Møde i forretningsudvalget den 11. oktober 2022

​Se beslutninger fra forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2022

Udvalg Ikon
Forretningsudvalg
Tidspunkt Ikon
Dato: 11-10-2022
Tid: 9:30 - 13:35
Sted
Referat

​Der er to dagsordener til dette møde:


Punkter på dagsordenen

  1. Godkendelse af dagsorden
  2. Godkendelse af Rammeaftale 2023-2024 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning
  3. Udpegning til Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak styringsudvalg for delgeografien Øresund
  4. Styrket indsats for ansættelse af personer med handicap i koncerncentrene
  5. Orientering om regionens renoveringsplan
  6. Orientering - Anbefalinger fra task force efter hændelsen i Field's den 3. juli 2022
  7. Status for overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker
  8. Status på Akuttelefonen 1813
  9. Trafikbestilling 2023
  10. Klimakompensation på flyrejser - eksternt finansierede forskningsprojekter
  11. Lukket punkt.
  12. Opgradering af Rigshospitalets faciliteter til affald til genanvendelse mv.
  13. Udmøntning af midler til projekter under den europæiske socialfond Plus
  14. Godkendelse af aftaler ifm. nyt INTERREG 6A ØKS-program
  15. Udbud af buslinjerne 123, 600S og 91N
  16. Kontraktændring for linje 500S
  17. Generel orientering fra ledelsen
  18. Eventuelt
  19. Underskriftsark

Medlemmer

  • Lars Gaardhøj: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog
  • Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
  • Karin Friis Bach: Deltog
  • Thomas Rohden: Deltog
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
  • Line Ervolder: Deltog (Fraværende ved sag 1, 6 og 12-16)
  • Hans Toft: Deltog
  • Jesper Hammer: Afbud
  • Peter Westermann: Deltog
  • Finn Rudaizky: Deltog
  • Martin Geertsen: Deltog (Fraværende ved sag 6)
  • Randi Mondorf: Deltog (Fraværende ved sag 6 og 8)
  • Marianne Frederik: Deltog
  • Tormod Olsen: Deltog

1. Godkendelse af dagsorden

Forretningsudvalgets beslutning den 11. oktober 2022:

Der var modtaget afbud fra Jesper Hammer (D).

Dagsordenen blev godkendt.

Line Ervolder (C) kom kl. 9.40.

Randi Mondorf (V) forlod mødet kl. 12.18
Line Ervolder (C) og Martin Geertsen (V) forlod mødet kl. 13.12

Mødet sluttede kl. 13.39..

2. Godkendelse af Rammeaftale 2023-2024 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning

INDSTILLING

Social- og psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  • at tiltræde Rammeaftale 2023-2024 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. oktober 2022:

Anbefalet.

Jesper Hammer (D) deltog ikke under sagens behandling.

 

Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 5. oktober 2022:
Anbefalet. 

BAGGRUND

Kommunernes og regionens samarbejde om det højt specialiserede socialområde er reguleret af en rammeaftale, der gælder for to år og vedtages i regionsrådet og den enkelte kommune.

Rammeaftalen for 2023-2024 blev godkendt af Kommunekontaktråd (KKR) Hovedstaden 9. september 2022 og skal herefter godkendes i regionsrådet og i alle kommunalbestyrelser inden 1. december 2022. 

SAGSFREMSTILLING

Det højt specialiserede socialområde omfatter fx bo-, dag- og behandlingstilbud inden for handicap- og socialpsykiatriområdet. Regionen står for driften af 19 tilbud på området; det er tilbuddene i Den Sociale Virksomhed. Det er kommunerne, der har forsyningsforpligtelsen på det specialiserede socialområde, det vil sige ansvaret for, at der er de relevante tilbud til borgerne i kommunen. De forholdsvis små målgrupper på området gør, at den enkelte kommune ikke kan drive rentable tilbud til alle målgrupper, og derfor er der en betydelig handel af ”tilbuds-pladser” på tværs af kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Kommunerne finansierer tilbuddene gennem betaling af takster for den enkelte borgers plads på det enkelte tilbud. Regionen har hverken udgifter eller indtægter ved at drive tilbuddene i Den Sociale Virksomhed. 

Rammeaftale 2023-2024

Rammeaftalen for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning udarbejdes i regi af Kommunekontaktråd Hovedstaden (KKR Hovedstaden), der er et samarbejde mellem de 29 kommuner i Region Hovedstaden. Rammeaftalen skal godkendes i regionsrådet  og i alle kommunalbestyrelser inden 1. december 2022 og træder i kraft fra årsskiftet. Vedlagte rammeaftale forelægges social- og psykiatriudvalget mhp., at den sendes videre til behandling i forretningsudvalget og regionsrådet. Administrationen har haft rammeaftalen i høring hos Regionshandicaprådet, jf. nedenfor. 

Rammeaftalen består af en udviklingsdel og en styringsdel. Administrationen vurderer, at rammeaftalens indhold samlet set stemmer overens med udviklingen på området og er enig i de prioriteringer, den indeholder. Overordnet går de fleste elementer i Rammeaftale 2023-2024 igen fra den seneste Rammeaftale. Det udviklingsstrategiske fokus i Rammeaftalen 2023-2024 er kvalitet, og der arbejdes i forlængelse af det videre med to fokusområder, som fortsættes fra Rammeaftale 2021-2022. Ligeledes fortsættes takstaftalen fra tidligere år samt aftalen om overhead på 6 pct. I Rammeaftale 2023-2024 er to nye tilbud med i opgørelsen over de mest specialiserede tilbud; det drejer sig om 3Kløveren, der drives af Den Sociale Virksomhed i Region Hovedstaden, og Troldemosen, der drives af Gentofte Kommune.

Udviklingsdelen

Formålet med udviklingsdelen er:

  • At sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene i hovedstadsregionen, så alle driftsherrer er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer.
  • At skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet og behov for pladser bl.a. gennem afdækningen af kapacitet- og belægning og analysen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud.
  • At sikre koordination og udvikling af nye tilbud så ekspertise og ressourcer på særlige områder anvendes hensigtsmæssigt.

Det overordnede udviklingsstrategiske fokus i Rammeaftalen 2023-2024 er kvalitet. Dette fokus konkretiseres i arbejdet med to tematiske fokusområder, som er en fortsættelse fra tidligere rammeaftaler:

  1. Udvikling af en relevant og aktuel tilbudsvifte: I en årrække har rammeaftalerne haft fokus på udvikling af den fælles tilbudsvifte. Arbejdet med udvikling af tilbudsviften videreføres i Rammeaftale 2023-2024 med henblik på at etablere flere pladser på relevante tilbud til borgerne. Der vil blive udarbejdet en ny afdækning om kommunernes og regionens oplevede behov for pladser, udvikling i målgrupper mv., som kan supplere de tidligere afdækninger. Der arbejdes ligeledes videre med den fælles økonomimodel, som nu er en fast del af Rammeaftalen.
  2. Kommunale indsatser til borgere med psykiske lidelser: Det overordnede mål med fokusområdet er fortsat at sikre et fælleskommunalt fokus på kvalitet i socialpsykiatrien. Fokusområdet skal være med til at øge borgerens oplevelse af sammenhæng mellem at være indlagt på psykiatrisk i behandlingspsykiatrien i regionalt regi og modtage støtte gennem servicelovsindsatser i kommunerne. Der vil fortsat være fokus på, hvor fælleskommunale løsninger kan være med til at sikre, at oplevelsen af sammenhæng for borgerne øges. Det er herudover forventningen, at evalueringen af det specialiserede socialområde (2022) skal danne grundlag for en national specialeplanlægning, som skal sikre højere grad af specialisering og kvalitet. Der kan være behov for at tage hensyn til specialeplanlægningen i rammeaftalesamarbejdet.

Styringsdelen

Formålet med styringsdelen er at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen på de tilbud, som aftalen omfatter, så der sikres klare spilleregler for samarbejde i forbindelse med kommunernes køb og salg af pladser på området. 

Styringsdelen 2023-2024 omfatter:

  • Aftaler, takstmodel og procedurer som understøtter samarbejde og dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om de konkrete forløb ved køb og salg af pladser på det specialiserede social- og specialundervisningsområde.
  • Aftale om at udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet hvert år maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen. 
  • Aftale om at der arbejdes hen imod en overheadprocent på 6 % som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét frem mod 2024.
  • Aftale om at understøtte det fortsatte arbejde med tilbudsviften og den fælles økonomimodel – herunder udvikling af tilbud med høj kvalitet.
  • Monitoreringsrapport som følger udviklingen i udgifter, målgrupper mv. og mulige forklaringer på udviklingen.

Høringssvar fra Regionshandicaprådet

Regionshandicaprådet har fået Rammeaftalen 2023-2024 i høring og har afgivet høringssvar. Høringssvaret er vedhæftet som bilag 4.

Rådet har i deres høringssvar nogle generelle betragtninger om udviklingen på det specialiserede socialområde gennem de sidste 30 år. Blandt andet beskriver de, hvordan de oplever, at udlægning af området fra amterne til kommunerne i forbindelse med strukturreformen i 2007 har resulteret i et tab af specialiseret viden på området og en uensartet visitation til de højt specialiserede tilbud på tværs af kommunerne.

På den baggrund opfordrer Regionshandicaprådet Region Hovedstaden til at tage initiativer i retning af, på udvalgte områder, at arbejde for, at det specialiserede socialområde kommer til at høre under regionen i stedet for kommunerne.

Administrationen bemærker, at der har været løbende debat om forankringen af området i kommunerne og bekymring for afspecialisering af området. Blandt andet på den baggrund er der i 2022 færdiggjort en evaluering af det specialiserede socialområde. 

Danske Regioners position på området er, at det højt specialiserede socialområde bør forankres i regionerne. Argumenterne er blandt andet, at regionerne har geografi og volumen til at kunne tilbyde højt specialiserede indsatser til de små målgrupper, hvor der er begrænset grundlag for at opbygge specialiseret viden, eller hvor en given problemstillings kompleksitet kræver faglig specialviden. Derudover er det målgrupper, der ofte behandles i sundhedsvæsenet, og hvor det giver mening at samle en større del eller hele deres behandlings- og rehabiliteringsforløb i regionalt regi. Det gælder fx erhvervet hjerneskade, svær spiseforstyrrelse og kommunikationshandicaps. 

I forhold til evalueringen af det specialiserede socialområde mener Danske Regioner, at de forslag til justeringer af det specialiserede socialområde, som bliver skitseret i evalueringen, langt fra er tilstrækkelige til at sikre, at borgere med specialiserede behov i fremtiden vil opleve, at de får rette hjælp til rette tid.

Social- og psykiatriudvalget havde en sag på 22. juni 2022 vedr. evalueringen af det specialiserede socialområde og Regeringens udspil på området, som Social- og Ældreministeriet præsenterede i maj 2022. På mødet tiltrådte udvalget Danske Regioners position om, at der er behov for en ny organisering med øget regionalt ansvar på det højt specialiserede socialområde.

KONSEKVENSER

Hvis social- og psykiatriudvalget godkender indstillingen, sendes Rammeaftale 2023-2024 videre til godkendelse i forretningsudvalget og regionsrådet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. oktober 2022 og regionsrådet 25. oktober 2022 med henblik på endelig godkendelse af Rammeaftale 2023-2024 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Anja Methling

JOURNALNUMMER

22051134

Bilag

Bilag 1: Hovedstadsregionens Rammeaftale 2023-2024

Bilag 2: Bilag 1 til Rammeaftale 2023-2024 Styringsdel

Bilag 3: Bilag 2 til Rammeaftale 2023-2024 Udviklingsdel

Bilag 4: Høringssvar fra Regionshandicaprådet vedr. Rammeaftale 2023-2024

3. Udpegning til Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak styringsudvalg for delgeografien Øresund

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at godkende, at der udpeges et medlem og en suppleant til styringsudvalget for delprogram Øresund efter indstilling fra KKR Hovedstaden.
  2. at godkende, at der udpeges et medlem og en suppleant til styringsudvalget for delprogram Øresund efter indstilling fra Københavns Kommune.
  3. at godkende, at der udpeges et medlem til styringsudvalget for delprogram Øresund efter indstilling fra Erhvervshus Hovedstaden.
  4. at godkende, at der udpeges et medlem og en suppleant til styringsudvalget for delprogram Øresund efter indstilling fra Gate 21.
  5. at godkende, at regionsrådsformanden bemyndiges til efterfølgende at udpege medlemmer og suppleanter såfremt der sker ændringer hos de eksterne indstillingsberettigede organisationer.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. oktober 2022:

Anbefalet.

Jesper Hammer (D) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Interreg 6A ØKS-programmet, som er et EU-program for fremme af det grænseoverskridende samarbejde mellem 11 danske, svenske og norske regioner, videreføres i 2021-2027. Regionsrådet skal i sag om godkendelse af aftaler ifm. ny Interreg 6A ØKS-program den 25. oktober 2022 godkende aftaler vedrørende overdragelse af ansvar og kompetencer, forvaltning og medfinansieringen af programmets administration i forbindelse med det nye program.

Efter aftale med Erhvervsstyrelsen, Region Sjælland og Region Skåne har Region Hovedstaden inviteret KKR Hovedstaden, Københavns Kommune, Erhvervshus Hovedstaden samt den grønne organisation Gate 21 til at indstille et medlem og en suppleant til styringsudvalget for delprogram Øresund.

Regionsrådet skal derfor med denne sag udpege medlemmer og suppleanter til Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak styringsudvalget for delprogram Øresund på baggrund af indstillinger fra eksterne organisationer gældende for programperioden 2021-2027.

SAGSFREMSTILLING

Det grænseoverskridende samarbejde i Interreg 6A ØKS-programmet omfatter geografisk 11 regioner i Danmark, Sverige og Norge, herunder de fire danske regioner Hovedstaden, Sjælland, Midtjylland og Nordjylland. Programmet medfinansieres af den Europæiske Regionalfond med i alt 1 mia. kr. i programperioden 2021-2027. Europa-kommissionen ønsker gennem programmet at styrke Øresund-Kattegat-Skagerrak-området på fire områder: Innovation og entreprenørskab, grøn omstilling, transport og mobilitet – samt et grænseoverskridende arbejdsmarked.

Nedsættelse af udvalg

Der er tre udvalg i Interreg ØKS programmet - Overvågningsudvalget for den samlede geografi og to styringsudvalg for henholdsvis delgeografen Øresund og Kattegat-Skagerrak. Region Hovedstaden og Sjælland udgør sammen med Region Skåne Øresundsgeografien. Kattegat-Skagerrak-geografien udgøres af Region Midtjylland og Nordjylland, samt to svenske regioner og fire norske regioner.

De danske medlemmer og suppleanter til Interreg ØKS programmets udvalg udpeges af de regioner, der er omfattet af programmet. Sammensætningen af udvalgene aftales mellem programpartnerne og Erhvervsstyrelsen i overensstemmelse med EU's partnerskabsprincip.

Regionsrådet har på det konstituerende regionsrådsmøde den 7. december 2021 og på regionsrådsmødet den 19. april 2022 udpeget medlemmer og suppleanter til udvalgene blandt regionsrådets egne medlemmer. Som for regionsrådets egne medlemmer gælder det, at udvalgsopgaverne primært vil vedrøre Interreg 6A programmet (2021-2027), men at der også kan forventes opgaver, som relaterer sig til færdiggørelsen og nedlukningen af 5A programmet (2014-2020).

I medfør af ligestillingslovens §9, og efter henstilling fra EU, skal der sikres en ligelig sammensætning af kvinder og mænd på tværs af udvalget. Ligestillingsloven kan dog tilsidesættes, når der er tale om politiske udpegninger, hvilket er gældende for KKR Hovedstadens og Københavns Kommunes indstillinger.

Styringsudvalget for delprogram Øresund under Interreg ØKS

Styringsudvalget for delprogram Øresund udvælger projekter, der kun har ansøgere inden for Øresundsgeografien. Udvalget mødes ca. to gange om året på skift i regionerne Hovedstaden, Sjælland og Skåne. 

Efter aftale indstiller KKR Hovedstaden, Københavns Kommune, Erhvervshus Hovedstaden samt den grønne organisation Gate 21 et medlem og en suppleant til styringsudvalget for delprogram Øresund. Følgende er indstillinger fra eksterne organisationer til styringsudvalget for delprogram Øresund under Interreg ØKS, hvis udpegning skal endeligt godkendes af regionsrådet.

KKR Hovedstaden har indstillet:

Som medlem: Gorm Anker Gunnarsen, medlem af Borgerrepræsentationen, Københavns Kommune

Som suppleant: Mikkel Skovgaard, medlem af Borgerrepræsentationen, Københavns Kommune

Københavns Kommune har indstillet:

Som medlem: Emil Sloth Andersen, medlem af Borgerrepræsentationen, Københavns Kommune

Som suppleant: Mia Nyegaard, kultur- og fritidsborgmester, Københavns Kommune

Erhvervshus Hovedstaden har indstillet:

Som medlem: Christina Dahl Christiansen, Områdedirektør, RD Erhverv Danmark/ Danske Bank

Erhvervshus Hovedstaden har ikke indstillet en suppleant.

Gate 21 har indstillet:

Som medlem: Sofus Rex, direktør, Gate 21

Som suppleant: Lone Kelstrup, programchef, Gate 21

Det foreslås derudover at regionsrådsformanden bemyndiges til efterfølgende at udpege medlemmer og suppleanter, hvis der sker ændringer hos de eksterne indstillingsberettigede organisationer.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelsen af indstillingen godkender regionsrådet de eksterne indstillingsberettigede organisationers udpegninger til styringsudvalget for delprogram Øresund under Interreg 6A ØKS 2021-2027.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. oktober 2022 og regionsrådet den 25. oktober 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

22047988

4. Styrket indsats for ansættelse af personer med handicap i koncerncentrene

INDSTILLING

Administrationen indstiler til forretningsudvalget:

  • at administrationen arbejder videre med at afdække de skitserede forslag til at styrke ansættelse af flere med handicap i koncerncentrene

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. oktober 2022:

Godkendt, idet forretningsudvalget beder om, at indsatsen både vedrører personer med synlige og usynlige handicap.

Jesper Hammer (D) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte den 21. juni 2022 at oversende socialdemokratiets medlemsforslag om en styrket indsats for ansættelse af flere personer med handicap i koncerncentrene til realitetsbehandling i forretningsudvalget. Med sagen her bedes forretningsudvalget drøfte indsatser med henblik på at kunne tiltrække og fastholde flere kompetente medarbejdere ved fx at blive bedre til at anvende handicapkompenserende ordninger. 

SAGSFREMSTILLING

Forud for forretningsudvalgets behandling, er regionshandicaprådet på sit møde den 7. september 2022 kommet med anbefalinger til de i sagen foreslåede indsatser. Regionshandicaprådet fandt generelt indsatserne meget relevante og ikke mindst presserende set i lyset af den store mangel på arbejdskraft i samfundet generelt, samtidig med en markant arbejdsløshed blandt personer med fysiske og psykiske handicap.

Sidst i sagsfremstillingen oplistes de nuværende initiativer, både nationalt og i Region Hovedstaden.

Forslag til en styrket indsats
Med henblik på at skabe bedre muligheder for at kunne tiltrække flere personer med handicap har administrationen identificeret en række indsatser, der kan medvirke til at styrke en vellykket rekruttering og integration af personer med handicap i koncerncentrene og på sigt regionens øvrige arbejdspladser:

  1. Der etableres et samarbejde med Danske Handicaporganisationer. Samarbejdet skal blandt andet være med til at:
    1. Bidrage med viden og kommunikation om forskellige typer af fysiske og psykiske handicap og deres betydning for at kunne indgå på en arbejdsplads 
    2. Øge kendskabet til de handicapkompenserende ordninger (se mere herom nedenfor) og ikke mindst, hvordan ordningerne omsættes i praksis
  2. Der afsøges mulighed for at indgå et pilotprojekt med 1-2 relevante jobcentre vedr. formidling af ledige personer med handicap. Pilotprojektet skal primært hjælpe koncerncentrene med at:
    1. Screene og matche relevante personer med handicap til ledige stillinger i koncerncentrene 
  3. Administrationen undersøger de nuværende erfaringer i koncerncentrene med at ansætte personer med handicap med henblik på at afdække muligheder og barrierer. På den baggrund udarbejdes der anbefalinger til:
    1. Hvordan eventuelle barrierer kan imødekommes
    2. Ændringer i eksisterende processer og procedurer
  4. Der udarbejdes informationsmateriale med en række anbefalinger og konkrete værktøjer til lederne, som beskriver muligheder og opmærksomhedspunkter i forbindelse med ansættelse af personer med handicap
  5. Øvrige tiltag:
    1. Deling af gode historier fra personer med handicap, som er ansat i regionen (både internt og eksternt), for herigennem at synliggøre regionens indsats og ikke mindst skabe opmærksomhed på regionen som en attraktiv arbejdsplads for personer med handicap.
    2. Øge opmærksomheden ved i regionens stillingsopslag også at opfordre personer med handicap til at søge stillingen
    3. Opmærksomhed på rekruttering, integration og fastholdelse af personer med handicap ved revidering af regionens personalepolitik

Eksisterende lovgivning og ordninger der understøtter ansættelse af personer med handicap
Nationalt er der vedtaget flere lovgivninger, herunder Forskelsbehandlingsloven, der forbyder enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på arbejdsmarkedet blandt andet på grund af handicap.

Der findes også flere handicapkompenserende ordninger, som understøtter, at personer med handicap kan varetage et arbejde på lige fod med personer uden et handicap.

De handicapkompenserende ordninger er fire ordninger, beskrevet i henholdsvis lov om kompensation til handicappede i erhverv og i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ordningerne er:

  • Personlig assistance
  • Hjælpemidler
  • Fortrinsadgang
  • Løntilskud til nyuddannede med handicap (isbryderordningen)

Udover de handicapkompenserende ordninger findes der også andre ordninger, som kan være relevante i forhold til ansættelse af personer med handicap. Det gælder fx §56-aftale, mentorordning og ansættelse i fleksjob. For en uddybning af de forskellige ordninger se bilag.

Eksisterende indsatser i Region Hovedstaden der understøtter rekruttering og fastholdelse af personer med handicap
I Region Hovedstaden har ansøgere mulighed for at tilkendegive, at de ønsker at ansøge med fortrinsadgang via den digitale ansøgningsplatform. Det er ikke muligt at se, hvor mange ansøgere, der har benyttet sig af muligheden, ligesom det heller ikke er muligt at opgøre, hvor mange personer med handicap, der er blevet ansat på baggrund af fortrinsadgangen, da dette ikke må registreres. Derudover er det langt fra alle personer med et handicap, der vælger at søge med fortrinsadgang.

En opgørelse viser, at der er eller har været i alt 29 personer ansat i fleksjob i koncerncentrene i 2022. Fleksjob er en ordning målrettet personer, der pga. en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. En anden opgørelse viser, at der er 11 personer i koncerncentrene som har benyttet §56 som årsag til fravær i løbet af 2022 frem til den 21. september. §56-aftale gør det muligt for en arbejdsgiver at få refunderet udgiften til sygedagpenge, når en medarbejder på grund af en kronisk eller langvarig sygdom har en væsentligt forøget fraværsrisiko.

Derudover har Region Hovedstaden nedsat et regionshandicapråd i 2015, som har til opgave at sikre, at regionens borgere, der lever med et handicap, oplever lige muligheder i alt, der vedrører regionens virke og kan udtale sig om større og handicaprelevante sager, hvor regionen har beslutningskompetencen. Rådets syv medlemmer udvælges af regionsrådet efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og Psykiatriforeningernes Fællesråd.

KONSEKVENSER

Såfremt forretningsudvalget godkender administrationens anbefalinger, vil administrationen arbejde videre med en model for en styrket indsats vedr. ansættelse af flere personer med handicap i koncerncentrene. 

Forretningsudvalget vil fremover, begyndende primo 2023, modtage en årlig afrapportering vedrørende indsatsen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. oktober 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Kirstine Vestergård Nielsen/Anna Parrella

JOURNALNUMMER

22053137

Bilag

Bilag 1: Bilag Uddybning af de Handicapkompenserende ordninger og andre ordninger, der understøtter ansættelse af personer med handicap

5. Orientering om regionens renoveringsplan

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at tage orienteringen om renoveringsindsatsen på regionens hospitaler til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. oktober 2022:

Anbefalet.

Jesper Hammer (D) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Som led i budgetaftalen for 2019 indgik regionsrådets partier i efteråret 2018 en bred aftale om en 10-årig renoveringsplan. Formålet med renoveringsplanen er at løfte den bygningsmæssige tilstand af regionens hospitaler og forebygge tekniske nedbrud, driftsstop mm. Regionsrådet godkendte samtidig en samlet finansiering på omkring 7 mia. kr.
I 2021 er der indgået en tilsvarende aftale for Den Sociale Virksomhed.
Regionsrådet er senest orienteret om status for renoveringsplanen i august 2021.

SAGSFREMSTILLING

Renoveringsplanen forbedrer den eksisterende bygningstilstand, f.eks. ved renovering af tage, tekniske installationer mv. Derudover foretages udskiftninger, som både forbedrer den bygningsmæssige tilstand og giver besparelser på energi. Renoveringsplanen løfter derimod ikke bygningernes kvalitet eller kapacitet.
Renoveringen af regionens hospitalsbygninger har i 2021, ligesom tidligere år, levet op til de oprindelige forventninger. I 2022 reduceres renoveringsindsatsen for at hjælpe den regionale økonomiske udfordring, og i 2023 opbremses store dele af renoveringsplanen, mens energirenoveringer fortsætter.

Renoveringsindsats 2021 og 2022 
I 2021 blev den samlede økonomiske ramme på 202 mio. kr. anvendt til en renoveringsindsats på samtlige hospitalsmatrikler, inklusiv psykiatrien. Den økonomiske ramme består af regional anlægs- og driftsbevilling, samt bidrag fra omfordeling og effektiviseringer i Center for Ejendomme. De økonomisk mest omfattende projekter i 2021 var: 

  • Første etape af renovering af de tekniske installationer i centralkomplekset på Rigshospitalet. Det drejer sig bl.a. om udskiftning af de vandrette afløbsrør, faldstammer, eltavler og belysning.
    Anden etape af denne renovering er i gang.
  • Renovering i forbindelse med ombygning af Herlev Hospitals centralkøkken. Med ombygningen kan køkkenet nu levere det madkoncept, regionsrådet har besluttet for hospitalet. Der er også foretaget en række større renoveringer af tag og brandtekniske anlæg på dette hospital.
  • Renovering af elevatorer i to opgange i Rigshospitalets centralkompleks. I den ene af de to opgange er alle seks elevatorer nu udskiftet og sat i drift. Det har resulteret i en mere stabil drift til glæde for patienter, pårørende og personale. De næste måneder bruges på at installere et nyt, smart kaldesystem, der skal gøre elevatorerne endnu mere effektive. Udskiftningen af de resterende elevatorer forventes som planlagt færdig i løbet af første halvdel af 2023.

Samlet set er den økonomisk største renoveringsindsats i 2021 udført på Rigshospitalet og Herlev Hospital med henholdsvis 88,7 mio. kr. og 56,3 mio. kr. Indsatsen følger dermed fortsat anbefalingen fra 2018, jævnfør hovedrapporten ”Bygningsmæssigt og kvalitetsmæssigt efterslæb”.

I 2022 er renoveringsindsatsen også kommet godt fra start. I perioden januar til juli er projekter udført for 69,9 mio. kr. Det svarer til forventningen. Der er både tale om projekter, der er påbegyndt i 2021, f.eks. elevatorrenoveringer og projekter opstartet i løbet af årets første syv måneder, herunder genopretning af afløbsinstallationer på Herlev Hospital.

Som følge af den økonomiske udfordring i 2022, der er beskrevet i første økonomirapport (jævnfør rapportens bilag 6), blev anlægsbevillingen til renovering nedjusteret med 69 mio. kr. Den samlede økonomiske ramme til renoveringsprojekter blev dermed reduceret fra 210 mio. til 141 mio. kr. Nedjusteringen bevirker, at den forventede forbedring i tilstanden af bygningerne ikke vil kunne opnås i 2022.

Renoveringsindsatsen på det sociale område, der blev besluttet af regionsrådet i 2021, gennemføres som planlagt. I 2022 har der særlig været fokus på udskiftning af gamle rør- og elinstallationer, renovering og udskiftning af vinduer samt tagflader svarende til 20 mio. kr.

Tilstand i bygningsmassen
Opfølgningen på den bygningsmæssige tilstand er baseret på en model, der tager udgangspunkt i et bygningssyn foretaget i 2017-18 på regionens hospitaler. Administrationen fik i 2021 foretaget en fornyet byggefaglig vurdering af bygningerne på Rigshospitalet Glostrup. Denne byggefaglige vurdering bekræftede, at modellen, der ligger til grund for renoveringsplanen, fortsat giver et retvisende billede af bygningernes tilstand. Regionsrådet blev orienteret om denne via formandsmeddelelse i december 2021.

I 2022 er der foretaget et tilsvarende bygningssyn af centrale bygninger, herunder centralkomplekset, på Rigshospitalet Blegdamsvej. Resultatet herfra viser, at modelberegningerne overordnet set svarer til den observerede tilstand. 

De renoveringsprojekter, der indtil nu er gennemført, har forbedret den bygningsmæssige tilstand af regionens hospitaler.  Renoveringsindsatsen er dog endnu ikke nået så langt, at den kan holde trit med den forringelse af bygningsmassen, som foregår løbende. Det betyder, at tilstanden af bygningernes udvendige bygningsdele og teknikinstallationer samlet set er dårligere end vurderet i 2018 trods den renoveringsindsats, der har været foretaget i bygningerne i perioden.

Renoveringsindsats 2023
Som det fremgår af regionens budgetaftale for 2023, er det nødvendigt midlertidigt at bremse store dele af renoveringsplanen, mens energirenoveringer kan fortsætte, fordi de er friholdt af anlægsrammen.

I 2023 er den samlede økonomiske ramme til renoveringsprojekter 122 mio.kr. Rammen består af bevillinger, hvoraf der i budgetaftalen afsættes en bevilling på 38 mio. kr. til anlæg i det centrale investeringsbudget til renovering af de eksisterende hospitaler. Dermed er anlægsbevillingen til renoveringsplanen i 2023 reduceret med 76 mio. kr. i forhold til den forventede bevilling på 114 mio. kr.

En reduktion i bevillingen til genopretningsprojekter vil betyde, at der kun i begrænset omfang igangsættes nye projekter. I 2023 bliver det nødvendigt at prioritere blandt de mest kritiske bygningselementer. Der sættes fokus på - i muligt omfang - at forebygge akutte nedbrud på særligt kritiske områder, såsom brandanlæg, røranlæg og elforsyning. Der afsættes desuden et mindre beløb til akut opståede situationer. Den nødvendige prioritering betyder, at der ikke planlægges nye projekter til renovering af tage, facader og elevatorer.

På nuværende tidspunkt arbejder administrationen med at planlægge indsatsen for 2023, både hvad angår renoverings- og energiprojekter. Energiprojekterne prioriteres efter samme kriterier som hidtil, således at der er fokus på renovering af bygningsdele, hvor investeringen i en udskiftning/renovering kan tjene sig selv hjem inden for en årrække, og hvor der samtidig er en forbedring i tilstanden. 

Renoveringsindsatsen på det sociale område fortsætter uændret, og renoveringsindsatsen prioriteres efter rapporten ”Bygningsmæssigt efterslæb i Den Sociale Virksomhed”.

KONSEKVENSER

Administrationen fortsætter arbejdet med renoveringsplanen som ovenfor beskrevet.

ØKONOMI

For 2022 forventes genopretningsindsatsen på 141 mio. kr. gennemført inden for det senest afsatte råderum, fastlagt i første økonomirapportering den 19. april 2022. I 2023 er der afsat en ramme på 38 mio. kr. på det centrale investeringsbudget til renovering. Dertil kommer bidrag fra Center for Ejendommes driftsbudget, således at den samlede ramme til renovering i 2023 udgør 122 mio. kr.

KOMMUNIKATION

Administrationen kommunikerer løbende renoveringsindsatsen gennem de enkelte genopretningsprojekter. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. oktober 2022 og regionsrådet den 25. oktober 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo/Michael Langgaard Nielsen/Britt Skovdal Rasmussen

JOURNALNUMMER

22054277

6. Orientering - Anbefalinger fra task force efter hændelsen i Field's den 3. juli 2022

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at tage anbefalinger fra Task Force vedr. faglig afdækning af forløb i Region Hovedstadens Psykiatri forud for hændelsen i Field’s den 3. juli 2022 til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. oktober 2022:

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 2).

Charlotte Hosbond, direktør i Center for Sundhed, og Annette Precht-Sparre, pressechef i Center for Politik og Kommunikation deltog under sagens behandling.

Formanden satte indstillingspunktet under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), V (0) og Ø (2), i alt 10.
Imod stemte:  O (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0.
I alt 11.
Indstillingspunktet var herefter godkendt.

Dansk Folkeparti ønskede følgende ført til protokol:

”Dansk Folkeparti kan ikke tage indstillingen til efterretning. DF har respekt for ”personhenførbare oplysninger, der ikke vil kunne offentliggøres”. Imidlertid er dette rimelige hensyn, vildt overfortolket, idet dette hensyn, bruges til at undlade en offentliggørelse af myndighedernes ageren og eventuelle fejl i processen. I en offentlig terrorsag, må offentligheden have krav på maximal åbenhed omkring myndighedernes håndtering af den konkrete sag og ikke blot ”fokus på generelle arbejdsgange”. Det er derfor DF’s absolutte synspunkt, at der bør udarbejdes en ny udvidet redegørelse til offentligheden. Den bør fortsat respektere personhenførbare oplysninger, men medtage evt. fejl eller forsømmelser fra Region Hovedstadens side. Kun derved kan offentligheden forholde sig til konkrete forslag til forbedringer, såfremt det er påkrævet, på grundlag af forløbet i den konkrete Fields-sag.”

Line Ervolder (C), Jesper Hammer (D), Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Sundhedsministeriet og Region Hovedstaden aftalte på baggrund af hændelsen den 3. juli 2022 i Field’s, hvor tre personer døde, og flere blev såret, at regionen skulle iværksætte en faglig afdækning af forløbet i Region Hovedstadens Psykiatri forud for den tragiske hændelse. Arbejdet med afdækningen er forankret i en Task Force bestående af ledelsesrepræsentanter, faglige eksperter, eksterne parter samt relevante myndigheder. Kommissoriet er vedlagt som bilag 1.

Task Force har udarbejdet en faglig afdækning med seks anbefalinger. På mødet vil formand for Task Force Tina Gram Larsen (lægefaglig direktør i psykiatrien, Region Nordjylland) præsentere anbefalingerne fra Task Force. På mødet vil medlem af Task Force, vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri Ida Hagemann desuden deltage for at fortælle om, hvordan Region Hovedstadens Psykiatri vil arbejde videre med anbefalingerne. 

SAGSFREMSTILLING

Task Force vedrørende faglig afdækning af forløb i Region Hovedstadens Psykiatri forud for hændelsen i Field's den 3. juli 2022 har holdt tre møder i august-september 2022 og har udarbejdet en faglig afdækning. Afdækningen indeholder personfølsomme oplysninger. Oplysningerne vil være personhenførbare uanset om de anonymiseres grundet sagens karakter. Denne del af afdækningen er således fortrolig og kan ikke offentliggøres. Men den del af afdækningen, der handler om den generelle læring fra forløbet og som indeholder anbefalinger til ændringer i generelle arbejdsgange og instrukser/retningslinjer, kan offentliggøres, og den del præsenteres på mødet. 

Formålet med afdækningen er at undersøge de konkrete omstændigheder i forløbet med primært fokus på den formodede gerningsmands forløb i Region Hovedstadens Psykiatri og omfatter:

  1. Dybdegående faglig afdækning af forløbet i Region Hovedstadens Psykiatri med henblik på vurdering af det samlede patient- og behandlingsforløb samt fokus på at drage maksimal læring af forløbet. Region Hovedstadens Psykiatri har parallelt med den faglige afdækning iværksat en sikkerhedsanalyse af forløbet.
  2. I relevant omfang inddragelse af Region Hovedstadens Psykiatris kendskab til patientens kontakt til og forløb hos andre myndigheder og tilstødende del af sundhedsvæsenet m.v.
  3. Afdækning af utilsigtede hændelser, klager og lignende i den del af Region Hovedstadens Psykiatri, som den formodede gerningsmand har haft kontakt til.
  4. Uddragning af generel læring af punkterne 1-3, herunder formulering af eventuelle anbefalinger fra Task Force.

Afdækningen har fokus på organisatorisk læring i et systemperspektiv og har dermed ikke fokus på enkelte fagpersoner, men systemet omkring. Dette med henblik på at opnå mest mulig læring af afdækningen på såvel regionalt som evt. nationalt niveau.

Task Force har gennemgået patientforløbet i Region Hovedstadens Psykiatri forud for den formodede gerningsmands handling i Field’s den 3. juli 2022. På den baggrund har Task Force udarbejdet en faglig afdækning med seks anbefalinger. 

Region Hovedstadens Psykiatri vil arbejde videre med anbefalingerne, hvoraf flere indsatser allerede er igangsat.

Task Force har også undersøgt, om der har været kontakt eller forløb med 1-1-2 eller 1813. Her viser afdækningen, at Akutberedskabet ikke har været en del af den formodede gerningsmands forløb.

Sideløbende med afdækningen foretager Region Hovedstadens Psykiatri en lokal patientsikkerhedsanalyse med formål om at afdække forløbet og komme med løsninger til lokale forbedringer. Styrelsen for Patientsikkerhed behandler desuden  en oplysningssag. En oplysningssag er en sag, der skal bidrage til at vurdere, om der er fare for patientsikkerheden. Hvis oplysningssagen giver anledning til bekymring for patientsikkerheden, vil Styrelsen for Patientsikkerhed indlede en tilsynssyg, der kan handle enten om enkeltpersoner eller om behandlingsstedet – eller begge dele.

KONSEKVENSER

Region Hovedstadens Psykiatri vil arbejde videre med anbefalingerne og Region Hovedstaden vil desuden drøfte anbefalingerne med de andre regioner i regi af Danske Regioner.

KOMMUNIKATION

Umiddelbart efter forretningsudvalgets møde den 11. oktober udsendes en pressemeddelelse og der holdes pressebrief, hvor formand for Task Force Tina Gram Larsen vil præsentere anbefalingerne fra Task Force, og hvor vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri Ida Hageman vil fortælle om, hvordan Region Hovedstadens Psykiatri arbejder videre med anbefalingerne. Regionsrådsformanden vil også deltage i pressebrief.

På forretningsudvalgsmødet vil forretningsudvalget få udleveret forslag til budskaber, som kan anvendes ved eventuelle henvendelser fra medierne. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. oktober 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Perle Darsø

JOURNALNUMMER

22046484

Bilag

Bilag 1: Kommissorium for Task Force for faglig afdækning af forløb i Region Hovedstadens Psykiatri forud for hændelsen i Fields den 3. juli 2022

Bilag 2: Oplæg /Slides til forretningsudvalget - 11. oktober 10 - 2022

7. Status for overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  1. at drøfte status for hospitalernes overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker med afsæt i sagen og datapakken.
  2. at drøfte status for plan for børne- og ungdomspsykiatrien med afsæt i oplæg på mødet fra Martin Lund, direktør for Region Hovedstadens Psykiatri, og Kresten Dørup, centerchef i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. 

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. oktober 2022:

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 3).

Drøftet, idet forretningsudvalget ønsker en opfølgning på plan for børne- og ungdomspsykiatrien primo 2023.

Jesper Hammer (D) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Forretningsudvalget præsenteres løbende for en status for regionens overholdelse af udredningsretten og målopfyldelse vedrørende de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne. Sagen indeholder en generel status for begge områder, hvor nøgletal fra de seneste måneder præsenteres. Dertil har administrationen mulighed for at uddybe særlige områder ved behov, ligesom forretningsudvalget også har mulighed for at sætte fokus på konkrete områder. Sagen forelægges forretningsudvalget hver måned.  

Målsætninger for overholdelse af udredningsretten og andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør to overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed.

Forretningsudvalget har på baggrund af udfordringer med målopfyldelsen for udredningsretten for børne- og ungdomspsykiatrien samt målopfyldelsen for en række kræftpakker bl.a. brystkræft bedt om, at der forelægges planer for at forbedre målopfyldelsen. Forretningsudvalget blev på møde den 14. juni 2022 præsenteret for en plan på brystkræftområdet. Planen opdateres løbende. Forretningsudvalget blev endvidere på møde den 16. august 2022 præsenteret for en plan på børne- og ungeområdet. På mødet vil Martin Lund, direktør for Region Hovedstadens Psykiatri, og Kresten Dørup, centerchef i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, holde et oplæg om status på tiltag i planen.

Social- og psykiatriudvalget vil derudover få forelagt en langsigtet plan for fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien i 1. kvartal 2023.

SAGSFREMSTILLING

Gennem længere tid er udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten samt forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger ligeledes området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten. Der er særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse. Koncerndirektionen og hospitalsdirektionerne drøfter løbende udviklingen og følger op på igangsatte og planlagte initiativer. 

Det stærke politiske og ledelsesmæssige fokus på overholdelsen af udredningsretten samt kræftpakkerne understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.

Nedenstående tabel viser udviklingen i overholdelsen af udredningsretten og målopfyldelse for forløbstider i kræftpakker sammenholdt med de politiske målsætninger. Der henvises desuden til datapakken i bilag 1.  

 

Status for overholdelse af udredningsret

Forretningsudvalget vedtog den 9. juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage. Derudover skal udredningsretten være overholdt for 95 % af patienterne. 

Data viser, at udredningsretten var overholdt for 78 % af afsluttede udredningsforløb i somatikken i august. De foreløbige tal for september 2022 (data til og med d. 28. september) viser, at udredningsretten er overholt for 83 % af afsluttede udredningsforløb i september. Data viser desuden, at 48 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage i august, og foreløbigt er 53 % af patienterne udredt inden for 30 dage i september måned. Antallet af udredningsforløb i august 2022 (14.521) var på niveau med antallet af udredningsforløb i august 2021 (13.214). I august blev udredningsretten overholdt for 99 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 95 % blev udredt inden for 30 dage. Foreløbigt er udredningsretten i voksenpsykiatrien overholdt for 100 % af patienterne i september, og 99 % af patienterne er udredt inden for 30 dage. Status for overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien er uddybet nedenfor.

Hospitalerne har siden foråret 2020 været nødt til at udskyde aktivitet grundet COVID-19. Sygeplejerskestrejken henover sommeren 2021 gav anledning til, at der blev udskudt yderligere aktivitet på hospitalerne, ligesom der efter sygeplejerskestrejken har været udfordringer med at opretholde normalt aktivitetsniveau på grund af vakante stillinger, forsinket ferieafvikling, mindre villighed til at tage ekstravagter samt COVID-19 relateret sygdom/fravær. Dette har påvirket hospitalernes muligheder for at overholde udredningsretten, og hospitalerne arbejder nu målrettet på at øge kapaciteten til et normalt aktivitetsniveau samt afvikle udskudt aktivitet. 

Børne- og ungdomspsykiatrien
Der har gennem en årrække, og særligt de seneste tre år, været en stigning i antallet af børn og unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien. Henvisningerne er fra 2014 til 2021 næsten fordoblet (vokset med 86 pct.), og stigningen er fortsat ind i 2022. Stigningen i antal henvisninger har medført, at overholdelsen af udrednings- og behandlingsretten aktuelt er udfordret. Det er en udvikling, der ses over hele landet. Data for Region Hovedstaden viser, at der i august 2022 var en overholdelse på 31 %, og foreløbigt er overholdelsen 47 % i september. Andelen af patienter, der udredes inden for 30 dage, lå ligeledes lavt med kun 24 % i august og foreløbigt 44 % i september. Overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien har således været særligt udfordret i 2022 med en overholdelse på mellem 31-52 % opgjort pr. måned i perioden marts-september 2022. Til sammenligning lå andelen af overholdte forløb i 2020 på mellem 84-98 %. I 2021 var der større udsving i overholdelsen af udredningsretten, hvor overholdelsen i første halvår 2021 lå mellem 67-86 % og i det sidste halvår 2021 var overholdelsen mellem 40-80 %. 

Regionsrådet har med budgetaftalen for 2023 afsat ekstra 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til øget ambulant kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien, heraf finansieres 8 mio. kr. af omprioriteringer fra administration til behandling. Med budgetaftalen for 2022 blev der ligeledes prioriteret midler til området. 

Med Regeringens 10-årsplan for psykiatrien er der på landsplan afsat 77,2 mio. kr. i 2023 til en her-og-nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri, der skal modvirke stigende ventetider og bidrage til overholdelsen af udredningsrettighederne. Det fremgår af aftalen, at midlerne skal gå til en generel styrkelse af kapaciteten i psykiatrien, der i alt overvejende grad vil gå til udgifter til mere personale i psykiatrien, således at de aktuelle udfordringer med bl.a. overholdelse af udredningsretten imødegås.

På mødet vil Martin Lund, direktør for Region Hovedstadens Psykiatri, og Kresten Dørup, centerchef i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, holde et oplæg om status for tiltag i planen på børne- og ungeområdet, der blev præsenteret for Forretningsudvalget på møde d. 16. august. Derudover vil forretningsudvalget på de kommende statussager for overholdelse af udredningsret blive forelagt supplerende data for børne- og ungdomspsykiatrien, der viser udviklingen i antal henvisninger (opgjort pr. måned), samt evt. andre relevante data på området.

Status for målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker 
Forretningsudvalget besluttede på mødet den 10. november 2020 at fastholde en målsætning om, at 85 % af patienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Den samlede målopfyldelse var 68 % i august 2022 og målopfyldelsen for september 2022 er foreløbig 70 %.  Det er særligt den lave målopfyldelse for brystkræftpakken, som påvirker regionens samlede målopfyldelse. Regionens samlede målopfyldelse fratrukket brystkræftpakken var således 77 % i august måned 2022 og foreløbigt 81 % for september 2022. Målopfyldelsen for brystkræftpakken var 22 % i august 2022 og foreløbigt er målopfyldelsen 17 % for september 2022.

Brystkræftområdet  

Målopfyldelsen på brystkræftområdet i Region Hovedstaden har været lav i det meste af 2021-2022. De fleste måneder har dette hovedsageligt været forårsaget af manglen på mammaradiologer og heraf affødte forlængede ventetider til klinisk mammografi. Fra foråret er udredningsperioden desuden forlænget grundet prioriteringen af brystkirurgerne til operationsgangen og heraf følgende øgede ventetider i ambulatoriet, ligesom en generel mangel på anæstesisygeplejersker desuden har forlænget ventetiden til operation, også selvom kræftområdet er højt prioriteret. Brystkræftområdet er dermed aktuelt presset på alle delmålene i kræftpakken. Aktuelt er det brystkirurgien, som har de største udfordringer, men Herlev og Gentofte Hospital vurderer, at det på længere sigt vil være ventetiden til den kliniske mammografi, som vedvarende er mest udfordret.

I sommeren og sensommeren 2022 har målopfyldelsen for brystkræftpakken været særlig lav. Henover sommeren opstod der ekstraordinært lange ventetider til kirurgisk behandling af brystkræft pga. mangel på personale og ferieafvikling kombineret med, at aktiviteten vedr. udredning af patienter i brystkræftpakken blev opretholdt på et forholdsvist højt niveau - trods ferieperiode. De ekstra lange ventetider til operation fra sommerperioden er nu nedbragt igen. I uge 27-38 har målopfyldelsen ligget på mellem 7-33 %. Selv når der tages højde for, at der er tale om ferieperiode, ligger målopfyldelsen væsentligt under, hvad der må forventes for denne periode.

Nedenstående tabel viser den samlede målopfyldelse for brystkræftpakken fra henvisning til operation (A-F) opdelt på delmål og fordelt på uger. Tabellen viser en forholdsvis jævn udvikling fra henvisning til første fremmøde, men fra første fremmøde til operation er der stor variation i målopfyldelsen i de forskellige uger. I perioden har der udover de kendte udfordringer med udredningen været store udfordringer med ventetiden til operation.  

 

Herlev og Gentofte Hospital har udarbejdet en handleplan, der skal sikre en markant forbedring af målopfyldelsen i brystkræftpakken over de næste 6 måneder. Herlev og Gentofte Hospital har et mål om en målopfyldelse på 50 pct. i løbet af oktober 2022 og 70 pct. i løbet af 1. kvartal 2023. Handleplanen indeholder en række initiativer herunder fokus på forbedring af og bedre udnyttelse af kapaciteten, uddannelse, IT og medicoløsninger samt brug af private aktører, som skal bidrage til at indfri målsætningerne. Herlev og Gentofte Hospital har desuden indgået en aftale med eksterne konsulenter, som skal se på flow og vurdere kapaciteten med henblik på at vurdere mulighederne for øget effektivitet i Afdelingen for Brystundersøgelsern. Status på handleplanen drøftes løbende på møder i sundhedsudvalget.

KONSEKVENSER

Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet. Der er også fortsat fokus på målopfyldelsen af standardforløbstiderne i kræftpakkerne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. oktober 2022. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Laura Glavind

JOURNALNUMMER

20024815

Bilag

Bilag 1: Datapakke_FU_KRÆFT_UDRED_tom_250922_opdateret_270922 (002)

Bilag 2: 15_KRÆFT_OF4_EX_BRYST_REGION

Bilag 3: Præsentation til Forretningsudvalget den 11. oktober 2022 vedr. Børne- og ungdomspsykiatrisk Center

Bilag 4: Præsentation - forelagt for Sundhedsudvalget den 4. oktober 2022 - Oplæg vedr. handleplan for brystkræftområdet

8. Status på Akuttelefonen 1813

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  1. at tage status for antal opkald og overholdelse af de politiske servicemål for svartider på Akuttelefonen 1813 til efterretning, og
  2. at tage status for arbejdet med taskforcens anbefalinger til efterretning. 

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. oktober 2022:

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 3).

Taget til efterretning.

Jesper Hammer (D) og Randi Mondorf (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Den 14. juni 2022 præsenterede taskforcen for 1813 anbefalinger til, hvordan svartiderne på 1813 kan sænkes markant og driften robustgøres. Forretningsudvalget godkendte, at udvalget forelægges en status på antal opkald til 1813 og overholdelse af de politiske servicemål samt en status på arbejdet med taskforcens anbefalinger på hvert møde i efteråret 2022 og en endelig opfølgning på anbefalingerne primo 2023.

Direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab Jonas Egebart deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

I lyset af de udfordringer, som Akuttelefonen 1813 løbende, og særligt siden sommeren 2021, har oplevet med lange svartider, besluttede forretningsudvalget på mødet den 25. januar 2022 at nedsætte en taskforce, som skulle udarbejde en konkret plan for, hvordan svartiderne kan nedbringes markant og driften robustgøres. 

Forretningsudvalget fik præsenteret taskforcens anbefalinger på deres møde den 14. juni 2022. Rapporten er vedlagt som bilag 1, hvor der i kapitel 0 fremgår en oversigt over anbefalingerne. På baggrund af udvalgets beslutninger på mødet, vil der på hvert forretningsudvalgsmøde i efteråret 2022 blive præsenteret data for antal opkald til 1813 og overholdelse af de politiske servicemål. Derudover vil udvalget blive forelagt en status på arbejdet med anbefalingerne.

Status på antal besvarede opkald og overholdelse af de politiske servicemål

De seneste uger har antallet af besvarede opkald ligget stabilt på ca. 16.600 opkald pr. uge. I bilag 2 ses en oversigt over antallet af besvarede opkald hos 1813 i perioden uge 20-39. I bilag 2 ses desuden udviklingen i andelen af besvarede opkald i samme periode inden for de to servicemål og en række andre minuttal. For de to politiske servicemål ses det, at andelen af opkald besvaret inden for 5 og 10 minutter har været stigende de seneste uger. I uge 39 var andelen af opkald taget indenfor 5 og 10 minutter hhv. 57% og 69%. Det bemærkes, at svartiderne generelt er korte på hverdage, og at det særligt er i weekenderne, at der er udfordringer med ventetider.  

Status på arbejdet med taskforcens anbefalinger

For hvert af de tre fokusområder, som taskforcens 16 anbefalinger er organiseret under, gives i det følgende en overordnet status for, hvad der er blevet arbejdet med siden seneste afrapportering på området. Forinden gives der en kort status på de inspirationsbesøg hos private virksomheder, som indgik som en del af samarbejdet med Implement Consulting Group (Implement).  

Status på virksomhedsbesøg og ekstern bistand

Alle fire virksomhedsbesøg hos Udbetaling Danmark, Nordea, Topdanmark og SOS Alarm er nu afholdt. Overordnet kan det siges, at det har været relevante inspirationsbesøg, som har givet gode input til det videre arbejde med anbefalingerne fra taskforcen. Det er et stort arbejde at samle et overblik over de mange gode input fra besøgende, og vurdere hvilke, der er relevante for Akuttelefonen 1813. Derudover ligger et arbejde ift. at konkretisere, hvordan læringspotentialerne omdannes til virkelighed på 1813. Som nævnt ifm. sidste afrapportering er Implement blevet bedt om at bistå Akutberedskabet i denne proces. Implements foreløbige opsamling peger på, at optimering af et call-center er en længere udviklingsrejse, som kræver et stort ledelsesfokus. Derudover viser opsamlingen overordnet, at det via en fokuseret indsats er muligt at opnå højere effektivitet og bedre kvalitet inden for de gældende ressourcemæssige rammer. En vigtig læring fra de fire besøg er også, at der skal udvikles videre på at styrke en dobbeltfaglighed hos personalet på 1813. Det omfatter, at medarbejderne foruden deres store sundhedsfaglige indsigt, også får styrket kompetencerne i god samtaleteknik. En af virksomhederne, som 1813 har besøgt, har haft god effekt af, at hele ledelsesgruppen på call-centeret har fået uddannelse i systematisk brug af et ledelseskoncept for effektiv call-centerdrift. Dette indbefatter bl.a. at der sker regelmæssig opfølgning på en række centrale datapunkter fra driften, samt at læring herfra bruges aktivt i den daglige driftsledelse. Inspireret af dette har Akutberedskabet besluttet, at ledergruppen i Akutberedskabet skal på et lignende kursus.

1. Et robust 1813 med fokus på kerneopgaven

Det er administrationens vurdering, at der skal gennemføres en større borgerrettet adfærdskampagne for at få færre borgere til at ringe til 1813. Det indebærer, at der skal kommunikeres i borgerrettede betalte medier, og at der er behov for at indhente ekstern kommunikationsbistand. Kampagnen vil koste minimum 2,6 mio. kr. På den korte bane arbejder Akutberedskabet på at guide borgerne til, hvor de kan finde generel sundhedsfaglig rådgivning bl.a. på 1813.dk. 

Status på brobygningsprojektet med PLO-Hovedstaden i hverdagene mellem kl. 16-18 er, at der aktuelt er tilknyttet 66 læger, hvilket er tre færre end ved sidste afrapportering. 41 forskellige læger har siden medio maj håndteret opkald til 1813. De resterende læger vil løbende starte op med at tage opkald på 1813. De 41 læger har tilsammen besvaret ca. 7.900 opkald i tidsrummet 16-18, hvilket svarer til 13,9 pct. af alle opkald til 1813 i samme periode. Det betyder, at hver læge i hele perioden i gennemsnit har håndteret 8,1 opkald pr. time eksklusiv første oplæringsvagt. fra den 1. til og med den 28. september 2022 har hver læge i gennemsnit taget 8,4 opkald pr. time. Inden sommerferien har der været dialog med PLO-Hovedstaden om mulighederne for at udvide den eksisterende aftale med timer i weekender. Det forventes, at denne dialog genoptages i løbet af efteråret. Brobygningsprojektet skal evalueres i december 2022.

2. Høj faglig og brugeroplevet kvalitet

Akutberedskabet har fra juni 2022 etableret et dedikeret børnespor til de borgere, der ringer angående et barn i alderen 0-12 år, og der er nu fastsat kriterier for, hvordan effekten af børnesporet skal følges og evalueres. Der vil blive set på udviklingen i antal henvisninger til hospital, behandlingstiden (opkaldsvarighed, evt. konference med bagvagt og efterbehandling) og antal genindringere. 

For at forbedre borgernes oplevelse ifm. ventetid på 1813 er der idriftsat en call-back funktion i juni 2022. Pr. uge 38 har der været ca. 30.000 call-back opkald, hvilket svarer til 15 pct. af det samlede antal opkald. Der arbejdes løbende på at forbedre funktionen, herunder bedre og mere målrettet kommunikation via SMS til borgere ifm. at de afventer call-back. 

3. Effektiv drift af 1813

For at styrke vagtplanlægningen og sikre videndeling på tværs af Akutberedskabet bliver den organisatoriske forankring og det ledelsesmæssige ansvar for vagtplanlægningen placeret decentralt i de enkelte afdelinger fra d. 1. oktober 2022. Samtidig etableres et tværgående fagligt forum for vagtplanlægning. Akutberedskabet arbejder desuden på at implementere et Workforce Management system, som kan understøtte vagtplanlægningsarbejdet såvel som den daglige drift.   

Siden seneste afrapportering har Akutberedskabet sammen med Center for HR og Uddannelse beregnet nye fremmødeprofiler for lægesiden. De nye fremmødeprofiler for både sygeplejersker og læger indgår i budget 2023 og frem. 

KONSEKVENSER

Administrationen vil arbejde videre med taskforcens anbefalinger til et robust 1813 med markant lavere svartider. 

RISIKOVURDERING

Rekrutteringsudfordringerne, særligt blandt sygeplejersker, kan vanskeliggøre Akuberedskabets arbejde med at nedbringe svartiderne. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. oktober 2022. Udvalget forelægges den næste status for antal opkald, svartider og arbejdet med taskforcens anbefalinger den 8. november 2022. 

Forretningsudvalget forelægges en endelig opfølgning på samtidige anbefalinger fra taskforcen primo 2023. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Dorthe Crüger / Charlotte Hosbond

JOURNALNUMMER

22007023

Bilag

Bilag 1: Afrapportering fra 1813 taskforce

Bilag 2: Datapakke - Opkald 1813 - uge 38

Bilag 3: Præsentation / slides - Status for 1813 anbefalinger - forretningsudvalgsmøde 11.10.2022

9. Trafikbestilling 2023

INDSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at godkende, at Region Hovedstaden gennemfører en samlet trafikbestilling til Movia for 2023, herunder

    a) at bestille lokalbanedrift i 2023 svarende til det antal afgange, frekvenser, tidsrum for betjening mm., der udgør driften i 2022,

    b) at bestille busdrift svarende til de ruter, afgange, frekvenser, tidsrum for betjening mm., der udgør driften i 2022 og

    c) at den samlede trafikbestilling inkl. administrationsomkostninger og øget drift i Ring 3 til Movia udgør 556,2 mio. kr. i 2023, svarende til Movias 1. behandling af budget 2023.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. oktober 2022:

Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 2).

Anbefalet.

Jesper Hammer (D) deltog ikke under sagens behandling.

 

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 3. oktober 2022:
Anbefalet.
Udvalget bad administrationen om et notat frem mod behandlingen af sagen i forretningsudvalget den 11. oktober 2022, som uddyber, hvad fællesudgifterne til Movia består af.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Hvert år i oktober afgiver Region Hovedstaden en trafikbestilling til Trafikselskabet Movia for det kommende års trafikaktiviteter. Det sker normalt ved første regionsrådsmøde efter budgetvedtagelsen. Trafikbestilling for 2023 skal afgives senest ultimo oktober 2022. Med denne sag skal udvalget tage stilling til omfanget af bus- og lokaltogsdrift for 2023.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har ansvaret for at skabe sammenhæng på tværs af regionen med de regionale busser og Lokaltog. Regionen beslutter og bestiller den regionale bus- og lokalbanekørsel hos Movia, som står for den konkrete planlægning og tilrettelæggelse med operatørerne. Region Hovedstadens trafikbestilling til Movia angiver, om der i det kommende år skal laves ændringer i regionens bus- og lokaltogstrafik i forhold til den nuværende drift. Det besluttes her, om der skal ske ændringer i antal afgange og/eller afgangsfrekvens, tidsrummet for betjening, betjening af stoppestederne, linjeføring mm. Der er ikke tale om en godkendelse af konkrete køreplaner, men af det driftsomfang, som ligger til grund for køreplanerne. Movias budget angiver det forventede tilskudsbehov til et uændret driftsomfang, og ligger til grund for indstillingspunkterne.

Trafikbestillingstidspunktet er ens for alle kommuner og regioner i Movias område. Dermed er det muligt for Movia at sikre sammenhængende og koordinerede køreplaner mellem de forskellige transportmidler. Samtidig undgås for mange løbende ændringer i den kollektive trafik og dermed i køreplanerne, så det bliver lettere for passagererne at planlægge deres rejser. De fleste køreplansændringer træder i kraft den efterfølgende sommer, så de bl.a. passes sammen med hensyn til skolebuskørsel og mødetider på uddannelsesstederne. Det betyder, at ændringer, der er  besluttet i forbindelse med Trafikbestilling 2023, træder i kraft medio 2023, medmindre andet er angivet.
 

Trafikbestilling 2023

Regionens forventede udgifter til Movia i 2023 udgør 556,2 mio. kr. De 556,2 mio. kr. dækker over udgifterne til busdrift inkl. øget drift i Ring 3, lokaltog og regionens andel af Movias administrationsomkostninger og svarer til følgende trafikbestilling:

  • Lokalbanedrift: Driftsomfanget på lokalbanerne fastholdes i 2023 som i 2022. Det samlede tilskudsbehov for lokaltog i 2023 forventes dermed at udgøre 146,2 mio. kr.
  • Busdrift: Driftsomfanget på de regionale buslinjer fastholdes i 2023 som i 2022. Det samlede tilskudsbehov til busdriften i 2023 forventes dermed at udgøre 244,0 mio. kr., hvoraf de 8,5 mio. kr. dækker de øgede driftsudgifter i Ring 3 i forbindelse med anlæg af Hovedstadens Letbane.
  • Administrationsomkostninger: Region Hovedstadens andel af Movias administrationsomkostninger forventes i 2023 at udgøre 166,0 mio. kr.
     

Øgede fremadrettede udgifter 
Budgettet for 2023 er præget af, det der i foråret 2022 har været store prisstigninger, særligt på diesel, el og renter. Det giver tilsvarende stigninger i de omkostningsindeks, som regulerer Movias betalinger til operatørerne og dermed højere kørselsudgifter. Region Hovedstadens tilskud til Movia forventes at stige fra 2022 til 2023 med ca. 35 mio. kr. Heraf skyldes de ca. 25 mio. kr. prisudvikling. De resterende 10 mio. kr skyldes en forventning om, at indtægtsniveauet i 2023 vil ligge på indeks 98, som medfører manglende indtægter. Movia forventer, at indtægtsniveauet vil være normaliseret ift. situationen før Corona-krisen fra 2024.

Herudover afventer Regionen en forhandling med staten vedr. yderligere coronakomepnsation for manglende passagerindtægter i 2022. Hvis dette ikke fører til nye aftaler, vil Region Hovedstaden modtage en efterregulering på ca. 30 mio. kr. i januar 2024.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen i denne sag godkendes, vil administrationen afgive trafikbestilling til Movia for 2023 som beskrevet i sagen. Tiltrædes indstillingen ikke, kan regionen ikke afgive sin trafikbestilling til Movia inden for fristen.

RISIKOVURDERING

Grundet ekstraordinær stor usikkerhed knyttet til budgetforslag 2023 på grund af både prisudviklingen og indtægtsniveauet efter Covid-19, må Movia afvige princip om budgetstabilitet mellem 1. og 2. behandling, såfremt der kommer væsentlige ændringer. 

Der kan desuden være risiko for, at omstændigheder som under Covid-19 og stigende brændstofpriser fortsætter. 

ØKONOMI

Regionens tilskud til Movia i 2023 er indregnet i hhv. regionens og Movias budgetter, og indgår i bevillingsrammen for kollektiv trafik. De endelige udgifter kan dog afvige og bliver opgjort primo 2024. Eventuelle afvigelser opkræves/udbetales ved årsskiftet 2024/2025 og kan dermed tilskrives budgetåret for 2024 eller 2025. 

KOMMUNIKATION

Movia kommunikerer om øvrige køreplansændringer gennem de relevante kanaler, herunder DOT's hjemmeside og Rejseplanen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges trafikudvalget den 3. oktober 2022, forretningsudvalget den 11. oktober 2022 og regionsrådet den 25. oktober 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meincke/Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

22016348

Bilag

Bilag 1: Præsentation som vist på mødet den 3. oktober 2022 vedr. TRAFIKBESTILLING

Bilag 2: Notat_Fællesudgifter til Movia

10. Klimakompensation på flyrejser - eksternt finansierede forskningsprojekter

INDSTILLING

Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at godkende, at klimakompensation på eksternt finansierede flyrejser skal pålægges de kliniske afdelinger lokalt.
  2. at godkende, at administrationen går i dialog med forskere om at reducere mængden af flyrejser.
  3. at tage til efterretning, at administrationen vil arbejde videre med adfærdsregulerende initiativer for at reducere flyrejser og CO2-udledning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. oktober 2022:

Formanden satte indstillingspunkt 1 under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), F (1) og Ø (2), i alt 8.
Imod stemte:  C (3) og V (2), i alt 5.
Undlod at stemme:  O (1), i alt 1.
I alt 14.
Indstillingspunkt 1 var herefter anbefalet.

Indstillingspunkterne 2 og 3 blev anbefalet.

Jesper Hammer (D) deltog ikke under sagens behandling.

 

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 3. oktober 2022:
Administrationens indstilling til miljø- og klimaudvalget var følgende:

"Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:

  1. at tage stilling til, om udvalget over for forretningsudvalget den 11. oktober 2022 og regionsrådet den 25. oktober 2022 ønsker at anbefale, at klimakompensation på eksternt finansierede flyrejser skal pålægges de kliniske afdelinger lokalt.

Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:

  1. at godkende, at administrationen går i dialog med forskere om at reducere mængden af flyrejser.
  2. at tage til efterretning, at administrationen vil arbejde videre med adfærdsregulerende initiativer for at reducere flyrejser og CO2-udledning."

Formanden satte indstillingspunkt 1 til afstemning:
For stemte: A (2), B (2) og Ø (1), i alt 5.   
Imod stemte: V (2) og C (2), i alt 4.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 9.
Indstillingspunkt 1 blev hermed anbefalet.

Indstillingspunkt 2 blev anbefalet.
Indstillingspunkt 3 blev taget til efterretning.
Dorte Vilhelmsen (C) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i behandlingen af sagen.

Forretningsudvalgets beslutning den 16. august 2022:
Sagen blev udsat.

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 20. juni 2022:
Radikale Ventre stillede et ændringsforslag til indstillingen. Der blev foreslået, at indstillingen blev ændret til: "Udvalget pålægger administrationen at udarbejde forslag til implementering af en flyafgift på flyrejser i relation til eksternt finansierede projekter". 

Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: A (1), B (2), F (1), Ø (1), i alt 5
Imod stemte: C (3), (V) 2, i alt 5
I alt: 10
Hermed bortfaldt ændringsforslaget, og formanden satte administrationens indstilling under afstemning:

Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:

  1. at godkende, at der ikke pålægges klimakompensation på flyrejser i relation til eksternt finansierede projekter, og
  2. at tage til efterretning, at administrationen vil arbejde videre med adfærdsregulerende initiativer for at reducere flyrejser og CO2-udledning.

Indstillingspunkt 1:
For stemte: C (3), (V) 2, i alt 5
Imod stemte: A (1), B (2), F (1), Ø (1), i alt 5
I alt: 10
Indstillingspunkt 1 blev hermed nedstemt.

Indstillingspunkt 2:
Et enstemmigt udvalg stemte for indstillingspunkt 2.
Indstillingspunkt 2 blev hermed anbefalet.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i sagens behandling.

Forskningsudvalgets behandling den 25. maj 2022:
Forskningsudvalget anerkender den oprindelige beslutning om klimakompensation på flyrejser og intentionerne bag beslutningen.
Grundet manglende lovhjemmel har det ikke været muligt at opkræve en afgift på 500 kr. ved tjenesterejser i fly for eksternt finansierede projekter.
For så vidt angår de to mulige løsninger skitseret i sagen anser forskningsudvalget den første mulighed for administrativ tung og kan derfor ikke anbefales. Den anden mulighed anses for uhensigtsmæssig, idet midlerne vil skulle tages fra patientbehandling.

Forskningsudvalget anbefaler derfor:

  1. At fastholde afgiften på de 500 kr. for alle flyrejser, hvor det er regionale midler, der betaler for flyrejsen.
  2. At Miljø- og Klimaudvalget overvejer muligheder for at sikre sig, at det provenu som oprindelig var tænkt opnået, kan allokeres på anden vis.
  3. At der skaffes data på det forventede provenutab der er ved at afgiften kun pålægges, hvor regionen betaler for flyrejsen.

Jacob Rosenberg (C), Helle Caroline Elfelt Bonnesen (C) og Jepser Melander Hammer (D) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.


Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 26. april 2022:
Sagen udsættes til udvalgsmødet den 24. maj 2022, idet udvalget bemærker et ønske om at blive præsenteret for nye forslag til metoder til at flyve mindre.

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 2. marts 2022:
Sagen blev taget af dagsorden med henblik på, at administrationen skal foreligge en ny sag - en beslutningssag - på kommende udvalgsmøde den 30. marts 2022.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Forretningsudvalget blev den 16. august 2022 præsenteret for mulighederne for at fastholde klimakompensation på eksternt finansierede flyrejser. Udvalget udsatte sagen med henblik på at formulere en revideret sag til behandling i miljø- og klimaudvalget, der fremlægges her.

Miljø- og klimaudvalget blev den 2. marts 2022 første gang orienteret om manglende lovhjemmel ved at pålægge klimakompensation på flyrejser, der foretages i relation til eksternt finansierede projekter, hvorfor disse måtte undtages fra ordningen. Sagen blev taget af dagsordenen med henblik på, at administrationen skulle undersøge andre muligheder for indirekte at bibeholde klimakompensationen og forelægge en ny beslutningssag på et kommende udvalgsmøde.

Forskningsudvalget fik sagen som en drøftelsessag den 25. maj 2022, og i sin behandling af sagen er udvalget kommet med anbefalinger til miljø- og klimaudvalget. 

SAGSFREMSTILLING

I budgetaftalen for 2022 blev der vedtaget en indsats for at reducere CO2-udledningen fra regionens flyrejser og samtidig styrke regionens grønne indkøb. CO2-udledningen fra regionens tjenesterejser med fly var i 2019 (før Covid-19) ca. 5.800 ton CO2, svarende til omkring 44 % af regionens samlede CO2-udledning på transportområdet. Transportområdet udgør 1 procent af regionens samlede CO2-udledning. Derfor blev alle tjenesterejser i fly (undtaget rejser til Bornholm) pålagt en intern klimakompensation på 500 kr. Midlerne fra ordningen skulle anvendes til at styrke regionens grønne indkøb og dermed reducere regionens CO2-udledning. 95% af regionens klimabelastning kommer fra indkøb af serviceydelser, medicinske produkter, byggevare og medicin. Det er disse 95% af regionens klimabelastning som midlerne bruges til at reducere, og som bruges på følgende:

  • En opnormering med flere grønne indkøbsrådgivere og projektledere til bæredygtige projekter, herunder offentlig-private innovationssamarbejder, tilknyttet indkøbsafdelingen
  • Kompetenceopbygning om miljøviden hos regionens indkøbskonsulenter og andre relevante medarbejdergrupper
  • En pulje til at dække risikoen for merpris, når der stilles grønne krav i udbud (har der ikke været behov for endnu)
  • En pulje til at igangsætte offentlige-private innovationssamarbejder, der kan være med til at rykke markedet

Ordningen trådte i kraft pr. 1. januar 2022.

Manglende hjemmel ved klimakompensation på eksternt finansierede rejser

Regionen har ikke hjemmel til på eget initiativ at pålægge klimabidrag direkte på eksternt finansierede rejser, da bevillingen til projekterne kun må anvendes til det formål, de er givet til og ikke på andet såsom fx klimabidrag. Derfor er det ikke muligt i den oprindelige model at opkræve klimakompensation for eksternt finansierede rejser. Disse er derfor undtaget for ordningen. Rejser i relation til eksternt finansierede projekter udgør en relativ stor andel af regionens tjenesterejser med fly, der dermed ikke er omfattet af ordningen. Derfor har miljø- og klimaudvalget ønsket et notat over andre muligheder for indirekte at fastholde klimabidrag på alle tjenesterejser med fly, hvilket kan læses i bilag 1.

Notatet peger på to muligheder for at fastholde klimakompensationen:

  • Frivillig ordning, hvor bevillingsgiverne accepterer klimakompensationen
  • Den afdeling, hvor forskeren er ansat eller tilknyttet, betaler klimakompensationen

Administrationen vurderer, at den frivillige ordning, hvor bevillingsgiverne accepterer klimakompensationen, vil være urealistisk at realisere i praksis, er administrativ ressourcetung og vil give begrænset incitament til at flyve mindre, da bevillingsgiveren på forhånd vil have givet ekstra midler til betaling af klimakompensation. Derfor har administrationen arbejdet videre med kvalificering af muligheden for at pålægge klimakompensation på de afdelinger, hvor forskerne er ansat eller tilknyttet.

Udvikling i antal flyrejser og andel af eksternt finansierede rejser

Regionens medarbejdere fløj væsentligt mindre i 2020 som følge af Covid-19. CO2-udledningen fra tjenesterejser i fly faldt med 77 procent sammenlignet med 2019 og 70 procent sammenlignet med 2015. Udviklingen kan ses i Tabel 1. Grundet bedre muligheder for virtuel deltagelse ved møder og konferencer og erfaring med dette under pandemien, er det administrationens forventning, at antallet af flyrejser fremover vil være på et lavere niveau end før pandemien. Fra marts 2022 til august 2022 har antallet af flyrejser imidlertid været 4 procent højere end tilsvarende periode i 2019. Der skal tages en række forbehold ved dataet, da der er tale om et udsnit fra en kort og særlig periode i kølvandet af coronapandemien, hvor der kan være et efterslæb på rejser, som vi ikke har mulighed for at sammenligne med andre tilsvarende perioder.

Tabel 1 - Udvikling i CO2-udledning fra tjenesterejser i fly

 201520162017201820192020

CO2-udledning fra tjenesterejser i fly

4.4244.2435.1504.9195.8121.320

Af Tabel 2 fremgår det, at regionens medarbejdere i alt foretaget har 7.430 flyrejser fra 1. januar 2022 til og med 31. juli 2022. Der er samlet indbetalt 2.373.500 kr., svarende til ca. 4.800 enkeltrejser, i klimakompensation fra 1. januar 2022 til 31. juli 2022. Antallet er eksklusiv eksternt finansierede flyrejser. Af alle flyrejser i 2022 til og med juli har 36 procent af disse, svarende til knap 2.700 enkeltrejser, været eksternt finansierede. Det er en mindre andel end først antaget, og kunne have indbragt 1.341.500kr. i indtægt fra klimakompensation.

Tabel 2 - Fordeling af tjenesterejser i fly

 Antal flyrejserProvenu (kr.)
Eksternt finansierede flyrejser2.6830 (1.341.500)
Internt finansierede flyrejser4.7472.373.500
Samlet7.4302.373.500 (3.715.000)

Regionens medarbejdere har i 2019, før Covid-19 pandemien, fløjet ca. 16.000 flyrejser. Tages der udgangspunkt i dette rejseomfang fremadrettet, vil en andel af eksternt finansierede rejser på 36 procent af disse, der svarer til andelen fra januar til juli 2022, svare til 5.760 flyrejser og et muligt årligt provenu fra klimakompensation på knap 2,9 mio. kr. Samlet vil et klimabidrag på 500kr. pr. tjenesterejse i fly give en indtægt på 8 mio. kr. baseret på 2019-tal.

Fordeling på virksomheder og afdelinger

I tabel 3 kan ses fordelingen af eksternt finansierede rejser på virksomhedsniveau. Rigshospitalet skiller sig, som regionens højest specialiserede og mest forskningstunge hospital, ud med en andel på 54% af alle eksternt finansierede flyrejser fra januar til juli 2022. På afdelingsniveau fordeles flyrejserne nogenlunde jævnt på 137 afdelinger på tværs af regionens virksomheder. Højdespringerne er to afdelinger på Rigshospitalet med henholdsvis 124 og 125 flyrejser svarende til henholdsvis 4,6% og 4,7% af eksternt finansierede flyrejser. Ved pålægning af klimakompensation svarer dette til 62.000kr. og 62.500kr. for de to afdelinger. Gennemsnittet for hver enkelt afdeling er ca. 10.000kr.

Tabel 3 - Fordeling af eksternt finansierede rejser på virksomhedsniveau

VirksomhedAndel af eksternt finansierede flyrejserMulig klimakompensation (kr.)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital9,8%131.000
Steno Diabetes Center4,2%56.500
Herlev og Gentofte Hospital13,5%181.000
Nordsjællands Hospital0,9%12.500
Amager og Hvidovre Hospital10,2%137.000
Rigshospitalet54,4%730.000
Akutberedskabet1,4%18.500
Center for HR og Uddannelse0,2%3.000
Psykiatrien5,4%72.000
Samlet100%1.341.500

 

Såfremt det politisk ønskes at fastholde klimakompensationen på eksternt finansierede rejser, kan klimabidraget løftes af de afdelinger lokalt, som har de pågældende forskere ansat eller tilknyttet. Administrationen har i nedenstående skema oplistet fordele og ulemper ved denne løsning.

Fordele

Ulemper

Fastholder indirekte et økonomisk incitament for at reducere flyrejser.

Udgiften rammer ikke direkte den/det enkelte projektleder/projekt, men mere overordnet. Det forventes at medføre et mere begrænset incitament for ikke at flyve end hvis udgiften pålægges direkte på projektet/projektleder.

Fastholder oprindeligt budgetteret indtægtsprovenu ved uændret antal flyrejser.

Driftsmidlerne i de kliniske afdelinger er dedikeret til patientbehandling (reel omprioritering).

Kræver begrænset administration.

Vil særligt ramme de forskningsaktive afdelinger, som får en merudgift, som skal afholdes af afdelingens basisbudget.

 

Forskerne er ofte også ansat på universiteter, og det kan være i forbindelse med den ansættelse, at der flyves. Det kan medføre at der ingen ledelsesbeføjelser er i forhold til beslutningen.

 

Kræver systemmæssige udviklingsomkostninger til integration i regionens regnskabssystem, ligesom ved indførslen af den nuværende klimakompensationsordning. Omfanget af omkostningerne kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Øvrige adfærdsregulerende tiltag

Administrationen arbejder på en række adfærdsregulerende initiativer for at reducere flyrejser og CO2-udledningen herfra; bl.a. oplysningskampagner, brug af flere virtuelle møder, valg af grønnere flyselskaber samt tog og bus i stedet for fly mv. Ligeledes kan CO2-udledningen reduceres ved at undgå mellemlandinger. Disse initiativer blev præsenteret for miljø- og klimaudvalget på udvalgsmødet den 20. juni 2022.

Administrationen vil i tillæg til initiativerne gå i dialog med forskere m.fl. om at reducere mængden af flyrejser.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen pålægges klimakompensation på eksternt finansierede flyrejser ved, at lokale afdelinger betaler klimakompensationen. Herudover går administrationen ved en tiltrædelse af indstillingen i dialog med forskere om at reducere mængden af flyrejser. Slutteligt tages det til efterretning, at administrationen vil arbejde videre med adfærdsregulerende initiativer for at reducere flyrejser og CO2-udledning.

RISIKOVURDERING

Antallet af flyrejser, andelen af eksternt finansierede rejser og muligt provenu ved klimakompensation er behæftet med usikkerhed, da der er tale om et udsnit fra en kort og særlig periode i kølvandet af coronapandemien, hvor der kan være et efterslæb på rejser, som vi ikke har mulighed for at sammenligne med andre tilsvarende perioder.

ØKONOMI

Indførsel af klimakompensation ved at den afdeling, hvor medarbejderen, der foretager eksternt finansierede flyrejser, er ansat, betaler klimakompensationen, vurderes at kunne medføre et provenu på ca. 2,9 mio. kr. på baggrund af data for 2022.

KOMMUNIKATION

Såfremt klimakompensation pålægges de kliniske afdelinger lokalt, vil administrationen gennemføre en målrettet intern kommunikationsindsats, særligt målrettet forskermiljøet, om indførslen af klimakompensation.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 3. oktober 2022, forretningsudvalget den 11. oktober 2022 og regionsrådet d. 25. oktober 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke og Jens Buch Nielsen / Morten Heile Hass.

JOURNALNUMMER

22010969

Bilag

Bilag 1: Notat til MKU om klimakompensation

11. Lukket punkt.

12. Opgradering af Rigshospitalets faciliteter til affald til genanvendelse mv.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at godkende en rammebevilling til finansiering af ombygning og indretning af miljøgård på Rigshospitalet Blegdamsvej, jævnfør fortroligt bilag 1.
  2. at godkende, at bevillingen finansieres af ledige midler afsat på Rigshospitalets lokale investeringsramme i 2022.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. oktober 2022:

Anbefalet.

Line Ervolder (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Med afsæt i regionens affalds- og ressourceplan 2025 samt klima- og miljøprogram, Grøn2030, skal Rigshospitalets nuværende faciliteter til opbevaring og sortering af affaldsressourcer opgraderes med henblik på bl.a. at håndtere regionens udvidede antal affaldsfraktioner. 

Sagen vil være delt i en åben del og en fortrolig del. Den fortrolige del af sagen præsenteres i et særskilt bilag (bilag 1), der redegør for projektets økonomiske ramme. Regionens forhandlingsposition i et kommende udbud forringes, hvis oplysningerne på nuværende tidspunkt gøres offentligt tilgængelige.

SAGSFREMSTILLING

Ombygning og indretning af miljøgård
Renoveringen af Rigshospitalets miljøgård gennemføres inden for rammerne af regionens affalds- og ressourceplan 2025, der er en del af Grøn2030, og regionens handlingsplan for FN’s verdensmål, der omfatter håndtering af affald.

Den tidligere varemodtagelse på Rigshospitalet fungerer som hospitalets sorteringsområde for affald til genanvendelse, forbrænding og specialbehandling. Der er behov for at opgradere faciliteterne til affaldssortering med henblik på at imødekomme regionens standarder.

Ombygningen vil allokere mere plads på hospitalets sorteringsområde til håndtering af regionens øgede antal affaldsfraktioner. Konkret betyder det, at de nuværende containere udskiftes til 660 liters rullecontainere i brandbar glasfiber. Derudover etableres brandsikring i form af sprinkling. 

Ombygningen vil bidrage til at styrke de fysiske rammer for at sikre et højt hygiejneniveau, bl.a. i forhold til rensning af containere. Samtidig bidrager projektet til at styrke rammerne for portørernes ergonomiske og fysiske arbejdsforhold. 

Projektets to faser 
Center for Ejendomme varetager bygherrerollen med henblik på at sikre projektets gennemførelse fra projektering til overlevering. Der er igangsat en udbudsrunde i samarbejde med relevante brugere og rådgivere for at designe projektet.

Såfremt bevilling godkendes, og projektet eksekveres ud fra den estimerede tidsplan, vil ombygningen iværksættes i følgende to faser:

  • 1. fase: Nedrivning af nuværende faciliteter og etablering af byggeplads.
  • 2. fase: Renovering og indretning af miljøgård, der bl.a. inkluderer etablering af afløb, containervaskanlæg og spandevasker mv. 

Det er forventningen, at den nye miljøgård står færdig senest i 3. kvartal 2023. 

Bidrag til den grønne omstilling
Der arbejdes i regionen på at sikre en ensartet tilgang til affaldshåndtering på regionens matrikler og derigennem øge andelen af affald, som sendes til genanvendelse og genbrug. Indsatsområdet for affald fokuserer bl.a. på forebyggelse af affald og at forbedre genbrugs- og genanvendelsesmuligheder der, hvor affaldsgenerering ikke kan forebygges.

Ved at genanvende flere affaldsressourcer via sortering af affald i flere fraktioner, er vi i regionen med til at optimere og øge genanvendelsesprocenten af ressourcer. Således arbejdes der fortsat hen mod målet om en genanvendelsesandel på 50% i 2030 i tråd med regionens klima- og miljøprogram Grøn2030.

KONSEKVENSER

Hvis sagens indstillinger tiltrædes, vil administrationen gennemføre projektet. Det er forventningen, at den nye miljøgård står færdig senest i 3. kvartal 2023.

ØKONOMI

Den foreslåede bevilling for ombygningen og indretningen af miljøgården er som nævnt fortrolig af hensyn til regionens forhandlingsposition i et kommende udbud (jf. fortroligt bilag).

Investeringsbevillingen foreslås finansieret af Rigshospitalets lokale investeringsramme i 2022. Eventuelle afledte driftsomkostninger afholdes af driftsbudgettet for Rigshospitalets Servicecenter. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. oktober 2022 og herefter regionsrådet den 25. oktober 2022.  

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo/Michael Langgaard Nielsen

JOURNALNUMMER

22053366

Bilag

Bilag 1: Lukket bilag.

13. Udmøntning af midler til projekter under den europæiske socialfond Plus

INDSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet: 

  1. at godkende, at det indstilles til Erhvervsstyrelsen, at der bevilliges 14,5 mio. kr. til projekter under den Europæiske Socialfond Plus til følgende projekter:
    a) Projektansøgning nr. 1: Copenhagen Skills – styrket kendskab og søgning til erhvervsuddannelserne (tilsagn på 11,36 mio. kr.)
    b) Projektansøgning nr. 2: På FGU er jeg velkommen i klubben. Derfor kommer jeg! (tilsagn på 3,2 mio. kr.), og
     
  2. at godkende, at der i 2022 bevilliges 12,74 mio. kr. fra de regionale uddannelsesmidler til medfinansiering af følgende projektansøgninger til den Europæiske Socialfond Plus:
    a) Projektansøgning nr. 1: Copenhagen Skills – styrket kendskab og søgning til erhvervsuddannelserne (tilsagn på 9,94 mio. kr.)
    b) Projektansøgning nr. 2: På FGU er jeg velkommen i klubben. Derfor kommer jeg! (tilsagn på 2,8 mio. kr.)

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. oktober 2022:

Anbefalet.

Line Ervolder (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke under sagens behandling.

 

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 3. oktober 2022:
Anbefalet. 
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte administrationsgrundlag og udmøntningsplan for Den Europæiske Socialfond Plus ved deres møde den 19. april 2022. Den første annoncering efter ansøgninger blev offentliggjort på Region Hovedstadens hjemmeside i april 2022 med ansøgningsfrist den 31. august 2022.

Regionsrådet godkendte ved deres møde den 19. april 2022, at der kan benyttes regionale budgetmidler til medfinansiering af projekter under Den Europæiske Socialfond Plus, for at mindske medfinansieringen for ansøgerne. Det blev godkendt, at der ved årets annoncering kan bruges samlet op til 5,7 mio. i 2022-2023 kr. fra midler afsat til rammeprogrammerne Fremtidens Faglærte og Fremtidens STEM kompetencer i Hovedstadsområdet. Derudover har Region Hovedstaden gennem økonomiaftalen med regeringen fået 4,6 mio. kroner årligt til medfinansiering af socialfonden.

Regionsrådet skal på baggrund af administrationens indstillede projekter beslutte, om ansøgningerne skal indstilles til tilsagn ved Erhvervsstyrelsen. Regionsrådet skal desuden godkende beløbet for regional medfinansiering.

SAGSFREMSTILLING

Regionerne fik med lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond Plus fra den 1. januar i år og frem til 2027 indstillingsret over 20% af midlerne fra den Europæiske Socialfond Plus (herefter kaldet "Socialfonden").

Regionerne arbejder med at sikre uddannelser til alle unge, herunder uddannelser som dækker arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft i fremtiden. Det drejer sig bl.a. om at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse eller en STEM-uddannelse (science, technology, engineering & mathematics). Ligeledes fokuserer regionerne på, at de mest udsatte unge støttes til at komme i gang med en uddannelse, og at der sikres attraktive uddannelser, som ligger tæt på de unges bopæl. Regionerne kan udmønte midler til udviklingsprojekter på ungdomsuddannelserne, som bidrager til at opfylde målene for regionernes udviklingsstrategier på området, dette harmonerer med (Socialfondsprogrammet kan ses i bilag 3).

Der er ved ansøgningsfristens udløb den 31. august 2022 indkommet to ansøgninger om midler til projekter for i alt 36,41 mio. kr., heraf 14, 56mio. kr. fra Socialfonden, 12, 74 mio. kr. fra de regionale uddannelsesmidler og 9,10 mio. kr. i medfinansiering fra ansøgere.

Administrationen har sagsbehandlet de indkomne ansøgninger i henhold til de politisk godkendte vurderingskriterier i regionens administrationsgrundlag (bilag 4) og sagsbehandlervejledning (bilag 5).

Projektansøgninger

Projektansøgning nr. 1: Copenhagen Skills – styrket kendskab og søgning til erhvervsuddannelserne 

Ansøger: TEC

Medansøgere: NEXT, U/NORD, SOSU H, Hotel- og Restaurantskolen, Diakonissestiftelsen, Campus Bornholm

Andre deltagende institutioner: Studievalg Hovedstaden og Bornholm, Rødovre Kommune Uddannelsesvejledning, UU-København og FGU-NORD.

Projektperiode: 01-01-2023 til 31-12-2025 (3 år)

Det overordnede formål med projektet er at styrke kendskabet og søgningen til erhvervsuddannelserne for udskolingselever, FGU-elever, gymnasieelever og unge, som ikke er kommet videre i uddannelse. Det afledte strategiske formål er at udvikle og udbyde aktiviteter, der understøtter de politiske målsætninger om, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse og dermed sikre fremtidens faglærte arbejdskraft.

Ansøgningen lever op til alle formelle krav til støtteberettigelse og understøtter en bred vifte af målsætningerne i annonceringen, herunder prioriteterne i det nationale program for socialfonden, samt den regionale udviklingsstrategi og rammeprogrammerne for Fremtidens Faglærte og Fremtidens STEM kompetencer i Hovedstadsområdet.

I bilag 1 kan findes en administrativ vurdering af projektet - Copenhagen Skills – styrket kendskab og søgning til erhvervsuddannelserne 

Samlet finansiering

28.711.777,41 kr.

EU Socialfondstilskud (40%)

11.364.710,96 kr.

Regional medfinansiering (35%)

9.944.122,09 kr.

Egen medfinansiering (25%)

7.102.944,36 kr.

 

Projektansøgning nr. 2: På FGU er jeg velkommen i klubben. Derfor kommer jeg! 

Ansøger: FGU Vestegnen

Medansøger: FGU Nord

Projektperiode: 01-01-2023 til 01-01-2026 (3 år)

Formålet med projektet er at udvikle indsatser, der kan øge trivslen og den mentale sundhed på FGU for derigennem at forebygge fravær og sikre gennemførte uddannelser.

Formålet skal opnås igennem projektets hovedaktiviteter, som tager udgangspunkt i et nyt digitalt trivselsværktøj til hyppige trivselsmålinger, så FGU-institutionerne kan udarbejde konkrete og tidlige trivselsindsatser.

Ansøgningen lever op til alle formelle krav til støtteberettigelse og understøtter relevante målsætningerne i annonceringen, herunder prioriteterne i det nationale program for socialfonden, samt den regionale udviklingsstrategi og rammeprogrammerne for Fremtidens Faglærte og Fremtidens STEM kompetencer i Hovedstadsområdet.

I bilag 2 kan findes en administrativ vurdering af projektet - På FGU er jeg velkommen i klubben. Derfor kommer jeg!

Samlet finansiering

8.000.000,00 kr.

EU Socialfondstilskud (40%)

3.200.000,00 kr.

Regional medfinansiering (35%)

2.800.000,00 kr.

Egen medfinansiering (25%)

2.000.000,00 kr.

 

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen indstiller regionsrådet projekter for 36,41 mio. kr. til godkendelse i Erhvervsstyrelsen. Herefter sendes projekterne til godkendelse i Erhvervsstyrelsen, og forventes godkendt i ultimo 2022.

RISIKOVURDERING

Raterner betales bagud efter indsendt statusrapport med redegørelse for afholdte aktiviteter. Administrationen er i løbende dialog med ansøgere om eventuelle ændringer i projektet. Større ændringer vil blive præsenteret for regionsrådet.

ØKONOMI

Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 36.411.777,41 kr. til projekter. Heraf 14.564.710,96 kr. fra Socialfonden, 12.744.122,09 kr. fra regionale budgetmidler og 9.102.944,36 kr. fra ansøgernes egen medfinansiering.

Af de regionale budgetmidler kommer 9.200.000 kr. fra økonomiaftalen og 3.544.122,09 kr. fra rammeprogrammet Fremtidens Faglærte.

 

Samlet udmøntning

TEC

FGU Vestegnen

Socialfondstilskud

14.564.710,96

11.364.710,96

3.200.000,00

Egenfinansiering

9.102.944,36

7.102.944,36

2.000.000,00

Regional medfinansiering

12.744.122,09

9.944.122,09

2.800.000,00

Økonomi aftale

9.200.000,00

7.178.675,99

2.021.324,01

Regionale budgetmidler*

3.544.122,09

2.765.446,10

778.675,99

Samlet finansiering

36.411.777,41

28.411.777,41

8.000.000,00

*Fra rammeprogrammet Fremtidens Faglærte

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 3. oktober 2022. forretningsudvalget d. 5. oktober 2022 og regionsrådet d. 25. oktober 2022. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Per Egedal Iskov 

JOURNALNUMMER

21054907

Bilag

Bilag 1: Bilag 1_ Vurdering - Copenhagen Skills - styrket kendskab og søgning til erhvervsuddannelserne_NBT

Bilag 2: Bilag 2_ Vurdering - På FGU er jeg velkommen i klubben. Derfor kommer jeg!_NBT

Bilag 3: Bilag 3_Den Europæiske Socialfond Plus 2021-2027

Bilag 4: Bilag 4_Administrationsgrundlag 2021 - 2027

Bilag 5: Bilag 5_Sagsbehandlervejledning

Bilag 6: Lukket bilag.

Bilag 7: Lukket bilag.

Bilag 8: Lukket bilag.

Bilag 9: Lukket bilag.

14. Godkendelse af aftaler ifm. nyt INTERREG 6A ØKS-program

INDSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  1. at godkende aftalen mellem Erhvervsstyrelsen og Region Hovedstaden om overdragelse af kompetencer og ansvar for gennemførelsen af Interreg 6A ØKS-programmet (bilag 2: Aftale mellem Erhvervsstyrelsen og de fire danske ØKS regioner 2021-2027).
  2. at godkende aftalen mellem Tillväxtverket i Sverige og Region Hovedstaden om delegering af forvaltningsmyndigheden- og regnskabsfunktionen til Tillväxtverket (bilag 3: Dansk-svensk aftale mellem regionerne og Tillväxtverket).
  3. at godkende garantistillelsen for Region Hovedstadens andel af Interreg 6A ØKS-programmidlerne
  4. at godkende medfinansiering af teknisk assistance på 1,3 mio. kr. om året i perioden 2022-2028 (bilag 4: Medfinansiering af TA-midler danske ØKS regioner)

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. oktober 2022:

Anbefalet.

Line Ervolder (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke under sagens behandling.

 

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 3. oktober 2022:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Interreg programmet for Øresund, Kattegat og Skagerrak (ØKS) er et EU-program finansieret af den Europæiske Regionalfond. Programmets midler anvendes til fremme af det grænseoverskridende samarbejde mellem de deltagende regioner i Danmark, Sverige og Norge.

Interreg 6A ØKS-programmet videreføres i 2021-2027. Regionsrådet skal i forbindelse med den nye programperiode godkende aftaler vedrørende overdragelse af ansvar og kompetencer, forvaltning og medfinansieringen af programmets administration.

Administrationen bemærker, at bilag 3 og 4 ikke er endeligt godkendt af Tilväxtverket, og der skal derfor tages forbehold for, at der kan komme ændringer af de to dokumenter ved endelig godkendelse, som forventes at være af ikke væsentlige karakter.

SAGSFREMSTILLING

Det grænseoverskridende samarbejde i Interreg 6A ØKS-programmet omfatter geografisk 11 regioner i Danmark, Sverige og Norge, herunder de fire danske regioner Hovedstaden, Sjælland, Midtjylland og Nordjylland. I forbindelse med gennemførelsen af programmet skal regionsrådet godkende aftaler vedrørende ansvarsoverdragelse fra Erhvervsstyrelsen til de fire danske regioner i programmet og delegering af ansvar for forvaltning inkl. regnskabsfunktion til Tillväxtverket i Sverige, samt garantistillelse overfor Erhvervsstyrelsen og aftale om teknisk assistance.

Programmet medfinansieres af den Europæiske Regionalfond med i alt 1 mia. kr. i programperioden 2021-2027. Europa-kommissionen ønsker gennem programmet at styrke Øresund-Kattegat-Skagerrak-området på fire områder: Innovation og entreprenørskab, grøn omstilling, transport og mobilitet – samt et grænseoverskridende arbejdsmarked. Region Hovedstaden har bidraget til udformningen af de politiske prioriteringer i programmet. Programteksten kan ses i bilag: Interreg ØKS 2021-2027.

Der er tre udvalg i Interreg ØKS programmet. Overvågningsudvalget for den samlede geografi og to styringsudvalg for henholdsvis delgeografien Øresund og delgeografien Kattegat-Skagerrak. Hovedstaden og Sjælland udgør sammen med Region Skåne Øresundsgeografien. Kattegat-Skagerrak-geografien udgøres af Region Midtjylland og Nordjylland, samt Halland, Västra Götaland, Viken, Vestfold og Telemark, Oslo og Agder. Regionsrådet har på det konstituerende regionsrådsmøde den 7. december 2021 og på regionsrådsmødet den 19. april 2022 udpeget medlem og suppleant til Interreg ØKS Overvågningsudvalget og Styringsudvalget for delgeografien Øresund.

Aftale mellem Erhvervsstyrelsen og fire danske regioner

Erhvervsstyrelsen har det overordnede ansvar for administrationen af den Europæiske Regionalfond i Danmark. Ansvaret for gennemførelsen af de grænseoverskridende samarbejdsprogrammer placeres dog decentralt i Danmark hos regionerne. De fire danske regioners ansvar fremgår af aftalen mellem Erhvervsstyrelsen og de fire regioner (bilag: Aftale mellem ERST og de fire regioner). De fire regioner har på danske vegne ansvaret for at udvælge projekter og gennemføre en række administrative opgaver i programmet. Udvælgelsen af projekter sker i programmets styrings- og overvågningsudvalg.

Dansk-svensk aftale

De fire danske regioner skal derudover indgå en aftale med Tillväxtverket i Sverige (svarende til den danske Erhvervsstyrelse) om overdragelse af forvaltningsopgaver, som de fire regioner har, til Tillväxtverket, som er programmets forvaltningsmyndighed (bilag: Dansk-svensk aftale mellem regionerne og Tillväxtverket). Den praktiske udførelse af disse opgaver har de fire regioner og Erhvervsstyrelsen aftalt at uddelegere til henholdsvis Tillväxtverket og et fælles programsekretariat, som består af afdelinger placeret i Malmø, Göteborg og København. Tillväxtverket har også i forhenværende INTERREG ØKS programperioder været forvaltende myndighed og det er efter aftale mellem de fire regioner og Erhvervsstyrelsen at Tillväxtverket fortsætter som programmets forvaltningsmyndighed.

Garantistillelse overfor Erhvervsstyrelsen

I overensstemmelse med § 23, stk. 2, jf. § 23, stk. 4 i bekendtgørelsen om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond Plus stiller de fire danske regioner garanti over for Erhvervsstyrelsen til sikkerhed for eventuel tilbagebetaling af programmidler, som Europa-Kommissionen måtte stille krav om over for den danske stat, samt tilbagebetalinger af uretmæssigt udbetalte beløb til forvaltningsmyndigheden.

Den enkelte region hæfter for eventuelle tilbagebetalinger for alle projektpartnere inklusive de private virksomheder fra regionen, men ikke for projektpartnere fra de andre regioner. Region Hovedstaden er ikke i forbindelse med tidligere INTERREG-programperioder blevet mødt med tilbagebetalingskrav fra Europa-Kommissionen. Programmets kontrolmekanismer og høje afrapporteringskrav gør det fortsat usandsynligt, at Region Hovedstaden bliver mødt med tilbagebetalingskrav.

Teknisk assistance

Den decentrale model indebærer, at de fire danske regioner medfinansierer den danske del af udgifterne til teknisk assistance (administrationsmidler) af programmet. Fordelingen af udgifterne til medfinansiering udregnes ud fra befolkningstal. Region Hovedstadens andel af udgifterne beløber sig til 8,9 mio. kr. over en 7-årig periode (bilag: Forslag finansiering danske ØKS regioner). Midlerne til teknisk assistance for årene 2022-2026 på 1,3 mio. kr. er afsat i budgettet.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelsen af indstillingen godkender Regionsrådet garantistillelsen overfor Erhvervsstyrelsen, medfinansieringen af TA-midler og aftaler mellem Region Hovedstaden, Erhvervsstyrelsen og Tillväxtverket, der sikrer gennemførelsen af Interreg 6A ØKS programmet.  

ØKONOMI

Midlerne til teknisk assistance på 1,3 mio. kr. er afsat i budgetaftalen for 2022-2026 under det regionale udviklingsområde. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 3. oktober 2022, i forretningsudvalget d. 11. oktober 2022 og i regionsrådet d. 25. oktober 2022. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/ Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

22047988

Bilag

Bilag 1: Interreg 6A ØKS 2021-2027

Bilag 2: Aftale mellem Erhvervsstyrelsen og de fire danske ØKS regioner 2021 - 2027

Bilag 3: Aftale mellem Tillväxtverket og de fire danske ØKS regioner 2021-2027

Bilag 4: Medfinansiering af TA-midler danske ØKS regioner

15. Udbud af buslinjerne 123, 600S og 91N

INDSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  • at godkende, at de i sagen beskrevne anbefalinger vedrørende udbudsbetingelser følges, således at buslinjerne 600S, 123 og 91N bl.a. udbydes med krav om emissionsfrie busser, elektriske ramper og digital trafikinformation i busserne.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. oktober 2022:

Anbefalet.

Line Ervolder (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke under sagens behandling.

 

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 3. oktober 2022:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Operatørerne på buslinjerne 600S, 123 og 91N har ikke ønsket at udnytte mulighederne på forlængelsen af kontrakterne. Det medfører, at buslinjerne skal genudbydes som en del af Movias A22-udbud sammen med bl.a. de regionale buslinjer 250S og 94N, som regionsrådet har vedtaget udbudsbetingelser for d. 23. august 2022. Udbudsbetingelserne for bustrafikken definerer blandt andet kravene til busmateriellet og drivmidler og skal derfor besluttes, inden buslinjen udbydes. Når Movia genudbyder buslinjer medfører det længerevarende kontraktlige bindinger. Ved buslinjer, der omstilles til nulemission, kan kontrakterne vare op til 14 år.

Udbuddet af de nye kontrakter vil blive afgjort og offentliggjort i andet halvår af 2023. Den nye kontrakt vil få driftsstart i perioden oktober 2024 – juni 2025.

SAGSFREMSTILLING

Buslinjerne 600S, 123 og 91N har forskellige regionale formål og kørselsomfang.

Buslinje 600S kører mellem Hillerød St. og Hundige St. over bl.a. Ølstykke og Roskilde. Ruten deles og medfinansieres derfor med Region Sjælland, hvor ca. 60% af ruten kører. Det er regionens længste busrute (70km) med flest køreplanstimer. Buslinje 600S udbydes i samme kontrakt som buslinje 91N, og vil derfor blive kørt af samme operatør og dele busmateriel. Buslinje 91N betjener samme strækning, men med mindre direkte linjeføring, og kun som natbus i weekender. 600S kører ikke om natten og derfor kan buslinjerne dele samme busmateriel. Buslinje 91N står for ca. 0,5% af køreplanstimerne i den fælles udbudspakke med 600S. Buslinjen 91N medfinansieres dog ikke af Region Sjælland, men af Roskilde Kommune og Greve Kommune.

Buslinje 123 kører mellem Roskilde St. og Glostrup St., og deles derfor ligesom buslinje 600S også med Region Sjælland. Ca. 75% af ruten kører i Region Hovedstaden. Buslinjen forventes at blive en vigtig trafiklinje til den kommende Hovedstadens Letbane i Ring 3.

Anbefalingerne til buslinjerne er administrativt afstemt med Region Sjælland.

Anbefalinger til udbudsbetingelser

Regionsrådet skal i forbindelse med udbuddet af buslinjerne 600S, 123 og 91N, tage stilling til følgende elementer, som er beskrevet denne sag og som uddybes nærmere i sagens bilag 1.

Tabel 1 Udbudsbetingelser og anbefaling til krav

Der kan stilles krav om:

Administrationens anbefaling for 600S og 91N

Administrationens anbefaling for 123

Ialt

Driftsomfang

82.000 timer/21 busser

39.200 timer/9 busser

121.200 timer/30 busser

Buslængde

13m

13m

-

Emissionsfrihed

Ja

Ja

-

Positiv vægtning af dokumentation for emissionsfrie bussers livscyklus

Ja

Ja

-

Positiv vægtning af emissionsfri kabineopvarmning

Ja

Ja

-

Elektriske ramper

Ja

Ja

-

Reklamer

Ja

Ja

-

Digital trafikinformation

Ja

Ja

-

 

Driftsomfang, bus- og kontraktlængde

Movia anbefaler at det nuværende driftsomfang fastholdes. Dette svarer til ca. 121.000 køreplanstimer og 30 driftsbusser. Der er en proces i gang om mulige bustilpasninger til den kommende Hovedstadens Letbane – Nyt Ringnet. En mulig tilpasning er at opgradere frekvensen på buslinje 123 til 10-minuttersdrift i dagtimerne, svarende til A-busdrift. I dag har buslinjen 15-minuttersdrift i dagtimerne. I kontrakten vil der derfor være mulighed for en større ændring som en opgradering til A-busdrift vil være. En evt. opgradering til A-busdrift og øvrige bustilpasninger til Letbanen skal vedtages i Regionsrådet.

Buslinjerne udbydes på kontrakter af op til 14 års varighed.

Emissionsfrihed mm.

Region Hovedstaden indgik i 2020 en klimasamarbejdsaftale med regeringen, hvor regionen forpligtede sig til, at alle udbud fra 2022 og frem skal ske med krav om emissionsfrihed. Det betyder, at der hverken må være CO2- eller partikeludledninger som følge af bussernes drivmiddel, som forventeligt vil blive el- eller brint. Movia har på baggrund af det forventede driftsomfang lavet modelberegninger for prisen for omkostningerne ved krav om emissionsfrihed sammenholdt med den nuværende pris. Modelberegningerne viser årlige meromkostninger på 1,4 mio. kr. for Region Hovedstaden. Vurderingen er ikke et generelt udtryk for omkostningerne til nulemissionsdrift, da der er mange faktorer, der har indflydelse - heriblandt konkurrence og prisen på de eksisterende kontrakter. Movia forventer generelt en meromkostning på 0-7% for nulemission, sammenlignet med nye dieselkontrakter. Den relativt lave meromkostning skal primært ses i lyset af, at buslinjerne 600S og 91N i dag har biodiesel (HVO), der er et fossilfrit drivmiddel, som brændstof, og omkostningerne til dette er væsentligt højere end til diesel. Der forventes ikke behov for ladestandere ved endestationerne ved eldrift.

Movia anbefaler som noget nyt at tillægge viden om bussernes klima- og miljøpåvirkninger gennem bussens livscyklus en værdi, når operatørernes tilbud evalueres. Operatørerne får dermed en mere positiv vægtning, hvis de har gennemført livcyklusanalyser af bussernes udledning og ressourceforbrug både under produktion, drift og skrotning, men det er ikke en forudsætning for at vinde udbuddet. Med dette incitament håber Movia at kunne skubbe på udviklingen, så flere operatører og producenter vil tilvejebringe denne viden. Dermed bliver det lettere fremadrettet at stille specifikke krav til klimabelastning mm. Hvis anbefalingen følges, kan det medføre en potentiel merudgift for Region Hovedstaden på 100.000 kr. årligt for linjerne i dette udbud.

Mens de emissionsfrie busser kører på el- eller brint, sker opvarmningen af busserne i kolde perioder med oliefyr, som ikke er emissionsfri, men hvor der anvendes fossilfrit brændstof (HVO/biodiesel). Udviklingen de seneste år har dog medført mere effektive varmepumper, lavere samlet energiforbrug og større batteripakker, og Movia vurderer, at det dermed i mange tilfælde er muligt at gennemføre driften med elopvarmning af passagerkabinen. For at fremme antallet af tilbud med emissionsfri kabineopvarmning, kan dette vægtes i vurderingen af udbuddet. Dermed får operatører, som byder med elopvarmede busser en fordel i den samlede vurdering, uden at der stilles et egentligt krav om elopvarmning. Emissionsfri kabineopvarmning kan medføre en potentiel merudgift for Region Hovedstaden på op til ca. 275.000kr. årligt for linjerne i dette udbud. Det er dog muligt at sætte en lavere grænse for, hvor stor en ekstra omkostning regionen vil være villig til at acceptere for emissionsfri kabineopvarmning.

Elektriske ramper

Region Hovedstaden stillede sidste år i forbindelse med udbud af linjerne 150S, 15E, 55E og 65E krav om elektriske ramper i busserne. Elektriske ramper giver passagerer i kørestol mulighed for at kunne komme ind og ud af bussen uden behov for en hjælper, modsat de manuelle ramper, som alle Movias nuværende busser er udstyret med. Erfaringer fra bl.a. FynBus viser dog, at rampen bliver for stejl, såfremt stoppestederne ikke er indrettet til at kunne håndtere ramperne. Tilgængelighedsudfordringer kan derfor ikke løses alene med elektriske ramper.

Sidste års udbud er endnu ikke afgjort, og der er dermed ikke gjort erfaringer med hverken pris eller drift af de elektriske ramper. Movia vurderer dog, at krav om elektriske ramper vil betyde en merudgift på ca. 150.000 kr. årligt for 600S, 123 og 91N.

Reklamer:

Operatørerne har mulighed for at sælge reklamepladser både indvendigt og udvendigt i busserne. Den indtægt, som operatøren forventer at opnå i kontraktperioden, indarbejdes i tilbudsprisen, og busdriften bliver derfor billigere. Reklameretten følger metoden fra tidligere beslutninger og udbud.

Digital trafikinformation

Digital trafikinformation er et visuelt medie, der gør det muligt at kommunikere direkte til passagererne via skærme i busserne. Løsningen er onlinebaseret, så informationen altid er opdateret. Den digitale trafikinformation vises på to eller flere sæt digitale skærme og på en del af linjerne også på digitale linjefriser.

Mulighed for cykelmedtagning

Bedre mulighed for cykelmedtagning, gennem et eventuelt større flexareal i busserne til at kunne rumme flere cykler, afventer erfaringer fra forsøget med gratis cykelmedtagning i Movias busser. Hvis erfaringerne medfører, at det bliver aktuelt at erstatte 6-8 sæder for at udvide flexarealet vil det muligvis kunne ske i løbet af kontraktperioden, men der vil fra Movias side være fokus på, at det i så fald skal løftes på tværs af kontrakterne i Movia. Det vil endvidere kræve særskilt finansiering at ombygge busserne.

Statslig pulje til fremme af grøn regional kollektiv trafik

Administrationen vil, ligesom for buslinjerne 15E, 150S, 55E, 65E, 250S og 94N, ansøge den statslige pulje til fremme af grøn regional kollektiv trafik om tilskud til forventede meromkostninger ved omstilling af buslinjerne 600S, 123 og 91N til nulemission.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen meddele Movia, at udbudsgrundlaget for de regionale buslinjer 600S, 123 og 91N i A22 skal følge det nuværende driftsomfang for linjerne og stille krav om:

  • Nulemission
  • Øget vægtning af livscyklusanalyser og emissionsfri opvarmning i vurderingen af tilbuddene
  • Elektriske ramper
  • Mulighed for reklamer
  • Digital trafikinformation i alle busser.

Movia kan dermed foretage de nødvendige forberedelser frem mod det endelige udbud.

RISIKOVURDERING

Movias vurdering af meromkostninger ved omstillingen til nulemission er baseret på modelberegninger og erfaringer fra tidligere udbud og er derfor behæftet med usikkerhed.

ØKONOMI

Prisen for det vindende tilbud vil afgøre de fremtidige økonomiske konsekvenser. Udgifterne til operatøren indgår i linjernes tilskudsbehov, som betales under den økonomiske ramme til kollektiv trafik i budgettet for Regional Udvikling.

Modelberegningerne viser en øget årlig driftsudgift på 1,4 mio. kr. ved omstilling til nulemission. Krav om livscyklusanalyser, emissionsfri opvarmning og elektriske ramper, kan medføre merudgifter på op til 0,5 mio. kr. årligt. Følges administrationens anbefalinger kan regionen dermed øge driftstilskuddet med op til 1,9 mio. kr. om året. Meromkostningerne vil have helårseffekt fra 2025 eller 2026, afhængig af driftsstart på de nye kontrakter.

Som en del af regionens budgetaftale for 2022 afsatte regionsrådet 4,9 mio. kr. årligt fra 2024 til at dække potentielle merudgifter ved omstilling af buslinjerne 15E, 150S, 55E og 65E til nulemission. Udbuddet er nu afgjort og medfører årlige meromkostninger på 1,4 mio. kr. årligt. Der overskydende midler fra budgetaftalen kan dermed dække de potentielle meromkostninger ved omstillingen af buslinjerne 123, 600S og 91N.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 3. oktober 2022, forretningsudvalget den 11. oktober 2022 og regionsrådet den 25. oktober 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Morten Heile Hass.

JOURNALNUMMER

22027626

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Udbudsgrundlag A22

Bilag 2: Bilag 2 - Movias anbefalinger til udbudsgrundlag A22

Bilag 3: Faktaark_2022_91N

Bilag 4: Faktaark_2022_123

Bilag 5: Faktaark_2022_600S

16. Kontraktændring for linje 500S

INDSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

  • at godkende, at kontrakt for 500S ændres fra kørsel med dieselbusser til kørsel med en række elbusser, og forlænges med 2 år. 

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. oktober 2022:

Anbefalet.

Line Ervolder (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke under sagens behandling.

 

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 3. oktober 2022:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

A21-udbud er netop gennemført for 6 regionale buslinjer, jvf. meddelelse "Resultat af udbud A21" (den 3. oktober 2022). Linje 500S blev udbudt på en 2-årig diesel-kontrakt med en efterfølgende option på 2 år, jvf. beslutning i Regionsrådet, august 2021. Busdriften igangsættes med denne kontrakt i oktober 2023. Operatøren, der har vundet udbuddet, har netop henvendt sig med en mulighed for at indsætte elbusser i stedet for dieselbusser, hvis kontrakten allerede nu bindes i 4 år (frem for 2 år og den efterfølgende mulighed for folængelse i 2 år, afhængigt af regionens ønske).

Region Hovedstaden har en målsætning om omstilling til nulemission inden 2030.

SAGSFREMSTILLING

Nuværende situation - eksisterende kontrakt
500S kører fra Kokkedal st. – Ørestad st., og er regionens næstlængste (efter 600S) og mest driftstunge buslinje med 3,3 mio. passagerer årligt og et kørselsinterval på mellem 10-30 min fordelt på både dag,- og aftentimer. Linje 500S blev udbudt i 2021 sammen med fem af regionens øvrige linjer (A21). For netop 500S blev det besluttet i Regionsrådet den 17. august 2021 at udbyde linjen på en kort 2-årig dieselkontrakt (med mulighed for 2 års forlængelse, hvis regionen ønsker det), modsat de længerevarende kontrakter på 10 år (med mulighed for 2 års forlængelse), der udbydes med krav om nulemission (el). Movias anbefaling af en kort dieselkontrakt kom af, at det dengang blev vurderet, at teknologiske løsninger til kørsel på netop denne linje ikke var tilstrækkelige. Den korte kontrakt ville give mulighed for, at teknologien og markedet kunne nå at blive mere modent til et forventet nyt udbud på nulemission i 2025. Den eksisterende kontrakt løber fra oktober 2023-2025, med mulighed for forlængelse til 2027.

Ny situation - ændring i kontrakt
Den vindende operatør, der skal stå for busdriften, har netop henvendt sig med et forslag til ændring i kontrakten:  

Driften på linjen kræver, at operatøren har 25 busser til rådighed. Teknologien har udviklet sig hurtigere end forventet, og operatøren tilbyder nu at indkøbe og køre med 17 elbusser ud af de 25, hvis den eksisterende kontrakt forlænges fra 2 år til 4 år. De resterende 8 busser i flåden vil (forventeligt) fortsat køre på diesel frem til 2027. En ændring i kontrakten er inden for kontraktens rammer, og dermed inden for de eksisterende udbudsbetingelser. 

Miljømæssige forhold:
Operatøren forventer, at min. 65% af driften på hverdage vil gennemføres med elbusser og al weekenddrift vil gennemføres med elbusser. På årsbasis betyder det, at den samlede drift (helår) vil være fordelt med 71% af timerne på el og 29% af timerne på diesel. Udledning af CO2, NOx (kvælstofoxid) og partikler er beregnet i et 0-scenarie, hvor driften gennemføres med dieselbusser, og et elbusscenarie, hvor 71 % af driften gennemføres med elbusser. For 0-scenariet forudsættes, at der ved omstilling til elbusser efter 2 år, ikke forekommer yderligere udledning af CO2, NOx og partikler de næste 2 år (år 3+4). Se tabel 1. 

Tabel 1. Beregning af CO2, NOx og partikler
 ton CO2ton NOxkg partikler/
0-scenarie, 2 år (+2 år)3.7377,327,2
Elbusscenarie, 4 år2.1680,415,8
Reduktion1.5706,911,4

Forudsætningerne for beregningerne er rutekørsel (tomkørsel er ikke omfattet) og tank-til-hjul (emissioner til produktion og transport af drivmidlerne er ikke omfattet).

Beregningerne viser, at udledningen af CO2 (ton) vil være 72% højere ved at bibeholde kontrakten som den ser ud i dag (0-scenariet) over de næste 4 år (selvom det forudsættes, at et nyt udbud efter de første 2 år vil medføre, at der køres emissionsfrit, dvs. 0 udledning). NOx-gasser og partikeludledning er ligeledes højere i 0-scenariet end Elbusscenariet. Dvs. at der vil udledes færre ton CO2, færre ton NOx-gasser og færre kg partikler over 4 år ved at ændre den nuværende kontrakt.

Forventede omkostninger
I den eksisterende kontrakt regulerer Movia operatørens kørsel efter dieselpriser. Hvis kontrakten ændres til 4 år vil operatørens kørsel fortsat blive reguleret efter dieselpriser, selvom 17 ud af de 25 busser til rådighed vil blive kørt på el. Det betyder, at der for regionen ikke vil være forskel i omkostningen de første 2 år (2023-2025). Efter de første 2 år giver den eksisterende kontrakt regionen mulighed for at udbyde en ny kontrakt med driftsstart i 2025 (forventeligt med krav om nulemission). En ny nulemissions-kontrakt vil følge elpriserne. Prisudviklingen for hhv. diesel og el har fra oktober 2021 til september 2022 været ens (ca. 12%). Det er usikkert, hvordan priserne vil se ud i 2025, og derfor også økonomisk uvist, hvorvidt det vil være en fordel eller ulempe for regionen eller operatøren at følge dieselpriser i en længere periode (2 år mere, fra 2025-2027). 

Beslutningsgrundlag
Følgende kan lægges til grund for beslutning:

  • En ændret kontrakt vil betyde en hurtigere omstilling til el end forventet på omtrent 2/3 af linje 500S’ busser (2 år før).
  • En ændret kontrakt vil medføre, at der vil udledes færre ton CO2, færre ton NOx-gasser og færre kg partikler over 4 år.
  • Det er svært at forudsige, hvorvidt et genudbud i 2025 kan resultere i et højere eller lavere prismæssigt tilbud. 
  • Prisudvikling på hhv. diesel og el er uvis, og det er derfor usikkert, hvorvidt regulering efter dieselpriser i en længere periode (2 år længere ved kontraktforlængelse til i alt 4 år) vil være en økonomisk fordel eller ulempe for regionen.  

Administrationen anbefaler, at den eksisterende kontrakt ændres til 4 år, da det vil give en tidligere, og samlet større miljømæssig gevinst.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes forlænges kontrakten for 500S til 4 år, og der kan først udbydes en ny kontrakt i 2025 (A25 med driftsstart 2027).

Hvis indstillingen ikke tiltrædes bibeholdes den eksisterende kontrakt på 2 år (+2 år), og kontrakten kan genudbydes i 2023 (A23 med driftsstart 2025).

RISIKOVURDERING

Det vurderes, at operatøren kan nå at få leveret produktions-nye busser og indhentet de nødvendige tilladelser (herunder nettilslutning til ladeinfrastruktur) til driftsstart i oktober 2023. Der kan dog være en risiko forbundet med en stram tidsplan. 

ØKONOMI

Kontrakten for 500S er med den tildelte kontrakt (driftsstart okt. 2023) blevet 3,1 mio. kr billigere end den forhenværende kontrakt.

Linje 500S har idag et tilskudsbehov til Movia på 29,78 mio. kr pr. år (2022). Hvorvidt tilskudsbehovet ændres vil afhænge af prisudvikling på bl.a. brændstofmidler. Regionen vil blive prisreguleret gennem Movia.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 3. oktober 2022, forretningsudvalget den 11. oktober 2022 og regionsrådet den 25. oktober 2022

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/ Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

22050950

17. Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING

Administrationen indstiller:

  • at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 11. oktober 2022:

Der blev orienteret kort om arbejdsmiljøet på  Herlev og Gentofte Hospital set i lyset af medieomtale.

Jesper Hammer (D) deltog ikke under sagens behandling.

Sagsfremstilling

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. oktober 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Gordon Clausen

Journalnummer

21052693

18. Eventuelt

19. Underskriftsark

Forretningsudvalg - formandsmeddelelser

Punkter på dagsordenen

  1. Meddelelse - Datapakke om 1-1-2
  2. Meddelelse - Pilottest om barselshus for sårbare gravide indstilles pga. manglende finansiering
  3. Meddelelse - Orientering vedr. controllersager i perioden 30. juni 2021 til 1. juli 2022
  4. Meddelelse - Danske afdelingsnavne og skilte har fået Sprogprisen
  5. Aktuelle Orienteringer:
  6. Konferencer mv.:

Medlemmer

  • Lars Gaardhøj: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog
  • Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
  • Karin Friis Bach: Deltog
  • Thomas Rohden: Deltog
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
  • Line Ervolder: Deltog (Fraværende ved sag 1, 6 og 12-16)
  • Hans Toft: Deltog
  • Jesper Hammer: Afbud
  • Peter Westermann: Deltog
  • Finn Rudaizky: Deltog
  • Martin Geertsen: Deltog (Fraværende ved sag 6)
  • Randi Mondorf: Deltog (Fraværende ved sag 6 og 8)
  • Marianne Frederik: Deltog
  • Tormod Olsen: Deltog

1. Meddelelse - Datapakke om 1-1-2

Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde. 

Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:

  • Antal 112-opkald pr. uge
  • Antal og andel af køopkald til 1-1-2 pr. uge 
  • Antal og andel af 1-1-2 hændelser, der har medført en elektroniske blanket ”ingen kontakt til AMK” pr. uge. 
  • Responstider på A-kørsler og antal kørsler.
  • Responstider på B-kørsler og antal kørsler.

Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 25. september 2022 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i november 2022.

Journalnummer

22046118

Bilag

Bilag 1: Datapakke 1-1-2 pr. 25. sep. 2022

2. Meddelelse - Pilottest om barselshus for sårbare gravide indstilles pga. manglende finansiering

Regionsrådet godkendte på møde den 23. august 2022, at Region Hovedstaden deltager i en pilottest af barselshus for sårbare gravide. Pilottesten udspringer af et partnerskab med Røde Kors og Københavns Kommune. Det var en forudsætning for at gennemføre pilottesten, at Røde Kors kunne finde fondsfinansiering hertil. 

I den forberedende fase af pilottesten har Røde Kors været i tæt samarbejde med en fond. Denne fond kunne ikke godkende finansieringen af pilottesten pga. af det nye risikobillede med krig, energikrise mv, som påvirker prioriteringen af fondens midler. Fonden var villige til at kigge på finansiering igen, hvis Region Hovedstaden og Københavns Kommune kan medfinansiere 15 pct. af udgifterne til pilottesten, og Københavns Kommune har meddelt, at de ikke kan finde disse midler hos dem. 

Røde Kors har været i dialog med andre fonde om et muligt samarbejde, men det er desværre ikke lykkedes for Røde Kors at finde alternativ finansiering. De fonde, som Røde Kors har talt med, har haft stor umiddelbar sympati for pilottest af barselshus for sårbare gravide, men er af forskellige grunde ikke klar til at støtte pilottesten. Det betyder, at arbejdet med pilottesten af barselshus for sårbare gravide, indstilles.

Journalnummer

21023349

3. Meddelelse - Orientering vedr. controllersager i perioden 30. juni 2021 til 1. juli 2022

På regionsrådsmødet den 12. oktober 2021 blev det besluttet, at regionsrådet årligt skal forelægges en status på controllersager på praksisområdet. 

I denne meddelelse opgøres status for perioden 1. juni 2021 til 30. juni 2022: 

  • 39 igangværende borgerhenvendelser 
  • 170 afsluttede borgerhenvendelser (sager, hvor en borger henvender sig til regionen, idet de ikke mener, at ydelser registreret på sundhed.dk er korrekte ("Mine konsultationer sager") 
  • 29 igangværende controllersager (undersøgelse af afvigende ydelsesmønster på enkeltyder niveau) 
  • 20 aktindsigter
  • Der er indgivet 3 politianmeldelser 
  • 116 sager har medført tilbagebetaling til regionen, heraf: 
    • 108 "mine konsultations sager"
    • 5 individuelle controllingsager
    • 3 indsatsområder, som omfatter: 
      • Opfølgning på ydelse 4484 - negativt COVID-19 svar, som vedrører i alt 201 enkeltsager i perioden
      • Controlling, som har medført tilbagebetaling vedr. forkert rekvireret medicin på positivlisten (metvix), som vedrører i alt 11 enkeltsager 
      • Controlling, som har medført tilbagebetaling vedr. forkert rekvireret medicin på positivlisten (blæk og kanyler), som vedrører i alt 12 enkeltsager 

Den samlede tilbagebetaling til regionen i perioden udgør 11.704.159 kr. 

Regionen foretager derudover årligt en overenkomstbestemt økonomiopfølgning. Denne har resulteret i følgende sanktioner:

  • På almenområdet er der pålagt 6 højestegrænser 
  • På fysioterapiområdet er der pålagt 13 højestegrænser 
  • På fodterapi er der pålagt 5 højestegrænser 
  • På de øvrige praksisområder er kontrolstatistikarbejdet i proces

Opfølgningen på eksisterende højestegrænser og omsætningslofter har i perioden resulteret i et modregningskrav på i alt 1.529.041 kr. 

Journalnummer

22051030

4. Meddelelse - Danske afdelingsnavne og skilte har fået Sprogprisen

Projektet med at skifte latinske afdelingsnavne og skilte ud med danske på Region Hovedstadens hospitaler ​har modtaget særpris ved Sprogprisen 2022.

Danske navne og skilte er en del af ’Ventet & Velkommen’, som er et større og mangeårigt tiltag for at forbedre patienternes oplevelse af tilgængelige hospitaler i Region Hovedstaden. Indførelsen af danske navne på afdelinger og afsnit blev besluttet af Region Hovedstadens koncerndirektion i 2015. De danske betegnelser blev udviklet og evalueret af sundhedsfaglige eksperter, borgere og medarbejdere og resulterede i et katalog med godkendte oversættelser af specialenavne.

Sprogprisens begrundelse lød: "Der er meget langt mellem afsenderens fagsprog og modtagerens pressede virkelighed. Her skal god formidling bygge en vigtig bro. Det ulyksalige er jo desværre, at vi netop, når vi eller vores pårørende er syge, har ekstra brug for, at sproget virker.  Derfor er det også en ekstraordinær pris værd, når det lykkes at gøre noget ved det.”


Sprogprisen består af: Dansk Medie og Journalisthøjskole, Dansk Sprognævn, Sproget.dk, Det danske sprog og litteraturselskab, Forbundet kommunikation og sprog, KurtStrand.dk og Syntaksis.

Entydige og letforståelige danske navne har stor betydning for vejvisningen på hospitalerne. Vejvisning med de danske navne er indført på Herlev og Gentofte Hospital, Bornholms Hospital og på dele af Rigshospitalet. Navngivning af afdelinger og afsnit på de nye hospitaler rulles ud i forbindelse med ibrugtagningen. Der udestår finansiering af færdiggørelse af skiltning på Rigshospitalet for 4 mio. kr.. samt  9 mio til nyskiltning af det eksisterende Bispebjerg Hospital og Hvidovre Hospital.

Journalnummer

19043897

5. Aktuelle Orienteringer:

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

  • 04.10.2022 - Orientering og udvidelse af psykiatrisk akutberedskab til en døgndækkende funktion
  • 29.09.2022 - Orientering om ophør af samarbejde med totalrådgiver
  • 27.09.2022 - Orientering om politisk aftale om 10-årsplanen for psykiatrien og mental sundhed
  • 22.09.2022 - Orientering om vikarstop på fødeområdet 
  • 15.09.2022 - Orientering om TV2-udsendelse om effekten af rygkirurgi

 

JOURNALNUMMER

21052696

6. Konferencer mv.:

  • Torsdag den 6. oktober 2022: Kursus i sociale medie, kl. 16.00 - 20.00 i København

  • Mandag den 10. oktober 2022: National konference om brugerinddragelse i sundhedsvæsenet kl. 9.30-15.30 på Nyborg Strand, Østervej 2, 5800 Nyborg

  • Tirsdag den 11. oktober 2022: Grundstensceremoni for Nyt Hospital Nordsjælland, kl. 15 med start i Besøgscenteret

  • Tirsdag den 25. oktober 2022: Invitation til Temamøde om en Regional Udviklingsstrategi, kl. 13.30-14.45 på Regionsgården

  • Onsdag den 2. november 2022: Temamøde i psykiatrien 2022 om den nationale 10-årsplan for psykiatrien, kl. 16-20 på Pharmakon Konferencecenter, Milnersvej 42, 3400 Hillerød

  • Torsdag den 3. november 2022: Danske Regioners konference: Sundhed for alle 2022, i Øksnehallen i København, temaet er ulighed i sundhed.

  • Onsdag den 9. november 2022: Politisk konference om vægtstigmatisering, kl. 9.30-16 på Centralværkstedet i Aarhus

  • Onsdag den 1. februar 2023: Invitation til Dialogmøde om en Regional Udviklingsstrategi, kl. 11.30-16.00 (lokation følger)​



Redaktør