Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsorden
2. Årsrapport om informationssikkerhed og databeskyttelse 2022/2023
3. Orientering om resultaterne af 1813 kommunikationskampagne
4. Status for målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker
5. Status for overholdelse af udredningsret
6. Orientering om principper for "sammen om vagtarbejde"
7. Orientering om national indkøbs- og lagermodel for værnemidler på sundhedsområdet
8. Første drøftelse af budgetinitiativer 2024-2027 inden for forretningsudvalgets ressortområde
9. Udkast til udtalelse til Sundhedsministeriet om Rigsrevisionens beretning om kontrol med lægers honorarafregning
10. Ophævelse af moderselskabsgaranti for Steno Diabetes Center Copenhagen
11. Ligestillingsredegørelse for Region Hovedstaden 2020-2023
12. Annoncering af midler til kultur og godkendelse af nye administrationsgrundlag
13. Standsning af forsøg med SCRT-system i Lokaltog
14. Målsætning for reduktion af Region Hovedstadens klimaaftryk
15. Udmøntning af midler til medfinansiering af fremkommelighedsprojekter i samarbejde med Hillerød Kommune
16. Tryghedsskabende tiltag i og omkring kollektiv transport
17. Ændring af udbudssteder NEXT uddannelser i København
18. Nedsættelse af Ungeklimaråd i Region Hovedstaden
19. Opfølgning på kapacitetsanalyse vedr. Nyt Hospital Nordsjælland
20. Videre udmøntning af midler til patientinddragelse
21. Godkendelse af praksisplan for speciallægehjælp 2023
22. Generel orientering fra ledelsen
23. Eventuelt
24. Underskriftsark

Medlemmer

• Lars Gaardhøj: Deltog
• Leila Lindén: Deltog
• Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
• Karin Friis Bach: Deltog
• Thomas Rohden: Deltog
• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Jacob Rosenberg: Afbud
• Line Ervolder: Deltog
• Jesper Hammer: Deltog
• Peter Westermann: Deltog
• Finn Rudaizky: Deltog
• Carsten Scheibye: Deltog
• Randi Mondorf: Deltog
• Tormod Olsen: Deltog
• Marianne Frederik: Deltog

1. Godkendelse af dagsorden

Forretningsudvalgets beslutning den 9. maj 2023:

Der var afbud fra Jacob Rosenberg (C).

Socialistisk Folkeparti ønskede at løfte følgende meddelelser til drøftelse:
Meddelelse 4 om ”Udbuddet af Nordstjernen udskydes til 3. eller 4. kvartal 2023” og
Meddelelse 12 om ”Effekt af klimakompensation på regionens flyrejser". 

Enhedslisten ønskede at løfte følgende meddelelser til drøftelse:
Meddelelse 6 om ”Optima-implementeringen: Status på leverandørudfordringer” og 
Meddelelse 7 om ”Retningslinjer mod racisme og diskrimination i Region Hovedstaden".

Meddelelserne blev drøftet. 

Dagsordenen var herefter godkendt.

Mødet sluttede kl. 14.10

2. Årsrapport om informationssikkerhed og databeskyttelse 2022/2023

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

• at årsrapport vedr. informationssikkerhed og databeskyttelse 2022/2023 tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 9. maj 2023:

Taget til efterretning.

Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.

 

Forretningsudvalgets beslutning den 11. april 2023:
Sagen blev udsat.

Forretningsudvalgets beslutning den 7. marts 2023:
Sagen blev udsat.

BAGGRUND

Som led i aftale om ”Regionernes politiske linje for informationssikkerhed” vedtaget af Danske Regioner i januar 2015, skal regionsrådet en gang årligt forelægges en orientering om informationssikkerheden i regionen. Sektion for Informationssikkerhed har på den baggrund udarbejdet en årsrapport, som giver en status på arbejdet med informationssikkerhed og databeskyttelse i Region Hovedstaden. Foregående status blev fremlagt for forretningsudvalget d. 15. marts 2022.

SAGSFREMSTILLING

Hermed fremlægges til orientering årsrapport for arbejdet med informationssikkerhed og databeskyttelse i Region Hovedstaden 2021/2022. Rapporten fremhæver relevante aktiviteter og udvalgte nøgletal for 2021 og giver et indblik i de kommende indsatsområder for 2022.

Det er administrationens vurdering, at der er en god og stabil fremdrift i udviklingen af regionens informationssikkerhed og databeskyttelse. Herudover bemærkes det:

• At ingen cyberhændelser i 2022 havde væsentlig betydning for patientbehandlingen og den øvrige drift i regionen.
• At der i 2022 har været 115 brud på persondatasikkerheden i regionen. Tallet er et fald i forhold til 2021, hvor det samlede antal brud på persondatasikkerheden var 191.
• At ca. 90% af alle brud på persondatasikkerheden skyldes menneskelige årsager. Det kan være uberettigede opslag i systemer, afsendelse af mail til forkert modtager eller manglende sløring af personoplysninger ved brug af screendumps i præsentationer. Det er også i denne kontekst meget positivt, at regionen i regi af det samlede program for sikkerhedskultur arbejder målrettet på at sikre, at ledere og medarbejdere er opmærksomme på, hvordan de skal forholde sig i forhold til informationssikkerhed og databeskyttelse.
• At regionens også i 2022 har arbejdet meget aktivt med at styrke regionens IT- og cyberberedskab. Arbejdet vil fortsætte i 2023.

Årsrapporten er udarbejdet i januar 2023 baseret på data fra 2022.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen tages årsrapporten til efterretning.

RISIKOVURDERING

Der er ikke risici forbundet med sagens indstillinger.

ØKONOMI

Sagen har i sig selv ikke økonomiske konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Da sagen blev udsat på mødet i forretningsudvalget den 7. marts og 11. april 2023, forelægges sagen forretningsudvalget den 9. maj 2023

Årsrapporten forelægges forretningsudvalget årligt. Sektion for Informationssikkerhed vil således fremlægge en ny rapport i 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Gordon Clausen / Anna Olga Aaskilde Laursen

JOURNALNUMMER

23010170

Bilag

Bilag 1: Årsrapporten 2022-2023 vedr. informationssikkerhed og databeskyttelse

3. Orientering om resultaterne af 1813 kommunikationskampagne

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

• at afrapportering og administrationens anbefalinger vedrørende 1813-kommunikationskampagnens betydning og fremtid tages til efterretning. 

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 9. maj 2023:

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).

Taget til efterretning.

Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.

 

Forretningsudvalgets beslutning den 11. april 2023:
Sagen blev udsat.

BAGGRUND

Forretningsudvalget blev den 24. januar 2023 orienteret om 1813-kommunikationskampagnen om at nedbringe ikke-relevante opkald til 1813. Kampagnen var et initiativ på baggrund af anbefalingerne fra den interne taskforce om nedbringelse af svartider hos Akuttelefonen 1813 og robustgørelse af driften. Kampagnen blev afviklet på relevante platforme i tre uger fra og med den 25. januar 2023.

Med denne sag modtager forretningsudvalget evaluering af kampagnen og dens effekt.

På mødet giver direktør i Center for Politik og Kommunikation, Marie Kruse, mundtlig orientering. 

SAGSFREMSTILLING

Kampagnes formål
Kampagnen for Akuttelefonen 1813 blev sat i verden for – i samspil med andre initiativer – at understøtte arbejdet med at nedsætte ventetid på 1813. Konkret skulle kampagnen skærpe borgernes forståelse for, at 1813 er en akuttelefon, som kun skal benyttes i akutte situationer. Det overordnede og langsigtede mål (slutmål) er dermed, at færre borgere benytter 1813, når det ikke er akut.

Adfærdsændringer tager tid, og antallet af opkald til 1813 påvirkes af mange faktorer. Af disse grunde er de valgte succeskriterier for kampagneindsatsen koblet til målgruppens (20-40-årige) viden, holdning og tilsigtede adfærd. Lykkes det med kampagnen at rykke på disse faktorer, er der belæg for at antage, at vedvarende kommunikation kan bidrage til, at borgerne bruger Akuttelefonen, som den er tiltænkt.

Solid rækkevidde og gennemslagskraft
Kampagnen er nået bredt ud i målgruppen, som for 78 % vedkommende husker at have set den. Tilsvarende er der signifikant flere, der uhjulpet angiver, at 1813 skal bruges i akutte situationer, mens 8 ud af 10 er helt eller delvist enige i, at kampagnen formår at kommunikere, at ikke-akutte opkald til 1813 er med til at gøre køen unødvendig lang.

Kendskabet til 1813.dk er fordoblet, og 3 ud af 4 siger, at de på baggrund af kampagnen vil overveje nødvendigheden af deres opkald, næste gang de står over for at skulle ringe til 1813.

Kommunikativt greb skabte opmærksomhed om et svært budskab
I et mediebillede, hvor det kan være svært få opmærksomhed, har kampagnen formået at trænge igennem med et svært budskab og skabe dialog med og blandt borgerne.

Når man kommunikerer med kant, er der altid en risiko for, at man går over stregen. Men eftermålingen viser, at kampagnen er blevet godt modtaget i målgruppen: 9 ud af 10 synes, at kampagnen er god eller meget god, og der er en klar overvægt af positive associationer ift. negative. 85 % i målgruppen er meget eller delvist enige i, at kampagnen er relevant. Og 83 % angiver, at de er helt eller delvist enige i, at det er godt, at Akuttelefonen sætter fokus på, at for mange ringer med ikke-akutte opkald og opfordrer til eftertanke. Det viser, at der er borgeropbakning til denne form for offentlig kommunikation.

Med sit begrænsede mediebudget er det rimeligt at antage, at både presseomtale og den ivrige og til tider heftige debat på diverse medier har haft betydning for, at kampagnen er nået så bredt ud, og at så mange har forholdt sig til den.

Forventelig kritik, som også bidrager positivt
Der har været kritiske røster, som udspringer af kampagnens meget direkte måde at kommunikere på, men også af utilfredsheden med praktiserende lægers tilgængelighed (telefontider etc.) og sundhedsvæsenet generelt.

Regionen har ikke stor erfaring med at gå i direkte dialog med borgerne om upopulære budskaber, og kritikken på sociale medier fyldte, mens den stod på. Men eftermålingen bekræfter, at det oftest er de kritiske, der udtaler sig, mens de positive i langt mindre grad føler samme behov.

Samtidig er det værd at bemærke, at alle kommentarer på sociale medier er gavnlige, fordi det øger rækkevidden og opmærksomheden, når folk forholder sig til budskabet.

Kvalificeret kendskab til begrebet ”akut” er uændret
Hvor kampagnen er lykkedes med at formidle, at 1813 er til akutte situationer, er der ikke rykket på det kvalificerede kendskab til, hvad det vil sige, at noget er akut. Det er i sig selv ikke overraskende, da det ikke har været en del af kampagnens overordnede budskab. At hjælpe borgerne med fyldestgørende og konkret at forstå, hvornår noget er akut, sker ikke med en enkelt tre-ugers kampagneindsats. Det bør der arbejdes målgruppespecifikt videre med over tid.

Rygstøtte til medarbejderne
Meget tyder på, at kampagnen også har haft en ikke uvæsentlig betydning for medarbejdere både hos Akuttelefonen og i Akutmodtagelserne. Akutberedskabet og Center for Politik og Kommunikation har fået flere tilbagemeldinger om, at kampagneindsatsen opleves som rygstøtte for de ansatte, der til dagligt skal håndtere de mange ikke-akutte henvendelser fra borgerne. En tendens, der bekræftes i en stikprøve blandt 41 medarbejdere i vagtcentralen, der udfyldte et spørgeskema om kampagneindsatsen på en tilfældig søndagsvagt.

Administrationens anbefalinger på baggrund af evaluering af kampagnen
Klart belæg og behov for opfølgende kampagneindsatser
Der er bredt set behov for at forventningsafstemme med borgerne, hvad sundhedsydelser angår. Denne tendens taler borgerrettede kampagneindsatser ind i, og kampagnen for 1813 har vist, at det har betydning – og virker – at kommunikere tydeligt og modigt og gå i dialog. Regionen har høj troværdighed, og hovedparten af målgruppen anerkender behovet for, at regionen kommunikerer budskaber som det aktuelle.

Med kampagnen for 1813 er det lykkedes at skabe bevidsthed om, at 1813 er til akutte situationer blandt borgere i alderen 20 til 40 år. Denne bevidsthed skal understøttes over tid, hvis den skal fastholdes, ligesom der med fordel kan sættes fokus på samme eller andre budskaber over for andre relevante målgrupper.

Behov for at forklare borgerne, hvad ”akut” vil sige
Eftermålingen viser samtidig, at der er et stykke vej til at ændre på målgruppens kvalificerede kendskab til, hvornår en given situation er akut. Fremtidige kampagneindsatser bør derfor arbejde med at løse denne problematik, så borgerne bedre kan handle på erkendelsen af, at 1813 er til akutte situationer. Samtidig skal der arbejdes videre med at sikre, at borgerne tilbydes hjælp til at vurdere om deres situation er akut på 1813.dk.

Opfølgende kampagner og andre understøttende initiativer skal tilrettelægges og udformes med særlige målgrupper for øje. Dialogen på de sociale medier bekræftede eksempelvis, at børnefamilier har særligt høje forventninger til sundhedsvæsnet, og at de skal kommunikeres til og støttes på en særlig måde.

Mulighed for at kontakte egen læge
Kampagnen tydeliggør, at borgerne skal kontakte egen læge ved sygdom i tidsrummet 8 til 16 – også hvis det er akut. Flere borgere har imidlertid oplevelsen af, at det er svært at komme i kontakt med og få tid hos deres læge.

Denne udfordring vil i et eller andet omfang altid påvirke antallet af ikke-akutte opkald til 1813. Fortsat dialog med PLO om at undersøge og i nødvendigt omfang løse denne problemstilling er derfor også en nødvendighed.

Videre proces
Administrationen vil undersøge, om der kan findes midler til de nødvendige kampagneindsatser.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen er orienteringen om rapportering og administrationens anbefalinger vedrørende 1813-kommunikationskampagnens betydning og fremtid taget til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Da sagen blev udsat på mødet i forretningsudvalget den 11. april, forelægges sagen forretningsudvalget den 9. maj 2023

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse / Charlotte Skaaning Larsen

JOURNALNUMMER

22007023

Bilag

Bilag 1: OPLÆG - Afrapportering og anbefalinger om 1813 kampagnen FU 09.05.23

4. Status for målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

• at drøfte status for hospitalernes omålopfyldelse af forløbstider i kræftpakker med afsæt i sagen og datapakken

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 9. maj 2023:

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 3).

Drøftet.

Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Forretningsudvalget forelægges med denne sag en status for regionens målopfyldelse vedrørende de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne. Sagen indeholder en generel status, hvor nøgletal fra de seneste måneder præsenteres. Sagen forelægges forretningsudvalget hver måned.

Målsætninger for andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i november 2020, at 85 % af patienterne med kræft skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.  

SAGSFREMSTILLING

Gennem længere tid er udviklingen i regionens overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger ligeledes området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten.   

Det politiske og ledelsesmæssige fokus på overholdelse af standardforløbstiderne i kræftpakkerne understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.  

Udviklingen de seneste måneder  
Overordnet ses følgende udviklingstendenser:   

• Målopfyldelsen i kræftpakkerne har siden november 2022 til marts 2023 været mellem 74-81 %.  

Nedenstående tabel viser udviklingen i målopfyldelse for forløbstider i kræftpakkerne sammenholdt med de politiske målsætninger. Data er trukket fra Sundhedsplatformen, og data er til og med 24. april 2023. Det betyder, at tallene for april er foreløbige. Der vil foreligge endelige tal for april 2023 til mødet i forretningsudvalget d. 13. juni 2023. Se vedlagte bilag 1 for udviklingen vedr. overholdelsen af forløbstider i kræftpakker.

 

 

*Det bemærkes at målopfyldelsen på brystkræftområdet er meget lav i april 2023, jf. nedenfor. 

Udviklingen de seneste måneder vil blive uddybet i det følgende, hvor data for målopfyldelsen på forløbstider i kræftpakkerne vil blive fremlagt med udgangspunkt i data for marts og april måned.  
 

Status for målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker 
Målopfyldelsen i brystkræftpakken ligger lavt, hvilket er med til at trække den samlede målopfyldelse for alle kræftpakkerne ned. Hvis man ser på den samlede målopfyldelse på kræftpakkerne excl. brystkræftpakken var den på 83 % i marts 2023, og den foreløbige målopfyldelse excl. brystkræft for april 2023 er ligeledes 83 %. Den samlede målopfyldelse for alle kræftpakkerne excl. brystkræftpakken har i perioden oktober 2022 til april 2023 ligget mellem 76 % og 83 %. 

Der kan være relativt store udsving fra måned til måned for hvert enkelt kræftområde. For nogle af de store kræftområder ligger målopfyldelsen generelt under forretningsudvalgets mål om, at 85 % af patienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Det har især omfattet brystkræft, som der igennem en længere periode har været et særskilt fokus på, jf. nedenfor. 

Brystkræftområdet    
Der har været stort fokus på brystkræftområdet, hvor målopfyldelsen i Region Hovedstaden har været lav i det meste af 2021-2022. Der er i løbet af efteråret 2022 blevet arbejdet intenst med området. Herlev og Gentofte Hospital har udarbejdet en handleplan, som skal sikre, at standardforløbstiderne i brystkræftpakken overholdes, hvilket har medført en markant forbedring af målopfyldelsen de sidste 6 måneder. Som en del af dette arbejde har Herlev og Gentofte Hospital opstillet klare mål for en forbedring af standardforløbstiderne i brystkræftpakken med en målopfyldelse på 50 % ved udgangen af oktober 2022 og 70 % i løbet af 1. kvartal 2023. Målsætningen om en samlet målopfyldelse på 70 % i 1. kvartal 2023 blev allerede nået i december 2022, hvor målopfyldelsen var på 70 %. I februar 2023 var målopfyldelsen i brystkræftpakken 64 %, men i marts 2023 var den på 73 % og målsætningen på 70 % i 1. kvartal 2023 var dermed opfyldt. 

Den foreløbige målopfyldelse for april 2023 er 26 % (data til og med 24. april 2023). Det bemærkes i den forbindelse, at der som led i Herlev og Gentofte Hospitals indsats for at nedbringelse screeningsintervallet i brystkræftscreeningen, så det stemmer overens med de kliniske retningslinjer, er sket en væsentlig meraktivitet i brystkræftscreeningen. I marts 2023 blev der screenet 10.000 kvinder, hvilket er det største antal nogensinde. Normalt screenes der 7.500 kvinder hver måned. Dette medfører at flere henvises til et brystkræftpakkeforløb. I uge 18 påbegynder Progardia brystkræftscreening svarende til 2.400 kvinder om måneden. Den øgede screeningsaktivitet sætter målopfyldelsen under pres. Det forventes, at screeningsintervallet er nedbragt til 2 år og 3 måneder i august 2023, og at de kliniske retningslinjer dermed overholdes. Herefter forventes aktiviteten i brystkræftscreeningen at normaliseres. Det betyder, at færre henvises til kræftpakkerne og derfor forventes det, at målopfyldelsen for brystkræft kan overholdes i efteråret. Der arbejdes på fortsat at robustgøre området og sikre en forbedring af målopfyldelsen på brystkræftområdet.    

Orientering om arbejdet med regeringens genopretningsplan
Region Midtjylland har siden 1. januar 2022 haft 313 overskridelser af de maksimale ventetider på Mave- Tarmkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. For en stor del af patientforløbene har patienterne givet samtykke til behandling, som overskrider de maksimale ventetider, og forløbene er derfor ikke indberettet til Sundhedsstyrelsen. Der har i perioden været overskridelser på op til 56 dage. Sagen har haft en del presseomtale og har også berørt de øvrige regioners håndtering af de maksimale ventetider på kræftområdet. På baggrund af sagen har der været afholdt møder mellem regionerne og Sundhedsstyrelsen. Som opfølgning på sagen fra Region Midtjylland, har regeringen offentliggjort med en genopretningsplan på kræftområdet. Genopretningsplanen indeholder bl.a. følgende spor:

• Forstærket indberetning af ventetider på kræftområdet
• Styrket regeloverholdelse
• Gennemgang af instrukser, vejledninger og praksiser vedr. regeloverholdelse 

På mødet i forretningsudvalget vil direktør Dorthe Crüger give en status for arbejdet med regeringens genopretningsplan. 

KONSEKVENSER

Der er fortsat fokus på målopfyldelsen af standardforløbstiderne i kræftpakkerne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. maj 2023. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Kirsten Hansen

JOURNALNUMMER

20024815

Bilag

Bilag 1: Datapakke_FU_KRÆFT_UDRED_tom_230423_opdateret_240423

Bilag 2: 15_KRÆFT_OF4_EX_BRYST_REGION_opdat_240423

Bilag 3: OPLÆG - Orientering om maksimale ventetider_080523DC

5. Status for overholdelse af udredningsret

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

1. at drøfte status for hospitalernes overholdelse af udredningsret med afsæt i sagen og datapakken,
2. at tage oplæg fra Amager Hvidovre Hospital om afvikling af udskudt aktivitet til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 9. maj 2023:

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 2).

Indstillingspunkt 1 drøftet.
Indstillingspunkt 2 taget til efterretning. 

Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Forretningsudvalget forelægges med denne sag en status for regionens overholdelse af udredningsretten. Sagen indeholder en generel status, hvor nøgletal fra de seneste måneder præsenteres. Dertil har forretningsudvalget i september 2022 besluttet, at der med sagen præsenteres en uddybende status for overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien. Sagen forelægges forretningsudvalget hver måned.

Målsætningen for overholdelse af udredningsretten udgør et overordnet udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne.

På baggrund af ønske fra udvalget holder Birgitte Rav Degenkolv, Direktør, og Tina Holm, vicedirektør for Amager og Hvidovre Hospital, et oplæg på mødet om, hvordan hospitalerne arbejder med at løse udfordringer med udskudt aktivitet. Udvalget vil på mødet den 13. juni 2023 blive præsenteret for en status på afviklingen af den udskudte aktivitet.

SAGSFREMSTILLING

Gennem længere tid er udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger ligeledes området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten.   

Den nuværende situation på hospitalerne er kendetegnet ved flere forskellige pres på kapaciteten. Personalemangel på hospitalerne giver flaskehalsudfordringer ift. at øge aktivitetsniveauet. Der er fortsat patienter, der venter efter covid-nedlukninger og sygeplejerskestrejke, ligesom der er et demografisk pres med en aldrende befolkning. Dette har påvirket hospitalernes muligheder for at overholde udredningsretten, og hospitalerne arbejder nu målrettet på at øge kapaciteten samt afvikle udskudt aktivitet. Der er særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse.    

Det politiske og ledelsesmæssige fokus på overholdelse af udredningsretten understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.  

Udviklingen de seneste måneder  
Overordnet ses følgende udviklingstendenser:   

• I somatikken har overholdelsen af udredningsretten siden november 2022 ligget stabilt på mellem 84-88 %.
• Overholdelsen af udredningsretten i voksenpsykiatrien har siden november 2022 ligget stabilt højt på mellem 96-99 %, mens overholdelsen i børne- og ungdomspsykiatrien har varieret på mellem 50-70 %.    

Nedenstående tabel viser udviklingen i overholdelsen af udredningsretten sammenholdt med de politiske målsætninger. Data er trukket fra Sundhedsplatformen, og data er til og med 24. april 2023. Det betyder, at tallene for april er foreløbige. Der vil foreligge endelige tal for april 2023 til mødet i forretningsudvalget den 13. juni 2023. Se vedlagte bilag 1 for udviklingen vedr. overholdelsen af udredningsretten (graf 1-4).  

Udviklingen de seneste måneder vil blive uddybet i det følgende, hvor data for udredningsret for somatikken, voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien vil blive fremlagt med udgangspunkt i data for marts og april måned. 

Status for overholdelse af udredningsret  
Data viser, at udredningsretten var overholdt for 86 % af afsluttede udredningsforløb i somatikken i marts. Foreløbigt for april er udredningsretten overholdt for 83 % af udredningsforløbene. Data viser desuden, at 64 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage i marts, mens foreløbige tal for april viser, at 60 % af patienterne er blevet udredt inden for 30 dage. 

Siden november 2022 har andelen af forløb i somatikken, der har overholdt udredningsretten, ligget på mellem 84 % til 88 %. Målsætningen om, at 95 % af patientforløbene skal have overholdt udredningsretten, er derfor endnu ikke nået.  

I marts blev udredningsretten overholdt for 99 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 92 % blev udredt inden for 30 dage. Foreløbigt for april er overholdelsen af udredningsretten for voksenpsykiatrien 96 %, og 88 % af patienterne er blevet udredt inden for 30 dage.  

Andelen af forløb i voksenpsykiatrien, der har overholdt udredningsretten, har ligget på over 95 % i alle måneder det seneste halve år. Status for overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien fremgår i nedenstående afsnit.  

Børne- og ungdomspsykiatrien 
Der ses gennem de seneste år en stigning i antallet af børn og unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien. Antallet af henvisninger er fra 2014 til 2022 næsten fordoblet, og stigningen forventes af fortsætte i 2023. Stigningen i henvisninger har medført udfordringer i forhold til at overholde udrednings- og behandlingsretten.   

Data for Region Hovedstaden viser, at der i marts var en overholdelse af udredningsretten på 56 %, og 50 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Foreløbigt for april er overholdelsen af udredningsretten 43 %, ligesom 41 % af patienterne udredes inden for 30 dage.  

Grafen nedenfor viser udviklingen i antal henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden fordelt pr. måned i perioden januar 2021 til marts 2023. Det fremgår af grafen, at der er sket en stigning i antal henvisninger, når disse sammenlignes på månedsbasis hen over perioden. Udsving i antal henvisninger pr. måned skyldes perioder med ferier og helligdage, særligt omkring sommerferieperioden juli til august.

 

Data er udtrukket fra psykiatriens ledelsesinformationssystem og opdateret den 16. april 2023. Det bemærkes, at opgørelsen inkluderer antal visiterede henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien, såvel som henvisninger til private aktører, samt interne henvisninger, fx fra akutmodtagelsen til Psykiatrisk Center for Børn og unge.  

Regionsrådet har med budgetaftalen for 2023 afsat ekstra 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til øget ambulant kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien, heraf finansieres 8 mio. kr. af omprioriteringer fra administration til behandling. Med budgetaftalen for 2021 og 2022 blev der ligeledes afsat midler til området. Patientindtaget i børne- og ungdomspsykiatrien er således øget med 6 % i 2022 og forventes at øges yderligere i 2023. Social- og psykiatriudvalget vil i foråret 2023 blive forelagt en analyse af, hvordan børne- og ungdomspsykiatrien kan fremtidssikres set i lyset af det stigende antal henvisninger.

KONSEKVENSER

Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. maj 2023. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Kirsten Hansen

JOURNALNUMMER

20024815

Bilag

Bilag 1: Datapakke_FU_KRÆFT_UDRED_tom_230423_opdateret_240423

Bilag 2: OPLÆG til FU 09.05.2023

6. Orientering om principper for "sammen om vagtarbejde"

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget

• at tage orienteringen om administrationens forslag ’Sammen om vagtarbejde’ til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 9. maj 2023:

Taget til efterretning med følgende protokolbemærkning:

”Forretningsudvalget tager orienteringen om ”Sammen om vagtarbejdet” til efterretning, fordi det aflaster de medarbejdere, der i dag arbejder mange aftener, nætter, weekender og helligdage, og understreger samtidig, at denne nødvendige, men svære opgave skal udmøntes via lokal ledelse, stor medarbejderinvolvering og lokal tilpasning, og derfor er det afgørende, at der sker en grundig behandling i medarbejderudvalgene på alle niveauer, der sikrer at det bliver meningsfuldt i den enkelte kliniske afdelings drift, ligesom erfaringerne fra de afdelinger, der allerede fordeler vagterne, skal inddrages.”   

Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet vedtog i juni 2022 plan for fastholdelse og rekruttering - Det handler om arbejdsliv.

Én af de fem målsætninger i planen er ’sammen om vagtarbejde’, som indebærer, at vagtarbejde skal fordeles på flere medarbejdere, så de medarbejdere, som i dag har meget vagtarbejde, får færre vagter. Formålet er at sikre et godt arbejdsmiljø og et godt arbejdsliv for medarbejderne, så flere har lyst til at blive og til at arbejde i regionen.  

Regionens MedarbejderUdvalg (RMU) drøfter på møde d. 10. maj administrationens forslag. Det ventes, at hospitalsdirektørkredsen træffer en beslutning om bedre fordeling af vagtarbejdet efter drøftelsen i RMU.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder varetager vigtige og akutte opgaver på alle tider af døgnet hele året. På regionens arbejdspladser yder medarbejdere og ledere en stor indsats for at få det daglige arbejde til at hænge sammen, så borgere og patienter får den bedste behandling. Det kræver, at medarbejdere med de rette kompetencer er til stede, når borgere og patienter har brug for hjælp.

Regionen skal være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdere har lyst til at blive ansat og gøre livslang karriere. Medarbejderne skal trives og have de bedste rammer for et godt arbejdsliv og mulighed for både karriere og privatliv. For at opnå det skal flere tage del i vagtarbejdet.

Målsætningen ’sammen om vagtarbejde’ er derfor en del af regionens plan for fastholdelse og rekruttering. Derudover er målsætningen i tråd med regeringens og Danske Regioners akutplan for sundhedsvæsenet.

Sammen om vagtarbejde
Administrationens forslag ”Sammen om vagtarbejde” skal understøtte:

• et bedre arbejdsmiljø.
• at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv for de medarbejdere som i dag har mange vagter
• at den enkelte medarbejder føler sig fagligt tryg i sit arbejde, fordi der er den tilstrækkelige bemanding og kollegaer til at spare med

At være fælles om vagtarbejdet løser ikke i sig selv, at regionen mangler personale, men det er et skridt på vejen til at gøre regionen til en attraktiv arbejdsplads. Fokus er især på at aflaste medarbejdere, som har meget vagtarbejde, på f.eks. sengeafsnit, fødegange og akutmodtagelser. De patienter, der ikke kan behandles andres steder i sundhedsvæsenet, får her den hjælp og pleje, de har brug for, hele døgnet året rundt.

Regionen har en særlig udfordring i forhold til mangel på sygeplejersker, jordemødre og social- og sundhedspersonale. Til en start vil disse tre faggrupper derfor være omfattet. Særligt inden for de tre faggrupper er der også et stort potentiale i at forbedre arbejdsmiljøet ved at fordele vagtarbejdet på flere medarbejdere.

Når ’sammen om vagtarbejde’ for de tre faggrupper er implementeret og erfaringerne er evalueret, vil administrationen vurdere, om der er andre faggrupper, der skal omfattes.

Det foreslås, at de omfattede medarbejdere fremadrettet vil skulle deltage i vagtarbejdet ved at indgå i minimum 18 vagter om året i weekender og på helligdage. Det svarer til i gennemsnit at have to vagter hver 6. weekend.

Det skal understreges, at medarbejderne alene vil få vagter på afsnit inden for samme afdeling. Fx vil en ambulatoriesygeplejerske få vagter på et sengeafsnit, som er tilknyttet samme afdeling som ambulatoriet.  

Proces for implementering
Administrationen foreslår, at ’Sammen om vagtarbejde’ skal træde i kraft for nyansatte den 1. juni 2023, så relevante stillinger, der slås op efter 1. juni 2023, skal indeholde vagtforpligtelse.

For allerede ansatte foreslås det, at initiativet træder i kraft senest d. 1. maj 2024. Varsling af ændringerne vil skulle ske i henhold til de almindelige regler, herunder reglerne for væsentlige stillingsændringer.

Det er afgørende for en god implementeringsproces, at forslaget møder opbakning og velvilje fra såvel medarbejder- og ledersiden som fra det politiske niveau. 

Administrationen foreslår, at den nærmere implementering drøftes i de lokale MED-udvalg både på hospitals-/virksomhedsniveau og afdelings-/afsnitsniveau i maj-september. Sideløbende vil ledere og medarbejdere på afdelingerne have dialog om princippernes betydning for den enkelte medarbejder.

Den lokale dialog er vigtig og central for at skabe tryghed blandt medarbejderne og sikre en meningsfuld implementering på hospitaler og virksomheder. Den lokale dialog og implementering skal bl.a. tage højde for, at de specialiserede kompetencer, der er nødvendige til tidskritisk behandling, fortsat skal være til stede i ambulatorierne.

De medarbejdere, som fremadrettet skal have vagter i weekender og på helligdage på et andet afsnit, får den nødvendige oplæring, så de har de faglige forudsætninger, der skal til for at løse og føle sig trygge i opgaverne.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen følges, tager forretningsudvalget sagen til efterretning.

KOMMUNIKATION

Der er udarbejdet kommunikationsplan, der indeholder kommunikationsmateriale til både intern og ekstern brug.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget d. 9. maj 2023. Udvalget orienteres løbende om status. Hospitalsdirektørkredsen ventes at træffe en beslutning om en bedre fordeling af vagtarbejdet i maj.  Regionsrådet får en aktuel orientering, når der er truffet en beslutning.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Kirstine Vestergård Nielsen / Lone Bækgaard Jonesco

JOURNALNUMMER

23024020

Bilag

Bilag 1: Bilag - Udkast til regionale overordnede principper om deltagelse i vagtarbejde

7. Orientering om national indkøbs- og lagermodel for værnemidler på sundhedsområdet

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

• at orienteringen tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 9. maj 2023:

Sagen blev udsat.

BAGGRUND

Opgaven med og ansvaret for indkøb af værnemidler og kritisk udstyr til regioner, kommunale aktører og øvrige samfundskritiske funktioner blev placeret hos Region Hovedstaden. Region Hovedstaden har sammen med Region Midtjylland og Aarhus Kommune stået for den praktiske varetagelse af indkøb til et beredskabslager for værnemidler samt til det løbende forbrug under covid-19. Der har længe været et behov for en formaliseret og varig model for den fremadrettede nationale indkøbs- og lagerfunktion for værnemidler på sundhedsområdet. Der gives med denne sag en orientering om den nyligt indgåede aftale om den fremtidig indkøbs- og lagermodel for værnemidler.

Bilag 2 er et fortroligt af hensyn til den fortsatte proces med implementeringen af den nye model.

SAGSFREMSTILLING

Danske Regioner og Styrelsen for Forsyningssikkerhed (SFOS) har indgået en aftale om den fremtidige nationale indkøbs- og lagermodel for værnemidler på sundhedsområdet. Aftalen trådte i kraft den 1. april 2023. Aftalen er vedlagt sagen som bilag 1, og vedlagt som bilag 2 er et tilhørende forståelsespapir angående økonomien i aftalen. Aftalens centrale elementer er:

• Der er tale om en decentral lagermodel. Det vil sige, at der bliver flere nationale lagre.
• Staten har med aftalen fastsat reviderede måltal for værnemiddelbeholdningen, og nogle kategorier bortfalder fremadrettet.
• Når aftalen er implementeret, forpligter regionerne sig til at have måltal på lager/til rådighed. Regionerne har ansvaret for at definere det rette sortiment indenfor de aftalte kategorier.
• Det fulde ejerskab af alle værnemidler overgår til regionerne sammen med driftsansvaret for beredskabslagret. Regionerne skal lagerføre værnemidler svarende til et fastsat måltal og desuden nedbringe overbeholdningen på det nuværende nationale lager i Region Hovedstaden og Region Midtjylland.
• Regionerne skal sikre videst mulig cirkulation af værnemidlerne i den daglige drift med henblik på at minimere spild og kassation.
• Kommunerne har trækningsret fra beredskabslageret i krisetid.
• Aftalen ændrer ikke ved eksisterende lovgivning og regioner og kommuners ansvar for planlægning af stående beredskab.
• Der vil være nogle kategorier, hvor der er fokus på, at det fastsatte måltal af staten umiddelbart ikke kan nå at forbruges inden udløb, og derfor skal der ses på mulige løsninger for at mindske kassering.
• Regionerne bliver kompenseret i tilfælde af, at staten nedsætter måltal og i en situation med trækning fra kommunerne.

Region Hovedstaden skal i samarbejde med de øvrige regioner nu i gang med at implementere den fremtidige indkøbs- og lagermodel. Den konkrete organisering af lagrene, herunder antal og placering, besluttes af regionerne ud fra samlede omkostningsovervejelser. Regionsdirektørerne har besluttet, at lagermodellen implementeres ved en decentral model, hvor lageret fysisk placeres på tre-fem regionale lagre med Regionen Hovedstaden som central indkøbsfunktion af værnemidler via fællesregionale udbud. Måltallet fordeles forholdsmæssigt på de kommende beredskabslagre.

SFOS fremtidig rolle er mindre, end den har været hidtil. Det vurderes, at regionerne med den fremtidige model får mere handlefrihed inden for en aftalt ramme. Den fremtidige model har været længe undervejs, hvilket har medvirket til at aktiviteter har måtte afvente en model. Implementering af aftalen og en hensigtsmæssig håndtering fremadrettet går nu i gang. Regionerne skal på tværs afklare governancemodel, placering af de decentrale beredskabslagre, fordeling af de nationale værnemidler, håndtering af overkapacitet, fremtidigt sortiment i forhold til nye måltal og ikke mindst den økonomiske håndtering.

Region Hovedstaden har for nuværende ikke tilstrækkelig lagerplads til at opbevare vores andel af måltallet. Det er derfor nødvendigt at forestå et udbud på lagerdrift. I det tidligere setup havde programstyregruppen i regi af SFOS en rolle ift. beslutninger om den nationale overkapacitet. Størstedelen af overkapaciteten er forventeligt på det nationale lager i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden vil gerne påtage sig opgaven for håndtering af overkapaciteten men vil kompenseres for denne opgave, hvilket vi af flere omgange har italesat over for staten.

Nedbringelse af overkapacitet

Administrationen arbejder fortsat på at nedbringe den nuværende overkapacitet (herunder udløbne værnemidler) af nationale værnemidler. Forretningsudvalget får forelagt en status i juni 2023.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, er orienteringen taget til efterretning. Administrationen fortsætter arbejdet med implementering af modellen. 

ØKONOMI

Regionerne tilføres 55 mio. kr. i 2023, 41 mio. kr. i 2024 og 2025 og 62,5 mio. kr. i 2026. Varigt tilføres regionerne 62,5 mio. kr. Herudover tilføres regionerne foreløbigt 12 mio. kr. i 2023, 18 mio. kr. i 2024 og 2025 samt 16 mio. kr. i 2026 til at nedbringe overbeholdningen af sprit. Økonomien og tidsperioden efterreguleres. Nedenfor følger en oversigt (mio. kr.):

Opgave	2023	2024	2025	2026	2027-
Nationalt lager (inkl. indkøb)	55	41	41	62,5	62,5
Håndtering af overkapacitet	12	18	18	16	0

Regionerne får udgifter til:

• Drift og etablering af en decentral lagermodel, herunder central indkøbsfunktion hos NFOS under Region Hovedstaden.
• Indkøb af værnemidler til måltal og forbrug, hvor regionerne frem mod 2025 i høj grad kan benytte overbeholdningen af varer fra covid-19.
• Genindkøb af beholdning pga. manglende cirkulation.
• Risikopræmie, der skal dække usikkerheder forbundet med løbende drift, prisudvikling, usikre markeder og uforudsete udgifter mv.
• Kassation af sprit, hvor kompensationen efterreguleres.

For en række af udgiftsposterne vil en eller flere regioner varetage fællesopgaver på tværs af alle fem regioner, som herefter afregnes mellem regionerne. Dette dækker bl.a. over National Forsyning af Værnemidler (NFOS), som varetager den centrale indkøbsfunktion (under Region Hovedstaden), flytning af varer til de regionale lagre, et evt. fælles vare- og indkøbssystem, allerede godkendte kassationsindstillinger, lagerleje til overbeholdning mv.

Konsekvenserne ved aftalen vil blive håndteret i forbindelse med 2. økonomirapport 2023. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. maj 2023 og regionsrådet den 16. maj 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Dorte Feldborg

JOURNALNUMMER

23025618

Bilag

Bilag 1: Aftaletekst vedr. beredskabslager af værnemidler 1. marts 2023

Bilag 2: Lukket bilag.

8. Første drøftelse af budgetinitiativer 2024-2027 inden for forretningsudvalgets ressortområde

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

• at drøfte og beslutte op til 10 budgetinitiativer for 2024-2027 inden for udvalgets ressort, som udvalget ønsker skal indgå i den yderligere kvalificering af budgetinitiativerne frem mod anden og sidste drøftelse 6. eller 13. juni 2023. 

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 9. maj 2023:

Drøftet og følgende 10 budgetinitiativer for 2024-2027 går videre:
Alle forslag, undtagen forslag 1 og 10.

Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Forretningsudvalget godkendte på mødet den 24. januar 2023 den overordnede tidsplan for budgetproces 2024-2027. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 7. marts 2023 fastlagt rammerne for de stående udvalgs deltagelse og bidrag til den kommende budgetproces.

SAGSFREMSTILLING

Forretningsudvalg har den 11. april haft en introsag om budgetprocessen for budget 2024-2027 i udvalget. Det fremgik af sagen, at Forretningsudvalget bidrager til budgetprocessen ved at drøfte forslag til budgetinitiativer inden for udvalgets ressort på udvalgsmøderne i maj og juni. Herefter skal udvalget oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til de videre budgetforhandlinger i august/september. Initiativer, som er besparende, tæller dog ikke med i de fem, og kan således indstilles herudover.

Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, udvalget har prioriteret dem.

De fem initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - et for sundhedsområdet og et for regional udvikling. Katalogerne kommer i spil i forbindelse med selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.

På dette møde skal de indmeldte budgetinitiativer drøftes med henblik på at prioritere op til 10 forslag, som administrationen kan kvalificere frem mod 2. og sidste drøftelse den 6. eller 13. juni, hvor udvalget skal prioritere de 5 forslag, der skal sendes videre til budgetforhandlingerne.  Inden anden og sidste drøftelse den 6. eller 13. juni 2023 vil administrationen være i dialog med forslagsstillere om udformning af budgetinitiativerne, såfremt der er behov for præciseringer eller tydeliggørelse af forslagets indhold og formål.

Forretningsudvalget blev på møde den 11. april 2023 præsenteret for en foreløbig vurdering af rammerne for budget 2024. Den meget foreløbige vurdering af økonomien for 2024 viser, at der en ubalance på mellem 300 og 400 mio. kr. Tallene er meget usikre, da der først indgås økonomiaftale mellem regionerne og staten ultimo maj/juni og da prognosen kun bygger på forbruget i de første par måneder af 2023.

 

Forslag til budgetinitiativer

Politiske forslag til budgetinitiativer inden for Forretningsudvalgets ressortområde:

1. Sikring af overholdelse af mål om responstider i yderområder, SF
2. Stabil normering for rengøring, Ø
3. Allergivenlige indkøb, B
4. Færre pollen på regionens ude-arealer, B
5. Styrket samarbejde med civilsamfundet, C & DF 
6. Øget udlicitering, C & DF 
7. Region Hovedstadens parkeringspladser, C & DF 
8. Mulighed for at pårørende kan deltage virtuelt, C & DF 
9. Styrket sundhedstilbud på Bornholm, A
10. Klimakost i regionens køkkener, A
11. Sociolancen udbredt til flere kommuner, A
12. Indsats til bedre styring af risici, Anne Ehrenreich, ufp

Forslagene er vedhæftet som bilag til sagen. 

KONSEKVENSER

Som opfølgning på mødet vil administrationen kvalificere de op til 10 videresendte budgetinitiativer frem mod udvalgets 2. og sidste drøftelse den 6. eller 13. juni. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. maj. Udvalget vil have anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 6. eller 13. juni.

De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, som der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om budget 24, som foregår efter sommerferien.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen/ Katrine Morville

JOURNALNUMMER

23018773

Bilag

Bilag 1: Sikring af overholdelse af mål om responstider i yderområder (SF_FU)

Bilag 2: Stabil normering for rengøring (Ø_FU)

Bilag 3: Allergivenlige indkøb (B_FU)

Bilag 4: Færre pollen (B_FU)

Bilag 5: Styrket samarbejde med civilsamfundet (C&DF_FU)

Bilag 6: Øget udlicitering (C&DF_FU)

Bilag 7: Region Hovedstadens parkeringspladser (C&DF_FU)

Bilag 8: Mulighed for at pårørende kan deltage virtuelt (C&DF_FU)

Bilag 9: Styrket sundhedstilbud på Bornholm (A_FU)

Bilag 10: Klimakost i regionens køkkener (A_FU)

Bilag 11: Sociolancen udbredt til flere kommuner (A_FU)

Bilag 12: Indsats til bedre styring af risici (Anne Ehrenreich,ufp)

9. Udkast til udtalelse til Sundhedsministeriet om Rigsrevisionens beretning om kontrol med lægers honorarafregning

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

• at godkende udtalelse fra regionsrådet til ministerredegørelsen i forbindelse med beretningen om kontrol med lægers honorarafregning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 9. maj 2023:

Anbefalet.

Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Rigsrevisionen tog i februar 2022 selv initiativ til at undersøge regionernes kontrol med praktiserende lægers honorarafregning. Formålet med undersøgelse er at vurdere, om regionerne har ført en effektiv kontrol med afregningen af honorarer til praktiserende læger i perioden 2012 - 2022. Rigsrevisionen har løbende fulgt regionernes kontrol med honorarefregning, siden Rigsrevisionen afgav beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren i 2012.  

Rigsrevisionen afgav herefter beretning til Statsrevisorerne (beretning nr. 13/2022). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på et møde den 20. marts 2023, hvor Statsrevisorerne afgav deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2. 

Sundhedsministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om beretningen. Udkast til udtalelsen er vedlagt som bilag 1.

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsministeriet er som følge af den afgivne beretning nr. 13/2022 om kontrol med lægers honorarafregning blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til, jf. rigsrevisorloven §18, stk. 2. 

Ministerredegørelsen skal forholde sig til såvel beretnings indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelser jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 3. Sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet. 

Regionsrådet blev den 20. marts 2023 orienteret pr. e-mail om beretningen og administrationens bemærkninger hertil. 

Statsrevisors bemærkning

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at regionerne i perioden 2018 - medio 2021 ikke har ført en effektiv kontrol med praktiserende lægers honorarafregning. Selv om det nye afregningssystem fra 2021 har styrket førkontrollen, er der stadig potentiale for at udvikle og forbedre afregningssystemet, så det gøres mere finmasket. Det er tilsvarende utilfredsstillende, at ingen af regionerne har en effektiv efterkontrol baseret på risiko og væsentlighed.

Der er således risiko for, at regionernes udbetalinger af honorarer til læger er fejlbehæftede. Rigsrevisionen har sandsynliggjort, at regionerne siden medio 2021 har afvist regninger for yderligere ca. 50 mio. kr. årligt, som før formentlig ville være udbetalt.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen sende en godkendt udtalelse fra regionsrådet til Sundhedsministeriet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. maj 2023 og regionsrådet den 16. maj 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen/Katrine Morville

JOURNALNUMMER

22012051.

Bilag

Bilag 1: Udkast til udtalelse til Sundhedsministeriet om Rigsrevisionens beretning om kontrol med lægers honorarafregning

Bilag 2: Beretning 13 2022 om kontrol med lægers honorarafregning

10. Ophævelse af moderselskabsgaranti for Steno Diabetes Center Copenhagen

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: 

• at den moderselskabsgaranti, som Novo Nordisk A/S stillede over for regionen i forbindelse med overdragelsen af Steno Diabetes Center A/S (nu Steno Diabetes Center Copenhagen) til regionen, ophæves. 

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 9. maj 2023:

Sagen blev udsat.

BAGGRUND

Novo Nordisk A/S stillede i forbindelse med aktivoverdragelsen af Steno Diabetes Center A/S til Region Hovedstaden en moderselskabsgaranti over for regionen i tilfælde af, at der opstod krav mod Steno Diabetes Center Copenhagen (som er navnet efter overdragelsen til regionen) i medfør af overdragelsen. Det er denne moderselskabsgaranti, der nu foreslås ophævet. 

SAGSFREMSTILLING

Den 16. juni 2016 indgik Steno Diabetes Center A/S og Region Hovedstaden en aftale om overdragelse af alle aktiviteter fra Steno Diabetes Center A/S til regionen. I den forbindelse blev Steno Diabetes Center A/S tømt for alle aktiviteter, hvorfor Novo Nordisk A/S stillede en moderselskabsgaranti for datterselskabet Steno Diabetes Center A/S' forpligtelser over for regionen i medfør af aftalen.

Der er gået næsten syv år siden aftaleindgåelsen, og der har ikke været gjort brug af moderselskabsgarantien i denne periode. Henset hertil samt at det er sædvanligt i større projekter, at eventuelle mellemværender opgøres fem år efter indgåelse af aftalen, og at Region Hovedstaden i forbindelse med aftaleindgåelsen oplyste, at regionen ville være åben over for at revurdere moderselskabsgarantien, er det administrationens vurdering, at moderselskabsgarantien kan ophæves.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen godkendes, vil administrationen i samarbejde med Novo Nordisk A/S indgå en aftale om ophævelse af moderselskabsgarantien. 

RISIKOVURDERING

Administrationen kan ikke udelukke, at der i fremtiden eventuelt vil kunne opstå krav, som vil kunne omfattes af moderselskabsgarantien. Det anses dog ikke for overvejende sandsynligt. 

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. maj 2023 og regionsrådet den 16. maj 2023. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse / Marie Rose-Maron

JOURNALNUMMER

22029216

11. Ligestillingsredegørelse for Region Hovedstaden 2020-2023

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

• at ligestillingsredegørelsen 2020-2023 for Region Hovedstaden godkendes.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 9. maj 2023:

Anbefalet.

Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Alle kommuner, regioner og staten skal efter ligestillingslovens §§ 5 og 5a indberette arbejdet med ligestilling hvert tredje år i form af en ligestillingsredegørelse. Der skal indberettes ligestillingsredegørelser i 2023.

Besvarelsen af indberetningsskemaet og dermed ligestillingsredegørelsen skal være fremsendt til Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet inden 1. juni 2023. Regionsrådet skal ifølge ligestillingsloven vedtage ligestillingsredegørelsen, inden den sendes til ministeren for ligestilling.

Med denne sag skal Forretningsudvalget godkende ligestillingsredegørelsen for Region Hovedstaden for perioden 1. juni 2020 til 31. maj 2023 (bilag).

SAGSFREMSTILLING

Formålet med ligestillingsredegørelserne er:

• at monitorere, sammenligne og fremme ligestillingsindsatser i det offentlige
• at synliggøre indsatsen over for borgere og andre interesserede aktører
• at indsamle god praksis som inspiration til myndighedernes videre arbejde med ligestilling.

Ligestillingsredegørelsen følger endvidere op på ligestillingslovens § 4 om, at alle offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.

Region Hovedstadens personalepolitik
Region Hovedstaden har i den aktuelle personalepolitik en generel målsætning for ligestilling:

”Vi skal indgå ligeværdigt i menneskelige relationer og arbejde for at styrke den respektfulde dialog. I forhold til patienterne og brugerne betyder det, at vi skal møde dem med udgangspunkt i deres behov, ressourcer og situation. Vi har brug for alle faggrupper og en mangfoldig medarbejderskare for at nå regionens mål. I det daglige samarbejde skal vi give plads til forskellighed. Ligestilling er en selvfølge, og vi skal arbejde for at finde fælles løsninger.”

Overordnet billede
Det overordnede billede for ligestilling i Region Hovedstaden viser, at kvinder udgør 74 pct., og mænd udgør 26 pct. af Region Hovedstadens ansatte. Gennemsnittet på tværs af alle regioner viser en fordeling på 77 pct. kvinder og 23 pct. mænd. (kilde: KRL Sirka. Tallene er et særudtræk fra KRL, juli 2022).

Fordelingen af kvinder og mænd på chefniveau i Region Hovedstaden ser ud som følgende – opgjort i procenter og antal årsværk: 

• Niveau 1 – Topchefer: 67 pct. kvinder (2) og 33 pct. mænd (1)
• Niveau 2 – Chefer: 50 pct. kvinder (151) og 50 pct. mænd (151)
• Niveau 3 – Ledere og specialister: 60 pct. kvinder (2.225) og 40 pct. mænd (1.456)

(kilde: KRL Sirka. Tallene er et særudtræk fra KRL, juli 2022).

Input fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre
I Region Hovedstaden er det de enkelte hospitaler, virksomheder og koncerncentre, der har ansvaret for at medtage ligestillingspolitiske hensyn i forbindelse med rekruttering samt i forhold til den løbende medarbejder- og karriereudvikling.

Administrationen har indhentet input til besvarelse af ligestillingsredegørelsen fra alle regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre.

Ligestillingsredegørelsen består af en række spørgsmål, vedrørende ligestillingsforhold på personaleområdet samt i forhold til kerneydelsen.

Mangel på sundhedsfagligt personale er en af de største udfordringer i hverdagen på regionens hospitaler og set i lyset af det, har Region Hovedstaden primært fokus på at tiltrække og tilknytte fagligt dygtige ledere og medarbejdere - uanset køn.

Den generelle feedback fra regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre er, at de har fokus på at fremme mangfoldighed i arbejdsstyrken, men også at ansætte ud fra kvalifikationer og kompetencer. 

Konkrete initiativer
Det fremgår af tilbagemeldingerne, at der er flere hospitaler, virksomheder og koncerncentre, der har iværksat en række konkrete, lokale initiativer med fokus på ligestilling, fx:

• Målsætninger om, at der i såvel ledergrupper som personalegrupper generelt tilstræbes at have en balanceret sammensætning af kvinder og mænd
• Lederne opfordres til at overveje, om der i pågældende rekrutteringer skal tages særlige hensyn til eksempelvis kønssammensætningen
• Brug af annonceskabeloner med billeder, der skal medvirke til at sikre, at stillingsopslag tiltrækker begge køn. Det gælder inden for såvel medarbejder- som lederrekruttering
• Brug af anden brandingmateriale som fx opslag på LinkedIn, hvor begge køn er repræsenteret
• Medtænker køn, når der udarbejdes forskningsmateriale, analyser, evalueringer, brugerundersøgelser, målgruppeanalyser og lignende
• Arbejder målrettet for at borgerrettede ydelser imødekommer både kvinder og mænds adfærd og præferencer, ligesom kommunikationsmaterialer til borgerne eller forskningsmaterialer er rettet mod både kvinder og mænd
• Fokus på ligestilling indenfor forskning og udvikling (R&D)
• Fokus på at sikre (køns)diversitet i byggebranchen med lige job- og karrieremuligheder for alle, uanset køn, alder, etnicitet, seksuel orientering eller handicap

KONSEKVENSER

Tiltrædes sagen, indberetter administrationen de relevante oplysninger til ligestillingsministeren.

KOMMUNIKATION

Resultaterne fra årets ligestillingsredegørelser vil blive offentliggjort på hjemmesiden www.ligestillingidanmark.dk omkring årsskiftet 2023/2024. Når resultaterne foreligger, vil de enkelte indberettende institutioner modtage information om, at deres individuelle redegørelse og rapport kan tilgås på hjemmesiden.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges Forretningsudvalget den 9. maj 2023 og Regionsrådet den 16. maj 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Kirstine Vestergård Nielsen / Mette Bundsgaard Ringius

JOURNALNUMMER

23023476

Bilag

Bilag 1: Bilag 1_Indberetningsskema for ligestillingsredegørelsen 2020-2023_Region Hovedstaden

12. Annoncering af midler til kultur og godkendelse af nye administrationsgrundlag

INDSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

1. at godkende revideret administrationsgrundlag for kulturpuljen i Region Hovedstaden, der er på 2 mio. kr. om året i årene 2023, 2024 og 2025, jf. budgetaftalen for 2023 (bilag 1),
2. at godkende at administrationen i udmøntningen af kulturpuljen vil sigte efter en ligelig fordeling af midler til:
   a) større kulturbegivenheder og projekter med fokus på at fremme den regionale udvikling,  
   b) mindre kulturprojekter med fokus på at skabe trivsel gennem aktiviteter og fællesskaber.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 9. maj 2023:

Peter Westermann fremsatte ændringsforslag på vegne af Socialistisk Folkeparti - SF, Radikale Venstre, Venstre, Enhedslisten og Nye Borgerlige:

Ændringsforslag til indstillingspunkt 2: 

"2. at godkende, at administrationen i udmøntningen af kulturpuljen vil fordele midler til mindre kulturprojekter med fokus på at skabe trivsel gennem aktiviteter og mindre fællesskaber 
Ændringsforslaget indebærer derfor også en konsekvensrettelse af bilag 1 således, at tematik a) udskrives fra det."

Formanden satte ændringsforslaget til indstillingspunkt 2 til afstemning:
For stemte: B (2), D (1), F (1), V (2) og Ø (2), i alt 8.
Imod stemte:  A (3), C (2) og O (1), i alt 6.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Ændringsforslaget til indstillingspunkt 2 var herefter anbefalet.

Socialdemokratiet har sammen med Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ønsket følgende protokolbemærkning til ændringsforslaget:

”Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har fundet det værdifuldt for hovedstadsregionen, at regionsrådet gennem årene har støttet dansk kultur og fællesskab - også i form af større events. Hvem husker ikke fællesskabet, stoltheden og folkefesten sidste sommer, da Tour de France startede i København, eller da EM 2021 i fodbold bl.a. fandt sted i Parken. Tidligere har vi støttet en international Shakespeare Festival i Helsingør og kortbane EM i Svømning i Royal Arena. Alt sammen store events, der har styrket dansk kultur og det folkelige fællesskab. Vi mener, at regionen forsat skal kunne støtte lignende begivenheder som også giver positiv omtale af vores del af Danmark. Derfor stemmer vi imod ændringsforslaget.”

Indstillingspunkt 1 og ændringsforslag til indstillingspunkt 2 var herefter anbefalet.

Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
 

Forretningsudvalgets beslutning den 11. april 2023:
Sagen blev udsat.
 

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 20. marts 2023: 
Socialistiske Folkeparti - SF, Radikale Venstre, Venstre og Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag til indstillingspunkt 2: 

"2. at godkende, at administrationen i udmøntningen af kulturpuljen vil fordele midler til mindre kulturprojekter med fokus på at skabe trivsel gennem aktiviteter og mindre fællesskaber 

Ændringsforslaget indebærer derfor også en konsekvensrettelse af bilag 1 således, at tematik a) udskrives fra det."

Udvalgsformanden satte ændringsforslaget til indstillingspunkt 2 til afstemning:
For stemte: B (1), F (1), V (1) og Ø (2), i alt 5.
Imod stemte: A (2), C (3) og O (1), i alt 6.
Undlod stemte: 0.
I alt: 11.
Ændringsforslaget til indstillingspunkt 2 var hermed bortfaldet.

Udvalgsformanden satte herefter administrationens indstilling til afstemning:
For stemte: A (2), C (3) og O (1) i alt 6.
Imod stemte: F (1), V (1) og Ø (2), i alt 5.
Undlod stemte: B (1).
I alt: 11.
Indstillingen var hermed anbefalet.

BAGGRUND

I budgetaftalen for 2023 afsatte regionsrådet 2 mio. kr. om året over en 3-årig periode til kulturindsatser i Region Hovedstaden. Den faste bevilling skaber gode forudsætninger for, at kulturindsatsen i Region Hovedstaden bidrager til at sikre sammenhæng og attraktivitet på tværs af regionen, samtidig med at den flerårige bevilling sikrer mere forudsigelighed for aktørerne.

I budgetaftalen lægges der op til at udvalget for trafik og regional udvikling skal revidere kriterierne for kulturpuljen. Administrationen forelægger nærværende sag om revidering af administrationsgrundlag for uddeling af kulturmidler på baggrund af udvalget for trafik og regional udviklings drøftelse den 8. februar 2023 om kulturens fremtid i Region Hovedstaden.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden ønsker at fremme et mangfoldigt og varieret kulturudbud, der bidrager til aktive og sunde borgere, der trives fysisk og mentalt, hvilket fremgår af den regionale udviklingsstrategi. I henhold til lov om kulturaftaler § 3a, kan regionerne medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle tilbud, som kan videreføres af andre parter i en mere permanent drift.

Region Hovedstadens kulturindsats har tidligere været rettet mod events og turisme gennem eventpuljen, hvor store turismefremmende kultur- og sportsbegivenheder modtog støtte. Fra 2019 til 2021 udmøntede regionen midler gennem ”Puljen til kulturfremme”, hvor mellemstore og store kulturbegivenheder blev støttet.

I 2022 udmøntede Region Hovedstaden "Kulturpulje til Næste Generation" på 3,3 mio. kr. Her var temaet trivsel og fællesskaber blandt børn og unge og projekterne væsentligt mindre end hidtil. Puljen var meget populær blandt regionens kulturaktører og blev overansøgt med 2,3 mio. kr.

Udvalget for trafik og regional udvikling drøftede d. 8. februar 2023 anvendelsen af kulturmidlerne afsat i budgetaftalen for 2023. Der var et ønske om både at støtte større begivenheder og at støtte mindre initiativer, der knytter sig til andre af regionens opgaver. På den baggrund har administrationen udarbejdet forslag til administrationsgrundlag, som gør det muligt at søge medfinansiering til kulturelle aktiviteter inden for to tematikker:

• Kulturfremme
  •  større kulturbegivenheder og projekter med fokus på at fremme den regionale udvikling
• Trivsel
  • mindre projekter med fokus på trivselsfremmende kulturaktiviteter og fællesskaber.

Med den 3-årige bevilling til kulturområdet muliggøres en fast udmøntning gennem de to puljer i 2023,

2024 og 2025. Dette vil gøre det muligt for administrationen at gå i dialog med kulturaktørerne om at modne gode kulturprojekter som understøtter målsætningerne i den regionale udviklingsstrategi.

Administrationen foreslår at den årlige bevilling på 2 mio. kr. udmøntes ligeligt mellem de to tematikker for kulturbegivenheder, hvorved 1 mio. kr. tildeles kulturindsatser, der støtter større kulturbegivenheder og projekter med fokus på at fremme den regionale udvikling og 1 mio. kr. tildeles mindre kulturprojekter, der har fokus på at skabe trivsel gennem kulturaktiviteter og fællesskaber.

Dermed vil det være muligt både at støtte store projekter og begivenheder, der understøtter den regionale udvikling og bidrager til mangfoldighed på tværs af geografien samt mindre projekter, der har en stor værdi for mindre grupper og som er meget afhængig af regionens støtte for gennemførsel.

Udvalget for trafik og regional udvikling vil med den foreslåede fordeling mellem kulturpuljerne kunne støtte to store kulturprojekter og mindst fire mindre projekter om året i 2023, 2024 og 2025.

Støtte til kulturfremmende indsatser:

I administrationsgrundlaget (bilag 1 litra a) fremgår følgende tildelingskriterier for støtte til kulturindsatser, der støtter større kulturbegivenheder og projekter med fokus på at fremme den regionale udvikling:

1. Bidrager til den regionale udvikling med innovative og kreative projekter
2. Bidrager til kulturens fremme i regionen
3. Tilskuddet gives til større projekter med stor synlighed og effekt
4. Bidrager til at støtte brede partnerskaber
5. Regionens medfinansiering kan maksimalt udgøre 25 % det samlede budget
6. Der skal søges for minimum 500.000 kroner

Støtte til trivselsfremmende indsatser:

I administrationsgrundlaget (bilag 1 litra b) fremgår følgende tildelingskriterier for støtte til mindre kulturprojekter, der har fokus på at skabe trivsel gennem kulturaktiviteter og fællesskaber:

1. Bidrager til den regionale udvikling med innovative og kreative projekter
2. Tilskuddet er nødvendigt
3. Fremmer trivslen blandt udsatte borgere gennem kulturelle fællesskaber
4. Bidrager til at støtte brede partnerskaber
5. Regionens medfinansiering kan maksimalt udgøre 75 % det samlede budget
6. Der skal søges for minimum 100.000 kroner
7. Der kan maksimalt søges for 500.000 kroner

På baggrund af udvalget for trafik og regional udvikling, forretningsudvalgets og regionsrådets beslutning vil administrationen igangsætte en proces for annoncering af kulturpuljen og indkaldelse af ansøgninger.

Administrationen vil invitere kulturaktører til et samlet informationsmøde om kulturpuljen efter annonceringen og vil efterfølgende afholde sparringsmøder med interesserede ansøgere.

Udvalget for trafik og regional udvikling og regionsrådet præsenteres for ansøgningerne i ultimo 2023.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil det reviderede administrationsgrundlag for kulturpuljen blive godkendt med henblik på at administrationen igangsætter udmøntningsprocessen, hvor der indhentes ansøgninger til årets udmøntning af kulturpuljen inden for de to tematikker.

Udvalget for trafik og regional udvikling og regionsrådet præsenteres for de indkomne ansøgninger i ultimo 2023.

KOMMUNIKATION

Ved tiltrædelse af indstillingerne, vil administrationen annoncere puljen på regionens hjemmeside og sikre at annonceringen deles bredt i regionen, så flest muligt får mulighed for at søge.

Der vil i forbindelse med udmøntningen blive fokus på regionens engagement på kulturområdet. Administrationen vil hertil sikre, at Region Hovedstadens bidrag til kulturindsatserne tydeligt fremgår af relevant kommunikationsmateriale i forbindelse med afholdelsen af begivenhederne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Da sagen blev udsat på mødet i forretningsudvalget den 11. april, forelægges sagen forretningsudvalget den 9. maj 2023 og regionsrådet den 16. maj 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Anne Søndergaard Brüel

JOURNALNUMMER

23010941

Bilag

Bilag 1: Retningslinjer for tildeling af tilskud til kulturprojekter i Region Hovedstaden gældende fra den 20. marts 2023

13. Standsning af forsøg med SCRT-system i Lokaltog

INDSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

1. at godkende standsning af forsøget med montering af et nyt katalysator- og partikelfiltersystem (SCRT-system) på ét af Lokaltogs nuværende togsæt.
2. at godkende at tilbageførte midler på 0,5 mio. kr. i 2023 ikke bruges til nye aktiviteter.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 9. maj 2023:

Anbefalet.

Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.
 

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 25. april 2023:
Anbefalet, i det at udvalget beder administrationen om at sætte en sag på et udvalgsmøde i ultimo 2023 vedr. planen udrulning af batteritog i lokaltog.
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet udmøntede den 14. maj 2019 1 mio. kr. til undersøgelse af mulighederne for fossilfri drift af lokaltogene. 0,5 mio. kr. af disse blev afsat til et forsøg med montering af et katalysator- og partikelfiltersystem (SCRT-system) på et lokaltog til reduktion af luftforurening.

SAGSFREMSTILLING

Togene på lokalbanerne i Region Hovedstaden kører alle på diesel. Som led i regionens ambition om CO2 reduktion og emissionsfri kollektiv trafik afsatte regionsrådet midler til et forsøg med et katalysator- og partikelfiltersystem på et lokaltog, svarende til de systemer som har vist sig effektive på diesel-busser.

Formålet med forsøget var at undersøge muligheden for at reducere udledningen af skadelige partikler og kvælstofoxider (NOx) fra togenes motorer. Hvis forsøget viste, at det var praktisk muligt at udrulle SCRT-systemet på alle lokaltog, kunne man opnå miljø- og klimagevinster ved samtidig anvendelse af biodiesel som brændstof. Forsøget udsprang af et budgetforslag, hvor administrationen blev anmodet om at komme med idéer til tekniske løsninger for grøn omstilling af lokalbanerne. Som en del af forarbejdet til Movias Mobilitetsplan 2020-2024, blev der udarbejdet et arbejdspapir vedr. miljømål for lokalbanerne. Arbejdspapiret skitserede, hvordan det potentielt kunne være muligt at nedbringe udledning af lokal luftforurening fra Lokaltogs materiel ved at eftermontere et SCRT-system i togene. Derfor foreslog administrationen dette som et forsøg, hvor usikkerhederne omkring systemets anvendelighed kunne afklares. Siden forsøget startede, har Lokaltog dog erfaret betydelige udfordringer med forsøget.

Det har ikke været muligt at opnå sikkerhedsgodkendelser til et tog med ombygget udstødningssystem inden for budgettet. Trafikstyrelsen skal godkende ombygningen, før toget må køre med passagerer. Uden passagerer vil man ikke opnå erfaringer med SCRT-systemets langtidspåvirkning af togenes motorenheder. Selv hvis det skulle lykkes at opnå sikkerhedsgodkendelse til et forsøg på et enkelt togsæt, vil denne godkendelse ikke gælde for de øvrige togsæt, da der er tale om en prototype. Det vil altså ikke være muligt at udrulle SCRT-systemet til samtlige lokaltog på baggrund af forsøget.

Derudover har motorleverandøren ikke kunnet bekræfte, at det vil være muligt at anvende biodiesel (HVO) i Lint-41 togene, som er den togtype, der anvendes på lokalbanerne i Region Hovedstaden (med undtagelse af Nærumbanen). Det vil derfor ikke være muligt at opnå den forventede klimamæssige effekt, da der ikke kan anvendes et CO2-neutralt drivmiddel. I hvert fald ikke uden risici for senfølger på motorerne, der kan lede til store økonomiske og driftsmæssige konsekvenser for Lokaltog.

Endelig har montering af et SCRT-system vist sig at være forbundet med risici for rettidighed og regularitet på lokalbanerne, da forsøget kræver, at toget tages ud af drift, mens toget sikkerhedsgodkendes. Med tre forskellige byggeserier i Lint-41-flåden vil Lokaltog skulle indhente flere sikkerhedsgodkendelser, hvis hele flåden skal omstilles.

Siden midlerne blev udmøntet til forsøget, er markedet for batteritog vokset betydeligt. Administrationen har derfor valgt at udvide den kommende Udviklingsplan for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026-2035 (drøftet på udvalget for trafik og regional udvikling den 2. november 2022) med en screening af det økonomiske og klimamæssige potentiale i en fremskyndet omstilling til batteritog. Det er på nuværende tidspunkt vurderingen, at det vil være en økonomisk og klimamæssigt bedre løsning for Region Hovedstaden at fremskynde udskiftningen af Lint-41-togsættene til batteritog end at udruste togsættene med SCRT-systemer, og overgå til drift med HVO-biodiesel.

Hvis screeningen viser et fornuftigt potentiale, kan der efterfølgende tages en mere formel politisk beslutning om en fremskyndet omstilling til batteritog. En beslutning der også vil være i god tråd med den statslige pulje til ladeinfrastruktur på lokalbanerne, som udmøntes i perioden 2025-2035.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen, vil regional udvikling få tilbageført 0,5 mio. kr. i 2023 fra Movia. Grundet den stramme økonomiske situation med træk på tidligere års overskud, anbefales det, at den 0,5 mio. kr. ikke anvendes til nye aktiviteter. På den måde vil de 0,5 mio. kr. reducere trækket på tidligere års overskud og forbedre regional udviklings regnskabsresultat i 2023.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25. april 2023, forretningsudvalget den 9. maj 2023 og regionsrådet den 16. maj 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Jonas Dalum Scherling

JOURNALNUMMER

19054694

Bilag

Bilag 1: Mulighed for afvikling af SCRT-forsøg i Lokaltog

Bilag 2: Uddybende redegørelse vedr. SCRT-forsøg i Lokaltog

14. Målsætning for reduktion af Region Hovedstadens klimaaftryk

INDSTILLING

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

1. at drøfte de beskrevne scenarier for klimamålsætning og
2. at drøfte, hvilke pejlemærker der kan understøtte realiseringen af klimamålsætningen, herunder kommunikation og forankring på hospitalerne.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 9. maj 2023:

Drøftet.

Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I den politiske konstitueringsaftale fra 17. november 2021 er udtrykt ønske om en ambitiøs klimamålsætning og styrket indsats på grønne indkøb, samt grønne initiativer på hospitalerne, der kan nedbringe forbruget og klimabelastningen heraf. I budgetaftalen for 2023 er det endvidere besluttet, at der i 2023 skal fastsættes en målsætning for reduktionen af klimaaftrykket.

Region Hovedstaden har i dag målsætninger for at nedbringe klimaaftrykket fra energi og transport (scope 1 og 2) fra regionens egen drift og opgaveløsning. Udover fødevareområdet, har Region Hovedstaden ikke en målsætning for det forbrugsrelaterede CO2-aftryk (scope 3), der står for 95 procent af det samlede klimaftryk. De nuværende målsætninger for hhv. energi, transport og fødevarer svarer til, at det samlede klimaaftryk i 2030 reduceres med ca. 4 procent. Fordelingen af klimaftrykket er nærmere beskrevet i bilag 1.

De øvrige regioner har alle på nær Region Sjælland sat forskellige mål for nedbringelse af det samlede klimaaftryk, jf. bilag 2. Samtidig ønsker Danske Regioner at beslutte en fællesregional målsætning for både scope 1,2 og 3 i efteråret 2023.

Med vedtagelsen af et samlet reduktionsmål for klimaaftrykket og nogle strategiske pejlemærker, der kan understøtte realiseringen af målsætningen, tydeliggøres rammerne for Region Hovedstadens grønne omstilling i programmet Grøn 2030.

Med denne sag drøfter udvalget ambitionsniveauet for Region Hovedstadens klimamålsætning, hvorefter udvalget på sit møde den 22. maj 2023 præsenteres for en beslutningssag med den endelige klimamålsætning og pejlemærker.

Indkøbschef Jens Brøndberg er til stede ved mødet til besvarelse af eventuelle spørgsmål.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden skal i lighed med de andre regioner og flere større virksomheder sætte et mål for, hvordan vi vil reducere CO2-udledningen fra alle aktiviteter dvs. både energi, transport (scope 1 og 2) og det forbrugsrelaterede klimaaftryk (scope 3). Reduktion af det forbrugsrelaterede klimaaftryk (scope 3) rykker den grønne omstilling betydeligt tættere på hospitalernes hverdag, fordi målet dermed omfatter maskiner, produkter, varer, tjeneste- og sundhedsydelser mm. der bruges til behandling af patienterne og driften af hospitaler, psykiatri, sociale virksomheder mv., jf. bilag 1. 

Klimamålsætning
Derfor er det vigtigt, at regionens klimamål både er ambitiøst og realistisk. Det skal være ambitiøst nok til, at hele organisationen må arbejde systematisk med klimatiltag, og at medarbejderne oplever, at de og deres arbejdsplads bidrager mærkbart til at begrænse klimakrisen. Det skal samtidig være så realistisk, at det er muligt at leve op til, hvis der fortages de nødvendige prioriteringer og investeringer, og der samarbejdes med andre om udvikling af nye teknologier og en databaseret tilgang.

Skal regionen understøtte ambitionerne i Paris-aftalen fra COP21 kræver det som minimum en målsætning om klimaneutralitet i 2050. Den seneste rapport fra FN’s klimapanel, IPCC, fastslår, at vi står overfor en klimakrise, hvor akut handling er den eneste vej til en stabil fremtid. Børn og fremtidige generationer vil således ifølge rapporten allerede i deres levetid opleve temperaturstigninger på 3,5-4 grader, hvis ikke vi skaber forandringer, der medfører klimaneutralitet i 2050.

Samtidig vil reduktioner af det forbrugsrelaterede klimaftryk kræve store forandringer på hospitalerne med potentielt store investeringer til følge. I dag er klimaindsatsen vedrørende scope 3 kendetegnet ved en masse pilotprojekter i klinikken samt nogle centrale strategiske indsatser omkring bl.a. møbler, tekstiler og vaskeri. Enkeltvis bidrager disse kliniske projekter med en lille reduktion af det samlede klimaaftryk, selvom det pt. er relativt ressourcekrævende.

Skal disse indsatser op i en betydelig større skala, kræver det massive indsatser, og hospitalerne skal arbejde systematisk med dagsordenen og afsætte tilstrækkeligt ressourcer. Det betyder også, at medicin, kliniske redskaber og medicoudstyr vil skulle bidrage til reduktionen, hvorved der kan opstå dilemmaer med konkurrerende hensyn som fx kvalitet, effektivitet og ønsket om at bruge mere grønne produkter og reducere forbruget. Afhængig af ambitionsniveauet vil dilemmaerne følge proportionalt, og et tænkt (men ikke urealistisk) dilemma kunne være at skulle bruge færre MR- og CT-skannere med tilhørende risici i patientbehandlingen. Det er en kompleks øvelse, hvor vi ikke kender alle løsninger endnu, og som skal gå hånd i hånd med hensynet til behandlingskvaliteten, økonomi og strukturelle udfordringer som fx den demografiske udvikling.

Med dette udgangspunkt har administrationen opstillet nedenstående tre scenarier for målsætninger for alle tre scopes. Alle målsætninger vil være krævende at realisere, og springet mellem de tre scenarier vil være mere markant i forhold til de indsatser, det vil kræve:

1. Målsætningen 40 procents reduktion i 2030 i forhold 2023 og klimaneutral i 2050 vil opfylde Paris-aftalens mål. Denne målsætning er på niveau med målsætningerne fra Region Nordjylland og Region Syddanmark, og administrationen vurderer, at den er en meget krævende målsætning med den nuværende viden.
2. Målsætningen 50 procents reduktion i 2030 i forhold til 2023 og klimaneutral i 2050 vil være væsentligt sværere at opfylde og kræve markant flere ressourcer. Den læner sig op ad det engelske sundhedsvæsens målsætning om 52 procent i 2030.
3. Målsætningen 70 procents reduktion i 2030 i forhold til 2023 og klimaneutral i 2050 vil kræve meget store forandringer i regionen, herunder især forbruget på hospitalerne. Navnlig ved denne målsætning må det forventes, at der kan opstå svære dilemmaer, hvor der skal prioriteres mellem fx nyt medicinsk udstyr og tilhørende patientbehandling eller klimareduktioner. Administrationen vurderer, at denne målsætning vil være meget vanskelig at realisere især taget i betragtning af, at der reelt kun er ca. 6,5 år til at realisere den. Endvidere kan målsætningen være forbundet med risiko for, at medarbejderne finder den urealistisk og dermed demotiverende. Målsætningen flugter med Region Midtjyllands nuværende målsætning for 2030, ligesom Lægeforeningen i sin klimapolitik har anbefalet 70 procents reduktion i 2030.

På nedenstående graf er de tre scenarier for reduktionsmål sammenholdt, og målsætningerne for det engelske sundhedsvæsen, som vedrørende den grønne omstilling er et af de mest ambitiøse sundhedsvæsner internationalt. De øvrige regioner med samlede målsætninger er også vist til sammenligning.

 

Strategiske pejlemærker for klimamålsætningen
Med klimastyrings­modellen har regionen fået et strategisk værktøj, der kan estimere klimaeffekten af fx handleplaner, grønne indkøb, genbrug og grønne initiativer i klinikken, og som gør det muligt at måle årlige reduktioner på klimaaftryk. Klimastyringsmodellen gør det således muligt at estimere den samlede reduktion af klimaaftryk for regionen og dermed følge op på målsætningen. Modellen kan samtidig via en oversigt over virkemidler pege på de områder, hvor omstillingen er mest effektfuld og omkostningseffektiv for den enkelte afdeling, hospitalet og regionen.

For alle tre målsætninger gælder, at hovedparten af reduktionsstrategierne skal findes i forbruget på hospitalerne jf. figur 2 i bilag 1. Derfor er realiseringen af målsætningerne helt afhængig af, at hospitalernes medarbejdere og ledelser tager ejerskab og deltager aktivt i udvælgelse og implementering af reduktionsinitiativer. Samtidig kræver realiseringen af en klimamålsætning også udvikling af nye måder at forbruge på og mindre klimabelastende produkter. Således er regionens samarbejdspartnere, fx leverandører og forskningsmiljøer, også vigtige aktører i realiseringen af målsætningen.

Der lægges på denne baggrund op til, at målsætningen forankres i 3-5 strategiske pejlemærker, som kan være en rettesnor for prioritering af initiativer og generel implementering af målsætningen.

Eksempler på pejlemærker:

• Hospitalerne i front: Den grønne omstilling skal forankres i hele organisationen. Ejerskab og forankring bredt hos både medarbejdere og ledelser på hospitaler, virksomheder og centre, er essentiel for at få skaleret initiativer og nytænkte strukturer. Oplysning og formidling af viden om grøn adfærd og forbrug vil være en vigtig del af denne forankring.
• Datadrevet og analytisk omstilling: Initiativer identificeres og prioriteres ud fra en strategisk tilgang ved at skabe en datadrevet og effektdrevet omstilling. Klimastyringsmodellen bruges bl.a. til at synliggøre indsatser og reduktioner på hvert enkelt hospital. 
• Fremme innovative løsninger og nytænkning: Der skal samarbejdes proaktivt med leverandører og videnscentre for at finde klimavenlige løsninger, der tilgodeser de kliniske krav på hospitalerne.
• Grønt sundhedsvæsen gennem forskning: Regionens behandlingssystemer skal under lup i stærke forskningsmiljøer for at skabe nye grønne behandlinger og for at sikre, at vi ikke overbehandler – også for klimaets skyld. Gode internationale forskningssamarbejder er nøglen til langtidssikret forandring.
• Klar kommunikation: Det skal være let for medarbejdere og ledere at træffe oplyste, grønne valg i dagligdagen, og de grønne ambitioner skal gøre regionen til en attraktiv arbejdsplads for fremtidige medarbejdere.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen er ambitionsniveauet for Region Hovedstadens klimamålsætning drøftet, forud for kommende beslutningssag om fastsættelse af klimamålsætningen og strategiske pejlemærker for målsætningen.

KOMMUNIKATION

Klimamålsætningen vil give gode muligheder for at kommunikere regionens klimaambitioner ud til medarbejdere, samarbejdspartnere, leverandører og befolkningen generelt. Administrationen planlægger kommunikationen herom frem mod endelig vedtagelse i regionsrådet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. april 2023.

Sagen forelægges ligeledes forretningsudvalget den 9. maj 2023.

På baggrund af drøftelserne i begge udvalg forelægges miljø- og klimaudvalget den 22. maj 2023 en beslutningssag om fastsættelse af klimamålsætning og pejlemærker, der skal gå videre til forretningsudvalg og regionsråd til endelig beslutning i juni 2023. På samme møde forelægges Klimaregnskabet for 2022, der sammen med Klimastyringsmodellen danner grundlag for arbejdet med reduktionsmålet.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Jens Brøndberg

JOURNALNUMMER

23019553

Bilag

Bilag 1: Region Hovedstadens klimaftryk

Bilag 2: Øvrige regioners målsætninger

15. Udmøntning af midler til medfinansiering af fremkommelighedsprojekter i samarbejde med Hillerød Kommune

INDSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

• at udmønte 2,675 mio. kr fra budgetaftale for hhv. 2020, 2021 og 2022 til medfinansiering af to busfremkommelighedsprojekter i Hillerød kommune.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 9. maj 2023:

Anbefalet.

Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.

 

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 25. april 2023:
Anbefalet.
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling. 

BAGGRUND

Region Hovedstaden har sammen med Hillerød kommune opnået medfinansiering til to busfremkommelighedsprojekter i kommunen fra Trafikstyrelsens pulje til bedre busfremkommelighed i hele landet. Projekterne har en samlet økonomi på 10,7 mio. kr., og forventes at strække sig fra 2023 til 2025. Heraf er opnået statslig støtte på 50%. Det foreslås, at regionen indgår i projekterne som samarbejdspartner og bidrager med en medfinansiering, så regionen og Hillerød kommune ligeligt deler de resterende 50% af de samlede udgifter (projektering, anlæg, analyse og afrapportering), dvs. en medfinansiering fra regionen på 2,675 mio. kr. 
I sagen fremsættes forslag til, hvordan regionen kan bidrage med sin andel vha. overskydende midler fra andre fremkommelighedsprojekter. 

SAGSFREMSTILLING

Det er et af de primære mål i regionens trafik- og mobilitetsplan at gøre den kollektive transport til et første valg for flere. Et af planens løsningsforslag er at prioritere bussen på vejene, så passagerernes efterspørgsel på hurtig og rettidig transport kan efterleves, og attraktiviteten for nye brugere øges. Flere passagerer i den kollektive trafik vil bidrage til regionens mål om grønne transportvalg og vaner. Region Hovedstaden samarbejder med kommuner og trafikselskaber om at optimere bussers fremkommelighed med de mest effektive løsninger, herunder også i form af medfinansiering.

Region Hovedstaden, Hillerød Kommune og Movia undersøgte i 2022 mulighederne for at etablere tiltag inspireret af BRT (Bus Rapid Transit) på en strækning i kommunen, hvor tre regionale busser (også) kører, hhv. 600S, 65E og 380R. To af delprojekterne fra mulighedsstudiet har netop opnået 50% medfinansiering fra Trafikstyrelsens pulje til bedre busfremkommelighed i hele landet (se forslagene fra mulighedsstudiet i bilag 1). Det foreslås, at regionens andel til medfinansiering, som udgør 2,675 mio. kr, finansieres af overskydende midler fra andre projekter med formål om at få bussen hurtigere frem:

• Overskydende midler fra afsluttet projekt, hvor en række tiltag er gennemført på strækningen for linje 123, afsat Ifm. trafikbestilling 2020.
• Resterende midler fra pulje til prioritering af busser i signalanlæg, afsat i budgetaftale 2021. Se også meddelelsen "Etableret busprioritering i lyssignaler".
• Resterende midler til at kortlægge og udpege nye muligheder for at forbedre fremkommeligheden for busserne, afsat i budgetaftale 2022.

Formålet med projekterne i budgetaftalerne fra hhv. 2020, 2021, og 2022 var at få bussen hurtigere frem, sikre rettidighed i køreplanen og gøre kollektiv trafik mere attraktiv. Samme formål går igen i de to foreslåede busfremkommelighedsprojekter i Hillerød kommune.

Effekten af tiltag er størst, når bussen prioriteres langs en hel linjestrækning. Regionen har i december 2022 fået udarbejdet et investeringskatalog for busfremkommelighed, som indeholder forslag til fremkommelighedstiltag på en række regionale linjestrækninger (bilag 2). De foreslåede projekter fra mulighedsstudiet vil komplimentere forslag i det ny investeringskatalog, da de er placeret på samme linjestrækninger, hhv. for buslinjerne 600S, 65E og 380R. Udvalget for trafik og regional udvikling vil få særskilt information om mulighederne i det nye katalog med forslag til øget busfremkommelighed.

Projekternes effekter
De to delprojekter er placeret centralt i Hillerød op mod Hillerød St. på hhv. Sdr. Jernbanevej og Milnersvej, og vil gavne en række både regionale og kommunale buslinjer, herunder buslinjerne 600S, 65E og 380R (bilag 1). Projekterne bidrager til at:

• øge bussernes fremkommelighed og forbedrer dermed regulariteten, hvilket er udtryk for en mere ensartet køretid, så passagerne i højere grad oplever, at bussen kører og er fremme til tiden
• reducere køretiderne - særligt i myldretiden
• skabe forbedringer for flest mulige passagerer i den kollektive trafik, og gør det attraktivt for flere
• effektivisere busdriften og stabilisere driftsøkonomien, selv i stigende trængsel

Begge projekter vil bidrage til rejsetidsbesparelser op mod 50 sekunder, og en forventning om en passagerforøgelse på ca. 150 passagerer fordelt i busserne på hver strækning. Begge projekter indebærer, at der etableres busbaner og signalprioritering for busser. Busbaner er en permanent løsning, der, selvom trængslen stiger, vil fremtidssikre, at busserne prioriteres på vejene. På den ene strækning er linje 380R er i dag så presset på køretiden i myldretiden pga. trængsel, at der er risiko for, at der skal indsættes en ekstra bus, hvis ikke der foretages foranstaltninger, der prioriterer bussen. 

Forslag til medfinansiering
Det foreslås, at regionens andel til medfiansiereing indgår i projekterne som samarbejdspartner og bidrager med en medfinansiering, så regionen og Hillerød kommune ligeligt deler de resterende 50% af de samlede udgifter (projektering, anlæg, analyse og afrapportering), dvs. en medfinansiering fra regionen på 2,675 mio. kr. Foreslåede finansiering er sammensat af budgetmidler med samme formål:

• I budgetaftalen for 2020 blev der afsat 2,7 mio. kr. til Tiltag, der sikrer fremkommelighed på buslinje 123. Projektet er nu afsluttet og har overskydende midler på 1,15 mio kr. Overskydende midler begrundes i, at en række af de opstillede tiltag efter nærmere undersøgelser ikke ville give en tilstrækkelig effekt samt tiltag, der blev fundet finansiering til i kommunalt regi. Midler tilbagebetales derfor fra Movia.
• I budgetaftalen for 2021 blev der afsat 2 mio. kr. til Busprioritering i lyssignaler, der skal få bussen hurtigere frem. Heraf er anvendt 1,2 mio. kr. ud af de afsatte 2 mio. kr. Det har været en udfordring at få afsat midlerne i kommunerne, bl.a. pga. ældre udstyr og tekniske bindinger i kommunerne, samt en økonomisk barriere i kommuner ift. efterfølgende driftsaftale. Se meddelelsen "Etableret busprioritering i lyssignaler". Administrationen anbefaler, at 625.000 kr af de resterende midler anvendes til fremkommelighedsprojekterne i Hillerød Kommune.
• I budgetaftalen for 2022 blev der afsat 2,5 mio. kr til at udarbejdelsen af katalog for fremkommelighedsprojekter, som skal kortlægge og udpege nye muligheder for at forbedre fremkommeligheden for busserne. Der er blevet anvendt 640.000 kr til at udvikle et nyt fremkommelighedskatalog med tiltag, der skal få busserne hurtigere frem (orientering i udvalget for trafik og regional udvikling den 9. februar 2022) og reserveret 625.000 kr til en foranalyse for BRT på 200S-strækningen. Resterende midler 825.000 kr. foreslås at anvendes til at igangsætte konkrete tiltag i Hillerød Kommune.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes, at projektmidler fra hhv. budgetaftale 2020, 2021 og 2022 anvendes til de to foreslåede busfremkommelighedsprojekter i Hillerød kommune til gavn for tre regionale buslinjer (linje 600S, 380R og 65E).

RISIKOVURDERING

Der kan være risiko for, at projekterne ifm. med detailprojektering ikke kan gennemføres efter ønske.

ØKONOMI

Det foreslås, at regionens andel til medfinansiering af de to busfremkommelighedsprojekter, finansieres af midler, der tidligere er afsat til busfremkommelighedsprojekter, som beskrevet i tabel 1. Projekteterne opstartes i 2023 og forventes anlagt medio 2025. Regionens budget til medfinansiering vil følge regionens allerede fastlagte budget i de samme år, og udbetales til Hillerød kommune, som er projektejer. 

Projektbudget/år	2023	2024	2025	I alt
Rater for medfinansiering	950.000 kr	1.650.000 kr	75.000 kr	2.675.000 kr

Bevillingstekniske konsekvenser:
Indstilling	Modtager	Beløb (mio.kr.)	Varighed	Finansiering
1.	Hillerød kommune	2,675	3 år (2023-2025)	Overskydende midler fra budgetaftale for hhv. 2020, 2021 og 2022 til bedre busfremkommelighed.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25.april 2023, forretningsudvalget den 9. maj 2023 og regionsrådet den 16. maj 2023. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

22022164

Bilag

Bilag 1: Bilag 1. Forslag til busfremkommelighedstiltag

Bilag 2: Bilag 2. Region Hovedstaden - Katalog for busfremkommelighed_Webtilgængelig

16. Tryghedsskabende tiltag i og omkring kollektiv transport

INDSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

1. at godkende udmøntning af 780.000 kr. til implementering af tryghedsskabende tiltag på tre stationer for lokalbanerne
2. at godkende udmøntning af 150.000 kr. til medfinansiering af Region Hovedstadens deltagelse i ansøgning af puljemidler fra Plan22+ til projekt om at skabe mere liv og tryghed på lokalbanestationer.
3. at tage katalog om trygge stationsmiljøer, udarbejdet som en del af initiativet Tryghed i og omkring den kollektive trafik i budgetaftalen for 2022, til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 9. maj 2023:

Anbefalet.

Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.

 

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 25. april 2023:
Anbefalet.
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling. 

BAGGRUND

I budgetaftalen for 2022 afsatte regionsrådet 2 mio. kr. til at arbejde med tryghed i og omkring den kollektive trafik.

Baggrunden for beslutningen var et ønske om at gøre den kollektive trafik til et attraktivt tilvalg. Det kræver, at stationer, stoppesteder og vejene hen til kollektiv trafik er attraktive og trygge. 

SAGSFREMSTILLING

Det første initiativ i arbejdet med at skabe tryghed i og omkring den kollektive trafik har været at udvikle et katalog med konkrete anbefalinger til planlægning af tryghedsfremmende tiltag omkring stationsmiljøer. Det foreslås at gennemføre en række af de konkrete tiltag fra anbefalingerne på udvalgte lokalbanestationer, som i dag har udfordringer med utrygge miljøer. Regionen finansierer drift og vedligeholdelse af lokalbanestrækninger, og har derfor interesse i, at lokalbanerne er attraktive for eksisterende og nye brugere. For at gøre lokalbanerne mere attraktive og trygge er der flere steder behov for en opkvalificering af både faciliteter og stationsområde. Desuden foreslås det at indgå et udviklingssamarbejde med Gribskov og Halsnæs kommuner, der gennem pilotprojekter vil fremme liv og aktivitet på lokalbanestationer. Øget aktivitet er ligeledes en anbefaling fra det udarbejdet katalog, der er med til at øge oplevelsen af tryghed og generel attraktivitet til kollektiv trafik. 

Katalog med anbefalinger til tryghedsfremmende kommunal planlægning af trygge stationsmiljøer og dialogværktøj

Formålet med at udarbejde anbefalinger til tryghedsfremmende tiltag langs letbanen er først og fremmest at øget attraktiviteten og fremme brugen af letbanen, blandet andet gennem øget stationsnær byudvikling.

Kataloget bygger på både kvantitative tryghedsanalyser og inddragelse af lokale målgrupper omkring fire forskelligartede stationsmiljøer. Kataloget er designet som et skalerbart opslagsværk, der gør det muligt at indarbejde anbefalinger løbende i fx lokalplaner og kan skaleres ved senere bymæssige omdannelser eller lignende. Det er desuden beskrevet, hvordan anbefalinger kan overføres til lignende lokale forhold. Eksempler på anbefalinger kan være at fremhæve ejerskab, hvor det tydeligt ses, at nogen passer på området, der etableres belysning, som trækker fokus ned omkring bløde trafikanter, eller at sikre godt udsyn. 

Derudover er udviklet et dialogværktøj, som kommunerne helt praktisk kan anvende i dialogen om, og i planlægningen af trygge stationsmiljøer og adgangsveje både internt i kommunen mellem forvaltninger samt med politikere og borgere. Kommunerne har været meget positive over for den direkte involvering og den praktiske metodetilgang.

Det udarbejdede værktøj vil blive offentliggjort på regionens hjemmeside (bilag 1 og 2). https://www.regionh.dk/til-fagfolk/trafik/knudepunkter/Sider/default.aspx

Konkrete tryghedsskabende tiltag langs lokalbanerne
Regionen finansierer drift og vedligeholdelse af lokalbanestrækninger, og har derfor interesse i, at lokalbanerne er attraktive for eksisterende og nye brugere. Lokaltog A/S udfører togdriften og er ansvarlig for anlæg, vedligeholdelse og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen. Der er flere steder behov for en opkvalificering af både faciliteter og stationsområde, som vil kunne øge oplevelsen af tryghed og integration med byrummet.

Kataloget med konkrete forslag til tryghedsskabende tiltag har givet anledning til at overføre nogle af anbefalingerne til stationer langs lokalbanerne, hvor konkrete tiltag kan etableres, og skabe værdifuld tryghed på Lokaltogs arealer, hvor tryghed i dag er en udfordring. De tre stationer er blevet udvalgt samarbejde med Lokaltog, som de første man vil arbejde med at skabe øget tryghed.

Følgende lokaliteter og tiltag foreslås (se også bilag 3): 

• Lyngby Lokal st. har ca. 220.000 rejsende til/fra stationen årligt, hvoraf flere er elever fra nærliggende folkeskoler, erhvervsskoler, institutioner og medarbejdere fra større virksomheder. Hertil er passagerer med bus. Der foreslås etablering af nyt cykelskur med cykelholdere og venteskur med bænk, samt tilhørende lys. Den foreslåede cykelparkering er overdækket og åben på siderne, så der ikke opstår gemmesteder og utryghed, hvilket påpeges i den nye tilgang til tryghed.
   
• Gilleleje st. har årligt 92.000 passagerer med Lokaltog årligt til/fra stationen. Herudover en række buspassagerer med bl.a. regionens buslinje 360R og natbussen 90N, samt persontrafik til og fra ungdomsskole og folkeskoler. Stationsområdet har udfordringer med unge mennesker, der kører i biler og laver hærværk, der gør skolebørnene utrygge på vejen til deres institution. Der foreslås etablering af bedre belysning, som vil bidrage til tryghedsfølelsen sammen med en række andre tiltag, som kommunen er ved at vurderer for deres del af området.
   
• Helsinge st. fungerer som et knudepunkt, hvor også flere regionale buslinjer passerer. Stationen har dog bl.a. udfordringer med en utryg tunnel, der gør typiske skiftesituationer til og fra lokalbanens spor, busserne samt p-pladserne utrygge. Det foreslås at etablere belysningskunst, som med sit kunstneriske, visuelle udtryk gør tunnellen veloplyst, rumskabende og tryghedsskabende. Der er gode erfaringer med belysningskunst fra fx Greve st. og Vallensbæk st.

Det foreslås at anvende op mod 780.000 kr. af de resterende midler fra budget 2022 til ovenstående tiltag, for at give en øget oplevelse af tryghed på tre lokalbanestationer, der i dag er har tryghedsudfordringer og mange passagerer. Tiltagenes reelle omkostninger vil blive undersøgt nærmere. Alle tre tiltag forventes at kunne etableres i indeværende år, og kan have en stærk kommunikativ og positiv effekt tilsammen. 

Ansøgning om puljemidler til pilotprojekt der skal skabe mere liv på lokalbanestationer
Det foreslås, at Region Hovedstaden er medansøger på et puljeprojekt, der har til formål at genskabe et aktivt byliv omkring stationerne og derved øge oplevelsen af tryghed og brugen af kollektiv transport. Puljen, der ansøges, Plan22+, er et partnerskab mellem staten og Realdania, der støtter en række pilotprojekter i kommuner til at skabe ny viden og værktøjer til at arbejde målrettet og metodisk med at indfri klimamålsætninger gennem fysisk planlægning.

Projektets formål er, med afsæt i kommunernes DK2020 planer og planstrategi, at genskabe et aktivt byliv omkring stationerne og derved øge brugen af kollektiv transport. Et aktivt byliv omkring stationerne er dog ligeledes en af anbefalingerne fra det nyligt udviklede katalog med konkrete tiltag for at øge trygheden. Projektet skal omhandle udvikling af planlægningsredskaber og inddragelsesmetoder til et mere aktivt byliv omkring stationer og transportknudepunkter. Ansøgningen til puljen er et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Movia, Lokaltog, Gribskov kommune og Halsnæs kommune. 

Medfinansiering til projektansøgning til plan22+ understøtter desuden regionens ambition om at inspirere til nye løsninger som er med til at fremme grønne mobilitetsløsninger og grønne vaner. Region Hovedstaden deltager i projektansøgningen med mål om, at kollektiv trafik skal være et førstevalg for flere. Region Hovedstadens andel vil være 150.000 kr., mens Movia medfinansierer for 100.000 kr., og Gribskov og Halsnæs kommuner vil tilsammen finansierer de resterende 500.000 kr. Det foreslås at medfinansieringen findes i budgetaftalen for 2022 til budgetinitiativet om at skabe tryghed i om omkring den kollektive transport.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstilling udmøntes i alt 930.000 kr. fra budgetinitiativet tryghed i og omkring den kollektive transport fra budgetaftalen for 2022. Der udmøntes 780.000 kr. til tre konkrete projekter på lokalbanestationer, som har til formål at forbedre trygheden på stationer Lyngby Lokal, Gilleje st. og Helsinge st. Herudover udmøntes 150.000 kr. til medfinansiering af et projekt med Movia, Halsnæs Kommune, Gribskov Kommune samt fondsstøtte fra puljen Plan22+. Administrationen vil umiddelbart efter udmøntning igangsætte arbejdet.

Administrationen vil arbejde videre med forslag til brug af de resterende 553.000 kr. af de oprindeligt 2 mio. kr. fra budgetaftalen for 2022.

RISIKOVURDERING

Der kan være risiko for, at ansøgningen til Plan22+ bliver afvist. 

ØKONOMI

Regionsrådet afsatte på budgetaftalen for 2022 2 mio. kr. til tryghedsskabende tiltag i og omkring kollektiv trafik, hvoraf der er restmidler for i alt 1.483.000 kr. efter udarbejdelsen af et katalog med anbefalinger til tryghedsfremmende kommunal planlægning af trygge stationsmiljøer og dialogværktøj.

Administrationen foreslår nu at bruge 780.000 kr. til tiltag ved lokalbanestationer på Lokaltogs arealer og 150.000 kr. til samfinansiering til projektansøgning til Plan22+. Der vil dermed være 553.000 kr. tilbage, som vil blive udmøntet senere.

Bevillingstekniske konsekvenser:

Indstilling	Modtager	Beløb (kr.)	Varighed	Finansiering
2.	Lokaltog A/S	780.000 kr.	1 år (2023)	Budgetinitiativ om tryghed i og omkring kollektiv transport fra budgetaftalen for 2022
3.	Gribskov Kommune og Halsnæs Kommune	180.000 kr.	1 år (2024)	Budgetinitiativ om tryghed i og omkring kollektiv transport fra budgetaftalen for 2022

Det foreslås at etablere konkrete tiltag på en række af Lokaltogs arealer, der kan øge tryghed omkring stationsområdet. Tiltag ved lokalbanestationer præsenteres som et overslag, da en nærmere prisindhentning udestår.

Tiltag ved lokalbanestationer på Lokaltogs arealer	Overslag (kr.)
Gilleleje st.: Belysning ved cykelskure	30.000
Lyngby Lokal: Nedrivning af gammel cykelparkering og venteskur, indkøb af ny åben cykeloverdækning, venteskur, bænk samt lys både ved venteskur og cykeloverdækning	300.000
Helsinge st.: Tunnelen Helsinge station – tryghedsskabende belysning og interaktivitet	450.000
I alt	780.000

Region Hovedstaden er medansøger i projektansøgning til Plan22+, som kan give medfinansiering på 50% til projekter til max. 1 mio. kr. Formålet er at skabe aktivitet og flere brugere på hhv. Helsinge st. og Ølsted st. Se tabel 1 for foreslået budget.

Budget for samfinansiering til projektansøgning til Plan22+	kr.
Region Hovedstaden	150.000
Movia	100.000
Halsnæs kommune	225.000
Gribskov kommune	225.000
Støtte fra Plan 22+	500.000
I alt	1.000.000

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25. april 2023, forretningsudvalget den 9. maj og regionsrådet den 16. maj 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

22009253

Bilag

Bilag 1: Øget tryghed omkring letbanestationer

Bilag 2: Dialogværktøj_ Tryghed ved Letbanestationer

Bilag 3: Tryghedsskabende tiltag Lyngby Lokal st Gilleleje st og Helsinge st

17. Ændring af udbudssteder NEXT uddannelser i København

INDSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet

• at godkende høringssvaret, hvor det vurderes, at flytningen af NEXT uddannelserne i København ikke kommer til at ændre på, at der samlet set for erhvervsuddannelserne er et tilstrækkeligt og varieret udbud af erhvervsuddannelser i Region Hovedstaden (bilag 3).

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 9. maj 2023:

Anbefalet.

Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.

 

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 25. april 2023:
Anbefalet.
Erik Lund (C) deltog ikke i sagens behandling. 

BAGGRUND

NEXT Uddannelse København har ved mail af den 11. januar 2023 anmodet regionsrådet om høringssvar i forhold til stedlig placering af syv grundforløb 2 udbud (bilag 1). 

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud i Region Hovedstaden. I samarbejde med erhvervsskolerne skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet for så vidt angår den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne, jf. §34 a i bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af den 22. august 2022.

Anmodning om høringssvar i forhold til ændring af placering af udbud

I forbindelse med ansøgning om ændring af stedlig placering af uddanneslesudbud, har Styrelsen for Uddannelses og Kvalitet anmodet om, at NEXT Uddannelse København foretager en skriftlig høring af regionsrådet vedrørende flytning af følgende udbud (Bilag 2):

• Teknisk designer – flyttet pr 1 januar 2019 som følge af pladsproblemer på Julius Thomsens Gade 5 1974 Frederiksberg til Tuborgvej 177 2400 NV.
• Tandtekniker – flyttet pr 1/8 2020 fra Tuborgvej 177 2400 NV til Marielundvej 2730 Herlev som følge af at uddannelsen blev kvotebelagt og elevantallet faldt fra 150 elever til 5-10 elever. Faciliteter og udstyr var derfor overdimensioneret. Skoleoplæring og uddannelse er nu lagt på samme lokation.
• Kosmetiker – pr. 1/8 2022 til Vejlebrovej 65 2635 Ishøj som følge af pladsproblemer på Rebslagervej 11 2400 NV.
• Mediegrafiker – flyttet som følge af pladsproblemer på 1974 Frederiksberg pr. 1/1 2019 til Rebslagervej 11 NV, for her at samle skolens medieuddannelser
• Træfagenes byggeuddannelse – udbudt pr 1/1 2019 på Fabriksparken 31 2600 Glostrup efter salg af skolens bygning Vejlebrovej 45 2635 Ishøj  - Oprettelsen af udbuddet af Træfagenes Byggeuddannelse på skolens adresse Fabriksparken 31 2600 Glostrup er motiveret i ønsket om at have dette udbud også som mulighed for de unge på Københavns Vestegn
• Industrioperatør, og procesoperatør - udbudt pr 1/1 2022 på Vejlebrovej 65 2635 Ishøj - Oprettelsen af udbuddet af Industrioperatør og Procesoperatør er ligeledes motiveret i ønsket om at have dette udbud også som mulighed for de unge på Københavns Vestegn.

Nærmeste uddannelsessteder som udbyder uddannelserne:

• Teknisk designer – Roskilde Tekniske Skole
• Tandtekniker – NEXT er landsskole
• Kosmetiker – Syddansk erhvervsskole
• Mediegrafiker – Roskilde Tekniske Skole
• Træfagenes byggeuddannelse – Roskilde Tekniske Skole
• Industrioperatør – Processkolen Kalundborg
• Procesoperatør – ZBC Roskilde

Administrationens anbefaling

Det er administrationens vurdering, at det ikke har større konsekvenser for uddannelsesdækningen at flytte de nævnte forløb, idet de fortsat ligger indenfor NEXT Uddannelse Københavns naturlige udbudsområde. Det vurderes desuden, at flytningen ikke vil være uhensigtsmæssigt belastende for nuværende eleverne, idet uddannelserne ikke flyttes geografisk langt væk. Flytningen af uddannelserne vurderes derfor ikke at ændre på, at der samlet set for erhvervsuddannelserne er et tilstrækkeligt og varieret udbud af erhvervsuddannelser i Region Hovedstaden. Derfor anbefaler administrationen, at vedlagte høringssvar (bilag 3) sendes til NEXT Uddannelse København på vegne af regionsrådet.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes vedlagte høringssvar til NEXT Uddannelse København, som dermed kan fremsende en samlet dokumentation til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, som endeligt godkender ansøgningen om ændring af stedlige placeringer af uddannelsesudbud.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25. april 2023, forretningsudvalget den 9. maj 2023 og regionsrådet den 16. maj 2023. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Olavur Dalsgard

JOURNALNUMMER

23023233

Bilag

Bilag 1: ÆNDRINGER AF PLACERING AF UDBUD ERHVERVSUDDANNELSER PÅ NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN

Bilag 2: Udbud af erhvervsuddannelser NEXT

Bilag 3: Høringssvar vedr. ændring af placering af udbud

18. Nedsættelse af Ungeklimaråd i Region Hovedstaden

INDSTILLING

Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

1. at godkende, at der nedsættes et Ungeklimaråd i Region Hovedstaden med henblik på at skabe et forum, der kan være rådgivende over for regionsråd og miljø- og klimaudvalget i spørgsmål omkring klimaindsatser og den grønne omstilling,
2. at godkende kommissorium samt sammensætning for Ungeklimarådet i Region Hovedstaden (bilag 1), og
3. at der afsættes 100.000 kr. pr. funktionsår i 2023-2025 inden for administrationsbevillingen til finansieringen af Ungeklimarådets aktiviteter (i alt 200.000 kr.). 

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 9. maj 2023:

Anbefalet.

Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.

 

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 25. april 2023: 
Anbefalet.

BAGGRUND

I konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden 2022-2025 fremgår det, at regionsrådets partier ønsker at nedsætte et klimaråd. Aftaleteksten lyder således, at "vi vil være ambitiøse og skabe en grøn region. Og i det arbejde vil partierne bag aftalen oprette et klimaråd, hvor borgere og særligt unge kan få plads til at følge regionens grønne arbejde og give input til politikerne til at forbedre og udvikle indsatsen". 

Administrationen udarbejdede på den baggrund et kommissorium for et Ungekliamråd, som blev fremlagt for miljø- og klimaudvalget den 24. november 2022 til godkendelse. Udvalget havde imidlertid bemærkninger til udkastet, hvorfor der her præsenteres et revideret kommissorium for Ungeklimarådet til godkendelse. Ændringerne omfatter rådets levetid, en revidering i medlemsorganisationer, en uddybning af faciliteringen samt rådets beføjelser. 

Direktør for Center for Regional Udvikling, David Meinke, vil præsentere kommissoriet for Ungeklimarådet på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.

SAGSFREMSTILLING

På tværs af partier i regionsrådet er der en ambition om at gøre Region Hovedstaden til en grøn region. Region Hovedstaden skal gå forrest i den grønne omstilling, uanset om vi taler energioptimering, transportmuligheder eller ressourceanvendelse både i og uden for egen organisation. Desuden har vi i Region Hovedstaden allerede gode erfaringer med at inddrage borgerne i de politiske processer gennem bl.a. opgaveudvalg og borgersamlinger. 

Innovative, bæredygtige løsninger, helhedstænkning og forandringer i forbruget er nødvendigt for at mindske konsekvenserne af klimaforandringerne, og hvis vi skal skabe en bedre balance for mennesker og miljø - nu og ikke mindst i fremtiden. Derfor er nye perspektiver fra den yngre generation afgørende.

Et Ungeklimaråd i Region Hovedstaden skal rådgive og skabe debat om regionens grønne indsatser. Erfaringen viser, at det er hensigtsmæssigt med et armslængdeprincip mellem rådet og regionens politikere samt administration, så Ungeklimarådet står på mål for egne holdninger eller budskaber og kan være afsender på egne forslag til politik og løsninger, som regionsrådet eller miljø- og klimaudvalget ikke nødvendigvis skal bakke op om. Denne model kender og har Region Hovedstaden gode erfaringer med fra regionens Udsatteråd. 

Ungeklimarådets formål og opgaver

Formålet med at etablere et Ungeklimaråd er at skabe et forum, hvor regionens arbejde med klimaindsatser drøftes i en bredere kreds, og hvor borgere – særligt unge – kan udfordre politikerne og skabe engagement, nytænkning og inspiration til regionens arbejde med den grønne omstilling. Rådet skal skubbe regionen i retning af en endnu mere ambitiøs klimaindsats, ligesom det skal skabe opmærksomhed omkring regionens grønne indsatser. Opgaverne vil således være:

• Ungeklimarådet skal rådgive og udfordre regionsrådet ved at bidrage med viden, erfaringer, nytænkende idéer samt inspiration vedrørende regionens arbejde med klimaindsatser og den grønne omstilling.
• Ungeklimarådet skal afholde et årligt møde med deltagelse af faglige repræsentanter fra relevante organisationer samt regionsrådet, miljø- og klimaudvalget og andre relevante fora med henblik på dialog om udvalgte emner.
• Ungeklimarådet skal have løbende dialog med de relevante udvalg og råd i regionen med henblik på input til initiativer og problemstillinger.
• Ungeklimarådet skal arbejde inddragende og derigennem sikre, at de nødvendige kompetencer og perspektiver indgår i dialogen med regionsrådet.

Ungeklimarådets sammensætning

Rådet sammensættes af 15-17 medlemsorganisationer, gerne yngre repræsentanter, der arbejder med miljø-, natur- og klimadagsordenen og har virke i Region Hovedstaden. 

Ved udvælgelsen af organisationerne er der lagt vægt på, at Ungeklimarådet er en kombination af medlemmer med kendskab til den grønne dagsorden generelt samt unges syn på klimaindsatser og den grønne omstilling. Derudover er det vigtigt, at rådets medlemmer er indstillet på at indgå i dialog med såvel politikere og administration samt øvrig omverden. Der er desuden lagt vægt på, at rådets medlemmer kan supplere hinanden ved at have viden om forskellige problemstillinger og repræsentere forskellige perspektiver. 

Følgende organisationer er blevet kontaktet uforpligtende, men er endnu ikke inviteret officielt. Hver organisation udpeger ét medlem til at deltage i rådet:

1. Den Grønne Ungdomsbevægelse
2. Klimabevægelsen i Danmark
3. Danmarks Naturfredningsforenings Ung København
4. Spejderne.dk
5. Ung i Energi (underafdeling af Energiforum Danmark)
6. Rådet for grøn omstilling
7. GRØN - fonden for bæredygtig udvikling
8. Landboungdom
9. Det nationale ungeklimaråd
10. Ungeklimaråd i Furesø Kommune
11. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
12. TEC
13. Københavns Professionshøjskole (studenterrepræsentant)
14. Sygeplejestuderendes Landssammenslutning
15. Læger for klimaet
16. Polyteknisk Forening (studenterforening på DTU)
17. FOA Ungdom

Ovenstående organisationer er allerede blevet kontaktet og varskoet om en mulig invitation til at deltage i Region Hovedstadens Ungeklimaråd.

Rådet vælger selv sin formand blandt medlemmerne på det første møde. Medlemmerne kan udpege en suppleant, hvis de ønsker det.

Såfremt udkastet til kommissorium for Ungeklimarådet godkendes, forventes der at kunne ske udpegning til rådet henover sommeren 2023. Funktionsperioden for Ungeklimarådet er to år og nedsættes medio 2023 med udløb medio 2025. Efter ét års virke forelægger administrationen en evaluering af rådets arbejde for regionsrådet samt miljø- og klimaudvalget, som rådet fagligt relaterer til. Medlemmerne kan deltage i hele perioden, eller der kan ske udskiftning undervejs.

Ungeklimarådets mødeform og facilitering

Rådet fastlægger selv mødeform og mødefrekvens, og det kan komme med forslag til workshops, events og kampagner. På samme måde vil det også være rådet selv, der identificerer emner at drøfte med udgangspunkt i regionsrådets ønske om at bidrage til regionens grønne omstilling. Emnerne vil samtidig påvirke mødernes lokation, oplægsholdere mv. Møderne kan eksempelvis foregå på hospitaler, højskoler, kulturhuse, uddannelsessteder, affaldsselskaber, andelsforeninger mv., ligesom der kan afholdes møder på Regionsgården i Hillerød, eller virtuelle møder kan planlægges, såfremt det er hensigtsmæssigt.

Det første møde vil bestå af velkomst, rammesætning for rådets arbejde, forventningsafstemning samt rollefordeling. Alle møder vil blive faciliteret af en ekstern facilitator, som har en grundig indsigt i regionens arbejde. De efterfølgende møder kan have en mere utraditionel karakter med dynamiske og engagerende arbejdsmetoder, der kan bidrage til intensive udviklingsprocesser, ligesom der kan inviteres relevante interessenter og oplægsholdere til at deltage i møderne. Hver sæson afsluttes med en præsentation af Ungeklimarådets anbefalinger for regionsrådet, mens miljø- og klimaudvalget løbende kan adspørge rådet om konkrete dilemmaer eller problemstillinger, som udvalget ønsker rådets holdninger til.

Region Hovedstaden finansierer Ungeklimarådets sekretariat samt udgifter til transport, forplejning og aktiviteter. Sekretariatsbetjeningen af Ungeklimarådet varetages af administrationen i Region Hovedstaden. Sekretariatet skal sikre, at rådet inddrages i de relevante politiske processer samt understøtte rådets mødeaktivitet og kommunikation.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen nedsættes Ungeklimarådet i Region Hovedstaden, og kommissoriet for rådet godkendes. Herefter vil administrationen udsende officielle invitationer til medlemsorganisationerne med henblik på opstart af rådets arbejde i efteråret 2023. 

ØKONOMI

Der afsættes 100.000 kr. pr. virkeår i 2023-2025 til finansiering af Ungeklimarådet og dets aktiviteter. Beløbet på i alt 200.000 kr. dækker udgifter til forplejning og transport til rådets møder, udgifter til et årligt temamøde samt øvrige aktiviteter for rådet. Udgifterne foreslås afholdt inden for administrationsbevillingen.

KOMMUNIKATION

Ved tiltrædelse af indstillingen planlægges en kommunikationsindsats om nedsættelse af rådet, ligesom der vil kommunikeres løbende om rådets arbejde og anbefalinger.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. april, forretningsudvalget den 9. maj og regionsrådet den 16. maj 2023. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Iben Fibiger

JOURNALNUMMER

22052972

Bilag

Bilag 1: Kommissorium for Ungeklimarådet

19. Opfølgning på kapacitetsanalyse vedr. Nyt Hospital Nordsjælland

INDSTILLING

Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget:

• at orientering om opfølgning på kapacitetsanalyse af Nyt Hospital Nordsjælland tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 9. maj 2023:

Godkendt.

Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.

 

Sundhedsudvalgets beslutning den 18. april 2023: 
Taget til efterretning.
Finn Rudaizky (O) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i behandlingen.

BAGGRUND

Som en del af Hospitalsplan 2025 blev det besluttet at igangsætte en analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital. Baggrunden var blandt andet forventningen om en stigende aldrende befolkning i den nordlige del af regionen. Derudover blev det nye hospitalsbyggeri tilpasset i forbindelse med dispositionsforslaget i juni 2016 som følge af stigende byggepriser, der indebar, at byggeriet blev reduceret med 92 sengepladser og 25 ambulatorierum. 

Kapacitetsanalysen, som blev forelagt regionsrådet i februar 2020, viste, at særligt sengekapaciteten på det nye hospital var presset, og at det ville kræve en særlig indsats at omlægge aktiviteten. Der blev i den forbindelse udarbejdet en såkaldt sengetrappeanalyse, der viser, hvilken årlig omstilling af aktiviteten, der er nødvendig for at sikre tilstrækkelig fysiske sengepladser på det nye hospital. Aktivitetsomlægningen frem til indflytningen på det nye hospital vil ikke have konsekvenser for de faglige tilbud. Målet er at reducere sengebehovet år for år fra 616 sengepladser ultimo 2019 til 570 sengepladser ved ibrugtagelsen. Dermed skulle hospitalet reducere behovet for senge med 46 sengepladser inden for en kortere årrække. Sengetrappeanalysen tog udgangspunkt i, at byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland var klar til indflytning i 2024. Regionsrådet besluttede på den baggrund, at aktivitetsudviklingen på Nordsjællands Hospital løbende skal følges frem mod ibrugtagelsen af det nye hospital. Ibrugtagelsen af det nye hospital er besluttet udskudt til slutningen af 2026. 

Sundhedsudvalget og forretningsudvalget blev i september 2021 præsenteret for den seneste opfølgning. Konklusionen i denne opfølgning var, at hospitalet på baggrund af iværksatte initiativer og generelt kortere indlæggelsestider ville indfri det fastsatte mål om antal sengepladser i det nye hospital. 

Med henblik på at følge aktiviteten forelægges sundhedsudvalget og forretningsudvalget en ny opfølgning på baggrund af aktivitetstal for 2022. I denne indgår også en vurdering af ambulatoriekapaciteten, jf. bilag 1: "Kapacitetsvurdering vedr. Nyt Hospital Nordsjælland ". I sagsfremstillingen er resultaterne af opfølgningen præsenteret. 

SAGSFREMSTILLING

Konklusioner fra opfølgningen

• På baggrund af data fra 2022 vurderes, at Nordsjællands Hospital vil have tilstrækkelig sengekapacitet i det nye hospital, idet sengebehovet alle dage i 2022 har været under 570 sengepladser, som er den kapacitet, der er til rådighed på det nye hospital.
• Nordsjællands Hospital vurderer, at der er tilstrækkelig med plads til den ambulante aktivitet i det nye hospital, hvor 2022-aktiviteten svarer til de 162 ambulatorierum, hvilket der samlet er til rådighed i Nyt Hospital Nordsjælland samt sundhedshuset i Helsingør og det planlagte sundhedshus i Frederikssund.

Vurdering af sengekapaciteten

Status for aktivitetsudviklingen på Nordsjællands Hospital viser en tendens med færre sengedage og dermed et mindre behov for sengepladser. Behovet for sengepladser har i hele 2022 været under 570 sengepladser, som svarer til den kapacitet, der er til rådighed på Nyt Hospital Nordsjælland. Det betyder, at hospitalet allerede på nuværende tidspunkt indfrier det mål om antal sengepladser i 2024, der blev fastlagt i analysen, jf. nedenstående figur. 

 

 

Udviklingen med et mindre behov for sengepladser kan delvist forklares af kortere indlæggelsestider, som for voksne patienter fra 2018-2022 er faldet med 12 %. Der ses et fald i indlæggelsestiden fra marts 2020, hvor COVID-19 pandemien indtræffer, men indlæggelsestiden har været overvejende stabil siden da. Andelen af akutte genindlæggelser på Nordsjællands Hospital ligger nogenlunde stabilt i perioden og svarer til det niveau, der ses på de øvrige akuthospitaler i regionen. Der ses således ikke en stigning i andelen af akutte indlæggelser som en konsekvens af generelt kortere indlæggelsestider for voksne patienter. Udviklingen med en kortere indlæggelsestid for voksne patienter og med flere patienter, der færdigbehandles i Akutmodtagelsen, har således ikke umiddelbart medført en stigning i akutte genindlæggelser.

Vurdering af ambulant kapacitet

Udviklingen på det ambulante område viser et stigende antal ambulante kontakter, svarende til en stigning på 6,5 % fra året før COVID-19 pandemien (marts 2019 - februar 2020) til år 2022. En del af denne stigning skyldes, at Nordsjællands Hospital har fået et øget optageområde for Øre-Næse-Hals-specialet, samt en almindelig tilvækst i antallet af ambulante patientkontakter og altså ikke en ændring i antal kontakter pr. patient.

Der er i på Nyt Hospital Nordsjælland planlagt med en ambulant kapacitet til både fysisk og virtuelle konsultationer på 162 rum fordelt mellem hospitalsmatriklen og sundhedshuset i Helsingør og det planlagte sundhedshus i Frederikssund. Der er 141 rum indrettet til fysisk ambulant aktivitet på Nyt Hospital Nordsjælland og i sundhedshusene i Helsingør og Frederikssund. Endvidere er der planlagt med 21 rum indrettet specielt til ambulant virtuel aktivitet i ambulatorieområdet på Nyt Hospital Nordsjælland.

På baggrund af en beregning af det aktuelle rumbehov ud fra aktivitetstal for 2022, vurderes det, at der i gennemsnit er et rumbehov på i alt 162 rum til både fysisk og virtuel patientkontakt på højaktivitetsdage. Dette svarer således til den rumkapacitet, som er til rådighed på Nyt Hospital Nordsjælland, sundhedshuset i Helsingør og det kommende sundhedshus i Frederikssund. Ved en eventuel fremtidig stigende aktivitet, der kræver fysisk patientfremmøde, vil en andel af de rum, som aktuelt er planlagt til virtuelle konsultationer kunne ændres til rum med fysiske konsultationer. De virtuelle konsultationer vil så i stedet kunne foregå i andre rum på hospitalet med det nødvendige udstyr, men som for nuværende ikke indgår i den ambulante kapacitetsopgørelse, idet de er placeret uden for ambulatorieområdet. 

Nordsjællands Hospital følger udviklingen på det ambulante område tæt. Hospitalet er opmærksom på, at der - som på sengeområdet - er en befolkningsprognose, der kan give et pres på den ambulante kapacitet. Hospitalet arbejder derfor aktivt med tiltag rettet mod det ambulante område i forhold til at sikre en højere rumudnyttelse, omlægning til virtuel aktivitet samt et fokus på at reducere ambulant aktivitet, der ikke er værdiskabende for patienterne eller for behandlingen. Disse initiativer forventes at bidrage til en udjævning i stigningen i det ambulante kapacitetsbehov. 

De regionale tilbud i det nye sundhedshus i Helsingør åbnede i februar 2023. De regionale tilbud i sundhedshuset planlægges at skulle drives efter samme drift- og planlægningsmæssige forudsætninger, som Nyt Hospital Nordsjælland. Hospitalet vil derfor bruge erfaringerne til tilrettelæggelse af den ambulante drift fremadrettet.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om opfølgning på kapacitetsanalyse af det nye Nordsjællands Hospital til efterretning. Der planlægges med en ny opfølgning på kapacitetsanalysen i 2024. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 18. april 2023 og forretningsudvalget den 9. maj 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Katrine Gotthelf Hansen

JOURNALNUMMER

23005855

Bilag

Bilag 1: Notat vedr. opfølgning på kapacitetsvurdering af NHN

Bilag 2: Protokol SUND 18 april

20. Videre udmøntning af midler til patientinddragelse

INDSTILLING

Sundhedsudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

1. at godkende, at de varige midler til at styrke patientinddragelse fra Økonomiaftale 2016 på 15.700.000 kr. årligt omprioriteres fra 2024-2027 med et særligt fokus på implementering af eksisterende initiativer til patientinddragelse og til følgende initiativer:
   A) Understøtte lokale initiativer om patientinddragelse på hospitalerne. I alt udmøntes 7 mio.kr. årligt i 2024-2027.
   B) Byg og implementering af PRO skemaer. I alt udmøntes 4,8 mio.kr. årligt i 2024-2027.
   C) Styrkelse af den kliniknære patientinddragelse på hospitalerne, så det bliver mere ambitiøst, forpligtende og koordineret på tværs af hospitalerne. I alt udmøntes 3 mio.kr. årligt i 2024-2027.
   D) Træning i patientinddragende kommunikation og styrket læring om patientinddragelse på tværs af hospitalerne. I alt udmøntes 900.000 kr. årligt i 2024-2027.
2. at tage til efterretning, at prioriteringen af anvendelsen af midlerne sker løbende ud fra en erfaringsopsamling og politisk proces, så midlerne hele tiden bliver anvendt dér, hvor regionen får mest patientinddragelse for pengene.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 9. maj 2023:

Anbefalet.

Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.

 

Sundhedsudvalgets beslutning den 18. april 2023: 
1. Anbefalet.
2. Taget til efterretning.
Finn Rudaizky (O), Christine Dal Thrane (V) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i behandlingen.

BAGGRUND

Med økonomiaftalen for 2016 blev der afsat 15.700.000 kr. i varige midler til kompetenceudvikling og implementering af patientinddragelse. Disse midler er foreløbigt udmøntet ad to omgange for hhv. 2017-2019 og 2020-2023.

Regionsrådet godkendte den 18. august 2020, at midlerne i perioden 2020-2023 skal understøtte de nedenstående fire områder, for at regionen i højere grad kan realisere strategien om værdibaseret sundhed:

• Øge fremdriften i og styrke det igangværende arbejde med (MinSP)
• Styrke udvikling af PRO både centralt og decentralt på de somatiske og psykiatriske hospitaler.
• Understøtte lokale initiativer om patientinddragelse på hospitalerne.
• Styrke og koordinere indsatsen om patientinddragelse for at øge patientoplevet kvalitet og effekt (senere etableret som Center for Patientinddragelse).

Ud fra en erfaringsopsamling lægger denne sag op til en mindre omprioritering af midlerne til patientinddragelse i 2024-2027, så der de kommende år vil være et særligt fokus på implementering af initiativer til patientinddragelse.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden får varigt 15.700.000 kr. årligt til kompetenceudvikling og implementering af patientinddragelse fra økonomiaftalen for 2016. Fra 2024 skal midlerne udmøntes på ny, og administrationen lægger op til, at de udmøntes frem til og med 2027. Ved denne løbende udmøntning sikres det, at prioriteringen af midlerne løbende justeres, så de hele tiden bliver anvendt dér, hvor regionen får mest patientinddragelse for pengene og understøtter optimering af ressourcer mest muligt.

Midlerne bidrager til, at Region Hovedstaden kan fastholde det nødvendige fokus på at udvikle og implementere patientinddragelsesindsatser på hospitalerne. De kan fx understøtte hospitalernes arbejde med realisere regionens nye mål for patienttilfredshed og fortsat understøttelse af arbejdet med værdibaseret sundhed.

Baseret på en erfaringsopsamling om anvendelsen af midlerne indtil videre, ser administrationen et behov for en mindre omprioritering af midlerne, så fokus i højere grad er på at implementere og forankre patientinddragelsesindsatser. Der er skabt en række gode tiltag inden for de enkelte indsatsområder de seneste år, og nu er der behov for at få indarbejdet tiltagene i de eksisterende arbejdsgange og få dem forankret i klinikken, så de skaber værdi for patienterne, pårørende og klinikerne.

Administrationen indstiller, at midlerne anvendes til de nedenstående fire områder (se også tabel 1). Indstillingen er tiltrådt af Hospitalsdirektørkredsen den 9. marts 2023. Hospitalsdirektørkredsen gav desuden opbakning til, at hospitalernes arbejde med patientinddragelsesindsatserne følges tættere på de kvartalsvise fokusmøder med koncerndirektionen og løbende på kredsens møder.

 

A) Decentrale midler til hospitalernes lokale indsatser om patientinddragelse

Hospitalerne får fortsat midler til at understøtte de lokale indsatser om patientinddragelse og til, at hospitalerne kan indgå aktivt i arbejdet med de centrale initiativer, fx implementering af PRO, fremover med i alt 7.000.000 kr. årligt i perioden 2024-2027.

 

B) Fokus på implementering af PRO

I 2024-2027 afsættes 2.400.000 kr. årligt til byg af PRO-skemaer i MinSP. Der afsættes desuden 2.400.000 kr. årligt til at understøtte PRO-området via ØST-PRO, som er det østdanske sekretariat for PRO og er fælles for Region Hovedstaden og Region Sjælland. ØST-PRO sørger bl.a. for kvalitetssikring, licens og dokumentation for at leve op til kravene for MDR Forordningen (Medical Device Regulation, dvs. krav til medicinsk udstyr) mv. Ved en tilførsel af yderligere midler til ØST-PRO sikres fokus på implementering sammen med hospitalerne, så PRO-skemaerne i højere grad kan udbredes og anvendes af klinikerne og patienterne.

Det er nødvendigt, at regionen kan leve op til de strategiske behov for PRO fx ift. økonomiaftaler, fællesregionale beslutninger om implementering af fælles PRO-skemaer, regionale ønsker i regionens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen ”Alle skal med” samt levere PRO-data til de kliniske kvalitetsdatabaser mv.

PRO-skemaer er et led i indsatsen for en mere værdibaseret tilgang til behandlingsforløbene. PRO-skemaer kan i primær patientbehandling anvendes til dialog-, visitations- og/eller beslutningsstøtte. Systematisk brug af PRO kan således bidrage til mere individualiseret behandling, fleksible ambulante kontroller og forventes også at kunne understøtte det sammenhængende sundhedsvæsen. PRO-skemaer forventes at understøtte, at patienter og hospital udnytter tid og ressourcer mere optimalt. Sekundær anvendelse af PRO-data kan bidrage til at belyse behandlingskvaliteten ifm. kvalitetsudvikling/forskning fx ved at udvikle indikatorer i de kliniske kvalitetsdatabaser.

 

C) Styrkelse af det kliniknære arbejde med patientinddragelse

Der afsættes fortsat 3.000.000 kr. årligt til Center for Patientinddragelse (CPI) for en ambitiøs og koordineret indsats for at skabe et mere menneskeligt sundhedsvæsen og understøtte hospitalernes kliniknære arbejde med inddragelse af patienter og pårørende (godkendt af sundhedsudvalget den 30. september 2020). Midlerne bidrager til at realisere den politisk vedtagne model for værdibaseret sundhed, hvad angår pejlemærket om patientoplevet kvalitet og effekt, og understøtter samtidig det regionale mål om øget patienttilfredshed. CPI har bl.a. fokus på at styrke den patientoplevede kvalitet i relation til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, fælles beslutningstagning og bedre brug af LUP-data. CPI står også for at sikre læring og videndeling om patientinddragelse og øget patienttilfredshed på tværs af hospitalerne. Med de tilførte midler leverer CPI i et vist omfang gratis implementeringsstøtte, hjælp og rådgivning til hospitalernes kliniknære indsatser om patientinddragelse og øget patienttilfredshed.

 

D) Ny indsats om kompetenceudvikling i patientinddragende kommunikation og styrket læring på tværs

I 2020-2023 er 700.000 kr. årligt afsat til DSØ - fokusområde 'Inddragelse af patienten’. Midlerne er øremærket til sikre fremdrift og leverancer, der bidrager til den politiske målsætning, hvor vi med digitale løsninger skal understøtte patienterne i at blive en aktiv del af deres eget forløb og dermed øge patientinddragelsen i regi af MinSP. Der er desuden afsat 300.000 kr. til CPI til understøttelse af fokusområdets arbejde bl.a. til gennemførsel af relevante brugerundersøgelser og handlingsrettede anbefalinger for MinSP. Fokusområdet er nu veletableret, og arbejdet med patientinddragelse via MinSP er godt på vej. Arbejdet med digital patientinddragelse og Min SP finansieres af generelle driftsmidler. 

Der er nu behov for ekstra midler til implementering og videndeling samt læring af eksisterende inddragelsesinitiativer, fx MinSP, PRO og fælles beslutningstagning, herunder kompetenceudvikling så klinikerne i højere grad integrerer patientinddragende løsninger og tiltag i deres daglige kliniske praksis.

Administrationen anbefaler derfor, at der i perioden 2024-2027 afsættes 600.000 kr. årligt til en ny indsats om kompetenceudvikling i patientinddragende kommunikation. For at lykkes med den nødvendige kulturforandring henimod et mere menneskeligt sundhedsvæsen med en patientinddragende kultur, er der brug for systematisk at udvikle klinikernes kompetencer i patientinddragende kommunikation. God mundtlig kommunikation med patienterne, der inddrager deres præferencer og livssituation er afgørende for at lykkes med at brugen af MinSP, PRO og fælles beslutningstagning bliver en integreret del af den kliniske praksis og arbejdsgange.

Der afsættes 300.000 kr. årligt til CPI fra 2024-2027 med det særlige fokus på at styrke læring og deling af viden om gode eksempler på kliniknær patientinddragelse og øget patienttilfredshed på tværs af regionens hospitaler fx ved et årligt læringsseminar om patientinddragelse

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen vil betyde, at de statslige blokmidler øremærket patientinddragelse i 2024-2027 udmøntes til at styrke det kliniknære arbejde med patientinddragelse, implementere allerede udviklede PRO-skemaer, kompetenceudvikle klinikere i patientinddragende kommunikation samt styrke læring og videndeling om god patientinddragelse på tværs af hospitalerne.

Samlet set vil midlerne derfor bidrage til, at regionens patienter vil få mulighed for større indflydelse på deres eget forløb og behandling, og regionens klinikere vil få mulighed for et kompetenceløft inden for patientinddragelse og patientinddragende kommunikation. Regionen kan samtidig i højere grad realisere den politiske strategi om værdibaseret sundhed - og styrket patientinddragelse forventes at bidrage til at realisere regionens mål om øget patienttilfredshed.

Endelig vil en tiltrædelse betyde, at der løbende foretages en erfaringsopsamling om anvendelsen af midlerne samt en politisk proces om den fortsatte udmøntning af midlerne til patientinddragelse.

ØKONOMI

Centrale midler

Der afsættes fra 2024-2027 årligt 8.700.000 kr. i centrale midler. De centrale midler fordeles som vist herunder og overføres årligt med ØR-1.

 

Tabel 1: Oversigt over fordeling af decentrale- og centrale midler. Det samlede beløb af midlerne i 2021-2023 var forøget, idet midlerne i 2020 blev udmøntet med halvårseffekt, og de resterende midler fra 2020 blev fordelt ligeligt udover årene 2021-2023.

 

Decentrale midler

Der afsættes fra 2024-2027 årligt 7.000.000 kr. i decentrale midler. De decentrale midler skal prioriteres til lokale indsatser, der understøtter patientinddragelse. Midlerne overføres årligt med ØR-1, og fordelingen ses herunder.

 

Tabel 2: De decentrale midler i 2024 fordeles efter samlet antal årsværk for læge/tandlæge-, pleje- og øvrigt sundhedspersonale på hvert hospital (pr. 12. januar 2023).

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 18. april 2023 og forelægges efterfølgende forretningsudvalget den 9. maj 2023 og regionsrådet den 16. maj 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Marlene Willemann Würgler

JOURNALNUMMER

22053083

21. Godkendelse af praksisplan for speciallægehjælp 2023

INDSTILLING

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen indstiller overfor forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:

• at godkende den endelige praksisplan for speciallægehjælp 2023. 

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 9. maj 2023:

Anbefalet.

Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.

 

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 23. marts 2023:
Anbefalet. 
Christoffer Buster Reinhard (C), Christine Dal (V) og Helene Forsberg-Madsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.  

BAGGRUND

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkendte d. 5. oktober 2022 et høringsudkast til praksisplan for speciallægehjælp. Praksisplanen var i høring i perioden 10. oktober 2022 til 10. januar 2023. Det endelige forslag til praksisplan for speciallægehjælp blev forelagt Samarbejdsudvalget jf. overenskomstens § 4, stk. 6, med henblik på bemærkninger d. 15. marts 2023. Praksisplan for speciallægehjælp skal jf. overenskomsten for speciallægehjælp godkendes i regionsrådet.

SAGSFREMSTILLING

Praksisplan for speciallægehjælp er Region Hovedstadens plan for tilrettelæggelsen og udviklingen af speciallægepraksis i de kommende år. Det endelige forslag til praksisplanen med ændringer efter høring fremgår af bilag 1 og en tilhørende grundbeskrivelse fremgår af bilag 2. 

Praksisplanen er udarbejdet i fællesskab mellem repræsentanter for Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) Hovedstaden og regionen med løbende interessentinddragelse ift. relevante afsnit. Her har bl.a. patientinddragelsesudvalget givet input. Praksisplanen omfatter alle praktiserende speciallæger i Region Hovedstaden, som har tiltrådt overenskomsten.

Formål med praksisplanlægning
Praksisplanen danner grundlag for beslutninger vedrørende kapacitet i speciallægepraksis samt rammerne for udviklingen af indsatser i speciallægepraksis.

Praksisplan for speciallægehjælp 2023 skal bidrage til, at speciallægepraksis i forpligtende tværfaglige og tværsektorielle samarbejder bidrager til, at borgerne i Region Hovedstaden har let og lige adgang til behandling af ensartet høj faglig kvalitet i et sammenhængende patientforløb, der tager udgangspunkt i patientens livsbetingelser, behov og ressourcer.

Målsætninger i praksisplanen
Praksisplanen er udarbejdet, så den er dynamisk og visionær, idet indsatser løbende udvikles med udgangspunkt i drøftelser mellem politikere, fagfolk og borgere omkring udviklingen af speciallægepraksis. Praksisplanen indeholder en række målsætninger, som i løbet af planperioden omsættes til konkrete indsatser:

1. At behandlingskapaciteten øges, ved at vi udvikler rammerne for organisering og digitalisering samt opgave- og ansvarsfordeling mellem speciallægepraksis, øvrige praksisområder og hospitalerne.
2. At der er en geografisk hensigtsmæssig fordeling af speciallægepraksis i regionen under hensyntagen til bl.a. udviklingen i befolkningen og udviklingen af sundhedsvæsenet i øvrigt.
3. At det er let, hurtigt og tilgængeligt for borgerne i regionen at få kontakt til og behandling i speciallægepraksis på en måde, som passer til deres behov.
4. At speciallægepraksis tilrettelægger behandlingen under hensyntagen til patientens livsbetingelser og behov bl.a. ved at inddrage patienten og dennes pårørende når relevant.
5. At speciallægepraksis er til rådighed for og har adgang til sparring og rådgivning på tværs af sundhedsvæsenet, samt at tværsektorielt samarbejde understøtter god ressourceudnyttelse.
6. At kommunikationen mellem speciallægepraksis og øvrige behandlere på tværs af sektorer optimeres, ved at parterne etablerer og anvender hurtige, sikre og gerne digitale kommunikationsveje, så relevante og nødvendige informationer deles, og gentagelse af undersøgelser minimeres.
7. At patienterne i speciallægepraksis oplever behandling af høj kvalitet, og at speciallægerne understøtter høj patientoplevet kvalitet.
8. At overenskomstens nye kvalitetsmodel udbredes i speciallægepraksis, og at regionale indsatser efter behov understøtter implementeringen.
9. At der sikres større grad af rapportering af utilsigtede hændelser i speciallægepraksis og læring af disse.

Høringssvar
Praksisplan for speciallægehjælp var i høring i perioden 10. oktober 2022 til 10. januar 2023. Høringen har primært givet anledning til at konsekvensrettelse af afsnittet om tilrettelæggelse af kapaciteten i speciallægepraksis, jf. Region Hovedstadens reviderede retningslinjer for flytning af speciallægepraksis, og uddybning af speciallægepraksis’ samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen.

Af bilag 3 fremgår de samlede høringssvar til praksisplanen. Af bilag 4 fremgår en skemaoversigt, hvor der er fokuseret på de dele af høringssvarene, der er udtrykker undren eller som foreslår ændringer i planudkastet. I praksisplanen indgår også en grundbeskrivelse, som beskriver status i forhold til kapacitet, forbrug og produktion af ydelser samt andre nøgletal for de 15 specialer i speciallægepraksis. Der er ikke foretaget ændringer i grundbeskrivelsen på baggrund af høringen. Grundbeskrivelsen fremgår af bilag 2.

Behandling i Samarbejdsudvalget

Praksisplanen har været behandlet i Samarbejdsudvalget vedr. speciallægehjælp d. 15. marts 2023. Samarbejdsudvalget havde ingen bemærkninger til planudkastet. 

Implementering af praksisplan for speciallægehjælp 2023
Samarbejdsudvalget vedr. speciallægehjælp ventes at nedsætte en administrativ implementeringsgruppe på deres møde 8. juni 2023, bestående af parter fra regionen og repræsentanter for regionens speciallægepraksis. Implementeringsgruppen skal understøtte og sikre fremdrift i implementeringen af målsætningerne i praksisplan for speciallægepraksis 2023. Status på implementering af praksisplanen vil blive forelagt for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen én gang årligt.

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet godkender praksisplan for speciallægehjælp 2023, vil den danne grundlag for det videre arbejde med konkretisering og implementering af målsætningerne i planen. 

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, da økonomien til realisering af praksisplanen er indeholdt i budgettet til praksisplaner. Såfremt der i perioden opstår behov for at igangsætte indsatser, som ikke kan finansieres inden for rammen, vil dette blive forelagt til politisk beslutning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 26. april, forretningsudvalget d. 9. maj og regionsrådet d. 16. maj 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Marianne Bjørnø Banke

JOURNALNUMMER

20060282

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Forslag til Praksisplan for speciallægehjælp 2023

Bilag 2: Bilag 2 - Forslag til grundbeskrivelse til Praksisplan for speciallægehjælp 2023

Bilag 3: Bilag 3 - Alle høringssvar, samlet

Bilag 4: Bilag 4 - Skemaoversigt alle bemærkninger

22. Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING

Administrationen indstiller:

• at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 9. maj 2023:

Koncerndirektionen gav to mundtlige fortrolige orienteringer.

Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. maj 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING

Jens Gordon Clausen

Journalnummer

22063054

23. Eventuelt

24. Underskriftsark

Forretningsudvalg - formandsmeddelelser

Punkter på dagsordenen

1. Meddelelse - Datapakke om 1-1-2
2. Meddelelse - Standardiseret økonomiopfølgning pr. 31. marts 2023
3. Meddelelse - Likviditetsmeddelelse for 1. kvartal 2023
4. Meddelelse - Udbuddet af Nordstjernen udskydes til 3. eller 4. kvartal 2023
5. Meddelelse - Orientering om Region Hovedstadens Psykiatris anvendelse af midler, afledt af Task Force anbefalinger efter hændelsen i Field´s den 3. juli 2022
6. Meddelelse - Optima-implementeringen: Status på leverandørudfordringer
7. Meddelelse - Retningslinjer mod racisme og diskrimination i Region Hovedstaden
8. Meddelelse - Anvendelse af budgetmidler til fastholdelse og rekruttering
9. Meddelelse - Orientering om dispensation til anvendelse af eksterne vikarer på Amager-Hvidovre Hospital, Herlev og Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital
10. Meddelelse - Status på fuldtidsindsatsen og udvidelse af retten til fuld tid for alle faggrupper i regionerne
11. Meddelelse - Lægers bibeskæftigelse i 2022
12. Meddelelse - Effekt af klimakompensation på regionens flyrejser
13. Meddelelse - Hovedstadens Letbane Årsrapport 2022 samt Status Letbane, februar 2023
14. Aktuelle Orienteringer:
15. Konferencer mv.:

Medlemmer

• Lars Gaardhøj: Deltog
• Leila Lindén: Deltog
• Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
• Karin Friis Bach: Deltog
• Thomas Rohden: Deltog
• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Jacob Rosenberg: Afbud
• Line Ervolder: Deltog
• Jesper Hammer: Deltog
• Peter Westermann: Deltog
• Finn Rudaizky: Deltog
• Carsten Scheibye: Deltog
• Randi Mondorf: Deltog
• Tormod Olsen: Deltog
• Marianne Frederik: Deltog

1. Meddelelse - Datapakke om 1-1-2

Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde. 

Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:

• Antal 112-opkald pr. uge
• Antal og andel af køopkald til 1-1-2 pr. uge 
• Antal og andel af 1-1-2 hændelser, der har medført en elektroniske blanket ”ingen kontakt til AMK” pr. uge. 
• Responstider på A-kørsler og antal kørsler.
• Responstider på B-kørsler og antal kørsler.

Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 25. april 2023 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i juni 2023.

Journalnummer

22066715

Bilag

Bilag 1: Datapakke 1-1-2 pr. 25. april 2023

2. Meddelelse - Standardiseret økonomiopfølgning pr. 31. marts 2023

Ultimo hvert kvartal skal der udarbejdes en standardiseret økonomiopfølgning til staten. Oversigten opstilles efter bestemte formkrav og forelægges forretningsudvalget i forbindelse med indsendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Den standardiserede økonomiopfølgning opgør regionens samlede forbrug i forhold til det regionale udgiftsloft.

1. økonomirapport 2023, som blev behandlet på regionrådets møde den 18. april 2023, indeholdte en foreløbig standardiseret økonomiopfølgning. Opgørelsen nedenfor er opdateret med forbrugstal til og med marts måned, men det har ikke givet anledning til at justere de overordnede vurderinger.

Opgørelsen omfatter ikke Region Hovedstadens udlæg ift. COVID-19 i forbindelse med nationale indkøb under NOST samt udgifter til test- og vaccinationsindsats m.v., som kompenseres direkte. Endvidere indgår forbrug og finansiering ift. regeringens akutpakke endnu ikke i opgørelsen.

Region Hovedstaden forventer et forbrug på ca. 40.570 mio. kr. på sundhedsområdet (drift). Det svarer til mindreudgifter på 31 mio. kr. i forhold til udgiftsloftet. Mindreudgifterne skal ses i sammenhæng med den forventede overskridelse af anlægsrammen på 225 mio. kr. jf. nedenfor.

Vedrørende regional udvikling forventes et udgiftsbaseret mindreforbrug på 29 mio. kr.  Mindreforbruget skyldes, at betalingen til etableringen af Hovedstadens Letbane på 59 mio. kr. er en anlægsudgift, jvf. anlægsoversigten og loven om anlæg af Hovedstadens Letbane. Inklusiv betalingen til anlæg af letbanen forventes det, at den samlede bevilling til regional udvikling udviser et merforbrug på 30 mio. kr., der finansieres via et træk på det akkumulerede overskud.

Nærværende opgørelse er opdateret med de seneste forbrugstal for 2023 pr. ultimo marts måned.

 

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
 

 

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

Tabellen viser en samlet afvigelse fra rammen på 1.043 mio. kr., heraf 818 mio. kr. vedr. kvalitetsfondsprojekter og (1.043-818) 225 mio. kr. vedr. øvrigt anlæg.

For så vidt angår bruttoanlægsudgifter vedrørende sundhed (eksklusiv kvalitetsfondsprojekter) viser opgørelsen på nuværende tidspunkt en forventning om, at regionen overskrider det aftalte niveau for 2023 med 225 mio. kr. primært vedr. byggeriet på Hvidovre Hospital.

I forhold til kvalitetsfondsprojekter forventer regionen en overskridelse af det aftalte niveau på ca. 818 mio. kr. som følge af tidsforskydninger fra tidligere år. Dertil kommer forventede overskridelser ift. tilsagnsrammerne for Nyt Nordsjælland og Nyt Bispebjerg.

Den standardiserede økonomiopfølgning indberettes til staten.

Journalnummer

23021824

3. Meddelelse - Likviditetsmeddelelse for 1. kvartal 2023

Siden 1. januar 2004 har det været obligatorisk at give oplysninger om regionens likviditet opgjort efter kassekreditreglen, der fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Tilsvarende skal reglerne i budgetloven overholdes.

Region Hovedstaden har med udgangen af 1. kvartal 2023 efterlevet kassekreditreglen. Det vil sige, at den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv over de sidste 12 måneder. I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet skal være mindst 1.000 kr. pr. indbygger. Dette svarer til, at regionens gennemsnitlige likviditet skal udgøre 1.892 mio. kr. Denne forudsætning er også opfyldt.

Den gennemsnitlige kassebeholdning, opgjort efter Kassekreditreglen, blev ved udgangen af 1. kvartal 2023 opgjort til 2.911 mio. kr. I det vedtagne budget 2023 var forudsat en kassebeholdning på 3.334 mio. Det er således en forværring af den budgetterede gennemsnitlige kassebeholdning på 423 mio. kr.

Baseret på ultimo likviditeten 2023 vil der dog alt andet lige, være betydelige udfordringer med at overholde budgetlovens krav om, at regionens gennemsnitlige likviditet skal udgøre 1.892 mio. kr. primo 2025. Årsagen til den forværrede likviditet opgjort efter Kassekreditreglen skyldes flere faktorer. Bland andet har regionen haft betydelige udlæg hen over efteråret 2022 på samfundssporet og vaccineindsatsen. Udlægget udgjorde ultimo december 2022 376 mio. kr. Dertil skal lægges udlæg til RescEU-nødlager, som ultimo 2022 udgjorde 90 mio. kr.

Det er en alvorlig tematik, som administrationen har orienteret om flere gange, og som vil blive et væsentligt tema i økonomiaftalen.

Regionen er først i marts 2023 blevet kompenseret med 350 mio. kr., og har dermed haft udlæg i årets første to måneder på et tilsvarende beløb. De generelle kompensationer for merudgifter som følge af COVID-19 bortfaldt med udgangen af 2022, mens der er dækning for test- og vaccinationsindsatsen frem til udgangen af 1. kvartal 2023.

Nedenstående tabel viser den forventede likviditet opgjort efter Kassekreditreglen ultimo årene.

 

Journalnummer

22021742

4. Meddelelse - Udbuddet af Nordstjernen udskydes til 3. eller 4. kvartal 2023

Til orientering er det besluttet, at udsendelse af udbuddet vedrørende Nordstjernen udskydes til 3. eller 4. kvartal 2023. Det var oprindeligt planlagt, at udbuddet skulle være sendt ud i marts 2023. 

Årsagen til udskydelsen er de usikre markedsvilkår, stigende priser samt et højt aktivitetsniveau inden for byggebranchen.

Center for Ejendomme har de seneste måneder fulgt markedssituationen tæt, og har indhentet en opdateret inflationsrapport. Det er forventningen, at den aftagende inflation vil føre til stabiliserede/faldende priser inden for byggebranchen. Ved at udsætte udbuddet får regionen bedre mulighed for at følge markedets udvikling, og en større sikkerhed for at budgettet kan overholdes.

Det er vigtigt at understrege, at Nordstjerne-projektet fortsætter uændret. Udskydelsen sker udelukkende for at sikre, at projektet bliver sendt i udbud på det mest hensigtsmæssige tidspunkt, set i lyset af den nuværende markedssituation.

Journalnummer

23021316

5. Meddelelse - Orientering om Region Hovedstadens Psykiatris anvendelse af midler, afledt af Task Force anbefalinger efter hændelsen i Field´s den 3. juli 2022

Den 7. marts 2023 modtog forretningsudvalget et af Region Hovedstadens Psykiatri udarbejdet forslag til initiativer og finansieringsbehov for at efterkomme Task Forcens anbefalinger på baggrund af hændelsen den 3. juli 2022 i Field’s. Regionsrådet godkendte 24,1 mio. kr. varigt fra 2023. Sammen med ”gamle ” finanslovsmidler finansieres samlet 32,1 mio.kr. fra 2024.

Social- og psykiatriudvalget blev på mødet den 26. april 2023 orienteret om den konkrete anvendelse af midlerne. Finansieringsbehovet til de oprindeligt foreslåede initiativer er samtidig herved tilpasset den godkendte bevilling. Derudover har hensynet til, at hovedparten af personalet først ansættes efter sommerferien, givet mulighed for at inkludere engangsudgifter til forskning på 3,3 mio.kr., og til rekruttering og etablering på 6,2 mio.kr. i 2023.

Journalnummer

22072020

6. Meddelelse - Optima-implementeringen: Status på leverandørudfordringer

Forretningsudvalget blev på mødet den 24. januar 2023 orienteret om status for implementering af vagtplansystemet Optima. På mødet var forretningsudvalget bl.a. optaget af udfordringerne med leverandørerne og ønskede efterfølgende at blive holdt orienteret om status. Denne orientering har til hensigt at imødekomme dette behov.

Pr. 19. april har 1.064 afdelinger med i alt 29.198 medarbejdere taget vagtplansystemet Optima brug. Det er forventningen, at ca. 36.000 faste brugere er på systemet, når implementeringen er afsluttet. Implementeringen følger tidsplanen, og det forventes, at alle brugere er på systemet senest august 2023.

Administrationen har kontrakt med EG (tidligere Silkeborg Data) om vagtplansystemet Optima. RLDatix er underleverandør til EG. Administrationen har siden mødet i januar 2023 intensiveret dialogen med leverandørerne primært mhp. forbedring af hastighed, fejlrettelser og udvikling af systemet.

Systemet har specielt de seneste måneder været ramt af hastighedsudfordringer særligt meget lange svartider og systemnedbrud, hvilket har skabt frustration blandt brugerne. Derfor valgte administrationen bl.a. at eskalere problematikken til leverandørernes øverste ledelser. Det har medført større monitorering af systemet, flere systemopdateringer og forhøjelse af serverkapacitet, hvilket specielt de seneste tre uger har haft en positiv effekt for slutbrugerne.

Efter ønske fra administrationen har den udenlandske underleverandør RLDatix flere gange været på besøg i Danmark. Både RlDatix og EG har bl.a. været på besøg hos vagtplanlæggere fra forskellige afdelinger på Amager og Hvidovre Hospital og Herlev og Gentofte Hospital samt ambulancetjenesten i Akutberedskabet for at få feedback vedr. hastigheden på Optima fra slutbrugerne. Et lignende besøg vil finde sted igen inden sommerferien.

Med afsæt i samarbejdet om hastighedsudfordringerne er administrationen i dialog med leverandørerne, så alle relevante erfaringer (fx organisering, eskalationsniveauer, projektplaner mv.) fremover integreres endnu mere i samarbejdet om fejlrettelser og udvikling af løsningen. Der ses også her tegn på forbedringer, fx etablering af samarbejdsaftaler, mere brugerinddragelse, processer for hurtigere behandling af fejlsager, større enighed om prioriteringer mv.   

Hastighedsudfordringer har betydet, at systemet ikke har været fuldt funktionsdygtigt i en længere periode. Leverandørerne har derfor indvilget i at betale en kompensation til regionen. Kompensationen vil blive forhandlet, når systemet har været tilfredsstillende over en længere periode.

I tillæg til ovenstående har administrationen de seneste to måneder haft et samarbejde med en ekstern konsulent, som bl.a. har undersøgt leverandørsamarbejdet. Det har udmøntet sig i en række anbefalinger, herunder dokumentation og strukturering af samarbejdsform, fælles forståelsesramme af roller og systemniveauer, mv., som administrationen arbejder videre med.

Samlet set oplever administrationen et forbedret leverandørsamarbejde, hvor der stadig er rum til forbedring. Administrationen vil fortsat have fokus på leverandørstyring, da det vurderes som essentielt ift. at få de aftalte leverancer af systemudvikling og fejlrettelser i den rette kvalitet og med den rette hastighed.

Journalnummer

23024868

7. Meddelelse - Retningslinjer mod racisme og diskrimination i Region Hovedstaden

Regionsrådet behandlede på møde den 22. marts 2022 følgende medlemsforslag fra Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialdemokratiet: ”at administrationen udarbejder et politisk oplæg til retningslinjer mod racisme og diskrimination, som kan indgå i regionens øvrige personalepolitik og adfærd overfor borgere inden for regionens område.” Forslaget blev fremmet til realitetsbehandling i Forretningsudvalget. Hermed fremlægges et forslag til den videre håndtering.

Administrationen har efter beslutning på møde i koncerndirektionen den 21. marts 2023 igangsat et arbejde, hvor Region Hovedstadens personalepolitikker bliver revideret. Formålet er at udarbejde en samlet og opdateret regional personale­politik, der kan skabe retning og ramme for Region Hovedstaden som en god og attraktiv arbejdsplads. Revisionen indebærer, at Region Hovedstadens nuværende politikker og tilhørende regionale dokumenter bliver integreret og revideret i fornødent omfang, herunder det eksisterende materiale om racisme og diskrimination (krænkende handlinger).

Medlemsforslaget af 22. marts 2022 vil indgå i arbejdet med at udarbejde en samlet regional personalepolitik. Politikken vil indgå som led i en bredere tilgang om at fremhæve regionens ambitioner og værdier i forhold til at rumme og fremme diversitet og ligestilling for alle ansatte. Det betyder, at der ikke udformes en særskilt retningslinje eller politik mod racisme og diskrimination.

En samlet personalepolitik for Region Hovedstaden vil blive forelagt Forretningsudvalget og Regionsrådet i 2024.

Journalnummer

23023275

8. Meddelelse - Anvendelse af budgetmidler til fastholdelse og rekruttering

I budget 2023 er der samlet afsat 10 mio. kr. om året i 2023 til og med 2025 til initiativer, der skal understøtte fastholdelse og rekruttering inden for fem områder.
På mødet den 23. november 2022 besluttede fastholdelses- og rekrutteringsudvalget, hvordan de 10 mio. kr. skal fordeles. Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget blev orienteret om anvendelsen af budgetmidlerne den 21. marts 2023.

De 10 mio. kr. skal anvendes på områderne:

• medmenneskelig ledelse og omsorg
• arbejdsmiljø - styrkelse af det tværgående arbejde med trivsel
• pulje til uddannelse af kliniske vejledere
• fokus på de erfarne medarbejdere
• teknologi til gavn for medarbejdere og patienter

Det fremgår af tabellen nedenfor, hvordan fastholdelses- og rekrutteringsudvalget har fordelt midlerne.

Medmenneskelig ledelse og omsorg

Der er i januar 2023 igangsat et treårigt projekt, der skal sætte fokus på medmenneskelig ledelse og omsorg.
I 2023 vil projektet fokusere på tre overordnede aktiviteter.
Først en kortlægning af internationale og nationale tilgange til medmenneskelig ledelse og omsorg i en sundhedsfaglig kontekst. Kortlægningen har til formål at fokusere indsatsen der, hvor der er dokumenteret effekt i forhold til trivsel og patientoplevet kvalitet og stå på den viden, som allerede findes.
Derudover vil der blive udviklet aktiviteter for topledere, som senere fra 2024 vil blive udbredt til de næste ledelseslag. Aktiviteterne består i udvikling og gennemførelse af et længerevarende regionalt uddannelsesforløb for ledere, som indeholder internationale masterclasses og planlægning af tiltag på eget hospital/virksomhed. Da der er tale om en længevarende indsats, som indebærer en kulturforandring, er topledelsernes ejerskab afgørende. Topledelsesfaglige netværk samt fælles erfaringer med området er med til at sikre effekten på langt sigt.
Endelig vil effekten af aktiviteterne løbende vurderes ved hjælp af et selvevalueringsværktøj, som er udviklet på baggrund af en international standard. Den løbende selvevaluering skal resultere i mere systematiske indsatser og bedre resultater fx i forhold til trivsel, personaleomsætning og patientoplevet kvalitet.

Arbejdsmiljø: Styrkelse af det tværgående arbejde med trivsel
Midlerne målrettes to spor. Det ene spor er akut hjælp til afdelinger, som står i meget vanskelige situationer. Det kan fx handle om mobning, trusler eller dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det andet spor handler om at forebygge, at der opstår dårligt arbejdsmiljø og lav trivsel. Der vil her være tale om mere langsigtede indsatser.

I det akutte spor øger administrationen hjælpen til arbejdspladser i akutte kritiske situationer med lav trivsel.

I det forebyggende spor etableres et team, som kan tilbyde tværfaglig hjælp til de kliniske afdelinger. Problemer med arbejdsmiljøet skyldes ofte en kompleks kombination af flere faktorer, fx organisering, kompetencer, ressourceanvendelse, samarbejde og ledelse. I nogle tilfælde er lederen på en arbejdsplads med arbejdsmiljøudfordringer i stand til selv at skabe sig et overblik over udfordringen og efterspørge konkret hjælp til forskellige aspekter af udfordringen. I andre situationer kan det være tilfældigt, hvilken hjælp arbejdspladsen ender med at få.

Derfor vil der i 2023, på udvalgte afdelinger, blive givet hjælp til at afdække mere komplekse arbejdsmiljøudfordringer gennem en tværfaglig indsats, der bl.a. baseres på en bredere databaseret afdækning af forholdene i afdelingen. Formålet med indsatsen er både at øge kvaliteten i hjælpen til den enkelte lokale arbejdsplads, men også at spotte mønstrene i, hvad der evt. skaber udfordringer på arbejdspladser på tværs i regionen, således at vi regionalt kan adressere de underliggende årsager til et dårligt arbejdsmiljø.

Endelig arbejdes der i 2023 med at udvikle og formidle redskaber til at styrke trivselsdialogerne på regionens arbejdspladser. Formålet er at gøre det nemmere at arbejde mere systematisk med resultaterne af trivselsmålingerne, så det bliver et fortløbende arbejde, som også har fokus på forebyggelse af trivselsproblematikker.

Pulje til uddannelse af kliniske vejledere
For at skabe fokus på uddannelsesopgaven, øge kvaliteten af praktikforløb og understøtte rekruttering og fastholdelse af kliniske vejledere blev der afsat 2,5 mio. kr. årligt til at uddanne og kompetenceudvikle kliniske vejledere på de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. 

I forlængelse af dette udmøntes 2 mio. kr. årligt til hospitalerne efter relevant fordelingsnøgle øremærket til uddannelse af flere kliniske vejledere (10 ECTS diplommodul). De enkelte hospitaler vurderer, om midlerne bruges bedst ved at afholde kursusafgift alene eller ved også at frikøbe medarbejderne i afdelingerne til at deltage i uddannelse. Puljen er primært for kommende vejledere på de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Hvis hospitalerne vurderer det hensigtsmæssigt, vil midlerne også kunne anvendes til at uddanne øvrige medarbejdere med vejlederfunktion.

De resterende 500.000 kr. årligt er afsat til at understøtte, at vejledere får mulighed for at vedligeholde og udvikle deres kompetencer til at sikre høj kvalitet i vejledning og undervisning. Disse midler vil blive anvendt som tilskud til, at flere erfarne vejledere kan erhverve relevante diplommoduler, så deres vejlederkompetencer fastholdes også i forhold til at kunne vejlede på specialuddannelser.

Derudover vil der i budgetperioden blive udviklet og gennemført et uddannelseskoncept, der bidrager til et generelt kompetenceløft for uddannede kliniske vejledere. Dette uddannelsestilbud vil bl.a. have fokus på at styrke den faciliterende rolle i relation til de studerendes læring i både simulationsbaserede og kliniske situationer. Uddannelseskonceptet er under udvikling og elementer afprøves i foråret 2023, hvor ca. 30 vejledere, der underviser på aktiviteter på Enhed for Klinisk Træning på Amager Hospital, får én dags intensiv uddannelsesdag. Forventningen er, at der med de afsatte midler vil være ressourcer og kapacitet til at sikre, at der i en treårig periode vil være 3-400 kliniske vejledere, der har deltaget i et kompetenceudviklingstilbud.

Fokus på de erfarne medarbejdere
Midlerne anvendes til tre forskellige initiativer, så de bliver til gavn for så mange af regionens erfarne medarbejdere som muligt, og så der samtidig bliver mulighed for at afprøve nye tiltag i forhold til at skabe attraktive arbejdspladser.

Fokuserede uddannelsesdage: Afholdes for erfarne medarbejdere på tværs af fag indenfor forskellige emner, hvor der er brug for et strategisk træk på tværs af hospitaler og virksomheder. Det kan fx være emner som patient- og brugerinvolvering, omsorg for patienter, interprofessionelt samarbejde, psykologisk tryghed, teknologiforståelse, kollegial feedback og sparring.

For at nå ud til så mange som muligt overvejes det, om temadagene skal filmes eller på anden vis gøres tilgængelig for flere. I markedsføringen rettes et særligt fokus på medarbejdere i sidste halvdel af deres arbejdsliv.

Erfarne medarbejderes rolle i teamsamarbejde og patientsikkerhed: Erfarne medarbejdere bliver tilbudt at deltage i udviklingsforløb, hvor de lærer redskaber til at deltage i og afholde workshops i egen afdeling med henblik på at analysere og forbedre teamsamarbejde og patientsikkerhed. Medarbejdere vil lære redskaber til at analysere arbejdssituationer, kritiske hændelser eller situationer, hvor der har været udfordringer med samarbejdet.

Ud over at bidrage til de erfarne medarbejderes egen udvikling vil forløbet også give dem mulighed for at få en meningsfuld rolle i afdelingens arbejde med teamsamarbejde og i arbejdet med patientsikkerhed og håndteringen af kritiske hændelser.

Fellowship-program med fokus på forbedringskompetencer: I forlængelse af arbejdet med forbedring og patientsikkerhed vil nogle af midlerne blive øremærket til, at et mindre antal erfarne medarbejdere kan deltage i et fellowship-program i Skotland. På fellowship-programmet bliver man undervist virtuelt og på seminarer i forbedringsarbejde og forandringsledelse. Samtidig arbejder man med et lokalt forankret forbedringsprojekt, som har fokus på at skabe forbedringer for patienter og borgere. Programmet henvender sig til klinikere, der arbejder med patientsikkerhed i deres daglige arbejde. Uddannelsen faciliteres af NHS Education for Scotland.

Teknologi til gavn for medarbejdere og patienter
Der er mangel på arbejdskraft på en række områder. Region Hovedstaden skal derfor løse opgaver på nye måder. Det sker blandt andet ved anvendelse af nye, arbejdskraftbesparende teknologier i den kliniske praksis. Anvendelse af RPA (Robotic Process Automation) på hospitalerne er en af de teknologiske løsninger, som i høj grad kan bidrage til at frigøre mere tid til patienterne og skabe mere kvalitet i opgaveløsningen og dermed gøre det attraktivt for klinikere at blive og bidrage til hospitalsvæsenet i Region Hovedstaden.

Det er nødvendigt med et kompetenceløft på hospitalerne i forhold til at forstå RPA som teknologi, og de muligheder RPA i klinikken giver. I 2023 vil administrationen derfor prioritere at gøre hospitalernes medarbejderne mere bevidste om de mange daglige administrative opgaver, der kan udføres af en softwarerobot (RPA-løsning).

I 2023 planlægger administrationen at gennemføre og præsentere en række konkrete RPA-signaturprojekter på udvalgte hospitaler for på den måde at medvirke til at synliggøre det store potentiale og bane vejen for at udbrede teknologien bredt på vores hospitaler. Administrationen har allerede modtaget flere henvendelser og idéer til, hvordan RPA kan være med til aflaste personalet i en travl hverdag. Udvalget vil få en nærmere præsentation af de udvalgte projekter i første halvår 2023.

I 2024 – 2025 vil administrationen fortsat udvikle området med særligt fokus på skalering på tværs af hospitaler herunder sikre forankring af teknologien som en naturlig del af hverdagen på hospitalerne.

Journalnummer

23009906

9. Meddelelse - Orientering om dispensation til anvendelse af eksterne vikarer på Amager-Hvidovre Hospital, Herlev og Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital

Administrationen orienterer hermed forretningsudvalget om, at der er givet følgende dispensationer i perioden januar-marts til at anvende eksterne vikarer:

• Amager-Hvidovre Hospital har fået godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på Infektionsmedicinsk afdeling i januar, februar og marts 2023.
• Amager-Hvidovre Hospital har fået godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på Infektionsmedicinsk afdeling i april, maj, juni, juli og august 2023.
• Amager-Hvidovre Hospital har fået godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på Ortopædkirurgisk afdeling, afsnit 210 i marts og april 2023.
• Herlev og Gentofte Hospital har fået godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer i Medicinsk afdeling (Lungemedicinsk sengeafsnit Gentofte og Geriatrisk sengeafsnit Herlev) i februar og marts 2023.
• Herlev og Gentofte Hospital har fået godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på afdeling for Medicinske Sygdomme i april, maj og juni 2023.
• Herlev og Gentofte Hospital har fået godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på Akutmodtagelsen (Medicinske team på Herlev matriklen og Akutklinikken 211) i april, maj og juni 2023.
• Nordsjællands Hospital har fået godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på Lungemedicinsk sengeafdeling FSH i weekenden 21-22. januar 2023

 

Principbeslutning om ophør med brug af eksterne vikarer

Regionens holdning og praksis i forhold til anvendelse af eksterne vikarer har baggrund i beslutninger fra 2008 - 2009 og senere. I 2008 blev det besluttet - som en del af budgetaftalen for 2009 - at regionen skulle ophøre med at bruge eksterne vikarer på plejeområdet. I stedet skulle hospitalerne etablere interne vikarkorps, hvor relevant. Begrundelsen var et ønske om at forbedre plejekvaliteten, kompetencerne og lokalkendskabet for vikarerne på hospitalerne.

Beslutningen om ophør med at anvende eksterne vikarer omfattede følgende fagpersonale: Sygeplejersker og radiografer, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, plejere, lægesekretærer og ikke-uddannede, herunder sygeplejestuderende. Siden 2018 har denne principbeslutning også omfattet brug af eksterne vikarer for jordemødre/fødeafdelinger.

 

Amager-Hvidovre Hospital, Infektionsmedicinsk afdeling i januar, februar og marts 2023

Administrationen har modtaget en henvendelse fra Amager-Hvidovre Hospital, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne vikarer på Infektionsmedicinsk afdeling i januar, februar og marts 2023.

Anmodningen skyldes, at hospitalet aktuelt og forventeligt også de kommende måneder, oplever et ekstraordinært højt patientindtag. Det høje patientindtag presser hospitalets sengekapacitet og medfører overbelægning i sengeafdelingerne. En tilladelse til at anvende eksterne vikarer i Infektionsmedicinsk afdeling vil muliggøre, at afdelingen kan åbne yderligere 4 senge, hvilket vil være en mærkbar aflastning i den aktuelle belægningssituation.

Der anmodes om tilladelse til at anvende en aftenvagt alle ugens dage, samt en dagvagt lørdag og søndag. Merudgiften ved at anvende eksterne vikarer dækkes af vakante stillinger i afdelingen.

Der er på den baggrund godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på Infektionsmedicinsk afdeling i januar, februar og marts 2023.

 

Amager-Hvidovre Hospital, Infektionsmedicinsk afdeling i april, maj, juni, juli og august 2023

Administrationen har modtaget en henvendelse fra Amager-Hvidovre Hospital, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne vikarer hos sengeafsnittet på Infektionsmedicinsk afdeling i april, maj, juni, juli og august 2023.

Personalesituationen på Infektionsmedicinsk sengeafsnit er skrøbelig, og der er pr. 25. april 2023 over 25% vakancer. Afsnittets størrelse gør det vanskeligt at benytte FEA. Mulighederne er derfor pt. eksterne vikarer eller sengelukning. Sengelukning vurderes at være særdeles vanskeligt, bl.a. fordi andre afsnit på hospitalet er i samme situation.

Der anmodes om tilladelse til at anvende ni vagter pr. uge svarende til en aftenvagt alle ugens dage samt en dagvagt lørdag og søndag. Der søges om brug af eksterne vikarer frem til udgangen af august 2023 af hensyn til sommerferieplanlægningen. Udgiften holdes inden for afdelingens budget.

Der er på den baggrund godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på Infektionsmedicinsk afdeling i april, maj, juni, juli og august 2023.

 

Amager-Hvidovre Hospital, Ortopædkirurgisk afdeling, afsnit 210 i marts og april 2023

Administrationen har modtaget en henvendelse fra Amager-Hvidovre Hospital, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne vikarer i Ortopædkirurgisk afdeling, afsnit 210 i januar og februar 2023.

Patienterne på afsnit 210 er primært ældre kritisk syge patienter med hoftefraktur og mange medicinske lidelser. Det er en patientgruppe, som kræver øget observation og specialiseret pleje og behandling, og som trækker mange ressourcer. Det aktuelle vakancetal på afsnit 210 er 12,5 årsværk, svarende til 32,1% vakancer. Det estimeres, at der vil være er et behov for ca. 10 vikarer om ugen.

Indtaget af akutte patienter i Ortopædkirurgisk afdeling har det sidste år været højt, og afdelingen har ofte overbelægning. Det er ikke muligt at trække på sygeplejersker fra andre afsnit for at dække vagter på afsnit 210. Lukning af senge, som løsning på personalemangelen, er heller ikke en mulighed.

Der er på den baggrund godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer i Ortopædkirurgisk afdeling, afsnit 210 i marts og april 2023.

 

Herlev-Gentofte Hospital, Medicinsk afdeling (Lungemedicinsk sengeafsnit Gentofte og Geriatrisk sengeafsnit Herlev) i februar og marts 2023

Administrationen har modtaget en henvendelse fra Herlev og Gentofte Hospital, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne vikarer i Medicinsk afdeling i februar og marts 2023.

Hospitalet fik i december dispensation til at anvende eksterne vikarer, da Medicinsk afdeling havde en anseelig vakancesituation (ca. 40% blandt plejepersonalet) og havde høje belægningsprocenter. Afsnittene kunne ikke lukke flere senge, og hospitalets vikarservice havde kun meget begrænset mulighed for at hjælpe. Afdelingen havde i en længere periode anvendt FEA for at kunne opretholde driften, men vakancesituation var nu på et niveau, hvor FEA ikke længere var tilstrækkeligt for at bemande de disponible senge.

Herlev-Gentofte Hospital har anmodet om en forlængelse af denne dispensation for brug af eksterne vikarer på Medicinsk afdeling. Brugen af eksterne vikarer i januar har resulteret i, at afdelingen er i stand til at holde de nødvendige senge åbne. Hospitalsdirektionen vurderer fortsat et supplement til vagtdækningen af eksterne vikarer nødvendigt i den nuværende bemandingssituation i afdelingen.

Der er på den baggrund godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer i Medicinsk afdeling (Lungemedicinsk sengeafsnit Gentofte og Geriatrisk sengeafsnit Herlev) i februar og marts 2023.

 

Herlev og Gentofte Hospital har fået godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på afdeling for Medicinske Sygdomme i april, maj og juni 2023

Administrationen har modtaget en henvendelse fra Herlev og Gentofte Hospital, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne vikarer på afdeling for Medicinske Sygdomme, lungemedicinsk afsnit i april, maj og juni 2023.

Lungemedicinsk afsnit er et afsnit, som rummer alvorligt lungesyge patienter og det kræver derfor betydelig grad af kompetencer for at kunne varetage den fulde opgave. Afdelingen har på nuværende tidspunkt justeret antal åbne senge, så der nu er 6 åbne senge, med et fremmøde der holdes til et absolut minimum, hvorfor det vil være kritisk for patientsikkerheden at nedjustere yderligere.

Det faste personale dækker en væsentlig del af de udækkede vagter samtidig med, at der anvendes timelønnede sygeplejerskestuderende

For at afhjælpe belastningen på afsnittet, flyttes der hver dag patienter til andre afsnit både i medicinsk afdeling og på andre af hospitalets afdelinger, ligesom afsnittet ikke overbelægges.

I løbet af 1. kvartal begynder 3 nye sygeplejersker og i 2. kvartal starter yderligere 2 sygeplejersker. Derudover kommer 2 sygeplejersker tilbage fra orlov. Afdelingen har aktuelt opslag oppe på både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.

Der er på den baggrund godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på afdeling for Medicinske Sygdomme i april, maj og juni 2023.

 

Herlev og Gentofte Hospital har fået godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på Akutmodtagelsen i april, maj og juni 2023

Administrationen har modtaget en henvendelse fra Herlev og Gentofte Hospital, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne vikarer på Akutmodtagelsen (Medicinske team på Herlev matriklen og Akutklinikken 211) i april, maj og juni 2023.

Udfordringen i de to afsnit er, udover vakancerne, at der er mange medarbejdere med meget unge kompetencer i forhold til de komplekse patientforløb i en afdeling med stort flow.

Afdelingen arbejder målrettet med rekruttering og fastholdelse. I 1. kvartal bliver der ansat 9 nye medarbejdere.

Det betyder at afdelingen på Herlev mangler 3-4 medarbejdere, men det betyder også at 10 ud af 39 sygeplejersker har under et års erfaring

På Gentofte mangler der fortsat 6-7 medarbejdere, men der er iværksat flere stillingsopslag.

Det er således vurderingen, at der er nødvendigt at have muligheden for at bruge eksterne vikarer for at varetage opgaverne.

Der er på den baggrund godkendt dispensation til at anvende eksterne vikarer på Akutmodtagelsen (Medicinske team på Herlev matriklen og Akutklinikken 211) i april, maj og juni 2023.

 

Nordsjællands Hospital, Lungemedicinsk sengeafdeling FSH i weekenden 21-22. januar 2023

Administration har modtaget en henvendelse fra Nordsjællands Hospital, hvori det fremgår, at hospitalet har været nødsaget til at benytte eksterne vikarer på lungemedicinsk sengeafdeling FSH i weekenden d. 21-22/1. Der var tale om en nødvendig og akut disposition for at sikre den mest nødvendige bemanding og sikre patientsikkerheden. 

Journalnummer

21027428

10. Meddelelse - Status på fuldtidsindsatsen og udvidelse af retten til fuld tid for alle faggrupper i regionerne

Danske Regioner fastsatte i starten af 2020, at der gælder en ret til fuld tid for plejepersonale i regionerne – dvs. sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.

Hospitalsdirektørkredsen i Region Hovedstaden tiltrådte i februar 2020 fuldtidsindsatsen i Region Hovedstaden, herunder at alle stillinger opslås på fuld tid, og specifikt for plejepersonalet gælder, at medarbejderes anmodning om at gå op i tid skal imødekommes indenfor tre måneder, at afslag skal begrundes, og at der er mulighed for at henvise medarbejderen til en anden afdeling på samme hospital, hvis det er det, der skal til for at imødekomme et ønske om fuld tid.

Region Hovedstadens fuldtidsindsats er forankret lokalt på regionens hospitaler og virksomheder. Administrationen har udarbejdet et idekatalog til inspiration i det lokale arbejde med fuldtidspolitikken.
Andelen af deltidsansatte i Region Hovedstaden ligger på omkring 34 % og har gjort det siden 2014. Dette til trods for en formuleret fuldtidspolitik i regionerne siden 2014 og den fornyede indsats for at øge andelen af fuldtidsansatte fra 2020.

Administrationen har bedt de øvrige regioner beskrive, hvilke initiativer regionerne har taget i forhold til fuldtidsindsatsen og i forlængelse af Danske Regioners beslutning om at give plejepersonalet ret til fuld tid i 2020. Tilbagemeldingerne fra de øvrige regioner viser, at regionerne grundlæggende har iværksat de samme tiltag:

• Alle regioner har en politik om, at stillinger skal opslås på fuld tid
• Alle regioner har givet plejepersonalet ret til fuld tid i overensstemmelse med Danske Regioners beslutning
• Alle regioner har en løbende overvågning af status på området og ledelsesmæssigt fokus på at øge andelen af fuldtidsansatte

Beslutning om at udvide retten til fuld tid til alle faggrupper
Danske Regioners bestyrelse har den 24. november 2022 truffet beslutning om at udvide retten til fuld tid til alle faggrupper i regionerne. Beslutningen om at udvide retten til fuld tid til alle faggrupper blev tiltrådt af koncerndirektionen den 1. februar 2023, og hospitalsdirektørkredsen blev orienteret på et møde den 23. februar 2023. Beslutningen er tiltrådt med følgende forbehold for Region Hovedstaden:

• retten til fuld tid gælder for alle faggrupper snarest muligt, når der er opgaver og økonomi til det. Dette forbehold er særligt relevant på det sociale område, der er takstfinansieret. 
• retten til fuld tid gælder ikke for fondslønnede eller medarbejdere, der af personlige årsager er varslet ned i tid.
• retten til fuld tid gælder ikke i stillinger, hvor dele af opgaverne bortfalder, og hvor der ikke er andre passende opgaver i forhold til stillingen.

Udvalget for fastholdelse og rekruttering blev orienteret om beslutningen på møde den 21. marts 2023 og RMU bliver orienteret på møde den 10. maj 2023.

Journalnummer

22014061

11. Meddelelse - Lægers bibeskæftigelse i 2022

Baggrund

En række funktioner i sundhedsvæsnet bygger på, at læger har bibeskæftigelse. Det vedrører fx undervisning af studerende og udarbejdelse af attester i forsikringssager. I forlængelse heraf er der indgået en aftale mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger og Yngre Læger, som betyder at ledende overlæger, overlæger og afdelingslæger har oplysningspligt ved bibeskæftigelse.

For at imødekomme det politiske ønske om at få et overblik over omfang og typer af lægers bibeskæftigelse, bliver der årligt fremlagt en opgørelse over bibeskæftigelse på hospitals- og regionsniveau.

Resultater for 2022

Der ses ikke markante nye tendenser i 2022 sammenholdt med 2021. 76 pct. af lægerne har uændrede registreringer i forhold til sidste år samt 2020.

Systemet for bibeskæftigelse hviler på en initiativ- og orienteringspligt fra den enkelte læge om at underrette ledelsen omkring eventuel bibeskæftigelse.

Resultatet for 2022 viser, at 53 pct. af regionens ledende overlæger, overlæger og afdelingslæger har bibeskæftigelse af forskelligt omfang. Det er på niveau med andelen i 2021 og er et mindre fald i forhold til 2019, hvor 57 pct. havde bibeskæftigelse. Omfanget af lægernes bibeskæftigelse er stort set ens på tværs af regionens hospitaler. Ligesom i 2021 ses det, at bibeskæftigelse oftest forekommer indenfor det offentlige sundhedsvæsen.

Den samlede svarprocent er 98 pct. Dermed har næsten alle læger i målgruppen indberettet deres eventuelle bibeskæftigelse. Det er samme svarprocent som i 2021. Alle læger har fået vurderet deres bibeskæftigelse som forenelig med deres hovedansættelse i regionen.    

Nyansatte læger modtager en meddelelse omkring indberetning inden for de første 3 måneders ansættelse i regionen. Løbende indberetning af bibeskæftigelse for nyansatte læger blev implementeret i 2019 i hele regionen.

Lægers bibeskæftigelse skal balancere på den ene side behovet for at lægerne er tidsmæssigt og engagementsmæssigt dedikeret til deres hovedbeskæftigelse i regionen, og at de på den anden side bidrager til væsentlige samfundsmæssige opgaver i deres bibeskæftigelse. Administrationen vurderer, at årsrapporten afspejler denne balance.

Journalnummer

23016547

Bilag

Bilag 1: Årsrapport for lægers bibeskæftigelse 2022

12. Meddelelse - Effekt af klimakompensation på regionens flyrejser

Forretningsudvalget bestilte på forretningsudvalgsmødet d. 11. april 2023 en redegørelse for effekten af klimakompensation. Klimakompensationsordningen, der pålægger tjenesterejser i fly en afgift på 500kr., blev indført pr. 1. januar 2022. Danmark og store dele af verden var her lukket ned pga. Covid-19, og derfor var der meget begrænset rejseaktivitet i januar og februar 2022 og i perioden op til indførslen. Derfor sammenlignes tal fra marts 2022 og fremefter med 2019, der var seneste år uden coronanedlukninger. Rejseaktiviteten for henholdsvis 2019, 2022 og 2023 kan læses i bilag 1. Flyrejser i relation til eksternt finansierede projekter har pga. manglende lovhjemmel været fritaget for ordningen mellem februar og november 2022.

Fra marts til og med december 2022 var der 4% flere flyrejser sammenlignet med samme periode i 2019. I de første tre måneder af 2023 har der været 1% flere flyrejser sammenlignet med samme periode i 2019. Indførslen af klimakompensationsordningen har dermed endnu ikke resulteret i en reduktion af antallet af flyrejser. Administrationen vurderer, at det kan være for tidligt at vurdere effekten af klimakompensationsordningen pga. usikkerheder, da der kan være udskudte rejser og efterslæb som følge af coronanedlukningen samt var en lang periode med fritagelse af flyrejser i relation til eksternt finansierede projekter.

Journalnummer

22010969

Bilag

Bilag 1: Antal bestillinger og bookinger i Regionens Rejsebestilling i 2019 2022 og 1. kvt. 2023

13. Meddelelse - Hovedstadens Letbane Årsrapport 2022 samt Status Letbane, februar 2023

Årsrapporten 2022 fra Hovedstadens Letbane blev godkendt på det årlige interessentskabsmøde den 29. marts 2023. Årsrapporten er vedlagt denne meddelelse (bilag 1).

Hovedstadens Letbane udarbejder kvartalsvist en statusrapport "Status Letbane", som indeholder de nyeste forventninger til økonomi og risikovurdering for letbanen. "Status Letbane" for perioden frem til ultimo februar 2023 er vedlagt (bilag 2).

Årsrapport 2022
Årsrapporten for 2022 beskriver selskabets aktiviteter og fremdriften i projektet i 2022. Desuden forelægges regnskabet for 2022 for ejerkredsen. I 2022 blev den første kilometer skinner lagt, det første tog blev færdigt fra fabrikken, og den første station blev bygget. Samtidig er de globale og lokale ressourceudfordringer også blevet tydelige, og risikovurderingen for projektet er derfor øget markant, jf. melding om ny risikovurdering i december 2022. Interessenterne har på ekstraordinært interessentskabsmøde den 15. december 2022 godkendt frigivelse af den resterende del af korrektionsreserven til mulig disponering for Hovedstadens Letbanes bestyrelse. Frigivelsen er betinget af statens efterfølgende godkendelse og medfinansiering.

Regnskabet for 2022 er i niveau med det budgetterede. Selskabets egenkapital er negativ og udgør -2.237 mio. kr. ved udgangen af 2022. Da Hovedstadens Letbane er et interessentskab, hvor ejerne hæfter 100 pct. for selskabet, indebærer en negativ egenkapital ikke i sig selv et behov for yderligere indskud, da selskabet fortsat kan afvikle sin gæld som planlagt. 

Status Letbane, februar 2023
Økonomisk fremdrift
Budgettet for både anlægsomkostninger og de driftsrelaterede anlægsinvesteringer til og med februar 2023 viser afvigelser med et mindreforbrug på bygge- og anlægsarbejder på ca. 2 pct. De budgetterede anlægsudgifter frem til slut januar 2023 er 3.745 mio. kr. De afholdte udgifter frem til og med december 2022 samt estimerede udgifter for januar 2023 er 3.678 mio. kr. Afvigelsen skyldes bl.a., at entreprenørerne har haft rekrutteringsudfordringer samt forsinkelser i levering af materialer. Der er aftalt reviderede tidsplaner med henblik på at indhente dette.

Risiko
Den samlede risiko for projektet er opgjort til 1.517 mio. kr., hvilket er en marginal justering på ca. 12 mio. kr. siden den seneste risikovurdering blev fremlagt for ejerkredsen i december 2022.

Arbejdsmiljø
Der har i perioden november 2022 til og med januar 2023 været fem ulykker, som har resulteret i fravær.

Journalnummer

23007535

Bilag

Bilag 1: Årsrapport 2022

Bilag 2: Status Letbane, februar 2023

14. Aktuelle Orienteringer:

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

• 01.05.2023 - Orientering vedr. håndteringen af spørgsmålet om forældelse i sager om benamputationer
• 28.04.2023 - Orientering om Rigsrevisionens beretning om Miljøministeriets og Forsvarsministeriets indsats mod PFAS
• 20.04.2023 - Orientering om at Rigsrevisionen åbner forundersøgelse om overholdelse af maksimale ventetider i behandling på kræftområdet
• 01.04.2023 - Opfølgende orientering om kræftområdet
• 31.03.2023 - Orientering om Danske Regioners opsummering af regeringens finanslovsforslag for 2023 
• 29.03.2023 - Orientering om ophævelse af påbud i forhold til Psykiatrisk Center Amager

 

JOURNALNUMMER

22063056

15. Konferencer mv.:

• Tirsdag den 9. maj 2023: Konference om Grønne Hospitaler, hvor Danske Regioner og regionerne sætter fokus på sundhedssektorens påvirkning af klimaet ved konferencen om Grønne Hospitaler på Christiansborg, kl. 8.30 – 12.30.

• Tirsdag den 16. maj 2023: Temadrøftelse - præsentation af anbefalinger fra "Opgaveudvalget for Rejsen med bus, tog og cykler i Region Hovedstaden", kl. 15-16 i mødelokale H2, i Hillerød

• Onsdag den 7. juni 2023: Indvielse af centralkøkkenet på Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej 50, Etage 4, kl. 10-12.

• Onsdag den 7. juni 2023: Rejsegilde ved Mary Elizabeths Hospital, via port 2, Henrik Harpestrengs Vej, 2100 Kbh. Ø, kl. 15-16. 

• Torsdag den 15. juni 2023 - søndag den 18. juni 2023: Folkemøde på Bornholm

• Onsdag den 21. juni 2023: Indvielse af Bodil Eskesen Centret på Rigshospitalet, Glostrup, kl. 13-15 i Multihallen i Bodil Eskesen Centret, Opgang 6, Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup

• Torsdag den 17. august 2023: Budgetseminar, på Pharmakon Konferencecenter, Milnersvej 42, 3400 Hillerød, kl. 9-18.​