Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsorden
2. Medlemsforslag fra Martin Geertsen (V) og Hans Toft (C) om uvildig rådgivningsvirksomhed i forbindelse med kontrolbud
3. Orientering om status på uniformsprojektet "Bedre tekstiler"
4. Medlemsforslag fra Venstre vedr. logistik og udlevering af uniformer
5. Opfølgning på anbefalinger fra Task Force efter hændelsen i Field's den 3. juli 2022
6. Status på plan for afvikling af udskudt aktivitet
7. Status for overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker
8. Drøftelse af regeringens akutplan
9. Orientering om anlæg og likviditet
10. Advisory board til arbejdet med de store hospitalsbyggerier
11. Lukket punkt.
12. Status for Region Hovedstadens renoveringsplan
13. Lukket punkt.
14. Endelig opfølgning på 1813 taskforcens anbefalinger samt status på sygefravær og trivsel i Akutberedskabet
15. Orientering om idriftsættelse af ambulancekontrakt pr. 1. februar 2023
16. Lukket punkt.
17. Henvendelse fra Frederiksberg Kommune om etablering af nærhospital
18. Status på Hovedstadens Letbane
19. Straksbetalinger af fakturaer
20. Nedbringelse af overkapacitet af værnemidler på det nationale lager
21. Årsrapport om informationssikkerhed og databeskyttelse 2022/2023
22. Vederlag og diæter i Region Hovedstaden - katalog over beslutninger truffet af regionsrådet
23. Rammer for Region Hovedstadens deltagelse på Folkemødet i indeværende valgperiode 2022-2025
24. Budgetproces i de stående udvalg 2024 - 2027
25. Lukket punkt.
26. Omlægning af linje 250S
27. Generel orientering fra ledelsen
28. Eventuelt
29. Underskriftsark

Medlemmer

• Lars Gaardhøj: Deltog
• Leila Lindén: Deltog
• Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
• Karin Friis Bach: Deltog
• Thomas Rohden: Deltog
• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Line Ervolder: Deltog
• Hans Toft: Afbud
• Jesper Hammer: Deltog
• Peter Westermann: Deltog
• Finn Rudaizky: Deltog (Fraværende ved sag 18 - 21 samt sag 25 og 26)
• Martin Geertsen: Deltog (Fraværende ved sag 18 - 21 samt sag 25 og 26)
• Randi Mondorf: Deltog
• Tormod Olsen: Deltog
• Marianne Frederik: Deltog

1. Godkendelse af dagsorden

Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:

Der var afbud fra Hans Toft (C).

Dagsordenen blev herefter godkendt.

Finn Rudaizky (O) forlod mødet kl. 14.04.
Martin Geertsen (V) forlod mødet kl. 14.06.

Mødet sluttede kl. 14.30.

2. Medlemsforslag fra Martin Geertsen (V) og Hans Toft (C) om uvildig rådgivningsvirksomhed i forbindelse med kontrolbud

FORSLAG

Martin Geertsen fra Venstre og Hans Toft fra Det Konservative Folkeparti foreslår:

• at det i Forretningsudvalgets dagsorden (24.1.2023) sag 10, indstillingspunkt 2 nævnte kontrolbud skal på vegne af Region Hovedstaden udarbejdes af en uvildig, kompetent rådgivningsvirksomhed, eksempelvis PriceWaterhouseCoopers, således at det herved understreges og sikres, at kontrolbuddet samt oplysninger og beregninger til brug for kontrolbuddets udarbejdelse sker efter samme retsprincipper, som er gældende i relation til tilbudsgiverne. Såfremt medlemsforslaget vedtages, forudsættes det, at administrationen ikke i mellemtiden træffer foranstaltninger, som i praksis vil forhindre, at forslaget gennemføres, eller som disponerer økonomiske ressourcer, der vil være overflødige, hvis/fordi vores forslag gennemføres.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:

Martin Geertsen (V) stillede følgende ændringsforslag til medlemsforslaget:
”Administration pålægges at igangsætte en proces m.h.p. en second opinion på såvel udarbejdelse af kontrolbud samt evaluering heraf – foretaget af en eller flere uvildige revisionsvirksomheder” 

Formanden satte medlemsforslaget inkl. ændringsforslag til medlemsforslaget til afstemning:
For stemte: C (2), D (1), O (1) og V (2), i alt 6.
Imod stemte:  A (3), B (2), F (1) og Ø (2), i alt 8.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Medlemsforslaget inkl. ændringsforslaget til medlemsforslaget var herefter bortfaldet.

Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling. 

BAGGRUND

I medfør af forretningsudvalgets forretningsorden § 5 kan et medlem senest otte dage forud for et ordinært møde indgive skriftlig anmodning om behandling af en sag (medlemsforslag), hvorved formanden sætter denne sag på dagsordenen for førstkommende møde.

Regionsrådsmedlemmerne Martin Geertsen (V) og Hans Toft (C) har den 26. februar 2023 anmodet om at få behandlet et forslag om, at kontroltilbuddet (se fortrolig sag 10, indstillingspunkt 2 forretningsudvalgets dagsorden 24. januar 2023) skal udarbejdes af en uvildig, kompetent rådgivningsvirksomhed.

MOTIVATION

For at sikre større tryghed ved kontrolbuddets tilblivelse ønskes kontrolbuddet på vegne Region Hovedstaden udarbejdet af en uvildig, kompetent rådgivningsvirksomhed. Der henvises nærmere herom til forslaget.

KONSEKVENSER

Fremmes forslaget vil administrationen sikre at beslutningen gennemføres.  

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Medlemsforslaget forelægges forretningsudvalget den 7. marts 2023.

JOURNALNUMMER

23013921

Bilag

Bilag 1: Lukket bilag.

3. Orientering om status på uniformsprojektet "Bedre tekstiler"

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

• at tage orienteringen om status på uniformsprojektet "Bedre tekstiler" til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023

Taget til efterretning.

Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionens kontrakter på tekstiler udløber ultimo 2023, og der skal derfor forberedes et nyt udbud. Udbuddet gælder alle tekstiler, det vil sige både uniformer, patienttøj og fladvarer (lagener, håndklæder mv.). Samtidig skal der forberedes et nyt udbud vedrørende vaskeriydelser. Der er nedsat en styregruppe og to arbejdsgrupper bestående af klinikere og logistikansvarlige til samlet at se på nye tekstiler inden for tre pejlemærker: Kvalitet, leverancesikkerhed og miljøhensyn. 

Endeligt skal projektet som en del af arbejdet også komme med anbefalinger vedr. logistikløsningerne på hospitalerne, om end det er op til hospitalerne selv efterfølgende at bringe anbefalingerne ind i planlægningen.

Forretningsudvalget har senest fået en status på projektet på deres møde den 7. juni 2022. 

Miljø- og klimaudvalget fik en orientering på deres møde den 10. januar 2023 og Udvalg for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet fik en orientering på deres møde den 16. januar 2023. Orienteringerne viste et behov for en bredere orientering politisk, som gives med denne sag.

SAGSFREMSTILLING

I projektet Bedre tekstiler er der nedsat en styregruppe med repræsentanter fra både Region Hovedstadens koncernindkøb, centralvaskeriet og regionens hospitaler (inkl. psykiatrien og Region Hovedstadens Apotek). Under styregruppen er der nedsat to arbejdsgrupper:

• Arbejdsgruppe 1, der har fokus på patienttøj og fladvarer (linned, klude, håndklæder mv).
• Arbejdsgruppe 2, der har fokus på uniformer og logistik

Arbejdsgrupperne ledes af koncernindkøb og rummer repræsentanter på tværs af faggrupper og matrikler. Der sidder også repræsentanter for facility management (logistik) i arbejdsgrupperne og styregruppen.

Pejlemærker
Projektet arbejder med tre centrale pejlemærker: Kvalitet, leverancesikkerhed og miljøhensyn. Alle tre pejlemærker har betydning for deltagerne i arbejdsgrupperne og styregruppen, og de vil ligeledes komme til udtryk i de sortimentsmuligheder, der skal testes af i foråret som en del af projektets dataindsamling.

• Kvalitet omhandler blandt andet pasform, komfort, at uniformen ser professionel ud, at uniformen er funktionel og kan benyttes til alle de udfordringer, vores klinikere står i til hverdag. 
• Leverancesikkerhed omhandler, at der skal være nok uniformer på hylderne til, at man kan være sikret en frisk uniform, der passer en, hver dag. Der skal sikres et bedre flow, og der ses f.eks. på, om et smallere sortiment på nogen områder vil kunne skabe større leverancesikkerhed - dog uden at gå på kompromis med en tilfredsstillende kvalitet.
• Miljøhensyn omhandler blandt andet genanvendelige materialer jf. den kommende EU-forordning, der gør det ulovligt at afbrænde tekstiler fra 2025. Derudover har tekstiler i produktion og vask en stor miljø- og klimabelastning både fra råvareproduktion, fremstilling, vask og tørring samt bortskaffelse eller genanvendelse, og en afgørende faktor er tekstilernes levetid. Derfor er det særligt relevant at afdække muligheder for optimering på miljøvenligheden hele vejen rundt om fremtidens uniformssortiment.

Status på involvering af slutbrugere (klinikere, vaskeri mv.)
Det er altafgørende for projektets succes, at personalet og patienterne involveres i processen, samt at tidligere erfaringer fra seneste større uniformsprojekt i 2010 også er inddraget. Derfor er der i projektet indtænkt forskellige involveringsaktiviteter rettet mod personalet frem mod igangsættelsen af udbuddet:

• Der har været afholdt roadshow dialogmøder på alle hospitalerne og i psykiatrien, hvor projektet er blevet præsenteret lokalt for VMU (Virksomheds MED-udvalget). Der er planlagt roadshows på Steno Diabetes Center og Region Hovedstadens Apotek til foråret.
• Afprøvningstest, hvor uniformer, patienttøj og fladvarer afprøves i hverdagen i en periode over flere måneder på forskellige afdelinger fordelt på regionens matrikler (start i andet kvartal 2023)
• Der har været afholdt workshop, hvor alle hospitaler inviteres ind (fem repræsentanter pr. hospital) for at drøfte projektet og give input til sortiment og afprøvningstest
• Der planlægges dialogmøder med de relevante fagorganisationer (primo 2023)
• Der indgår uniformsbærende personale i arbejdsgrupperne, som kan bidrage med viden fra den klinisk hverdag, og arbejdsgruppernes arbejde formidles gennem intern kommunikation.

Status på afprøvningstest
De tekstiler, der skal afprøves, er arbejdsgruppernes bud på nye tekstiler, der kan indgå i fremtidens sortiment som erstatning for noget af det, vi i Region Hovedstaden bruger i dag. Det gælder f.eks. nye t-shirts, nye patientskjorter, fladvarer i ubleget materiale og lignende. I samarbejde med hospitalerne er der valgt afdelinger ud fra flere kriterier såsom varme/kulde, aktivitetsniveau, belastning af tekstilet, arbejdsopgaver osv. Det er ikke alle uniformer, der vil skulle skiftes ud i et nyt sortiment. Derfor vil afprøvningstesten også kun være på et udvalg af tekstiler og ikke tænkt som et komplet sortiment. 

Sortimentet af patienttøj og fladvare skal også afprøves af patienter og personale med henblik på, at undersøge patienttilfredshed og funktionalitet i forhold til personalets arbejdsgange.

Status på arbejdet med logistik

Som nævnt er et af projektets fokusområder at forbedre leverancesikkerheden - bl.a. ved at se på logistikområdet. Derudover spiller logistik omkring afhentning rene og aflevering af brugte tekstiler en stor rolle for oplevelsen af sortimentet og for medarbejdertilfredsheden. Arbejdsgrupperne vil i løbet af foråret fokusere på logistikområdet. Det sker bl.a. ved en workshop ultimo marts 2023, hvor klinikere og logistikansvarlige for hospitalerne mødes til en fælles dialog om den nuværende situation, forbedringspotentiale og handlemuligheder. Resultaterne fra workshoppen vil blive bragt med ind som en del af arbejdsgruppernes arbejde med logistik, som vil munde ud i konkrete anbefalinger til hospitalerne. Projektets opdrag er som udgangspunkt at give anbefalinger - det er hospitalerne selv, der skal håndtere anbefalingerne og sikre forankring lokalt. 

Projektledelsen besøger i disse uger hospitalerne for at høre om deres logistikløsning, som varierer fra matrikel til matrikel. Det sker som forberedelse til workshoppen og for at få et indblik i, hvad der set fra forskellige perspektiver er fordele og ulemper ved løsningerne. Det nuværende arbejde har allerede givet startskuddet til flere anbefalinger, der skal drøftes på den planlagte workshop. En vigtig erfaring fra arbejdet er, at logistikken på hospitalerne er et komplekst område, og gode anbefalinger og løsning af eksisterende udfordringer afhænger af en række faktorer hvoraf det ikke er alle, der kan løses af hospitalerne alene. 

Den videre proces
Efter afprøvningstesten vil projektorganisationen bearbejde data og lave en række beskrivelser af fremtidens sortiment, som Region Hovedstadens Koncernindkøb skal lave til en kravspecifikation til brug ved det kommende udbud. 

Anbefalingerne til logistikområdet vil efter godkendelse fra projektets styregruppe blive videregivet til hospitalerne forventeligt i løbet af 2. kvartal 2023 og de vil samtidig indgå som en del af projektorganisationens samlede afrapportering. 

Region Hovedstaden har allerede i dag slidstærke og langtidsholdbare uniformer. De nye uniformer vil først kunne tages i brug i 2025. Det skyldes dels udbudsprocessen, og at vi ud fra et miljøhensyn bruger eksisterende uniformer, til de er udtjente.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, er orienteringen taget til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. marts 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Mads Thunø Dupont

JOURNALNUMMER

22027150

4. Medlemsforslag fra Venstre vedr. logistik og udlevering af uniformer

FORSLAG

Venstre foreslår:

1. at administrationen og hospitalerne hurtigst muligt sikrer bedre logistik for og udlevering af uniformer til medarbejderne, herunder hurtigt implementerer de løsninger, der ikke behøver afvente anbefalingerne fra projektet ”Bedre Tekstiler”
2. at hospitalerne sikrer, at de ambitioner om bedre logistik og større leverancesikkerhed, som indgår i projektet ”Bedre Tekstiler”, indfries og fører til markante forbedringer for medarbejderne på alle Region Hovedstadens hospitaler

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:

Et enigt forretningsudvalg godkendte forslaget.

Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I medfør af forretningsudvalgets forretningsorden § 5 kan et medlem senest otte dage forud for et ordinært møde indgive skriftlig anmodning om behandling af en sag (medlemsforslag), hvorved formanden sætter denne sag på dagsordenen for førstkommende møde.

Regionsrådsmedlem Randi Mondorf fra Venstre (V) har den 24. februar 2023 anmodet om at få behandlet et forslag vedr. logistik og udlevering af uniformer.

MOTIVATION

Uniformsituationen på vores hospitaler er uholdbar og ikke attraktiv for Region Hovedstadens mange medarbejdere.

Medarbejdere i regionen, som bærer uniform, oplever dagligt meget dårlig tilgængelighed til nye/rene uniformer. For eksempel skal uniformer på Herlev Hospital trækkes i en automat, hvor der ofte er kø. De oplever også at bruge uforholdsmæssig meget tid på at skaffe de nødvendige uniformsdele. Flere steder er der udfordringer med den korrekte volumen af de enkelte størrelser og modeller. Det giver utilfredshed blandt medarbejderne og et uhensigtsmæssig tidsforbrug.

Venstre er bekendt med, at bedre logistik og større leverancesikkerhed er en væsentlig del at projektet ”Bedre Tekstiler”, hvor uniformerne også udskiftes. Men med dette forslag vil vi dels sikre, at løsninger, der kan implementeres her og nu, ikke afventer projektets afslutning, og dels forsikres om at de anbefalinger til forbedringer, som projektet når frem til, faktisk også implementeres på hospitalerne.

Venstre ønsker markante forbedringer for medarbejderne på alle regionens hospitaler. Det er en helt grundlæggende del af et ordentligt og professionelt arbejdsmiljø, at man har nem og hurtig adgang til uniformer. Vi mener også det er en vigtig del af en attraktiv arbejdsplads, at medarbejderne har nem adgang til uniformer og uniformer i rette størrelser og modeller. I en tid med knappe medarbejderressourcer, skal de ikke bruge deres tid på at hente uniformer eller hænge i lange køer i deres fritid.

Modellerne for hvornår og hvordan vores medarbejdere henter tøjet, er meget forskellige fra hospital til hospital, det samme er tiden den enkelte medarbejder skal bruge på uniformsafhentning og aflevering. Derfor må der flere steder være løsninger, der kan implementeres hurtigt. Det her handler om fastholdelse af vores medarbejdere og en daglig gene, der i sidste ende koster medarbejdere på vores arbejdspladser. 

KONSEKVENSER

Såfremt forslaget fremmes skal der hurtigst muligt sikres den bedst mulige logistik for og udlevering af uniformer til medarbejderne, herunder implementering af anbefalinger fra projektet "Bedre Tekstiler", som ikke behøver afvente afrunding af projektet. Dertil bedes hospitalerne sikre, at ambitionerne om bedre logistik og større leverancesikkerhed, som indgår i projektet "Bedre Tekstiler", bliver indfriet og fører til markante forbedringer for medarbejderne på alle Region Hovedstadens hospitaler. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Medlemsforeslaget forelægges forretningsudvalget den 7. marts 2023.

JOURNALNUMMER

23013158

5. Opfølgning på anbefalinger fra Task Force efter hændelsen i Field's den 3. juli 2022

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:  

1. at tage orienteringen om opfølgning på anbefalinger fra Task Force efter hændelsen den 3. juli 2022 til efterretning,
2. at tage orienteringen om opfølgningen på undersøgelsen af Psykiatrisk Center Amager fra Styrelsen for Patientsikkerhed til efterretning.

Administrationen indstiller til forretningsudvalget og regionsrådet:

• at godkende udmøntning af 24,1 mio. kr. varigt fra 10 årsplanens "her og nu kapacitetspakke" i 2023 til opfølgende indsatser efter hændelsen i Field´s primært til F-ACT og OPUS. Med ikke disponerede "gamle" finanslovmidler vil der samlet være 32,1 mio. kr. til rådighed fra 2024.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 4).

Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag: 

”Det anerkendes, at der er en særlig vigtighed af de politiske ønsker i ”her og nu kapacitetpakken”, samt regionens anbefalinger fra Task Forcen efter hændelsen ved Field´s, der på flere områder understøtter hinanden. Der er derfor en politisk opbakning til at der tilføjes yderligere 8 mio. kr. fra regionens budgetreserve, såfremt der kan findes relevante indsatser hvor midlerne kan få afløb. Dermed vil Region Hovedstaden allerede fra 2023 kunne prioritere 32 mio. kr. til implementering af ønsker indenfor en styrket psykiatri. Forvaltningen bedes udarbejde et kvalificeret forslag til, hvordan de yderligere midler bedst muligt vil kunne anvendes.” 

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: B (2), D (1), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 7.
Imod stemte: A (3), C (2) og V (2), i alt 7.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Radikale Venstres ændringsforslag var herefter bortfaldet.

Indstillingspunkt 1 og 2 blev taget til efterretning, idet opfølgningsarbejdet fortsætter i social- og psykiatriudvalget.
Tredje indstillingspunkt blev anbefalet.

Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Sundhedsministeriet og Region Hovedstaden aftalte på baggrund af hændelsen den 3. juli 2022 i Field’s, at regionen skulle iværksætte en faglig afdækning af forløbet i Region Hovedstadens Psykiatri. Arbejdet med afdækningen var forankret i en Task Force bestående af ledelsesrepræsentanter, faglige eksperter og eksterne parter. Afdækningen blev offentliggjort den 11. oktober 2022 i forbindelse med forretningsudvalgsmødet.

På forretningsudvalgets møde den 24. januar 2023 modtog udvalget en orientering om Region Hovedstadens Psykiatris arbejde med opfølgning på arbejdet med de seks anbefalinger. Det blev på mødet besluttet, at forretningsudvalget skulle modtage en opfølgning på det videre arbejde med de 18 indsatser, som ligeledes omfatter en opfølgning på undersøgelsen af Psykiatrisk Center Amager fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Sagen indeholder foruden ovenstående også et forslag til finansiering af en styrkelse af OPUS og F-ACT.

Hospitalsdirektør Martin Lund og vicedirektør Ida Hageman fra Region Hovedstadens psykiatri giver på mødet en status på det videre arbejde. 

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstadens Psykiatri har lavet et omfattende arbejde med at få tilrettelagt en plan for opfølgning på de seks anbefalinger, der blev formuleret af Task Force, og som blev præsenteret på forretningsudvalgets møde den 24. januar 2023 jf. bilag 1. Planen indeholder forslag til, hvordan der kan følges op på de seks anbefalinger med konkrete indsatser, der til sammen kan være med til at sikre den mest optimale behandling til gavn for patienterne. Indsatserne vil blive prioriteret højt, og der vil blive fulgt op på, hvorvidt anbefalingerne bliver implementeret gennem løbende opfølgning fx via de årsaftaler de enkle centre indgår med Region Hovedstadens Psykiatris direktion. Af nedenstående oversigt fremgår Task Force anbefalinger og Region Hovedstadens Psykiatris 18 forslag til indsatser: 

En række af indsatserne kan implementeres ved at gøre tingene på nye måder. Andre indsatser vil kræve tilførsel af midler. Task Forcens anbefalinger om øget behandlerkontinuitet, styrket diagnostisk vurdering og afklaring samt styrkede behandlingstilbud til patient­er med alvorlig psykopatologi peger på behov for øget udrednings- og behandlingskapacitet i F-ACT- og OPUS-ambulatorier. Hertil kommer behovet for bedre samarbejde med kommuner og politi, øget brug af specialfunktioner ved diagnostisk tvivl og mistanke om alvorlig psykopatologi samt mere uddannelse af klinisk personale i bl.a. psyko­metri og screening for voldsrisiko.

Indsatsområder og deres identificerede udgiftsbehov
De største merudgifter hænger sammen med at tilføre F-ACT- og OPUS-ambulatorierne flere speciallæger, specialpsykologer og sygeplejersker/kontaktpersoner. Siden de psykiatriske ambulatorier allerede er presset af stor vækst i antal henvisninger, vil Region Hovedstadens Psykiatri have vanskeligt ved at kunne leve op til en række af Task Forcens anbefalinger uden tilførsel af ekstra ressourcer. Finansieringsforslagene hænger således sammen med anbefalingerne fra Fields, men udvider samtidig voksenpsykiatriens ambulante tilbud, som der har været ønske om længe.

I tabellen fremgår det udgiftsbehov, der umiddelbart er identificeret med en gradvis indfasning fra august 2023 og vil afhænge af muligheder for rekruttering m.m. og kan beløbe sig op til omtrent beløb som angivet nedenfor.

Tabel 1: Indsatsområders udgiftsbehov  

Styrkelse af F-ACT Teams 
F-ACT-teams i Region Hovedstadens Psykiatri modtager langt flere henvisninger af svært psykisk syge borgere end tidligere. Det øger – sammen med anbefalingerne fra Task Forcen - behovet for hurtig og grundig diagnostik, flere akuttider. Det foreslås derfor, at der ansættes en speciallæge, en specialpsykolog og 0,5 lægesekretær ekstra i hvert af de 15 ambulatorier (med tilsammen 40 teams), der arbejder efter F-ACT-principper (dog kun 2 halve årsværk til Psykiatrisk Center Bornholm). For at sikre bedre overgange til kommunale tilbud og praksissektor mv, foreslås det, at hvert af de 40 F-ACT-teams derudover tilføres et sygeplejerske-/kontaktperson-årsværk. Det samlede årlige udgiftsbehov til F-ACT kan estimeres til op mod 50 mio.kr.

Styrkelse af OPUS
Med anbefalingerne fra Task Forcen ses der også et behov for at styrke udrednings- og behandlingskapaciteten i OPUS-ambulatorierne. Formålet er at begrænse ventetider samt muliggøre en lempelse af den nuværende stramme målgruppeafgrænsning, der medfører, at (18-35-årige) patienter med psykosesygdomme, der har mulighed for at profitere af OPUS-behandling, risikerer at blive henvist til ambulatorier med lavere behandlingsintensitet. Det samlede årlige udgiftsbehov til OPUS kan estimeres til op mod 8 mio.kr.

Styrkelse af øvrige ambulante funktioner
Den foreslåede styrkelse af diagnostisk vurdering og afklaring indebærer øget brug af tværfaglige kliniske konferencer ved diagnostisk tvivl og mistanke om alvorlig psykopatologi. Det vil trække på ressourcer fra Region Hovedstadens Psykiatris ambulante specialfunktioner, som ligeledes vil have behov for en styrkelse. Her er der alene forudsat en styrkelse med 3 speciallæger i alt på tværs af funktion­erne, hvilket dog ikke muliggør en styrkelse af alle relevante specialfunktioner. Det samlede årlige udgiftsbehov til styrkelse af specialfunktioner kan estimeres til op mod 3 mio.kr.

Efteruddannelse
Endelig er der brug for ressourcer til at gennemføre den foreslåede efteruddannelse af klinisk personale i bl.a. psykometri (opfølgning på behandlingseffekt) og screening for voldsrisiko. Det samlede årlige udgiftsbehov til efteruddannelse kan estimeres til op mod 3 mio.kr.

Klinisk sekretariatsunderstøttelse m.m.
Med en vækst i antal patienter og tilførsel af speciallæger og specialpsykologer mv. er der behov for at styrke de kliniske sekretariatsfunktioner (primært lægesekretærer). Det samlede årlige udgiftsbehov til sekretariatsfunktioner kan estimeres til op mod 6 mio.kr.

En problemstilling, der ikke er taget højde for i beregningen af merudgifter, er det vilkår, at stort set alle psykiatriske ambulatorier i forvejen har vanskeligt ved at skaffe plads til andre initiativer, som er ved at blive implementeret – bl.a. somatisk sygdomsopsporing og IPS-samarbejde (beskæftigelsesindsats i samarbejde med kommunerne). 

Nuværende og kommende finansieringsmuligheder
Den tidligere regering indgik i september 2022 en bred politisk aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed. Med aftalen blev der afsat 450 mio.kr. i 2023 stigende til 500 mio.kr. årlig i 2024 og frem. Heraf er 77,2 mio.kr. afsat som engangsbeløb i 2023, øremærket regionerne i en her-og-nu kapacitetspakke. Region Hovedstadens andel er 24,1 mio.kr. Det er Danske Regioners vurdering, at 24,1 mio.kr. fortsat vil være øremærket de efterfølgende år. I aftalen er midlerne afsat til en generel styrkelse af kapaciteten i psykiatrien, der i overvejende grad vil gå til udgifter til mere personale i psykiatrien, således at de aktuelle udfordringer med bl.a. overholdelse af udredningsretten imødegås. Kapacitetspakken skønnes at give mulighed for at ansætte godt 30 årsværk med patientrettede funktioner i Region Hovedstaden. 

Fordelingen af de resterende midler fra 10-års planen er ikke afklaret. Den endelige fordeling afhænger bl.a. af et fagligt arbejde, som skal udarbejdes i regi af Sundhedsstyrelsen i løbet af 2023. Derefter vil der være forhandlinger mellem Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL om fordeling af midlerne. Supplerende kan det oplyses, at det i "Ansvar for Danmark" SVM regeringens politiske grundlag fremgår, at den nuværende regering foruden ovenstående midler vil prioritere indsatser på tværs af sektorer, både i forhold til mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser yderligere med 3 mia.kr. over en 10-årig periode. Danske Regioner har senest den 2. februar 2023 meddelt Region Hovedstaden, at kadencen for udmøntning ikke kendes.

Finansieringsforslag
Region Hovedstadens Psykiatri vil med ikke disponerede finanslovsmidler 2020 finansiere varigt 8 mio.kr. til Task Force initiativer fra år 2024. Administrationen foreslår, at initiativerne i 2023 og frem finansieres ved brug af de for Region Hovedstaden øremærkede midler på 24,1 mio.kr. i 10 årsplanen.

Med dette forslag finansieres samlet 32 mio.kr. til Task Force initiativer fra 2024. Region Hovedstadens Psykiatri anslår et samlet finansieringsbehov på 70 mio.kr. forudsat, at personale vil kunne rekrutteres. Da der på nuværende tidspunkt kun prioriteres finansiering til de 32 mio. kr., vil der efterfølgende skulle tages stilling til yderligere prioritering af midler, og herunder muligheder for fx interne omprioriteringer, politiske prioriteringer i budgetprocessen for de kommende år og ved tilførsel af nationale midler, hvor fordelingen og kadencen på nuværende tidspunkt ikke kendes. Den endelige stillingtagen til tilvejebringelse af det resterende finansieringsbehov vil bero på en politisk beslutning. 

Tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed til Psykiatrisk Center Amager 
Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med autoriserede sundhedspersoner samt behandlingssteder, hvor der foregår sundhedsfaglig behandling. Styrelsen kan både iværksætte påbud af enkelt sundhedspersoner samt give påbud til behandlingssteder. Styrelsen foretog den 29. november 2022 et varslet tilsyn på Psykiatrisk Center Amager. Tilsynsbesøget skete på baggrund af en indberetning fra direktionen i Region Hovedstadens Psykiatri samt en bekymringsskrivelse, som styrelsen modtog om håndteringen af en telefonisk henvendelse til centret. Tilsynet gennemgik fire tilfældigt udvalgte patientjournaler og lavede interviews af medarbejdere. Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggjorde den 30. januar 2023 deres afgørelse og tilsynsrapport og har givet Psykiatrisk Center Amager følgende påbud om at sikre:

1. systematisk opfølgning på behandlingskonferencer fra den 30. januar 2023.
2. systematisk koordinering af den medicinske behandling med patienternes egen læge eller privatpraktiserende psykiater fra den 30. januar 2023.
3. tilstrækkelig journalføring, herunder udarbejdelse og implementering af en tilstrækkelig instruks herfor, fra den 30. januar 2023.

Initiativer på baggrund af påbuddet 
Region Hovedstaden tager styrelsens påbud meget alvorligt. Psykiatrien har allerede umiddelbart efter styrelsens tilsynsbesøg den 29. november 2022 iværksat en række initiativer, der skal rette op på manglerne. Konkret har Psykiatrien allerede ændret og præciseret vejledninger. Desuden er der på Psykiatrisk Center Amager gennemført undervisning for alle personalegrupper med behandlingsansvar, og der vil blive systematisk oplæring af alle kommende medarbejdere. Psykiatrien arbejder desuden med en større implementerings- og forbedringsplan, der skal sikre, at forbedringerne implementeres bedst og hurtigst muligt. For at sikre opfølgning på effekten af de iværksatte tiltag vil der blive foretaget løbende ugentlige audits på Psykiatrisk Center Amager, og hospitalet følger op med audit i marts. Supplerende bliver der igangsat et samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed om bistand til forbedringer på medicinområdet. Desuden kan det oplyses, at Region Hovedstadens Psykiatri har iværksat journalaudit på de øvrige psykiatriske centre for at sikre, at de øvrige centre har fokus på de områder, hvor tilsynet påpegede mangler på Psykiatrisk Center Amager. Denne journalaudit forventes afsluttet med udgangen af uge 8. Det er umiddelbart ikke er vurderingen, at der er udgifter forbundet med de initiativer, som Region Hovedstadens Psykiatri har taget som opfølgning på tilsynsrapporten. Det bemærkes dog, at det endnu ikke er afklaret, om der er udgifter forbundet med det samarbejde, der bliver igangsat med Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Regionsrådet modtog den 30. januar 2023 en orientering om påbuddet jf. bilag 2. Medlemmerne af forretningsudvalget og Social- og psykiatriudvalget fik derudover på ekstraordinært møde den 31. januar 2023 mulighed for at stille spørgsmål til Region Hovedstadens Psykiatri og administrationen om påbuddet og tilsynsrapporten og fik gennemgået vedhæftede oplæg jf. bilag 3. 

Afslutningsvist kan det oplyses, at Styrelsen for Patientsikkerhed vil foretage et opfølgende tilsynsbesøg, som forventes den 15. marts 2023, og som regionsrådet blev orienteret om den 21. februar 2023.

KONSEKVENSER

Region Hovedstadens Psykiatri vil arbejde videre med anbefalingerne og implementering af indsatserne. Region Hovedstadens Psykiatri vil ligeledes arbejde videre med tilsynsrapporten fra Styrelsen for Patientsikkerhed og følge op på de påpegede mangler.

RISIKOVURDERING

I forhold til styrkelse af F-ACT og OPUS, så tages der forbehold for om, det er muligt at rekruttere det nødvendige personale. Der tages ligeledes forbehold for finansiering i 2024 og frem, da udmøntning fra 10-årsplanen og regeringens yderligere prioriterede midler fortsat ikke er afklaret. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. marts 2023 og regionsrådet den 14. marts 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg

JOURNALNUMMER

22072020

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Oversigt over forslag til indsatser som opfølgning på de seks anbefalinger fra Task Forcen, der blev nedsat efter hændelsen i Fields den 3. juli 2022

Bilag 2: Bilag 2 Orientering af regionsrådet 30012023

Bilag 3: Bilag 3 Opfølgning på Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn af Psykiatrisk 310123

Bilag 4: Bilag 4 OPLÆG - Opfølgning på anbefalinger fra Task Force efter hændelsen i Field's den 3. juli 2022

6. Status på plan for afvikling af udskudt aktivitet

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

• at drøfte status for plan for afvikling af udskudt aktivitet.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:

Drøftet.

Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Forretningsudvalget har siden efteråret 2020 løbende drøftet status for afvikling af udskudt aktivitet grundet covid-19, sygeplejestrejken og manglende kapacitet efter strejkens ophør.

På mødet d. 6. december 2022 blev forretningsudvalget præsenteret for seneste status på plan for afvikling af udskudt aktivitet på baggrund af indmeldinger fra hospitalerne. 

Planen er udarbejdet i tæt samarbejde med hospitalerne og beskriver omfanget af udskudt aktivitet, karakteristika for den udskudte aktivitet, tidshorisont for afviklingen samt indsatser for at øge kapaciteten.

SAGSFREMSTILLING

Med denne sag præsenteres forretningsudvalget for en opdateret status på plan for afvikling af udskudt aktivitet, baseret på nye indmeldinger fra hospitalerne (bilag 1). 

Den nuværende situation i hospitalsvæsenet er kendetegnet ved forskellige pres på kapaciteten. Det er særligt for operations- og anæstesisygeplejersker, at der er en flaskehals, men der rapporteres på tværs af hospitaler om, at pres på sengeafsnit er tiltagende. Lukning af sengeafsnit pga. manglende personale er et problem, som begrænser, hvor mange patienter det er muligt at operere med behov for efterfølgende indlæggelse. Der er på hospitalerne et stort behov for at tilrettelægge operationer på nye måder og udnytte kapaciteten anderledes. Det betyder, at målet ikke kun er at komme tilbage på aktivitetsniveauet som før covid-19, men også at have forbedret og effektiviseret operationerne på nye måder. 

Hospitalerne har hen over efteråret set på, hvad de kan gøre på kort sigt for at nedbringe ventetiden til operationer og på længere sigt sikre bæredygtige tilbud på det elektive operationsområde.

På kort sigt arbejder hospitalerne på øget brug af dagkirurgi, skærmede operationsafsnit, friklinik i Frederikssund, optimering af operationsafvikling samt ift. hvilke personalegrupper, der varetager opgaver ved operationer. Der er igangsat et arbejde i formandskaberne i de Sundhedsfaglige Råd (SFR) for ortopædkirurgi, mavetarmsygdomme, urologi, gynækologi og anæstesi ift. omstilling af elektiv operationsaktivitet f.eks. til lettere anæstesi og dagkirurgi. Resultaterne af arbejdet i SFR-formandskaberne præsenteres for Hospitalsdirektørkredsen ultimo april 2023. Der arbejdes strategisk med, hvordan den private kapacitet supplerer de regionale tilbud bedst, så alle patienter sikres hurtigt behandlingstilbud, og regionen kan varetage uddannelsesforpligtelsen.

På den lange bane arbejdes med, at patienterne selv i højere grad inddrages i beslutningen om, hvilket behandlingstilbud der passer til deres ønsker og livssituation, og at der ikke overbehandles. Det kan fx være i form af, at patienter i højere grad med træning eller med andre forebyggende tiltag kan undgå at blive opereret. Det skal bemærkes, at alle hospitaler har foretaget en systematisk gennemgang af ventende patienters behandlingsbehov med vurdering af alternative behandlingsmuligheder med inddragelse af patientens ønsker for behandling. 

Hertil kommer indsatser på personalesiden for bl.a. at uddanne flere.

Status fra hospitalerne og muligheder for at afvikle udskudt aktivitet
Hospitalerne har reduceret den udskudte aktivitet med ca. 2.000 operationer fra november til januar 2023, så der nu er ca. 10.500 udskudte operationer, og det går dermed den rigtige vej med afvikling af den udskudte aktivitet. 

De udskudte operationer er primært inden for mave- og tarmkirurgien (15 %) og inden for ortopædkirurgien (34 %), som tilsammen udgør omkring halvdelen af det samlede antal af udskudte indgreb.

De forskellige pres på kapaciteten betyder, at hospitalerne fortsat har reduceret lejekapacitet, og at der også er senge lukket pga. personalemangel. Denne udvikling skal dog ses i sammenhæng med den generelle omlægning til øget brug af dagkirurgi og mindre indgribende operationsmetoder, hvor efterfølgende indlæggelse ikke er nødvendig. Derfor bliver behovet for senge også mindre. Data for hospitalernes aktivitetsniveau (planlagt og akut aktivitet) til og med uge 6 i 2023 fremgår af bilag 2. 

Der gøres opmærksom på, at situationen er den samme i flere andre regioner.

Privat aktivitet
I januar 2023 er der omvisiteret ca. 70 % flere patienter til privathospitaler sammenlignet med januar 2020. Oversigt over brug af privat kapacitet fremgår af bilaget. Generelt bliver den private kapacitet udnyttet i det omfang, det er fagligt muligt. 

Brug af privat kapacitet forkorter ventetiderne for de mange patienter med ukomplicerede sygdomme, som sendes ud privat. Som det også er fremhævet i de forrige sager har det samtidig den konsekvens, at de patienter, der bliver tilbage på de regionale afdelinger, har mere komplekse sygdomme. Der er derfor en bekymring for, at en gruppe patienter, som ofte er ældre borgere med flere samtidige sygdomme, må vente længere tid end de mindre syge patienter, som kan tilbydes hurtigere behandling på privathospitaler.

Der er opmærksomhed på personaleglidning, når store dele af den udskudte aktivitet udlægges til privat regi, ift. de personalegrupper, der aktuelt er mangel på, og ved erfarent personale, som er svært at erstatte på den korte bane. 

Hospitalerne henviser i 2022 fortsat et stort antal patienter til privatpraktiserende speciallæger med 6.387 henviste patienter i 2022. Niveauet er over 2020 og 2021.

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingen har forretningsudvalget drøftet status. Hospitalerne fortsætter arbejdet hen imod at øge den elektive aktivitet og afvikle udskudt aktivitet.

ØKONOMI

Regionsrådet har på mødet den 13. december 2022, i forbindelse med behandlingen af 4. økonomirapport 2022, besluttet at regionens virksomheder skal opretholde indsatsen vedr. aktivitetsefterslæbet indtil videre. Denne indsats finansieres via den nyligt præsenterede akutpakke til sundhedsvæsenet, som omfatter tilførsel af i alt 2 mia. kr.

Konkret betyder det, at hospitalerne også i 2023 (i lighed med 2020, 2021 og 2022) opgør alle udgifter vedr. pukkelafvikling til Center for Økonomi. Dette gælder både merudgifter vedrørende behandling internt på hospitalet samt merudgifter på private hospitaler som følge af den decentrale budgettering af udgifter til privat behandling fra 2022. Der kompenseres også for udgifter til fx speciallægers indsats i afvikling af udskudt aktivitet.

Der er desuden blevet afsat 15 mio. kr. i budget 2023 til at udvide operationskapaciteten for akutte og planlagte patienter varigt. Administrationen forventer at redegøre for udmøntningen af disse midler i forbindelse med 1. økonomirapport 2023.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. marts 2023. Forretningsudvalget får kvartalsvis status for afvikling af udskudt aktivitet. Denne kadence følger den nationale opfølgning, som er aftalt mellem regionerne og sundhedsministeriet. Næste status er i juni 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Charlotte Hosbond

JOURNALNUMMER

22015554

Bilag

Bilag 1: FU - Status på plan for afvikling af udskudt aktivitet - 1.3.2023

Bilag 2: Datapakke_FU_AKTIVITET_tom_120223_opdateret_130223

7. Status for overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

• at drøfte status for hospitalernes overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker med afsæt i sagen og datapakken.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:

Drøftet.

Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Forretningsudvalget forelægges med denne sag en status for regionens overholdelse af udredningsretten og målopfyldelse vedrørende de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne. Sagen indeholder en generel status for begge områder, hvor nøgletal fra de seneste måneder præsenteres. Dertil har forretningsudvalget i september 2022 besluttet, at der med sagen præsenteres en uddybende status for overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien, som aktuelt er udfordret. Sagen forelægges forretningsudvalget hver måned.   

Målsætninger for overholdelse af udredningsretten og andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør to overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. 

Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage og udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. Efterfølgende i november 2020 vedtog forretningsudvalget, at 85 % af kræftpatienter skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.  

SAGSFREMSTILLING

Gennem længere tid er udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten samt forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger ligeledes området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten.  

Den nuværende situation på hospitalerne er kendetegnet ved flere forskellige pres på kapaciteten. Personalemangel på hospitalerne giver flaskehalsudfordringer ift. at øge aktivitetsniveauet. Der er mange patienter, der venter efter covid-nedlukninger og sygeplejerskestrejke, ligesom der er et demografisk pres med en aldrende befolkning. Dette har påvirket hospitalernes muligheder for at overholde udredningsretten, og hospitalerne arbejder nu målrettet på at øge kapaciteten samt afvikle udskudt aktivitet. Der er særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse.   

Det politiske og ledelsesmæssige fokus på overholdelsen af udredningsretten samt standardforløbstiderne i kræftpakkerne understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling. 

Udviklingen de seneste måneder 

Overordnet ses følgende udviklingstendenser:  

• I somatikken ses en stabil overholdelse af udredningsretten siden september 2022 på mellem 84-86 %.  

• I børne- og ungdomspsykiatrien er overholdelsen af udredningsretten 71 % i januar 2023. Til sammenligning var overholdelsen i november og december 2022 hhv. 50 % og 69 %. 

• Målopfyldelsen i kræftpakkerne har siden august 2022 været på mellem 68-78 %. 

Nedenstående tabel viser udviklingen i overholdelsen af udredningsretten og målopfyldelse for forløbstider i kræftpakkerne sammenholdt med de politiske målsætninger. Data er trukket fra Sundhedsplatformen, og data er til og med 16. februar 2023. Det betyder, at tallene for februar er foreløbige. Der vil foreligge endelige tal for februar 2023 til mødet i forretningsudvalget d.11. april 2023. Se vedlagte bilag 1 for udviklingen vedr. overholdelsen af udredningsret og forløbstider i kræftpakker.  

Udviklingen de seneste måneder vil blive uddybet i det følgende, hvor data for udredningsret for somatikken, voksenpsykiatrien og børne-og ungdomspsykiatrien samt målopfyldelsen på forløbstider i kræftpakkerne vil blive fremlagt med udgangspunkt i data for januar/februar måned.  

Status for overholdelse af udredningsret 

Data viser, at udredningsretten var overholdt for 85 % af afsluttede udredningsforløb i somatikken i januar. Foreløbigt for februar er gældende, at 87 % udredningsforløbene er overholdt. Data viser desuden, at 59 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage i januar, og foreløbigt er 66 % af forløbene overholdt inden for 30 dage i februar.  

Siden september 2022 har andelen af forløb i somatikken, der har overholdt udredningsretten, ligget på et stabilt niveau mellem 84 % til 87 %. Målsætningen om, at 95% af patientforløbene skal have overholdt udredningsretten, er derfor endnu ikke nået. 

I januar blev udredningsretten overholdt for 98 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 90 % blev udredt inden for 30 dage. Foreløbigt for februar er overholdelsen af udredningsretten for voksenpsykiatrien 100 % og 95 % inden for 30 dage. 

Andelen af forløb i voksenpsykiatrien, der har overholdt udredningsretten, har ligget på over 95% i alle måneder det seneste halve år. Status for overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien er uddybet nedenfor. 

Børne- og ungdomspsykiatrien  
Der ses gennem de seneste år en stigning i antallet af børn og unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien. Antallet af henvisninger er fra 2014 til 2022 næsten fordoblet, og stigningen forventes af fortsætte i 2023. Stigningen i henvisninger har medført udfordringer i forhold til at overholde udrednings- og behandlingsretten.  

Data for Region Hovedstaden viser, at der i januar 2023 var en overholdelse af udredningsretten på 71 %, og 43 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Foreløbigt for februar er overholdelsen 77 % og 56 % inden for 30 dage. 

Grafen nedenfor viser udviklingen i antal visiterede henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden fordelt pr. måned i perioden januar 2021 til januar 2023. Der var 608 henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien i januar måned 2023. Det er samtidig det højeste antal henvisninger i perioden, når disse sammenlignes på månedsbasis.  

Det bemærkes, at opgørelsen over visiterede henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien inkluderer henvisninger til private aktører såvel som interne henvisninger, fx fra akutmodtagelsen til Psykiatrisk Center for Børn og unge. 

Regionsrådet har med budgetaftalen for 2023 afsat ekstra 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til øget ambulant kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien, heraf finansieres 8 mio. kr. af omprioriteringer fra administration til behandling. Med budgetaftalen for 2021 og 2022 blev der ligeledes afsat midler til området. Patientindtaget i børne- og ungdomspsykiatrien er således steget med 6 % i 2022 og forventes at øges yderligere i 2023. 

Status for målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker

Den samlede målopfyldelse på kræftpakkerne var 74 % i januar 2023, og den foreløbige målopfyldelse for februar 2023 er 77 %. Den samlede målopfyldelse for alle kræftpakkerne har i perioden august 2022 til januar 2023 ligget mellem 68 % og 78 %. 

Den samlede målopfyldelse for forløbstiderne i kræftpakkerne dækker over et spænd for de enkelte kræftområder i januar måned 2023 fra en målopfyldelse på 38 % til 100 %. Der kan desuden være relativt store udsving fra måned til måned for hver enkelt kræftområde. For nogle af de store kræftområder ligger målopfyldelsen generelt under forretningsudvalgets mål om, at 85 % af patienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Det har især omfattet brystkræft, som der igennem en længere periode har været et særskilt fokus på, jf. nedenfor.

Brystkræftområdet   
Målopfyldelsen på brystkræftområdet i Region Hovedstaden har været lav i det meste af 2021-2022. De fleste måneder har dette hovedsageligt været forårsaget af manglen på mammaradiologer og heraf affødte forlængede ventetider til klinisk mammografi. Herlev og Gentofte Hospital, som varetager regionens undersøgelser og behandlinger af brystkræft, har udarbejdet en handleplan, som skal sikre, at standardforløbstiderne i brystkræftpakken overholdes. Som en del af dette arbejde har Herlev og Gentofte hospital opstillet klare mål for en markant forbedring af standardforløbstiderne i brystkræftpakken med en målopfyldelse på 50 % ved udgangen af oktober 2022 og 70 % i løbet af 1. kvartal 2023. I december 2022 var målopfyldelsen i brystkræftpakken 70 %. De seneste data viser et fald i målopfyldelsen til 66 % i januar 2023 og den foreløbige målopfyldelse for februar 2023 er 65 % (data til og med 26. februar 2023). Der arbejdes på fortsat at robustgøre området og sikre målsætningen om en samlet målopfyldelse på 70 % i første kvartal 2023.    

KONSEKVENSER

Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet. Der er også fortsat fokus på målopfyldelsen af standardforløbstiderne i kræftpakkerne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. marts 2023. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond og Kirsten Hansen

JOURNALNUMMER

20024815

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Datapakke kræft og udredningsret

8. Drøftelse af regeringens akutplan

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:  

• at drøfte regeringens akutplan og vurderer behov for igangsættelse af yderligere initiativer. 

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:

Drøftet.

Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regeringen har d. 23. februar 2023 præsenteret aftale med Danske Regioner og KL om en akutplan på sundhedsområdet. Regionsrådet blev orienteret om dette i skriftlig meddelelse samme dag. 

Denne sag lægger op til en drøftelse af akutplanen.

SAGSFREMSTILLING

Regeringens akutplan lægger op til en række initiativer, der skal nedbringe ventetiderne, robustgøre akutmodtagelserne og løfte aktiviteten og produktiviteten på sygehusene. Planen er bygget op omkring gode erfaringer fra en række regionale initiativer og ligger i forlængelse indsatser, der allerede er igangsat. 

Planen indeholder fem temaer:

1. Afhjælpning af flaskehalse og bemandingsmæssige problemer
2. Hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft
3. Bedre brug af kapaciteten på de offentlige sygehuse
4. Robustgørelse af akutmodtagelser
5. Brug af kapacitet på private sygehuse

Fokus er primært på det regionale område og med vægt på bemandingsmæssige problemer. Administrationen vurderer, at der er igangsat indsatser på de berørte områder i Region Hovedstaden. 

Der er aftalt disse målsætninger i planen:

1. Ventelister er nedbragt inden udgangen af 2024, således at de erfarede ventetider er normaliseret i forhold til niveauet før covid-19-pandemien.
2. Den samlede kirurgiske aktivitet (inkl. private) skal i gennemsnit i 2023 være 3 pct. højere end i 2022. Det er baseret på en forventning om, at aktiviteten på de offentlige sygehuse i løbet af 2023 gradvis forøges, så det svarer til niveauet før covid-19.
3. Overholdelsen af udredningsretten i somatikken skal i løbet af 2023 normaliseres i forhold til niveauet før covid-19-pandemien.

De fem områder er nærmere beskrevet nedenfor med allerede igangsatte initiativer fra Region Hovedstaden. 

1. Afhjælpning af flaskehalse og bemandingsmæssige problemer
Under dette område beskriver akutplanen initiativer, der bl.a. skal sikre, at vagtarbejde i højere grad deles mellem flere, at der er tilstrækkeligt personale tæt på patienternes behandling, uddannelse af specialsygeplejersker og en god start for nye medarbejdere.

Mange af initiativerne indgår i ”Det handler om arbejdsliv”, som Regionsrådet vedtog i juni 2022 - de fem målsætninger i planen er attraktiv arbejdsplads, opgaveløsning tæt på patienten, sammen om vagtarbejde, god jobstart og nærværende ledelse. Der arbejdes med målsætningerne både på de enkelte hospitaler og virksomheder og i fælles regionale indsatser. Fx er der gennemført en onboarding-analyse, som har peget på hvilke indsatser, der er potentiale i at arbejde med for at sikre bedre introduktion af nyansatte, og der gennemføres løbende exitanalyser, som skal give indblik i fratrædelsesårsager og danne grundlag for målrettede fastholdelsesinitiativer. Derudover bliver der i marts 2023 fremlagt et forslag til hospitalsdirektøren til regionale principper om deltagelse i vagtarbejde. Ift. uddannelse af anæstesisygeplejersker er der i akutplanen en målsætning om, at uddannelseskapaciteten øges med 20 % i 2023 i forhold til 2019. Administrationen har netop besluttet at øge antallet af uddannelsespladser fra 32 til 36 årligt fra 2025. I 2022 blev antallet hævet fra 24 til 32 årligt. Den samlede stigning i Region Hovedstaden i 2021-2025 svarer til 50 %.

2. Hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft

Dette skal bl.a. opnås ved, at der nedsættes en taskforce om udenlandsk arbejdskraft, som inden sommerferien skal komme med forslag til en smidig og effektiv proces, der sikrer, at udenlandske sundhedspersoner med efterspurgte kompetencer hurtigt kan komme til at deltage i løsningen af opgaverne i sundhedsvæsenet.

Problemstillingerne vedrørende autorisation af udenlandsk arbejdskraft har været drøftet i både fastholdelses- og rekrutteringsudvalget og i regionsrådet. I februar i år er der sendt et brev fra regionsrådsformanden til udlændinge- og integrationsministeren samt indenrigs- og sundhedsministeren, der adresserer flere af problemstillingerne. Hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft kræver i første omgang nedbringelse af ventetiderne hos de statslige myndigheder.

3. Bedre brug af kapaciteten på de offentlige sygehuse
Dette tema i akutplanen indeholder en midlertidig forlængelse af retten til udvidet frit sygehusvalg til behandling fra 30 til 60 dage giver hospitalerne bedre mulighed for at prioritere, at de mest syge patienter behandles først. Derudover foreslås initiativer som friklinikker, der kan give bedre arbejdstilrettelæggelse samt arbejde med at nedbringe udeblivelser fra patienter.

Region Hovedstadens plan for afvikling af udskudt aktivitet, som også er til drøftelse på dette mødet, indeholder flere initiativer for at sikre bedre arbejdstilrettelæggelse. Der kan nævnes initiativer omkring øget brug af dagkirurgi, skærmede operationsafsnit og friklinik i Frederikssund, hvor afviklingen af operationer optimeres ved at have færre "forstyrrelser". Arbejdet med at nedbringe udeblivelser ligger på de enkelte hospitaler.

4. Robustgørelse af akutmodtagelser
Der er under dette område i akutplanen fokus på at forebygge akutte kontakter og sikre bedre udskrivningsforløb for også derigenem at mindske presset på akutmodtagelserne.

Region Hovedstaden har et bredt arbejde for at sikre gode patientforløb ved overgange og forebyggelse af genindlæggelser. Her kan fremhæves 72 timers behandlingsansvar efter hospitalsbehandling, som nu også indføres nationalt med Region Hovedstaden som forbillede. Aftalen indebærer, at hospitalerne forpligter sig til at udvide behandlingsansvaret for færdigbehandlede patienter, som udskrives til kommunal sygepleje og skal sikre bedre sammenhæng og mere kvalitet for patienterne. Forventningen er, at genindlæggelser i en række tilfælde vil kunne forebygges eller varetages mere hensigtsmæssigt. Erfaringerne med implementering af ordningen viser, at det generelt går godt med at implementere 72 timers behandlingsansvar både på hospitaler og i kommuner. 

Desuden kan fremhæves samarbejdet i sundhedsklyngerne om at forebygge sygehusophold og gode overgange  mellem hospital, kommune og almen praksis. Et fokus er her, at der på nationalt niveau ses et fald i antal af færdigbehandlede dage fra 2021 til 2022. Dette er desværre ikke gældende for hospitalerne i Region Hovedstaden, som har oplevet en markant stigning fra godt 4.000 færdigbehandlede dage i 2020 til knap 9.000 i 2021. Tallet stiger til knap 10.000 i 2022. Udviklingen fra 2020 til 2021 skal ses i lyset af covid-epidemien og den pressede personalesituation. Der er derfor behov for, at sundhedsklyngerne følger udviklingen nøje med henblik på at få vendt udviklingen. Klyngerne vil derfor løbende få fremsendt data for området fordelt på både hospitaler og kommuner, og data vil blive gjort tilgængelige på regionens hjemmeside til kommunernes brug.

Herudover kan nævnes, at der fra Sundhedsstyrelsens pulje til et styrket akutberedskab er bevilget midler til tre præhospitale visitat​ionsbiler, som kan hjælpe med at tage nogle af de opgaver, som regionens ambulancer normalt dækker og derigennem sænke responstider i regionens yderområder. For at aflaste akutmodtagelser og akutklinikker og samtidig give borgerne et nært akut tilbud er der aktuelt et pilotprojekt på to måneder, hvor ekstra vurderingslæger fra 1813 kører på hjemmebesøg hos borgere.

5. Brug af kapacitet på private sygehuse
Planen indebærer, at der skal koordineres tæt med privathospitaler om afvikling af udskudt aktivitet og brug af personaleressourcer med en forventning om fortsat højt forbrug på privathospitaler i 2023 og 2024 samt krav om nedsatte takster for afregning for brug af privathospitaler disse to år (DUF-aftaler).

Via Danske Regioner er der allerede igangsat en afdækning af, om der er områder med lang ventetid til specialiserede behandlinger, hvor privathospitaler eller andre regioner kan hjælpe. Dette bliver meldt ind til Sundhedsstyrelsen. Der er opmærksomhed på, at Region Hovedstadens egne udbudsaftaler fortsat er konkurrencedygtige, når taksterne for Danske Regioners aftaler (DUF) reduceres, og at regionens aftaler løbende tilpasses behovet på hospitalerne. Herunder ift. uddannelse af speciallæger. 

KONSEKVENSER

Indenrigs- og sundhedsministeriet vil nedsætte en politisk og administrativ følgegruppe, som løbende vil blive inddraget i regionernes fremdrift på de udvalgte mål. 

I forbindelse med forretningsudvalgets kvartalsvise drøftelser af plan for afvikling af udskudt aktivitet vil status på akutplanen også indgå.

ØKONOMI

Der er afsat i alt 2 mia. kr. til akutpakken. Heraf er ca. 200 mio. kr. udmøntet i 2022. Der udmøntes 800 mio. kr. i 2023 og 1 mia. kr. i 2024.

Udover finansiering af regionernes udgifter finansierer akutplanen bl.a. ekstra midler til nedbringelse af sagspukler vedr. ansøgninger fra sundhedspersonale fra tredjelande og afskaffelse af modregning i efterløn.

Samlet modtager regionerne 791,6 mio. kr. i 2023 og yderligere 986,9 mio. kr. i 2024. Med udgangspunkt i bloknøglen for 2023 betyder det at Region Hovedstaden tilføres ca. 247 mio. kr. i 2023 og yderligere ca. 308 mio. kr. i 2024. I 2022 fik regionerne ca. 200 mio. kr., men disse midler blev udmeldt meget sent på året og det var ikke muligt at anvende dem inden årets udgang.

Tabel 1: Akutpakken

Herudover forlænges retten til udvidet frit sygehusvalg midlertidigt fra 30 til 60 dage. Værdien af dette mulighedsrum er estimeret til 200-300 mio. kr. for regionerne som helhed. Endelig er der forhandlet en generel reduktion af taksterne for privat behandling.

Covid-udgifter i 2023

Den generelle statslige kompensation vedr. merudgifter som følge af covid-19 bortfaldt med udgangen af 2022 med enkelte specifikke undtagelser som beskrevet nedenfor.

Det betyder at der ikke længere er kompensation vedr. merudgifter til f.eks. rengøring, værnemidler og isolation af patienter, hvor pandemien har medført et nyt normalniveau.

Omstillingen væk fra statslig kompensation indebærer en væsentlig økonomistyringsmæssig udfordring for regionens hospitaler og øvrige virksomheder. Center for Økonomi har derfor planlagt et økonomisk ”kasseeftersyn” i løbet af marts måned på de enkelte hospitaler med fokus på økonomiske udfordringer og mulighederne for øget aktivitet.

Trods bortfaldet af generel kompensation kan hospitalerne fortsat få kompensation på følgende områder:

• Udskudt aktivitet / pukkelafvikling
  Dette omfatter både merudgifter til behandling på egne hospitaler og udgifter til behandling på privatsygehuse samt udlagt behandling til speciallæger.
  Denne kompensation skal finansieres af regionens andel af akutpakken.

• Vaccinations- og testindsats
  Indsatsen afvikles i løbet af 1. kvartal 2023, men regionerne er lovet kompensation for merudgifterne i 2023 inkl. eventuelle afviklingsomkostninger for både samfundssporet (centrene) og sundhedssporet (indsatsen på hospitalerne).
  Det forventes at disse udgifter kompenseres direkte uden om akutpakken.

• Behandling af senfølger
  Det forventes, at der kan opnås DUT-finansiering eller lignende for regionens merudgifter vedr. behandling af senfølger efter COVID-19.
  Dette finansieres via almindelige DUT-reguleringer.

• Merudgifter til værnemidler og øvrige lagervarer
  For at lette overgangen fra statslig kompensation er der etableret en overgangsordning hvorved hospitalerne kan få kompenseret merudgifter til værnemidler og øvrige lagervarer i perioden januar – april 2023.
  Ordningen finansieres af den statslige kompensation vedr. merudgifter i 2022.

Merudgifterne vedr. disse områder indrapporteres regelmæssigt til Center for Økonomi i lighed med tidligere år og forretningsudvalget orienteres løbende om udgifterne.

I 2022 havde Region Hovedstaden merudgifter til pukkelafvikling på ca. 330 mio. kr. Der er derfor risiko for, at akutpakken på ca. 247 mio. kr. ikke rækker til en uændret indsats gennem hele 2023. Center for Økonomi vil følge udviklingen i dialog med Danske Regioner og rejse eventuelle udfordringer for forretningsudvalget med et primært fokus på patienternes behov.

Den tekniske udmøntning af kompensationen til hospitalerne og evt. øvrige virksomheder i regionen afhænger bl.a. af finansieringskilden og fastlægges på et senere tidspunkt.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. marts 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/ Jens Buch Nielsen

JOURNALNUMMER

23001558

Bilag

Bilag 1: Aftale om akutplan for sygehusvæsenet 23. februar 2023

Bilag 2: Delaftale til Akutplan - Brug af privat sygehuskapacitet til afvikling af ventelister 2023

9. Orientering om anlæg og likviditet

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

• at tage orientering om sammenhængen mellem anlægsaktiviteter og likviditet til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 2).

Taget til efterretning.

Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I forbindelse med budgetforhandlingerne, samt på forretningsudvalgsmøde møde den 6. december 2022, blev der efterspurgt en redegørelse om sammenhængen mellem de større anlægssager, renoveringsplan og sammenhængen til de ’små’ lokale anlægsprojekter, som hospitalerne iværksætter, samt til regionens likviditet.

Den aktuelle sag redegør for disse sammenhænge og giver således et første indblik i de konkrete sammenhænge og afhængigheder omkring anlægsområdet og regionens likviditet. Efterfølgende vil administrationen på forretningsudvalgets møde i april, samt i forbindelse med budgetseminaret, give en vurdering af den aktuelle situation på anlægsområdet i 2023, og hvordan konkrete udfordringer håndteres og finansieres.

Endeligt er der et vigtigt politisk fokus frem mod forhandlingerne om økonomiaftalen for 2024, hvor anlægsområdet med sin nuværende ramme giver udfordringer for regionen i forbindelse med gennemførelse af projekter og den videre eksekvering af renoveringsplanen.

Bilag 1 er fortroligt, da der heri henvises til andre fortrolige sager, samt af hensyn til regionens forhandlingsposition.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen og Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo deltager med oplæg under punktets behandling. 

SAGSFREMSTILLING

2021 og 2022 var kendetegnet ved stor usikkerhed og voldsomme prisstigninger, der havde stor indvirkning på regionens mange igangværende byggerier. Som følge heraf er der behov for, at en række byggerier får løftet budgettet så disse kan håndtere det marked, de bygges i. Særligt for kvalitetsfondsprojekterne skal der ske en afklaring af dette med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvor der er berammet møde med ministeriet den 28. februar 2023. 
Jævnfør bilag 1 redegjorde administrationen på regionsrådsmødet i april 2022 for overvejelserne bag samt konkrete forslag til håndtering af budgetudfordringerne på anlægsområdet.

Regionens likviditet
Regionens likviditet er gennem en årrække reduceret, blandt andet som følge af dels, at regionen har afdraget på sin gæld, og dels som følge af en omlægning af regionens feriepengeforpligtelse (indefrosne feriepenge). Omlægning af feriepengeforpligtigelsen bevirkede, at feriepengeforpligtigelsen fremadrettet vil figurere som en langfristet gæld, som regionen skal afdrage på.

Derudover er der de seneste år udtaget en række tillægsbevillinger i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne, som også har presset likviditeten. Regionens likviditet er derfor reduceret, og det vil derfor være vanskeligt at tilføre budgetudfordrede byggerier midler ved træk på regionens kassebeholdning. Nye tillægsbevillinger skal derfor ses i sammenhæng med øvrige initiativer, der tilsvarende kan styrke kassen. Det kan eksempelvis være fremrykkede medicinindkøb, som styrker kassen ved ikke at blive forbrugt eller at overskridelser modsvares af, at budgettet reduceres tilsvarende andetsteds. 

Likviditetsudfordringen gør sig gældende på tværs af alle regioner i forskelligt omfang. Fælles for alle regioner er dog, at kassekreditreglen vil være udfordret i løbet af 2024-2025 grundet ovennævnte forhold. Dette faktum har regionerne løftet i ad flere omgange de seneste år, og der er i økonomiaftalen for 2023 aftalt at "nedsætte en arbejdsgruppe, som skal se på regionernes strukturelle likviditet". Arbejdsgruppen er nedsat mellem indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner, samt Region Sjælland og Region Hovedstaden, der repræsenterer de øvrige regioner i arbejdet. 

Anlægssituationen i Budget 2023
Der blev i 2022 indhentet tillægsbevillinger til en flere af regionens byggerier. En betragtelig andel forventes afholdt i løbet af 2023 og frem, og er derfor indarbejdet i investeringsbudgettet for 2023-2026. 

Indarbejdelse i investeringsbudgettet for 2023-2026 – og dermed opfyldelse af tillægsbevillingerne - betød, at det var nødvendigt at reducere rådighedsbeløbet til renoveringsindsatsen i forhold til det oprindeligt planlagte niveau, der fulgte med Budgetaftalen for 2019. Reduktionen af renoveringsplanens rådighedsbeløb i 2022 og i 2023 har en væsentlig konsekvens for bygningernes tilstand, og muligheden for at få indhentet efterslæbet inden 2028, som hidtil forudsat, er ikke længere realistisk. Bygningstilstanden vil som følge heraf blive yderligere forværret, og samtidig vil den samlede økonomi, der skal til for at forbedre bygningsmassens generelle tilstand, blive forhøjet.

Udover reduktionen i renoveringsindsatsen i 2023 har det været nødvendigt at reducere en række poster på investeringsbudgettet for 2023, herunder fjerne investeringsbevillingen på IT-området (75 mio. kr.), samt de årlige lokale anlægsmidler (69 mio. kr.), som hospitalerne hidtil har kunnet anvende til mindre anlægsprojekter. Derfor er der, i budgettet for 2023, afsat en central reserve på 50 mio. kr. til at finansiere eventuelle merudgifter på regionens anlægsprojekter samt opståede investeringsbehov ude på hospitalerne / i virksomhederne. Regionsrådet vil løbende blive forelagt sager, hvis regionens bevillingsregler foreskriver særskilte godkendelser. Endvidere vil regionsrådet løbende blive orienteret om udmøntningen i økonomirapporterne.

Ovennævnte ’stramninger’ i planlagt og kommende anlægsaktivitet blev kun mere presserende med Økonomiaftalen for 2023, der for Region Hovedstadens vedkommende endte med en anlægsramme under 2022-niveauet.

For at imødekomme det løbende behov for anlæg og medico er de lokale leasingrammer i alt øget med 100 mio. kr. i 2023. 

Igangsætning af ikke planlagt men kritisk anlægsaktivitet
I løbet af 2022 opstod der akutte og uomgængelige behov, der resulterede i sagsforelæggelser, herunder karkirurgien. Sager af denne karakter hører til sjældenhederne, men i den konkrete sag var det nødvendigt at modernisere og udvide operationskapaciteten på det karkirurgiske område. Derfor blev regionsrådet efterfølgende forelagt en sag på mødet i november 2022 om etablering af to stuer til hybridbehandling på Afdeling for Karkirurgi på Rigshospitalet. Udgifterne forbundet med etablering af de to hybridstuer skulle dels finansieres ved leasing og dels som anlægsudgifter inden for Rigshospitalets budget. Det sidste forhold vil belaste regionens overholdelse af investeringsbudgettet for 2023, samt potentielt regionens likviditet.

Overskridelse af aftalt investeringsbudget
Grunden til, at en overskridelse af det aftalte investeringsbudget isoleret set kan påføre regionen en likviditetsmæssig belastning skal tilskrives det forhold, at regionen via bloktilskud årligt modtager finansiering af investeringsudgifter svarende til det aftalte niveau (anlægsloftet i Økonomiaftalen). En overskridelse af dette vil, hvis der samtidig sker en fuld udnyttelse af regionens udgiftsbudget, bevirke et træk på regionens likviditet svarende til overskridelsen af anlægsloftet. Som ovenfor anført vil det derfor være nødvendigt med initiativer, der styrker kassen, eksempelvis det fremrykkede medicinindkøb, hvor midlerne ikke disponeres. For yderligere henvises til bilag 1, der omhandler møde i regionsrådet den 19. april 2022, hvori der redegøres nærmere for de forskellige sammenhænge mellem regionens udgiftsramme, anlægsloft og likviditet.

I 2023 er der anlagt en meget restriktiv tilgang til igangsætning af lokale anlægsprojekter, der er finansieret af ledige driftsmidler på hospitalerne / i virksomhederne. Som udgangspunkt er det ikke muligt at igangsætte nye lokalt finansierede anlægsprojekter i 2023. Sådanne projekter vil i stedet skulle finansieres gennem den centralt afsatte reserve på de 50 mio. kr. Hvis det viser sig nødvendigt i 2023 at igangsætte nye anlægsarbejder til afhjælpning af akut opståede behov, således at reserven på 50 mio. kr. ikke er tilstrækkelig, vil administrationen indarbejde disse i førstkommende økonomirapport. En sådan situation vil tilsvarende belaste regionens overholdelse af investeringsbudgettet for 2023 og dermed også regionens likviditet.

KONSEKVENSER

Sagen har som orienteringssag ingen direkte konsekvenser.

Som det blandt andet fremgår af Budget 2023-2026, pågår der et arbejde med at få afdækket mulighederne for at få tilvejebragt yderligere finansiering til regionens kvalitetsfondsbyggerier. Dette vil imidlertid kræve statslig godkendelse, hvorfor administrationen gentagne gange i løbet af 2022 har gjort Sundhedsministeriet opmærksom på de ekstraordinære udfordringer regionen står overfor med at finansiere sine resterende kvalitetsfondsudgifter samt behovet for en hurtig afgørelse.

Grundet blandt andet valgudskrivelse og den efterfølgende regeringsdannelse er planlagte møder mellem ministeriet og Region Hovedstaden blevet udskudt ad flere omgange. Mødet med ministeriet er nu berammet til den 28. februar 2023.  

Administration ser umiddelbart kun to reelle muligheder for tilvejebringelse af yderlig finansiering. Enten som et ekstraordinært direkte tilskud fra staten eller som en ekstraordinær låneadgang, lig den som regionen modtog i 2021 i forhold Nyt Hospital Nordsjælland. Sidstnævnte løsning vil imidlertid belaste regionens likviditet fremadrettet, når regionen skal til at afdrage på lånet.

Forretningsudvalget vil blive orienteret, så snart der foreligger en beslutning om, hvorvidt det bliver muligt at få tilvejebragt yderligere finansiering til kvalitetsfondsbyggerierne. 

RISIKOVURDERING

Da der er tale om økonomiske prognoser, der blandt andet knytter sig til fremtidige prisstigninger, vil der være stor usikkerhed forbundet med de økonomiske estimater, der ligger til grund for denne sag. Det er således for tidligt at konkludere om den afsatte reserve på 50 mio. kr. er tilstrækkelig til at håndtere budgetpresset på de igangværende byggerier, samt til at finansiere akut opståede behov. Det kan derfor på nuværende tidspunkt ikke afvises, at det også i 2023 kan vise sig nødvendigt at foretage en opbremsning i igangværende projekter, for at skabe økonomisk råderum til at finansiere budgetoverskridelser på andre byggerier.

ØKONOMI

Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser forbundet med denne sag.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. marts 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

23000964

Bilag

Bilag 1: Lukket bilag.

Bilag 2: OPLÆG - Anlæg og likviditet (003)

10. Advisory board til arbejdet med de store hospitalsbyggerier

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

• at tage orienteringen om nedsættelsen af et advisory board til arbejdet med de store hospitalsbyggerier til efterretning. 

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:

Taget til efterretning.

Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionen har de seneste år konsolideret og centraliseret opgaveløsningen i forhold til større byggerier i Center for Ejendomme (CEJ). Denne omlægning (herunder fra mange til færre store byggeprojekter) har dels medført en overordnet professionalisering af opgaveløsningen over tid og dels en større styringsmæssig kompleksitet på visse områder. Det er forventningen, at der også i en længere årrække fremadrettet vil skulle gennemføres større byggeprojekter udover de allerede igangværende, herunder renoveringsplanen. 

Samtidig er en række af de store kvalitetsfondsbyggerier nu i en kritisk fase, og der forekommer i stigende grad forsinkelser og fordyrelser i forhold til det omgivne marked, hvor priser på byggeri er steget markant, som det også er set i andre regioner.

Til at rådgive, støtte og styrke arbejdet med planlægning, styring og gennemførsel af de større hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden nedsættes et tværfagligt advisory board. Boardet har reference til koncerndirektionen og består af uvildige eksperter med erfaring inden for styring af store byggerier og ibrugtagning. Forretningsudvalget orienteres med denne sag om advisory boardets formål og opgaver. 

Direktør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen, og direktør i Center for Ejendomme, Mogens Kornbo, deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har med kvalitetsfondsbyggerierne og de øvrige aktuelle byggeprojekter, igangsat eller gennemført en modernisering af omkring 25 % af den samlede bygningsmasse i regionen. Der udestår stadig gennemførelse af en række større, komplicerede byggerier. De aktuelle projekter har samtidig et omfang og en kompleksitet, som kræver et særligt fokus på proaktiv risikostyring.    

De store hospitalsbyggerier styres og gennemføres i dag i et tæt samspil mellem det enkelte hospital, CEJ og Center for Økonomi (CØK) i en veldefineret projektorganisering med en række styregrupper tilknyttet. Parterne agerer i henhold til et samlet styringsparadigme, som fastlægger de styringsmæssige rammer, herunder roller og ansvar. Koncerndirektionen har det overordnede ledelsesmæssige ansvar og agerer som projektejer for de enkelte hospitalsbyggerier.

For kvalitetsfondsprojekterne er det endvidere gældende, at projekterne er underlagt en fast rapportering til Sundhedsministeriet (kvartalsrapporterne) og et øget krav om revision via både den interne revision ved BDO, og en uafhængig risikovurdering fra ”Det tredje øje” i form af regionens uafhængige revisor.

Den politiske inddragelse i forbindelse med de store hospitalsbyggerier

Regionsrådet skal løbende godkende projekternes fremdrift (centrale faseskift) og involveres i de overordnede strategiske beslutninger.

Regionsrådets medlemmer involveres i projekterne gennem drøftelse i de politiske følgegrupper, forretningsudvalget og regionsrådet. Alle væsentlige ændringer og risici vedrørende byggeprojekterne skal rapporteres rettidigt og fremgå af sagsfremstillingen til de relevante politiske mødefora.

Regionsrådet har nedsat politiske følgegrupper for hvert af de fire tilbageværende kvalitetsfondsprojekter samt for Nyt Hospital Glostrup, BUC Nordstjernen og BørneRiget (følgegruppen for Nyt Hospital Bispebjerg også er følgegruppe for Ny Psykiatri Bispebjerg). Hver følgegruppe har seks medlemmer fra regionsrådet, heraf en formand og en næstformand.

Den politiske følgegruppe følger realiseringen af det nye byggeri og orienteres om projektets fremdrift, ligesom følgegruppen deltager i idéudvekslingen om projektet, og drøfter projektets faseskift mv., herunder forud for forelæggelser for forretningsudvalg og regionsrådet.

Advisory board med fokus på økonomi- og risikostyring 

I lyset af det aktuelle og fremtidige omfang af byggeprojekter i Region Hovedstaden, er det Koncerndirektionens og regionsrådsformandens vurdering, at der er behov for at styrke den samlede økonomi- og risikostyring i relation til de store hospitalsbyggerier. Processen er allerede igangsat - bl.a. med centralisering af "in-house" juridiske kompetencer i CEJ. 

Koncerndirektionen og regionsrådsformanden har derfor besluttet at etablere et advisory board, som skal sikre fortsat professionalisering af opgaveløsningen i alle dele af organisationen og understøtte styringsmæssig læring på tværs af projekterne, herunder særligt ift. økonomi- og risikostyring.  

Beslutningen om at nedsætte et advisory board for de store byggerier skal også ses i lyset af de positive erfaringer i Region Hovedstaden med nedsættelsen af Ekspertrådet i tilknytning til Sundhedsplatformen. Tilsvarende har man i Region Nordjylland gode erfaringer med et eksternt advisory board til at styrke organisationens styringsmæssige forudsætninger i forhold til hospitalsbyggerierne.

Advisory boardet skal være tværfagligt og bestå af 2-3 uvildige eksperter med erfaring inden for store byggerier, idriftsættelse og økonomi samt risikostyring af sådanne projekter. Advisory boardet refererer til Koncerndirektionen for Region Hovedstaden og skal agere som et uafhængigt råd.

Advisory boardets primære opgave vil være at rådgive Koncerndirektionen om mulighederne for at styrke regionens samlede styrings-setup omkring gennemførsel af de store byggerier, herunder organisering, roller og ansvar, risikostyring, kompetencer, ibrugtagning, gevinstrealisering og økonomistyring mv. samt efter behov i forhold til status på den samlede projektportefølje. Advisory boardet vil i den forbindelse også kunne yde rådgivning til administrationen, regionsrådet og de politiske følgegrupper ift. både eksisterende og kommende projekter.

Som en del af denne rådgivning kan advisory boardet få til opdrag på udvalgte byggeprojekter at vurdere konkrete planer og tiltag mv., og rådgive koncerndirektionen herom. Koncerndirektionen vil løbende beslutte hvilke initiativer, der evt. skal igangsættes som følge af rådgivningen. Advisory boardet kan tillige yde sparring med parterne (herunder CEJ, CØK og hospitalerne) i konkrete store byggeprojekter.

Med henblik på at advisory boardet skal kunne arbejde hurtigt og effektivt, udfører det primært sin funktion igennem møder, deltagelse i f.eks. risikoworkshops og seminarer samt afrapportering i kort og præcist skriftligt materiale. Koncerndirektionen kan i samråd med regionsrådsformanden eller f.eks. formændene for de politiske følgegrupper, når det vurderes relevant ift. sagens karakter, give advisory boardet foretræde for forretningsudvalget eller de politiske følgegrupper mhp afrapportering og/eller drøftelse af konkrete byggesager.

Advisory boardet forventes at kunne etableres i løbet af 2. kvartal 2023. Advisory boardets rolle og opgaver er nærmere beskrevet i Kommissorium for advisory board for større byggerier, som er vedlagt som bilag til sagen. 

Med erfaringerne over tid og med de i sagen beskrevne tiltag vil der være behov for et eftersyn af styringsparadigmet for fortsat at have fuld klarhed over roller og ansvar ifm. både eksisterende og kommende projekter.

KONSEKVENSER

Koncerndirektionen vil umiddelbart efter forretningsudvalgets behandling af sagen igangsætte arbejdet med at udpege de kommende medlemmer af advisory boardet.

Etableringen af et advisory board får betydning for det gældende styringsparadigme vedrørende de store byggerier. Administrationen vil derfor igangsætte et arbejde med at justere og gennemskrive styringsparadigmet, herunder roller og ansvar, og også se på mulighederne for forenkling. Forretningsudvalget og regionsrådet vil få forelagt et revideret styringsparadigme til godkendelse på mødet i maj.

ØKONOMI

Advisory boardet medlemmer ydes et honorar, der er sammenligneligt med tilsvarende råd. Det forudsættes, at tiltaget kan finansieres via frigørelse af øvrige rådgivningsressourcer.

KOMMUNIKATION

Kommunikationen vedrørende nedsættelsen af advisory boardet indtænkes i den fremadrettede kommunikation i forhold til udfordringerne på anlægsområdet. Derudover planlægges der ekstern kommunikation umiddelbart efter nedsættelsen af advisory boardet. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. marts 2023. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Mogens Kornbo 

JOURNALNUMMER

23010827

Bilag

Bilag 1: Kommissorium_BYGAB_280223

11. Lukket punkt.

12. Status for Region Hovedstadens renoveringsplan

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

• at tage orienteringen om renoveringsindsatsen på regionens hospitaler til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:

Direktør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltog under punktet.

Taget til efterretning.

Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Den 10-årige renoveringsplan, der blev indgået af regionsrådets partier i 2018, forbedrer den eksisterende bygningstilstand, for eksempel ved renovering af tage, tekniske installationer mv. Derudover gennemføres energiforbedrende projekter, som både forbedrer den bygningsmæssige tilstand og giver besparelser på energi. Renoveringsplanen løfter derimod ikke bygningernes kvalitet eller kapacitet. 

I det følgende gives en status for renoveringsindsatsen i 2022 og 2023, herunder konsekvenserne i forhold til den bygningsmæssige tilstand af regionens hospitaler.

Direktør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo deltager under behandling af punktet.

SAGSFREMSTILLING

I 2022 opbremses renoveringsindsatsen for at hjælpe den regionale økonomiske udfordring, og i 2023 standses store dele af renoveringsplanen. Dette indebærer, at den forventede forbedring i tilstanden af bygningerne ikke vil kunne opnås i 2022 og 2023. 

Energirenoveringer og renoveringer på det sociale område forløber som forventet. Energirenoveringerne er en del af den aftalte leasingramme på 945 mio. kr., som regionsrådet godkendte i maj 2021.

Renoveringsindsatsen i 2022
Renoveringsindsatsen i 2022 er udført på tværs af regionens hospitaler. Der er både tale om projekter, der er påbegyndt i 2021, for eksempel elevatorrenoveringer, og projekter opstartet i løbet af 2022, herunder genopretning af afløbsinstallationer på Herlev Hospital, udskiftning af brandanlæg på Hvidovre Hospital og udskiftning af nedslidte vinduer på flere matrikler. Alt i alt er der udført projekter for 188,5 mio. kr. i 2022. 

Den økonomiske ramme til renoveringsprojekter blev i 2022 reduceret med 69 mio. kr. til 141 mio. kr., jf. første økonomirapportering i 2022. Det har dog i 2022 været nødvendigt at fremrykke en række renoveringsprojekter, der skulle gennemføres som led i allerede igangsatte anlægsprojekter, således at generne minimeres mest muligt for klinikken. Denne fremrykning af renoveringsprojekter har beløbet sig til 47,5 mio. kr.. Således er der som nævnt udført projekter for 188,5 mio. kr. i 2022.

Renoveringsindsatsen i 2023
Anlægsbevillingen til renovering er i 2023 nedjusteret med 76 mio. kr. Den samlede økonomiske ramme til renoveringsprojekter er dermed reduceret fra 198 mio. til 122 mio. kr.
I 2023 er det nødvendigt at prioritere blandt de mest kritiske bygningselementer, og der kan kun i meget begrænset omfang igangsættes nye projekter. Der sættes fokus på - så vidt muligt - at forebygge akutte nedbrud på særligt kritiske områder såsom brandanlæg, rørsystemer og elforsyning. Der afsættes desuden et mindre beløb til akut opståede situationer. Den nødvendige prioritering betyder, at der ikke planlægges nye projekter til renovering af tage, facader og elevatorer.

Tilstand i bygningsmassen
De hidtidige renoveringsprojekter har forbedret den bygningsmæssige tilstand af regionens hospitaler. Renoveringsindsatsen er dog endnu ikke nået så langt, at den kan holde trit med den forringelse af bygningsmassen, som foregår løbende. 
Renoveringsplanen bygger på en model, hvor det forudsættes, at regionens investeringer i renovering langsomt, men sikkert sætter en stopper for den igangværende udvikling, hvor bygningernes tilstand gradvist forværres, så udviklingen kan vendes. 
Nedjusteringen af den økonomiske ramme til renoveringsplanen betyder imidlertid, at det ikke er muligt at følge den oprindelig plan for forbedring af tilstanden af bygningernes udvendige bygningsdele og teknikinstallationer. Dette til trods for den gennemførte renoveringsindsats i perioden fra 2018 og frem til i dag. 

Resultatet af renoveringsindsatsen kan opgøres i den såkaldte tilstandsgrad for den samlede bygningsmasse. Jo lavere tilstandsgrad desto bedre bygningsmæssig tilstand. Udviklingen i denne fremgår af figuren nedenfor. 
 

Ved udgangen af 2022 er tilstandsgraden set på tværs af regionens hospitaler 2,05 og dermed er den generelle tilstand yderligere forværret. Tilstand over 2 betyder, at bygningerne forfalder, og funktionen af dele af bygningerne udfordres af defekte og udtjente komponenter. Ved tilstand 3 er bygningen udtjent.

Administrationen planlægger at gennemgå regionens bygningsmasse igen i 2025 med henblik på en revision af renoveringsplanen.
 

KONSEKVENSER

Reduktionen af renoveringsplanens rådighedsbeløb i 2022 og i 2023 har en væsentlig konsekvens for bygningernes tilstand. Det betyder, at det ikke længere er realistisk at indhente det bygningsmæssige efterslæb inden 2028 som forudsat i den oprindelige politiske aftale om renoveringsplanen. 

RISIKOVURDERING

Udsigten til en forværring af bygningstilstanden øger blandt andet risikoen for nedbrud af bygningsdele, tekniske installationer mv. Det betyder yderligere udgifter, både fordi grafen for akut vedligehold er høj, og fordi det bliver dyrere at forbedre bygningsmassens generelle tilstand. Udviklingen af tilstanden fremadrettet vil afhænge af den økonomi, der kan tilføres renoveringsplanen i årene 2024 og frem. 

ØKONOMI

Det afsatte økonomiske råderum på 141 mio. kr. for genopretningsindsatsen i 2022 blev fastlagt i første økonomirapportering den 19. april 2022. Der er i perioden udført projekter for 188,5 mio. kr. . 

I 2023 er der afsat en ramme på 122 mio. kr. til renovering i renoveringsplanen. 
 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. marts 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo/Michael Langgaard Nielsen/Britt Skovdal Rasmussen

JOURNALNUMMER

23011047

13. Lukket punkt.

14. Endelig opfølgning på 1813 taskforcens anbefalinger samt status på sygefravær og trivsel i Akutberedskabet

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:  

1. at tage den endelige opfølgning på 1813 taskforcens anbefalinger til efterretning og
2. at tage status for sygefravær og trivsel i Akutberedskabet til efterretning. 

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).

Taget til efterretning.

Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Forretningsudvalget har bedt om en endelig opfølgning på anbefalingerne fra 1813 taskforcen på udvalgets møde i april 2023. På regionsrådets møde den 31. januar 2023 blev det aftalt at fremrykke opfølgningen til martsmødet, hvor der også gives en status på sygefravær og trivsel i Akutberedskabet.

Direktør for Akutberedskabet Jonas Egebart fremlægger på mødet den endelige opfølgning på 1813 taskforcens anbefalinger samt status på sygefravær og trivsel i Akutberedskabet. 

SAGSFREMSTILLING

Akuttelefonen har løbende, men overvejende siden sommeren 2021, haft udfordringer med at overholde de politiske servicemål. Særligt i weekender og i forbindelse med helligdage har der i perioder været udfordringer med lange ventetider. Forskellige indsatser er blevet iværksat for at forbedre svartiderne. Fastholdelse af medarbejdere har også været en udfordring. I efteråret 2021 var bemandingssituationen kritisk lav hvilket forhindrede stabil drift, og som en konsekvens heraf forekom der væsentligt længere ventetider. På den baggrund besluttede forretningsudvalget på mødet den 22. januar 2022, at der skulle udarbejdes en konkret plan for nedbringelse af svartider og øget robusthed i driften af akuttelefonen med henblik på at opfylde de politiske servicemål om, at 90 % af opkaldene skal besvares inden for 5 minutter og 100 % inden for 10 minutter. Arbejdet blev forankret i en dertil nedsat taskforce.

På forretningsudvalgsmødet den 14. juni 2022 præsenterede taskforcen sine 16 anbefalinger, som var inddelt i tre fokusområder: 1) Et robust 1813 med fokus på kerneopgaven, 2) Høj faglig og brugeroplevet kvalitet og 3) Effektiv drift af 1813. Forretningsudvalget tog anbefalingerne til efterretning, hvorefter arbejdet med implementering af disse blev igangsat. Taskforcen havde under hvert af de tre fokusområder anbefalet løsningsspor, som Akutberedskabet efterfølgende har organiseret i fire projekter med dertilhørende driftsmål og aktiviteter. Status på implementeringen af anbefalingerne er blevet givet på hvert af de efterfølgende møder i forretningsudvalget i 2022. 

På forretningsudvalgsmødet den 14. juni 2022 blev besluttet, at den endelige opfølgning på anbefalingerne skal ske primo 2023. Dog skal bemærkes, at det ikke er alle aktiviteter, der er afsluttet på nuværende tidspunkt.

På forretningsudvalgsmødet fremlægger direktør for Akutberedskabet Jonas Egebart den endelige opfølgning på 1813 taskforcens anbefalinger samt opdaterede data for sygefravær og trivsel i Akutberedskabet i forlængelse af drøftelserne på regionsrådets møde den 31. januar 2023.

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingen tages sagen til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. marts 2023

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Mette Thøgersen Grønkjær og Emma Bro Hansen

JOURNALNUMMER

23005144

Bilag

Bilag 1: Status for 1813 anbefalinger til FU_marts 2023 + sygefravær_endelig

15. Orientering om idriftsættelse af ambulancekontrakt pr. 1. februar 2023

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

• at orienteringen om status for idriftsættelse af ambulancekontrakt pr. 1. februar tages til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:

Taget til efterretning.

Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Administrationen lovede forretningsudvalget på deres møde den 14. juni 2022 at orientere om væsentligt nyt på ambulanceområdet, hvilket administrationen vurderer, der er nu. Den 1. februar 2023 trådte den nye ambulancekontrakt i Region Hovedstaden i kraft.

Der orienteres med denne sag om idriftsættelse af ambulancekontrakten med en ændret baseinfrastruktur og deraf afledt omfordeling af beredskaber.

Direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab, Jonas Egebart deltager under dette punkt. 

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstadens Akutberedskab (følgende benævnt Akutberedskabet) drifter nu en ud af fire store delaftaler. Aftalen (Delaftale Hvidovre) udgør 23 pct. af kontraktsummen på 400 mio. kr. årligt inkl. lønsum og moms. Falck drifter de resterende tre store delaftaler samt en mindre delaftale på Bornholm. 

Overgangen til den nye ambulancekontrakt er gået som planlagt. Der er overvejende positive tilbagemeldinger fra både driften og ledelsen i Akutberedskabet og Falck om forløbet. Den forholdsvis uproblematiske overgang kan henføres til, at største andel af medarbejder fra den kommunale virksomhed Hovedstadens Beredskab allerede var virksomhedsoverdraget 1. juni 2022, og at ingen medarbejdere efterfølgende blev overdraget til Falck ved kontraktstart den 1. februar 2023.

Modsat Akutberedskabet har Falck ikke tilstrækkeligt med personale til at kunne stille med alle ambulanceberedskaber. En større omlægning fra ambulanceberedskaber til liggende sygetransportberedskaber tilbage i april 2022 sikrer sammen med tidligere og nye kompenserende handlinger borgerne, at responstider på A-kørsler fortsat ligger over den politisk fastsatte målsætning. Samlet leverer Falck og Akutberedskabet samme antal driftstimer/beredsskaber som før kontraktstart. I takt med flere elever uddannedes forventer Falck normal drift ved udgangen af 2024.

Årsagen til den fremskudte virksomhedsoverdragelse 1. juni 2022 var, at Hovedstadens Beredskab efter afgørelsen af ambulanceudbuddet i august 2021 oplevede stor afgang af ambulancepersonale, og derfor ikke kunne levere det aftalte antal driftstimer hhv. beredskaber. Samtidig med Akutberedskabet satte flere kompenserende handlinger i værk indledtes politiske forhandlinger, som resulterede i en fremskudt virksomhedsoverdragelse af Hovedstadens Beredskabs medarbejdere og drift til Akutberedskabet den 1. juni 2022 – otte måneder tidligere end den planlagte virksomhedsoverdragelse i forbindelse med den nye ambulancekontrakt.

Status på Akutberedskabets personalekapacitet og tiltag

Der opleves generelt tilfredshed blandt ambulancepersonalet med de nye arbejdsvilkår, og der ses en fornuftig søgning på ledige stillinger. Akutberedskabet har ikke manglet personale i forbindelse med kontraktstarten. De første 4 dage efter overgangen til den nye kontrakt var der vagtsat ekstra beredskaber og liggende sygetransport for at sikre nye rutiner.

Den 1. februar var Akutberedskabets personale inviteret til reception på Hvidovrebasen. Stemningen blandt alle fremmødte fra administration, ledergrupper og ambulancepersonale var god. Dagen forløb med en generel følelse af, at der er styr på overgangen, og ambulancerne kører som de skal, uden at borgerne har oplevet nogen ændring.

Der blev den 28. februar afholdt et arrangement på ambulancebasen i Hvidovre for at markere, at den nye ambulancekontrakt i Region Hovedstaden er kommet godt i gang. Til arrangementet havde Region Hovedstadens Akutberedskab inviteret alle medarbejdere, samt repræsentanter fra det politiske niveau, fra koncerncentre samt lokale samarbejdspartnere til fejringen. 

Sundhedsstyrelsen har bevilliget Akutberedskabet tre præhospitale visitationsenheder (PHVér) til "Styrket Akutberedskab". Akutberedskabet har planlagt, at PHV’erne skal være placeret i henholdsvis Skibby, Græsted/Helsinge og Dragør.

Ved kontraktstart 1. februar 2023 var der 372 medarbejdere i ambulancetjenesten i Akutberedskabet, svarende til 180 årsværk. Behovet for yderligere operativ personale er pr. februar omkring 8 årsværk.

Status på Falcks personalekapacitet og tiltag

Den fremskudte overdragelse af medarbejdere fra Hovedstadens Beredskab betød, at den aftalte fordeling af Hovedstadens Beredskabs medarbejdere på 40 pct. til Falck og 60 pct. til Akutberedskabet i forbindelse med den planlagte virksomhedsoverdragelse 1. februar 2023 måtte genforhandles. Resultatet blev som nævnt, at ingen medarbejdere blev virksomhedsoverdraget til Falck. Baggrunden for aftalen var, at der var enighed mellem Falck og Akutberedskabet om, at endnu en virksomhedsoverdragelse den 1. februar 2023 ikke var i ambulancepersonalets interesse, og i sidste ende kunne medføre øget usikkerhed og flere opsigelser. Dette ønskede hverken Akutberedskabet eller Falck i et marked, hvor der i forvejen opleves ressourcemangel.

Aftalen medfører, at Falck har udfordringer med at kunne bemande alle aftalte beredskaber fra kontraktstart. Akutberedskabets og Falcks direktion på ambulanceområdet drøfter derfor løbende forskellige løsningsmuligheder for at imødegå den tabte driftstid. Resultatet er en aftale om fravalg af fem ambulanceberedskaber i hovedstadsområdet samt om konvertering fra normalaktivitet til lavaktivitet af en række ambulanceberedskaber i den nordlige del af regionen. I takt med at flere elever færdiguddannes, genindsætter Falck de fravalgte beredskaber, og der konverteres tilbage til normalaktivitet. Region Hovedstaden betaler ikke for driftstid, der ikke leveres.

Aftalen har reduceret Falcks personalemangel, og Falck vurderer efter de aftalte ændringer at mangle omkring 37 årsværk i hovedstadsområdet fordelt på hhv. delområde Tårnby og delområde Gladsaxe. Det vurderes, at det i det nuværende marked ikke er muligt at skaffe disse ressourcer. Falck planlægger dermed at dække ledige vagter ind med overarbejde, og at indsætte ambulancefaglige ledere i driften i hovedstadsområdet samt evt. bruge personale fra Region Sjælland ved mer- og overarbejde. Der holdes løbende møder angående uddannelse og elever. Falck forventer normal drift ved udgangen af 2024, når flere elever er uddannede.

Akutberedskabet har løbende iværksat tiltag for at sikre en robust ambulancedrift i et marked med færre personaleressourcer til rådighed. Følgende tiltag fra sidste år videreføres fremadrettet:

• Skærpet visitation på Regionens Vagtcentral, så rette beredskab benyttes til opgaven
• Flere paramediciner-betjente PHV'er, som kan vurdere patienten i eget hjem eller på skadestedet og beslutte hvilken hjælp, der er bedst 
• Tilkøb af døgndækkede liggende sygetransporter, så fx hjemtransporter eller overførsler mellem hospitalerne ikke behøver at blive kørt af en akut ambulance 
• Tilkøb af ekstra ambulanceberedskaber i Akutberedskabets ambulancetjeneste

Disponering af beredskaber med ny basestruktur

Overordnet er disponering af beredskaber efter kontraktstart gået godt. Det har været muligt for dispatcherne at give beredskaberne minimum to pauser på vagt. Derudover bestræber dispatcherne sig på at alle beredskaber kommer tilbage til de baser, de er startet fra til afholdelse af pauser. Det har dog været en læring og øvelse for vagtcentralen, at beredskaberne er omfordelt, hvilket har krævet lidt ekstra opmærksomhed den første tid.

Responstid på A- og B-kørsler

Vagtcentralen disponerer ambulancer på tværs af delområder og leverandører i Region Hovedstaden. Efter den 1. februar har 98 pct. været fremme inden for 15 min., hvilket er betydeligt over den politisk fastsatte målsætning for A-kørsler på 93 pct.

Efter den 1. februar har 76 pct. af B-kørsler været fremme inden for 30 min. Dette lever ikke op til responstidsmålet på 93 pct. inden for 30 min.

Som konsekvens af, at Falck har færre årsværk til rådighed, og at dispensationen for elever som 2. mand ikke er givet, kan nuværende responstid på A-kørsler blive påvirket i mindre grad. Det politisk fastsatte servicemål forventes dog fortsat overholdt på trods af færre medarbejdere. B-kørsler er påvirket, og det administrativt fastsatte responstidsmål på 93 pct. inden for 30 minutter vil som de foregående år formentligt ligge under 80 pct.

Den nye basestruktur

Alle baser er driftsklar. Styregruppen for Ambulanceimplementering har godkendt en arbejdsmiljøgennemgang på baserne i maj. Her forventes det, at der vil komme en liste over ting, der på sigt skal udbedres på baserne.

I den gamle basestruktur inden 1. februar var ambulancerne placeret på 22 små til mellemstore baser på forskellige lokaliteter i regionen med 1-5 ambulanceberedskaber samt fire beredskaber på Bornholm. I den nuværende basestruktur, pr. 1. februar 2023, er ambulanceberedskaberne samlet på 20 baser, hvoraf 5 fungerer som større hovedbaser. Der vil uændret være fire beredskaber på Bornholm. I bilag 1 fremgår ændringer i antal beredskaber i de enkelte kommuner før og efter kontraktstart i både tabelform og på et oversigtskort.

Den nye basestruktur er fordelagtig i forhold til driften af køretøjer og baser, og vil styrke undervisnings- og fagmiljøet for ambulancepersonalet. Selv om enkelte kommuner har færre beredskaber lokalt, er det ikke ensbetydende med, at ambulancerne har længere responstid. Det er ikke antallet af beredskaber i fremmøde på en given station, der sikrer inddækningen med ambulanceressourcer i et område. Vagtcentralen disponerer ambulancer på tværs af delområder og leverandører i Region Hovedstaden, og har hele tiden fokus på at sikre den nødvendige kapacitet til livs- og førlighedstruende hændelser, når der behov for dette. En væsentlig del af ambulanceberedskabernes opgaver tildeles, mens ambulancen er ”på hjul”.

Nye ambulancer ved kontraktstart

Samtlige af Region Hovedstadens og Falcks bestilte ambulancer er i drift ved kontraktstart. Dog er Region Hovedstadens Akutberedskab ene og Falcks bestilte tre XL- ambulancer forsinket, hvorfor der driftes med fire funktionsdygtige XL- ambulancer, der har kørt i den forrige kontrakt.

KONSEKVENSER

Forretningsudvalget er med sagen orienteret om seneste status på ambulanceområdet.

RISIKOVURDERING

En del af medarbejderne i Hovedstadens Beredskabs brandvæsen nærmer sig pensionsalderen, hvorfor der forventes ansat 20-30 brandmænd i løbet af 2023. Det kan betyde at et antal reddere ansat hos Akutberedskabet eller Falck, skifter fra ambulancetjenesten til brandtjenesten.

Region Sjællands nye lægevagt vil delvist blive bemandet af paramedicinere, og kan også medføre personaleafgang fra Region Hovedstaden.

Udfordringerne kan medføre, at der i perioder vil være problemer med at få vagtplaner til at hænge sammen, så regionens responstider kan blive påvirket.

Efter Region Hovedstaden har overtaget ansvaret for baserne, har fagforeninger, operatører og medarbejdere rettet fokus mod ambulancebasernes arbejdsmiljø, og regionen kan evt. blive mødt med krav, som ikke var forudset.

ØKONOMI

Der er budgetoverholdelse på ambulancedriften herunder ambulancekontrakten og kontrolbudsøkonomien.

KOMMUNIKATION

Region Hovedstadens Akutberedskab afholder løbende møder med Hovedstadens Beredskab og med Falcks direktioner for at vurdere det aktuelle billede. Derudover er der nedsat en møderække for driftsmøder med Falck og akutberedskabets ambulancetjeneste.

Den nye ambulancekontrakt i Region Hovedstaden blev markeret den 28. februar 2023 på ambulancebasen i Hvidovre. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget på mødet den 7. marts 2023 til orientering. 

Næste orientering er, når administrationen jf. forretningsudvalgets beslutning på deres møde den 14. juni 2022 vurderer, at der er sket væsentligt nyt på området.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen/Lars Æbeløe- Knudsen 

JOURNALNUMMER

23012876

Bilag

Bilag 1: BILAG 1- TABEL OG KORT OVER AMBULANCEBEREDSKABER FØR OG EFTER 1. FEBRUAR 2023

Bilag 2: Rettelsesblad til sag 15 FU 07032023

16. Lukket punkt.

17. Henvendelse fra Frederiksberg Kommune om etablering af nærhospital

INDSTILLING

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

• at godkende, at administrationen meddeler Frederiksbergs Kommune, at regionen gerne går i dialog med kommunen mhp. at afsøge muligheder for regionale funktioner på hospitalsgrunden efter lukningen af Frederiksberg Hospital, og at administrationen samtidig på systematisk vis vurderer, om der er andre steder i regionen end Frederikssund og Helsingør, hvor man med fordel kunne søge Nærhospitalspuljen mhp. etablering af ét eller flere nærhospitaler i Region Hovedstaden.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:

Der var ved forretningsudvalgets behandling ikke nogen synspunkter, der var ændrede i forhold til behandlingen i henholdsvis Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og Sundhedsudvalget. Da Jesper Hammer (D) ikke er medlem i de pågældende udvalg, meddelte han, at han tager samme standpunkt som Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet. Afstemning foretages på regionsrådets møde.

Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 7. februar 2023:

Administrationens indstilling til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen var følgende:

"Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:

• at godkende, at administrationen meddeler Frederiksberg Kommune, at regionen ikke vil ansøge om etablering af et nærhospital på Frederiksberg."

Det Konservative Folkeparti og Venstre fremsatte følgende ændringsforslag:

• at godkende, at administrationen meddeler Frederiksberg Kommune, at regionen vil ansøge om etablering af et nærhospital på Frederiksberg.

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: C (1) og V (1), i alt 2.
Imod stemte: A (3), B (2), F (2) og Ø (1), i alt 8.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 10.

Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.

Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF fremsatte følgende ændringsforslag:

• at godkende, at administrationen meddeler Frederiksberg Kommune, at regionen gerne går i dialog med kommunen mhp. at afsøge muligheder for regionale funktioner på hospitalsgrunden efter lukningen af Frederiksberg Hospital, og at administrationen samtidig på systematisk vis vurderer, om der er andre steder i regionen end Frederikssund og Helsingør, hvor man med fordel kunne søge Nærhospitalspuljen mhp. etablering af ét eller flere nærhospitaler i Region Hovedstaden.

Formanden satte ændringsforslaget  til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (1), F (2), V (1) og Ø (1), i alt 10.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 10.

Ændringsforslaget var herefter anbefalet, og administrationens oprindelige indstilling bortfaldt hermed.

Det Konservative Folkeparti og Venstre fremsatte følgende ændringsforslag som tilføjelse til ovenstående:

• at godkende, at Region Hovedstaden retter henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på at få ændret kriterierne i udkastet for at få del i Nærhospitalspuljen, således at kriterierne gøres bredere ved: a) At tættere befolkede områder/byområder også kan få del i puljen, b) at den konkrete sammensætning af funktioner i en ansøgning bliver vurderet, frem for den generelle demografi og sundhedsprofil i kommunen/området, idet at konkrete lokale projekter vil kunne give mening

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: C (1) og V (1), i alt 2.
Imod stemte: A (3), B (2) og F (2), i alt 7.
Undlod at stemme: Ø (1), i alt 1.
I alt: 10.

Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.

Sundhedsudvalgets beslutning den 6. februar 2023:

Administrationens indstilling til sundhedsudvalget var følgende:

"Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:

• at godkende, at administrationen meddeler Frederiksberg Kommune, at regionen ikke vil ansøge om etablering af et nærhospital på Frederiksberg. "

Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag:

• at godkende, at administrationen meddeler Frederiksberg Kommune, at regionen vil ansøge om etablering af et nærhospital på Frederiksberg.

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: C (3), O (1) og V (1), i alt 5.
Imod stemte: A (2), B (1), F (1) og Ø (2), i alt 6.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 11.

Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.

Socialdemokratiet og Radikale Venstre fremsatte følgende ændringsforslag:

• at godkende, at administrationen meddeler Frederiksberg Kommune, at regionen gerne går i dialog med kommunen mhp. at afsøge muligheder for regionale funktioner på hospitalsgrunden efter lukningen af Frederiksberg Hospital, og at administrationen samtidig på systematisk vis vurderer, om der er andre steder i regionen end Frederikssund og Helsingør, hvor man med fordel kunne søge Nærhospitalspuljen mhp. etablering af ét eller flere nærhospitaler i Region Hovedstaden.

Formanden satte ændringsforslaget  til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), O (1), V (1) og Ø (2), i alt 11.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 11.

Ændringsforslaget var herefter anbefalet, og administrationens oprindelige indstilling bortfaldt hermed.

Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag som tilføjelse til ovenstående:

• at godkende, at Region Hovedstaden retter henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på at få ændret kriterierne i udkastet for at få del i Nærhospitalspuljen, således at kriterierne gøres bredere ved: a) At tættere befolkede områder/byområder også kan få del i puljen, b) at den konkrete sammensætning af funktioner i en ansøgning bliver vurderet, frem for den generelle demografi og sundhedsprofil i kommunen/området, idet at konkrete lokale projekter vil kunne give mening

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: C (3), O (1) og V (1), i alt 5.
Imod stemte: A (2), B (1), F (1) og Ø (2), i alt 6.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 11.

Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.

BAGGRUND

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget tog på møde henholdsvis den 22. og 23. november 2022 til efterretning, at administrationen arbejder videre med ansøgninger om etablering af nærhospitaler i Helsingør og Frederikssund. Frederiksberg Kommune har efterfølgende den 24. november 2022 henvendt sig til regionsadministrationen for at indgå i en dialog med regionen om mulighederne for placering af et nærhospital på Frederiksberg (bilag 1). På baggrund heraf forelægges administrationens vurdering af henvendelsen. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen ønskede på mødet i november yderligere undersøgelse af, om regionen med fordel kan ansøget om midler til etablering af flere nærhospitaler med fokus på områder i regionen, hvor der er udfordringer. Dette undersøges, når administrationen har yderligere viden fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om opslaget af nærhospitalspuljen. 

SAGSFREMSTILLING

Frederiksberg Kommune oplyser i henvendelsen, at der på Frederiksberg er politisk enighed om at etablere et "sundhedsstrøg" som en del af udviklingen af hospitalsgrunden ved Frederiksberg Hospital, når regionen er flyttet ud. Visionen er at samle en række sundhedsfunktioner for at give øget sammenhæng i borgernes forløb bl.a. ved fysisk og organisatorisk nærhed mellem funktionerne. I den sammenhæng er kommunen interesseret i at afsøge mulighederne for at have regionale funktioner på hospitalsgrunden og eventuelt sammen med regionen at søge nærhospitalspuljen.

Samarbejde med Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune er beliggende i kort afstand til Bispebjerg Hospital, der er akuthospital i Planområde Byen. I forbindelse med Hospitals- og Psykiatriplan 2020 blev det besluttet at bygge til på det nuværende Bispebjerg Hospitals matrikel. Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital fusionerede i 2012, og siden er funktioner gradvist flyttet til Bispebjerg-matriklen, så der i dag ikke er sengeafsnit, men alene ambulant aktivitet på Frederiksberg-matriklen. Frederiksberg-borgere indlægges i dag på Bispebjerg Hospital, mens ambulant aktivitet kan foregå på både Bispebjerg og Frederiksberg matriklerne. Ligeledes kommer andre københavnske bydeles borgere også i ambulatorierne på Frederiksberg-matriklen. De to matrikler har således i mere end 10 år fungeret som en samlet enhed, hvor der ikke er skelnet til nærbopælsadresse i eller uden for Frederiksberg kommune. Frederiksberg Kommune overtager Frederiksberg-matriklen i 2027, når de sidste ambulatorier, dialysefunktion og forskningsaktiviteter flyttes til Bispebjerg.

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Kommune har allerede et godt samarbejde, heriblandt om patientgrupper på tværs af sektorer. Hospitalet bistår på forskellig vis kommmunen indenfor bl.a. diabetes, hjerteområdet, lunge- og infektionsmedicin, geriatri, rehablitering, fælles akutteam med udgående sygeplejersker og har på Frederiksberg Hospital etableret lokaler til praktiserende læger. 

Hospitalet forventer et vedvarende godt samarbejde med kommunen, når de sidste aktiviteter flyttes til Bispebjerg matriklen. Hospitalet vil se på, om der er funktioner eller samarbejder, som kan foregå mere lokalt med kommunen. Endvidere drøftes fremtidige udviklingsmuligheder i samarbejdet i Sundhedsklynge Byen og andre tværgående fora. 

Faglige kriterier for etablering af nærhospitaler

Sundhedsstyrelsen udsendte i oktober 2022 en faglig ramme for etablering af nærhospitaler, som beskriver den organisatoriske og sundhedsfaglige ramme for nærhospitaler, som forventes at danne grundlag for ansøgningskriterierne til nærhospitalspuljen. Styrelsen har oplistet en række faktorer, hvoraf nogle af følgende faktorer bør være til stede i de områder, hvor der etableres et nærhospital:

1. Mange patienter, der har stor geografisk afstand, og/eller der er en vanskelig infrastruktur til akutsygehus
2. Et tilstrækkeligt patientvolumen til at kunne opretholde funktioner og indsatser i nærhospitalet og en demografisk udvikling, der f.eks. peger på en fremtidig tilvækst og behov for funktionerne/indsatser.
3. Lokalbefolkningens sundhedsprofil tilsiger, at der bør være et særligt fokus på at højne sundheden gennem lettere tilgængelige sundhedstilbud i det primære sundhedsvæsen

I Frederiksberg Kommune, hvor borgerne hører til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i Planområde Byen, er de tre nærhospitalsfaktorer kun begrænset til stede:

• Kommunens borgere har hverken stor geografisk afstand eller vanskelig adgang til akuthospitalet på Bispebjerg matriklen. Det er således estimeret, at den længste afstand er op til ca. 7 km til akuthospitalet.
• Befolkningsprognosen for år 2030 viser, at den forventede stigning på 39 % i antallet af borgere over 85 år i Frederiksberg Kommune er mindre end stigningen i denne aldersgruppe for hele regionen, hvor den forventede tilvækst er på 49 %.
• Sundhedsprofilen for borgerne i Frederiksberg Kommune er overordnet set på niveau med sundhedsprofilen for hele regionen. På visse områder er den bedre end for hele regionen, eksempelvis er andelen af borgere med KOL eller diabetes mindre end i hele regionen, og der er en mindre andel borgere, der har svær overvægt eller ryger dagligt sammenlignet med hele regionen.

På baggrund heraf vurderer administrationen, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at ansøge om etablering af et nærhospital på Frederiksberg.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at administrationen som svar på henvendelsen vil meddele Frederiksberg Kommune, at regionen ikke vil ansøge om etablering af et nærhospital på Frederiksberg. 

RISIKOVURDERING

Administrationens vurdering af opfyldelsen af nærhospitalsfaktorerne er med forbehold for, at de endelige kriterier for ansøgning til nærhospitalspuljen endnu ikke er kendte.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sundhedsudvalget / udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forelægges sagen den 6. februar og 7. februar 2023 samt forretningsudvalget og regionsrådet på møderne i marts 2023. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Nina Husfeldt Clasen

JOURNALNUMMER

22060036

Bilag

Bilag 1: Henvendelse fra Frederiksberg Kommune

18. Status på Hovedstadens Letbane

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

• at tage orientering om status på regionens arbejde med Hovedstadens Letbane til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:

Sagen blev udsat.

BAGGRUND

Forretningsudvalget efterspurgte på mødet den 24. januar 2023 en orientering om Region Hovedstadens arbejde med ejerskabet af Hovedstadens Letbane.

Regionsdirektør Jens Gordon Clausen og direktør for Center for Regional Udvikling, David Meinke, giver en redegørelse på mødet.

SAGSFREMSTILLING

I december 2022 orienterede Hovedstadens Letbane om en opdateret og forværret risikovurdering for projektet, som blev drøftet af forretningsudvalget på et ekstraordinært forretningsudvalgsmøde den 13. december. På mødet deltog administrerende direktør Carsten Riis og direktør Erik Skotting fra Hovedstadens Letbane. Der er desuden redegjort nærmere for baggrunden for den opdaterede risikovurdering i Status Letbane, oktober, som blev forelagt forretningsudvalget på deres møde den 24. januar 2023. Den nye risikovurdering og konsekvenserne af denne er efterfølgende blevet drøftet i ejerkredsen og med Hovedstadens Letbane, som nu arbejder på at mitigere risikoen og genberegne budgetgrundlaget, således at ejerne kan beslutte hvordan en eventuel budgetstigning skal håndteres. HL opdaterer i den sammenhæng både forventninger til anlægsudgifter og driftsudgifter, herunder passagerprognose. 

Det er forventningen, at et opdateret budgetgrundlag vil foreligge omkring sommerferien og således kan indgå i regionens budgetforhandlinger for 2024-2027. 

Sideløbende med dette arbejde, pågår en proces med at beslutte rammerne for en fremtidig driftsorganisation, som kan varetage den daglige ledelse og administration af Hovedstadens Letbane, når den går i drift. Arbejdet pågår med henblik på en politisk beslutning i ejerkredsen frem mod sommerferien.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen tages orientering om status for regionens arbejde med Hovedstadens Letbane til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. marts 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

23007535

19. Straksbetalinger af fakturaer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

• at der træffes beslutning om ikke at ændre regionens betalingspolitik til straksbetalinger.  

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:

Sagen blev udsat.

BAGGRUND

Baggrunden for denne sag er en bestilling fra forretningsudvalgets mødet 6. december 2022, hvor der blev efterspurgt en vurdering af muligheden for at ændre Region Hovedstadens betalingspolitik til straksbetaling.   

Finanschef i Center for Økonomi Susanne Lüchau Michelsen deltager under punktets behandling.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen anbefaler ikke en ændring af regionens betalingspolitik til straksbetaling, da en ændring af regionens betalingspolitik til straksbetaling af regninger, der er sat til betaling 30 dage frem, vurderes at medføre et fald i likviditet på op til 1,1 mia. kr., hvilket vil medføre betydelige udfordringer med at overholde budgetloven. 

I Region Hovedstaden anvises fakturaer til betaling efter de fire øjnes princip. Ændringen til straksbetaling ændrer ikke ved "Fire øjne princippet". Enhver betaling fra regionen skal fortsat attesteres og anvises af bemyndigede personer. Der vil derfor fortsat være sagsbehandlingstid fra modtagelse af en faktura til udbetalingen sker. Der kan derfor fortsat være situationer, hvor faktura bliver betalt som hidtil.

Region Hovedstadens normale betalingensfrist er 30 dage i overensstemmelse med Økonomistyrelsens "Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling", september 2022. En ændring af regionens betalingspolitik til straksbetaling af regninger, der er sat til betaling 30 dage frem, vurderes at medføre et fald i likviditet på op til 1,1 mia. kr.

Dette omfatter alle regionens betalinger. Det vurderes ikke muligt kun at ændre betalingsfristen for private virksomheder. Dette skyldes, at en ændring alene for private leverandører medfører en tung arbejdsproces, hvor der udover en ændring af systemopsætningen kræves en manuel gennemgang af leverandørerne.

Lovgrundlag

I forhold til kassekreditreglen er det afgørende, hvornår en evt. beslutning implementeres. Det skyldes, at kassekreditreglen er bagudskuende 365 dage. En ændring af betalingsfristen til straksbetaling, vil først slå helt igennem på kassekreditreglen et år efter ændringen træder i kraft. Gennemføres ændringen 1. juli 2023, vil opgørelsen af kassekreditreglen falde med 550 mio.kr. ultimo 2023 til 2.451 mio.kr. Pr. 1. juli 2024 vil opgørelsen af kassekreditreglen vise et fald på 1,1 mia. kr. Udviklingen betyder, at der i april/maj 2024 vil være betydelige udfordringer med at overholde budgetloven. Ifølge budgetloven skal regionen have en likviditet opgjort efter kassekreditreglen på minimum 1.000 kr. pr. indbygger, svarende til 1.889 mio.kr. Det må derfor forventes, at ministeriet iværksætter en ekstraordinær økonomisk opfølgning af Region Hovedstaden. (Svarer til at blive sat under administration).

Ultimo likviditeten 2023 forventes at udgøre 13 mio. kr. jf. likviditetsopgørelsen for 4. kvartal. Ændringen af betalingsfristen til straksbetaling vil påvirke likviditen negativ med ca. 1,1 mia. kr. Ultimo likviditeten 2023 opgøres herefter til -1.087 mio.kr.

Ændringen vil medføre et øget behov for træk på regionens kassekredit og heraf øgede renteudgifter. Derudover må forventes øgede anvendelse af finansielle instrumenter som repo (en aftale om at få likviditet i en kortere periode mod sikkerhed i obligationer).

Konsekvens for renteindtægterne

Ændringerne vil alt andet lige medføre ændrede renteindtægter på netto op i mod 30 mio.kr. årligt ved uændret renteniveauet (januar 2023). 

KONSEKVENSER

Ændres betalingspolitikken til straksbetaling vil det alt andet lige paralleforskyde regionens likviditet ned med op til 1,1 mia.kr. Ændringen har effekt på den løbende likviditet, ultimo likviditeten fra 2023 og frem samt på kassekreditreglen.

Det er administrations vurdering, at regionen ved en ændring i april/maj 2024 ikke længere overholder budgetloven og derfor må forvente, at ministeriet iværksætter en ekstraordinær økonomisk opfølgning af Region Hovedstaden.

Derudover forventes et tab på mellem 27 - 30 mio.kr. af det lavere indestående i banken baseret på renteniveauet medio januar 2023.

ØKONOMI

Et likviditetstræk på 1,1 mia.kr. medfører alt andet lige en mindre indtægt på renterne netto på mellem 27-30 mio.kr. årligt.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. marts 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen/Mette Bjarnholt

JOURNALNUMMER

22068299

20. Nedbringelse af overkapacitet af værnemidler på det nationale lager

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

1. at tage til efterretning, at administrationen fortsætter arbejdet med at afsøge alternative muligheder for nedbringelse af overkapaciteten herunder alternative anvendelsesmuligheder til afbrænding af udløbne varer.
2. at tage til efterretning, at de nationale værnemidler, som på nuværende tidspunkt er udløbet kasseres via afbrænding til energiudnyttelse, dog ændres dette, hvis der viser sig at være alternative anvendelsesmuligheder, som er mere fordelagtige. 
3. at tage til efterretning, at administrationen bemyndiges til fremadrettet at håndtere udløbne værnemidler inden for gældende principper og retningslinjer

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:

Der var omdelt supplerende materiale (bilag 2 og 3).

Enhedschef Dorte Feldborg og direktør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltog under punktet.

Formanden satte ændringsforslag fra Socialistisk Folkeparti til afstemning (bilag 1).

For stemte: F (1), i alt 1.
Imod stemte:  A (3), C (2), D (1), B (2), V (1) og Ø (2), 11.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12
Ændringsforslag fra Socialistisk Folkeparti var herefter bortfaldet.

Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Venstre og Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:

”Forretningsudvalget anerkender, at det er nødvendigt at starte afbrændingen af de ældste, kasserede værnemidler, som de nationale myndigheder først har bedt regionen om at indkøbe til rigelighed og siden om at nedbringe mængden af. Forretningsudvalget beder samtidig administrationen om forsat at afsøge og juridisk vurdere mulighederne for at afhænde værnemidlerne på en mere bæredygtig måde enten som salg, donation, levetidsforlængelse via anden brug eller andre muligheder.”

Formanden satte ændringsforslaget fra Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Venstre og Enhedslisten til afstemning:

For stemte: A (3), C (2), D (1), B (2), V (1) og Ø (2), 11.
Imod stemte:  F (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12
Ændringsforslaget fra Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Venstre og Enhedslisten var hermed godkendt.

Socialistisk Folkeparti ønskede følgende protokolbemærkning:

”SF ønsker af ressource- og bæredygtighedshensyn ikke at værnemidlerne på lageret skal sendes til afbrænding og derved udlede store mængder CO2.
Varerne repræsenterer en økonomisk værdi og kan finde anvendelse. Det skal der gives mere tid til at forfølge.”

Hans Toft (C), Finn Rudaizky (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Region Hovedstaden sikrede under COVID-19 både en national og regional lagerbeholdning, og varetager efter aftale med staten fortsat driften af disse. Tilsammen skal de regionale og nationale lagerbeholdninger opfylde de statslige måltal for de forskellige værnemiddelskategorier. Det er Styrelsen for Forsyningssikkerhed (SFOS), der sikrer overblikket over den samlede lagerbeholdning af værnemidler i Danmark. Ultimo 2021 besluttede staten af nedbringe de statslige måltal for værnemidler, og konsekvensen heraf blev en overkapacitet der sammen med en tendens for et generelt mindre forbrug af værnemidler har skabt behov for konkret håndtering af overkapacitet. 

Forretningsudvalget fik på deres møde den 16. august 2022 forelagt en orientering om, at den regionale overkapacitet og administrationens arbejdede med at nedbringe overkapaciteten af værnemidler på det regionale lager. Som opfølgning fik regionsrådet den 21. december 2022 en presseorientering med en status på arbejdet på baggrund af forespørgsel fra TV2 om national og regional overkapacitet.

Denne sag omhandler udelukkende håndtering af de udløbne værnemidler på det nationale lager i Region Hovedstaden. Med denne sag søges godkendelse til håndtering af udløbne nationale værnemidler.

SAGSFREMSTILLING

I regi af SFOS er der nedsat en programstyregruppe for overkapacitet bestående af Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Kommunalt Værnemiddel Indkøb (KVIk), Region Midtjylland og Region Hovedstaden. Formålet med styregruppen er at træffe beslutninger i forhold til nedbringelse af den nationale overkapacitet. Overkapaciteten er en konsekvens af det statslige måltal, og at forbruget af værnemidler har været meget skiftende pga. usikkerhed i pandemiens udvikling, vaccine- og testindsats og øvrige retningslinjer, der har påvirket forbruget af værnemidler. Fra det nationale lager er der foretaget donation til Ukraine. Der arbejdes fortsat med at mindske andelen af udløbne varer, ligesom der i lighed med 2022 fortsat søges alternative måder at nedbringe overkapaciteten på både regionalt og nationalt niveau for at undgå udløbne varer og kassation, hvor det er muligt. Der må dog forventes flere udløbne værnemidler i den kommende tid. Statsligt er der defineret nogle principper fra nedbringelse af de nationale og regionale lagerbeholdninger:

• Levetidsforlængelse
• Videresalg
• Donation
• Kassation

Programstyregruppen har besluttet, at udløbne værnemidler som udgangspunkt skal nedbringes. SFOS har gjort det tydeligt, at det er de lagerførende myndigheder, som er ansvarlige for nedbringelsen, og konkret håndtering i forhold til at få dem ud af lageret. Der er på nuværende tidspunkt ca. 89 mio. stk. udløbne værnemidler fordelt på ca. 9.300 paller:

Konkret betyder det, at Region Hovedstaden pt. står med 9.310 udløbne paller. For de øvrige værnemidler står Region Hovedstaden over for nogle muligheder dels afbrænding dels yderligere afklaring om, hvorvidt udløbne værnemidler kan anvendes til andet formål.

I forbindelse med håndteringen af de udløbne værnemidler, er det en afvejning, om de udløbne værnemidler, der overvejende er klassificeret som restaffald ekskl. sprit, skal destrueres ved forbrænding til energiudnyttelse, eller om det ud fra et bæredygtighedshensyn skal afklares yderligere, hvorvidt der er et marked, som kan genanvende materialerne. Til det formål har administrationen bl.a. via regionens Center for Health Innovation (CHI)  i dialog med flere uddannelsesinstitutioner (herunder DTU) om samarbejde ift. nytænkning på området under hensyntagen til de juridiske opmærksomhedspunkter og de økonomiske aspekter i forhold til afbrænding og alternativ anvendelse af de udløbne værnemidler. Der er pt. ikke noget konkret, men der afsøges stadig muligheder.

I regi af SFOS er det indtil videre vurderet, at det er vanskeligt og omkostningsfuldt at genanvende værnemidlerne, og den primære mulighed i forhold til kassation af værnemidlerne er derfor forbrænding til energiudnyttelse.

Anbefalingen fra administrationen er derfor, at Region Hovedstaden igangsætter kassation af de 6.988 paller ekskl. hånddesinfektion (sprit) med udløbne værnemidler via afbrænding til energiudnyttelse. Det er en længere proces, da kapaciteten på de relevante forbrændingssteder er ca. 33 paller om dagen. Årsagen til, at administrationen ikke medtager de 2.322 paller sprit er, at det grundet den begrænsede kapacitet ikke er muligt at kassere dem. Dels afventer administrationen resultaterne af en prøveafbrænding foretaget af KVIk. For sprit søges der i lighed med øvrige værnemidler også alternative anvendelsesmuligheder. Hvis der viser sig at være nye veje for håndtering af udløbne værnemidler til anden anvendelse, da vil det fortsat være muligt, dels fordi det operationelt er en langsom proces at få det afbrændt og dels fordi det forventes, at der løbende vil komme udløbne varer. Med nærværende indstilling ønskes mandat til at administrationen igangsætter kassation af udløbne varer, men hvis der viser sig at være alternative anvendelsesmuligheder der er mere fordelagtige, da stoppes kassationsprocessen via afbrænding, der hvor det er relevant.

KONSEKVENSER

Administrationen fortsætter arbejdet med at afsøge alternative anvendelsesmuligheder for udløbne værnemidler. For nuværende igangsætter administrationen afbrænding af de udløbne værnemidler, hvor det ikke er muligt på anden vis at anvende dem. Værnemidlerne kasseres inden for gældende retningslinjer.

ØKONOMI

De direkte udgifter forbundet dels med indkøbet og dels med håndteringen af de udløbne værnemidler er dækket af staten.

Kassation af værnemidlerne forventes at koste ca. 800 – 1.100 kr. pr. palle (ikke hånddesinfektion). Kassationsomkostningerne dækkes ligeledes af staten.

Konsekvensen ved ikke at foretage en kassation er forventeligt en merudgift mellem 6.000 og 10.000 kr. dagligt bl.a. som følge af ekstraudgifter til forsikring og lokaleleje.

KOMMUNIKATION

Regionen henviser til SFOS ved pressehenvendelser i forhold til måltal og den samlede overkapacitet i Danmark. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget på deres møde den 7. marts 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Dorte Feldborg

JOURNALNUMMER

23006804

Bilag

Bilag 1: ÆF fra F til sag 20 - Nedbringelse af overkapacitet af værnemidler på det nationale lager

Bilag 2: Bilag 2 - Beskrivelse af proces med at finde alternative anvendelsesmuligheder

Bilag 3: Bilag 3 - Svar på spørgsmål stillet af Christoffer Buster Reinhardt vedr. overkapacitet af værnemidler

21. Årsrapport om informationssikkerhed og databeskyttelse 2022/2023

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

• at årsrapport vedr. informationssikkerhed og databeskyttelse 2022/2023 tages til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:

Sagen blev udsat.

BAGGRUND

Som led i aftale om ”Regionernes politiske linje for informationssikkerhed” vedtaget af Danske Regioner i januar 2015, skal regionsrådet en gang årligt forelægges en orientering om informationssikkerheden i regionen. Sektion for Informationssikkerhed har på den baggrund udarbejdet en årsrapport, som giver en status på arbejdet med informationssikkerhed og databeskyttelse i Region Hovedstaden. Foregående status blev fremlagt for forretningsudvalget d. 15. marts 2022.

Enhedschef i Center for IT og Medicoteknologi (Informationssikkerhed og Lokale Systemer), Anna Olga Aaskilde Laursen, deltager med kort oplæg under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Hermed fremlægges til orientering årsrapport for arbejdet med informationssikkerhed og databeskyttelse i Region Hovedstaden 2021/2022. Rapporten fremhæver relevante aktiviteter og udvalgte nøgletal for 2021 og giver et indblik i de kommende indsatsområder for 2022.

Det er administrationens vurdering, at der er en god og stabil fremdrift i udviklingen af regionens informationssikkerhed og databeskyttelse. Herudover bemærkes det:

• At ingen cyberhændelser i 2022 havde væsentlig betydning for patientbehandlingen og den øvrige drift i regionen.
• At der i 2022 har været 115 brud på persondatasikkerheden i regionen. Tallet er et fald i forhold til 2021, hvor det samlede antal brud på persondatasikkerheden var 191.
• At ca. 90% af alle brud på persondatasikkerheden skyldes menneskelige årsager. Det kan være uberettigede opslag i systemer, afsendelse af mail til forkert modtager eller manglende sløring af personoplysninger ved brug af screendumps i præsentationer. Det er også i denne kontekst meget positivt, at regionen i regi af det samlede program for sikkerhedskultur arbejder målrettet på at sikre, at ledere og medarbejdere er opmærksomme på, hvordan de skal forholde sig i forhold til informationssikkerhed og databeskyttelse.
• At regionens også i 2022 har arbejdet meget aktivt med at styrke regionens IT- og cyberberedskab. Arbejdet vil fortsætte i 2023.

Årsrapporten er udarbejdet i januar 2023 baseret på data fra 2022.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen tages årsrapporten til efterretning.

RISIKOVURDERING

Der er ikke risici forbundet med sagens indstillinger.

ØKONOMI

Sagen har i sig selv ikke økonomiske konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. marts 2023.

Årsrapporten forelægges forretningsudvalget årligt. Sektion for Informationssikkerhed vil således fremlægge en ny rapport i 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Anna Olga Aaskilde Laursen

JOURNALNUMMER

23010170

Bilag

Bilag 1: Årsrapporten 2022-2023 vedr. informationssikkerhed og databeskyttelse

22. Vederlag og diæter i Region Hovedstaden - katalog over beslutninger truffet af regionsrådet

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

• at godkende vedlagte beslutningskatalog om vederlag og diæter i Region Hovedstaden (bilag 1).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:

Anbefalet.

Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Administrationen foreslår at erstatte det eksisterende vederlagsregulativ med et katalog over de beslutninger, regionsrådet har truffet om vederlag, diæter, mv. Det eksisterende vederlagsregulativ blev senest opdateret 1. januar 2016. Det nye beslutningskatalog indeholder en oversigt over de ydelser, hvor regionsrådet har kompetence til at træffe beslutning om beløbets størrelse og/eller vilkår for tildeling.  

Formålet med ændringen er at samle og skabe overblik over de forhold, som regionsrådet har råderet over, idet det nye katalog over vederlag, diæter mv. indeholder en systematiseret oversigt over de beslutninger, som regionsrådet har truffet inden for det råderum, som lovgivningen giver mulighed for. Kataloget indeholder, modsat det eksisterende vederlagsregulativ, ikke en oversigt over de ydelser, der er obligatoriske. De obligatoriske ydelser fremgår af vederlagsbekendtgørelsen, kommunestyrelsesloven og regionsloven.

Kataloget udgør således i kombination med vederlagsbekendtgørelsens, kommunestyrelseslovens og regionslovens regler de rammer, der gælder for Region Hovedstadens afholdelse af udgifter i form af ydelser til regionsrådet og til de personer, regionsrådet har udpeget til at varetage regionale hverv.

Baggrunden for, at de obligatoriske ydelser ikke medtages i kataloget er, at det erfaringsmæssigt har vist sig, at tekst herom hurtigt forældes i takt med at lovgiver vedtager ændringer af den pågældende lovgivning. 

SAGSFREMSTILLING

Med det nye katalog over beslutninger vedr. vederlag, diæter, mv., er der skabt et overblik over de beslutninger, som regionsrådet har truffet inden for det råderum, som lovgivningen giver. I forbindelse med udarbejdelsen af kataloget, er regionsrådets beslutninger fra regionens begyndelse i januar 2006 til seneste regionsråd gennemgået. 

Kataloget indeholder en oversigt over de ydelser, hvor regionsrådet har kompetence til at træffe beslutning om beløbets størrelse og/eller vilkår for tildeling. Det drejer sig om følgende:

• Børnevederlag (tillægsvederlag)
• Ydelser til hvervsindehavere, som ikke er medlemmer af regionsrådet
• . 3Ydelser til midlertidige medlemmer af udvalg
• Næstformandsvederlag
• Ydelser til stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i regionsrådet
• Udvalgsvederlag for medlemskab af forretningsudvalg og stående udvalg
• Vederlag til formænd for stående udvalg
• Muligheden for vederlag til medlemmer af særlige udvalg og underudvalg
• Muligheden for vederlag til formænd for særlige udvalg
• Indkaldelse af stedfortræder uanset hindringens varighed
• Fraværsgodtgørelse og befordringsgodtgørelse
• Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
• Mulighed for taxa
• Mulighed for betaling for offentlig transport samt overnatning
• Telefon og IT-udstyr
• Avisabonnemment
• Portrættering af afgående regionsrådsformænd
• Rammer for studieture.

Det samlede katalog fremgår af bilag 1. 

Hvis regionsrådet træffer beslutning om ydelser, der er er indeholdt i kataloget, opdateres kataloget.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingen, erstatter kataloget det nuværende vederlagsregulativ. Beslutningskataloget i kombination med vederlagsbekendtgørelsens, kommunestyrelseslovens og regionslovens regler udgør herefter grundlaget for administrationens forvaltning af ydelser til regionsrådets medlemmer. Kataloget publiceres på regionens hjemmeside.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. marts 2023 og regionsrådet den 14. marts 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen

JOURNALNUMMER

23011158

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Vederlag og diæter i Region Hovedstaden - katalog over beslutninger truffet af regionsrådet

23. Rammer for Region Hovedstadens deltagelse på Folkemødet i indeværende valgperiode 2022-2025

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

• at godkende regionsrådets deltagelse i Bornholms Folkemøde i indeværende valgperiode (2022-2025) og rammerne herfor.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:

Anbefalet.

Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 24. januar 2023:
Sagen blev udsat.

BAGGRUND

Regionsrådets deltagelse i Bornholms Folkemøde i indeværende valgperiode skal med denne sag godkendes, herunder rammerne for deltagelsen.

Gruppeformandskredsen har forud for sagens forelæggelse drøftet rammerne, som afspejles nedenfor.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har været repræsenteret i Folkemødet på Bornholm i alle de år, det har eksisteret, og regionsrådet ønsker fortsat at støtte op om Folkemødet, hvor borgere, politikere og organisationer samles til demokratiske debatter, og som desuden afholdes i Region Hovedstadens geografiske område. Dog er der en opmærksomhed på de voldsomt stigende priser på overnatningsmuligheder, som, hvis det fortsætter, kan gøre det svært efterhånden at definere mødet som et folkemøde. Regionsrådet har sammen med de øvrige regioner igennem Danske Regioner derfor rettet henvendelse til Foreningen Folkemødet herom.

Det har hidtil været gældende, at regionsrådsmedlemmer kan deltage i Folkemødet og få dækket omkostninger ved transport, overnatning og fraværsgodtgørelse (diæter) fra politikerkontoen. I 2022 deltog Region Hovedstaden med i alt 24 regionsrådsmedlemmer, hvilket udgiftsmæssigt (inklusive udgifter til administrationens deltagelse) beløb sig til ca. 375.000 kr. (excl.moms).

Følgende model foreslås for deltagelse i Folkemødet i perioden 2023-2025:

• Alle regionsrådets medlemmer kan hvert år i valgperioden deltage i Folkemødet på Bornholm, herunder efter nærmere regler få godtgjort udgifter til transport, ophold og forplejning mv., når regionsrådet med nærværende sag har besluttet det, jf. § 16, stk. 10 og 11, der også gælder for regionerne.
• Regionsrådsmedlemmet kan tage egenbetalt ledsager med.
• Regionsrådsmedlemmer kan deltage i det tidsrum, der ønskes - fx en enkelt dag eller alle de dage, folkemødet foregår - men kun i den periode Folkemødet varer.
• Regionen forestår en fælles middag.
• Regionsrådsmedlemmer tilbydes overnatning, så vidt det er muligt i Allinge, eller i nærheden af Allinge.
• Administrationen begrænser sin deltagelse.
• Det skal så vidt muligt overvejes CO2- aftryk i forbindelse med rejsemål og transportform.
• For så vidt angår transport opfordres i høj grad til, at den enkelte som udgangspunkt vælger bustransport. Dette for at begrænse udgifterne til Folkemødet, nu hvor udgifterne til overnatning er steget væsentligt. Bus er væsentligt billigere end fly, men færgen udleder mere CO2 end fly. Det vil derfor klimamæssigt være bedre at flyve, men ved fællestransport opnås trods alt også en klimabesparelse, frem for egen transport i bil og taxa. Desuden opfordres til generelt at arrangere samkørsel, og om muligt undgå taxa. Administrationen vil desuden bistå med at arrangere fællestransport ved behov.

Bornholms Folkemøde er i 2023 torsdag den 15. juni til lørdag den 17. juni.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen er deltagelse på Bornholms Folkemøde og rammerne herfor godkendt.

ØKONOMI

Udgifterne til Region Hovedstadens deltagelse på Bornholms Folkemøde vil tages fra politikerkontoen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Da sagen blev udsat på mødet den 24. januar 2023 i forretningsudvalget, forelægges sagen forretningsudvalget den 7. marts 2023, og regionsrådet den 14. marts 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse/Jens Wibeck-Nilsson

JOURNALNUMMER

23002701

24. Budgetproces i de stående udvalg 2024 - 2027

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

1. at de stående udvalg drøfter bidrag til budgetprocessen på udvalgsmøderne i maj og juni måned, og 
2. at  udvalgene senest den 22. juni 2023 afleverer maksimalt 5 forslag (forskningsudvalget maksimalt 2 forslag) til budgetinitiativer til brug i selve budgetforhandlingerne i august. Herudover er det muligt at supplere med besparelsesforslag inden for eget ressort.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:

Godkendt.

Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Den overordnede tidsplan for budgetproces 2024-27 blev godkendt af forretningsudvalget d. 24. januar 2023 med bemærkning om, at forskningsudvalget skal have mulighed for at prioritere to forslag til budgettet. Det fremgik af sagen, at den nærmere tilrettelæggelse af udvalgenes bidrag til budgetprocessen skulle drøftes på et møde mellem gruppeformænd og udvalgsformandsskaber. Dette møde blev afholdt den 6. februar 2023.

På baggrund af drøftelserne på mødet beskrives her forslag til budgetprocessen i de stående udvalg og midlertidige udvalg.

SAGSFREMSTILLING

Budgetproces i de stående udvalg

De stående udvalg har blandt andet til opgave at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på deres ansvarsområder. Forud for budgetforhandlingerne i august måned drøfter og prioriterer de stående udvalg forslag til nye budgetinitiativer, som de enkelte udvalg ønsker at sende videre til de efterfølgende reelle budgetforhandlinger. Det er vigtigt, at udvalgene gradvist indsnævrer antallet af forslag til budgetinitiativer, således at hvert udvalg ender med maksimalt fem initiativer, som videregives til budgetforhandlingerne. Indsnævringen af forslag sker bl.a. ved en nærmere kvalificering af forslagene i dialog med administrationen. For forskningsvalget gælder dog, at de maksimalt kan stille to forslag. Udvalgene kan derudover fremsætte effektiviserings- og besparelsesforslag. Forslagene, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.

Det foreslås, at udvalgene kun afholder to drøftelser af forslag til budgetinitiativer frem for tre, som der har været forrige år.  Ved kun at have to møder er det forventningen, at der bliver tid til nogle mere grundige drøftelser af færre forslag, som administrationen i højere grad end tidligere har mulighed for at kvalificere, herunder at vurdere initiativets økonomiske konsekvenser. Forskningsudvalget vil dog kun have 1 drøftelse i juni, hvor de også skal prioritere deres forslag. 

Overordnet tidsplan for budgetprocessen i de stående udvalg:  

April - Introsag i de stående udvalg:

På udvalgsmøder i april vil der blive forelagt en introsag, der præsenterer budgetprocessen i de enkelte stående udvalg. Administrationen vil til denne sag vedlægge en oversigt over eventuelle skrænter i det enkelte udvalg.

Herefter vil udvalgsmedlemmerne frem til 3. maj (19. april for FU) have mulighed for at melde forslag til budgetinitiativer ind, som skal indgå i den 1. drøftelse på udvalgsmøde i maj. Det kan både være konkrete forslag til nye initiativer og forslag til mindre analyser af et område. Administrationen kan bidrage med forslag til budgetinitiativer hos de stående udvalg. Det kan eksempelvis være med afsæt i områder, hvor der er et udgiftspres. Udvalgene opfordres til også at overveje interne omprioriteringsforslag i budgetprocessen.

Maj – 1. drøftelse i de stående udvalg:

I maj har udvalgene deres 1. drøftelse af indkomne forslag til nye budgetinitiativer. Udvalgene skal på mødet prioritere op til 10 af de fremlagte forslag, som udvalget vil arbejde videre med.

I tiden frem mod udvalgenes 2. drøftelse vil administrationen i dialog med forslagsstillerne bidrage til en kvalificering af forslagene. Administrationen vil blandt andet lave en vurdering af initiativets økonomiske konsekvenser, samt hvorvidt initiativet bidrager til FN's verdensmål positivt og/eller negativt.

Juni – 2. drøftelse i de stående udvalg:

På udvalgsmøder i juni skal de 10 kvalificerede forslag drøftes, og udvalgene skal prioritere maksimalt fem forslag, som de vil sende videre til budgetforhandlingerne. Udvalgene skal senest 22. juni have fremsendt deres prioriterede budgetinitiativer og eventuelle besparelsesforslag.

Udvalgsformændene præsenterer deres eget udvalgs prioriterede initiativer på budgetseminaret for regionsrådet i august måned, således at alle partier har en god indsigt i dem. De samlede politiske forhandlinger om en budgetaftale for 2024-27 finder sted på møder efter 1. behandlingen af budgetforslaget i august 2023.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen godkendes vil budgetprocessen i de stående udvalg blive tilrettelagt som anført ovenfor.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. marts 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen/Katrine Morville

JOURNALNUMMER

23000423

25. Lukket punkt.

26. Omlægning af linje 250S

INDSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

• at godkende, at der indgås en samfinaniseringsaftale med Gladsaxe Kommune om linje 250S i forbindelse med omlægning gennem erhvervskvarteret i Bagsværd fra december 2023.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:

Anbefalet.

Hans Toft (C) deltog ikke i sagens behandling.
 

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 8. februar 2023:

Anbefalet.

Finn Rudaizky (O) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Udvalget for trafik og regional udvikling blev på mødet den 20. juni 2022 orienteret om, at Gladsaxe Kommune har henvendt sig til regionen vedrørende en omlægning af linje 250S gennem erhvervskvarteret i Bagsværd. Kommunen har nu gennemført en borgerhøring og har besluttet at anmode Region Hovedstaden om en samfinansieringsaftale og omlægning af linje 250S.

SAGSFREMSTILLING

Tilpasningen af busnettet til metrocityringen, som åbnede i 2019, blev kaldt Nyt Bynet. Evalueringen af Nyt Bynet blev behandlet af det daværende trafikudvalg på mødet den 28. september 2021. I evalueringen blev der peget på en mulig opgradering ved at omlægge buslinje 250S  (se faktark om buslinje 250S bilag 1) og den kommunale buslinje 165 og dermed øge driften til Bagsværd. Potentialerne ved omlægningen krævede dog yderligere analyser. Udvalget for trafik og regional udvikling modtog analysen på mødet den 20. juni 2022. Efterfølgende har Gladsaxe Kommune gennemført en høring af omlægningen. Nu har Trafik- og Teknikudvalget i Gladsaxe Kommune behandlet sagen igen og på deres møde den 31. oktober 2022 anmodet Region Hovedstaden om en omlægning af bus 250S.

Det foreslås, at linje 250S omlægges til at køre gennem erhvervskvarteret i stedet for ad Hillerødmotorvejen, mellem Ring 3 og Vadstrupvej, som i dag (se kort bilag 2). Til gengæld afkortes linje 165 ved Bagsværd St. Alle nuværende stoppesteder på linje 250S vil også blive betjent fremadrettet. 

Med omlægningen vil der kunne tilbydes en mere attraktiv forbindelse til erhvervskvarteret fra både Bagsværd St. og København, herunder fra metrocityringen ved Nørrebro St. og på sigt også fra Letbanen i Ring 3. Den planlagte rejsetid mellem Bagsværd St. og Gladsaxe Trafikplads er for linje 250S i dag 8-10 minutter,ved omlægnigen vil rejsetiden være 12-13 minutter. Rejsetiden vil dermed øges på linje 250S, hvilket i nogen grad opvejes af at gangafstanden fra stoppested til mange af virksomhederne i erhvervskvarteret reduceres. Det er forventningen, at omlægningen vil gøre den kollektive trafik mere attraktiv for folk, der arbejder i området.

Omlægningen vil samtidig medvirke til at stabilisere rejsetiden mellem Bagsværd St. og Gladsaxe Trafikplads, da trængsel på Hillerødmotorvejen relativt ofte medvirker til længere rejsetid for linje 250S. Ruteændringen forventes at tiltrække i alt 60-65.000 passagerer på linje 250S, hvoraf omkring halvdelen kommer fra linje 165. Omlægningen øger altså antallet af passagerer i den kollektive trafik og styrker forbindelsen mellem S-tog, metro og letbanen. Overordnet giver det et forbedret kollektiv trafiktilbud, som styrker forbindelser på tværs mellem transportformer. Det øgede passagertal er i tråd med regionens målsætning om, at flere skal vælge kollektiv trafik.

Der forventes et øget årligt tilskudsbehov til linje 250S på op til 1,7 mio. kr., som dækkes af Gladsaxe Kommune. I den forbindelse indgås en samfinansieringsaftale mellem kommunen og regionen.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen indgår administrationen samarbejdsaftalen. Hvorefter Gladsaxe Kommune sikrer de nødvendige fysiske ændringer inden omlægningen træder i kraft i december 2023.

ØKONOMI

Gladsaxe Kommune dækker det øgede tilskudsbehov til linje 250S.

KOMMUNIKATION

Der laves en særskilt kommunikationsindsats fra Movia, Gladsaxe Kommune og regionen frem mod omlægningen træder i kraft i december 2023. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 8. februar 2023, forretningsudvalget den 7. marts 2023 og regionsrådet den 14. marts 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

22047634

Bilag

Bilag 1: Bilag 1

Bilag 2: Bilag 2

27. Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING

Administrationen indstiller:

• at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:

Intet.

Sagsfremstilling

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. marts 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Gordon Clausen

Journalnummer

22063054

28. Eventuelt

29. Underskriftsark

Forretningsudvalg - formandsmeddelelser

Punkter på dagsordenen

1. Meddelelse - Kvartalsvist dataoverblik
2. Meddelelse - Datapakke om 1-1-2
3. Meddelelse - Evalueringsrapport for Ny Retspsykiatri Sct. Hans "Udsigten" til Indenrigs - og Sundhedsministeriet
4. Meddelelse - Opfølgning på budgetinitiativer for 2023
5. Meddelelse - Tillæg til kompetencefordelingsplan på det gymnasiale uddannelsesområde
6. Meddelelse - Forretningsudvalgets årsplan 2023
7. Meddelelse - Regionerne indgår ikke længere i Rigsrevisionens undersøgelse om myndighedernes indsats mod forurening med PFAS
8. Meddelelse - Regionernes Politiske Topmøde
9. Aktuelle Orienteringer:
10. Konferencer mv.:

Medlemmer

• Lars Gaardhøj: Deltog
• Leila Lindén: Deltog
• Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
• Karin Friis Bach: Deltog
• Thomas Rohden: Deltog
• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Line Ervolder: Deltog
• Hans Toft: Afbud
• Jesper Hammer: Deltog
• Peter Westermann: Deltog
• Finn Rudaizky: Deltog (Fraværende ved sag 18 - 21 samt sag 25 og 26)
• Martin Geertsen: Deltog (Fraværende ved sag 18 - 21 samt sag 25 og 26)
• Randi Mondorf: Deltog
• Tormod Olsen: Deltog
• Marianne Frederik: Deltog

1. Meddelelse - Kvartalsvist dataoverblik

Det foregående regionsråd indgik med budget 2020 en politisk aftale om værdibaseret sundhed med tre pejlemærker for udviklingen af regionens sundhedsvæsen. Det blev med aftalen om værdibaseret sundhed slået fast, at regionen fortsat har et datadrevet sundhedsvæsen. De tre pejlemærker er: 

• Den patientoplevede kvalitet og effekt
• Den faglige kvalitet
• God ressourceudnyttelse.

Ligeledes blev det besluttet, at forretningsudvalget kvartalsvist skulle have forelagt et dataoverblik, som rummer data, der også følges af blandt andet hospitalsdirektørkredsen. Dataoverblikket indeholder ikke mål, men giver forretningsudvalget mulighed for at følge udviklingen indenfor forskellige emner (indikatorer). 

Forretningsudvalget forelægges hermed dataoverblikket for 4. kvartal 2022 til orientering. Dataoverblikket indeholder 12 indikatorer:

1. Epikriser på indlagte afsendt inden for 1 hverdag
2. FMK ajourføring ved udskrivning (eksklusive fødselsafsnit)
3. Akutte genindlæggelser (indeholder akutte genindlæggelser til og med november 2022)
4. Virtuelle kontakter 
5. Belægning på de medicinske afdelinger
6. Belægningsprocent for retspsykiatriske senge 
7. Antibiotikaforbrug fordelt på udskrivninger
8. Færdigbehandlede dage
9. 1813 – Antal opkald samt andel opkald besvaret indenfor hhv. 5 min. og 10 min.
10. Responstid på A-kørsler
11. Sygefravær
12. Medarbejdertrivsel.

Administrationen arbejder videre med indholdet i dataoverblikket, der løbende vil blive revideret. Dataoverblikket forelægges for forretningsudvalget igen i næste kvartal.

Journalnummer

22066706

Bilag

Bilag 1: Dataoverblik 4. kvartal 2022

2. Meddelelse - Datapakke om 1-1-2

Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde. 

Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:

• Antal 112-opkald pr. uge
• Antal og andel af køopkald til 1-1-2 pr. uge 
• Antal og andel af 1-1-2 hændelser, der har medført en elektroniske blanket ”ingen kontakt til AMK” pr. uge. 
• Responstider på A-kørsler og antal kørsler.
• Responstider på B-kørsler og antal kørsler.

Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 19. februar 2023 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i april 2023.

Journalnummer

22066714

Bilag

Bilag 1: Datapakke 1-1-2 pr. 19. februar 2023

3. Meddelelse - Evalueringsrapport for Ny Retspsykiatri Sct. Hans "Udsigten" til Indenrigs - og Sundhedsministeriet

Et år efter den endelige ibrugtagning af kvalitetsfondsprojektet for Ny Retspsykiatri Sct. Hans skal der fremsendes en evalueringsrapport til Indenrigs – og Sundhedsministeriet. Rapporten indeholder blandt andet en beskrivelse af, hvorledes tilsagnsbetingelserne for byggeriet er opfyldt, en opfølgning på projektets centrale forudsætninger, læringer fra byggeriet samt evaluering af den nye bygning i funktion, herunder betydning af de nye faciliteter i et medarbejder- og patientperspektiv.

Evalueringsrapporten viser, at Ny Retspsykiatri Sct. Hans overordnet set lever op til både de centrale forudsætninger for projektet og de forventninger, som medarbejdere og patienter har haft til det nye byggeri.

Filosofien bag Ny Retspsykiatri Sct. Hans, der er døbt Udsigten, har blandt andet været at skabe en bygning uden hegn, at give mere frihed indenfor rammerne, at sikre trygge forhold for patienter og personale, at sikre rammer der giver mulighed for differentieret behandling og aktivering samt at sikre eget værelse med bad til alle patienter.

Alle med et ærinde i Udsigten bydes velkommen i Velkomsthuset, som er bemandet med sikkerhedsassistenter. At visiteringen varetages af særligt personale, understøtter den gode relation mellem patient og personalet på afsnittene. Desuden sikrer Velkomsthuset i højere grad, at der ikke medbringes uønskede genstande på patientafsnittene, hvilket højner patient- og personalesikkerheden.

Udsigtens indretning med et stort fællesområde i det enkelte afsnit med placering af et ”Front Office” øger naturligt personalets tilstedeværelse og samvær med patienterne. Et flertal af patienterne oplever, at indretningen gør det lettere at opnå kontakt til personalet, samt at muligheden for aktivering er forbedret. Endvidere understøtter de nye fysiske rammer sammen med nye arbejdsgange en recoveryorienteret behandling.

Patienterne er desuden meget tilfredse med at have enestue med eget bad og toilet. Det virker deeskalerende og giver den enkelte større mulighed for at trække sig fra fællesskabet ved behov.

Overordnet er det nye byggeri taget rigtigt godt imod af medarbejderne, og der udtrykkes tilfredshed over det æstetiske udtryk i byggeriet.

Der er fortsat enkelte udeståender ift. byggeriet, herunder udbedring af fejl og mangler, som medfører, at dele af faciliteterne ikke kan udnyttes fuldt ud endnu.

Regnskabsmæssigt er projektet ikke endeligt afsluttet. Pr. 31. marts 2022 er færdiggørelsen af projektet overdraget til Center for Ejendomme. Det afsluttende arbejde forventes finansieret af regionale midler gennem tillægsbevilling.

Evalueringsrapporten vedlægges som bilag.

Journalnummer

23001884

Bilag

Bilag 1: Evalueringsrapport Ny Retspsykiatri Sct. Hans "Udsigten"

4. Meddelelse - Opfølgning på budgetinitiativer for 2023

Forretningsudvalget modtager kvartalsvist en opfølgning på budgetinitiativer. Opfølgningen fremlægges forretningsudvalget for dels at give en status på arbejdet i de stående udvalg og i administrationen med implementering af budgetinitiativer, og dels for at orientere om eventuelle forsinkelser. Opfølgningen anvendes også som et internt arbejdsredskab for administrationen. 

Opfølgningen er koordineret af Center for Økonomi, og udarbejdet i samarbejde med de øvrige koncerncentre og udvalgssekretærerne for de de stående udvalg. 

Vedlagt som bilag 1, er opfølgningen på budgetinitiativerne for 2023 samt enkelte forsinkede eller udskudte initiativer fra tidligere budgetaftaler (inklusiv forsinkelser som følge af COVID-19), som er opdateret af koncerncentrene pr. 2. februar 2023.

Initiativer, hvor den forventede tidsplan er justeret i forhold til den oprindelige tidsplan, er markeret med gult.

Følgende initiativer fra 2022 følges fortsat:

• Palliative område - udegående teams
• Diagnostiske tilbud
• Sundhedsklynger
• Børn som patienter

Følgende initiativ fra 2018 følges fortsat:

• Initiativ om fodvorter i fodterapipraksis

Journalnummer

22062439

Bilag

Bilag 1: Opfølgning på budgetinitiativer _1. kvartal 2023

5. Meddelelse - Tillæg til kompetencefordelingsplan på det gymnasiale uddannelsesområde

Regionsrådet godkendte den 31. januar 2023 en kompetencefordelingsplan for sine opgaver på det gymnasiale ungdomsuddannelsesområde (stx, hhx, htx, hf og pre-IB). Herunder fik administrationen uddelegeret kompetencen til at håndtere koordinering af fordeling af elever til stx, hhx, htx og hf med den begrundelse, at opgaven er administrativ karakter frem for en politisk karakter, da den bl.a. kræver personnær sagsbehandling.

Den 9. februar 2023 udstedte børne- og undervisningsministeren en bekendtgørelse om ansøgning til de gymnasiale uddannelser og forrang til visse ansøgere. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 15. februar 2023 og har således virkning for elevfordelingen til de gymnasiale ungdomsuddannelser fra foråret 2023. Af den nye bekendtgørelse fremgår, at regionsrådet har følgende opgaver:

• Vurdering af, om ansøgere skal gives forrang på grund af handicap 
• Forrang til ansøgere til hf, der er fyldt eller fylder 20 år i ansøgningsåret og har angivet toårig hf på et voksenuddannelsescenter (VUC) som 1. og/eller 2. prioritetsønske

Administrationen vurderer, at disse opgaver har administrativ karakter frem for politisk karakter og derfor indgår under administrationens kompetence til at koordinere fordelingen af elever til stx, hhx, htx, hf og pre-IB- (jf. kompetencefordelingsplan, bilag 2). I år vil vurdering af forrang på baggrund af handicap ske mellem 14. marts og 12. april 2023. Bilag 1 uddyber processen for sagsbehandlingen af forrang.

Børne- og Undervisningsministeriet har over for administrationen oplyst, at ministeren forventes også at udstede en bekendtgørelse om elevfordeling, transporttid og optagelse på de gymnasiale uddannelser med virkning fra 1. marts 2023. Udkast til bekendtgørelsen har været sendt i høring i perioden 16. januar – 10. februar 2023. Opgaverne om koordinering af fordeling af elever behandles administrativt og sker automatisk i fordelingsalgoritmen eller er en videreførelse af en opgave, som administrationen tidligere har udført. Bilag 1 uddyber administrationens forventninger til bekendtgørelsen ud fra høringsudkastet.

Journalnummer

22063421

Bilag

Bilag 1: Uddybning af nye opgaver for fordeling af elever for gymnasiale uddannelser

Bilag 2: Kompetencefordelingsplan på det gymnasiale ungdomsuddannelsesområde i Region Hovedstaden

6. Meddelelse - Forretningsudvalgets årsplan 2023

Forretningsudvalget får kvartalsvis en tentativ oversigt over kommende mødesager, som blandt andet skal gøre det muligt for udvalgsformænd og administration at koordinere på tværs af udvalg og planlægge ud fra en længere tidshorisont. Vedhæftet oversigt er gældende for 2. kvartal 2023. 

Journalnummer

22061372

Bilag

Bilag 1: FU Årsplan 2. kvartal 2023

7. Meddelelse - Regionerne indgår ikke længere i Rigsrevisionens undersøgelse om myndighedernes indsats mod forurening med PFAS

Rigsrevisionen har meddelt, at regionerne ikke længere indgår som selvstændige aktører i undersøgelsen af indsatsen mod PFAS, fordi Rigsrevisionen ønsker et mere klart fokus på de statslige aktører. Miljøministeriet og Forsvarsministeriet indgår fortsat i undersøgelsen.

Hovedformålet er at undersøge, om myndighederne har sikret en tilstrækkelig indsats mod forurening med PFAS, så borgere ikke udsættes for forurening. Det undersøger Rigsrevisionen via tre delmål:

- Der gennemføres en analyse i GIS (Geografic Information System), som viser omfanget af forureningen og dens risiko for miljø og borgere.

- Har myndighederne sikret, at PFAS anvendes efter gældende regler?

- Har myndighedernes indsats for at håndtere forureninger med PFAS været tilstrækkelig?

Region Hovedstaden har i samarbejde med de øvrige regioner og Danske Regioner i processen indtil nu leveret bidrag af både teknisk og juridisk karakter ved afgivelse af 2 høringssvar samt afholdt møder med Rigsrevisionen. Det er administrations vurdering, at dette forarbejde har medvirket til, at Rigsrevisionen nu fokuserer på de statslige aktører.

Det er Rigsrevisionens forventning, at undersøgelsen kan afrapporteres i en beretning til Statsrevisorerne med udgangen af april 2023, hvorefter regionsrådet vil blive orienteret.

Journalnummer

22027672

8. Meddelelse - Regionernes Politiske Topmøde

Danske Regioner afholder Regionernes Poltiske topmøde onsdag den 29. marts til torsdag den 30. marts 2023.

Topmødet starter med en politisk konference for regionsrådsmedlemmerne onsdag den 29. marts, mens der afholdes generalforsamling torsdag den 30. marts. 

Den konstituerende generalforsamling afholdes på Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C.

Generalforsamlingens formelle dagsorden indeholder bl.a. godkendelse af regnskab, fastlæggelse af kontingent og politisk debat (bilag 1).

Der er sendt særskilt mail til regionsrådets medlemmer med information om og frist for fremsendelse af forslag til dagsordenen, ligesom der er sendt information om deltagelse til hhv. politisk konference og generalforsamling.

Mødemateriale, herunder den endelige dagsorden til generalforsamlingen, sendes direkte til alle regionsrådsmedlemmer senest den 2. marts 2023.

Journalnummer

23012911

Bilag

Bilag 1: Invitation til Regionernes Politiske Topmøde

9. Aktuelle Orienteringer:

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

• 28.02.2023 - Orientering om kræftområdet for 4. kvartal 2022
• 28.02.2023 - Vigtig information vedrørende TikTok
• 28.02.2023 - Orientering om test og vaccinationsindsatsen ifm Corona
• 27.02.2023 - Orientering vedr. regionens tilbud på det specialiserede socialområde pba. sagen om Bakkegården i Region Sjælland
• 26.02.2023 - Orientering om dagens hackerangreb mod regionens hjemmesider
• 24.02.2023 - Orientering om ændringer i patientindtag i akutklinikken og patienter i NIV-behandling på Glostrup
• 23.02.2023 - Orientering om aftale om akutplan for sygehusvæsenet
• 14.02.2023 - Status for borgerrettet kampagne for Akuttelefonen
• 03.02.2023 - Status for borgerrettet kampagne for Akuttelefonen
• 02.02.2023 - Orientering om Region Hovedstadens Psykiatris høringssvar over påbud og tilsynsrapport på baggrund af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsbesøg
• 30.01.2023 -  Aktuel orientering om Styrelsen for Patienssikkerheds tilsynsbesøg på Psykiatrisk Center Amager
• 27.01.2023 -  Aktuel orientering om arbejdsmiljø på Psykiatrisk Center Amager
• 27.01.2023  - Status for udbud af akutlægehelikoptere
• 27.01.2023  - Orientering om borgerrettet kampagne for Akuttelefonen
• 26.01.2023  - Orientering frem mod offentliggørelse af tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed
• 20.01.2023  - Orientering om prioritering af forurenede grunde og indsatsen ift PFAS 
• 20.01.2023  - Orientering om offentliggørelse af ulighedsanalyse

JOURNALNUMMER

22063056

10. Konferencer mv.:

• Onsdag den 29. marts - torsdag den 30. marts 2023: Fremtidsdage på Rigshospitalet, kl. 8.00 - 16.00, på Rigshospitalet på Blegdamsvej 9 i København og i Glostrup på Valdemar Hansens Vej 1-23.

• Onsdag den 29. marts – torsdag den 30. marts 2023: Regionernes Politiske Topmøde 2023,  i Aarhus

• Torsdag den 13. april 2023: Budgetseminar for regionsrådet, kl. 9.00 - 19.00, Comwell Holte

• Tirsdag den 16. maj 2023: Temadrøftelse - præsentation af anbefalinger fra "Opgaveudvalget for Rejsen med bus, tog og cykler i Region Hovedstaden",  kl. 14-16 i regionsrådssalen i Hillerød

• Torsdag den 15. juni 2023 - søndag den 18. juni 2023: Folkemøde på Bornholm​