Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsorden
2. Realitetsbehandling af medlemsforslag om udvidelse af p-huset Rigshospitalet
3. Amgros regnskab for 2025
4. 2. økonomirapport 2026
5. Likviditetsforelæggelse fra Region Hovedstaden
6. Cyklotron-donation til Rigshospitalet
7. FORTROLIG - Fondsbevilling
8. Orientering om status for Mary Elizabeths Hospital
9. Godkendelse af 1. kvartalsrapportering 2026 samt status på Nyt Hospital Nordsjælland
10. Godkendelse af 1. kvartalsrapport 2026, Nyt Hospital Bispebjerg
11. Godkendelse af 1. kvartalsrapport 2026, Ny Psykiatri Bispebjerg
12. Samlet status på HR-nøgletal og handleplanen 'Det handler om arbejdsliv'
13. Indsatser i forhold til forebyggelse af sygefravær
14. Status for målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker og maksimale ventetider
15. Status for overholdelse af udredningsretten for somatik og psykiatri
16. Kontrolsager i 2025 og fremadrettet fokus i 2026
17. FORTROLIG - Udvidelse af tilskudsmuligheder på Bornholm
18. Generel orientering fra ledelsen
19. Eventuelt
20. Underskriftsark

Medlemmer

• Lars Gaardhøj: Deltog (Fraværende ved sag 10-15 og 18)
• Leila Lindén: Afbud
• Nicolai Kampmann: Deltog
• Susanne Due Kristensen: Deltog
• Thomas Rohden: Afbud
• Karin Friis Bach: Deltog (Fraværende ved sag 1 og 16-17)
• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Line Ervolder: Deltog (Fraværende ved sag 18)
• Jacob Rosenberg: Deltog
• Peter Westermann: Deltog
• Finn Rudaizky: Deltog (Fraværende ved sag 14-15 og 18)
• Randi Mondorf: Deltog (Fraværende ved sag 12-13)
• Carsten Scheibye: Deltog (Fraværende ved sag 8-15 og 18)
• Tormod Olsen: Deltog (Fraværende ved sag 6-15 og 18)
• Marianne Frederik: Deltog

1. Godkendelse af dagsorden

Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:

Sag nr. 9 "Godkendelse af 1. kvartalsrapportering 2026 samt status på Nyt Hospital Nordsjælland" var eftersendt. 

Dagsordenen blev godkendt.

Leila Lindén (A), Thomas Rohden (B) og Karin Friis Bach (B) deltog ikke i sagens behandling. 

Tormod Olsen (Ø) forlod mødet kl. 11:05.
Carsten Scheibye (V) forlod mødet kl. 11:30.
Finn Rudaizky (ufp) forlod mødet kl. 12:54.
Lars Gaardhøj (A) forlod mødet kl. 12:03 grundet andet møde og overlod mødeledelsen til første næstformand i regionsrådet Christoffer Buster Reinhardt (C ) for sagerne 10-15 og 18.

Mødet sluttede kl. 13:05.

2. Realitetsbehandling af medlemsforslag om udvidelse af p-huset Rigshospitalet

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

• at tage orienteringen om mulighederne for at udvide parkeringshuset på Rigshospitalet Blegdamsvej til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:

Anbefalet, idet forretningsudvalget bad om, at sagen revideres således, at ordet ”forudsætning” erstattes af ”mulighed” i sætningen: ”Udvidelsen af parkeringshuset med fem parkeringsniveauer er derfor en forudsætning for at opfylde denne betingelse”.

Leila Lindén (A) og Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling. 

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede den 21. oktober 2025 (punkt 5 på den ordinære dagsorden) at sende et medlemsforslag fra Socialdemokratiet og Listen Anne Ehrenreich til realitetsbehandling i forretningsudvalget.

Medlemsforslagets indhold var at få analyseret muligheden for at udvide parkeringshuset på Rigshospitalet Blegdamsvej - herunder at få en vurdering af, om det rent teknisk er muligt at udvide det med 1-2-3, eller flere etager, samt at få nogle bud på, hvordan det kan organiseres og finansieres.

SAGSFREMSTILLING

Resume
Med denne sag fremlægger administrationen teknisk analyse og  anlægsoverslag for udvidelse af parkeringshuset på Rigshospitalet Blegdamsvej. Der indgår også en vurdering i sagsfremstillingen af, om det vil være muligt at organisere og finansiere projektet som et OPP (offentligt-privat partnerskab). Slutteligt beskrives sammenhænge imellem parkering og myndighedsgodkendelser af Mary Elizabeths Hospital og Masterplan for Rigshospitalet Blegdamsvej.

Parkeringshuset på Rigshospitalet Blegdamsvej kan udvides fra 704 til 1.014 parkeringspladser ved at opføre fem nye parkeringsniveauer (halve etager) oven på de eksisterende ti parkeringsniveauer. Det viser en analyse, som COWI og Arkitema har gennemført for Region Hovedstaden (se bilag 1). Udvidelsen tager cirka 2 år at udføre. I byggeperioden vil der forekomme perioder med delvis og fuld lukning af parkeringshuset samt midlertidige og delvise vejafspærringer. 

Det samlede anlægsoverslag er vurderet til 125-150 mio. kr. Den endelige sum vil afhænge af udbudsprocessen og markedet.

Administrationen vurderer ikke, at anlæg og drift er egnet til at blive gennemført som et offentligt-privat partnerskab (OPP). Det skyldes især, at målgruppen for parkeringshuset hovedsageligt er hospitalets egne medarbejdere, hvorfor den kommercielle værdi er begrænset. I et OPP vil regionen skulle deponere den fulde værdi af anlægget på en særskilt konto. Anlægsprojektet vil i stedet for OPP skulle gennemføres som et ordinært anlægsprojekt inden for regionens anlægsramme.

Nuværende forhold
Rigshospitalets parkeringshus blev taget i brug i 2015 og rummer i dag 704 parkeringspladser. Parkeringshuset bruges hovedsageligt af hospitalets medarbejdere med parkeringslicens, og i mindre grad af patienter med parkeringstilladelser. Uden for dagtimerne i hverdagene er der offentlig adgang til parkeringspladserne mod betaling.

Parkeringshusets parkeringspladser samt parkeringspladserne i terræn på Rigshospitalet Blegdamsvej er stort set altid optaget på hverdage imellem 7-16, hvorfor det kan være vanskeligt at finde en parkeringsplads på matriklen. 

Teknisk analyse og anlægsoverslag
De to rådgivende firmaer COWI og Arkitema har udarbejdet et sammenfattende notat over to udvidelsesscenarier for det eksisterende parkeringshus på Rigshospitalet Blegdamsvej:

• Scenarie 1: Udvidelse med yderligere fem parkeringsniveauer - til i alt 15 parkeringsniveauer (dybdegående undersøgelse)
• Scenarie 2: Udvidelse med yderligere otte parkeringsniveauer - til i alt 18 parkeringsniveauer (screening).

Notatet er vedhæftet som bilag. 

Scenarie 2 er ikke realistisk
Administrationen havde bedt rådgiverteamet om at screene for et scenarium med udvidelse med otte parkeringsniveauer (Scenarie 2), fordi de otte niveauer vil kunne udføres inden for den maksimalt tilladte højde, som lokalplanen tillader. Men allerede efter screeningen for konstruktioner og brand stod det klart, at et udvidelsesscenarie med otte parkeringsniveauer ikke var teknisk realistisk. Derfor blev screeningen af Scenarie 2 afsluttet uden at undersøge de øvrige forhold. 

Scenarie 1 - udvidelse med fem parkeringsniveauer
Derimod vurderes udvidelsesscenarie 1 af rådgiverne samlet set som et teknisk, funktionelt og planmæssigt gennemførligt projekt, der kan realisere en betydelig kapacitetsforøgelse af parkeringshuset på Rigshospitalet Blegdamsvej. Med de ekstra fem parkeringsniveauer tilføjes 310 ekstra parkeringspladser. Overholdelse af brandkrav udgør den mest komplekse og omkostningstunge del af projektet.

Trafikflow og mobilitet - under anlægsprojektet
Realisering af projektet kræver trafikomlægninger og tæt koordinering med drift og naboer. I selve byggeperioden skal parkeringshuset lukkes helt i cirka 12 uger og delvist i yderligere 12 uger. Der skal etableres alternative parkeringsløsninger og mobilitetstilbud for at løse parkeringspladsmanglen og undgå uhensigtsmæssig parkering i området i lukkeperioden. Der må forventes en del byggepladstrafik og delvis lukning af Frederik V's Vej. Hvis anlægsprojektet bliver en realitet, er Rigshospitalet indforstået med at der kommer en lukkeperiode og andre midlertidige trafikale gener.

Trafikflow og mobilitet - efter anlægsprojektet
Allerede i dag oplever mange parkeringssøgende i parkeringshuset, at det tager lang tid at komme op og ned af parkeringshusets parkeringsniveauer, fordi trafikafviklingen er langsom og vanskelig pga. de snævre ramper og pladsforhold. Med fem ekstra parkeringsniveauer vil der komme en mærkbar stigning i trafikmængden i og omkring parkeringshuset, særligt i spidsbelastningsperioderne morgen og eftermiddag ifm. vagtskifterne. Det er undersøgt, om man kan ændre på rampens konstruktion på de sidste fem parkeringsniveauer, men dette er ikke teknisk realistisk. 

Fortsat parkeringsudfordringer efter udvidelse
Der er aktuelt 1.455 bilparkeringspladser og cirka 3.700 cykelparkeringspladser på matriklen på Rigshospitalet Blegdamsvej, inkl. zonerne ved Ryesgade og Tagensvej.

I den samlede vurdering af det fremtidige parkeringsbehov på matriklen skal der også tages hensyn til effekterne af Fremtidens Ambulatorium, hvor en revision af ambulante patientforløb alt andet lige må forventes at reducere antallet af ambulante besøg og dermed reducere behovet for parkering. Dertil kommer, at der i forbindelse med arbejdet med udviklingen af den fremtidige profil for Rigshospitalet Glostrup evt. kan ske flytning af aktivitet fra Rigshospitalet Blegdamsvej til matriklen i Glostrup, hvilket ligeledes vil reducere parkeringsbehovet på Blegdamsvej. Administrationen vurderer dog samlet set, at der selv efter en udvidelse af parkeringshuset vil være underskud af parkeringspladser i dagtimerne.

Tidsplan for Scenarie 1
Det vil tage samlet 20–24 måneder at gennemføre projektet fra projektering og udbud til byggeri og endelig ibrugtagning. Administrationen forventer, at Esther Møllers Vej bliver spærret af ifm. den kommende opførelse af en ny behandlerbygning på matriklen fra 2030. Det vil være uhensigtsmæssigt at gennemføre udvidelse af parkeringshuset og evt. opstarte sundhedsfondsbyggeri på matriklen samtidigt, så derfor bør en udvidelse af parkeringshuset igangsættes senest medio 2028.

Anlægsoverslag for Scenarie 1
Budgettet for udvidelsesscenarie 1 er estimeret til 125-150 mio. kroner fordelt på to år. Rådgiverne gør opmærksom på, at der er en betydelig økonomisk usikkerhed, primært knyttet til de brandtekniske forhold. Den endelige anlægspris vil først være kendt efter at projektet har været i udbud, og der foreligger en endelig pris fra en byder.

Offentligt Privat Partnerskab
Administrationen har undersøgt, om en udvidelse af parkeringshuset på Blegdamsvej vil kunne finansieres gennem et OPP (offentligt-privat partnerskab), dvs. en leasing-konstruktion. Konklusionen er, at det vil være en mulighed, men at det samlet set ikke vurderes at være en attraktiv model. Det skyldes, at regionen enten vil skulle kræve parkeringsbetaling på markedsniveau hos medarbejderne eller reservere/deponere et beløb ud af kassebeholdningen med en likviditetsbelastning svarende til anlægsudgiften. Selv om det kan lade sig gøre, vil leasing-konstruktionen også belaste regionens økonomi med de løbende rentebetalinger sammen med de løbende afdrag.

Risici og kritiske forhold
Rådgiverne gør opmærksom på en række potentielle risici og kritiske forhold vedrørende konstruktioner og brand. Disse forhold gennemgås på side 12 til 15 i bilag 1. 

Sammenhæng til Mary Elizabeths Hospital og Masterplan Rigshospitalet
Derudover vil der være bindinger i forhold til Mary Elizabeths Hospital og Masterplan Rigshospitalet. Ifølge vilkårene i byggetilladelsen for Mary Elizabeths Hospital skal Region Hovedstaden etablere 219 nye bilparkeringspladser i tilknytning til hospitalet. Udvidelsen af parkeringshuset med fem parkeringsniveauer er derfor en forudsætning for at opfylde denne betingelse.

Samtidig vurderer administrationen, at udvidelsen af parkeringshuset er central for at opnå de nødvendige myndighedstilladelser fra kommunen til det næste skridt i Masterplan Rigshospitalet på Blegdamsvej, særligt den planlagte opførelse af en ny behandlerbygning. Overordnet set er det dog ikke administrationens vurdering, at Masterplan Rigshospitalet vil øge efterspørgslen på parkeringspladser.

KONSEKVENSER

Ved at godkende indstillingen, har regionsrådet ikke besluttet, at projektet skal udføres, men er blevet informeret om de tekniske og økonomiske muligheder, konsekvenser og risici ved en senere beslutning herom.

RISIKOVURDERING

Sagen medfører ikke i sig selv risici. Men hvis projektet besluttes, vil det medføre risici, som angivet i sagsfremstillingen.

ØKONOMI

Sagen har ikke bevillingstekniske konsekvenser, eftersom det ikke er en bevillingssag.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. maj og regionsrådet den 2. juni 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo/Søren Helsted

JOURNALNUMMER

26032497

Bilag

Bilag 1: Sammenfattende notat vedrørende udvidelse af parkeringshuset på Rigshospitalet Blegdamsvej

3. Amgros regnskab for 2025

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

• at regnskabet for Amgros I/S godkendes.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:

Anbefalet.

Leila Lindén (A) og Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling. 

BAGGRUND

I overensstemmelse med interessentskabskontrakten har den fællesregionale grossistvirksomhed Amgros I/S fremsendt revideret årsregnskab til godkendelse (bilag 1).

SAGSFREMSTILLING

Amgros I/S er et interessentskab, som er ejet af de fem regioner. Amgros' primære opgave er at fungere som grossist for indkøb af og handel med lægemidler, samt indkøbe høreapparater og medicinsk udstyr på vegne af regionerne.

Regnskabet for 2025 viser, at der er et driftsoverskud på 103,0 mio. kr., hvilket er højere end i 2024, hvor det var 87,2 mio. kr. Bestyrelsen har godkendt regnskabet for 2025.

Udlodning af overskuddet

Bestyrelsen har besluttet en udlodning af overskud til interessenterne på 112,8 mio. kr. jf. bilag 1 og bilag 2. Det består af:

• Årets resultat på 103,0 mio. kr.
• Justering af lovpligtig reserve for udviklingsomkostninger på 9,8 mio. kr.

Nedenstående oversigt viser udlodning af overskud.

Udlodningen til interessenterne foretages på baggrund af omsætningsandelen i det pågældende regnskabsår. Region Hovedstadens andel af udlodning af overskud for 2025 vedrørende lægemidler udgør 35,7 pct., hvilket svarer til 40,3 mio. kr.

Regionens vedtagne budget i 2026 forudsætter indtægter på 20,3 mio. kr. Merindtægten vil dermed have en positiv effekt på Region Hovedstadens resultat i 2026 og indgår i prognosen i 2. økonomirapport. 

Lægemiddelomsætning

Regionerne indkøbte i 2025 lægemidler til sygehusene via Amgros for 10,2 mia. kr. Det er en stigning i forhold til samme periode sidste år på ca. 1,3 pct. Ser man på indkøbet opgjort i mængder Definerede Døgn Doser (DDD) stiger det med ca. 3 %. Denne stigning skønnes at være et udtryk for et mix af faldende prisniveau og en ændret sammensætning af de lægemidler, som indkøbes.

I 2025 havde de 30 mest udgiftstunge lægemidler en omsætning på 4,5 mia. kr., hvilket udgør 44 pct. af den samlede omsætning af lægemidler i Amgros. Det er på samme niveau som 2024.

Til lægemiddelomsætningen kommer omsætningen for høreapparater og diverse tilbehør. Den landede på 181 mio. kr. Der er en lille stigning i antallet af udleverede høreapparater i 2025 sammenlignet med 2024. Gennemsnitsprisen pr. solgt apparat var 1.236 kr. Omkring 99 pct. af de solgte høreapparater købes inden for sortiment.

KONSEKVENSER

Udlodningen af overskuddet gennemføres efter interessenternes godkendelse af Amgros I/S' regnskab.

ØKONOMI

Region Hovedstadens andel af udlodningen udgør 40,3 mio. kr. I regionens vedtagne budget for 2026 er der opført en indtægt fra Amgros på 20,3 mio. kr. Der vil altså være en positiv effekt på Region Hovedstadens resultat i 2026, som indgår i prognosen i 2. økonomirapport 2026.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. maj 2026 og regionsrådet den 2. juni 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen/Mads Christian Nørgaard

JOURNALNUMMER

26039305

Bilag

Bilag 1: Amgros årsrapport 2025 endelig underskrevet

Bilag 2: Udbytteberegning 2025 endelig

4. 2. økonomirapport 2026

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

1. at der afsættes i alt 161,9 mio. kr. til finansieringspakke vedr. nyt lån til Nyt Hospital Nordsjælland. Heraf indfries leasinggæld for 150 mio. kr. (som frigiver 50 mio. kr. i 2027 og frem) samt fremrykkes medicinindkøb for 11,9 mio. kr.
2. at der afsættes 32,4 mio. kr. til indfrielse af leasinggæld. Dette vil frigive 9,2 mio. kr., som kan indgå i afvikling af nyt lån til Nyt Hospital Nordsjælland.
3. at der afsættes 150 mio. kr. til fremrykning af medicinindkøb i indeværende år med henblik på at frigive tilsvarende beløb i 2027 til håndtering af udgifter i forbindelse med indflytningen på Nyt Hospital Nordsjælland.
4. at administrationen - i lighed med tidligere år - bemyndiges til at fremrykke (medicin)indkøb og/eller indfri leasinggæld for op til ca. 300 mio. kr. med henblik på at lette udgiftspresset i de kommende år herunder nyt lån til Nyt Hospital Nordsjælland. Bemyndigelsen forudsætter, at tiltagene kan afholdes inden for regionens samlede udgiftsramme i 2026.
5. at godkende forslag til prioritering af i alt 48,5 mio. kr. i psykiatriske engangsmidler i 2026 til projekter beskrevet nedenfor.
6. at der i forlængelse af den nationale aftale om ”Udmøntningsaftale om Kræftplan V (2026 og frem)”, sker en midlertidig regional finansiering på op til 53 mio. kr., indtil den statslige finansiering er tilvejebragt, hvilket forventes at ske med økonomiaftalen for 2027. Varig virkning indarbejdes i budgetforslaget for 2027.
7. at der i forlængelse af den nationale aftale om 10 årsplan på det psykiatriske område sker en midlertidig regional finansiering på op til 96,5 mio. kr. til implementering af de 10 årsplaninitiativer, som regionsrådet besluttede i forbindelse med 1. økonomirapport 2026.
   Bevillingerne disponeres således fra regionens fælles midler, indtil den statslige finansiering er tilvejebragt, hvilket forventes at ske med midtvejsreguleringen i sommeren 2026.
8. at godkende særskilt anlægsbevilling til tre anlægsprojekter i renoveringsprogrammet for i alt 60,1 mio. kr.
   Heraf forudsætter projekterne vedr. eltavle på Rigshospitalet og containervasker på Hvidovre Hospital efterfølgende godkendelse af det forberedende regionsråd for Region Østdanmark.
9. at 2. økonomirapport 2026, herunder bevillingsændringerne i kapitel 6, godkendes.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:

Anbefalet.

Leila Lindén (A) og Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling. 

BAGGRUND

Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig med dette søger administrationen om godkendelse af bevillingsændringer.

SAGSFREMSTILLING

Prognosen for indeværende år viser et forventet mindreforbrug i forhold til budgetrammen. Det skyldes primært, at der i 2025 blev fremrykket medicinindkøb, indfriet leasinggæld og genforsikret tjenestemandspensioner. Herudover ventes et mindreforbrug vedr. medicin på hospitalerne.

Det aktuelle råderum giver dog ikke mulighed for at sætte nye projekter i værk. Regionens samlede økonomi er under pres fra en række sider og råderummet er et centralt og nødvendigt værktøj i håndteringen af disse udfordringer. 

Udfordringerne omfatter bl.a. stigende udgifter vedr. byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland samt udgifter til indflytning i de nye bygninger på både Nyt Hospital Nordsjælland og Mary Elizatbeths Hospital på Rigshospitalet.

Endvidere er der usikkerhed om finansieringen af merudgifter til lønudgifter på baggrund af EU-afgørelse vedr. overarbejdsbetaling til deltidsansatte. Afgørelsen betyder, at deltidsansatte skal have overarbejdstillæg for merarbejde op til 37 timer. Dette medfører stigende udgifter til overarbejdsbetaling og udgifter til efterregulering for overarbejde fra tidligere år. Emnet forventes også at indgå i de kommende økonomiforhandlinger med regeringen.

Ny dom vedr. minimumsgrænser for erstatninger i forhold til arbejdsskadelovgivningen kan ligeledes medføre et væsentligt udgiftspres for regionen.

Endelig ventes sundhedsreformen og overgangen til Region Østdanmark at medføre en række udgifter til f.eks. omlægning af systemer, organisationsændringer og håndtering af opgaver fra kommunerne med mere. Fusionen med Region Sjælland er en kolossal opgave der kræver mange ressourcer. Region Hovedstaden er tilført godt 100 mio. kr. hertil i 2026, men det faktiske udgiftsniveau er fortsat usikkert og udgifterne til dannelse af Region Østdanmark vil fortsætte indi 2027.

Situationen i Mellemøsten medfører stigende energipriser og kan medføre et væsentligt pres på regionens økonomi.

Indstillingerne i denne økonomirapport fokuserer derfor primært på håndtering af de kommende udfordringer.

Budgetrammen

2. økonomirapport 2026 viser et forventet mindreforbrug på 328 mio. kr. ift. budgettet før nye politiske dispositioner. I prognosen forudsættes at regionsrådet godkender indstilling nr. 1 vedr. finansieringspakke for i alt 161,9 mio. kr. til Nyt Hospital Nordsjælland. Regionen har derudover en budgetreserve på 86,4 mio. kr., som er målrettet uomgængeligt udgiftspres i løbet af året.

Afvigelserne ift. budget er opsummeret i nedenstående tabel (minus = mindreforbrug i forhold til budgettet):

De største afvigelser på driftsprognosen er:

• Medicin på hospitaler
  Prognosen afspejler dels at hospitalerne i 2025 havde lavere medicinudgifter end forventet og dels at væksten i indeværende år forventes at være lavere end forudsat i budgettet. Baggrunden er bl.a. lavere forbrug af nye avancerede lægemidler end forventet og ny viden om prisfald og patentudløb.
   
• Øvrige områder
  Ændringen vedr. øvrige områder består primært af indfrielse af leasinggæld og fremrykning af medicinindkøb for i alt 162 mio. kr. som led i finansieringspakke vedr. nyt lån i forbindelse med Nyt Hospital Nordsjælland jf. indstillingspunkt 1.

Prognosen er beskrevet nærmere i økonomirapporten.

Aktivitet

Administrationen og hospitalerne har løbende dialog om hospitalernes aktivitet, herunder andelen som kan tilskrives omlægning af behandling inden for den værdibaserede tilgang og fremtidens ambulatorium. Dialogen understøtter værdibaseret sundhed, god ressourceudnyttelse og værdi for patienten.

Ved 2. økonomirapport har hospitalerne et aktivitetsbudget på 28,1 mia. i DRG-værdi (DRG er et mål for præsteret aktivitet, og DRG-taksten repræsenterer den nationale gennemsnitlige udgift ved en given behandling.). Prognosen for aktiviteten i 2026 viser aktuelt en samlet mindreaktivitet på 1,4 mia. i DRG-værdi i forhold til budgettet, svarende til 5,0 procent.

Status vedr. aktivitet er uddybet i økonomirapporten afsnit 2.2.2 Aktivitet samt under de respektive bevillingsområder i kapitel 3.

Anbefaling til dispositioner

På baggrund af bl.a. møder i budgetforligskredsen den 12. marts 2026 foreslås følgende dispositioner:

• Finansieringspakke vedr. Nyt Hospital Nordsjælland: 161,9 mio. kr.
  Der afsættes 150 mio. kr. til indfrielse af leasinggæld og 11,9 mio. kr. til fremrykning af medicinindkøb fra 2027 til 2026 for at sikre finansiering af merudgifter vedr. byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland. Indfrielsen af leasinggælden frigiver 50 mio. kr. fra 2027 og frem svarende til forudsætningerne i finansieringsplanen.
   
• Indfrielse af leasinggæld: 32,4 mio. kr.
  Der indfries leasinggæld for i alt 32,4 mio. kr. Dette frigiver 9,2 mio. kr. i 2027 og frem, som kan indgå i håndteringen af nyt lån vedr. Nyt Hospital Nordsjælland.
   
• Fremrykning af medicinindkøb: 150 mio. kr.
  Der fremrykkes medicinindkøb fra 2027 til 2026 for at frigive midler i 2027 til at bidrage til finansieringen af udgifter i forbindelse med indflytningen på Nyt Hospital Nordsjælland.
   
• Bemyndigelse til administrationen: op til 300 mio. kr.
  Koncerndirektionen bemyndiges til at gennemføre yderligere konsoliderende tiltag såsom fremrykning af (medicin)indkøb, indfrielse af leasinggæld eller genforsikring af tjenestemandspensioner for i alt op til ca. 300 mio. kr. med henblik på at sikre råderum i 2027 og frem til at imødegå udgiftspres og håndtering af udgifter vedr. Nyt Hosptial Nordsjælland.
  Bemyndigelsen betinges af økonomisk råderum og overholdelse af regionens udgiftsloft.
   
• Prioritering af resterende psykiatriske engangsmidler i 2026: 48,5 mio. kr.
  Der er tidligere afsat  51,5 mio. kr. i engangsmidler på det psykiatriske område. Heraf er 3,0 mio. kr. disponeret til fjernelse af hegn og etablering af legeplads i forbindelse med 1. økonomirapport 2026.
  De resterende 48,5 mio. kr. prioriteres til:
  • Bispebjerg - psykiatriforskningsprojekt (Lundbeck): Egenfinansiering til byggeri til renovering af klimaskærm m.v.: 20 mio. kr.
  • Fælles patrulje med politi i samarbejde med Københavns Vestegns Politi: 2,5 mio. kr.
  •  Pulje til sikkerhedsprojekter i ambulatorier: 9,5 mio. kr.
  • Ekstra BUC ambulatorium på Rigshospitalet mhp. reduktion af udrednings- og behandlingstider: 16 mio. kr.
     
• Midlertidig regional finansiering vedr. implementering af kræftplan V: op til 53 mio. kr.
  Der afsættes midlertidig regional finansiering fra regionens budgetreserve til implementering af udmøntningsaftale om kræftplan V indtil forventet statslig finansíering i forbindelse med økonomiaftalen for 2027 (sommer 2026). Den økonomiske ramme sikrer, at tiltag kan sættes i værk hurtigst muligt uden at vente på formel statslig finansiering.
   
• Midlertidig regional finansiering vedr. 10. års planinitiativer: 96,5 mio. kr.
  Der afsættes midlertidig regional finansiering til implementering af politisk aftalte initiativer under 10 års plan inden for psykiatrien indtil forventet statslig finansíering i forbindelse med midtvejsregulering sommeren 2026. Den økonomiske ramme sikrer, at tiltag kan sættes i værk hurtigst muligt uden at vente på formel statslig finansiering.
   
• Anlægsbevilling til tre anlægsprojekter: 60,1 mio. kr.
  For renoveringsprogrammet under øvrigt anlæg, indarbejdes periodisering af igangværende projekter til 2027 for i alt 194 mio. kr. Herefter svarer det korrigerede budget til det aktuelle forventede afløb i 2026.
  Med henblik på disse forskydninger indstilles yderligere 3 renoveringsprojekter igangsat i 2026, med anlægsbevillinger for i alt 60,1 mio. kr.
  Disse renoveringsprojekterne får et afløb på 24,4 mio. kr. i 2026 og resten i det eller de kommende år. Projekterne omhandler henholdsvis udskiftning af hovedeltavlen i centralkomplekset på Rigshospitalet for i alt 28,3 mio. kr., brandsikring af blok 5 på Herlev Hospitalet for i alt 16,9 mio. kr., samt udskiftning af containervasker på Hvidovre hospital, samt renovering af pågældende lokaler for i alt 21,3 mio. kr.
  For at imødekomme nettopåvirkning af renoveringsprogrammet i 2026, som følge af periodisering af igangværende projekter og igangsætning af yderligere projekter, fremrykkes i alt 169,6 mio. kr. fra renoveringsprogrammet i 2027. Dette budget anvendes til mindre særskilte renoverings- og moderniseringsprojekter på under 10 mio. kr. i 2026.
  Hermed opretholdes volumen i regionens aktuelle renoverings- og moderniseringsindsatser i 2026, og samtidig sikres et afløb på mindst 187 mio. kr. jf. rammerne omkring sundhedsfonden i 2026.
  Særskilte anlægsbevillinger over 20 mio. kr. forelægges til efterfølgende godkendelse i det forberedende regionsråd.
  Bilag 2 - Anlæg beskriver generelt de enkelte særskilte anlægsbevillinger og øvrige bevægelser under renoveringsprogrammet.
   

Hospitaler

Hospitalerne forventer at overholde deres budgetrammer i år. Eventuelt mindreforbrug på hospitalerne indgår i overvejelserne omkring overførsel til 2027.

Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling

Social- og specialundervisningsområdet forventes at overholde budgettet. Området hviler økonomisk i sig selv over tid, og er fuldt finansieret af kommunal takstbetaling.

På det regionale udviklingsområde forventes et merforbrug på ca. 18,6 mio. kr. Merforbruget kan altovervejende henføres til planlagte projektudskydelser fra årene 2022-2025 – og kan derfor finansieres af tilsvarende mindreforbrug i disse år. Samlet ligger de forventede driftsudgifter 59 mio. kr. under udgiftsloftet. Det forventede mindreforbrug i forhold til udgiftsloftet, der kun omfatter driftsudgifterne, skal ses i sammenhæng med, at det regionale udviklingsområde derudover også afholder en anlægsudgift på 92 mio. kr. i 2026 til etablering af Hovedstadens Letbane.

Det forventes, at det akkumulerede overskud ultimo 2026 udgør ca. 63 mio. kr. Det akkumulerede overskud indgår i arbejdet med håndtering af kommende budgetreduktioner som følge af sundhedsreformen.

Finansiering fra stat og kommuner

I forbindelse med økonomiaftalen for 2026 er det aftalt, at nærhedsfinansiering afvikles som styringsmodel samt at der - i lighed med tidligere år - ikke foretages økonomisk efterregulering ved evt. manglende målopfyldelse i 2025.

Likviditet

Administrationen følger regionens likviditet. Regionens likviditet efter kassekreditreglen skønnes til 4,7 mia. kr. efter 2. kvartal 2026 og opfylder dermed budgetlovens krav på 1,95 mia. kr. (1.000 kr. pr. indbygger). Heri indgår endnu ubrugte eksterne forskningsmidler svarende til ca. 2,5 mia. kr.

Likviditeten er forværret i forhold til tidligere som følge af forventet merforbrug på byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland, hvor regionen er i dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet omkring låneadgang til dækning af merudgifterne. Denne prognose forudsætter at låneadgangen etableres efter sommerferien.

Se i øvrigt afsnit 2.1.4. Likviditet.

Udgifts- og anlægsloft

Regionens aktuelle råderum ift. udgiftsloftet inkl. dispositionerne i sagens indstillinger viser et råderum på ca. 194 mio. kr. Det forventede råderum består dels af det forventede mindreforbrug på 328 mio. kr. (beskrevet ovenfor), nye dispositioner svarende til i alt 182 mio. kr. (excl. dispositioner som finansieres af budgetreserve eller andre tidligere disponerede midler) samt forventede nettooverførsler på -54 mio. kr. fra drift til anlæg.

De forventede overførsler til 2027 forventes foreløbig at ligge på niveau med overførslerne ind i året svarende til ca. 897 mio. kr. (sundhed, drift).

På investeringsområdet (eksklusiv kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne foreløbig at ligge ca. 323 mio. kr. over det aftalte niveau for 2026. Hovedparten af overskridelsen kan tilskrives tidsforskydning af byggeprojekter herunder Mary Elizabeth Hospital.

Se i øvrigt afsnit 2.6 Udgifts- og anlægsloft.

Nye større indkøbskontrakter (orientering iht. bekendtgørelse om orientering af forberedende regionsråd for Region Østdanmark)

Det forberedende regionsråd skal godkende nye større indkøbskontrakter i Region Sjælland og Region Hovedstaden i 2025 og 2026 jf. "Politisk beslutningsproces" nedenfor.

I Koncern Indkøb Region Sjælland er der ikke tilgået behov for nye kontraktindgåelser, som overstiger 35 mio. kr. årligt.

I Koncern Digitalisering Region Sjælland er der identificeret to udbud som resulterer i nye kontraktindgåelser som overstiger 35 mio. kr. årligt. Det ene udbud gælder servere & storage samt tilknyttede services dvs. køb af hardware & garanti/support til regionens lokationer - Datacentre. Det andet udbud gælder netværkshardware samt tilknyttede services, dvs. køb af netværkshardware inkl. licenser & support til regionens lokationer & datacentre.

Koncern Digitalisering i Region Sjælland og Koncernindkøb i Region Hovedstaden gennemfører de to udbud i fællesskab.

Begge udbud er oplistet i nedenstående tabel.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingens pkt. 1 gennemføres indfrielse af leasinggæld og fremrykning af medicinindkøb finansieret af regionens fælles råderum. Denne indstilling er forudsat gennemført i økonomirapportens prognose.

Godkendes indstillingens pkt. 2 gennemføres yderligere indfrielse af leasinggæld finansieret af regionens fælles råderum. Indstillingen frigiver ca. 9,2 mio. kr. årligt fra 2027 og frem som skal indgå i finansieringen af nyt lån vedr. Nyt Hospital Nordsjælland.

Godkendes indstillingens pkt. 3 gennemføres yderligere fremrykning af medicinindkøb finansieret af regionens fælles råderum.

Godkendes indstillingens pkt. 4 bemyndiges administrationen til at gennemføre yderligere konsolidering senere mhp. bl.a. finansiering af nyt lån vedr. Nyt Hospital Nordsjælland.

Godkendes indstillingens pkt. 5 fordeles de psykiatriske engangsmidler i 2026 til projekter som beskrevet ovenfor.

Godkendes indstillingens pkt. 6 stiller regionen midlertidigt finansiering til rådighed for opstart af projektet indtil der tilføres forventet finansiering fra staten.

Godkendes indstillingens pkt. 7 stiller regionen midlertidigt finansiering til rådighed for opstart af projektet indtil der tilføres forventet finansiering fra staten.

Godkendes indstillingens pkt. 8 igangsættes yderligere tre renoveringsprojekter med henblik på at sikre afløb i indeværende år i overensstemmelse med rammerne for sundhedsfonden.

Godkendes indstillingens pkt. 9 tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.

RISIKOVURDERING

Følgende risici skal fremhæves:

Mellemregionale indtægter
Der er usikkerhed i prognosen for dette område. Området er erfaringsmæssigt præget af udsving, og der er endnu kun begrænset viden om udviklingen i 2026. Hertil kommer forsinket afregning af 1. kvartal 2026 samt efterregulering af tidligere år som følge af udfordringer med levering af afregningsdata (DRG-grupperet LPR) fra Sundhedsdatastyrelsen.

Merudgifter til byggerier
Regionens byggerier lægger pres på regionens samlede økonomi.

Overarbejdsbetaling til deltidsansatte
Afgørelse i faglig voldgift på baggrund af EU-regler medfører øget honorering af deltidsansattes overarbejde. Der er hensat midler til efterbetaling i regnskab 2025, men det er uklart hvad den endelige efterbetaling udgør.

Minimumsgrænse vedr. erstatning for arbejdsskader
Ny højesteretsdom ændrer på praksis vedr. minimumsgrænse for arbejdsskader. Dommen ventes at medføre genoptagelse af en lang række sager og kan medføre væsentligt udgiftpres for regionen.

Forsyningsområdet
Udviklingen i mellemøsten kan medføre stigende udgifter til forsyning. Administrationen har løbende fokus på udviklingen.

ØKONOMI

Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i Kapitel 6: Bevillingsændringer og øvrige oversigter.

Udover de tiltag, der er beskrevet under "Anbefaling til dispositioner" ovenfor,
drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:

• Budgetomplaceringer mellem hospitalerne.
• Omplaceringer mellem sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter og hospitalerne.
• Omplaceringer mellem hospitalerne og koncerncentre.
• Overførsel af midler fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsbudgettet. I alt overføres netto XXX mio. kr. til investeringsbudgettet.
• Rebudgettering med netto -35 mio. kr. af kvalitetsfondsprojekterne på investeringsbudgettet, så budgettet svarer til det nu forventede forbrug.
• Korrektioner på 233,7 mio. kr. i 2026 vedr. øvrige investeringsprojekter.

Initiativerne under "Anbefaling til dispositioner" indarbejdes teknisk i regionens bevillingssystem i forbindelse med 3. økonomirapport 2026.

Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2026 og 2027 i Kapitel 6: Bevillingsændringer og øvrige oversigter.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. maj 2026 og regionsrådet den 2. juni 2026.

Det forberedende regionsråd skal i henhold til "Bekendtgørelse om regulering af væsentlige økonomiske dispositioner i Region Sjælland og Region Hovedstaden i 2025 og 2026" af 28. november 2025 godkende væsentlige økonomiske beslutninger i de eksisterende regioner samt orienteres om den økonomiske udvikling. Administrationen vil derfor fremsende denne økonomirapport til behandling i det forberedende regionsråd umiddelbart efter behandling i Region Hovedstadens regionsråd.

Dispositioner der skal godkendes af det forberedende regionsråd omfatter anlægsbevillinger over 20 mio. kr., tillægsbevillinger på over 10 pct., afhændelse af aktiver over 20 mio. kr., indgåelse af leje og leasingkontrakter der kan sidestilles med anlægsvirksomhed samt indgåelse af kontrakter på over 35 mio. kr. Administrationen fremhæver dispositioner der falder inden for denne definition i denne økonomirapport.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

26027356

Bilag

Bilag 1: 2. økonomirapport 2026

Bilag 2: 2. økonomirapport 2026 - anlæg

5. Likviditetsforelæggelse fra Region Hovedstaden

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

• at tage orienteringen til efterretning.

Ved forelæggelse af sagen til regionsrådet i Region Hovedstaden vil likviditetsoversigten samtidig blive oversendt til orientering til det forberedende regionsråd for Region Østdanmarks medlemmer, jf. § 4, stk. 2, i bekendtgørelse om regulering af væsentlige økonomiske dispositioner i Region Sjælland og Region Hovedstaden i 2025 og 2026.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:

Anbefalet.

Leila Lindén (A) og Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling. 

BAGGRUND

Denne orientering gives i henhold til Bekendtgørelse om regulering af væsentlige økonomiske dispositioner i Region Sjælland og Region Hovedstaden i 2025 og 2026. Bekendtgørelsen fastlægger de økonomiske rammer, som skal sikre en stabil og ansvarlig økonomistyring i overgangsperioden frem mod etableringen af Region Østdanmark.

I bekendtgørelsens § 4, stk. 2 stilles der krav om, at Region Hovedstaden udarbejder en likviditetsoversigt pr. 1. februar 2025 efter den såkaldte kassekreditregel. Denne regel giver et samlet billede af regionens likviditet over det seneste år.

Likviditetsoversigten skal skabe gennemsigtighed om regionens økonomiske situation frem mod sammenlægningen med Region Sjælland. Som en del af processen skal oversigten oversendes til medlemmerne af det forberedende regionsråd for Region Østdanmark samtidig med forelæggelse for medlemmerne i regionsrådet i Region Hovedstaden. Det skal give det nye regionsråd et klart økonomisk udgangspunkt og sikre et fælles billede af regionernes likviditet, når den nye region etableres

SAGSFREMSTILLING

Siden 1. januar 2004 har det været obligatorisk at give oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen hvilket fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regioner. Kassekreditreglen beregnes som et gennemsnit af likviditeten over de seneste 365 dage. Gennemsnitslikviditeten skal være positiv. Af nedenstående tabel fremgår Region Hovedstadens likviditet opgjort efter kassekreditreglen de seneste 4. kvartaler samt perioden frem til 1. maj 2026. Opgørelsen pr. 1. maj 2026 er inklusiv regionens udlæg på 1.235 mio. kr. til finansiering af det månedlige forbrug på Nyt Hospital Nordsjælland, udlægget er opgjort pr. 31/3-2026.

KONSEKVENSER

Ved forelæggelse af sagen til regionsrådet i Region Hovedstaden vil likviditetsoversigten samtidig blive oversendt til orientering til det forberedende regionsråd for Region Østdanmarks medlemmer, jf. § 4, stk. 2, i bekendtgørelse om regulering af væsentlige økonomiske dispositioner i Region Sjælland og Region Hovedstaden i 2025 og 2026.

Oversendelsen til det forberedende regionsråds i Region Østdanmarks medlemmer har ingen konsekvenser for sagen.

ØKONOMI

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen skal behandles på forretningsudvalgsmødet den 26. maj 2026 og regionsrådet 2. juni 2026.

Ved forelæggelse af sagen til regionsrådet i Region Hovedstaden vil sagen samtidig blive oversendt til orientering til det forberedende regionsråd for Region Østdanmark.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen/Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

26041705

6. Cyklotron-donation til Rigshospitalet

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

1. at Region Hovedstaden modtager donation fra "The John and Birthe Meyer Foundation" til indkøb og udskiftning af en cyklotron på Rigshospitalet, jf. fortroligt bilag 1.
2. at godkende anlægsbevilling til Rigshospitalet til anskaffelse af cyklotronen, finansieret af fonden, jf. punkt 1.
3. at godkende anlægsbevilling til Center for Ejendomme til installering og etablering af cyklotronfaciliteten, finansieret ved 50/50-procentvis fordeling mellem Rigshospitalets driftsramme og regionens centrale anlægsmidler, jf. fortroligt bilag 1.
4. at udgifter til drift af cyklotronen finansieres af Rigshospitalets egen ramme.
5. at evt. merforbrug ud over den samlede anlægsbevilling i forbindelse med etablering og installation af cyklotronen samt nedtagning af eksisterende cyklotron finansieres af Rigshospitalet og Center for Ejendomme ved en 50/50-procentvis fordeling af udgifterne.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:

Anbefalet, idet forretningsudvalget ønsker at se en sag igen, når det endelige finansieringsbehov foreligger i forbindelse med udbud.

Leila Lindén (A), Thomas Rohden (B) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I 2022 modtog Rigshospitalet en fondsdonation til indkøb og udskiftning af den mindste af hospitalets to cyklotroner til en moderne og fremtidssikret cyklotron med bedre produktionskapacitet. Der udestår finansiering til installation og etablering af et nyt rum til den nye cyklotron. Sagen er delt i en åben og en fortrolig del. Den fortrolige del af sagen præsenteres i to særskilte bilag, hvor bilag 1 redegør for projektets økonomiske ramme og bilag 2 redegør for tidligere donationer fra "The John og Birthe Meyer Foundation". Den økonomiske beskrivelse er fortrolig af hensyn til regionens økonomiske interesser.

For Rigshospitalets to eksisterende cyklotroner gælder, at den ene ikke længere har adgang til service og reservedele fra firmaet, der har bygget cyklotronen, hvorfor al service udføres af afdelingens tekniske personale. For den anden cyklotron har der flere gange været problemer med at få leveret kritiske reservedele. Der er en tiltagende risiko for, at produktionen og forsyningen ikke kan opretholdes. En udskiftning af den ene cyklotron til en ny højt-ydende model vil fremtidssikre Rigshospitalets mulighed for at leve op til forsyningsforpligtigelsen i en kommende Region Østdanmark med produktion af radioaktive lægemidler og isotoper. En udskiftning vil endvidere sikre adgang til både reservedele og service i mange år fremover. 

Sagen har ikke tidligere været forelagt forretningsudvalget forud for modtagelsen af donationen, jf. regionens bevillingsregler. Det skyldes, at der har været behov for yderligere økonomisk afklaring og inddragelse af ekstern byggeteknisk rådgivning for at reducere den økonomiske usikkerhed og for at kunne udarbejde et dispositionsforslag, som danner grundlag for projektet. I den mellemliggende periode er fonden lukket og dermed kan donationen potentielt ikke leveres tilbage, men alene anvendes til formålet om at indkøbe en ny cyklotron.

SAGSFREMSTILLING

Rigshospitalet har den 21. juni 2022 modtaget endeligt tilsagn fra "The John og Birthe Meyer Foundation" om en fondsdonation til indkøb og udskiftning af den mindste af hospitalets to cyklotroner til en moderne og fremtidssikret cyklotron med bedre produktionskapacitet. Fondsdonationen til Rigshospitalets afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin inkluderer udelukkende indkøb af ny cyklotron og ikke de medfølgende udgifter til ombygning og installation.

En cyklotron producerer radioaktive isotoper, som er første skridt i produktionen af radioaktive lægemidler til kliniske PET/CT- og PET/MR-scanninger og bruges til diagnostik af patienter inden for en lang række sygdomme. Derudover anvendes cyklotroner også til fremstilling af radioaktive lægemidler til patientbehandlinger. Cyklotronprodukterne er således første led i kæden til bl.a. patientdiagnostik/behandling ved kræftsygdomme, hjertesygdomme, hjernesygdomme, forskning, og er et vigtigt element i understøttelsen af Rigshospitalets landsdelsfunktion for patienter med behov for højt specialiseret behandling.

Projektet omfatter overordnet etablering af et nyt cyklotronrum til produktion af isotoper med tilhørende strålebeskyttende konstruktioner og integration i Rigshospitalets eksisterende bygningsstruktur i Finsenbygningens underkælder samt nedtagning af den eksisterende cyklotron inkl. deponi af radioaktivt affald. Placeringen af den nye cyklotron kræver en omfattende ombygning for at kunne imødekomme krav og ønsker. Der skal etableres en ny bundplade til bæring af cyklotronen, vægforing, ny gulvopbygning samt ny bunkerdør. Hertil er det en forudsætning, at en støbt ventilationskanal, som ligger i terrænet og forsyner centralkomplekset, omlægges.

Det eksisterende cyklotronrum kan ikke anvendes af to primære årsager: Den første er, at rummet er for lille til en ny moderne højere ydende cyklotron, og der vil derfor skulle være tilsvarende byggearbejder og omkostninger. Det andet er, at regionen ikke kan undvære produktionen i de op til to år, som installation af en ny vil medføre. En ny cyklotron har mere afskærmning end tidligere som følge af øgede lovkrav til strålesikkerhed og stråleintensitet - der er mere beton omkring, hvilket medfører at en ny cyklotron er 10-20 tons tungere end en ældre model. 

Der er i dag isotopproduktion på Bispebjerg Hospital, Herlev Hospital og Risø. Der er ikke cyklotroner på hospitalerne i Region Sjælland. Ca. 55 pct. af cyklotronernes isotop- og lægemiddelproduktion på Rigshospitalet kan enten ikke produceres af andre cyklotroner i Danmark eller har så kort halveringstid, at det ikke er muligt at producere lægemidlerne andre steder end på Rigshospitalet. Den korte halveringstid betyder, at cyklotronen skal være i umiddelbar nærhed af skanneren, og de kortlivede isotoper kan således ikke købes eksternt. Desuden er al forskning og udvikling af radioaktive lægemidler, behandlinger mv. bundet op på cyklotron- og radiokemisektionen på Rigshospitalet.

Isotoper anvendes som sporstoffer (såkaldte tracere) til at følge stoffers bevægelse i kroppen og benyttes til højt specialiserede funktioner, der ikke kan udredes på anden vis. Rigshospitalet leverer desuden sporstoffer til flere omkringliggende hospitaler, herunder hospitaler i det nuværende Region Sjælland. En ny cyklotron er med til at sikre den fortsatte nødvendige stabile produktion og leverance af sporstoffer.

Når den nye cyklotron er installeret og er i stabil drift, tages den ene af de eksisterende to cyklotroner ud af drift. Herefter igangsættes en kompleks dekommissioneringsproces, hvor cyklotronen nedlukkes og demonteres i henhold til den omfattende lovgivning på området, som administreres af Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS). Med denne løsning undgår Rigshospitalet en nedetid på mindst et år og kan samtidig sikre en stabil produktion af radioaktive isotoper gennem hele ombygnings- og installationsfasen.

Rigshospitalet har fået Center for Ejendomme (CEJ) og en ekstern rådgiver (NIRAS) til at kvalificere anlægsudgifterne, og der foreligger nu efter en meget grundig proces et dispositionsforslag, som CEJ er enige i giver den bedst mulige vurdering af udgifterne til ombygning og installation.

KONSEKVENSER

Hvis sagens indstillingspunkter tiltrædes, vil anskaffelsen af cyklotronen blive påbegyndt via udbud medio 2026. Den samlede bygge-, installations- og testperiode vil forventeligt være 2-3 år pga. meget specifikke myndighedskrav, og cyklotronen forventes ibrugtaget i 2028. Når anlægsprojektet er færdigt, og en ny cyklotron er installeret, vil det medvirke til, at Rigshospitalet fortsat kan producere isotoper i tilstrækkeligt omfang samt gennemføre alle højt specialiserede diagnostiske undersøgelser indenfor kræft hos både børn og voksne samt neurologi (omfatter hjerne- og nervemedicin).

RISIKOVURDERING

Etablering af ny cyklotronfacilitet og installationen skal udføres på et hospital i drift. I anlægsøkonomien er det forudsat, at en del af udførslen tager hensyn til daglig drift med behandling og diagnostik i Finsenkælderen samt fremkommelighed til cyklotronrummet, og det udføres derfor som sporadisk natarbejde, men i mindst muligt omfang.

Der er udarbejdet en risikolog, og der er løbende arbejdet med mitigerende tiltag i dispositionsforslagsperioden.

For at sikre at cyklotronproduktionen kan opretholdes, er der behov for at igangsætte en proces med projektforslag og udbud af ombygning mv. hurtigst muligt. Samtidig vil enkelte forhold først kunne afklares endeligt i den videre dialog med relevante myndigheder, herunder SIS, da der bl.a. er skarpe retningslinjer for deponi af radioaktivt affald. Der kan desuden være risiko for tidsmæssige forsinkelser ved opførelse af cyklotronen, idet der er tale om en langstrakt og kompliceret bygge- og installationsproces med specifikke myndighedskrav. Der findes endvidere ikke referenceprojekter for dekommissionering i Danmark, så når alt tages i betragtning er det et svært og riskofyldt projekt. For at imødegå potentielle uforudsete forhold er der indregnet en pulje til uforudsete udgifter på 30 pct.

ØKONOMI

Den økonomiske ramme for anlægsprojektet beskrives i bilag 1, der som nævnt er fortrolig af hensyn til regionens forhandlingsposition i et kommende udbud.

KOMMUNIKATION

Rigshospitalet har ikke et ønske om at udsende en pressemeddelelse om sagen, og da fonden er lukket, planlægges der ikke nogen kommunikationsindsats.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget på mødet den 26. maj 2026, regionsrådet på mødet den 2. juni 2026, det forberedende forretningsudvalg på mødet den 9. juni 2026 og det forberedende regionsråd på mødet den 16. juni 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Mads Christian Nørgaard

JOURNALNUMMER

24039324

7. FORTROLIG - Fondsbevilling

POLITISK BEHANDLING (offentlig)

Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:

Anbefalet.

Leila Lindén (A), Thomas Rohden (B) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

8. Orientering om status for Mary Elizabeths Hospital

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

• at tage orientering om status for Mary Elizabeths Hospital til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 4)

Enhedschef i Center for Økonomi, Mads Nørgaard, deltog under sagens behandling.

Anbefalet.

Leila Lindén (A), Thomas Rohden (B), Carsten Scheibye (Ø) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I denne sag orienteres om aktuel status for byggeriet, herunder fremdrift, økonomi, tid og de væsentligste risici. Der henvises til vedlagte bilag for uddybning af status. 

Direktør for Center for Ejendomme, Mogens Kornbo, deltager under punktet med oplæg. 

SAGSFREMSTILLING

I det følgende beskrives de væsentligste opmærksomhedspunkter og den seneste udvikling i byggeriet. 

Status for fremdrift
Fremdriften i byggeriet er fortsat overordnet tilfredsstillende. Siden seneste orientering til forretningsudvalget 28. april 2026, har projektet sikret fremdrift i løsningen af én af projektets største risici, som omhandler udfordringer med samspillet mellem byggeriets tekniske installationer, som styres af et såkaldt Building Management System (BMS). Der er identificeret løsninger til at sikre det nødvendige samspil mellem installationerne og løsningerne testes nu. 

Samtidigt er alt malerarbejde i byggeriet nu gennemført og arbejdet med gulvbelægning er opstartet i udvalgte områder. En vigtig milepæl er ligeledes nået med installation af de første rørpoststationer i byggeriets medicinrum. Rørposten anvendes til at transportere bl.a. blodprøver fra sengeafdelinger til laboratorium. Alle rørpoststationer forventes installeret i 3. kvartal 2026.

Endeligt er idriftsættelsen af lysstyringen påbegyndt i udvalgte områder, og projektet nærmer sig ligeledes tidspunktet, hvor også idriftsættelse af køl- og varmeanlæg kan påbegyndes. Det er kritisk for overholdelse af tidsplanen, at idriftsættelsen af de tekniske installationer forløber som planlagt. Projektledelsen følger derfor dette arbejde tæt.  

Status for tid
Jf. projektets gældende tidsplan forventes både den tekniske og juridiske aflevering fra entreprenørerne til bygherre at være afsluttet primo 2027. Herefter idriftsættes byggeriet frem til at første patient flytter ind ultimo 2027. 

Projektet er fortsat forsinket ca. to måneder ift. gældende tidsplan på grund af udfordringer med brandforhold og det førnævnte manglende samspil mellem tekniske installationer. Det betyder, at det samlede byggeri er 80 % færdigt ift. til den forventede færdiggørelsesgrad på 82 %. 

Projektet forventer at kunne indhente forsinkelsen på ca. to måneder i den tekniske aktiveringsperiode, hvilket forudsætter, at denne fase optimeres mest muligt. Derfor arbejder projektet på at opdele afleveringen fra entreprenørerne i fire dele, så en teknisk aktivering ikke skal afvente en samlet aflevering. Første tekniske aflevering forventes i sommeren 2026. 

Forsinkelsen betyder, at tidsplanen er stram og ikke rummer buffer til at håndtere større, uforudsete hændelser. Projektledelsen har fortsat fokus på at sikre overholdelse af tidsplanen ved stram styring, tæt koordinering af det igangværende (særligt det installationstunge) arbejde på byggepladsen samt stort fokus på håndtering af projektrisici.

Administrationen er opmærksom på, at der i Region Østdanmark vil være tre større hospitalsindflytninger i perioden fra september 2027, hvor Nyt Hospital Nordsjælland ibrugtages frem til december 2027 - januar 2028, hvor hhv. Sjællands Universitetshospital Køge ibrugtager de to sidste senge- og behandlingsbygninger og Mary Elizabeths Hospital ligeledes ibrugtages. 

Status for økonomi
Projektet modtog i budget for 2026 en merbevilling på 795 mio. kr. til færdiggørelse af byggeriet. Siden seneste orientering til forretningsudvalget 28. april 2026, er projektets samlede budgetramme blevet indekseret jf. byggeomkostningsindekset for boliger. Projektets samlede budgetramme er derfor nu på 4.549 mio. kr. (2026-priser) inkl. en central bygherrereserve på 87 mio. kr. Det er stadig vurderingen, at det er realistisk at færdiggøre byggeriet inden for dette budget.

Projektets reservebudget er dog presset af blandt andet de igangværende udfordringer med bl.a. brandforhold og tekniske afklaringer, hvilket øger projektets risici og dermed presset på reserverne. Projektets økonomi uddybes i vedlagte bilag. 

Status for risici
Projektet arbejder fokuseret med at identificere risici i projektet og iværksætte mitigerende handlinger mhp. at reducere sandsynligheden for, at risici enten indtræffer eller reducere konsekvenserne såfremt en risiko indtræffer. 
Især to risici skal fortsat fremhæves:

1. Brandforhold

Der er tidligere rapporteret om en række fejl i brandløsninger i installations- og apteringsentreprisen. Fejlene blev konstateret da projektet i 2024 skærpede sit fokus på brandforhold i byggeriet som følge af erfaringer fra andre byggerier. Der blev på daværende tidspunkt konstaterede fejl i udførte brandlukninger, som projektet frem til nu har arbejdet med at udbedre. Disse allerede kendte brandforhold har vist sig at have et større omfang og en højere kompleksitet end oprindeligt forventet. Derudover har løbende tilsyn og opfølgning konstateret yderligere fejl på udførte brandløsninger. Derfor står projektet aktuelt med en fortsat væsentlig udfordring i byggeriets brandforhold, hvor allerede udførte løsninger skal laves om og fejl skal udbedres. Projektets rådgivere vurderer, at de korrekte brandløsninger er nødvendige hvis byggeriet skal opnå godkendelse fra brandmyndighederne før ibrugtagning af byggeriet. 

Projektet afklarer i øjeblikket den tidsmæssige og økonomiske konsekvens af sagen, hvorfor brandforhold fastholdes som en væsentlig risiko i projektet. Et samlet overblik over de afledte konsekvenser forventes indenfor to måneder.

2. Samspil mellem tekniske installationer

Ved afprøvning af projektets BMS-system har der vist sig tekniske begrænsninger i samspillet mellem de tekniske installationer. Udfordringen skyldes, at BMS-systemet, som samler alle tekniske installationer, har tekniske begrænsninger, som gør, at der skal foretages ændringer i komponenterne, tilføjes ledningstræk og programmering for, at samspillet fungerer.

Som nævnt er der tilfredsstillende fremdrift i løsningen af udfordringen. Center for Ejendomme er fortsat i gang med at undersøge ansvarsplaceringen samt den tidsmæssige konsekvens af sagen. Et samlet overblik over de afledte konsekvenser forventes indenfor to måneder.

Operationelt advisory board
Det operationelle advisory board for større byggerier i Region Hovedstaden har i maj 2026 opstartet samarbejdet med Mary Elizabeths Hospital. Boardet vil i de kommende måneder rådgive projektledelsen i håndteringen af de nævnte udfordringer, herunder yde sparring og rådgivning om den økonomiske- og tidsmæssige styring af byggeriet. 

KONSEKVENSER

Hvis indstillingspunktet godkendes, vil orienteringen vedr. Mary Elizabeths Hospital være taget til efterretning.

RISIKOVURDERING

Byggeriet af Mary Elizabeths Hospital vurderes samlet set at være i fortsat god fremdrift og i økonomisk balance. Der er dog tale om en stram tidsplan og et presset reservebudget, blandt andet som følge af de nævnte risici. 

Administrationen følger udviklingen i projektet tæt, herunder udviklingen i de identificerede risici. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. maj 2026 og regionsrådet den 2. juni 2026. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Jens Buch Nielsen

JOURNALNUMMER

26037012

Bilag

Bilag 1: Orientering om status Mary Elizabeths 26. maj 2026

Bilag 3: Besvarelse vedr. praksis i håndtering af brandforhold på regionens byggerier 12. maj 2026

9. Godkendelse af 1. kvartalsrapportering 2026 samt status på Nyt Hospital Nordsjælland

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

1. at tage orientering om status for Nyt Hospital Nordsjælland til efterretning.
2. at godkende kvartalsrapporten for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Nordsjælland (bilag 1-5).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 6).

Enhedschef i Center for Økonomi, Mads Nørgaard, deltog under sagens behandling.

Anbefalet.

Leila Lindén (A), Thomas Rohden (B), Carsten Scheibye (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. 

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. januar 2026 - 31. marts 2026. Væsentlige efterfølgende udviklinger frem til mødesagen bliver forelagt, er også medtaget i rapporteringen. For at styrke den politiske opfølgning på projektet er den politiske følgegruppe nedlagt, og den løbende politiske projektopfølgning vil fremover finde sted i forretningsudvalget, jf. sag til regionsrådet den 7. april 2026. 

Økonomistatus (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 3) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Direktør for Center for Ejendomme, Mogens Kornbo, deltager under punktet med oplæg.

SAGSFREMSTILLING

Status for Nyt Hospital Nordsjælland

Det konsoliderede budget er godkendt i regionsrådet i Region Hovedstaden den 5. maj 2026 og forelægges til godkendelse af det forberedende regionsråd for Region Østdanmark den 16. juni 2026. Det af regionsrådet godkendte merbehov er i alt 3.172 mio. kr. (2026 pris- og lønindeks), hvilket giver et samlet konsolideret budget på i alt 11.332 mio. kr.

Såfremt budgettet ligeledes godkendes af det forberedende regionsråd for Region Østdanmark, vil administrationen anmode Indenrigs- og Sundhedsministeriet om forhøjelse af den styrende ramme, mulighed for lånefinansiering samt håndtering af en likviditetsudfordring relateret til lavere værdiansættelse af Frederikssund Hospital.

Projektets forbrug finansieres midlertidigt via kassetræk, indtil regionen kan ansøge om lånefinansiering hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. fortrolig sag til regionsrådet den 30. september 2025.

Her følger væsentligste opmærksomhedspunkter og seneste udvikling. For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag.

Tidsplan og fremdrift:

• Siden sidste kvartal er projektets samlede byggestade steget fra 72 pct. til 76 pct. Det er en anelse bagud fra forventningen og kan hovedsageligt henføres til kompleksiteten vedrørende arbejdet med sengestuerne på etage 3. Der er iværksat forcering af bygningsarbejderne for at mindske påvirkningen på tidsplanen.
• Projektet vurderer, at tidsplanen forsat er realistisk, selvom den er meget kompakt.
• Der er stabil fremdrift på bygherreleverancer, herunder rørpost-system, IT-infrastruktur og patientlifte.

Økonomi og risikovurdering:

• Den økonomiske prognose er samlet set i balance på baggrund af det konsoliderede budget.
• Projektets restreserve er i 1. kvartal 2026 reduceret fra 140 mio. kr. til 93 mio. kr., primært som følge af en planlagt udbetaling af incitamentspulje til hovedentreprisen. Samtidig er risikovurderingen steget fra 246 mio. kr. til 341 mio. kr., især drevet af udfordringer med bygningsautomatikken, hvor kompleksiteten i de tekniske installationer er højere end forudsat. På den baggrund vurderes restreserven at være under pres, hvilket forventes at reducere råderummet i bygherrereserven på 306 mio. kr.
• Projektet har et særligt fokus på udfordringer i bygningsautomatikken (BMS), herunder samspillet mellem installationer som ventilation, lys, klima og adgangssystemer. Der gennemføres aktuelt en detaljeret analyse af det faktiske omfang sammenholdt med det kontraktuelle grundlag med henblik på at afdække årsager, konsekvenser og håndteringsmuligheder. 
• Projektet har fortsat fokus på færdiggørelsen af sengestuerne på etage 3, hvor der arbejdes intensivt med at optimere arbejdsgange og indarbejde gentagelseseffekter, så udførelsestiden reduceres (allerede nedbragt med ca. 20 % på centrale aktiviteter). Samtidig arbejdes der med at fastholde byggetakten gennem tæt opfølgning på entreprenørernes fremdrift og ressourceforbrug. 
• Parallelt hermed videreudvikles en samlet bemandings- og nedmandingsplan for totalrådgiver og hovedentreprenør, som sikrer, at bemandingen løbende tilpasses projektets milepæle, og at nedskalering sker kontrolleret i takt med færdiggørelse af arbejderne.
• Der arbejdes samtidig med at identificere og iværksætte konkrete tekniske og styringsmæssige tiltag, der kan reducere eventuelle tids- og økonomiske påvirkninger, og der forventes en samlet afklaring i løbet af 2. kvartal 2026.
• Projektet har under rådgivning fra det operationelle advisory board (OAB) iværksat en række styringstiltag for at reducere de økonomiske risici, herunder månedlig, systematisk budgetopfølgning med fokus på afvigelser, skærpet styring af cost-plus aftaler samt tæt opfølgning af de største udgiftsposter.
• Der arbejdes desuden aktivt med incitamentsaftaler med entreprenørerne for at understøtte overholdelse af tid og økonomi samt med løbende identifikation af besparelsespotentialer.

Kvalitet:

• Analysehallen på Klinisk Biokemisk Afdeling blev planmæssigt overdraget til Nordsjællands Hospital i marts måned.
• Nyt Hospital Nordsjælland forventes fortsat at leve op til Indenrigs- og Sundhedsministeriets krav om et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende hospital.

Operationelt advisory board (OAB)

Projektet afholder faste månedsmøder med OAB som led i opfølgningen på projektets økonomi. Denne opfølgning fortsættes for at sikre, at eventuelle forskydninger i projektøkonomien identificeres og håndteres rettidigt. OAB og projektet har afholdt temamøder med drøftelser af arbejdet med sengestuerne på etage 3, udfordringer med bygningsautomatikken, og nedmandingsplan for totalrådgiver og hovedentreprenør med henblik på at identificere og mitigere risici.

Ekstern undersøgelse

Der pågår i administrationen arbejde i forlængelse af regionsrådets beslutning den 5. maj 2026 om, at administrationen skulle vende tilbage med et forslag til relevante eksterne undersøgelser. Dette omfatter blandt andet belysning af udviklingen i overskridelsen fra sommeren 2025 og frem samt spørgsmålet om, hvorvidt muligheden for at gøre leverandører ansvarlige er udtømt.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ):

Overordnet er det Det Tredje Øjes vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet baseret på de materialer Det Tredje Øje har haft til rådighed.

Det Tredje Øje anbefaler blandt andet, at ledelsesmæssigt fokus på budgetoverholdelse opretholdes som central styringsparameter, og at det nye konsoliderede budget fremadrettet rapporteres månedligt med uddybning af ændringer i forbruget i forhold til budget (bilag 3).

Revisionserklæring:

Revisionen har ikke fundet forhold, som giver anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse (bilag 4).

KONSEKVENSER

Hvis indstillingspunkterne 1 og 2 godkendes, tager regionsrådet orienteringen om status for Nyt Hospital Nordsjælland til efterretning, og 1. kvartalsrapportering 2026 vedrørende Nyt Hospital Nordsjælland godkendes. Herefter vil kvartalsrapporten blive sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. maj 2026 og regionsrådet den 2. juni 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard.

JOURNALNUMMER

26034278

Bilag

Bilag 1: Kvartalsrapport ÅBEN - NHN Q1 2026 - 12.05.2026

Bilag 4: Revisorerklæring Nordsjælland Q1 2026

Bilag 5: Generelle principper NHN - 05.05.2026

10. Godkendelse af 1. kvartalsrapport 2026, Nyt Hospital Bispebjerg

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

• at godkende kvartalsrapporten for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Bispebjerg (bilag 1 - 5).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:

Anbefalet.

Lars Gaardhøj (A), Leila Lindén (A), Thomas Rohden (B), Carsten Scheibye (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. 

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. januar - 31. marts 2026. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagen er også medtaget i rapporteringen. For at styrke den politiske opfølgning på projektet er den politiske følgegruppe nedlagt, og den løbende politiske projektopfølgning vil fremover finde sted i forretningsudvalget, jf. sag til regionsrådet den 7. april 2026. 

Uddybning af økonomien i bilag til kvartalsrapporten (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 3) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

SAGSFREMSTILLING

Status for Nyt Hospital Bispebjerg

Tidsplanen for akuthusprojektet er fortsat baseret på et overordnet estimat, da den endelige tidsplan først kan fastlægges, når de sidste entrepriser har været i udbud, og der er indgået kontrakter med entreprenørerne. Projektet ligger fortsat inden for det tidligere udmeldte tidsinterval for færdiggørelse af det samlede projekt i perioden 2030 - 2032.

Regionsrådet blev den 4. februar 2025 orienteret om, at der har vist sig behov for at forhøje byggeriets styrende budget med et foreløbigt estimat på ca. 1,75 mia. kr. (2026-prisniveau), som administrationen er i dialog med ministeriet om lånefinansiering af.

Ansøgning forventes først at ske, efter projektet i 2026 har gennemført udbud af de tekniske installationer og aptering samt gennemført ”tidlig” entreprenørinvolvering igennem 2027.

Medio 2026 forventer projektet at have et overblik over omkostninger relateret til opretning af den tidligere totalentreprenørs projektmateriale samt udbedring af fejl og mangler på det overtagne byggeri. Der pågår fortsat voldgiftssag med den tidligere totalentreprenør.

Efter den nye plan er der samtidig mulighed for at inddrage det operationelle advisory boards faglige vurderinger, og denne dialog er på nuværende tidspunkt i gang.

Tidsplan og fremdrift:

• Siden sidste kvartalsrapport har projektet bl.a. arbejdet på opretning af projektmaterialet og færdiggørelse af udbudsmateriale til udbud af tekniske installationer og aptering. Der arbejdes fortsat med identificering og udbedring af fejl og mangler i det byggeri, der er overtaget fra den tidligere totalentreprenør. På byggepladsen er der bl.a. arbejdet med støbning af nye fundamenter og klargøring af areal til etablering af ny kælder til tekniske installationer.

• Projekteringen har vist sig mere kompleks end forudsat primært begrundet i den manglende kvalitet i det projektmateriale, der er overtaget fra den tidligere totalentreprenør. I den forbindelse er der identificeret behov for en udvidelse af kælderen primært i nordblokken for at skabe tilstrækkelig plads til de tekniske installationer.

• Entrepriseudbud for tekniske installationer og aptering er nu igangværende. Der forventes betinget kontraktindgåelse i 1. kvartal 2027. Endelig kontraktindgåelse forudsætter dog, at den valgte entrepenør har detailprojekteret sammen med bygherre i løbet af 2027, og at finansieringen er afklaret. De følgende år udbydes endvidere entrepriserne for landskab, nedrivning mv.

Økonomi og risikovurdering:

• Det operationelle advisory board har indtil nu gennemgået udbudsstrategien for del 2 af akuthusprojektet, herunder tekniske installationer og aptering. Boardet vil i den kommende tid gennemgå projektets konsoliderede budget, som er en forudsætning for ministeriets behandling af låneanmodningen.
   
• Da der fortsat udestår indgåelse af større entrepriseaftaler for færdiggørelsen af akuthuset, beror de økonomiske opgørelser fortsat på estimater. Projektet arbejder løbende på at kvalificere økonomi og tidsplan samt mitigere den samlede risikoprofil. Reserverne blev styrket betydeligt i økonomien forelagt regionsrådet i februar 2025.

Kvalitet:

• Som følge af regionsrådets beslutning i maj 2025 om at fastholde den tidligere aftale om etablering af et kvinde-barn-center som en del af akuthusprojektet samt regionsrådets beslutning i februar 2025 om at tilpasse byggeriet og nedskalere akuthuset med én etage i hvert af de seks tårne, er der ikke plads til de oprindeligt planlagte ambulatorier i byggeriet. Hospitalet arbejder derfor på at finde egnede løsninger til placering af ambulatorier, forskningsaktiviteter og administrative funktioner i de eksisterende bygninger på matriklen. Arbejdet understøttes af programmet Fremtidens Ambulatorium, der har til formål at transformere og fremtidssikre det ambulante område, så patienter fremover fx kan tilvælge digitale sundhedstilbud frem for fysisk fremmøde. En ny generalplan forventes udarbejdet om cirka to år, når der er større klarhed over sundhedsreformens konsekvenser.

For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten (bilag 1) og det fortrolige bilag (bilag 2).

Operationelt advisory board (OAB)

Projektet afholder faste månedsmøder med OAB som led i opfølgningen på projektets økonomi. Det er en forudsætning for ministeriets behandling af låneanmodning, at OAB gennemgår det konsoliderede budget og udbudsstrategien for del 2 af akuthusprojektet, inden en ny budgetanmodning kan behandles.

Det bemærkes, at et nyt konsolideret budget for projektet forventes forelagt forretningsudvalget og regionsrådet til godkendelse, når grundlaget for del 2 af akuthusprojektet er endeligt fastlagt.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten

Revisionserklæring 

Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)

DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fortsatte risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ's kommende risikovurderinger. 

DTØ konkluderer samlet set at det samlede projekt fortsat ikke kan gennemføres inden for projektets nuværende budget og de heri indregnede bygherrereserver.

Projektet er stærkt økonomisk udfordret og det prognosticerede slutforbrug er forbundet med usikkerhed, da projektet fortsat kan blive påvirket af markedsudviklingen i forhold til udbuddet af de resterende entrepriser, hvorfor merforbruget kan risikere at blive større end forudsat.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingspunktet godkendes, vil forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefale at 1. kvartalsrapportering 2026 vedr. Nyt Hospital Bispebjerg godkendes. Kvartalsrapporten sendes herefter til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. maj 2026 og regionsrådet den 2. juni 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard

JOURNALNUMMER

26036266

Bilag

Bilag 1: 1. kvartalsrapport 2026 Nyt Hospital Bispebjerg

Bilag 4: Revisionserklæring 1. kvartal 2026 Nyt Hospital Bispebjerg

Bilag 5: Generelle principper Nyt Hospital Bispebjerg

11. Godkendelse af 1. kvartalsrapport 2026, Ny Psykiatri Bispebjerg

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

• at godkende 1. kvartalsrapport 2026 for anlægsprojektet Ny Psykiatri Bispebjerg (bilag 1-2).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:

Anbefalet.

Lars Gaardhøj (A), Leila Lindén (A), Thomas Rohden (B), Carsten Scheibye (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. 

BAGGRUND

Regionsrådet modtager med denne kvartalsrapport for 1. kvartal 2026 en orientering om fremdriften i nybyggeriet Ny Psykiatri Bispebjerg. Desuden gives status for økonomien og overholdelse af tidsplan for nybyggeriet.

Kvartalsrapporten er den sidste rapport som udarbejdes til politisk godkendelse, da nybyggeriet er ibrugtaget pr. 15. april 2026. Herefter udestår alene mindre afsluttende arbejder, resterende landskabsarbejder og regnskabsaflæggelse i forbindelse med 1 års gennemgang, der håndteres administrativt.

Projektet er undervejs blevet fulgt af en politisk følgegruppe, som løbende er orienteret om status for projektet. Seneste møde i følgegruppen var den 26. september 2025. Der afholdes ikke yderligere møder i følgegruppen.

Kvartalsrapport vedrørende 1. kvartal 2026 er vedlagt som bilag 1. Desuden er økonomistatus for 1. kvartal 2026 vedlagt som bilag 2. Bilag 2 er fortroligt af hensyn til regionens økonomiske interesser.

SAGSFREMSTILLING

Status for Ny Psykiatri Bispebjerg

I det følgende beskrives de væsentligste opmærksomhedspunkter og den seneste udvikling i nybyggeriet, som fortsat følger tidsplanen og budgettet. For yderligere uddybning henvises til vedlagte bilag.

Tidsplan og fremdrift:

• De sidste væsentlige bygningsarbejder blev afsluttet i 2025, og der er gennemført fælles aflevering af entrepriserne i februar 2026.
• Nøgleoverdragelsen til Psykiatrisk Center København skete d. 19. januar 2026, hvorefter indflytning og træning i bygning 52 og 53 er gennemført frem til ibrugtagningen d. 15. april.
• Endelig indflytning og ibrugtagning i de nye faciliteter er gennemført som planlagt fra d. 15. april 2026.
• Efter ibrugtagningen pågår der udbedring af de sidste fejl og mangler. Dette påvirker ikke bygningernes brug.
• Der pågår fortsat mindre landskabsarbejder på udenomsarealerne, da visse arbejder blev forsinket på grund af vintervejret i januar-februar 2026. De sidste plantearbejder, der er afhængig af plantesæsonen, forventes udført ultimo 2026.

Økonomi og risikovurdering:

• Det er den aktuelle vurdering, at det godkendte budget for nybyggeriet overholdes, samt at risici identificeret i projektet kan finansieres inden for budgettet. Slutafregning med de sidste entreprenører forventes håndteret i 2. kvartal 2026.

Kvalitet:

• Der er i samarbejde mellem byggeriets projektorganisation, Center for Ejendomme (ID-Programmet) og Psykiatrisk Center København udarbejdet en aktiverings- og idriftsættelsesplan. Denne er fulgt under ibrugtagningen i april og er gennemført som planlagt. 
• Her er erfaringerne fra aktivering- og ibrugtagning af etape 1 anvendt til planlægning og gennemførelse af den tilsvarende proces for etape 2. Der har været et godt samarbejde internt i regionen i den afsluttende fase og etape 2 er nu fuldt ibrugtaget.  

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, tages status for byggeriet til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. maj 2026 og regionsrådet den 2. juni 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard

JOURNALNUMMER

25035525

Bilag

Bilag 1: Status på projektet - Ny Psykiatri Bispebjerg - 1. kvartalsrapport 2026

12. Samlet status på HR-nøgletal og handleplanen 'Det handler om arbejdsliv'

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

• at tage orientering om samlet status på HR-nøgletal og handleplanen 'Det handler om arbejdsliv' til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:

Taget til efterretning, idet forretningsudvalget anerkendte det store arbejde, der laves på afdelingerne for at styrke rekruttering, tilknytning og trivsel blandt medarbejderne.

Lars Gaardhøj (A), Leila Lindén (A), Thomas Rohden (B), Carsten Scheibye (V), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. 

BAGGRUND

Sagen forelægges forretningsudvalget på baggrund af udvalgets ønske om en samlet belysning af udviklingen i rekruttering, fastholdelse og trivsel i Region Hovedstaden.

Sagen samler den halvårlige orientering om datapakken med HR-nøgletal og status på handleplanen Det handler om arbejdsliv. Formålet er at give et samlet overblik over udviklingen i regionens centrale HR-nøgletal og fremdriften i de strategiske indsatser for attraktive og bæredygtige arbejdspladser.

HR Datapakken er et styringsredskab, der siden marts 2022 halvårligt har været forelagt Fastholdelses- og Rekrutteringsudvalget som led i opfølgningen på Det handler om arbejdsliv.

Handleplanen Det handler om arbejdsliv blev vedtaget den 23. november 2022 som en fælles strategisk ramme for arbejdet med at fastholde og rekruttere medarbejdere i Region Hovedstaden. Planen omfattede fem strategiske målsætninger og 18 initiativer på tværs af regionen og lokalt på arbejdspladserne, og det blev samtidig besluttet, at der halvårligt skulle følges op på fremdrift og effekt.

En stor del af initiativerne fra perioden 2022–2024 er i dag afsluttet eller implementeret i drift. På regionsrådets møde den 11. marts 2025 blev det besluttet at videreudvikle handleplanen med nye målsætninger og initiativer for perioden 2025–2026. I den forbindelse blev indsatsen udvidet med et nyt tværgående fokusområde om den inkluderende arbejdsplads.

De foreliggende data, der ligger til grund for både HR-nøgletallene og opfølgningen på handleplanen, er senest opdateret i marts/april 2026 og afspejler dermed den nyeste udvikling siden forelæggelsen i november 2025.

SAGSFREMSTILLING

Nedenfor indledes med en gennemgang af de centrale HR-nøgletal som efterfølges af en status på handleplanen Det handler om arbejdsliv, herunder nye initiativer for perioden 2025–2026.

Status på HR-nøgletal

Sammenlignet med den seneste HR-nøgletalspakke fra november 2025 ses der fortsat på tværs af de 10 HR-nøgletal en overvejende positiv udvikling. Det kan konstateres, at der er flere sundhedsfaglige medarbejdere ansat end tidligere, at sygefraværet er faldende, og at færre nyansatte forlader deres stilling inden for de første 12 måneder.

Udviklingen kan ikke entydigt henføres til enkelte indsatser. Det vedvarende fokus på attraktive arbejdspladser og den samlede strategiske indsats under Det handler om arbejdsliv vurderes dog at have bidraget til den bevægelse, der ses i HR-nøgletallene siden 2022.

Antal ansatte i regionen i alt og på udvalgte faggrupper

Der er flere ansatte samlet set i Region Hovedstaden end tidligere. Pr. 1. marts 2026 er der i alt 43.044 månedslønnede i Region Hovedstaden, svarende til en stigning på 1.020 i forhold til baseline 1. oktober 2022 og en stigning på 302 siden seneste opgørelse i november 2025.

Udvalgte faggrupper
Der har været en stigning i medarbejdere inden for jordemødre, læger, sygeplejersker og radiografer. For jordemødrene ses der fortsat en positiv udvikling. Antallet er steget med 35 siden november 2025 og 182 siden oktober 2022.

Sygeplejerskerne udgør med 12.998 månedslønnede den største faggruppe i regionen. Siden november 2025 er antallet steget med 60 og med 490 siden 2022.

Kun blandt SOSU-faggruppen ses der fortsat et fald på i alt 301 siden 2022 og 88 siden november 2025.
For bioanalytikerne ses fortsat et lavere niveau end i 2022 med et samlet fald på 170, og der ses et mindre fald på 11 siden november 2025.

Opfølgning på fire indikatorer i Det handler om arbejdsliv

Der ses en fortsat forbedring af fastholdelsen. I marts 2026 har 1.515 nyansatte forladt regionen inden for deres første 12 måneder, svarende til 27 %. Det er et markant fald sammenlignet med 2022, hvor andelen var 44 %.

Blandt jordemødre er andelen 24 %, og blandt sygeplejersker 17 %, hvilket er en væsentlig forbedring i forhold til 2022.
Blandt læger er andelen 19 %, hvilket er en mindre forbedring i forhold til 2022.
Vedrørende SOSU’erne er andelen fortsat høj på 27 %, men lavere end i 2022.
For radiografer er andelen 13 %, hvilket fortsat ligger under niveauet i 2022.
For lederne stopper 19 % inden for det første år mod 19 % i 2022, men med en stigning fra 7 % i 2025 til 19 % i 2026. Udviklingen kan blandt andet ses i sammenhæng med integrationen af psykiatri og somatik, hvor organisatoriske ændringer, herunder justeringer i ledelsesstruktur og opgavefordeling, kan have påvirket ledernes ansættelsessituation. Dette skal dog ses med forbehold, da flere forhold kan have haft betydning for udviklingen.

Ansøgere til opslåede stillinger

På grund af implementering af nyt rekrutteringssystem er opdaterede rekrutteringsdata ikke tilgængelige. Opgørelsen bygger derfor fortsat på data fra oktober 2024, da nye tal først forventes efter fuld implementering af systemet.

Trivselstal

De seneste trivselstal viser et fortsat positivt billede af medarbejdertrivslen i Region Hovedstaden.

Arbejdsglæden ligger uændret på et gennemsnit på 4,0 på en skala fra 1 til 5. 77,4 % af medarbejderne angiver, at de i høj eller meget høj grad er glade for at gå på arbejde. Samtidig angiver en mindre andel af medarbejderne, at de kun i nogen eller mindre grad oplever arbejdsglæde, hvilket peger på et fortsat behov for opmærksomhed på trivsel i dele af organisationen.

Der ses fortsat forskelle på tværs af faggrupper. Læger og administrativt personale ligger over gennemsnittet, mens flere store personalegrupper ligger omkring gennemsnittet. Forskellene er overvejende stabile sammenlignet med tidligere målinger og understreger behovet for et vedvarende lokalt fokus.

Sygefravær

Det gennemsnitlige antal sygefraværsdage er faldet fra 16,4 i oktober 2022 til 13,7 i marts 2026, svarende til et fald på ca. 16 %.

Læger har fortsat lavest sygefravær med 7,6 dage, mens SOSU-personalet har højest med 21,8 dage.

Det regionale mål er 11,7 sygefraværsdage pr. medarbejder. Regionens gennemsnit viser, at målet endnu ikke er nået, men udviklingen går i den rigtige retning.

Status for de øvrige HR-nøgletal

Fordelingen af weekendvagter er stort set uændret siden maj 2025. Der ses en anelse reduktion i weekendvagter blandt radiografer, bioanalytikere og jordemødre, mens læger dækker en smule flere weekendvagter.

Den nye befolkningsfremskrivning peger på betydelig vækst i antallet af ældre frem mod 2035 samtidig med et fald i unge mellem 20 og 29 år. Det vil lægge yderligere pres på sundhedsvæsenet.

Intern mobilitet er steget markant sammenlignet med seneste opgørelse. 5.318 medarbejdere har det seneste år skiftet job internt – svarende til 56 % af alle fratrådte, mod 19 % ved seneste opgørelse i 2025. Udviklingen hænger hovedsageligt sammen med integrationen af psykiatri og somatik, hvor organisatoriske ændringer indebærer flytning af alle ansatte i psykiatrien til enten et somatisk hospital eller til et koncerncenter.

HR-nøgletallene udgør det datamæssige grundlag for den løbende opfølgning på handleplanen Det handler om arbejdsliv. Den følgende gennemgang af handleplanen uddyber de strategiske indsatser, som har sat retning for udviklingen siden 2022.

Handleplan for Det handler om arbejdsliv

Handleplanen bygger på fem strategiske målsætninger og igangsatte i alt 18 initiativer på tværs af regionen og lokalt på arbejdspladserne.

En stor del af initiativerne i perioden 2022–2024 er i dag enten afsluttet eller implementeret i drift, og arbejdet har bidraget til en positiv udvikling i centrale HR-nøgletal, herunder fald i sygefravær og øget fastholdelse af nyansatte.

Region Hovedstaden har i dag flere sundhedsprofessionelle ansat end tidligere. Sygefraværet er faldet, flere medarbejdere indgår i vagtbærende funktioner, og færre nyansatte vælger at forlade regionen inden for det første år. Hertil kommer, at antallet af ansøgere til regionens opslåede stillinger er steget, og trivselsmålingerne viser en fortsat positiv udvikling. Samlet set peger dette på, at indsatsen har styrket regionens attraktivitet som arbejdsplads og bidraget til et bedre arbejdsmiljø.

Selvom resultaterne er tydelige, står sundhedsvæsenet fortsat over for en betydelig udfordring i form af den dobbelte demografiske udvikling. Den opdaterede prognose viser et mere udfordret billede med forventet mangel på centrale faggrupper frem mod 2030 og 2035.

Nye initiativer 2025-2026

For at realisere de overordnede målsætninger igangsættes fire nye initiativer. Initiativerne bygger videre på erfaringerne fra perioden 2022-2024 og sætter retning for den videre indsats. Samtidig introduceres et nyt, tværgående fokusområde: den inkluderende arbejdsplads. De fire initiativer skitseres nedenfor.

• Styrket vagtplanlægning i Region Hovedstaden – udvikling af mere fleksible og bæredygtige løsninger, der gavner både medarbejdere og arbejdspladser.
• Digital onboardingløsning – en systematisk og brugervenlig introduktion, der understøtter nye medarbejdere i deres første tid.
• OplæringsKlar – målrettet styrkelse af kompetenceudvikling og oplæring, så medarbejdere hurtigt bliver trygge og selvstændige i nye funktioner.
• Omsorgskonference – et forum, hvor ledere, medarbejdere og relevante aktører samles for at udvikle nye løsninger på omsorgsområdet.

Med disse initiativer fastholdes fokus på at styrke både rekruttering og fastholdelse, samtidig med at regionen tager et skridt videre mod en mere inkluderende og mangfoldig arbejdsplads.

Status på de enkelte initiativer fremgår af bilag 2 i handleplanen.

Opfølgning på effekt af handleplan

Effekten af handleplanen Det handler om arbejdsliv følges løbende gennem regionens HR-nøgletal, som præsenteres særskilt for Fastholdelses- og Rekrutteringsudvalget. Nøgletallene giver et samlet billede af udviklingen inden for rekruttering, fastholdelse og trivsel og gør det muligt at identificere tendenser og justere indsatsen efter behov. De seneste målinger peger på en fortsat positiv udvikling. Sygefraværet er faldet, flere nyansatte vælger at blive i regionen, og andelen af medarbejdere i vagtbærende funktioner er steget. Samtidig har antallet af ansøgere til opslåede stillinger vist en fremgang, og trivselsmålingerne tegner et mere stabilt billede. Den løbende opfølgning på nøgletallene bidrager til at sikre sammenhæng mellem handleplanen og regionens øvrige arbejde med at styrke attraktive og bæredygtige arbejdspladser.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen følges, tages orientering om samlet status på HR-nøgletal og handleplanen Det handler om arbejdsliv til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. maj 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Kirstine Vestergård Nielsen/Marie-Louise Lunderød

JOURNALNUMMER

26032828

Bilag

Bilag 1: HR-nøgletal – Orientering, FU maj 2026

Bilag 2: Handleplan ”Det handler om arbejdsliv”, FU maj 2026

13. Indsatser i forhold til forebyggelse af sygefravær

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

• at tage orienteringen om tiltag til forebyggelse af sygefravær til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:

Taget til efterretning, idet forretningsudvalget opfordrede Udvalget for fastholdelse og rekruttering til at fortsætte arbejdet med nedbringelse af sygefraværet, herunder at afslutte arbejdet med helt konkrete eksempler på, hvordan sygefraværet kan nedsættes for relevante faggrupper, så disse kan overleveres til Region Østdanmark.

Lars Gaardhøj (A), Leila Lindén (A), Thomas Rohden (B), Carsten Scheibye (V), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. 

BAGGRUND

Forretningsudvalget har i forbindelse med behandling af ’Arbejdsmiljørapport for Region Hovedstaden 2024’ efterspurgt en orientering om forebyggelse og hånd­tering af sygefravær på regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre – gerne med eksempler på konkrete indsatser eller projekter.

SAGSFREMSTILLING

Når en medarbejder eller leder bliver syg, påvirker det både den enkelte, kolleg­erne og opgavevaretagelsen. Derfor er der i Region Hovedstaden en vedvarende opmærksomhed på at forebygge sygefravær og sikre tidlig og god opfølgning. Arbejds­relateret sygefravær indgår i det lokale arbejdsmiljøarbejde og i den løb­en­de opfølgning på arbejds­­plads­vurde­ringer (APV).

Regionens HR Strategisk Dashboard, som alle ansat­te har adgang til, gør det muligt for afdelinger, klinikker og sektioner at følge udviklingen i sygefravær og fx drøfte sammenhængen med trivsel på fælles møder.

Ledere har derudover et særligt lederoverblik, HR Lederdashboard. Det viser fra­vær i deres medarbejder­grupper, udvikling i sygefravær over tid og påminder om at afholde lovplig­tige sygefraværssamtaler. Dashboardet giver også adgang til materialer, som kan understøtte lederen i at forebygge og følge op på sygefra­vær.

Der er - med afsæt i input fra RMU i 2023 - udarbejdet regionalt materiale om ’Forebyg og håndtér jeres sygefravær’. Materialet samler værktøjer til arbejdet med sygefravær, og er målrettet ledere, MED-organisationen, arbejds­miljø­gruppen og arbejdsfællesskabet.

Derudover har hospitaler, virksomheder og koncerncentre lokale retningslinjer og arbejdsgange, der understøtter såvel lov­plig­tige sygefraværs­samtaler som om­sorgs­samtaler. Samtalerne har fokus på at finde løsninger, der hjælper medarbej­deren bedst muligt tilbage i arbej­de samtidig med, at der tages hensyn til opgave­­løsningen og kollegerne.

Regionale tal for sygefravær

Antallet af sygefraværsdage opgjort over løbende 12 måneder ligger på 13,9 i april 2025 og 13,7 i marts 2026, dvs. over det regionalt fastsatte måltal på max 11,7 dage. Ses der på udviklingen over de seneste 3 år (31.12.2023-31.03.2026) ses et fald fra 14,9 til 13,7 dage.

Aktuelle medarbejderes antal sygefraværsdage de seneste 12 måneder

Kilde: HR Strategisk Dashboard 01.05.2026

Sygefravær har mange årsager og kan ikke fjernes helt. Tabellen ovenfor viser dog, at knap en tredjedel af regionens ansatte ikke havde sygefravær de seneste 12 måneder.

Udvikling i sygefravær på hospitaler, virksomheder og koncerncentre i perioden december 2023 til marts 2026 fremgår af bilag 1.

Samarbejde og videndeling i regionen

Arbejdsmiljøchefer på hospitaler og virksomheder i regionen mødes løbende for at videndele og drøfte tværgående fokusområder på arbejdsmiljøområdet, herunder også sygefraværsindsatser. Senest har arbejdsmiljøchefkredsen på et møde i december drøftet lokale erfaringer med sygefraværsindsatser.

Sygefraværsprojekter i regionen

Erfaringen i regionen og på andre offentlige arbejdspladser er, at en væsen­tlig faktor i sygefraværsforebyggelse er et vedvarende fokus og indsatser, der er mål­rettet den enkelte medarbejder, kolleger og arbejds­­miljøet. Sygefraværsprojekter kan bidrage til at skabe den nødvendige opmærksomhed og ind­sats. Nedenfor er beskrevet fire eksempler på gennemførte og igangværende projekter i regionen.

Bornholms Hospital

Projekt ’Sund Koordinering’ blev sat i søen i 2021, hvor Bornholms Hospital søgte og fik 1,6 mio. kr. fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til at implementere sygefraværsindsatser målrettet både den enkelte med­arbejder og arbejdspladsen. Projektet blev forlænget frem til 2025 med en yder­ligere bevilling på 2 mio. kr. under titlen ’Lyst til at blive’. Bornholms Hospital har efterfølgende valgt at ansætte en sygefraværskoordinator tre dage om ugen.

Omdrejningspunktet for projektet er modellen ’Tilbage til Arbejdet’ (TTA), der har fokus på en systematisk, tidlig og styrket indsats før, under og efter en syge­melding. Indsatsen har et tydeligt fokus på arbejdsmiljø og forebyggelse. Der bliver arbej­det med forebyggende samtaler, ledelsessparring, fælles retnings­linjer og invol­vering af MED-organisationen og ’trioen’ (leder, tillidsrepræsen­tant og arbejdsmiljø­repræ­sen­tant). Lige­som der bliver talt om, hvordan arbejdsplad­sen kan balancere hensynet til den sygemeldte medarbejder og arbejdsfælles­ska­bet, fordi sygefra­vær også påvirker kolleger og varetagelse af arbejds­opgaver­ne.

Der blev ansat en sygefraværs­koordinator i projektet, der – ud over at udarbejde materiale og af­hol­de temadage – støtter og sparrer med lederne om håndtering af sygefraværs­forløb og forebyggende tiltag.

I projektperioden blev sygefraværet reduceret med 3,5 sygefraværsdage pr. fuld­tidsmedarbejder. I 2025 er fraværet yderligere reduceret med 1 dag.

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital får gravide ansatte og deres ledere hjælp til at skabe tryghed omkring graviditeten på arbejdet, reducere graviditetsbe­tin­get sygefravær og øge fastholdelse i arbejdet længst muligt inden barsel.

Der er årligt ca. 90 gravide medarbejdere - bredt fordelt på faggrupper – som anvender muligheden for telefonisk jordemoderrådgivning for medarbejdere på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Også den gravides leder har mulighed for at kontakte jordemoderrådgivningen, og både medarbejder og leder har adgang til et jordemoderdrevet online univers. 

Supplerende hertil er der undervisning og træning seks gange under graviditeten med personalefysioterapeut, erhvervsjordemoder eller arbejdsmiljøkonsulent.

Der er vanskeligt kvantitativt at opgøre, hvordan ordningen influerer på syge­fra­vær hos gravide, men fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse blandt dem, der har benyttet ordningen, viser, at tilbuddet kvalitativt har effekt.

De gravide medarbejdere giver udtryk for, at jordemoderen - særligt i begyndel­sen af graviditeten - hjalp med hurtigt at håndtere bekymringer relateret til arbej­det, og det bidrog til at forebygge sygedage. Træning med personalefysio­terapeut medvirkede til at lindre smerter og bækkenbundsproblemer, så sygefra­vær blev forebygget.

Tilbuddet er en videreførelse af en dansk forsøgsordning initieret af Sundheds­styrelsen i 2020, hvor jordemødre kom på besøg på arbejdspladsen. Heller ikke i studiet var det muligt at måle den kvantitative effekt på sygefraværet.

Akutberedskabet

I 2023 fik Akutberedskabet 2,3 mio. kr. fra STAR til et sygefraværspro­jekt målrettet alle medarbejdere i Akutberedskabet samt et samtalekoncept mål­rettet medarbejdere ved Akuttelefonen 1813. Projektet blev gennemført i perioden juni 2023 til maj 2025, hvor der har været fokus på at opbygge en ensartet praksis for sygemelding og sygefra­værs­samtaler, herunder samtalekoncept. Der blev gennem­­ført kursus for ledere, tillidsrepræsen­tanter og arbejdsmiljø­repræ­sentanter, hvor Akutberedskabets hånd­bog for hånd­tering af sygefravær blev drøftet og revideret, ligesom MED-organisationen har været inddraget.

Ledernes brug af sygefraværsdata blev systematiseret blandt andet i kraft af fri­køb af HR-konsulenter til varetagelse af rollen som sygefraværskoordinator. En rolle, der har haft fokus på månedlig gennemgang af fravær, planlægning af og deltagelse i sygefraværsindsatser på individniveau. Sygefraværsdata er i projekt­perioden løbende blevet præsenteret for ledere, MED-organisationen og øvrige medarbejderrepræsentanter.

Der blev også arbejdet med forebyggende indsatser på arbejdspladsniveau, fx ind­retning af arbejdsplads, motion, samtaleteknik i call-center samt forebyggelse af vold og trusler.

I projektperioden blev sygefraværet i Akutberedskabet reduceret med 4,2 dag pr. medarbejder. Efter projektets afslutning, er der set en stigning i sygefraværet. Direktionen har derfor besluttet at afsætte midler, så det er muligt at allokere ressourcer til sygefraværsindsatsen.

Den Sociale Virksomhed

Projektet ’Nærvær & Arbejdsglæde’ er ligeledes finansieret af midler fra STAR. De bevilligede 3,1 mio.kr. er målrettet en tværgående indsats i Den Sociale Virksomhed. Projektet star­tede i oktober 2024, og det over­ordnede mål er at sænke sygefraværet på tværs af 19 højt specialiserede tilbud. Det sker ved at styrke trivsel, øge nærvær på arbejdspladsen og skabe mere arbejdsglæde i hverdagen.

Projektet kombinerer kultur- og ledelsesudvikling med en struktureret håndtering af fra­vær. Der bliver arbejdet med ledelsessparring, medarbejderworkshops, kultur, ret­tidige samtaler, ensartet dokumentation og målrettet brug af data.

Alle 19 tilbud deltager i faciliterede forløb om psykologisk tryghed, lærende feed­back, samarbejde og ledelse af svære dialoger. Sideløbende hermed er der igang­sat en særlig indsats i fire pilottilbud. De fire tilbud afprøver og kvalificerer meto­­der med henblik på senere udbredelse til de øvrige tilbud.

Projektet ledes af to projektledere, hvoraf en også fungerer som sygefraværs­koor­dinator. Koordinatorfunktionen sikrer sammenhæng mellem data, samtaler og opfølgning på tværs af organisationen.

Godt og vel midtvejs i projektet begynder resultater af indsatserne at vise sig. Flere samtaler bliver gennemført rettidigt, ledelsens praksis er blevet styrket, der er en mere åben feedbackkultur i teams og en mere konsekvent dokumen­ta­tion og opfølgning. Yderligere er der blevet udviklet et beregningsværktøj, der på tilbudsniveau kan vise, hvor mange dage sygefraværet er faldet, og automatisk beregner den omtrentlige besparelse i kroner.

Indsatserne i Den Sociale Virksomhed bliver ved projektets afslutning ultimo 2026 samlet i et indsatskatalog. Endvidere afholdes en lederkonference, hvor resulta­ter og læring omsættes til pejlemærker for det videre arbejde.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen har forretningsudvalget taget orienteringen om tiltag til forebyggelse af sygefravær til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. maj 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Kirstine Vestergård Nielsen / Helle B. Bavnhøj

JOURNALNUMMER

26014048

Bilag

Bilag 1: Udvikling i sygefravær - Indsatser ift. forebyggelse af sygefravær.

14. Status for målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker og maksimale ventetider

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

1. at tage hospitalernes overholdelse af målopfyldelse af forløbstider i kræftpakkerne til efterretning.
2. at tage orientering om maksimale ventetider på kræftområdet, herunder overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:

Taget til efterretning.

Lars Gaardhøj (A), Leila Lindén (A), Thomas Rohden (B), Carsten Scheibye (V), Tormod Olsen (Ø) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling. 

BAGGRUND

Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens målopfyldelse vedrørende de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne samt en status for overholdelsen af de maksimale ventetider.

Region Hovedstadens politiske mål er, at flere kræftforløb gennemføres inden for de anbefalede standardforløbstider. Dette er det overordnede udviklingsmål, som regionsrådet har fastsat i arbejdet med værdibaseret sundhed. I november 2020 vedtog forretningsudvalget, at 85 % af kræftpatienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.

SAGSFREMSTILLING

Gennem længere tid er udviklingen i forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten med henblik på overholdelse af regionens målsætninger.

Status på den samlede målopfyldelse for forløbstider i kræftpakkerne

Forløbstiderne i kræftpakkerne er faglige anbefalinger til, hvor lang tid de enkelte dele af pakkeforløbet bør tage i et standardforløb. Der er tale om faglige rettesnore og ikke lovbundne patientrettigheder som for de maksimale ventetider.

Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 % af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. Der har i 2025 generelt være en høj målopfyldelse på kræftpakkerne, der dog ligger under det politiske mål. I marts 2026 blev 84 % af alle patienterne i kræftpakkeforløb behandlet inden for standardforløbstiderne, mens andelen i februar var på 80 %. Seneste data for målopfyldelsen for forløbstiderne i de enkelte kræftpakker fremgår af vedlagte bilag 1.

Tabel 1: Målopfyldelse for kræftpakkerne for oktober 2025 – marts 2026

Målopfyldelsen for marts måned ligger tæt på det politiske mål om 85%. Målopfyldelsen er samtidig bedre end for de seneste måneder og ligger på niveau med efteråret 2025.

Maksimale ventetider på kræftområdet

Tabel 2 viser de maksimale ventetider fra oktober 2025 til marts 2026 for ventetid til udredning, initial behandling samt behandling efter initial behandling. Den angiver både andelen af patientforløb inden for den maksimale ventetid på 14 dage og årsager til forsinkelser for de forløb, hvor ventetiden er overskredet.

Det ses af oversigten, at størstedelen af de forløb, som ligger ud over den maksimale ventetid, skyldes hensyn til patientens helbred eller patientens eget ønske. Der er få forløb, hvor bekendtgørelsen ikke er overholdt, eller hvor tidsfristen for de maksimale ventetider er overskredet, men hvor patienten er informeret og har accepteret en senere tid.

Tabel 2 viser følgende om antal og andel af forløb i marts, hvor forsinkelsen er accepteret af patienten, så bekendtgørelsen er overholdt, selvom ventetiden er mere end 14 dage:

• Der var i alt 0 forløb (0,0%) under udredning til start behandling med forsinkelsesårsag accepteret, hvilket er færre end de tidligere måneder.
• Der var i alt 9 forløb (0,9%) under initial behandling med forsinkelsesårsag accepteret. Niveauet er højere end i de seneste måneder med undtagelse af januar 2026, som ligeledes ligger på samme høje niveau som i marts 2026.
• Der var i alt 1 forløb (0,2%) under behandling efter initial behandling med forsinkelsesårsag accepteret, hvilket er et fald sammenlignet med de seneste måneder.

Der var der i marts måned 13 udredningsforløb (0,2%), 2 initiale behandlingsforløb (0,2%) og 1 behandlingsforløb efter initial behandling (0,2%), hvor bekendtgørelsen om de maksimale ventetider ikke var overholdt.

Overskridelserne fordeler sig mellem 5 overskridelser på Rigshospitalet og 11 overskridelser på Nordsjællands Hospital.

På Rigshospitalet fordeler overskridelserne sig med 3 i Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler, 1 i Afdeling for Kræftbehandling og 1 i Afdeling for Urinvejskirurgi, mens det for Nordsjællands Hospital er 11 overskridelser i forbindelse med ventetid fra henvisning til start initial behandling for patienter i pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm.

Tabel 2: Oversigt over maksimale ventetider for oktober 2025 til marts 2026 (antal og pct.)

Det videre arbejde

Fra januar 2024 blev den nationale model for forstærket overvågning og indberetning af ventetider på kræftområdet implementeret. Modellen indebærer en overgang fra faste månedlige redegørelser ved konkrete overskridelser til en løbende og dataunderstøttet monitorering, hvor administrationen følger løbende udviklingen på alle kræftområderne med henblik på at monitorere, om der er områder, hvor der er systematiske og længerevarende kapacitetsudfordringer.

I februar og marts ses et større antal overskridelser af bekendtgørelsen om de maksimale ventetider end de forudgående måneder. Overskridelserne ses primært inden for perioden ”udredning til start behandling”. Overskridelserne vedrører for februar måned hovedsageligt patienter henvist fra tarmkræftscreeningsprogrammet, mens det i marts måned overvejende er patienter henvist til pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm.

Administrationen følger derfor op med det Sundhedsfaglige Råd for mave-, tarm- og leversygdomme, som på et kommende møde den 20. maj behandler problemstillingen for patientforløbene i screeningsprogrammet og for de patienter, som har været henvist til udredning ved en privat aktør i pakkeforløbet for tyk- og endetarmskræft. Fokus vil være på at afdække udfordringerne og håndteringen heraf.  I relation til tarmkræftscreeningsprogrammet er regionsrådet i starten af året desuden orienteret om en problematik omkring postleverancer, hvor udsving i leveringsmængder blandt andet betød, at screeningsprøver kom til laboratoriet i større klumper og med risiko for flaskehals i forløbene. Center for Økonomi (koncernindkøb) følger løbende leveringssituationen med postleverandøren, og vurderingen er, at det kører stabilt, selvom der kan være variation i mængden af leverede screeningsprøver til laboratoriet.

Administrationen forventer at kunne give en tilbagemelding i forbindelse med den næste månedlige status for målopfyldelse vedrørende forløbstider i kræftpakker og maksimale ventetider, når det Sundhedsfaglige Råd for mave-, tarm- og leversygdomme har behandlet udfordringerne på deres kommende møde. Administrationen følger desuden op på områderne med kræftpakker og maksimale ventetider, så snart der ses en indikation på udfordringer.

KONSEKVENSER

Der vil også fortsat være fokus på målopfyldelsen for standardforløbstiderne i kræftpakkerne samt overholdelse af bekendtgørelsen om de maksimale ventetider.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. maj 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Anne Amalie Molin Tofte

JOURNALNUMMER

26038417

Bilag

Bilag 1: Målopfyldelse for kræftpakker

Bilag 2: Oversigt Maksimale Ventetider

15. Status for overholdelse af udredningsretten for somatik og psykiatri

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

• at drøfte status for hospitalernes overholdelse af udredningsretten for somatik og psykiatri.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:

Drøftet.

Lars Gaardhøj (A), Leila Lindén (A), Thomas Rohden (B), Carsten Scheibye (V), Tormod Olsen (Ø) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling. 

BAGGRUND

Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. Der er en større andel udredningsforløb, som overholder udredningsretten end andelen af udredningsforløb, som er afsluttet inden for 30 dage. Dette da et udredningsforløb godt kan overholde udredningsretten, selvom patienten færdigudredes efter 30 dage, hvis der f.eks. er faglige årsager til senere færdigudredning eller patienten selv ønsker at vente længere tid.

I den regionale psykiatriplan 2025 og frem, er der hertil vedtaget et særligt delmål for børne- og ungdomspsykiatrien om, at udredningsretten bliver overholdt for 50 % af patientforløbene inden udgangen af 2025.

Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens overholdelse af udredningsretten for somatik og psykiatri. Sagen er opdateret med nye tal for udredningsretten, og der er overordnet set derfor kun få ændringer i forhold til seneste status.

SAGSFREMSTILLING

Udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten bliver fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer samt at sikre en optimal udnyttelse og tilpasning af kapaciteten. Derudover er der et særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse af personale. Dette fokus understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.

Ny patientrettighed i børne- og ungdomspsykiatrien
Pr. 1. januar 2026 er udrednings- og behandlingsretten samlet i én samlet patientrettighed for børn og unge i børne- og ungdomspsykiatrien. Dette indebærer at 1) børn og unges udredningsforløb skal være påbegyndt senest 30 dage efter henvisning (1. udredningssamtale) og 2) børn og unge skal være endeligt udredt og opstartet behandling senest 60 dage efter henvisning.

I regi af Sundhedsdatastyrelsen er der nedsat en teknisk gruppe, hvor alle regioner er repræsenteret, der arbejder på udviklingen af en ny monitoreringsmodel for denne rettighed. Indtil den nye monitorering af den nye patentretlighed er udviklet, benyttes fortsat den eksisterende monitering, for at følge overholdensen af udredningsretten for børne- og ungdomspsykiatrien.

Udviklingen i overholdelse af udredningsretten 

Af nedenstående tabel 1 fremgår udviklingen i overholdelse af udredningsretten fra oktober 2025 til og med marts 2026 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Af vedlagte bilag er mere detaljerede dataopgørelser og beskrivelser om udredningsretten. Af bilag 1 fremgår grafer over overholdelse af udredningsretten i somatik og psykiatri. Af bilag 2 fremgår antal visiterede henvisninger i børne- og ungdomspsykiatrien fra januar 2021 til marts 2026. Henvisningerne dækker over patienter godkendt til henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien inklusive private aktører. 

Sundhedsdatastyrelsen offentliggør løbende data på forskellige indikatorer vedrørende sundhedsvæsenet, herunder udredningsforløb på hospitalerne, hvor det er muligt at se data opgjort på regionalt niveau. Data kan tilgås her.

Overholdelse af udredningsretten i marts 2026 sammenholdt med det politiske mål er, som følger: 

• I somatikken ligger overholdelsen af udredningsretten under målsætningen 
• I voksenpsykiatrien ligger overholdelse af udredningsretten over målsætningen
• I børne- og ungdomspsykiatrien ligger overholdelsen af udredningsretten væsentligt under målsætningen   

Tallene for udredningsretten for henholdsvis somatikken, voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien i marts 2026 kommenteres nedenfor. 

Somatik

I marts 2026 blev udredningsretten overholdt for 86 % af patienterne i somatikken, og 66% af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Det er på niveau med februar og en stigning i overholdelsen af udredningsretten i forhold til de foregående fire måneder.

Voksenpsykiatri

I marts 2026 blev udredningsretten overholdt for 100 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 98 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Dette er en stigning i forhold til december, januar og februar, og på niveau med oktober og november.

Børne- og ungdomspsykiatri

I marts 2026 var udredningsretten overholdt for 21 % af patienterne i børne- og ungdomspsykiatrien, og 13 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Dette er på niveau med januar og februar, men lidt lavere end november og december 2025.

Antallet af nyhenviste patienter samt et stigende antal behandlingspatienter er en udfordring for overholdelse af udredningsretten. Der ses desuden en stigning i antallet af patienter henvist fra andre regioner. I 2025 var 7,3% af henvisningerne i Region Hovedstaden fra andre regioner. I 2026 (til og med uge 16) er andelen 11,3%.

Antallet af patienter, der går til andre regioner, kan desværre ikke opgøres med tilstrækkelig datamæssig sikkerhed. Det kræver anvendelse af centrale registerdata, som er afhængig af registreringspraksis og datakvalitet på tværs af regionerne. Datakvaliteten vurderes på nuværende tidspunkt at være for usikker. Det er et opmærksomhedspunkt og en udfordring, der skal løses nationalt.

I marts 2026 var den gennemsnitlige udredningslængde 111 dage. Til sammenligning lå den i august/september 2024 på omkring 113 dage.

Arbejdet med at styrke overholdelsen af udredningsretten i Børne- og Ungdomspsykiatrien

Region Hovedstaden arbejder målrettet på at styrke overholdelsen af udredningsretten i Børne- og Ungdomspsykiatrien og har fokus på at optimere kapacitetsudnyttelsen og skabe et bedre patientflow. Der arbejdes med kapacitetsudvidelser, bedre planlægning og flow, etablering af nye ambulatorier, styrket samarbejde med primær og praksissektor, nytænkning af patientforløb og øget patientrettet tid. Sammenfattende arbejdes der med fem hovedindsatser, der bygger videre på fremtidssikringsrapporten og taskforcen. Hovedindsatserne omfatter dels igangværende initiativer, men også nye initiativer.

De fem hovedindsatser er: 1) styrket samarbejde med primær-, privat- og praksissektor, 2) nytænkning af patientforløb, 3) kapacitetsudvidelser, 4) bedre planlægning og mere tid med patienten, 5) udvidelse af arealer og optimal udnyttelse af eksisterende lokaler.

Der blev givet en status på handleplanen og nye initiativer på et ekstraordinært møde i social- og psykiatriudvalget den 28. oktober 2025.

Af nye initiativer i handleplanen kan fx nævnes hjælp til behandling af 17-årige af voksenpsykiatere i forhold til hovedindsatsen om kapacitetsudvidelser, samt etablering af 2,5 ekstra ydernumre i speciallægepraksis i forhold til hovedindsatsen om styrket samarbejde med primær-, privat- og praksissektor.

Den igangværende styrkelse af kapaciteten, samt dele af de supplerende initiativer, er primært rettet mod ungeafsnittene. Størstedelen af gruppen på venteliste til både udredning og behandling udgøres af ’ældre børn’ og ’unge’. Derfor vurderes det, at det største potentiale for at nedbringe ventetiden med de supplerende initiativer ligger her.

Koncept for tilbud om hurtig opstart af behandling og tryg opfølgning i børne- og ungdomspsykiatrien, som følge af den politiske aftale af samme navn, er udviklet. Implementeringen afventer, at kapaciteten er tilstrækkelig udvidet, så implementeringen kan gennemføres, uden at medføre væsentligt forlængede ventetid på udredning for patienterne.

10-årsplanen fra 2025

Med det markante økonomiske løft til psykiatrien, som følge af den samlede 10-årsplan, er der blandt andet mulighed for at udbygge kapaciteten, styrke de udgående teams og akuttelefonen, og sikre hurtigere og mere målrettet behandling og bedre adgang til psykologhjælp.

Aftaler med det private

Region Hovedstaden har haft en udbudsaftale med Hejmdal Privathospital siden den 12. august 2021. Aftalen er gyldig frem til den 31. august 2026. Kapaciteten på 640 børne- og ungepatienter årligt udnyttes fuldt. Kapaciteten fra 1. september 2026 afventer forhandlinger.

KONSEKVENSER

Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. maj 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Line Fenshøj

JOURNALNUMMER

26039047

Bilag

Bilag 1: Overholdelse af udredningsretten

Bilag 2: Udvikling i antal henvisninger for børn og unge

16. Kontrolsager i 2025 og fremadrettet fokus i 2026

INDSTILLING

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet: 

1. at afrapporteringen af resultatet af kontrolindsatsen vedrørende praksissektoren for 2025 tages til efterretning  
2. at orienteringen om det fremadrettede fokus i kontrolarbejdet vedrørende praksissektoren tages til efterretning 

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:

Anbefalet.

Leila Lindén (A), Karin Friis Bach (B) og Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling. 
 

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 6. maj 2026:
Taget til efterretning.
Marianne Friis Mikkelsen (C) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet har bedt om at få en årlig status på kontrolindsatsen på praksisområdet. 

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har årligt udgifter for ca. 8,53 mia. kroner til drift af praksissektoren (indenfor områderne almen praksis, speciallægepraksis, fysioterapi, psykolog, fodterapi, kiropraktik, tandlægeområdet og medicintilskud), hvor der afregnes med i alt 2.494 ydere. Regionen har til opgave at føre kontrol med afregningen i praksissektoren indenfor de rammer, som er beskrevet i de respektive overenskomster og bekendtgørelser på området. Kontrollen foregår både i forbindelse med afregningen (førkontrol) og via en bagudrettet kontrol.

Konkret er før- og efterkontrollen i forhold til ydelser i praksissektoren forankret i Enhed for Praksisadministration i Center for Sundhed.

Udvalget gives hermed en status vedrørende omfang og resultat af regionens kontrolarbejde i 2025 samt status for det fremadrettede fokus i regionens kontrolarbejde i 2026. Midler som regionen inddriver grundet fejlafregning i praksissektoren tilbageføres til praksisbudgettet. 

Af denne sag fremgår kun tilbagebetalingssager, hvor regionen har modtaget tilbagebetaling af udestående beløb i 2025. Der er således ikke medtaget afgjorte sager, hvor regionen ikke har modtaget tilbagebetalingen endnu. 

Førkontrol
Førkontrollen foregår i afregningssystemet LUNA. Førkontrollen foregår både manuelt og automatisk.  

Den manuelle førkontrol indebærer, at en sagsbehandler har vurderet ydelsen og enten godkendt eller afvist ydelsen. Den manuelle førkontrol sker med udgangspunkt i arbejdsgangsbeskrivelserne, som præciserer, hvordan sagsbehandlerne skal håndtere en afregning i de tilfælde, hvor der skal foretages en skønsmæssig vurdering. 

Den automatiske førkontrol foregår på baggrund af de valideringer, som er opsat i afregningssystemet LUNA. Valideringerne sikrer bl.a., at regninger bliver afvist, hvis yderne kombinerer ydelser, som er i strid med overenskomsten, eller hvis der sker afregning af ydelser, som ikke længere er indeholdt i overenskomsten eller lokalaftaler.

Yderne har i forbindelse med afregningen i 2025 indsendt 33.970.681 ydelser. Heraf er 693.430 ydelser udtaget til behandling i den manuelle førkontrol. 606.293 ud af de i alt 33.970.681 ydelser er blevet afvist, mens de resterende ydelser er blevet godkendt i førkontrollen. Fordelingen af ydelser i førkontrollen fremgår af tabel 1.

Tabel 1: Fordelingen af ydelser i førkontrollen

Efterkontrol

Regionens efterkontrolsindsats er todelt. Den indeholder dels efterkontrolsager og dels en overenskomstbestemt kontrolopfølgning 

Efterkontrolsager 

Efterkontrolsager omfatter følgende typer af sager:
•    Borgerhenvendelser (mine konsultationer)
•    Opfølgning på whistleblowerhenvendelser 
•    Brede opfølgningssager udvalgt på baggrund af risiko og væsentlighed 
•    Individuelle kontrolsager på yderniveau, som kan opstå bl.a. pba. kontrolstatistikopfølgning, borgerhenvendelser eller henvendelser fra andre myndigheder

I 2025 har efterkontrolindsager resulteret i tilbagebetaling til regionen på i alt 16.877.500,95 kr. 
Det skal bemærkes, at enheden også har behandlet borgerhenvendelser, som ikke har resulteret i tilbagebetaling til regionen. Henvendelser, der ikke resulterer i tilbagebetaling, indeholder samme proces- og ressourceforbrug som sager, der medfører tilbagebetaling, idet der foretages de samme sagsbehandlingsskridt, inden regionen kan vurdere, at der ikke skal ske tilbagebetaling. 

Kontrolindsatsen havde i 2025 særligt fokus på kontrol af honorarudbetalinger i almen praksis.

Administrationen kan som opfølgning på sidste års status oplyse, at opfølgning på alment praktiserende lægers brug af rammeaftale vedr. HbA1c (måling af blodsukker) er afsluttet i 2025. Den vedrørte i alt 447 almene lægepraksisser. I alt blev 39 sager behandlet i SU-systemet. De øvrige sager blev håndteret administrativt. 
For så vidt angår lægers udskrivning af Ozempic i perioden 2022-2023 er der foretaget opfølgning på i alt 125 lægepraksisser. Regionen afventer fortsat Landssamarbejdsudvalgets behandling af 23 ud af de 125 sager.
For så vidt angår opfølgningen på 7 lægeklinikker er disse i 2025 blevet afsluttet. Tilbagebetalingskravene er håndteret administrativt. 

Den overenskomstbestemte kontrolopfølgning  
Region Hovedstaden er forpligtet til at udføre årlig kontrolopfølgning jf. de gældende overenskomster på praksisområdet. Dette indebærer bl.a. højestegrænseopfølgning på overenskomstområderne (undtagen psykologområdet), omsætningslofter på fodterapiområdet samt opfølgning på overenskomstens krav for ydernes minimumsomsætning.
 
Den overenskomstbestemte kontrolopfølgning i denne sag vedrører 2024, idet opfølgningen for et bestemt år først kan påbegyndes året efter. Administrationen har derfor i 2025 undersøgt, om de ydere, som er pålagt omsætningslofter og højestegrænser, har overskredet disse i foregående år.

Den overenskomstbestemte kontrolopfølgning har resulteret i, at 561.208 kr., der blev afregnet fra 2024 til 2025, er blevet modregnet i ydernes honorar i 2025 og tilbageført til praksisbudgettet for 2025. 

Det bemærkes, at kontrolstatistikarbejdet indenfor alle praksisområder har vist sig at have en væsentlig effekt i forhold til at nedbringe antallet af ydere, som afviger med mere end 25 % i forhold til regionsgennemsnittet. Kontrolopfølgningen for hele 2024 udføres i 1. halvår af 2025, hvilket adskiller sig fra efter-kontrollen, som varetages hele året.

Samlet tilbagebetaling og modregning i 2025
Summen af tilbagebetaling og modregning i honorar til regionen udgør i alt 17.438.708,95 kr., hvilket fremgår af tabel 2. 

Tabel 2. Samlet tilbagebetaling og modregning  

Til sammenligning udgjorde det samlede beløb i 2024 13.398.515,70 kr. 

Fremadrettet fokus 
Administrationen vil fortsat i 2026 have fokus på at sikre, at valideringerne er tilstrækkeligt finmaskede og løbende tilpasses inden for alle praksisområderne.

Der pågår desuden et omfattende arbejde med at gøre LUNA klar til sammenlægningen med Region Sjælland. 

I efterkontrollen vil der i 2026 være fokus på at få afsluttet adskillige igangværende kontrolsager på enkeltyderniveau særligt indenfor almenpraksisområdet, herunder:  
•    Opfølgning på udvalgte lægepraksisser med et afvigende ydelsesmønster 
•    Opfølgning på lægers ordination af Ozempic 
•    Brug af e-mail- og telefonkonsultationer, hvor i alt 10 lægepraksisser er udtaget til kontrol
Administrationen forventer i 2026 at skulle bruge forholdsmæssigt meget tid og ressourcer på sager vedrørende enkeltydere. Der vil i 2026 desuden være fokus på opfølgning på lokalaftaler, der er indgået mellem Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden. 

Inden for speciallægeområdet er der igangsat flere kontrolsager på enkeltyder-niveau, som forventes at blive afsluttet i 2026, og det forventes desuden, at administrationen vil igangsætte yderligere sager af enkeltydere ud fra en risiko- og væsentlighedsvurdering inden for flere specialer. 

Kontrolindsatsen på de øvrige områder vil også blive udvalgt på baggrund af en risiko- og væsentlighedsvurdering. Indenfor fysioterapiområdet vil der eksempelvis være fokus på opfølgning på brugen af afstandstillæg. 

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, vil orienteringen blive forelagt forretningsudvalget og regionsrådet. Dagsordenspunktet er åbent, og punktet kan have interesse for pressen, hvilket kan medføre fornyet fokus på regionens kontrolarbejde

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Orienteringen vedrørende kontrolsager i 2025 og fremadrettet fokus på kontrolarbejdet forelægges Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 6. maj 2026 med henblik på efterfølgende godkendelse i forretningsudvalget den 26. maj 2026 og regionsrådet den 2. juni 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Marie Rose-Maron 

JOURNALNUMMER

26018132

17. FORTROLIG - Udvidelse af tilskudsmuligheder på Bornholm

POLITISK BEHANDLING (offentlig)

Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:

Anbefalet.

Leila Lindén (A), Karin Friis Bach (B) og Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling. 

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 6. maj 2026: 
Godkendt, idet udvalget støtter op om den i sagen foreslåede økonomiske omprioritering.
Marianne Friis Mikkelsen (C) deltog ikke i sagens behandling.

18. Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING

Administrationen indstiller:

• at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 26. maj 2026:

Intet til orientering.

Lars Gaardhøj (A), Leila Lindén (A), Thomas Rohden (B), Line Ervolder (C), Carsten Scheibye (V) og Tormod Olsen (Ø) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling. 
 

Sagsfremstilling

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. maj 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Gordon Clausen

Journalnummer

24081211

19. Eventuelt

Tomt indhold

20. Underskriftsark

Forretningsudvalg - formandsmeddelelser

Punkter på dagsordenen

1. Meddelelse - Datapakke 1-1-2
2. Meddelelse - Orientering om lægers bibeskæftigelse 2025
3. Meddelelse - Godkendt årsrapport for 2025 for Hovedstadens Letbane
4. Aktuelle Orienteringer:
5. Konferencer mv.:

Medlemmer

• Lars Gaardhøj: Deltog (Fraværende ved sag 10-15 og 18)
• Leila Lindén: Afbud
• Nicolai Kampmann: Deltog
• Susanne Due Kristensen: Deltog
• Thomas Rohden: Afbud
• Karin Friis Bach: Deltog (Fraværende ved sag 1 og 16-17)
• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Line Ervolder: Deltog (Fraværende ved sag 18)
• Jacob Rosenberg: Deltog
• Peter Westermann: Deltog
• Finn Rudaizky: Deltog (Fraværende ved sag 14-15 og 18)
• Randi Mondorf: Deltog (Fraværende ved sag 12-13)
• Carsten Scheibye: Deltog (Fraværende ved sag 8-15 og 18)
• Tormod Olsen: Deltog (Fraværende ved sag 6-15 og 18)
• Marianne Frederik: Deltog

1. Meddelelse - Datapakke 1-1-2

Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde. Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:

• Antal 112-opkald pr. uge.
• Antal og andel af køopkald til 1-1-2 pr. uge. 
• Antal og andel af 1-1-2 hændelser, der har medført en elektroniske blanket ”ingen kontakt til AMK” pr. uge. 
• Responstider på A-kørsler og antal kørsler.
• Responstider på B-kørsler og antal kørsler.

Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 11. maj 2026 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet 25. august.

Journalnummer

24046882

Bilag

Bilag 1: Datapakke - 112

2. Meddelelse - Orientering om lægers bibeskæftigelse 2025

Baggrund
Det er et politisk ønske at få et overblik over omfang og typer af lægernes bibeskæftigelse. Der bliver derfor årligt fremlagt en opgørelse over bibeskæftigelse på hospitals- og regionsniveau. Årsrapporten er vedlagt som bilag, og de overordnede resultater er beskrevet nedenfor.

Der er en række funktioner i sundhedsvæsnet, der bygger på, at læger har bibeskæftigelse. Det drejer sig fx om bibeskæftigelse på andre offentlige hospitaler, forskning og undervisning på universiteter. I forlængelse heraf har Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger og Yngre Læger indgået en aftale om oplysningspligt ved bibeskæftigelse. Alle cheflæger, ledende overlæger, overlæger og speciallæger i regionen skal i henhold til aftalen indberette bibeskæftigelse til deres ledelse.

Den årlige indrapportering om lægelig bibeskæftigelse i 2025 har fundet sted i februar og marts 2026. At indberetningsperioden var placeret i 1. kvartal 2026 og ikke i 4. kvartal 2025 skyldes bl.a. integrationen af psykiatri og somatik, der blev gennemført ved årsskiftet. Data i afrapporteringen er trukket 30. marts 2026.

Resultater 2025
Oplysningspligten om bibeskæftigelse påhviler den enkelte læge, der skal underrette sin ledelse omkring eventuel bibeskæftigelse. Ordningen er baseret på tillid til, at medarbejderne efterlever denne forpligtelse. I forbindelse med dette års afrapportering er svarprocenten 94. I 2024 var den 95 pct og fra 2023-2021 98 pct.

Omfang af bibeskæftigelse blandt læger
I 2025 har 1.693 ud af 3.309 læger, svarende til 51 pct., oplyst bibeskæftigelse, mens yderligere tre læger har angivet bibeskæftigelse, men uden at specificere hvilken. Til sammenligning var andelen 50 pct. i 2024 og 52 pct i 2023.

Der er samlet set registreret 2.707 bibeskæftigelser. Det er ligesom i 2024 angivet flest bibeskæftigelser i kategorien Anden lægelig bibeskæftigelse, f.eks. personlig økonomisk indkomst fra private virksomheder, fonde og patientforeninger i forbindelse med forskningsprojekter. Det gælder også udskrivelse af attester, medlemskab af råd og nævn, universitetsundervisning mv.

Den næststørste kategori er fortsat bibeskæftigelse på andet offentlig sygehus.

Læger med bibeskæftigelse har i gennemsnit 1,6 bibeskæftigelser – i 2024 var det 1,5 og i 2023 1,6.

Lægernes tidsforbrug på bibeskæftigelse er overordnet uændret sammenlignet med 2024. Det gennemsnitlige tidsforbrug er fortsat 18 timer pr. måned, og det gælder fortsat, at 59 pct. af lægerne med bibeskæftigelse har et tidsforbrug på under 15 timer pr. måned.

Forenelighed af bibeskæftigelse
3.312 læger har foretaget en registrering – og blandt disse afventer 24 registreringer leders vurdering. Alle 3.288 vurderede registreringer er vurderet forenelige med hovedansættelsen.

Når en bibeskæftigelse vurderes uforenelig med hovedansættelsen, afklares det mellem leder og medarbejder, hvordan bibeskæftigelsen bringes til ophør. Dette kan ske øjeblikket, men det kan også aftales, at bibeskæftigelsen udfases over en rimelig periode. Der kan lægges vægt på omfanget og risikoen for interessekonflikt. samt om bibeskæftigelsen allerede er etableret – fx ved nyansættelser eller ved en fornyet vurdering af en eksisterende bibeskæftigelse.

Potentielle interessekonflikter
På baggrund af en række sager om lægers bibeskæftigelse reviderede administrationen spørgerammen i 2024 – for at sikre, at både læge og leder er opmærksomme på potentielle interessekonflikter, der kan opstå ved forskellige typer af lægelig bibeskæftigelse.

Spørgerammen stiller fx skarpt på mulighed for at henvise patienter, udskrive medicin og beslutte indkøb af ydelser, apparatur og medicin samt privatøkonomiske interesser.

En potentiel interessekonflikt i forbindelse med en indberetning er ikke ensbetydende med, at der reelt opstår en interessekonflikt. Det er leder og læges fælles ansvar at undgå dette.

Cheflægers bibeskæftigelse
Det fremgår af Region Hovedstadens interne retningslinjer om lægers bibeskæftigelse, at cheflæger som hovedregel ikke kan have bibeskæftigelse medmindre det ligger i naturlig forlængelse af de opgaver, der påhviler det offentlige sundhedsvæsen. Eksempler på sådanne undtagelser kan være: undervisning, foredrag samt medvirken i aktiviteter i tilknytning til videnskabelige selskaber.

Rapporten for 2025 viser, at 65 af 137 cheflæger har bibeskæftigelse. De 64 cheflæger, som har angivet deres bibeskæftigelse, har samlet indberettet 123 bibeskæftigelser – samme antal som i 2024. Af disse er 11 bibeskæftigelser på et andet offentligt sygehus mod 9 i 2024.

Med 92 bibeskæftigelser ligger hovedparten af cheflægernes bibeskæftigelser – svarende til 75 pct. – inden for kategorien anden lægelig bibeskæftigelse, som bl.a. omfatter undervisning på universiteter samt deltagelse i offentlige råd og nævn mv. Det er lig billedet i 2024, hvor tallet var 91 og andelen 74 pct.

Administrationens opfølgning på afrapportering for 2025
På baggrund af erfaringerne fra afrapporteringen for 2024 har administrationen tilføjet undertyper i kategorien anden lægelig bibeskæftigelse i spørgerammen for 2025. Formålet er at opnå et mere nuanceret overblik over aktiviteter i denne kategori, som udgør den største andel af bibeskæftigelserne. Administrationen ser et behov for at justere undertyperne yderligere. Fritekstsvar peger bl.a. på behovet for at operere med konsulent- og rådgivningsarbejde og forsikrings- og erstatningsrelateret arbejde som typer af bibeskæftigelse.

Afrapportering 2026
I forbindelse med sammenlægningen mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden er det endnu ikke fastlagt, hvornår der afrapporteres i 2026. Der bruges midlertidigt to it-systemer, men det forventes, at der indføres en fælles spørgeramme og én indberetningsperiode frem mod en fælles it-løsning.

Journalnummer

26031132

Bilag

Bilag 1: Årsrapport for lægers bibeskæftigelse 2025

3. Meddelelse - Godkendt årsrapport for 2025 for Hovedstadens Letbane

Årsrapporten 2025 fra Hovedstadens Letbane blev godkendt på det årlige interessentskabsmøde den 15. april 2026. Årsrapporten for 2025 beskriver selskabets aktiviteter og fremdriften i projektet i 2025. Desuden forelægges regnskabet for 2025 for ejerkredsen.

Årsrapporten er vedlagt denne meddelelse. 

Journalnummer

25024895

Bilag

Bilag 1: Årsrapport for Hovedstadens Letbane for 2025

4. Aktuelle Orienteringer:

Aktuelle Orienteringer:

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
 

• 19.05 - Orientering vedr. ulykken på Gribskovbanen
• 11.05 - Opfølgende orientering vedr. erstatningssager ifm. forsinket brystkræftscreening
• 11.05 - Orientering vedr. samlet antal supportsager, hvor Epic har haft tidsbegrænset adgang til patienthenførbare data
• 30.04 - FORTROLIGT - Orientering til RR vedr. beslutning om ikke at politianmelde Alles Lægehus
• 30.04 - FORTROLIGT - Orientering: Direktører og vicedirektører i Region Østdanmark på plads
• 27.04 - Orientering om aktindsigt i Nyt Hospital Nordsjælland
• 24.04 - Orientering vedrørende togulykken på Gribskovbanen
• 21.04 - Orientering om processen for beslutning om ansættelsesområde i Region Østdanmark

JOURNALNUMMER

25096457

5. Konferencer mv.:

• Onsdag den 20. maj 2026 kl. 09.00-12.00 - Invitation til indvielse af to nye babylancer, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
• Torsdag den 11. juni - lørdag den 13. juni 2026 - Invitation til Folkemødet 2026, Bornholm
• Onsdag den 7. oktober 2026, kl. 9.30-11.00 på Det Kongelige Akademi, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K - Auditorium 2, bygning 53​