Møde i kommunekontaktudvalget den 15. oktober 2021

​Se dagsorden til møde i kommunekontaktudvalget

Udvalg Ikon
Kommunekontaktudvalg
Tidspunkt Ikon
Dato: 15-10-2021
Tid: 13:00 - 15:00
Sted

​Pharmakon, Milnersvej 42, 3400 Hillerød

Dagsorden

Kommunekontaktudvalget

Punkter på dagsordenen

  1. Status på COVID-19
  2. Orientering om regionens budgetaftale for 2022
  3. Region Hovedstadens oplæg 'Alle skal med'
  4. Drøftelse af infrastrukturaftalen
  5. Region Hovedstadens Råstofplan 2016/2020 - og perspektiver for samarbejde på råstofområdet
  6. Meddelelse - Status på samordningsudvalgenes arbejde med signaturindsatser
  7. Meddelelse - Afslutning af opgaveudvalg for forebyggelse og sundhedsfremme samt opgaveudvalget for fødende og gravide
  8. Meddelelse - Udskudt aktivitet efter COVID-19 og strejke
  9. Meddelelse - PFOS-stoffer ved brandøvelsespladser i Region Hovedstaden
  10. Meddelelse - Pesticidstrategi for Region Hovedstaden
  11. Meddelelse - Kompetencerådet
  12. Eventuelt

Medlemmer

  • Lars Gaardhøj
  • Steen Christiansen
  • Allan S. Andersen
  • Anders Gerner Frost
  • Benedikte Kiær
  • Britt Jensen
  • Helle Barth
  • Helle Moesgaard Adelborg
  • Henrik Rasmussen
  • Jens Ive
  • Jesper Würtzen
  • John Engelhardt
  • John Schmidt Andersen
  • Karsten Längerich
  • Karsten Søndergaard
  • Kent Max Magelund
  • Kirsten Jensen
  • Lars Weiss
  • Michael Fenger
  • Michael Ziegler
  • Morten Slotved
  • Ole Bjørstorp
  • Ole Bondo Christensen
  • Simon Aggesen
  • Sofia Osmani
  • Steffen Jensen
  • Thomas Gyldal Petersen
  • Thomas Lykke Pedersen
  • Thomas Thors
  • Trine Græse

1. Status på COVID-19

SAGSFREMSTILLING

Ny teststrategi 

Status på test i det landsdækkende net af teststeder

I takt med at flere danskere er blevet vaccineret, og coronapasset ophørte pr. 11. september 2021, er behovet for såvel PCR- og hurtigtest blevet mindre. Styrelsen for Forsyningssikkerhed orienterede derfor den 26. august 2021 regionerne og de private udbydere om, at testkapaciteten skulle nedjusteres yderligere, og at hurtigteststederne i hele landet skulle lukke senest den 9. oktober 2021. Såfremt smittesituationen skulle forandre sig, kan myndighederne med 14 dages varsel genindføre offentligt betalte hurtigtest hos de private udbydere.

Konkret betyder det, at Region Hovedstaden aktuelt er forpligtiget til at stille 37.000 PCR-tests til rådighed i det landsdækkende net af teststeder, og at hurtigtestkapaciteten leveret af de private udbydere bortfaldt den 9. oktober 2021, hvor de sidste teststeder lukkede. 

Den gennemsnitlige svartid på en PCR-test er 10-12 timer. Men skulle der opstå et nødstilfælde, hvor en person ikke kan vente og med kort varsel har brug for en test, så vil det på regionens store PCR-steder være muligt at få en hurtigtest. Hurtigtestkapaciteten i Region Hovedstaden vil fremadrettet være på 1.800 daglige test. 

Der skal efter justeringen af testkapaciteten fortsat være ét teststed i alle kommuner, så der er et landsdækkende net af teststeder, men der er ikke længere krav om, at alle borgere i udgangspunkt ikke skal have mere end 20 km til nærmeste teststed. I Region Hovedstaden er der 41 unikke PCR-teststeder og maksimalt 15 km til et PCR-teststed - i langt de fleste tilfælde væsentligt kortere. Eneste undtagelse er det nordlige Bornholm omkring Allinge, hvor der er ca. 20 km. Oversigt over  placering af de enkelte teststeder fremgår af regionens hjemmeside: www.regionh.dk/Sundhed/Akut-hj%C3%A6lp/1813/coronavirus/Sider/Find-vej-og-parkering-ved-TestCenter-Danmark-telte.aspx.

Der skal fra regionens side lyde et stort tak til alle kommuner i regionen for det gode og konstruktive samarbejde om hensigtsmæssig placering af hurtigteststederne, herunder nedlukningen af de mange steder. 

Systematiske test på plejehjem

Social- og ældreministeriet meldte den 4. april 2021 ud, at kommuner og regioner fortsat skal arbejde intenst på at holde smitten væk fra plejehjemmene dette efterår. Det betyder nye opfordringer til stadig at teste de kommunale medarbejdere systematisk. Regionerne stiller uændret udstyr til rådighed på de enkelte institutioner/distrikter og sørger for indsamling af prøverne på de enkelte institutioner/distrikter og transport til laboratoriet. Region Hovedstaden er klar til at håndtere den øgede mængde test, som de opdaterede retningslinjer forventes at medføre.

 

Status på vaccinationsindsatsen 

Der er aktuelt flere aktiviteter på vaccinationsområdet, som skal koordineres tværsektorielt, hvorfor den tværsektorielt koordinerende gruppe (SPOR 7) har været indkaldt til møder og vil blive det løbende efter behov.

Pr.  1.oktober har 85% af borgere over 12 år i Region Hovedstaden minimum fået første vaccination mod COVID-19, mens 83 % er færdigvaccineret. Det betyder, at ca. 236.000 borgere i regionen fortsat ikke er vaccineret eller har booket tid til 1. vaccination. Der er dog stor forskel på tilslutningen i de enkelte målgrupper. I de ældste befolkningsgrupper, samt blandt personale i sundheds- og omsorgssektoren, er der en meget høj tilslutning til vaccinationen. Dette gælder både 1. og 2. vaccination. For borgere under 50 år ses en lavere tilslutning. Dette gælder særligt de unge og børn i alderen 12-15 år. Et overblik over vaccinationstilslutningen fordelt på målgrupper er vedhæftet som bilag 1.

For at øge tilslutningen har Region Hovedstaden igangsat en række initiativer, herunder vaccination ved hhv. uddannelsesinstitutioner og i udsatte boligområder, udkørende tilbud til udvalgte arbejdspladser, vaccination uden tidsbestilling i vaccinationscentre og målrettet kommunikation.

Vaccination på uddannelsesinstitutioner
Som følge af den relativt lave vaccinationstilslutning blandt unge, besluttede Sundhedsstyrelsen medio august, at der skulle tilbydes vaccination på alle ungdomsuddannelser. Region Hovedstaden har i sidste del af august og først i september tilbudt vaccination på ca. 140 uddannelsesinstitutioner. Der er i gennemsnit vaccineret 10 personer på hver uddannelsesinstitution. Enkelte steder er der vaccineret ca. 55 elever. De steder, hvor det er lykkedes at få vaccineret mange elever, er kendetegnet ved, at der har været gjort en stor oplysende indsats, før regionen har besøgt uddannelsesinstitutionen. I skrivende stund er der fokus på visse erhvervsuddannelser, fx SOSU-skoler, og der afprøves besøg på udvalgte folkeskoler i områder med lav vaccinationstilslutning.

Kommunale vaccinationsindsatser
Kommuner, der har områder med lav vaccinationstilslutning, er løbende i dialog med Sundhedsstyrelsen og regionen angående lokale indsatser, som skal sikre et nemt tilgængeligt vaccinationstilbud i lokalområdet. Fra uge 34-39 har regionens udkørende vaccinationsteams besøgt ca. 200 lokationer, fordelt på 17 kommuner, særligt i København og på Vestegnen. Der er typisk vaccineret ca. 20 personer pr. gang, men nogle steder helt op til 137. De lokale vaccinationstilbud når ud til borgere, der ikke ville være kommet i de regionale vaccinationscentre, særligt unge og borgere med anden etnicitet end dansk. Der er dog behov for en stor og vedholdende mobiliserende indsats fra kommunernes side. De kommuner, der har haft en vedholdende kommunikation og dialog med borgerne, ser ud til at få vaccineret flere ved de lokale vaccinationstilbud. Derudover er der gode erfaringer med at tilbyde vaccination det samme sted flere gange.

Sundhedsstyrelsen anbefaler fortsat lokale vaccinationstilbud og mobiliserende indsatser i områder med lav vaccinationstilslutning. 

3. vaccination og booster vaccination

Sundhedsstyrelsen har den 28. september fremlagt plan for revaccination mod COVID-19. Revaccinationen kommer til at foregå i flere faser. Beboere på plejehjem og borgere med særligt svækket immunforsvar er allerede tilbudt 3. vaccination. Nu tilbydes 3. vaccination til borgere på 85 år og derover, og i den næste fase er det forventningen, at borgere på 65 år og derover, sundhedspersonale samt personer i øget risiko vil få et tilbud om revaccination mod COVID-19. Det er endnu ikke besluttet, hvornår denne fase igangsættes. Sundhedsstyrelsen anbefaler på nuværende tidspunkt endnu ikke revaccination til hele befolkningen, men det er forventningen, at alle vil skulle tilbydes revaccination på sigt, men at det tidligst bliver aktuelt i 2022.

Både den generelle revaccination af borgere vaccineret med en mRNA-vaccine samt booster-vaccination efter vaccination med Janssen (jf. nedenfor) og evt. 3. stik til krydsvaccinerede (jf. nedenfor) gives off-label, hvilket betyder, at de gives, selvom vaccinationen ikke er omfattet af det aktuelle godkendelsesgrundlag. Dette medfører et skærpet krav om information af den enkelte person forud for samtykket til vaccinationen.

3. vaccination til beboere på plejehjem
I samarbejde mellem regionen og kommunerne har regionens udkørende teams vaccineret på alle plejehjem (plejecentre, friplejeboligere med ældre beboere, akutpladser og midlertidige pladser) i regionen i uge 36-39. Regionen har etableret udkørende vaccinationsteams, som varetager hele vaccinationsopgaven, mens plejecentrene forbereder beboerne og hjælper beboerne på vaccinationsdagen. I modsætning til de tidligere udkørende vaccinationer på plejecentre mv., bidrager de praktiserende læger således ikke aktuelt til denne opgave, da vaccinationscentrene lige nu har kapacitet til at løse opgaven.

3. vaccination til personer med stærkt nedsat immunforsvar
Revaccination af patienter med stærkt nedsat immunforsvar ordineres af behandlende hospitalslæge. I Region Hovedstaden drejer det sig om ca. 16.000 personer, som nu er blevet inviteret til 3. vaccination via invitation i e-boks. Udgangspunktet er, at disse borgere vaccineres i et vaccinationscenter med eller uden tidsbestilling. Der kan være nogen borgere, som er inviteret til 3. vaccination, som henvender sig i kommunerne angående hjælp til transport til vaccinationscentre.

3. vaccination af borgere på 85+ år
Det er erfaringen fra den tidlige udrulning af vaccinationsindsatsen, at en del ældre borgere har behov for ekstra støtte til bestilling af tid til vaccination, fremmøde i vaccinationscenter eller et lokalt vaccinationstilbud m.v. for at kunne tage imod vaccinationen. Det vil også gøre sig gældende i forhold til en 3. booster vaccination. Center for Sundhed har derfor et tæt samarbejde med kommunerne omkring revaccination af denne gruppe. Samarbejdet tager afsæt i den aftale, der er udarbejdet mellem KL, Danske Regioner og Sundhedsministeriet om kommunernes opgaver i forbindelse med revaccinationsindsatsen, herunder opfordres kommunerne til at tilbyde transport efter servicelovens § 117 til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp.

Borgerne har mulighed for at benytte alle de tilgængelige vaccinationskanaler ifm. revaccinationen. De kan således booke tid til vaccination på vacciner.dk eller benytte mulighederne for drop-in i vaccinationscentrene. Derudover vil alle kommuner blive tilbudt mulighed for lokale vaccinationstilbud, hvor udekørende vaccinationsteams vaccinerer borgere i nærområdet, fx i ældrecentre eller i boligområder med mange ældreboliger afhængig af de lokale forhold. Det vil forventeligt gøre det lettere for mange borgere selv at transportere sig. De borgere, som kommunerne hjælper med transport, kan også vaccineres i faste ugentlige timeslots i vaccinationscentrene. Borgere der af helbredsmæssige årsager ikke kan transporteres til et vaccinationssted, vil få mulighed for vaccination i hjemmet i et samarbejde mellem kommunerne og regionens udekørende vaccinationsteams. 

Kommunerne vil desuden efter 3-4 uger modtage lister fra SSI over borgere, der ikke har bestilt tid til vaccination/er vaccineret med henblik på telefonisk opfølgning.

Booster-vaccination af borgere der er vaccineret med Janssen
Sundhedsstyrelsen har udtrykt bekymring for, at vaccination med vacciner, der kun gives én gang, ikke resulterer i tilstrækkelig immunitet, og Statens Serum Instituts epidemiologiske overvågning af vaccinernes effektivitet indikerer, at vaccination med Janssen har en markant nedsat effektivitet over for infektion med COVID-19.Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at en dosis mRNA vaccine mod COVID-19 skal tilbydes til personer, som er vaccineret med Janssen.

Borgere, der er vaccineret med Janssen, kan derfor nu modtage en booster-vaccination med enten Pfizer eller Moderna i et af Regionens vaccinationscentre eller i et af de udekørende vaccinationstilbud, og det forventes ikke, at kommunerne har en rolle ift. booster-vaccination af borgere vaccineret med Janssen.

3. vaccination af borgere, der er krydsvaccineret 
En stor del af frontpersonalet i sundhedsvæsenet blev i foråret vaccineret med vaccinen fra AstraZeneca og derefter en mRNA-vaccine. Selvom krydsvaccination i Danmark anses som et færdiggjort vaccinationsforløb, så gælder denne praksis dog ikke i alle lande. Derfor kan krydsvaccinerede opleve, at de bliver forhindret i at rejse ind i visse lande. Disse borgere vil derfor blive tilbudt en ekstra vaccination med den mRNA-vaccine, som de fik som 2. vaccine. Det drejer sig om 145.000 borgere nationalt. Det skal bemærkes, at Sundhedsstyrelsen ikke på nuværende tidspunkt anbefaler tredje stik ud fra en sundhedsfaglig begrundelse, da krydsvaccinerede har en dokumenteret høj beskyttelse på niveau med de af EU-godkendte mRNA vaccinationsregimer. Borgere, herunder sundhedspersonale i målgruppen, vil derfor heller ikke modtage en invitation i e-Boks eller med brev om tilbuddet om 3. stik, men kan selv booke tid på vacciner.dk eller møde op i et vaccinationscenter uden tidsbestilling. Sundhedsstyrelsen informerer de relevante faglige organisationer om tilbuddet samt igangsætter en mere generel kommunikationsindsats.

Den fremtidige vaccinationsindsats
Det er en forudsætning for en bred revaccinationsindsats, at vaccinerne godkendes til brug for et 3. stik af Det Europæiske Lægemiddelagentur. Sundhedsstyrelsen har udtalt, at de forventer, at personale i sundhedsvæsenet og på plejehjem vil være nogle af de næste, der tilbydes revaccination.

Lige som ved revaccination af 85+ årige forventes kommunerne at have en rolle ifm. vaccination af 65+ årige. Regionen og kommunerne fortsætter derfor samarbejdet om planlægning af vaccinationsindsatsen. Det må ligelede forventes, at der igen skal etableres udekørende vaccination til de ca. 250 sociale botilbud, som tidligere har haft fået et udekørende vaccinationstilbud.

Herudover forventes de igangværende indsatser med lokale vaccinationstilbud på fx uddannelsessteder, i boligområder, ved kulturelle arrangementer at fortsætte med henblik på at opnå en så høj vaccinationstilslutning som muligt. Her vil det forsat være en stor opgave for især nogle kommuner med planlægning og information om disse indsatser. Det er erfaringen, at der vaccineres flere borgere og studerende, jo større den forudgående informationsindsats har været. 

Derudover arbejder Regionen i dialog med kommunerne på muligheder for åbning af yderligere vaccinationscentre med en god geografisk spredning. Det skyldes blandt andet, at centrene i Bella Centeret og Ballerup lukker den 23. oktober 2021.

FORMANDEN ANBEFALER

  • at tage status på COVID-19 til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Vaccinationstilslutningen 1. oktober 2021

2. Orientering om regionens budgetaftale for 2022

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsområdet

Alle partier i Regionsrådet har indgået en aftale for budgettet for 2022. Der er bl.a. blevet afsat 67 mio. kr. mere til sundhedsområdet. Der er i aftalen et stort fokus på det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og samabejdet med kommunerne. Der er derfor også specifikt i aftalen afsat penge til initiativer, som vil ske i samarbejde med - eller som har en relevans for arbejdet i kommunerne.

Regionen har iværksat et initiativ "Alle skal med", som er rammen for regionens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Arbejdet står på et godt fundament med en stærk Sundhedsaftale, et tæt og godt samarbejde med kommuner og praktiserende læger under coronapandemien, signaturprojekter under Samordningsudvalgene og aftaler om intravenøs hjemmebehandling, kommunale akutfunktioner med regionalt lægefagligt behandlingsansvar og adgang til Sundhedsplatformen i kommunerne. Dette fokus på det sammenhængende sundhedsvæsen og samarbejdet med kommunerne betyder bl.a., at midlerne til samordningsudvalgene fortsætter næste år. Derudover har Nordsjællands Hospital og kommunerne i optageområde Nord længe også haft fokus på nærhed og sammenhæng. Dette har resulteret i, at der med budgettet afsættes 10 mio. kr. årligt til regionale funktioner i et kommunalt sundhedshus i Helsingør.

Udover fokus på det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er der med budgetaftalen også afsat penge til en lang række områder, som vil have betydning for kommunerne. Dels fordi der er fokus på behandling i eller tættere på hjemmet samt tilgængelighed af behandling for udsatte borgere og behandling af borgere, der også har en tilknytning til kommunen.  

Børne- og fødeområdet

Børn- og fødeområdet skal styrkes for at skabe gode rammer for borgernes fødselsoplevelse og personalets arbejdsvilkår og trivsel. Ligesom der skal tilbydes fleksible løsninger for børnefamilier, så akut syge børn fx kan blive behandlet hjemme ved brug af videokonsultationer. Der blev i foråret 2021 indgået en aftale om et løft af svangreområdet med 18 mio. kr. i 2021 voksende til 24 mio. kr. i 2022. Der tilføres med budgetaftalen for 2022 yderligere 24 mio. kr. årligt stigende til 26 mio. kr. fra 2023 og frem til svangreområdet og børneområdet fordelt med 12 mio. kr. årligt til hvert af områderne stigende til 13 mio. kr. fra 2023.

Nedbringelse af ventelister på hovedpineområdet og demensområdet

Flere hospitaler oplever udfordringer med lange ventetider på demensområdet. En af årsagerne til den lange ventetid er mangel på speciallæger og neuropsykologer på afdelingerne samt manglende kapacitet på PET-scanninger. Derudover oplever man også lange ventetider på behandling mod migræne på Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet i Glostrup. Der afsættes 10 mio. kr., hvor administrationen skal undersøge mulighederne for at reducere ventetid til behandling. 

Forebyggelse af overvægt

Der er afsat en pulje på 2 mio. kr. i 2022 og derefter 3 mio. kr. i 2023 årligt til at udmønte initiativer under handleplanen på overvægtsområdet. Handleplanen og principperne spænder fra primær forebyggelse til behandling for både børn og voksne. 

Børn og unges mentale sundhed - fremskudt udredning i kommunerne

I satspuljeprojektet STIME (Styrket tværsektoriel indsats for børn og unges mentale sundhed) har psykiatrien sammen med en række kommuner udviklet metoder og værktøjer til at spotte og håndtere psykisk mistrivsel. Dette arbejde skal nu udvides, så psykiatrien kan samarbejde med flere kommuner. Der afsætte 4,7 mio. kr. i 2022, hvor projektet allerede har finansiering til den første del af året, og 7,2 mio. kr. fra 2023 og frem. Hermed vil dette være udbredt til 16 kommuner.

Palliative område - udgående teams, herunder fra hospice

Den specialiserede palliative indsats vil blive styrket med en udvidelse af de udgående palliative teams med 15 pladser, der kan understøtte yderligere 60 patienters ønske om at være længst muligt tid i eget hjem og om muligt dø der. En udvidelse af kapaciteten i de udgående palliative teams forventes samtidig at have en positiv indvirkning på antal henvisninger og ventede patienter til hospice. Der afsættes 2 mio. kr. i 2022 og 3 mio. kr. årligt fra 2023 og frem til udgående palliative teams, herunder fra hospice. 

Klinik for senfølger efter kræftoperation og regional senfølgeindsats

Der er blevet afsat 1,5 mio. kr., så projektet med etablering af en senfølgeklinik på Herlev og Gentofte Hospital, hvor patienter kan få den rette behandling for deres symptomer efter behandling for tyk- og endetarmskræft, kan forlænges og erfaringerne udvides. Der bliver afsat et tilsvarende beløb til en senfølgeindsats fra 2023 og frem, der dels bygger på erfaringerne fra projektet og dels følger op på den kommende kræftplan. 

Lige adgang til behandling for voldtægtsofre uanset sociale udfordringer

Meget få af de kvinder, som udsættes for voldtægt, anmelder det til politiet. På Center for Seksuelle Overgreb kan kvinderne blive tilset, får behandlet skader og får lavet sporsikringsundersøgelser. På nuværende tidspunkt kan det være svært for kvinderne at blive undersøgt for deres overgreb, da der ikke er den tilstrækkelige dækning om natten på hverdage. Der er derfor afsat 1,4 mio. kr. i 2022 og 2 mio. kr. i 2023 og frem, så Center for Seksuelle Overgreb kan tilse kvinder hele døgnet alle ugedage. 

Psykiatrisk udrykningsteam i døgndrift

Der afsættes 0,5 mio. kr. i 2022 og 1,1 mio. kr. fra 2023, så det psykiatriske udrykningsteam kan fungere i døgndrift også i hverdagen.

Et specialiseret F-ACT-team for patienter med svær selvskade

Der etableres et specialiseret F-ACT-team (team der yder intensiv ambulant psykiatrisk behandling til mennesker med svær psykisk sygdom) i tilknytning til sengafsnit for patienter med svær selvskadende adfærd. Alternativt skal de patienter, som udskrives fra sengeafsnittet, skulle fortsætte deres ambulante behandling i de almindelige F-ACT-teams. Et specialiseret F-ACT-team for patienter med svær selvskade vil derfor aflaste de almindelige F-ACT-teams. Der afsættes derfor 3,2 mio. kr. årligt til et specialiseret F-ACT-team for patienter med svær selskade. 

Koordinerende funktion i forhold til samarbejde med Københavns Kommune om en udsatte-enhed

Med budgetaftalen for 2021 blev det besluttet, at regionen i samarbejde med Københavns Kommune og andre interesserede kommuner skulle afdække og beskrive mulighederne for en tværsektoriel udsatteenhed. For at understøtte dette projekt er der med budget 2022 blevet afsat 0,5 mio. kr. årligt til arbejdet med at etablere en udsatteenhed. 

Bornholm - styrkelse af det nære sammenhængende sundhedstilbud

Der afsættes 1 mio. kr. til at fortsætte udviklingen af det nære og digitale på Bornholm, herunder et team som kan tage blodprøver og EKG i eget hjem og på plejehjem

Regional udvikling

Inden for regional udvikling sættes der med budgetaftalen fokus på at håndtere nogle af de næste generationers store udfordringer. Der er derfor afsat midler til en række initiativer, som skal bidrage til at sikre grøn omstilling for regionens egen virksomhed med mere bæredygtige løsninger for byggeriet, indkøb og drift, sikre uddannelse af flere erhvervs- og velfærdsarbejdere og skabe en bedre sammenhængende kollektiv trafik.

Annullering af trafikbesparelser

Med budget 2022 er besparelserne på buslinjerne 350S, 40E og 400S annulleret. De skulle ellers være trådt i kraft hhv. december 2021 og december 2022. Ved sidste års budgetforhandlinger blev besparelser på linje 390R og 250S annulleret. Dertil kommer at kommunerne har overtaget hel eller delvis drift på linjerne 120 (Høje Taastrup og Greve) og 380R (Hillerød og Gribskov). Dermed er der alene sket driftsreduktioner på lokalbanerne og linje 55E.

Støj

Kronisk udsættelse for trafikstøj kan have flere forskellige helbredsmæssige konsekvenser, og mange af regionens borgere bor i støjplaget områder. Regionen har i en årrække samarbejdet med kommunerne om at bekæmpe støj, og i budgetaftalen for 2022 afsat i 2,5 mio. kr. til at fortsætte arbejdet med at finde og skabe innovative løsninger inden for støjbekæmpelse, som går på tværs af kommunegrænser.

Fremtidens Kompetenceråd

Regionsrådet nedsætter primo 2022 et kompetenceråd med kommunal deltagelse Til at understøtte dette arbejde er der i budgetaftalen for 2022 blevet afsat 2,6 mio. kr. i 2022 og 2023 til at øge overgangen til velfærdsuddannelser. Initiativet skal mindske manglen på velfærdsuddannelse til stillingerne i kommunerne og regionen. Herudover blev der afsat 1 mio. kroner til at øge indsatsen for at sikre flere faglærte, og understøtte regionens rammeprogram ”Fremtidens Faglærte”, som kommunerne har givet input til med fokus på erhvervsfaglige velfærdsuddannelser som f.eks. social-og sundhedsassistenter og på den gruppe af unge der står udenfor uddannelse og beskæftigelse. I budgetaftalen for 2021 blev der afsat 5,4 mio. kr. og 4,9 mio. kr. herefter til indsatsen.

Genanvendelse af råstoffer

Region Hovedstaden og kommunerne har en fælles udfordring i forhold til at fremme cirkulær økonomi og reducere forbruget af råstoffer og ressourcer. Bæredygtig håndtering af jord fra bygge- og anlægsarbejder er ofte en stor udfordring for kommunerne. På den baggrund har Region Hovedstaden med budget 2022 afsat midler til et nyt initiativ som skal vise, om overskudsjord kan anvendes som byggemateriale, og dermed medvirke til at reducere behovet for indvinding af sand, grus og ler.      

Endvidere har Region Hovedstaden i januar 2021 etableret Partnerskab for overskudsjord og ressourcer i samarbejde med kommunerne. Regionen medfinansierer partnerskabets aktiviteter i 2021 og 2022 og ser gerne, at partnerskabet fortsætter over en årrække.

Budgetaftalen for 2022 er vedlagt som bilag.

 

FORMANDEN ANBEFALER

  • at tage orienteringen til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Region Hovedstadens Budgetaftale 2022

3. Region Hovedstadens oplæg 'Alle skal med'

SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Regionsrådet i Region Hovedstaden godkendte i juni 2021 oplægget 'Alle skal med ' Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen' (Bilag 1). Kommunekontaktudvalget (KKU) blev på møde den 19. april 2021 præsenteret for de overordnede rammer for arbejdet, herunder oplæggets seks målsætninger. Det blev præciseret, at oplægget 'Alle skal med' alene indeholder mål og indsatser, som regionen kan sætte i gang på egen hånd med henblik på at udvikle sine tilbud og organisation, så mere hospitalsbehandling kan ske i borgernes eget hjem samt at hospitalerne bliver en endnu bedre samarbejdspart for kommuner og praksissektor med henblik på at styrke det sammenhængende sundhedsvæsen. 

I denne sag orienteres om, på kort form hvad oplægget indeholder, hvordan Region Hovedstaden konkret arbejder med at implementere indsatserne i 'Alle skal med', herunder indsatsen om behandlingsansvar i 72 timer efter hospitalsophold, og hvordan kommunerne og Region Hovedstaden samarbejder om de indsatser, som har kommunernes interesse. 

Der vil på mødet være et oplæg fra Anne Skriver, der er koncerndirektør i Region Hovedstaden.

Alle skal med - Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Det er et vigtigt afsæt for "Alle skal med", at det både handler om at udvikle hospitalernes behandling og tilbud til de ca. 80 pct. af hospitalernes patienter, som er i forløb primært på hospitalet - altså monosektorielle forløb  - og at styrke samarbejdet om de ca. 20 pct. af hospitalspatienterne, som samtidig modtager hjælp fra kommunerne. Region Hovedstaden sætter med oplægget 'Alle skal med' fokus på, hvad regionen kan sætte i gang på eget initiativ for at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Oplægget peger bl.a. på indsatser, som skal medvirke til, at flere patienter kan få mere fleksible og målrettede behandlingsforløb, hvor en del af hospitalsbehandlingen foregår i eget hjem. Det vil her hovedsageligt være omlægning af behandlingsforløb for de patienter, som alene modtager behandling på hospitalet. Herudover har oplægget fokus på, hvordan regionen med konkrete indsatser, kan styrke samarbejdet med kommuner og praksis ved at være en bedre medspiller i det tværsektorielle samarbejde. Det har været et vigtigt afsæt i arbejdet med 'Alle skal med', at der alene arbejdes med initiativer på egen banehalvdel, og at der ikke vil være tale om opgaveglidning, men derimod udvikling af Region Hovedstadens opgaveløsning til gavn for både patienter og samarbejdsparter i kommuner og praksissektoren.

I oplægget "Alle skal med - Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen"  præsenteres seks mål. De første tre mål vil skabe værdi for borgerne, mens de sidste tre mål peger på, hvad der skal til for at skabe reelle resultater i arbejdet med at udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

  1. Tidligere indsats og mere hospitalsbehandling hjemme, når det giver mening for patienten og er fagligt relevant.

Region Hovedstaden vil arbejde for, at hospitalets tilbud og behandling i større grad planlægges med udgangspunkt i patientens behov, ønske og livssituation. Ny teknologi og digitale løsninger gør det muligt at tilbyde mere fleksible behandlingstilbud og sætte ind med tidligere og mere målrettede indsatser. Derfor skal endnu flere patienter have mulighed for at få behandling hjemme, når det er meningsfuldt for patienten og er fagligt relevant. Tilbud om behandling hjemme ved brug af fx videokonsultationer eller selvmonitoreringsløsninger skal ske med høj kvalitet, patientsikkerhed og fornuftig brug af ressourcer.

Hjemmebehandling er relevant for et bredt spektrum af målgrupper fra ældre til børn, og fra multisyge til ressourcestærke. I alle tilfælde vil mere behandling hjemme bidrage til en mere målrettet og mindre indgribende behandling, som er tilpasset patientens behov, frem for fx kontroller fastlagt efter faste rutiner. Det forventes det, at mere behandling hjemme understøtter egenomsorg, forebyggelse og tidlig opsporing af forværring af sygdom. Det er også et afsæt for ønsket om at omlægge mere behandling til behandling i patientens hjem og hvor patienten i flere tilfælde at være en mere aktiv partner, at det vil give bedre rum for behandling på hospitalet, for de patienter og i de situationer, hvor det er den bedste løsning. Som nævnt ovenfor, er det vigtigt at bemærke, at omlægning af hospitalets behandlingsforløb her retter sig mod de ca. 80 pct. af patienterne, som er i monosektorielle behandlingsforløb. I det omfang borgere har forløb på tværs af sektorer, skal omlægning af indsatser naturligvis koordineres og typisk aftales mellem parterne, sådan som det på nationalt niveau er aftalt digitalt samarbejde om borgere, der har forløb både på hospital og i kommune.

  1. Mere tryghed før og efter hospitalsbehandling

Tryghed før og efter behandling på hospitalet har stor betydning for, om borgeren oplever god sammenhæng i behandlingsforløbet. Samtidig kan unødvendige indlæggelser og genindlæggelser undgås, hvis sundhedspersonalet i kommuner og praksissektoren har de optimale betingelser for at håndtere problemstillinger hjemme hos borgeren eller på en kommunal plejeplads. Dette mål handler om, hvordan hospitaler kan bidrage til at sikre mest mulig sammenhæng og tryghed før og efter hospitalsbehandling. 

Det foreslås, at hospitalet varetager det lægefaglige behandlingsansvar i 72 timer efter hospitalsbehandling for borgere, der modtager kommunal sygepleje. Det forventes, at hvis hospitalerne varetager det lægefaglige ansvar i 72 timer efter hospitalsbehandling, vil udskrivende afdeling i højere grad være opmærksom på de opgaver, der følger efter udskrivning fra hospitalet, ligesom flere problemstillinger vil kunne håndteres hos patienten ved, at fx den kommunale sygeplejerske kan få råd og vejledning fra hospitalet og derved undgå en uhensigtsmæssig genindlæggelse. 

Tryghed før og efter hospitalsbehandling skal også sikres ved, at personalet i kommuner og almen praksis har adgang til opdateret og fyldestgørende information om borgerens forløb. Derfor skal hospitalerne sætte et særligt fokus på at sikre høj kvalitet og rettidig udgående kommunikation. 

Endelig vil Region Hovedstaden arbejde med at omlægge mere akut til subakut behandling. Der er allerede tilbud om subakutte tider på regionens hospitaler, men der er et potentiale for at arbejde endnu mere fokuseret med dette felt, fx ved at involvere akuttelefonen 1813, som idag har gode erfaringer med at anvende video til at håndtere akutte situationer ved borgeren og dermed spare nogle borgere for uhensigtsmæssige akutte indlæggelser. 

  1. Lighed i sundhed og høj kvalitet i behandlingstilbud for alle.

Dette mål handler om, at regionens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen både skal være med til at fremme den geografiske lighed i sundhed og samtidig understøtte regionens arbejde med at bekæmpe social lighed i sundhed. 

Den geografiske lighed i sundhed fremmes ved, at vi sørger for, at de mange gode tiltag vi sætter i gang i det nære sundhedsvæsen, skaleres bredt og implementeres i hele regionen, når vi har dokumenteret at de skaber værdi for patienten. 

Etablering af regionale funktioner i sundhedshusene i Helsingør og Frederikssund er eksempler på, at der i den nordlige del af regionen har været behov for en lokalt tilpasset løsningsmodel for at skabe lighed i adgangen til sundhedstilbud. Samtidig forventes det, at der kan opstå nye spændende muligheder og løsninger i det tværsektorielle samarbejde omkring sundhedshusene, som kan inspirere den øvrige del af regionen. 

Nye behandlingsformer og brug af teknologi og digitale løsninger må ikke forstærke den sociale ulighed i sundhed. Derimod skal regionen se på, hvordan nye teknologiske løsninger kan være med til at skræddersy behandlingstilbud så vi i højere grad kan hjælpe udsatte borgere.

  1. Let og sikker adgang til viden: Sundhedsprofessionelle skal have relevante oplysninger i patientforløb og adgang til specialistrådgivning og  dialog i hverdagen.

Borgernes oplevelse af tryghed og sammenhæng i deres behandlingsforløb, er forudsat af at sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer agerer koordineret, og at de har den nødvendige viden om borgerens samlede behandlingsforløb. Derfor skal regionen fortsætte arbejdet med at sikre en god rettidig tværsektoriel kommunikation. Region Hovedstaden skal tage et større ansvar for mere systematisk at stille ekspertise til rådighed og optræde som sparringspart om konkrete patientforløb via adgang til telefonisk rådgivning. Målet er at sundhedsprofessionelle i kommuner og praksissektoren har de bedste betingelser for at tilbyde den rette behandling og pleje af borgeren.

Dette mål peger også på, at der er behov for at løse den udfordring, at almen praksis oplever, at for mange henvisninger bliver tilbagehenvist. Der er brug for, at regionen sammen med almen praksis undersøger problemets omfang og årsag og i fællesskab får igangsat indsatser til at nedbringe dette problem.

  1. Flere kompetencer og ny viden om behandling hjemme og om samarbejde på tværs.

Hvis flere borgere skal kunne tilbydes tidligere og mere målrettet behandling hjemme, er det afgørende, at de sundhedsprofessionelle er klædt på til at løfte nye opgaver.  De skal have de rigtige kompetencer, fagligt grundlag og nødvendige værktøjer for at kunne hjælpe og vejlede patienterne i at tage de nye løsninger i brug og vurdere, hvornår de kan give værdi i behandlingen af den enkelte patient. 

Hospitalerne har en stærk kultur for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed, der er brug for at udvide det systematiske kvalitets- og patientsikkerhedsarbejde, så det også kan omfatte den behandling, som hospitalerne tilbyder i patientens hjem. Derfor skal Region Hovedstaden investere i uddannelse, kompetenceløft, kvalitetsudvikling, forskning og innovation om det nære sundhedsvæsen.

  1. Investeringer i det nære sundhedsvæsen, herunder i ledelse, kapacitet og implementeringskraft 

Arbejdet med at omstille regionens opgaveløsning skal forankres på hospitalerne og hospitalsledelser skal sikre den fornødne ledelseopbakning, kapacitet og implementeringskraft. Derfor handler dette mål om, hvordan der skal arbejdes med at understøtte udviklingen med de nødvendige it-løsninger, implementeringsstøtte, data til opfølgning og evaluering mv. Indsatserne i 'Alle skal med', hvor hospitalerne agerer mere udadvendt, sker inden for rammerne af Region Hovedstadens arbejde med Værdibaseret sundhed, hvor indsatsen lægges dér, hvor det giver mest værdi for patienten og det samlede patientforløb.

Region Hovedstadens arbejde med at implementere 'Alle skal med' på egen banehalvdel

Regionens arbejde med de 24 indsatser, der er beskrevet i oplægget ' Alle skal med' vil ske over tid, og der vil angiveligt ske en tilpasning af nogle af indsatserne ligesom flere vil komme til. Som det første er hospitalerne sammen med repræsentanter fra tre kommuner (Hillerød, Rudersdal og København), PLO-H og tre brugere gået i gang med at beskrive en model for 72 timers behandlingsansvar til patienter, der udskrives til kommunal sygepleje. Modellen for behandlingsansvar forventes at blive forelagt Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) til godkendelse d. 5. november 2021 med henblik på implementering i en version 1.0 den 1.1.2022. Der skitseres en model, hvor ordningen implementeres i trin, således at det i første omgang er en mindre afgrænset del af målgruppen, der udskrives med udvidet behandlingsansvar.

Herudover forventes det, at hospitalerne vil prioritere indsatser vedr. omstilling af patientforløb, så flere patienter kan modtage en del af deres hospitalsbehandling og kommunikation om forløbet i eget hjem, ligesom målet om at sikre rettidig udgående tværsektoriel kommunikation vægtes højt, bl.a. er regionen forventet klar til at koble til "Samlet patientoverblik", der bl.a. kan give sundhedsprofessionelle og borger et samlet "kalenderoverblik" over aftaler på tværs af sundhedsvæsenets sektorer, forventet fra marts 2022.

Region Hovedstaden drøfter med kommuner og praksissektoren, hvordan de bedst involveres i det konkrete arbejde med at omsætte målene til tiltag, når det er relevant. I første omgang forslås en gennemgang af oplæggets indsatser på administrativt niveau i regi af Den Tværsektorielle Strategiske Styregruppe (TSS) med henblik på, at kommunerne og regionen i regi af TSS helt konkret aftaler, hvor kommunerne ønsker involvering og hvordan. Som ovenfor beskrevet er der allerede et tæt samarbejde om modellen for behandlingsansvar i 72 timer efter hospitalsbehandling. Ligeledes vil regionen invitere kommunerne og praksissektoren til dialog om fx bedre samarbejde om henvisninger og specialistrådgivning i takt med, at der tages fat på at forbedre disse områder med konkrete indsatser. 

Udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen sammen med kommuner og praksissektoren

Oplægget til regionens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil sætte gang i en omstilling af, hvordan vi tilbyder behandling i sundhedsvæsenet. Det er en omstilling, der vil ske over tid, og oplægget har fokus på det, regionen kan igangsætte på egen hånd. Oplægget har derfor, som nævnt ovenfor særligt fokus på de 80 pct. hospitalspatienter, som alene har et monosektorielt forløb eller på indsatser, som regionen kan igangsætte uden, at det har konsekvenser for kommuner og praksissektorens opgaveløsning.

Udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kan regionen naturligvis ikke drive alene, derfor har region, kommuner og praksissektoren fortsat en opgave med at forbedre og udvikle behandlingsforløb, der går på tværs af sektorer. Udviklingen af nye løsninger skal bygge videre på det allerede eksisterende og velfungerende tværsektorielle samarbejde, som bl.a. er forankret i sundhedsaftalen. Vi står på gode erfaringer med samarbejde under COVID19, med signaturprojekter under sundhedsaftalen (fx lægefagligt behandlingsansvar og adgang til data i sundhedsplatformen/SP-Link),  IV-aftalen og aftalen om kommunale akutfunktioner, dem skal vi bringe i spil, når der skal udvikles endnu flere nye løsninger.  

Danske Regioner og KL's 12 pejlemærker for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er et godt og vigtigt afsæt for, at Region Hovedstaden sammen med de 29 kommuner og praksissektoren finder nye løsninger i samarbejdet om vores fælles sundhedsopgave. Vi har et fælles ansvar for at sætte fokus på forebyggelse, tidlig opsporing, og egenomsorg.  Vi skal skabe bedre og mere sammenhængende behandlingsforløb, hvor ingen bliver tabt mellem to stole, og hvor den faglige kvalitet og patientsikkerheden er sikret i alle led. En forudsætning for at sikre denne nødvendige udvikling af sundhedsvæsenet, er at der er nok dygtige og engagerede medarbejdere i både kommuner, hospitaler og praksissektoren. Det er derfor relevant, at vi arbejder sammen om gode initiativer til at fastholde, uddanne og rekruttere nye medarbejdere. Mangel på kompetent arbejdskraft bør ses som en fælles udfordring, for når der mangler hænder ét sted i det samlede patientforløb, går det ud over patientens samlede forløb. 

Sundhedsaftalen bør være vores afsæt når vi skal sætte fælles politisk retning for udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i Region Hovedstaden, de 29 kommuner og praksissektoren. Den nuværende sundhedsaftale udløber medio 2023, hvorfor arbejdet med at udarbejde den nye sundhedsaftale forventet vil starte i løbet af 2022. 

Medio juni 2021 kom den fælles aftale mellem KL, Danske Regioner og regeringen om sammenhæng og nærhed. Heri er det aftalt, at den 1.7 2022 skal de nye sundhedsklynger være etableret samt det nye Sundhedssamarbejdsudvalg som erstatning for SKU og Praksisplanudvalget (PAS). Sundhedsklyngerne får et politisk niveau og Sundhedssamarbejdsudvalget skal være garant for, at der fortsat arbejdes i samme retning og sikres social og geografisk lighed på tværs af regionen. Således vil dette være den nye organisatoriske ramme for udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i et flerårigt perspektiv.

FORMANDEN ANBEFALER

  • at tage orienteringen om oplægget 'Alle skal med - Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen' til efterretning 

Bilag

Bilag 1: Alle skal med Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen FINAL

4. Drøftelse af infrastrukturaftalen

SAGSFREMSTILLING

Infrastrukturplan 2035 – fremtidigt samarbejde om ansøgninger til puljemidler

I juni 2021 blev der indgået politisk forlig om Infrastrukturplan 2035. Aftalen omfatter en række puljer, som kan ansøges af bl.a. regioner og kommuner.

Som del af aftalen er der bl.a. afsat:

  • En pulje på 3 mia. kr. til bekæmpelse af trafikstøj, som skal udmøntes frem mod 2035. Den nærmere proces for udmøntning af midlerne er ikke oplyst. Puljemidlerne skal primært gå til støjskærme i særligt støjbelastede områder langs statsvejene. Der åbnes i aftaleteksten op for, at støjbekæmpelsesprojekter kan medfinansieres af kommunerne.
  • En pulje på 100 mio. kr. til busfremkommelighed over hele landet.
  • En pulje på 3 mia. kr. til cyklisme. En del, af midlerne er øremærkede til konkrete projekter. Forligspartnerne er enige om, at de 400 mio. kr., der i forbindelse med ”Cyklens år” afsættes til en udbygning af cykelinfrastrukturen i hele landet, overordnet fordeles med 200 mio. kr. i en pulje til medfinansiering af kommunale cykelstiprojekter og med yderligere 200 mio. kr. til beslutningsklare cykelstiprojekter langs statsvejene. Projekterne vil igangsættes i 2022 og færdiggøres over de kommende år.
  • En pulje på 350 mio. kr. i perioden 2022-2023 til mere trygge og attraktive stationer. Puljen kan gå til tryghedsskabende initiativer på stationer, herunder på S-togsstationer i hovedstadsområdet
  • En pulje på 650 mio. kr. i perioden 2022-2035 til at øge tilgængeligheden på stationer i hele landet. Det primære formål med puljen er at gøre togstationer mere tilgængelige for alle mennesker uanset behov og dermed sikre, at rejser kan foretages spontant på tværs af landet.
  • En pulje på 250 mio. kr. i perioden 2022-2026 til flere grønne busser og flextrafik. Puljen øremærkes de lange regionale buslinjer, hvor de største udfordringer ift. grøn omstilling ligger.
  • En pulje på i alt 100 mio. kr. i 2023 og 2024 til at understøtte øget anvendelse af eldelebiler. Puljen skal udmøntes som opfølgning på kampagnerne om delebiler og samkørsel, som blev besluttet med aftalen om Grøn omstilling af vejtransporten, og som udrulles i 2022.
  • En pulje på i alt 275 mio. kr. til udrulning af drivmiddelinfrastruktur for den tunge vejtransport. Strategien for puljen skal være udarbejdet senest i 2022. Herefter tager parterne stilling til udmøntning af puljen. som forventes at ville fokusere på især elektrificering af de store mængder gods, som transporteres på tværs og gennem regionen hver dag.
  • Herudover sættes der i aftalen midler af til MaaS-løsninger (Mobility as a Service). Der er afsat i alt 40 mio. kroner til at udvikle MaaS-app-løsninger.

Regionale og kommunale samarbejder
I Region Hovedstaden har regionen og kommunerne længe arbejdet med ovennævnte områder, og opbygget viden og kompetencer, der bør sættes i spil i udmøntningen af puljerne. Her kan fremhæves Supercykelsti-samarbejdet, hvor der er lagt en vision for udrulningen af 700 km supercykelsti i 2030. Herudover har regionen og kommunerne siden 2015 bekæmpet trafikstøj i regi af Silent City-samarbejdet, hvor det er lykkedes at gennemfører en række innovationsforsøg og test samt at få løftet problematikken til nationalt niveau. I samarbejde med Movia er der blevet udviklet intelligente trafiksystemer, hvor den nationale pulje kan bruges til at sættes ekstra skub i at få flere busser, som kun stopper op for at betjene passagerer, og dermed kommer hurtigere gennem trafiksignalerne. I den grønne omstilling af drivmidler tager regionen og kommunerne bl.a. ansvar ved sammen med Movia at udbyde flere buslinjer til nul-emissionsdrift, mens der i Copenhagen Electric samarbejdes med kommuner om omstillingen af bl.a. privat bilismen i udrulning af ladestandere og omstilling til elbiler. 

Regional udvikling
Et samlet regionsråd indgik den 2. september 2021 budgetforlig for 2022. På det regionale udviklingsområde har regionsrådet bl.a. afsat midler, der med fordel kan samtænkes med puljemidlerne i Infrastrukturplan 2035 samt med evt. kommunal medfinansiering. Midlerne omfatter:

  • 2,5 mio. kr. til at fortsætte arbejdet med at bekæmpe trafikstøj og de negative følgevirkninger heraf. Trafikstøj giver store miljøproblemer, og der bor fortsat mange støjplagede borgere i Region Hovedstaden. Regionen har i samarbejde med kommunerne i en årrække arbejdet for at udbrede kendskab til handlemulighederne for bekæmpelse af trafikstøj. Regionen fortsætter med at understøtte kommunerne med videns- og kompetenceopbygning, konkret dokumentation og udbredelse af erfaringer.
  • 2,5 mio. kr. til at kortlægge og udpege nye muligheder for at forbedre fremkommeligheden for busserne mhp. at sikre, at busserne kommer hurtigt frem og rejsetiden holdes nede trods stigende trængsel på vejene. Midler skal understøtte, at Region Hovedstaden står stærkere i forhold til de statslige puljer til fremkommelighedsprojekter i Infrastrukturaftalen.
  • 2 mio. kr. i 2022 til at kortlægge farlige steder for cyklister og forbedre mulighederne for at medbringe sin cykel i bussen. I budgetaftalen for 2019 blev det besluttet at tilsagnsbudgettere 12 mio. kr. til Supercykelstisekretariatet – fordelt med 3 mio. kr. om året i 4 år. Arbejdet for at skabe en bedre cykelinfrastruktur, der gør det sundt, nemt og sikkert at vælge cyklen til og fra arbejde – også på strækninger over fem kilometer – vil derfor fortsætte i 2022.

FORMANDEN ANBEFALER

  • at drøfte hvordan kommuner og region i hovedstaden bedst udnytter fælles viden, analyser og kompetencer til at koordinere proces og udforme ansøgninger, der understøtter, at hovedstaden som geografi samlet set får en god andel i puljerne, når de udmøntes.

5. Region Hovedstadens Råstofplan 2016/2020 - og perspektiver for samarbejde på råstofområdet

SAGSFREMSTILLING

Råstofplan 2016/2020
Regionrådet for Region Hovedstaden besluttede den 21. august 2018, at råstofplanen skulle revideres. Den 12. oktober 2021 forelægges Råstofplan 2016/2020 til endelig vedtagelse i regionsrådet. Der har været tale om en inddragende planproces, hvor regionen har været tidligere ude med høringer og har afholdt mange flere borgermøder, både fysiske møder og virtuelle, end i tidligere planprocesser.
Alle kommuner i regionen har ønsker og planer om vækst og udvikling. Som grundlag for udviklingen er det nødvendigt at udbygge infrastruktur, udvikle eksisterende og skabe nye attraktive bolig- og erhvervsområder, alt sammen projekter der kræver, at der er tilstrækkeligt med tilgængelige råstoffer som sand, sten, grus og ler.

Nye grave- og interesseområder
Miljø- og klimaudvalget har tidligt i processen slået fast, at arealudlæggene til nye grave- og interesseområder skulle minimeres mest muligt. Dette har medført en forudsætning for udarbejdelsen af den reviderede råstofplan om, at forsyningshorisonten skulle ligge så tæt på 12 år som muligt, og det har betydet, at Region Hovedstaden som noget nyt indregner bidragene fra sekundære råstoffer samt bidraget fra havindvinding i råstofplanens ressourceopgørelse. 
Antallet af interesseområder er ligeledes begrænset. Regionen har besluttet en ny strategi for udlægning at interesseområder, hvor der kun udlægges nye interesseområder, hvor der ikke er ses at være mange modsatrettede arealinteresser, og hvor der er en meget stor sikkerhed for, at der er en erhvervsmæssig interessant råstofressource.

Nye retningslinjer
Der har i udarbejdelsen af råstofplanen været øget fokus på afbalancering af hensynet til råstoferhvervet og råstofforsyningen op imod øvrige interesser, herunder særligt naboer og berørte lokalsamfund. Dette har medført, at regionsrådet har vedtaget en række nye retningslinjer, der i endnu højere grad end hidtil skal sikre hensynet til naboer og lokalsamfund i forbindelse med etableringen af råstofgrave. Der er desuden vedtaget nye retningslinjer med henblik på endnu bedre beskyttelse af grundvandet. 

Udfordringer i forhold til at finde tilstrækkeligt med egnede råstoffer
Opgaven med at finde tilstrækkeligt med råstoffer af en god kvalitet er en stadig større udfordring i Region Hovedstaden. Regionen skal finde tilstrækkeligt med råstoffer til 12 års forbrug på et areal, der udgør ca. 4,6 % af arealet i Danmark, men huser omkring 31 % af befolkningen. Forventningen er ydermere, at der er 120.000 flere bosat i hovedstadsregionen i 2030. Det er derfor ikke realistisk at regionen fremadrettet kan opfylde råstoflovens krav om en selvforsyningshorisont på 12 år.

National råstofstrategi
Regionen Hovedstaden samarbejder med de øvrige regioner for, at der skal udarbejdes en fælles national råstofstrategi. 
Strategien skal understøtte regionernes mulighed for at koordinere råstofplanlægningen på tværs af regionsgrænserne og på tværs af grænsen mellem land og hav. Strategien skal også sikre en bedre udnyttelse af råstofferne i byggeri og anlægsarbejde, så råstoffer udnyttes i overensstemmelse med deres kvalitet. Herudover bør et af hovedelementerne være en styrket indsats for at etablere en cirkulær økonomi med øget genanvendelse og genbrug af råstofferne.
I forbindelse med udarbejdelse af de regionale råstofplaner har der fra forskellig side været ytret ønske om, at der etableres en kompensationsordning for naboområder til råstofgrave. Regionsrådet finder at dette også skal være en del af en national råstofstrategi.

Natur og samfundsværdi i tidligere råstofgrave 
Regionsrådet har ansvaret for at udpege nye områder, hvor der kan graves efter råstoffer. Derfor vil regionen også gerne bidrage til, at tidligere råstofgrave kommer naturen til gavn og borgerne til glæde. For at skabe denne samfundsværdi er der i 2022 afsat 0,5 mio.kr. til et idekatalog, og i 2023 og 2024 0,6 mio. kr. årlig til etablering af to pilotprojekter, der skal sætte gang i en ændring af den administrative praksis omkring efterbehandlingen og løfte det faglige niveau inden for biodiversitet, samfundsværdier og rekreative muligheder.

Regionens initiativer for at øge genanvendelse af sekundære råstoffer
Region Hovedstaden har allerede igangværende projekter, hvor der arbejdes for at fremme cirkulær økonomi og øge anvendelsen af overskudsjord og byggeaffald mv. som erstatning for primære råstoffer. Et af projekterne udgøres af et partnerskab mellem Regionen og de 29 kommuner i Region H (og på sigt også andre parter), i projektet indgår også et fokus på at udvikle metoder til bedre registrering og kvantificering af hhv. byggematerialer og overskudsjord. Regionsrådet har desuden afsat budgetmidler til yderligere initiativer de kommende år.

FORMANDEN ANBEFALER

  1. at drøfte perspektiverne for at region og kommuner i hovedstaden indgår i et samarbejde med henblik på at lægge pres på regeringen for, at der udarbejdes en national råstofstrategi.
  2. at drøfte om det nuværende samarbejde mellem region og kommuner om initiativer vedrørende genanvendelse af sekundære råstoffer og cirkulær økonomi kan intensiveres yderligere.
  3. at drøfte perspektiverne for at regionsrådet og kommunerne arbejder sammen med henblik på at sikre, at efterbehandlede råstofgrave kan indgå i den kommunale planlægning med ny samfundsværdi.
  4. at godkende at ovennævnte temaer drøftes igen på et Kommunekontaktudvalgsmøde efter kommunal- og regionalvalget.

6. Meddelelse - Status på samordningsudvalgenes arbejde med signaturindsatser

Kommunekontaktudvalget drøftede på deres møde i april status for de igangsatte signaturindsatser i samordningsudvalgene. De seneste tilbagemeldinger fra samordningsudvalgene fremgår af bilag 1. Sundhedskoordinationudvalget skal drøfte den nye status på udvalgets møde i november. Der skal også på et senere tidspunkt være en politisk drøftelse af potentialerne for udbredelse.


Signaturindsats: SP-Link - Kommunal læseadgang til relevant og tidstro informationer i borgerens patientjournal i Sundhedsplatformen (Samordningsudvalg Byen)

SP-Link styrker kommunikationen mellem hospital og kommune, til umiddelbar gavn for borgerne. SP-Link bliver bl.a. anvendt til, at sundhedspersoner i kommunerne kan se svar på prøver, herunder COVID-test, planlagte tider til undersøgelse på hospitalet, operationsbeskrivelser samt behandlingsplaner for patienterne. Den hurtige og lette adgang til disse informationer bidrager til mere sammenhæng i behandlingsforløbet for borgerne.

SP-link er implementeret og anvendes både i Frederiksberg og Københavns Kommune.

Den videre udbredelse til flere kommuner og dermed planområder er forankret i Center for Sundhed. Københavns Kommune har sikret den tekniske udvikling af integrationen fra CURA omsorgssystemet til SP-Link. Alle 15 kommuner, der benytter CURA som omsorgssystem, kan derfor nu komme på SP-Link, hvis dette ønskes.  Der har været afholdt informationsmøder for kommuner, der bruger CURA som omsorgssystem, 7 af disse kommuner har vist interesse, og der er nu en tæt kontakt mellem dem om at få de tekniske forudsætninger på plads. Der har også været informationsmøde for kommuner, der bruger Nexus som omsorgssystem. KMD har imidlertid ikke prioriteret den tekniske udvikling af integration fra Nexus til SP-link. Der arbejdes i stedet på en løsning til ’sundhedsjournalen’ (sundhed.dk). KMD-Nexus kommunerne forventer derfor ikke, at de kommer til at tilmelde sig SP-link ordningen. 

 

2 signaturindsatser om IV-behandling i kommunalt regi (samordningsudvalg Midt og samordningsudvalg Syd)

Borgere kan af forskellige årsager have behov for intravenøs (IV) behandling med væske eller antibiotika en eller flere gange om dagen. Det kan foregå i borgerens eget hjem, eller i et kommunalt tilbud, hvis ikke borgeren har behov for indlæggelse.

En regionsdækkede aftale om IV-behandling skal sikre, at borgeren kan få IV-behandling i kommunalt regi, når det er relevant og ønsket. Aftalen kan forventeligt være godkendt i Region Hovedstaden og i de 29 kommuner i regionen primo oktober 2021.

I samordningsudvalg Syd har signaturindsatsen om IV-aftalen særligt fokus på at understøtte implementeringen af den regionale IV-aftale. Der er igangsat et pilotprojekt, der har fokus på at afprøve og beskrive arbejdsgange og udvikle et koncept for kompetenceudvikling.

I samordningsudvalg Midt har signaturindsatsen et særligt fokus på muligheder for øget anvendelse af IV-pumper. IV-pumpe behandling kan både understøtte effektiv ressourceudnyttelse, og at borgere der er i IV-behandling i højere grad får mulighed for at leve deres vante liv, da borgeren kun skal tilses en gang i døgnet. En tværsektoriel arbejdsgruppe afdækker og afprøver optimering af IV-behandling med pumper både under indlæggelse og i hjemmet. Der er identificeret potentialer ift. en række inklusionskriterier, og den første patient er udskrevet med IV-pumpe behandling i hjemmet. Denne patient er interviewet, og angiver at det kan anbefales til andre. Der er dog også identificeret flere udfordringer, som der nu arbejdes på at løse i arbejdsgruppen. 

     

Signaturindsats om Tværsektorielt Udekørende Team (Samordningsudvalg Nord)

Siden sidste afrapportering har Samordningsudvalget truffet beslutning om, at signaturindsatsen skal indkredses til at omhandle Tværsektorielt Udekørende Team mhp. at sikre større fokus og en mere målrettet indsats. Det udekørende team skal sørge for, at borgere ikke indlægges unødigt, men kan være lægedækket på midlertidige pladser og modtage behandling i timerne mellem kl. 8-22 i tæt samarbejde med både kommunalt sundhedspersonale og den praktiserende læge.

Ordningen er nu implementeret i alle kommunerne i Nord, og der forventes en stigning i antal hjemmebesøg i 2021, da flere samarbejdspartnere gør brug af teamet, og da flere kommuner arbejder på at flere enheder i kommunen kan kontakte teamet. Der er desuden indgået en samarbejdsaftale med PLO-H, som muliggør at praktiserende læger kan kontakte teamet ved behov for en vurdering af borgere med mistanke om covid eller som er covid positive. 

For at få et indblik i patienternes oplevelser er der foretaget 21 kvalitative interviews i perioden august 2020 - april 2021, som nu skal analyseres. De umiddelbare tilkendegivelser viser, at der er stor tilfredshed med, at behandlingen kan foregå i hjemmet og det giver ofte borgeren mulighed for at opretholde et hverdagsliv trods behandling. 

 

Signaturindsats: Udvikling af samarbejde på akutområdet på Bornholm (Samordningsudvalg Bornholm)

For at sikre at syge borgere opholder sig der, hvor deres behov varetages bedst, vil samordningsudvalget afprøve, hvordan akutbilen i øget omfang på det somatiske område kan anvendes i samarbejdet med Bornholms Hospital, den kommunale akutfunktion og de praktiserende læger på Bornholm.

Efter forsinkelser på grund af COVID-19 er indsatsen nu sat i gang, i første omgang med kompetenceudvikling af sygeplejersker og paramediciner, som kører akutbilen, så de kan tilse og vurdere patienter i hjemmet, fx på foranledning af egen læge, i situationer, hvor det vurderes at indlæggelse ikke nødvendigvis er påkrævet. 

 

Signaturindsats: Implementering af strukturerede netværksmøder, herunder brug af fælles skabelon for netværksmøder på det psykiatriske område (Psykiatriens fælles samordningsudvalg)

Netværksmøder tager udgangspunkt i borgeren og deres ønsker og behov og understøtter det tværsektorielle samarbejde. For at sikre inddragelse af borgeren eller barnet/den unge og forældre i hele netværksmødeprocessen og at det tværsektorielle samarbejde styrkes, vil samordningsudvalget implementere brugen af strukturerede netværksmøder med afsæt i en fælles udviklet skabelon.

Som en del af indsatsen er der primo 2021 aftalt en model for monitorering, der understøtter det kvalitative arbejde med netværksmøderne. På baggrund af data drøfter de lokale samordningsudvalg, hvad der går godt, og hvor der er mulighed for at arbejde med forbedringer. Der er fx enighed om, at der fortsat skal arbejdes på at sikre, at borgeren, barnet/den unge og familien inddrages i planlægningen af mødet. Desuden at sikre de rette deltagere på møderne, herunder invitere praktiserende læge med til netværksmødet. Der ses også på mulighederne for at arbejde med virtuelle netværksmøder.

 

Signaturindsats: Regional varetagelse af behandlingsansvar i på kommunale døgnpladser (Samordningsudvalg Byen)

I signaturindsatsen arbejdes med en model hvor regionale læger varetager behandlingsansvaret på kommunale døgnpladser. Formålet at skabe sammenhængende forløb af høj kvalitet for borgere, der ikke er indlæggelseskrævende, men som er svækket i en grad som betyder, at de har ophold på en midlertidig kommunal døgnplads.

Frederiksberg Kommune og Bispebjerg Frederiksberg Hospital (BFH) har siden 2017 haft en aftale om at BFH varetager behandlingsansvaret for borgere, der er indlagt på Frederiksberg Kommunes døgnrehabilitering. Mulighed for at opbygge et lignede samarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital drøftes fortsat. Der skal planlægges og implementeres en struktur omkring lægedækning for borgere, der opholder sig på midlertidige døgnpladser. 

 

Signaturindsats: Tværsektoriel udviklings- og implementeringsmodel for borgernære sundhedsindsatser i Planområde Syd (Samordningsudvalg Syd)

For hurtigt at kunne afprøve nye tværsektorielle indsatser for borgerne har Samordningsudvalg Syd taget en ny udviklings- og implementeringsmodel i brug. Formålet er løbende og hurtigt at få udviklet og implementeret borgernære og driftsnære indsatser. Modellen har været anvendt i forbindelse med samarbejdet omkring COVID-19, hvor der har været behov for at finde en ny samarbejdsform, og nu bruges modellen i forbindelse med pilotprojekt om IV-behandling i hjemmet. Modellen bringes også i spil i forbindelse med kommende indsatser om afprøvning og implementering af lægeligt behandlingsansvar på midlertidige pladser, og forbedret udskrivningskoordination.

Journalnummer

20025269

Bilag

Bilag 1: Status for signaturindsatser september 2021

7. Meddelelse - Afslutning af opgaveudvalg for forebyggelse og sundhedsfremme samt opgaveudvalget for fødende og gravide

Regionsrådet besluttede den 15. maj 2019 at nedsætte fire opgaveudvalg, hvor regionale og kommunale politikerne sammen med en række borgere skulle drøfte, hvordan der skabes bedre patientforløb. De to første udvalg blev afholdt i 2019-2020 og beskæftigede sig med henholdsvis "Børn og unge som patienter" og "Unge psykisk sygdom og afhængighed". De to andre udvalg blev afholdt i foråret 2021. Det ene af de to udvalg havde fokus på gravide og fødende, mens det andet udvalg "Opgaveudvalget om forebyggelse og sundhedsfremme" havde fokus på børn og unge, der lever med overvægt.

Opgaveudvalg om forebyggelse og sundhedsfremme

I opgaveudvalget om forebyggelse og sundhedsfremme deltog otte borgere, der har erfaringer med overvægt - enten erfaringer med selv at leve med overvægt som barn/ung eller erfaringer med at være pårørende til børn/unge med overvægt. Derudover deltog tre regionale politikere (formand for udvalget Karin Friis Bach (B), næstformand for udvalget Susanne Due Kristensen (A) og medlem af udvalget Qasam Nazir Ahmad (Å)) og en kommunalpolitiker (byrådsmedlem Bjørn Svensson (Ø) fra Fredensborg Kommune) samt repræsentanter fra regionsadministrationen og hospitalerne. I Opgaveudvalget om forebyggelse og sundhedsfremme blev følgende temaer drøftet:

  • Mødet med sundhedsvæsenet - fokus på overvægt uanset årsagen til kontakten
  • Forventninger til sundhedsvæsenet, hvis man har brug for hjælp i forbindelse med overvægt
  • Opfølgning og hjælp - også efter vægttabet
  • Det hele menneske - det psykologiske aspekt 

På møderne delte og drøftede udvalget deres erfaringer som henholdsvis barn/ung med overvægt og pårørende til børn og unge med overvægt. Undervejs blev udvalget præsenteret for oplæg fra Nordsjællands Hospital om Shared Care (Overvægtsambulatoriet) og fra regionens Center for Sundhed om Very Brief Advice-metoden. På den baggrund formuelerede udvalget en række anbefalinger til, hvordan Region Hovedstaden i endnu højere grad kan understøtte den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for børn og unge, der lever med overvægt samt deres familier. Opgaveudvalgets anbefalinger er vedlagt som bilag 1. 

Opgaveudvalgets anbefalinger indgår som input til den handleplan om overvægt, som regionsrådet godkendte den 17.august 2021. Regionsrådet har i regionens budgetaftale for 2022 afsat en samlet pulje på 2 mio. kr. i 2022 og derefter 3 mio. kr. årligt til at udmønte initiativerne under handleplanen.

Opgaveudvalget om gravide og fødende

I opgaveudvalget om gravide og fødende deltog 10 borgere fra planområde Byen, der inden for det seneste år er blevet forældre til et barn født på Rigshospitalet, Herlev Hospital eller Hvidovre Hospital. Fra regionsrådet deltog Annie Hagel (Ø), som var formand for udvalget, Lars Gaardhøj (A), som var næstformand og Freja Södergran (O), som var medlem af udvalget. Kommunerne var repræsenteret ved Sundheds- og Omsorgsborgsmester Sisse Marie Welling (SF) og medlem af Københavns Borgerrepræsentation Sofie Seidenfaden (A). Derudover deltog repræsentanter fra regionsadministrationen og hospitalerne også i møderne. Opgaveudvalget drøftede følgende tre temaer:

  • Tiden som gravid
  • Fødselsoplevelsen
  • Den første tid som ny familie

På møderne delte og drøftede udvalget deres erfaringer fra før, under og efter fødslen samt og blev præsenteret for oplæg og på den baggrund formulerede udvalget en række anbefalinger til hvilke elementer, der understøtter en god og tryg kontakt til sundhedsvæsnet før, under og efter fødslen. Opgaveudvalgets anbefalinger er vedlagt som bilag 2. 

Opgaveudvalgets anbefalinger om fødselsforberedelse i mindre hold og større fokus på en tryg overgang fra hospital til eget hjem for ambulant fødende er skrevet ind i regionens budgetaftalen for 2022, hvor der afsættes 24 mio. kr. i 2022 og derefter 26 mio. kr. årligt til børne- og fødeområdet.  

Journalnummer

21055597

Bilag

Bilag 1: Anbefalinger - Opgaveudvalg om forebyggelse og sundhedsfremme

Bilag 2: Anbefalinger - Opgaveudvalg om gravide og fødende

8. Meddelelse - Udskudt aktivitet efter COVID-19 og strejke

Før sommerferien var hospitalerne godt i gang med afviklingen af udskudt aktivitet grundet COVID-19. På de fleste områder forventede hospitalerne at nå i mål med pukkelafviklingen eller være godt på vej hertil den 1. juli 2021. Sygeplejerskernes strejke har haft betydning for mulighederne for afvikling af den sidste udskudte aktivitet.

Hospitalerne har opgjort, at der pr. 12. september 2021 samlet set mangler at blive afviklet 18.480 ambulante besøg og 15.013 kirurgiske indgreb grundet COVID-19 og strejke. I takt med at patienterne tilses ambulant, kan der vise sig at være flere patienter, som har behov for kirurgisk behandling. 

Hospitalerne har på flere områder ikke den nødvendige bemanding til at opretholde det normale aktivitetsniveau resten af året. Det kan i hovedtræk tilskrives ferieafvikling for de sygeplejsker, der har været forhindrede i at holde ferie grundet strejken, flere vakante sygeplejerskestillinger særlig blandt anæstesi- og operationssygeplejersker og sygeplejersker på sengeafdelinger, og mindre villighed blandt sygeplejerskerne til at påtage sig ekstra arbejde, fx ved sygdom blandt kolleger eller ubesatte stillinger.

Et væsentligt usikkerhedsmoment de kommende måneder er herudover, hvor belastet hospitalerne bliver af øget forekomst af smitsomme sygdomme i løbet af vinteren. Børne- og ungeafdelingerne oplever aktuelt et betragteligt pres grundet RS-virus. Der må ligeledes forventes at komme et øget pres på voksenafdelingerne. 

Alt i alt betyder det, at der ikke vil være kapacitet til at nedbringe ventelisterne i indeværende år, og at der på en del områder må forventes yderligere tilgang til ventelisterne frem mod årsskiftet. 

Hospitalerne har aktuelt fokus på at sikre et godt arbejdsklima, afvikle udskudt hovedferie og tilrettelægge ventelisteafviklingen bedst muligt. Der sker en løbende lægefaglig vurdering af patienterne, herunder af hvilke patienter, som kan tilbydes udredning og behandling i privat regi.  

Aktuelt er det ikke muligt at fastsætte en realistisk tidshorisont for hvornår, den udskudte aktivitet vil være afviklet. På nogle områder vil afviklingen af udskudt aktivitet formentlig strække sig ind i 2023.

Når hospitalerne får kapacitet til at afvikle ekstra aktivitet, vil kommunerne blive informeret i forhold til modtagelse af patienter til genoptræning mv. Dette er tidligere håndteret lokalt for hvert planområde via samordningsudvalgene.

Journalnummer

21054042

9. Meddelelse - PFOS-stoffer ved brandøvelsespladser i Region Hovedstaden

PFOS er et af mange fluorstoffer, der går under den fælles betegnelse PFAS. PFOS blev indtil 2011 brugt i brandslukningskum, hvorfor det især kan være ved brandøvelsespladser, at man kan finde høje koncentrationer af stoffet, som er sivet ud i det omkringliggende miljø. PFOS er svært at nedbryde, og det ophobes i det omkringliggende miljø, dyr og mennesker, hvor kroppen er lang tid om at udskille stoffet. Stoffet er under mistanke for at kunne give en lang række sundhedsproblemer, som bl.a. skader på lever og nyre, kræftfremkaldende effekter, påvirkning af foster og immunsystemet.

Efter store fund af stoffet PFOS i køer, der har græsset tæt på en brandskole i Korsør, har regionerne i samarbejde med kommunerne hen over sommeren indsamlet oplysninger om, hvor der er eller har været brandøvelsespladser i Danmark. Arbejdet har resultatet i, at administrationen for hovedstadsregionen nu har en bruttolisten over mulige brandøvelsespladser i hovedstadsregionen, som pt. er på godt 40 pladser og indeholder oplysninger om såvel igangværende som ophørte pladser.

Regionen er i fuld gang med at gennemgå oplysningerne om brandøvelsespladser og udarbejder i første omgang historiske redegørelser på de lokaliteter, hvor en sådan ikke findes i dag. Dette vil ske i samarbejde med relevante myndigheder herunder særligt kommunerne, da administrationen har brug for bl.a. at få adgang til kommunens byggesags- og miljøsagsarkiver.

Før det kan afgøres, hvad en eventuel indsats skal bestå af, skal kommunerne for hver lokalitet tage stilling til, om der kan gives påbud til forureneren. Det vil sige, om forureneren selv skal betale for at undersøge og rense op efter forureningen, hvis det er nødvendigt. Regionens administration er glade for at erfare, at kommunerne er klar til at gå i gang med det arbejde (se bl.a. KL’s pressemeddelelse af 10/9 https://www.kl.dk/forsidenyheder/2021/september/kommunerne-klar-til-at-se-naermere-paa-omraader-for-mulig-pfos-forurening/)

Regionen ser frem til samarbejdet om at få disse afklaringer, da de er afgørende for regionens videre arbejde med brandøvelsespladser jf. jordforureningsloven. Regionerne skal ifølge jordforureningsloven rense op efter såkaldte herreløse forureninger. Det vil sige ”gamle” forureninger, hvor forureneren ifølge lovgivningen ikke kan påbydes at undersøge og/eller fjerne forureningen. I de tilfælde, hvor kommunerne ikke kan give påbud til forureneren, vil regionen derfor overtage sagerne og prioritere indsatsen på lokaliteterne, hvis de udgør risiko for menneskers sundhed, drikkevand eller overfladevand.

Regionen har orienteret Fødevarestyrelsen om tre konkrete sager, hvor der har været eller kan være græssende dyr på eller nær brandøvelsespladser. Fødevarestyrelsen har meddelt, at den ikke vil gå ind i sagerne, før der foreligger dokumentation for, at der er en jord/vandforurening de pågældende steder. Og vi har netop modtaget oplysninger om græsning på endnu en mulig lokalitet. Regionen drøfter i øjeblikket med de involverede kommuner og grundejere, hvad der skal ske i sagerne, indtil der foreligger undersøgelsesresultater.

Da PFAS-betegnelsen dækker over 9.000 fluorstoffer, kan det betyde, at der er langt flere lokaliteter end brandøvelsespladserne, som skal tages hånd om. Danske Regioner har derfor krævet flere penge til området. Danske Regioner har også anmodet Miljøministeriet om DUT-midler i forhold til det ekstraarbejde, der er forbundet med at genoptage/revurdere alle de sager, der siden 2015 er undersøgt og afgjort på baggrund af de gamle grænseværdier for PFAS, herunder PFOS. Hertil kommer de sager, der er undersøgt før 2015, hvor man begyndte at undersøge for PFAS-stoffer. Der afventes en afklaring af DUT-høringen, inden revurderingen af undersøgelserne af andre brancher kan prioriteres.

Journalnummer

21056432

10. Meddelelse - Pesticidstrategi for Region Hovedstaden

Region Hovedstadens miljø- og klimaudvalg sendte i juni 2021 et brev til alle regionens borgmestre med opfordring til samarbejde om at løse udfordringerne med pesticider i grundvandet.  

Pesticider i grundvandet har nemlig vist sig at være et større og mere udfordrende problem end hidtil antaget – også i Region Hovedstaden. Pesticider i grundvandet udgør en trussel mod det rene drikkevand. Regionen er derfor i gang med forarbejdet til en pesticidstrategi for den regionale indsats på området. Løsning på pesticidproblemerne kræver samarbejde med kommuner og vandforsyninger, da regionen ikke kan løse opgaven alene.

Den 14. september 2021 afholdt regionen en workshop, hvor alle kommuner i regionen var inviteret. Der deltog repræsentanter fra 15 kommuner, typisk miljømedarbejdere. På workshoppen kom der mange ønsker og gode input til pesticidstrategien. Blandt andet blev der lagt vægt på vigtigheden af fortsat politisk prioritering af området, mere samarbejde mellem region, kommuner og vandforsyninger om helhedsløsninger i konkrete områder samt vigtigheden af fortsat udvikling af metoder, der kan afværge pesticidforureningerne. Efterfølgende har regionen afholdt lignende dialogmøder med henholdsvis vandforsyningerne og landbruget m.h.p. at høre deres ønsker til strategien.

Det er planen, at regionens miljø- og klimaudvalg drøfter retning for pesticidstrategien på deres møde i november 2021 og at strategien vedtages endeligt i foråret 2022.

Journalnummer

21056433

Bilag

Bilag 1: Brev til borgmestre i Region Hovedstaden ved. pesticider

11. Meddelelse - Kompetencerådet

Fremtidens Kompetenceråd med opstart primo 2022

I regionens budgetaftale for 2021 er der afsat 5,4 mio. kr. for 2021, og 4,9 mio. kr. årligt indtil 2024 til rammeprogrammet for flere faglærte, samt nedsættelsen af Fremtidens Kompetenceråd.

Fremtidens Kompetenceråd skal adressere de fælles udfordringer og kvalificere uddannelsesindsatsen i hovedstadsregionen gennem viden, erfaringer og synspunkter inden for uddannelses– og arbejdsmarkedssektoren. Rådet skal sikre, at centrale aktører bliver inddraget i de aktuelle uddannelsespolitiske problemstillinger og temaer i regionen, med fokus på at skabe fælles politiske løsninger og udspil. Det skaber gode forudsætninger for, at alle kan bakke op om de samme mål og indsatser, bl.a. på baggrund af rammeprogrammet for Fremtidens Faglærte.

Rådet har fokus på at fælles idéer omsættes til handling. Desuden er formålet at give regionsrådet kvalificeret sparring, skabe kontakter på tværs, respondere på fondsannonceringer udefra og igangsætte analyser.

Kompetencerådet har sin berettigelse som et bredt regionalpolitisk forum, der samler parter på tværs af kommuner, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner, og på tværs af faglige interesseforhold og kigger ind i fremtidige udfordringer og behov på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet.

Regionen har gennem bilaterale møder med centrale aktører på uddannelsesområdet identificeret en række relevante uddannelsespolitiske udfordringer, der går på tværs af regionens geografi: mangel på velfærdsuddannede, mangel på faglærte og mangel på STEM-kompetencer i bred forstand. Derudover forventes den demografiske udvikling med færre unge at lægge pres på den regionale uddannelsesdækning, samtidig med at alt for mange unge står uden job og uddannelse.

Med udgangspunkt i en kortlægning af eksisterende råd og netværk der arbejder med disse områder, skal Kompetencerådet være understøttende og koordinerende i forhold til eksisterende råd og netværk i kommunalt, regionalt og nationalt regi.

 

Involvering og proces
Idéen om et regionalt forankret kompetenceråd er blevet vel modtaget i en bred kreds af centrale uddannelsesparter, der også deltog ved rundbordssamtalen i Industriens Hus d. 25. maj. Herunder også formand og næstformand for KKR. Alle parter har tilkendegivet, at de tilslutter sig initiativet med et regionalt forankret kompetenceråd.

For at sikre involvering af kommunerne, er forslaget om Fremtidens Kompetenceråd desuden blevet fremlagt af administrationen i embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse d. 4. marts samt været forelagt Kommunekontaktudvalget på mødet d. 16. april 2021.

Kommissorium for Fremtidens kompetenceråd er godkendt i regionsrådet d. 25. september 2021 (vedlagt som bilag).

 

Udpegning
Udpegningsproces går nu igang. Den formelle nedsættelse af Fremtidens Kompetenceråd sker i 2022, hvor det nye regionsråd udpeger medlemmer i henhold til ligestillingsloven.

Kommunerne får samlet mulighed for at udpege i alt fire repræsentanter. To repræsentanter udpeges til rådet og to som suppleanter.

Første møde i Fremtidens Kompetenceråd forventes afholdt primo 2022 med tiltrædelsen af det nye regionsråd.

Journalnummer

21023012

Bilag

Bilag 1: Kommisorium Fremtidens Kompetenceråd

12. Eventuelt


Redaktør