Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsorden
2. Lukket punkt.
3. Beslutningssag: Høringssvar til ansøgninger om driftsoverenskomster for henholdsvis Vestegnen HF og VUC Lyngby
4. Orienteringssag: Supercykelstiernes projektplan 2023-2025
5. Orienteringssag: Evaluering af kampagne om gratis cykelmedtagning
6. Drøftelsessag: Præsentation til udviklingsplan for Lokaltog
7. Drøftelsessag: Rammerne for Trafikbestilling 2024
8. Orienteringssag: Klima- og miljøregnskab 2022 samt status på Grøn2030-programmet
9. Eventuelt
10. Underskriftsark

Medlemmer

• Marianne Frederik: Deltog
• Sadek Al-Amood: Deltog
• Christine Dal: Deltog
• Erik Lund: Deltog
• Erdogan Mert: Deltog
• Finn Rudaizky: Afbud
• Jørgen Johansen: Deltog
• Kim Rockhill: Afbud
• Magnus Von Dreiager: Deltog
• Nicolai Kampmann: Deltog
• Thomas Rohden: Deltog

1. Godkendelse af dagsorden

Godkendelse af dagsorden

Godkendt.

Kim Rockhill (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. 

2. Lukket punkt.

3. Beslutningssag: Høringssvar til ansøgninger om driftsoverenskomster for henholdsvis Vestegnen HF og VUC Lyngby

INDSTILLING

Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:

1. at godkende vedlagte høringssvar til Vestegnen HF og VUC, om at VVC - Skolen for Voksne (SFV)'s ansøgning om driftsoverenskomst for hhv. FVU og OBU bør imødekommes (bilag 5).
2. at godkende vedlagte høringssvar til VUC Lyngby, om at Triocon's ansøgning om driftsoverenskomst for FVU bør afslås (bilag 9).

POLITISK BEHANDLING

Udvalget godkendte, at Magnus Von Dreiager (C) erklærede sig inhabil, og Magnus Von Dreiager forlod mødelokalet under sagens behandling.

Godkendt

Kim Rockhill (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet koordinerer i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og disses driftsoverenskomstparter indsatsen for forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU). Formålet er at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle i målgruppen (bilag 1). Regionsrådet er høringspart i forhold til indgåelse eller afslag på driftsoverenskomster. 

Regionsrådet delegerede d. 12. marts 2019 sin kompetence som høringsberettiget part til det tidligere udvalg for forskning, innovation og uddannelse, og kompetencen er videreført til udvalget for trafik og regional udvikling. 

SAGSFREMSTILLING

Forberedende voksenundervisning (FVU) er et tilbud henvendt til personer, som er over 25 år og som har brug for almen voksen- og efteruddannelse indenfor dansk, matematik, engelsk og IT. Ordblindeundervisning for voksne (OBU) er henvendt til personer over 25 år, som ønsker at blive bedre til at læse, stave og skrive. For personer under 25 år er den Forberedende Grunduddannelse (FGU) det primære tilbud. I Region Hovedstaden er der syv voksenuddannelsescentre, som Børne- og Undervisningsministeriet hver har tildelt et geografisk dækningsområde. Lovgivningen fastlægger, at hvert voksenuddannelsescenter skal supplere sit eget tilbud af FVU og OBU med tilbud på andre typer uddannelsesinstitutioner inden for det geografiske dækningsområde for at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud. Dette betyder, at voksenuddannelsescentrene kan indgå driftsoverenskomster med eksterne institutioner fra fx  FOF eller AOF, i forhold til at udbyde og afholde undervisning på en anden lokation end voksenuddannelsescentrets egen lokation. Formålet med dette er, at undervisningen tilbydes geografisk tættere på de enkelte borgere.

Regionsrådet koordinerer i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og disses driftsoverenskomstparter indsatsen for FVU og OBU. Formålet er at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle i målgruppen. Regionsrådet er desuden høringspart i forhold til indgåelse eller afslag på driftsoverenskomster, men har udover sin koordinerende rolle ingen yderligere beføjelser på området. Voksenuddannelsescentrene fører fagligt tilsyn med driftsoverenskomstparterne. 

Anmodning om høringssvar fra Vestegnen HF og VUC
Vestegnen HF og VUC har modtaget en ansøgning om driftsoverenskomst på FVU og OBU-området fra VVC - Skolen for Voksne (SFV), se bilag 2 og 3. 

Ansøgningerne fra SFV kommer på grund af en sammenlægning af institutionerne Vestegnens Voksenundervisningscenter, VVC Dagskole og Skolen for Voksne, der alle var drevet under Loven om Folkeoplysning. VVC Dagskole har i forvejen en driftsoverenskomst med Vestegnens HF og VUC og ansøgningen skal derfor ses som en videreførsel af den eksisterende driftsoverenskomst på grund af sammenlægningen. Sammenlægningen er planlagt og aftalt i samarbejde med Albertslund kommune, som henviser borgere til institutionernes forskellige tilbud, primært fra jobcentrene.

Vestegnen HF og VUCs uddannelsesudvalg anbefaler, at ansøgningen godkendes, se bilag 4. Dette sker med henvisning til, at det drejer sig om en gentildeling, der sker på betingelse af, at de samme vilkår fortsætter i den nye driftsoverenskomst samt at det forventede aktivitetsniveau forventes at blive nogenlunde det samme.  

Administrationen vurderer, at gentildelingen af driftsoverenskomsten ikke ændrer på prognoserne og planerne for FVU og OBU 2023, som udvalget for trafik og regional udvikling godkendte d. 22. maj 2023, hvorfor den bør imødekommes. Se høringssvar i bilag 5. 

Anmodning om høringssvar fra VUC Lyngby
VUC Lyngby har modtaget en ansøgning om driftsoverenskomst på FVU-området fra uddannelsesvirksomheden Triocon, se bilag 6. 

Triocon skriver i deres ansøgning til VUC Lyngby, at de forventer deres udbud primært vil bestå af virksomhedsrettede forløb hos 3F-medlemsvirksomheder (særligt indenfor hotelbranchen og transportbranchen), ledige medlemmer hos Teknisk Landsforbund, to-sprogede og andre samarbejdspartnere. Første år forventer de en aktivitet på minimumskravet på ca. 5 årselever, hvorefter de forventer en øgning i  antallet af kursister. Triocon kan desuden henvise til, at de har en god aktivitet i dækningsområdet hos VUC Roskilde, som de også har en driftsoverenskomst med. 

VUC Lyngbys uddannelsesudvalg har formuleret en indstilling, hvor de indstiller til afslag på ansøgningen, se bilag 7. Afslaget begrundes i, at VUC Lyngby jf. gældende bekendtgørelse har mulighed for at afvise en ansøgning, såfremt ansøger er beliggende uden for VUC Lyngbys dækningsområde og VUC Lyngby kan sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud på baggrund af det eksisterende udbud.  

Administrationen vurderer, på baggrund af aktivitetstallene for 2022 i bilag 8,  at VUC Lyngbys geografiske dækningsområde i forvejen er sikret et tilstrækkeligt og varieret udbud af FVU. Dette baserer sig på, at det forventede behov for 2023 samlet set for alle fag er sat ned på grund af en lavere aktivitet end forventet i 2022. Altså er der umiddelbart ikke behov for at indgå nye driftsoverenskomster i dækningsområdet på nuværende tidspunkt. Se udkast til høringssvar i bilag 9.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen sendes høringssvarene til Vestegnen HF og VUC og VUC Lyngby.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget den 30. august 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Jesper Lillelund

JOURNALNUMMER

23044341, 23044343

Bilag

Bilag 1: Faktaark om formålet med FVU og OBU

Bilag 2: VVC ansøgning FVU-driftsoverenskomst

Bilag 3: VVC ansøgning OBU-driftsoverenskomst

Bilag 4: Indstilling til Region Hovedstaden om godkendelse af driftsoverenskomst

Bilag 5: Høringssvar til Vestegnen HF og VUC (udkast)

Bilag 6: Ansøgning fra Triocon

Bilag 7: VUC Lyngby - Indstilling ansøgning om driftsoverenskomst FVU

Bilag 8: Planer og prognoser for udbuddet af FVU og OBU i REG H 2023

Bilag 9: Høringsvar til VUC Lyngby- Triocon ansøgning

4. Orienteringssag: Supercykelstiernes projektplan 2023-2025

INDSTILLING

Administrationen indstiller overfor udvalget for trafik og regional udvikling;

• at tage projektplan for supercykelstisamarbejdet for perioden 2023-2025 til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning

Kim Rockhill (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I budgetaftalen for 2022 besluttede regionsrådet at tildele 9 mio. kr. til at videreføre samarbejdet om supercykelstier i perioden 2023-2025. Supercykelstisamarbejdets styregruppe har vedtaget en projektplan for perioden 2023-2025. Projektplanen forelægges dermed til udvalgets orientering.

Sekretariatsleder for supercykelstisamarbejdet, Signe Helledi, vil på mødet holde et oplæg om status og planer for supercykelstisamarbejdet.

SAGSFREMSTILLING

Supercykelstisamarbjedet arbejder for at skabe et sammenhængende net af cykelstier i Hovedstadsregionen, hvor cykelforholdene er prioriteret højt for at skabe bedre forhold for cykelpendlere og gøre cyklen til et konkurrencedygtigt transportmiddel til den daglige pendling.

Supercykelstisamarbejdet er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen om etablering af supercykelstier og udvikling af supercykelstikonceptet. Region Hovedstaden har støttet og deltaget aktivt i supercykelstisamarbejdet siden samarbejdets start i 2009. Supercykelstisamarbejdet tæller på nuværende tidspunkt 29 kommuner, der arbejder sammen om at etablere gode cykelforbindelser på tværs af regionen. Alle kommuner i Region Hovedstaden på nær Dragør Kommune og Bornholms Regionskommune er med, desuden er Roskilde Kommune og Solrød Kommune, som er beliggende i Region Sjælland, medlem af supercykelstisamarbejdet. 

Region Hovedstaden har sammen med en række offentlige og private aktører underskrevet "Cykeldeklarationen", hvor regionen forpligter sig til at arbejde for at øge cyklingen med 20 % frem mod 2030. Konkret skal der ske en 20 % stigning i andelen af pendlerture på cykel ift. niveauet i 2019, samt et tilsvarende mål om 20 % stigning i antal cyklede kilometer i Danmark. Supercykelstiernes målsætning om et fuldt udbygget supercykelstinet af 60 supercykelstier svarende til mere end 850 km bidrager til at nå denne målsætning, da cykelstierne har påvist potentiale til at øge antallet af cykelpendlere, cykelture samt antal km cyklet i regionen.

Supercykelstisamarbejdet er finansieret af Region Hovedstaden og kommunerne i fællesskab. Medlemskommunerne bidrager med samlet 1,6 mio. kr. årligt, mens Region Hovedstaden bidrager med 3 mio. kr. årligt. Københavns Kommune er projektejer og derfor er supercykelstisekretariatet beliggende i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. Selve anlægget og driften af supercykelstierne står kommunerne og Vejdirektoratet for. Der er indtil videre ikke etableret en supercykelsti uden medfinansiering fra nationale cykelpuljer.

Gode cykelforbindelser står højt på borgernes ønskeliste og den kommunale dagsorden, når man taler om løsning af klima -og trængselsudfordringerne. Det ses bl.a. i de kommunale DK2020 planer, som kommunerne netop har vedtaget. Her indgår etablering af supercykelstier eller andre tiltag, der fremmer cyklismen, som en gennemgående tendens. Det ses også i de netop afsluttede borgersamlinger om bæredygtigt forbrug, hvor flere af anbefalingerne fra borgerne er, at der prioriteres investeringer i cykelinfrastruktur og etableres flere supercykelstier, der forbinder alle byer i Danmark. 

Foruden positive trængsels- og klimaeffekter bidrager cykling til øget folkesundhed. De store sundhedseffekter af cykelpendlingen er årsagen til, at det samlede supercykelstinet i hovedstadsregionen er blandt Danmarks mest rentable infrastrukturprojekter. Desuden er sundhed den primære motivation for, at supercykelstiernes pendlere vælger at tage cyklen. En investering i cykelinfrastruktur er derfor ikke blot en investering i cykelstier men en forebyggende investering i borgernes sundhed. 

I maj og juni 2023 blev den 15. og 16. supercykelsti i Region Hovedstaden indviet og dermed er 244 km ud af visionsplanens 850+ km supercykelsti etableret. Effektmålinger af de foreløbige supercykelstier viser, at etableringen af højklassede cykelstier har en positiv effekt på cykeltrafikken. Tællinger fra 2022 viser en gennemsnitlig stigning på 59 % i cykeltrafikken på de 10 første supercykelstier fra før de blev etableret til 2022. Desuden viser målingerne fra otte af de etablerede ruter, at 13 % af de nye brugere af supercykelstierne tidligere kørte i bil, hvilket er interessant i en trængselsmæssig kontekst. Nøgletal fra supercykelstierne er vedlagt som bilag 1. 

Med udgangen af 2022 udløb den tidligere projektperiode for 2019-2022, og der blev derfor i 2022 gennemført en evaluering af projektperioden. Evalueringens overordnede konklusion er, at kommunerne oplever Supercykelstisamarbejdet, som helt afgørende for, at der bliver bygget cykelruter på tværs af kommunegrænserne. Desuden konkluderes det, at det opleves som en styrke, at kommunikationen er databaseret og troværdig samt organisationen er åben og veldrevet. Det er ligeledes administrationens klare vurdering, at samarbejdet er velfungerende og helt afgørende for at skabe god og ensartet cykelinfrastruktur på tværs af regionen.

Evalueringen er vedlagt som bilag 2.

Indsatsområder 2023-2025

Ved indgangen til 2023 er supercykelstisamarbejdet indtrådt i en ny projektperiode, der går frem til udgangen af 2025. Der er derfor udarbejdet en projektplan for perioden 2023-2025. Projektplanen bygger på evalueringen, øvrige erfaringer fra samarbejdet samt input og ønsker fra kommunerne og regionen. 

Målsætningen for supercykelstisamarbejdet er at skabe sammenhængende cykelpendlerruter i høj kvalitet, der forbinder boligområder, arbejdspladser og kollektive transportknudepunkter på tværs af kommunegrænser, så det bliver lettere for pendlere at vælge cyklen. På den lange bane er ambitionen at skabe verdens bedste cykelregion.

I den kommende projektperiode for supercykelstier 2023-2025 vil der blive arbejdet videre med de 5 indsatsområder: ruter, viden, kommunikation, udvikling og organisation, som rammesættende for samarbejdet.  

Projektplanen er vedlagt som bilag 3.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af dagsorden tages orientering om Supercykelstisekretariatets arbejde til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 30. august 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

22063686

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Nøgletal Supercykelstier

Bilag 2: Bilag 2 Evaluering af Supercykelstisamarbejdet 2019-2022

Bilag 3: Bilag 3 Projektplan 2023-2025

Bilag 4: Præsentation_Supercykelstiernes projektplan 2023-25

5. Orienteringssag: Evaluering af kampagne om gratis cykelmedtagning

INDSTILLING

Administrationen indstiller overfor udvalget for trafik og regional udvikling:

• at tage orientering om evaluering af kampagne om gratis cykelmedtagning til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning

Kim Rockhill (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet udmøntede den 23. august 2022 1,2 mio. kr. til at understøtte Movias forsøgsordning med gratis cykelmedtagning med kampagner. Som et krav til udmøntningen skulle Movia gennemføre en evaluering af effekten af kampagnen. Evalueringen præsenteres i denne sag.

SAGSFREMSTILLING

Gratis cykelmedtagning har været en stor succes i S-togene og lokalbanerne i Nordsjælland, hvor der er oplevet en stor stigning i antallet af passagerer efter indførslen af gratis cykelmedtagning (20% flere i S-tog og 7% flere i Lokaltog). I busserne er der ikke samme kultur for cykelmedtagning.

Movias bestyrelse vedtog på bestyrelsesmøde d. 4. maj 2022 at indføre gratis cykelmedtagning i alle busser frem til juli 2023. Her må det formodes. at regionens interesse og politiske fokus på at forbedre muligheder for cykelmedtagning har haft indflydelse, men også at DSB indfører en ny type cykelbillet i fjern- og regionaltog.  Dog indføres spærretider i myldretiden, hvor det ikke er muligt at medbringe cykel, i S-busser, A-busser, 5C og en del busser i og omkring København. Regionsrådet vedtog d. 23. august 2022 at understøtte ordningen med 1,2 mio. kr. til kampagner for at skabe øget opmærksomhed omkring den nye ordning. Pga. manglende kultur for cykelmedtagning blandt buspassagererne var det derfor forventningen, at en kampagne ville være oplagt til at gøre passagerne opmærksomme på de nye muligheder.

Kampagnen har kørt ad to omgange; først i uge 36-39 i september 2022 og efterfølgende i uge 10-13 i marts 2023. Kampagnen har kørt både på sociale medier, i infotainmentskærme i busserne og som fysisk reklame på busserne (foliering af siderne på busserne). Begge kampagnerul er efterfølgende blevet evalueret af Epinion (bilag 1 og 2).

Evalueringen viser, at kampagnen har gjort et positivt indtryk på modtagerne, og scorer højere end Movias kampagner normalvis gør. Evalueringen viser, at der er begrænset kultur for og viden om muligheden for at medbringe cykler i bussen, men at der er sket en forbedring fra 1. til 2. kampagnerul. Bl.a. også i andelen af respondenter, der har prøvet at medtage cykel i bussen. Evalueringen har dermed vist et behov for kampagnen grundet den lave opmærksomhed omkring regler og muligheder, samt at kampagnen kan have været medvirkende til at forbedre dette samt andelen af respondenter, der har prøvet at medtage cyklen. Der er dog fortsat en stor andel, der ikke har overvejet at medtage cyklen i bussen. Her nævner flere at det vurderes besværligt, og at man er bekymret for pladsen i bussen. Administrationen ser, på baggrund af evalueringen, kampagnen som en succes, der har medvirket til et større kendskab blandt passagererne.

Tabel 1: Nøgletal fra evalueringerne af de to kampagnerul

Movia vurderer selv, at passagerne har taget godt imod ordningen, og Movias bestyrelse har for nyligt vedtaget at gøre ordningen permanent. Dermed vil det forsat være gratis at medtage cyklen i bussen. Ordningen forventes at være omkostningsneutral, da reduktionen i indtægter for cykelbilletter forventes opvejet af flere passagerer i busserne, men det er endnu for tidligt at vurdere.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen tager udvalget for trafik og regional udvikling evaluering af Movias kampagne for cykelmedtagning til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 30. august 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Morten Heile Hass

JOURNALNUMMER

22005918

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Evaluering af 1. kampagnerul

Bilag 2: Bilag 2 Evaluering af 2. kampagnerul

6. Drøftelsessag: Præsentation til udviklingsplan for Lokaltog

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:

• at drøfte præsentation til Udviklingsplan for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035 (bilag 1).

POLITISK BEHANDLING

Drøftet

Kim Rockhill (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I budgetaftalen for 2022, godkendt på regionsrådsmøde den 21. september 2021, er der afsat 0,5 mio. kr. til en opdatering af visionsplanen for lokalbanerne fra 2012, Visioner for Lokalbanen 2012-2025. Denne plan har dannet grundlag for udviklingen af lokalbanerne siden vedtagelsen af planen den 19. juni 2012.

Denne sag har til formål at give udvalget et indblik i præsentationen til den opdaterede plan, som nu foreligger (bilag 1). Udvalget har mulighed for at komme med forslag og bemærkninger til arbejdet med planen. Derudover har sagen til formål at sikre en god høringsproces med relevante interessenter.

Alex Landex fra Rambøll holder et oplæg på mødet i forbindelse med sagen.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden er, i kraft af Lov om trafikselskaber, forpligtet til at finansiere drift og vedligeholdelse af lokalbanerne i regionen. Danmarks største lokalbaneselskab, Lokaltog A/S, står for togdriften og er ansvarlig for anlæg, vedligeholdelse og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen.

Administrationen igangsatte i 2022 arbejdet med en opdatering af planen. Den opdaterede plan har arbejdstitlen Udviklingsplan for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035.

Udvalget for trafik og regional udvikling drøftede på møde den 4. november 2022, hvilke temaer udviklingsplanen skulle omfatte. Udvalget bakkede op om de fokusområder, administrationen havde foreslået, og ønskede planen suppleret med et bedre overblik over antallet passagerer samt finansieringsmuligheder.

Udviklingsplanen er bygget op omkring følgende 5 temapakker:

1. Basispakken: Nødvendige infrastrukturinvesteringer, der skal foretages i planperioden, for at holde togdriften kørende.
2. Nye tog: Batteritog og deres effekter på drift og økonomi samt afledte investeringer til fx ladeinfrastruktur.
3. Banen i byen: Byudvikling, adgangsveje, tryghed og integration af stationsbygningerne i
   byens liv.
4. Reduktion af rejsetid: Højere hastighed, driftsudvidelser, standsningsmønstre, passagereffekter
5. Stationer: Passagerinformation, niveaufri adgang, stationsforpladser, bænke, læskure mv.

Temapakkerne og deres indhold gennemgås på mødet. Hver temapakke indeholder økonomi og konkrete forslag til investeringer, samt vurderinger af, hvor mange passagerer forslagene gavner/tiltrækker.

Høring af interessenter:

Inden udviklingsplanen sendes i høring, vil udvalget for trafik og regional udvikling få forelagt en revideret udgave af planen, hvor udvalgets bemærkninger er indarbejdet. Administrationen foreslår, at planen sendes i høring hos de kommuner i Region Hovedstaden, som betjenes af lokaltog, samt hos øvrige interessenter som fx DSB, Trafikstyrelsen og Passagerpulsen. Kommuner opfordres i forbindelse med høringsprocessen til at komme med politiske høringssvar, der kan understøtte eller modsige de forslag, som udviklingsplanen fremsætter.

Efter endt høring udarbejder administrationen et høringsnotat, der opsamler de indkomne høringssvar. Høringsnotatet vil sammen med udviklingsplanen danne grundlag for lokalbanernes udvikling og fremtidige prioritering af indsatser. Planen og notatet vil blive forelagt regionsrådet i 2024, hvor planen foreslås politisk godkendt.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstilling drøftes præsentation af Udviklingsplan for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035 (bilag 1).

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 30. august 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Birgitte Leolnar 

JOURNALNUMMER

22031714

Bilag

Bilag 1: Præsentation af Udviklingsplan for Lokaltog 2026-2030 - den 30. august 2023

7. Drøftelsessag: Rammerne for Trafikbestilling 2024

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:

1. at drøfte sammenhængen mellem den regionale tilpasning af busdriften til letbanen (Nyt Ringnet) og trafikbestillingen for 2024.
2. at tage orienteringen om rammerne for Trafikbestilling 2024 til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Drøftet

Kim Rockhill (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Hvert år i oktober afgiver Region Hovedstaden en trafikbestilling til Trafikselskabet Movia for det kommende års trafikaktiviteter. Med Trafikbestilling 2024 skal omfanget af regionens bus- og lokaltogsdrift for 2024 besluttes, hvilket behandles på udvalgsmødet den 4. oktober. 

Forud for beslutningen om trafikbestillingen giver administrationen med denne sag et overblik over de væsentligste forhold, som danner grundlag for trafikbestillingen for 2024. Særligt fokuseres på Nyt Ringnet, som er betegnelsen for de tilpasninger, der skal ske af busdriften som følge af åbningen af Letbanen i 2025, og der lægges op til en drøftelse af, om tilpasningen skal indgå i den kommende trafikbestilling. 

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden står over for besparelser i den kollektive trafik som følge af både midlertidige budgetudfordringer (fx de store efterreguleringer fra Movia) og varige budgetudfordringer (fx afbetalingen af letbanen og låneafdrag til lokalbanerne). Endvidere åbner letbanen i 2025, og det er derfor ikke muligt at fastholde trafikbestillingen for 2024. Nærværende sag giver overblik over de beslutninger, som der skal træffes i forbindelse med Trafikbestilling 2024 og hvordan de forskellige beslutninger hænger sammen.

Den samlede trafikbestilling 2024 vil indeholde tre delelementer, som har betydning for bestillingen:

• Nyt Ringnet i forbindelse med Letbanes åbning i Ring 3 fra 2025
• Budgettet for den kollektive trafik i Region Hovedstaden
• Genudbud af kontrakter for regionale buslinjer i Movia (A23)

Tilpasning af busnettet som resultat af letbanen (Nyt Ringnet)

I forbindelse med at Letbanen i Ring 3 åbner i 2025, skal der ske en tilpasning af bustrafikken. Formålet er at skabe en bedre sammenhæng i den kollektive trafik i hovedstadsområdet, så flere får gavn af investeringen, og at den kollektive transport gøres mere attraktiv i Nyt Ringnet-korridoren. Tilpasningen og ændringen i bustrafikken kaldes Nyt Ringnet og sker i et samarbejde med 13 kommuner og regionen. Indholdet konkretiseres i samarbejde med Movia forud for trafikbestillingen.

Nyt Ringnet skal sikre gode forbindelser mellem letbanen og regionens S-busser, og mellem letbanen og de A-busser, som forbinder det centrale København. Flere af regionens buslinjer krydser eller kører parallelt med den kommende letbane, og vil derfor udgøre vigtige opkoblingspunkter til letbanen. Det vil være relevant at se på tilpasninger af disse buslinjer. I Region Hovedstaden indgår de følgende regionale linjer i drøftelsen om tilpasninger af busnettet til letbanen: 123, 350S, 400, 400S, 600S, 40E, 500S og 55E. Linje 300S kører langs ruten for Letbanen i Ring 3 og planlægges nedlagt, da linjen erstattes af letbanen.

Den 20. marts 2023 blev udvalget orienteret om en proces for Nyt Ringnet. Ved orienteringen blev forslagene til tilpasninger præsenteret i form af en basisløsning og en række tilkøbsløsningsmuligheder (se Bilag 1). Basisforslaget tager udgangspunkt i et uændret tilskudsbehov ift. det nuværende tilbud, mens tilkøbsmulighederne udgør en væsentlig opgradering forhold til det nuværende bustilbud på buslinjerne. Alle tiltag (både basis og tilkøb) er mulige tiltag, og skal vedtages under hensyntagen til regionens driftsøkonomi.

Buslinje 350S indgår i en selvstændig proces, da det frem mod genudbud af kontrakten for linjen undersøges, om der er potentiale for en mulig sammenlægning med linje 5C i samarbejde med linjens ejere. Dette indgik i regionsrådets beslutning i forbindelse med seneste udbud af linje 350S på møde den 17. august 2021. Beslutningen om driftsomfanget og ruteforløbet skal senest træffes i foråret 2024.

Da Nyt Ringnet kan medføre relativt mange ændringer i busserne for kommunerne, regionen og i kontrakterne med busoperatørerne, er det aftalt at trafikbestillingen for Nyt Ringnet senest skal bestilles af kommunerne og regionen i april 2024. Men for flere af de regionale linjer er der andre eller tidligere frister. Så for at sikre en god sammenhæng mellem beslutninger, samt for at sikre sammenhæng til evt. besparelser som resultat af budgetforhandlingerne, anbefaler administrationen at samle trafikbestillingen. Dette gælder ikke beslutningen for 350S og 5C, da der vil være behov for at undersøge mulighederne og konsekvenserne yderligere, inden der kan træffes en beslutning. Derfor er beslutningen for de to specifikke linjer lagt til foråret 2024.

Administrationen anbefaler, at trafikbestillingen for de regionale tilpasninger til Nyt Ringnet sker i forbindelse med drøftelse og godkendelse af Trafikbestilling 2024, som fremlægges på udvalget for trafik og regional udvikling på mødet den 4. oktober 2024. Med en beslutning om, at der foretages en samlet trafikbestilling, kan kommunerne også tage afsæt i regionens samlede trafikbestilling, når de beslutter tilpasninger til Nyt Ringnet i foråret 2024.

Budget for den kollektiv trafik i regionen

Budgettet for den kollektive trafik i regionen er presset, og det kan medføre behov for en tilpasning af bus- og tognettet i regionen. Presset på budgettet for den kollektive trafik skyldes negative efterreguleringer, øgede udgifter til letbanen og låneafdrag til vedligeholdelse af lokalbanerne.

I 2022 kom der negative efterreguleringer fra Movia, og det forventes også at blive tilfældet vedr. 2023. Disse efterreguleringer skal regionen betale tilbage i 2024 og 2025. De negative efterreguleringer skyldes bl.a. at trafikselskaberne ikke fik fuld kompensation fra staten for merudgifter under coronakrisen, at der er færre passagerer end tidligere, og at udgifterne til brændstof, løn og renter er steget i en periode, hvor billetpriserne ikke tilsvarende er blevet reguleret. Billetpriserne for den kollektive trafik justeres først tilsvarende i 2024. Fra 2026 og frem er det øgede udgifter til letbanen, samt låneafdrag til vedligeholdelsesplanen for lokalbanerne, som presser budgettet til kollektiv trafik.

På denne baggrund har administrationen bestilt et katalog med spareforslag til den kollektive trafik i Region Hovedstaden fra Movia. Kataloget beskriver handlemuligheder til at sikre et budget i balance og er udarbejdet således, at det kan have økonomisk effekt fra medio 2024. Administrationen har også bedt Movia om forslag til handlemuligheder for at reducere regionens udgifter til buslinje 300S, da buslinjens tilskudsbehov er steget markant, som følge af ekstra køretid pga. anlægget af Hovedstadens Letbane, samt stort fald i antallet af passagerer. 300S erstattes af Hovedstadens Letbane i 2025. Alle spareforslag drøftes i forbindelse med regionens budgetforhandlinger for 2024-2027.

Ændringer og tilpasninger af driften besluttet ved budgetforhandlingerne kan træde i kraft fra medio 2024, og dermed indgår resultatet af budgetforhandlingerne i Trafikbestilling 2024.

Genudbud af kontrakt for linje 200S (A23)

Da kontrakten med busoperatøren på linje 200S udløber, skal linje 200S genudbydes. Buslinjen genudbydes som en del af Movias udbud for i år, kaldet A23.

Med genudbydelsen af kontrakten for buslinjen skal der træffes beslutning om linjens driftsomfang, buslængde, emissionsfri drift (el- eller brintbusser), kontraktlængde og reklamer i bussen. Beslutningerne for genudbydelsen af kontrakten træffes på baggrund af Movias anbefalinger, som justeres og koordineres i samarbejde med regionen.

Linje 200S samfinansieres ved den nuværende kontrakt med Gladsaxe Kommune. Men med Letbanens åbning i 2025, er linje 200S en af de linjer, som Gladsaxe Kommune undersøger for tilpasninger, da den kommunalt finansierede del af strækningen kører parallelt med letbanen. Det betyder, at kommunen skal tage stilling til sit videre engagement i linjen.

Da regionen har en målsætning om at omstille alle buslinjer til el ved kommende udbud, er anbefalingen for linje 200S at udbyde en kontrakt, hvor linjen driftes ved nulemissionsbusser. De foreløbige erfaringer med omkostningerne forbundet med omstilling til el viser, at omstillingen gennemsnitligt ikke er forbundet med meromkostninger ift. de eksisterende kontrakter, men at dette er forbundet med store usikkerheder. Senest har udbud af buslinjer i Movias udbud for 2022 (A22) medført en samlet besparelse (se meddelelse 1 - den 30. august 2023). Regionen har i forbindelse med genudbud af linje 200S ansøgt den statslige pulje til at fremme grøn regional kollektiv trafik til omkostninger ved omstillingen til elbusser.

Beslutningen om genudbud af linje 200S (A23) forelægges som en selvstændig sag på udvalgsmødet den 4. oktober. Sagen kommer i forlængelse af sagen om Trafikbestilling 2024. Udbuddet af den nye kontrakt for linje 200S vil blive afgjort og offentliggjort i andet halvår af 2024. Den nye kontrakt vil få driftsstart til december 2025 og dermed betydning for regionens tilskudsbehov til Movia fra 2026.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstilling godkender udvalget at behandle den regionale tilpasning af Nyt Ringnet samtidig med Trafikbestilling 2024 samt tager til efterretning, at resultatet af budgetforhandlingerne, og med dette det økonomiske råderum for den kollektive trafik i Region Hovedstaden har indflydelse på trafikbestillingen for 2024, og hvor mange tilpasninger og ændringer, som skal indgå i bestillingen.

RISIKOVURDERING

Beslutningsgrundlaget for Trafikbestilling 2024 tager udgangspunkt i prognoser for passagerudvikling, tendensudvikling og prisudvikling, som der kan være usikkerheder ved, og som kan ændre sig løbende.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagerne for Trafikbestilling 2024, Nyt Ringnet og A23-udbud drøftes på udvalgsmødet for udvalget for trafik og regional udvikling den 4. oktober 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

23020890

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Nyt Ringnet. Tilpasning af busnettet i Region Hovedstaden

8. Orienteringssag: Klima- og miljøregnskab 2022 samt status på Grøn2030-programmet

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:

• at tage uddybet status på transportområdet i Grøn2030-programmet til efterretning, herunder klimaregnskab 2022 for intern transport.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning

Kim Rockhill (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Udvalget for trafik og regional udvikling præsenteres hvert år for en status på klima- og miljøregnskabet for Region Hovedstaden som virksomhed med særlig fokus på intern grøn transport. Transport er ét af indsatsområderne i regionens Grøn2030-program for grønne hospitaler. Grøn2030 er forankret i miljø- og klimaudvalget. Region Hovedstadens klima- og miljøregnskab viser den årlige udledning af drivhusgasser opgjort som CO2-ækvivalenter, der er forbundet med forbrug og aktiviteter på regionens egne hospitaler, virksomheder og centre mv. 

Forretningsudvalget og regionsrådet har på møderne den 15. og 22. august 2023 taget stilling til en ny samlet målsætning for Grøn2030. 

Målsætningen for driftstransport er dog indtil videre fortsat, at CO2-udledningen skal være reduceret med 12% i 2025 i forhold til 2015. Desuden skal regionens egen flåde være fossilfri inden 2030. Målsætningen på 12% skal opdateres senest i 2024 med henblik på perioden 2025-2030.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstadens samlede udledning fra driften af sundhedsvæsnet på godt 1.290.000 ton CO2-ækvivalenter (herefter kaldet CO2) er blandt Danmarks største. Klima- og miljøregnskabet viser, hvor regionens CO2-udledning og en del af miljøbelastningen fra sundhedsvæsenet kommer fra og udviklingen over årene. Klima- og miljøregnskabet er grundlaget for, hvad der skal sættes yderligere fokus på i Region Hovedstaden som virksomhed.

Bilag 1 viser en grafisk fremstilling af fordelingen af klimaaftrykket samt status på hver af de syv indsatsområder under Grøn2030 (samme bilag og samme status, som miljø- og klimaudvalget i Region Hovedstaden fik præsenteret på deres møde den 19. juni 2023).

Udviklingen i CO2-udledningen i tons (afrundet) fra baseline-år til og med 2022 er beregnet i foråret 2023. Der er to nye tiltag i klima- og miljøregnskabet for 2022. Det første er en opgørelse over medicinske gasser, som er meget potente klimagasser, der forbruges på hospitalerne i forbindelse med bedøvelser og fødsler. Det andet nye tiltag er, at energi og affald opgøres for hvert hospital, hvilket betyder at udviklingen og indsatser kan følges tæt på hospitalerne. Udledning fra transport kan ikke stedfæstes på en retvisende måde og er derfor ikke blevet opgjort for hvert hospital, ligesom energi og affald.

Fra 2021 til 2022 er det samlede klimaaftryk fra regionens hospitaler faldet en smule, hvilket skyldes et fald i emissioner fra fødevarer og energi. Klimaaftrykket er således svagt faldende det seneste år for flere områder, dog ikke for transport. Yderligere uddybning af udviklingen i regionens klimaaftryk kan ses her:  app.powerbi.com/view - Klima og miljø regnskab 2022

Status for klima- og miljøregnskabe 2022 for indsatsområdet transport

Indsatsområdet vedrørende transport i Grøn 2030-programmet har bl.a. et mål om at reducere CO2-udledningen fra driftstransport med 12% i 2025 sammenlignet med niveauet i 2015 og i 2050 skal alle transportaktiviteter være fossilfri, dette indebærer transport af medarbejdere, patienter, varer og tjenesteydelser. Inden 2030 skal regionens ejede/leasede køretøjer være fossilfri. Endvidere ønsker regionen at fremme sundhed og miljø igennem grøn og aktiv transport blandt medarbejdere og bidrage til regional udvikling. 

Hvordan går det så med målene?

I 2022 udledte driftstransporten godt 10.000 tons CO2. CO2 fra transporten var fra 2021 til 2022 steget med 56 procent til tættere på niveauet før Corona. Dette var forventeligt. Stigningen det seneste år skyldes hovedsageligt, at medarbejderne er begyndt at flyve til møder og konferencer igen efter nedlukningerne. Men der flyves dog mindre end før Corona. Ift. målet om 12% mindre CO2 inden 2025 er målet derfor tættere på end tidligere. I perioden fra 2015 til 2019 var udledningen fra driftstransport nemlig stigende, men fra 2019 til 2022 faldende med 29 procent. Årsagen er især, at en del tjenesterejser er omstillet til online-møder og -konferencer. 

Ift. målet om at regionens flåde skal være fossilfri i 2030, så går det overordnet set den rigtige vej, i og med at der er mange flere grønne køretøjer på el eller biogas nu i forhold til 2015. At procentdelen af køretøjer, som var omstillet til grønne køretøjer ved udgangen af 2022, var cirka den samme som de foregående to år, skyldes, udover pandemien, at der blev indkøbt 17 nye ambulancer på diesel i 2022 i forbindelse med den nye ambulancekontrakt. Desuden var der stadig en del fossile køretøjer i flåden ved udgangen af 2022, som faktisk på dét tidspunkt var blevet erstattet med et grønt alternativ og taget ud af driften, men som endnu ikke var blevet frasolgt, og dermed indgik i flåden ved årsskiftet. 

Biogas sættes for nuværende til nul-udledning i klimaregnskabet (en metode der revurderes i klimaregnskabet for 2023). Dvs. at de i alt 53 køretøjer med biogas-motorer (svarende til 14% af køretøjerne) i den interne flåde ikke er talt med i klimaregnskabet som havende en udledning. Det samme gælder de biogaskøretøjer, som leverandøren i nuværende kontraktperiode for den liggende patientbefordring har brugt (svarende til cirka 12% af de kørte kilometer i 2022). Fra 2024 forventes en blanding af el- og fossile køretøjer i den liggende patientbefordring. Øvrige køretøjer med biogas-motorer i flåden søges udskiftet med el, når det er økonomisk og praktisk muligt.

Aktiviteter inden for transport siden sidste miljø- og klimaregnskab

Som led i at reducere klimabelastningen fra flyrejser blev der indført et internt klimabidrag på flyrejser på 500 kr. per vej i 2022. Tiltaget medførte i 2022 en økonomisk omfordeling på 4,2 mio. kr. fra lokale afdelinger til at finansiere grønne indkøb med. Men der er dog ikke noget, som tyder på, at det interne klimabidrag har haft nogen væsentligt adfærdseffekt. Medarbejderne flyver, uanset om det koster ekstra på grund af kompensationen. For at indfri målet om 12% CO2-reduktion fra driftstransport i 2025 er det fortsat helt afgørende at holde fast i indsatsen for at nedbringe flyrejser.  

Den anden store udledningskilde i klimaregnskabet, udover flyrejser, er patienttransport. I 2022 blev forberedelserne til et stort udbud på den liggende patientbefordring sat i gang, og i den forbindelse blev potentialet for at elektrificere denne befordringstype analyseret og vurderet. Opgaven er efterfølgende i foråret 2023 sendt i udbud med et minimumskrav på 20% elektriske køretøjer. Udbuddet af liggende patientbefordring  afgøres på møderne i forretningsudvalget den 15. august og regionsrådet den 22. august 2023. Patienttransport kan imidlertid tidligst levere CO2-reduktioner om 1-2 år ifm. at de nye kontrakter for både liggende og siddende patientbefordring træder i kraft. I efteråret 2023 skal også den siddende patientbefordring sendes i udbud, hvor grønne krav vil blive indtænkt, ligesom de er blevet ifm. udbud af den liggende patientbefordring.

Centralt for elektrificering af bl.a. patientbefordring er hurtig, nem og sikker adgang til ladning. Regionen rådede ved udgangen af 2022 over ca. 300 ladestandere, primært normalladere (11-22 kW AC).  Aktuelt er der etableret et samarbejde med private aktører på området for at sikre, at regionen løbende øger antallet og andelen af ladepunkter. Den fremadrettede indsats for udbygningen af ladeinfrastrukturen i regionen afhænger dog af, at der kan rejses finansiering. Der er på nuværende tidspunkt ikke afsat midler hertil i 2023, og der er ikke taget stilling til næste skridt i forhold til yderligere etablering af ladestandere.

Regionen indkøbte den første ellastbil til driften sammen med en lynlader (50 kW DC) i 2022 (muliggjort af bl.a. statslig medfinansiering). Ellastbilen forventes at være sat i drift til madkørsel inden for psykiatrien til efteråret 2023. Det er til brug for Rigshospitalets køkkener i hhv. Glostrup og på Blegdamsvej, som leverer mad til psykiatriens lokationer.

I 2022 blev der udarbejdet mobilitetsanalyser og mobilitetsplaner for hospitalerne, som blev præsenteret for udvalget ved årets udgang, og i 2023 er administrationen herefter gået i dialog med relevante aktører om at implementere mobilitetsplanerne. Formålet er både at fremme det grønne, det aktive og det kollektive transportvalg til/fra hospitalerne, såvel hos medarbejdere som patienter, pårørende og andre besøgende til hospitalerne.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget for trafik og regional udvikling taget regionens klima- og miljøregnskab 2022 for driftstransport samt uddybet status for driftstransport i Grøn2030-programmet til efterretning. 

KOMMUNIKATION

Klima- og miljøregnskabet kommunikeres til interne og eksterne interessenter på www.regionh.dk via en interaktiv webbaseret platform, hvor data, resultater og udvikling for de enkelte indsatsområder vises Detaljerede data for resultater og udvikling kan ses her: app.powerbi.com/view - Klima og miljø regnskab 2022

Klima- og miljøregnskabet samt resultater i Grøn2030-programmet formidles til medarbejdere og omverden i en grøn omstillingsrapport.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen blev forelagt miljø- og klimaudvalget den 19. juni 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Heine Knudsen

JOURNALNUMMER

20056873

Bilag

Bilag 1: Klima- og miljøregnskab 2022 og Status for Grøn2030

9. Eventuelt

10. Underskriftsark

Udvalget for trafik og regional udvikling - meddelelser

Punkter på dagsordenen

1. Meddelelse - Resultat af udbud af buslinjerne 123, 250S, 600S, 91N og 94N
2. Meddelelse - Årsplan for 2023

Medlemmer

• Marianne Frederik: Deltog
• Sadek Al-Amood: Deltog
• Christine Dal: Deltog
• Erik Lund: Deltog
• Erdogan Mert: Deltog
• Finn Rudaizky: Afbud
• Jørgen Johansen: Deltog
• Kim Rockhill: Afbud
• Magnus Von Dreiager: Deltog
• Nicolai Kampmann: Deltog
• Thomas Rohden: Deltog

1. Meddelelse - Resultat af udbud af buslinjerne 123, 250S, 600S, 91N og 94N

Movia har på vegne af Region Hovedstaden, Region Sjælland og en række kommuner gennemført udbud A22, hvor bl.a. Region Hovedstadens buslinjer 123, 250S, 600S, 91N og 94N indgår.

Regionsrådet fastsatte rammerne for udbuddet af regionens buslinjer d. 23. august 2022. Regionens buslinjer er på den baggrund udbudt på 12-årige kontrakter med krav om nulemission – altså busser uden lokal udledning af CO2 og luft- og partikelforurening (el- eller brintbusser). Regionsrådet besluttede også, at tilbud, der inkluderede emissionsfri kabineopvarmning (i stedet for fossilfri kabineopvarmning) og livscyklusanalyser af bussernes klimapåvirkning, ville blive vægtet positivt i evalueringen af tilbuddene.

Udbuddet er nu afgjort og medfører en årlig besparelse for regionen på 9,5 mio. kr. (2023-prisniveau) ift. buslinjernes nuværende årlige omkostninger. De nye kontrakter for linjerne 250S, 600S, 91N og 94N træder i kraft til december 2024, mens den nye kontrakt for linje 123 træder i kraft til april 2025. Effekten af de nye kontrakter bliver indregnet i Movias budget fra 2025 og reguleres efter gældende pris- og lønindeks. Her vil især udviklingen af elpriserne have betydning for tilskudsbehovet og den opnåede økonomiske effekt. I forbindelse med regionens budgetforhandlinger for 2024-2027, vil besparelsen indgå med en årlig effekt fra 2025 på 10 mio. kr. med udgangspunkt i prisudviklingen fra 2023 til 2024.

På buslinjerne 250S og 94N vil der være emissionsfri kabineopvarmning i den nye kontrakt, mens der vil blive gennemført livscyklusanalyser af alle regionens buslinjer i udbuddet. Movia vil evaluere på, om det var muligheden for positiv vægtning af emissionsfri kabineopvarmning, der var afgørende for om operatørerne bød ind med dette, eller om det var andre faktorer.

Regionen har modtaget tilskud fra den statslige Pulje til grønne busser og grøn flextrafik til dækning af meromkostninger ved omstilling af buslinjerne 123, 600S og 91N til nulemission, samt lige ansøgt for buslinjerne 250S og 94N. Tilskuddet er baseret på meromkostningen ift. en ny dieselkontrakt, hvorfor resultatet af udbuddet ikke har indflydelse på tilskuddet fra puljen.

Journalnummer

22027626.

2. Meddelelse - Årsplan for 2023

Årsplanen for emner til trafikudvalget kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.

Journalnummer

23012792

Bilag

Bilag 1: Årsplan for TRU 2023