    KONSEKVENSER

    Uddelegering af beslutningskompetencen fra regionsrådet til udvalget for forskning, innovation og uddannelse, gælder kun i skoleåret 2021/2022, idet det fremgår af udkastet til loven, at denne gælder frem til 1. december 2021.

    KOMMUNIKATION

    Der er ikke planlagt særskilt kommunikation vedrørende denne sag. Hvis der vedtages lokale fordelingsregler i Region Hovedstaden, har regionen en forpligtelse til at offentliggøre disse på hjemmesiden.

    POLITISK BESLUTNINGSPROCES

    Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 27. oktober 2020, forretningsudvalget den 8. december 2020 og regionsrådet den 15. december 2020. 

    DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

    Diana Arsovic Nielsen / Per Egedal Iskov

    JOURNALNUMMER

    20071665

    5. Orienteringssag: Én indgang for forsknings- og innovationsstøtte i Sundhedsforskning og Innovation

    INDSTILLING

    Administrationen indstiller til udvalget for forskning, innovation og uddannelse:

    • at tage orienteringen om forskning- og innovationsstøtte i Sundhedsforskning og Innovation til efterretning

    BAGGRUND

    Sundhedsforskning og Innovation (SFI) er godt i gang med udviklingen, der skal realisere ambitionerne fra budgetaftalen om en mere sammenhængende forsknings- og innovationsstøtte, der skal styrke forskning og implementering af nye idéer til gavn for patienterne. Samtidigt er SFI udfordret af af en markant vækst i antal sager i de juridiske kerneforretninger, der skaber lange sagsbehandlingstider. Orienteringen giver en status på de igangsatte tiltag for at skabe sammenhængende støtte og for at mindske sagsbehandlingstiderne.

    På mødet for forskning, innovation og uddannelse i juni, blev udvalget orienteret om fremdriften for at skabe en sammenhængende forsknings- og innovationsstøtte. Udvalget har desuden også vist særlig interesse for udviklingen i sagsbehandlingstiderne hos de videnskabsetiske komitéer.

    SAGSFREMSTILLING

    Denne sag giver udvalget for forskning, innovation og uddannelse en status på initiativet med 'Én indgang for forsknings- og innovationstøtte'.
    Formålet med udviklingen af SFI er at skabe en enhed som:

     

    • Styrker banebrydende forskning og innovation ved at tilvejebringe finansiering og ved at omsætte det til målbare sundheds- og velfærdsforbedringer for patienter og borgere i regionen, i Danmark og internationalt
    • Leverer den rådgivning og de services i hele værdikæden, som bidrager til at løse de vigtigste sundhedsudfordringer vi har i samfundet
    • Bidrager til at sætte politiske dagsordener, der styrker rammerne for forskning, innovation, data og ny teknologi

    Den 1. august blev Videnscenter for Dataanmeldelser på Rigshospitalet og regionens teknologioverførselsaktiviteter på Københavns Universitet en del af SFI. Det er sket som led i at samle flere funktioner til en styrket forskerstøtte, samt at skabe én indgang for hospitaler og virksomheder. Begge funktioner er blevet integeret i SFI, selvom det har været svært at få de nye medarbejdere integreret på grund af hjemmearbejdet under COVID-19.

    Med de flere funktioner hos SFI er der færre snitflader/gråzoner til eksterne parter. SFI arbejder aktuelt med at effektivisere og strømline arbejds- og godkendelsesprocesserne på tværs af de interne juridiske funktioner, således at forskerne oplever et mere sammenhængende forløb på tværs af de forskellige godkendelser de skal igennem.

    Den fysiske flytning af enheden til Blegdamsvej er blevet udskudt til 1. marts 2021. Lokaliseringen på Blegdamsvej er central i forhold til at komme tættere, både fysisk og fagligt, på flertallet af regionens forskere og klinikkere, samt øvrige samarbejdsparter.

    Overordnet er udviklingen med at skabe én indgang inde i en god proces, selvom der stadig er store mangler, herunder på det digitale på område, hvor der skal skabes en let tilgængelig platform rettet mod brugerne, og et smart bagvedliggende system.

    Udover de flere juridiske funktioner rummer SFI også en lang række udviklingsaktiviteter. Det drejer sig bl.a. om personlig medicin; GCHSP; forskningsstrategi; forskningspulje; kunstig intelligens; bedre brug af sundhedsdata; Trial Nation; samarbejde med erhvervslivet; innovation og øget hjemtag af ekstern finansiering etc.

     

    Strukturelle udfordringer og lange sagsbehandlingstider
     

    SFI har beklageligvis haft for lange sagsbehandlingstider på de juridiske funktioner de seneste måneder. Det skyldes bl.a. de flere opgaver og sager der er kommet som følge af COVID-19, vakante stillinger, mange medarbejdere på barselsoverlov og de svære betingelser for oplæring af nye medarbejdere under hjemsendelsen. De lange sagsbehandlingstider er kraftigt påvirket af den vækst i antal sager, som de juridiske kerneområder har oplevet de seneste år, dog uden en tilsvarende opnormering. Det er i udgangspunktet positivt med en voksende efterspørgsel på de centrale juridiske kernefunktioner, da det er udtryk for øget forskning, og det sikrer ensartethed for regionens interesser i den juridiske behandling af kontrakter med private virksomheder, databehandleraftaler etc.

     

     2016 antal /  indeks2017 antal /  indeks2018 antal /  indeks2019 antal /  indeks2020 (p) antal / indeks
    Protokoller VEK-651/100702/108636/97725/111
    Forskningskontrakter1157/1001327/1151342/1161459/1261774/153
    Registrering af forskningsprojekter (Videnscenter)861/1001097/127--1400/163

     

    Det fremgår i skemaet ovenfor at der er vækstet på over 60 % i antal forskningskontrakter med private virksomheder og over 50 % i antal registrering af forskningsprojekter over de sidste 4-5 år. Væksten sandsynligvis stige, som minimum med de samme rater, i de kommende år.

    Væksten begrunder dels i en øget positiv forskningsaktivitet, men primært i at flere forskere vælger at gøre brug af de nævnte juridiske services, der ikke er obligatoriske.
    Der er fortsat en lang række forskningskontrakter og databehandleraftaler, som i dag ikke tilgår de juridiske funktioner, men det vil sandsynligvis ændre sig de næste år. Antallet af protokoller i VEK er svingende og går kun i mindre grad opad. Alle forskningsprojekter med mennesker eller menneskelig væv skal i dag anmeldes i VEK, så der kommer ikke et ’skjult’ antal projekter i spil ved større kendskab til funktionen modsat de øvrige juridiske områder i SFI.

    De juridiske funktioner er samlet set over deres kapacitetsgrænse, som følge af de seneste års store vækst. Dette vil kun blive forstærket med den forventelige store vækst de kommende år.

     

    Kortsigtede løsninger der allerede er i gang

     

    • SFI har over det sidste år konverteret både aktivitetsmidler og årsværk fra udviklingsaktiviteter til juridisk drift og projektøkonomi. Dert betyder at der i dag er omkring 6-7 årsværk mere i de funktioner end tidligere. Det påvirker udviklingsaktiviteterne negativt, da der ikke umiddelbart kan spares mere.
    • Snitflader og styrkede interne arbejdsprocesser. Med samlingen af flere funktioner i SFI er der flere interne funktioner og færre snitflader/gråzoner til eksterne parter. SFI er ved at effektivisere og strømline arbejds- og godkendelsesprocesserne på tværs af de interne juridiske funktioner i SFI.
    • Effektiviseringer ved øget brug af templates, skabeloner, hjælpetekster etc. Dette kan skabe en større ensartethed og bedre kvalitet i ansøgningerne, der bliver hurtigere at sagsbehandle og formentligt lettere at udfylde for forskerne.   

    Fremadrettede løsninger

     

    • Styrket digitalisering. I dag håndteres de mange ansøgninger i separate systemer, der ikke kan tale sammen på tværs, selvom det samme forskningsprojekt ofte skal godkendes i to eller alle 3 af de juridiske områder. Der er brug for at system der kan håndtere projekter på tværs af områderne. Dertil er der store potentialer i at automatisere en del af de juridiske gennemgangsprocesser gennem AI (Artificial intelligence), tekstgenkendelse og andre beslutningsstøtteværktøjer. Der afsættes derfor et engangsbeløb hertil på 3 mio. kr. i 2021 på SFI’s budget. Dette stammer fra et mindreforbug på patenterings- og kommercialiseringsmidler fra perioden 2017-20, hvor opgaven var udliciteret fra SFI til Københavns Universitet.
    • Flere juridiske årsværk. Fra 2021 konverteres der årligt 2 mio. kr. til SFI’s lønbudget fra puljen på 6 mio. kr. til patenterings- og kommercialiseringsomkostninger til årsværk, der skal nedbringe sagsbehandlingstiderne og bidrage til løsninger, så den fremadrettede vækst i antal sager kan håndteres. Der har hvert år været en markant mindreforbrug på puljen til patentering, hvorved dette ikke vil få negative konsekvenser for arbejdet med patenterings- og kommercialiseringsomkostninger.
    • Øget fokus på de større/komplicerede projekter. I dag behandles alle databehandleraftaler og forskningskontrakter uanset økonomi, kompleksitet etc. Det anbefales at indføre overordnede kriterier for hvilke projekter der fremover skal behandles og ikke mindst hvilke der har en så lav risikovurdering at de ikke behøver blive behandlet. SFI er i gang med denne afsøgning sammen med hospitalerne.
    • Porteføljeafgrænsning. SFI er allerede i god dialog med Informationssikkerhed i Center for IT, Medico og Telefoni (CIMT) og Center  for Sundhed (CSU) om de stadigt eksisterende snitflader med henblik på at sikre den bedste forskerservice og at opgaverne løses der hvor de giver bedst mening. Det kan godt medføre en ’mindre’ opgaveflytning.

    Generelt er der en udfordring med at frigøre tid til udviklingsaktiviteter når driften presset til det yderste. Flere årsværk til de juridiske kernefunktioner kan ikke alene være løsningen, når væksten i opgaverne er så stor. Der skal andre greb til at løse udfordringerne fremadrettet. Med tiltagene ovenfor er det forventningen at sagsbehandlingstiderne kan nedbringes i løbet af de kommende måneder.

    KONSEKVENSER

    Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen til efterretning.

    POLITISK BESLUTNINGSPROCES

    Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 24. november 2020.

    DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

    Diana Arsovic Nielsen / Mads Monrad

    JOURNALNUMMER

    20076456

    6. Beslutningssag: Deltagelse i den nationale klyngeorganisation for life science og velfærdsteknologi

    INDSTILLING

    Administrationen indstiller, at udvalget for forskning, innovation og uddannelse anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet

    1. at udvalget anbefaler, at Region Hovedstadens årlige bidrag til den nationale klynge for life science og velfærdsteknologi udmøntes gennem en strategisk partnerskabsaftale, som beskriver de konkrete leverancer.

    BAGGRUND

    Region Hovedstaden har sammen med de øvrige regioner, universiteter, private virksomheder og brancheorganisationer ansøgt Uddannelses- og Forskningsministeren, at kunne etablere en national klyngeorganisation for life science og velfærdsteknologi, som den 1. oktober 2020 blev godkendt.


    Klyngeorganisationen skal byge bro mellem private virksomheder, universiteter og sundhedsvæsenets aktører. Organisationen skal bidrage til, at ny viden fra universiteter og hospitaler hurtigere omsættes til nye produkter og sundhedsteknologiske løsninger, til gavn for samfundet og for den behandling der tilbydes patienter i sundhedsvæsenet. Den Nationale Klyngeorganisation vil formelt starte pr. 1. januar 2021.

     

    Med denne sag orienteres om den nye klyngeorganisation, og om hvordan Region Hovedstaden sammen med de øvrige regioner vil arbejde for at sikre et klart regionalt perspektiv på klyngens aktiviteter med fokus på at løfte regionernes kerneopgave på sundhedsområdet.

    SAGSFREMSTILLING

    Som led i ændring af erhvervsfremmesystemet i Danmark i 2018, blev det besluttet, at der skulle ske en konsolidering af erhvervsklyngerne, sådan at de mange klyngeorganisationer, der i dag er i Danmark, afløses af nationale klyngeorganisationer på de styrkepositionsområder, der findes i landet. Erhvervsfremmebestyrelsen anbefalede dengang, at der indenfor hvert af i alt 12 danske styrkepositions­områder blev etableret en national klyngeorganisation, herunder én på life science-området.

     

    Danmarks fem største universiteter, fem GTS´er (godkendte teknologiske serviceinstitutter), de fem danske regioner og seks branche- og erhvervsorganisationer, er sammen med de eksisterende life science klyngeorganisationer (Mtic, LSI, Welfare Tech, CHC og Biopeople) gået sammen om at ansøge Uddannelses- og Forskningsministeriet og Erhvervsfremmebesty­relsen om etableringen af en ny og samlet national klyngeorganisation for life science og velfærdsteknologi.

     

    Klyngeorganisationen vil få afdelinger/filialer (omtalt som 'Hubs') i henholdsvis Aalborg, Aarhus, Odense og København tæt på videninstitutionerne, virksomhederne og resten af det danske økosystem, og med hovedsæde i København. Navnet på klyngeorganisationen forventes at blive “The Danish Life Science Cluster”.

     

    Uddannelses- og Forskningsministeren godkendte d. 1. oktober 2020 den fælles ansøgning som afsæt for etablering af en national klyngeorganisation på erhvervs- og teknologiområdet for life science og velfærdsteknologi.

     

    I ansøgningen indgår, at man i fællesskab vil bygge videre på de eksisterende klyngeorganisationers arbejde, og har som ambition, at den nye, nationale klynge skal kunne konkurrere med de bedste klynger i verden inden for life science og velfærdsteknologi, som eksempelvis MassBio i Boston. De seks branche- og erhvervsorganisationer repræsenterer mere end 500 store og små danske virksomheder i hele værdikæden fra biotek, farma, medico, sundheds-IT til velfærdsteknologi, der er lokaliseret i hele landet.

     

    Udgangspunktet er, at life science og velfærdsteknologi er blandt de absolut mest markante danske styrkepositioner både erhvervsmæssigt og forskningsmæssigt. Sektoren repræsenterer eksempelvis 1/3 af alle offentlige og private forskningsinvesteringer i Danmark, hvilket samlet udgør ca. 23 mia. kr. om året. 

     

    Om den kommende nationale life science klynge

    Den nye nationale life science klynge med formel start den 1. januar 2021 har til formål at styrke særligt små og mellemstore virksomheders produktivitet og konkurrenceevne gennem samarbejde om innovation og overførsel af viden (videnbro) mellem virksomheder, videninstitutioner, og sundhedsvæsenets aktører (kommuner og hospitaler/regioner mv.).

     

    Virksomhederne skal generelt rustes til at gribe nye muligheder og håndtere udfordringer knyttet til nye muligheder, behov og betingelser på markeder ude og hjemme. Det gælder ikke mindst i forhold til øget digitalisering, den gennemgribende grønne omstilling og omlægning til mere økonomiske, sociale og miljømæssige rentable produkter og løsninger.

     

    Life science klyngen skal være en bærende kraft og understøtte innovation i verdensklasse inden for hele økosystemet (farma, biotek, medico, sundheds-it og velfærdsteknologi), som ud over virksomheder og videninstitutioner omfatter offentlige aktører herunder hospitalernes kliniske forsknings- og innovationsmiljøer, investorer og iværksættermiljøer.

     

    For at kunne indfri formålet, skal ny viden bringes i anvendelse hos virksomheder i hele landet. Virksomhederne skal kobles til de forskningsmiljøer, der findes på landets videninstitutioner, og til de stærke forsknings- og innovationsmiljøer, der findes på hospitalerne.


    Den nationale life science klynge vil med sin placering, som et knudepunkt mellem de centrale life science aktører og via offentlig-privat innovation, kunne bidrage væsentligt til at løfte de centrale samfundsmæssige udfordringer, der generelt er i det danske sundhedsvæsen, og som håndteres i det kommunale sundhedsvæsen og på hospitalerne. Eksempelvis de flere ældre med behov for hjælp, flere borgere med kroniske lidelser, efterspørgsel på digitale løsninger, øget krav om mere individuelle forebyggelses- og behandlingsforløb (eksempelvis personlig medicin mm.).

     

    En national life science klynge vil dermed kunne bidrage til at løse de opgaver, som både kommuner og regioner varetager i forhold til at kunne tilbyde det bedst mulige sundhedsvæsen, grøn omstilling mv. til gavn for borgere og samfund.

     

    Ved at indgå samarbejde med den landsdækkende klynge for life science og velfærdsteknologi bliver der adgang for regionerne og de øvrige parter i den regionale geografi  - herunder kommunerne - til landsdækkende tilbud og aktiviteter, viden, innovationssamarbejde, finansiering m.v. Desuden sikres en stærk regional forankring gennem den regionale filial/hub, hvilket er afgørende for at sikre et tæt samarbejde mellem virksomhederne og de centrale partnere på sundheds- og velfærdsområdet – hospitalerne, praksisområdet og kommunerne.

     

    Udarbejdelse af en strategi- og handlingsplan for klyngen

    Parterne bag ansøgningen vil frem mod årsskiftet udarbejde en strategi- og handlingsplan for aktiviteterne i den nye klynge. De fem regioner vil i forbindelse hermed arbejde for, at der i planerne indgår et klart regionalt perspektiv med fokus på at løfte regionernes kerneopgave på sundhedsområdet.

     

    I forbindelse hermed vil der fra regionernes side bl.a. blive lagt vægt på, at klyngen medvirker til:

    • at løfte de store centrale sundhedsmæssige udfordringer (flere ældre, begrænsede ressourcer, ønske om skræddersyet behandling til den enkelte (personlig medicin), flere patienter med flere kroniske lidelser, etc.) som regionerne/sundhedsvæsenet skal håndtere.
    • at medvirke til at sikre bedre ambulante konsultationer for patienterne bl.a. med fokus på anvendelse af tekniske løsninger, der kan flytte den ambulante aktivitet ud til borgerne. Fælles digitale løsninger der kan understøtte en udvikling/transformation i denne retning på en ensartet måde i samtlige regioner efterspørges.
    • at der som virkemidler bl.a. etableres fælles regionale projekter inden for fx kunstig intelligens, digitale løsninger til at understøtte overgangen fra hospital til det primære/kommunale sundhedsvæsen, kræftområdet, personlig medicin/behandling mv.

    Sammensætningen af bestyrelsen for den nationale life science klynge

    Den stiftende generalforsamling afholdes d. 24. november 2020, hvor der vil blive etableret en bestyrelse på 16 personer med nedenstående sammensætning:

    • 3 bestyrelsesmedlemmer (inkl. 2. næstformand) vælges af de medlemmer, som er universiteter
    • 1 bestyrelsesmedlem vælges af de medlemmer, som er GTS´er.
    • 1 bestyrelsesmedlem vælges af de medlemmer, som er er professionshøjskoler.
    • 1 bestyrelsesmedlem (1. næstformand) vælges af de medlemmer, som er regioner.
    • 1 bestyrelsesmedlem vælges af de medlemmer, som er kommuner.
    • 1 bestyrelsesmedlem vælges af de medlemmer, som er Lægevidenskabelige Selskaber (LVS).
    • 2 bestyrelsesmedlemmer vælges af de medlemmer, som er private virksomheder.
    • 6 bestyrelsesmedlemmer vælges af de medlemmer, som er i DI, Dansk Erhverv, Dansk Biotek, Medicoindustrien, Danish Care og Lif. Af disse bestyrelsesmedlemmer skal mindst 4 være erhvervsledere, hvor de virksomheder, de er erhvervsledere for, skal være medlem af Foreningen.

    Formanden for bestyrelsen vælges blandt repræsentanterne fra de minimum 6 private virksomheder. På generalforsamlingen forventes det, at koncernchef Ida Sofie Jensen fra Lægemiddelindustriforeningen vælges som midlertidig formand, indtil der senest d 1. marts 2021 vil blive valgt en fast formand, som er erhvervsdrivende. Regionerne varetager posten som 1. næstformand og universiteterne har posten som 2. næstformand. Bestyrelsen er sammensat med udgangspunkt i, at der skal være en geografisk balanceret repræsentation, der afspejler klyngens landsdækkende funktion og virkeområde.

     
    I forhold til den regionale bestyrelsespost er det på politisk niveau blevet aftalt, at regionsrådsformand Anders Kühnau, Region Midtjylland varetager den regionale bestyrelsespost i første periode.  Det er aftalt, at der skal sikres en god balance mellem øst- og vestdanske regioner, og at der aftales et rotationsprincip for det regionale bestyrelsesmedlem, således at pladsen går på skift hvert andet år. Hertil at der skal sikres en god inddragelse og koordinering mellem regionerne og ind til det regionale bestyrelsesmedlem.

    KONSEKVENSER

    Ved tiltrædelse af indstillingen vil Region Hovedstadens deltagelse i den Nationale klyngeorganisation for Life Science og velfærdsteknologi  efterleve FN´s tredje verdensmål med fokus på "Sundhed og Trivsel".

    ØKONOMI

    Den nationale Life Science klynge vil blive finansieret via medlemsbetaling og via bidrag fra staten. Regionerne vil hver især bidrage med midler til konkrete aktiviteter, hvor samarbejder med private virksomheder og andre kan medvirke til at løfte regionernes kerneopgaver på sundhedsområdet, som beskrevet i sagsfremstillingen.

     

    Regionens bidrag vil blive reguleret i en regional partnerskabsaftale, hvor ønsker til klynges aktiviteter indgår. Aktiviteterne finansieres med 3 mio. kr. årligt, som er afsat på budgettet for 2021 på sundhedsområdet, og vil blive anvendt til fælles tværgående initiativer og specifikke aktiviteter.

    KOMMUNIKATION

    Der informeres bredt i regionen om den nationale life science klynge, når den starter d. 1. jan. 2021, og der tilrette lægges en informationsindsats ift. hvordan de enkelte direktioner/hospitaler kan anvende og arbejde ind i den nye klynge. 

    POLITISK BESLUTNINGSPROCES

    Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 24. november 2020, forretningsudvalget den 8. december 2020 og regionsrådet d. 15. december 2020.

    DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

    Diana Arsovic Nielsen / Anders Lundbergh

    JOURNALNUMMER

    19089333

    7. Eventuelt

    Eventuelt

    Tomt indhold

    Udvalget for forskning, innovation og uddannelse meddelelser

    Punkter på dagsordenen

    1. Meddelelser - FIU Årsplan 2021

    Medlemmer

    • Christine Dal
    • Per Roswall
    • Stinus Lindgreen
    • Erik R. Gregersen
    • Martin Baden
    • Maria Gudme
    • Lars Gaardhøj
    • Karsten Skawbo-Jensen
    • Annie Hagel

    1. Meddelelser - FIU Årsplan 2021

    Meddelelser

    Årsplanen for emner til FIU's kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.

    Journalnummer

    19053440

    Bilag

    Bilag 1: FIU årsplan 2021


    Redaktør