ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE

Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsorden
2. Godkendelse af forretningsorden for regionsrådet
3. Forslag til mødeplan for 2022 for forretningsudvalget og regionsrådet
4. Styrkelse af de fysiske rammer for fødeafdelingerne på Herlev Gentofte Hospital og Amager Hvidovre Hospital
5. Graduateprogram for nyuddannede jordemødre
6. Kritik af arbejdsforholdene for chauffører i flextrafik
7. Renovering af Centralkomplekset, Rigshospitalet
8. Indberetning af optagekapacitet på gymnasiale uddannelser i 2022/23
9. Suppleanter til Fordelingsudvalg (på gymnasieområdet) for Centrum og Vest samt til fordelingsudvalg for Nord og Nordsjælland samt koordinationsudvalget herfor
10. Valg af medlemmer til Fremtidens Kompetenceråd
11. Valg til National Videnskabsetisk Komité
12. Valg til bestyrelsen for The Greater Copenhagen Committee og valg til bestyrelsen for Erhvervshus Hovedstaden
13. Underskriftsark

Medlemmer

• Lars Gaardhøj: Deltog
• Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
• Leila Lindén: Deltog
• Susanne Due Kristensen: Deltog
• Kim Rockhill: Deltog
• Brian Høier: Deltog
• Maria Gudme: Deltog
• Nicolai Kampmann: Deltog
• Vibeke Westh: Deltog
• Karin Friis Bach: Afbud (Stedfortræder Julie Herdal Molbech)
• Thomas Rohden: Deltog
• Stinus Lindgreen: Afbud (Stedfortræder Kristine Kryger)
• Bettina Bové: Deltog
• Lartey Lawson: Deltog
• Hans Toft: Deltog
• Benedikte Kiær: Deltog
• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Jacob Rosenberg: Deltog
• Helle Bonnesen: Deltog
• Line Ervolder: Deltog
• Magnus Von Dreiager: Deltog
• Turan Akbulut: Afbud (Stedfortræder Jørgen Johansen)
• Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
• Dorte Vilhelmsen: Afbud (Stedfortræder Erik Lund)
• Jesper Hammer: Afbud (Stedfortræder Anette Skafte)
• Peter Westermann: Afbud (Stedfortræder Trine Schaltz)
• Anja Rosengreen: Deltog
• Sadek Al-Amood: Deltog
• Stine Roldgaard: Deltog
• Finn Rudaizky: Deltog
• Martin Geertsen: Deltog
• Bergur Løkke Rasmussen: Deltog
• Carsten Scheibye: Deltog
• Randi Mondorf: Deltog
• Christine Dal: Deltog
• Marianne Frederik: Deltog
• Emilie Haug Rasch: Deltog
• Tormod Olsen: Deltog
• Annie Hagel: Deltog
• Grethe Olivia Nielsson: Deltog
• Erdogan Mert: Deltog

1. Godkendelse af dagsorden

Regionsrådets beslutning den 1. februar 2022:

Dagsorden blev godkendt. 

Karin Friis Bach (B), Stinus Lindgreen (B), Dorte Vilhelmsen (C), Turan Akbulut (C) og Jesper Hammer (D) og Peter Westermann (F) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Julie Herdal Molbech (B), Kristine Kryger (B), Erik Lund (C), Jørgen Johansen (C), Anette Skafte (D) og Trine Schaltz (F).

2. Godkendelse af forretningsorden for regionsrådet

INDSTILLING

Administrationen indstiller til regionsrådet:

• at godkende forslag til forretningsorden for regionsrådet, som fremgår af bilag 1.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 1. februar 2022:

Godkendt. 

Karin Friis Bach (B), Stinus Lindgreen (B), Dorte Vilhelmsen (C), Turan Akbulut (C) og Jesper Hammer (D) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Julie Herdal Molbech (B), Kristine Kryger (B), Erik Lund (C), Jørgen Johansen (C), Anette Skafte (D) og Trine Schaltz (F).

BAGGRUND

I henhold til regionsloven vedtager regionsrådet selv sin forretningsorden. Med denne sag indstilles regionsrådets forretningsorden til regionsrådets godkendelse. 

SAGSFREMSTILLING

En forretningsorden er et sæt etablerede og anerkendte spilleregler for arbejdet i regionsrådet. Den indeholder blandt andet regler om, hvornår dagsorden udsendes, hvordan medlemmerne kan få et punkt på dagsordenen til et kommende møde, hvordan afbud meddeles og registreres. Desuden regler om, hvornår regionsrådet er beslutningsdygtigt, om mødehandling, medlemmernes habilitet i beslutninger og om referater (protokol).

Administrationen har udarbejdet vedlagte forslag til forretningsorden (bilag 1). Der er taget udgangspunkt i den hidtidig gældende forretningsordenen. Der er i forhold til den tidligere version sket nogle få præciseringer og tilføjelser i overensstemmelse med styrelsesloven og for at tilpasse, at forretningsordenerne i både regionsråd og udvalg så vidt muligt er enslydende.

Vedrørende protokolbemærkninger er der for at sikre ensartede arbejdsvilkår i både regionsråd og udvalg tilføjet, at der kun kan gives protokolbemærkning i den situation, hvor man stemmer imod et forslag/indstilling, og ikke når man undlader at stemme. 

Som bilag vedlægges udkast til forretningsorden (bilag 1) samt en version, hvor rettelserne i forhold til eksisterende forretningsorden fremgår (bilag 2).

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen, er forretningsordenen for regionsrådet vedtaget.

KOMMUNIKATION

Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen, vil regionsrådets forretningsorden blive lagt offentligt tilgængeligt på regionens hjemmeside. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 1 februar 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse / Iben Buch Haue

JOURNALNUMMER

22007124

Bilag

Bilag 1: Udkast til forretningsorden for regionsrådet

Bilag 2: Udkast til forretningsorden for regionsrådet - synlige rettelser

3. Forslag til mødeplan for 2022 for forretningsudvalget og regionsrådet

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

• at det vedlagte forslag til mødeplan for forretningsudvalgets og regionsrådets møder i 2022 godkendes (bilag 1).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 1. februar 2022:

Godkendt.

Karin Friis Bach (B), Stinus Lindgreen (B), Dorte Vilhelmsen (C), Turan Akbulut (C) og Jesper Hammer (D) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Julie Herdal Molbech (B), Kristine Kryger (B), Erik Lund (C), Jørgen Johansen (C), Anette Skafte (D) og Trine Schaltz (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 25. januar 2022:
Anbefalet.

BAGGRUND

Af hensyn til mødeaktiviteter i både interne og eksterne politiske mødefora, er der udarbejdet forslag til en mødeplan for 2022 for forretningsudvalget og regionsrådet. En tentativ mødeplan 2022 for forretningsudvalget og regionsrådet har været forelagt det forrige regionsråd (bilag 2). Der er i mødeplanen indlagt forslag til mødedage for udvalgene.

En detaljeret mødeplan for hhv. de stående og de midlertidige udvalg forelægges på deres første møder, hvor de selv beslutter en endelig mødeplan for dem. Der kan derfor komme ændringer ift. det foreliggende forslag (bilag 3).

SAGSFREMSTILLING

Forslag til mødeplanen for 2022 (bilag 1) er lagt under hensyntagen til vinterferie i uge 7 og 8 og efterårsferie i uge 42, som er friholdt for ordinære møder i forretningsudvalg og regionsråd, ligesom der ikke holdes møder i juli måned. Forretningsudvalgets møder afholdes som udgangspunkt tirsdage kl. 10.00 - 14.00 og regionsrådets møder afholdes tirsdage kl. 17.00 på regionsgården i Hillerød. 

Behandlingen af budgettet har særlige frister, som skal overholdes. Med første behandling på forretningsudvalgets møde tirsdag den 16. august, og i regionsrådet på møde tirsdag den 23. august, og anden behandling i forretningsudvalget den 20. september og i regionsrådet den 27. september, har vi opfyldt kravet i bekendtgørelsen om regionernes budget og regnskabsvæsen, hvor det fremgår, at der skal være min. tre uger imellem 1. og 2. behandling. Budgettet skal være vedtaget senest den 1. oktober 2022.

Bemærk, at der er foretaget ændringer i forslag til mødeplan 2022 i forhold til den tentative mødeplan, som det forrige regionsråd godkendte i juni 2021 og som tidligere er udsendt til regionsrådet. Ændringer er foretaget af hensyn til politiske møder i kommunalt regi. 

Følgende møder er flyttet og er markeret med rødt i bilag 1:

• forretningsudvalgets møde d. 8. marts flyttes til d. 15. marts
• regionsrådets møde d. 15. marts flyttes til d. 22. marts
• forretningsudvalgets møde d. 10. maj flyttes til d. 3. maj
• regionsrådets møde d. 17. maj flyttes til d. 10. maj

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.

KOMMUNIKATION

Mødeplanen offentliggøres på hjemmesiden og relevante parter vil blive orienteret direkte.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Udkast til mødeplan 2022 er godkendt af det forrige regionsråd den 22. juni 2021. Sagen forelægges til endelig godkendelse for forretningsudvalget den 25. januar og regionsrådet den 1. februar 2022. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse / Vera Qvistgaard

JOURNALNUMMER

22001666

Bilag

Bilag 1: Forslag til Mødeplan 2022 for FU og RR inkl. udvalgsmødedage - revideret 27. januar 2022

Bilag 2: Tentativ Mødeplan 2022 for FU og RR - godkendt af RR den 22.06.21

Bilag 3: Udkast til mødeplan for udvalg 2022 - revideret 27.01.2022

4. Styrkelse af de fysiske rammer for fødeafdelingerne på Herlev Gentofte Hospital og Amager Hvidovre Hospital

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

1. at godkende, der afgives en rammebevilling på 19,5 mio. til byggearbejder samt indkøb af til inventar og medicoteknisk udstyr til at styrke de fysiske rammer for fødeafdelingerne på Herlev Gentofte Hospital og Amager Hvidovre Hospital.
2. at godkende, at 6,5 mio. kr. af bevillingen finansieres af midler fra de to hospitaler med henholdsvis 2,5 mio. kr. fra Herlev Gentofte Hospital og 4 mio. kr. fra Amager Hvidovre Hospital, samt at de resterende 13 mio. kr. indledningsvis finansieres ved et træk på regionens kassebeholdning og efterfølgende finansieres ved en forhåndsdisponering af finanslovsmidler til styrkelse af fødeområdet.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 1. februar 2022:

Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 1).

Godkendt.

Karin Friis Bach (B), Stinus Lindgreen (B), Dorte Vilhelmsen (C), Turan Akbulut (C) og Jesper Hammer (D) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Julie Herdal Molbech (B), Kristine Kryger (B), Erik Lund (C), Jørgen Johansen (C), Anette Skafte (D) og Trine Schaltz (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 25. januar 2022:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Som det fremgår af mødesagen om den aktuelle situation på fødeområdet, har der igennem længere tid været et større pres på regionens fødeafdelinger, og særligt på Herlev Gentofte Hospital og Amager Hvidovre Hospital.

På den baggrund lægges der op til at gennemføre en række ombygninger, der bidrager til et kvalitetsløft af de to hospitalers fødeafdelinger, en markant styrkelse af logistikken for afdelingerne samt en forbedring af arbejdsmiljøet for personalet.

SAGSFREMSTILLING

Formålet med ombygning af de to hospitalers fødeafdelinger er at bidrage til at fremtidssikre regionens tilbud for fødende og pårørende i trygge, sikre og rummelige omgivelser med dedikeret faglig bistand fra jordemødre, læger og andet sundhedsfagligt personale gennem hele forløbet.

Nogle af regionens fødesteder har en størrelse, som kan gøre det vanskeligt at skabe gode rammer for borgernes fødselsoplevelse og personalets arbejdsvilkår og trivsel. Forligspartierne bag budgetaftalen for 2022 besluttede derfor med budget 2022, at der skal afsøges muligheder for at etablere mindre delenheder på de store fødesteder. På både Herlev Gentofte Hospital og Amager Hvidovre Hospital vil de foreslåede styrkelser af de fysiske rammer være med til at muliggøre en organisering i mindre enheder eller mindre teams i de store afdelinger.

Ombygningen af de to afdelinger skal således bidrage til at styrke arbejdsmiljøet for jordemødrene og andet sundhedspersonale og dermed understøtte rekruttering og fastholdelse til fødeområdet. Blandt jordemødre har der netop været ønske om at arbejde i mindre enheder eller teams.

Fødeafdelingen på Herlev Gentofte Hospital

For at imødekomme mange nybagte familiers ønske om en mindre ”hospitaliseret” fødeoplevelse besluttede regionsrådet i 2018, at der i løbet af 2019 skulle indrettes en skærmet fødeklinik på fire af regionens fødesteder. Disse in-house fødeklinikker skulle være fysisk adskilt fra fødegangen for at give mere rolige rammer for den fødende og for de ansatte.

I 2019 etablerede Herlev Gentofte Hospital en inhouse fødeklinik. Samlet set er der på fødeafdelingen på Herlev Gentofte Hospital 10 fødestuer, hvoraf to er særlige inhouse fødestuer med hjemlig indretning.

De særlige hjemlige fødestuer blev placeret på fødegangen i behandlingsbygningen på Herlev-matriklen, da der ikke var plads til en selvstændig fødeklinik afgrænset fra den øvrige fødegang. Det har i praksis betydet, at både de fødende og  sundhedspersonalet har haft vanskeligt ved at skelne mellem inhouse fødestuerne og det mere kliniske indtryk og patientflow på en sædvanlig fødestue.

Med udflytningen af hospitalsfunktioner i første del til Nyt Hospital Herlev i juni 2021 er frigjort arealer i det eksisterende bygningskompleks til nye formål. Der er derfor nu mulighed for at flytte inhouse fødeklinikken med to fødestuer til et ledigt ambulatorieområde i behandlingsbygningen med selvstændig indgang og reception samt gennemgående lyse vinduespartier i alle rum. Dermed får Herlev Gentofte to ekstra fødestuer udover fødeklinikken i det nye Kvinde-Barn Center i Nyt Hospital Herlev.

I tilknytning til hver af to nye fødestuer med fødekar og sansebelysning indrettes et familierum, hvor parret med det nyfødte barn kan opholde sig i rolige og private omgivelser frem til udskrivning til eget hjem. Stuerne indrettes efter de fødendes behov med adgang til hjælpemidler, bad/toilet samt kapacitet til at håndtere undersøgelser og indgreb i tilfælde af lettere komplikationer kombineret med kort afstand til lægelige specialkompetencer. De nye inhouse fødestuer skal ses som et supplement til Kvinde-Barn Centeret, hvor der bl.a. er indrettet familiestuer, hvor forældre, den nyfødte og evt. søskende kan være sammen.

I tilknytning til inhouse fødeklinikken indrettes et afskærmet ”afsnit for tab” med egen føde-/sengestue, opholds- og samtalerum for par, hvor der skal igangsættes senaborter og dødfødsel.

Endelig indrettes opholds- og kontorrum til personalet.

Med ombygningen til den udvidede inhouse fødeklinik samt afsnit for tab skabes et styrket tilbud for fødende samt pårørende i trygge, sikre og rummelige omgivelser.

Fødeafdelingen på Amager Hvidovre Hospital

Fødegangen på Hvidovre Hospital er presset på plads. Der modtages næsten dobbelt så mange børn på fødegangen, som da fødegangen blev etableret. Igennem årene er de eksisterende rammer derfor tilpasset for at kunne håndtere antallet af fødsler, hvilket efterhånden giver en meget stor belastning på den enkelte fødestue. De ombygninger, der foreslås gennemført nu, vil bidrage til, at den samlede fødegang og dertil knyttede funktioner vil hænge bedre sammen på den lange bane.

Når nybyggeriet tages i brug, er det hensigten, at dele af den nuværende akutmodtagelse skal ombygges, så fødegangen kan udvides og dermed mindske belastningen på de enkelte stuer. Der vil fortsat være behov for fremtidig ombygning, da der p.t. kun kan ændres på de tilknyttede funktioner og ikke på antallet af fødestuer. På Amager Hvidovre Hospital er antallet af fødende pr. fødestue det højeste i landet, hvilket påvirker tiden på fødestuen for den fødende både før og efter fødselstidspunktet. Det giver mindre rolige fødsler. Den foreslåede ombygning vil give bedre sammenhæng i patientforløbet og dermed give personalet bedre arbejdsvilkår.

For at skabe råderum til ændringer er det nødvendigt at flytte barselsafsnittet på Hvidovre Hospital. Det vil give plads til at gennemføre følgende tiltag:

• At adskille fødemodtagelsen fra gravide med komplikationer, så fødemodtagelsen flyttes hen i umiddelbar nærhed af fødegangen.
• At flytte svangreafsnittet op på 1. sengeetage og dermed skabe plads til et afsnit for gravide, der skal sættes i gang, i umiddelbar nærhed af fødemodtagelsen,
• At etablere et afsnit for forældre, der mister et barn, der fysisk er adskilt fra øvrige funktioner.

Disse ændringer vil styrke de fysiske rammer fremadrettet og vil også give bedre mulighed for at etablere mindre faglige enheder og dermed give bedre arbejdsmiljø for personalet.

Barselsafsnittet etableres midlertidigt i et tomt sengeafsnit. Dette vil kunne anvendes til andre formål, efter at nybyggeriet er færdig.

Det er administrationens forventning, at byggearbejderne på begge hospitaler kan være afsluttet i foråret 2022.

KONSEKVENSER

Med beslutningen gennemføres væsentlige bygningsforbedringer således, at fødeafdelingerne kan styrkes, arbejdsmiljøet forbedres og det ønskede kvalitetsløft kan realiseres.

For at opnå en hurtig forbedring af forholdene for både fødende og ansatte gennemføres byggearbejderne i foråret 2022. Byggearbejderne vil blive planlagt sammen med hospitalerne og med hensyn til mindst mulig gene for fødende og personale, samtidig med at arbejdet dog påtænkes gennemført inden for en forholdsvis kort periode for hurtigt at kunne realisere gevinsterne ved de nye rammer på fødeafdelingerne.

RISIKOVURDERING

Bygningsarbejderne forventes at kunne gennemføres inden for forventet økonomi og tid. Det bemærkes, at administrationen generelt oplever en markedsusikkerhed i forhold til blandt andet materialepriser, levering af komponenter og udførselsressourcer.

ØKONOMI

Der afsættes en samlet rammebevilling på 19,5 mio. kr. til byggearbejder og indkøb af nødvendigt inventar og medicoteknisk udstyr til de to hospitaler. Beløbet afholdes ved, at Herlev Gentofte Hospital afsætter 2,5 mio. kr., mens Amager Hvidovre Hospital afsætter 4 mio. kr. De resterende 13 mio. kr. finansieres indledningsvist ved et ekstraordinært kassetræk i 2022 og efterfølgende ved en forhåndsdisponering af finanslovsmidler til styrkelse af fødeområdet. Finanslovsmidlerne i 2022 til styrkelse af fødeområdet er endnu ikke udmøntet til regionerne. Grundet tidsforskydning i udmøntningen kan det være svært at få fuld effekt i indeværende år, hvorfor finansiering af fødestuerne kan finansieres ved finanslovsmidlerne og den delårseffekten, de udmøntes med i 2022.

Eventuelle driftsmæssige merudgifter af den kliniske drift som følge af byggeriet og efterfølgende nye lokaler afholdes inden for det respektive hospitals nuværende budgetmæssige rammer, mens eventuelle merudgifter af den bygningsmæssige drift afholdes inden for Center for Ejendomme eksisterende driftsbudget.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 25. januar 2022 og regionsrådet den 1. februar 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Jacob Ulrik Sachse

JOURNALNUMMER

22003050

Bilag

Bilag 1: Notat - sansestuer på HGH og AHH

5. Graduateprogram for nyuddannede jordemødre

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

1. at tage orienteringen om det kommende graduateprogram for nyuddannede jordemødre til efterretning
2. at godkende, at graduateprogrammet finansieres via midler i Budget 2022 for fødeområdet

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 1. februar 2022:

Godkendt.

Karin Friis Bach (B), Stinus Lindgreen (B), Dorte Vilhelmsen (C), Turan Akbulut (C) og Jesper Hammer (D) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Julie Herdal Molbech (B), Kristine Kryger (B), Erik Lund (C), Jørgen Johansen (C), Anette Skafte (D) og Trine Schaltz (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 25. januar 2022:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Som led i regionens indsatser på fødeområdet etableres et fælles to-årigt uddannelsesprogram for alle nyuddannede jordemødre – Region Hovedstadens Graduateprogram for nyuddannede jordemødre.

Formålet med programmet er at skabe attraktive stillinger og dermed skabe bedre vilkår for at rekruttere og fastholde de nyuddannede jordemødre.

Uddannelsesprogrammet træder i kraft i en første version den 1. februar 2022.

SAGSFREMSTILLING

Der er i Region Hovedstaden mange vakante jordemoderstillinger på regionens fødesteder. Der behov for at skabe en ny regional identitet på området, og for at skabe rammer som gør det attraktivt for nyuddannede jordemødre at søge de ledige stillinger.

Region Hovedstadens Graduateprogram for nyuddannede jordemødre skal bidrage til dette ved at give et fagligt og kvalitetsmæssigt løft til fødeområdet og ved at skabe tryghed for den enkelte jordemoder i overgangen mellem at være studerende og nyuddannet.

Hvis det med graduateprogrammet i sammenhæng med de øvrige aktiviteter på fødeområdet lykkes at rekruttere og fastholde flere jordemødre i faget og på regionens fødesteder, så vil det smitte positivt af på de fødendes og de pårørendes oplevelser.

Graduateprogrammer bygger oven på de takter og spor, der er lagt med Budget 2022. Programmet skal ses i det lys – og som en investering for bedre at kunne at sikre, at de rigtige medarbejderressourcer er til rådighed ved at styrke rekruttering og fastholdelse.

Graduateprogrammets indhold og deltagere

Programmet henter inspiration fra Klinisk Basisuddannelsesforløbet for læger (KBU) med den betydelige forskel, at jordemødre efter endt grunduddannelse har autorisation til selvstændigt virke, hvilket læger på dette tidspunkt i deres ansættelsesforløb endnu ikke har.

Programmet vil træde i kraft i en første version den 1. februar 2022, hvor næste hold jordemødre dimitterer fra Københavns Professionshøjskole. I foråret 2022 vil aktiviteterne tage afsæt i fødestedernes introprogrammer og samtidig vil uddannelsesforløbets fælles uddannelsesforløb blive færdigudviklet.

I programmet indgår:

• Fødestedernes introprogrammer, herunder supervision og mentoring
• Et obligatorisk uddannelsesforløb på tværs af hospitalerne
• Et antal uddannelsesdage, hvor jordemoderen selv er med til at vælge fokus

I bilag 1 fremgår en første skitse til programmet. Det konkrete indhold kvalificeres mellem Center for HR og Uddannelse, regionens fødesteder og øvrige relevante interessenter.

De kommende nyuddannede jordemødre, som enten allerede har fået ansættelse eller som ansættes frem mod 1. februar 2022, inkluderes i programmet. De kurser og andre fælles uddannelsesaktiviteter, som tilbydes til kommende nyuddannede, vil også blive tilbudt dimittender fra 2021 hvor relevant. Det forventes, at der vil være to årlige holdopstart med op til 40 nyuddannede på hvert hold.

Jordemødrene ansættes fortsat af og på et hospital.

KONSEKVENSER

Hvis forretningsudvalget bakker op om indstillingerne fortsætter administrationen udviklingen og implementeringen af programmet. Midlerne til programmet finansieres som beskrevet i afsnit om økonomi.

RISIKOVURDERING

Implementering af programmet

Det er en forudsætning for at kunne implementere programmet i praksis, at fødestederne forpligtes til at prioritere, at jordemødrene kan deltage i aktiviteterne. Det gælder både for de lokale og de tværgående aktiviteter.

Det er samtidig afgørende, at graduateprogrammet ikke pålægger de nyuddannede jordemødre et yderligere pres, men er en reel hjælp i forhold til at komme godt i gang med arbejdslivet. Med det nuværende niveau af ubesatte stillinger vil det være afgørende for at kunne implementere graduateprogrammet i praksis, at der i vagtplanerne tages højde for, at de nyuddannede jordemødre skal deltage i programmets aktiviteter. Der kan også være brug for at frikøbe tid til mentorer/supervisorer lokalt.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt præcist at beregne de samlede udgifter, da hverken antal nyansættelser eller de konkrete aktiviteter i programmet ligger fast. Der vil derfor være behov for primo 2023 at evaluere økonomien sammen med en evaluering af, om programmet giver den ønskede effekt. Der er derudover behov for primo 2023 at træffe beslutning om, om graduateprogrammet skal gøres permanent, eller om det skal ses som et midlertidigt tiltag fx de næste to-tre år.

Det øvrige personale

Det tyder på, at det med de samlede udmeldte tiltag på fødeområdet ser ud til at lykkes at rekruttere fra dimittendholdet primo 2022 fra jordemoderuddannelsen til regionens fødesteder. Der er dog fortsat udfordringer med at fastholde jordemødrene i jobbet. Det er derfor væsentligt at sikre, at jordemødre med et par års ansættelse og også de erfarne jordemødre får mulighed for relevant karriereudvikling, så der skabes attraktive muligheder og arbejdsvilkår for alle. Det kan fx ske ved, at nogle af uddannelsestilbuddene i graduateprogrammet gøres mere bredt tilgængelige.

Set i det lys vil det være hensigtsmæssigt, at det samtidig med opstart af graduateprogrammet kommunikeres, at der medio 2022 præsenteres udviklingsmuligheder for allerede ansatte jordemødre også. Finansiering til dette skal afklares.

ØKONOMI

Administrationen foreslår, at midler til udvikling og gennemførsel af programmets kursusaktiviteter prioriteres fra midler i Budget 2022 for fødeområdet. Med den model er initiativet fuldt finansieret og dermed ikke et nyt udgiftsdrivende tiltag. Det forudsættes samtidig, at der inden for de midler, som er udmøntet politisk til fødeområdet i 2022, prioriteres midler til at frikøbe de nyuddannede jordemødre for den tid, hvor de deltager i uddannelsesaktiviteter og supervisions- og mentorordninger i graduateprogrammet, i det omfang frikøb er relevant lokalt. Der kan også være behov for frikøb i 2023, men det forventes, at behovet for frikøb vil være nedadgående i takt med, at det lykkes at rekruttere og fastholde tilstrækkeligt med jordemødre.

KOMMUNIKATION

Kommunikation om programmet koordineres mellem Center for HR og Uddannelse og Center for Politik og Kommunikation og sker i samarbejde med koncerndirektionen og chefjordemødrene.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 25. januar 2022 og regionsrådet den 1. februar 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Centerdirektør Kirstine Vestergård Nielsen og enhedschef for Uddannelse Charlotte Hess, Center for HR og Uddannelse

JOURNALNUMMER

21078492

Bilag

Bilag 1: FU_250122_Bilag 1_Graduateprogram jordemødre_060122

6. Kritik af arbejdsforholdene for chauffører i flextrafik

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

• at regionsrådsformanden på vegne af regionsrådet retter henvendelse til Movias bestyrelse i forhold til chaufførernes arbejdstids- og lønvilkår og anmoder Movias bestyrelse om en tilbagemelding på, hvordan Movia vil sikre en forsvarlig flextrafikordning for borgere og patienter.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 1. februar 2022:

Det Konservative Folkeparti stillede ændringsforslag om tilføjelse af tekst til sagens indstilling. Indstillingen lyder herved:

”at regionsrådsformanden på vegne af regionsrådet retter henvendelse til Movias bestyrelse i forhold til chaufførernes arbejdstids- og lønvilkår og anmoder Movias bestyrelse om en tilbagemelding på, hvordan Movia vil sikre en forsvarlig flextrafikordning for borgere og patienter og med Movias bud på hvilke statslige regler og love som med fordel kan ændres, for at understøtte dette.”

Ændringsforslaget blev godkendt, hvorved den oprindelige indstilling faldt bort.

Karin Friis Bach (B), Stinus Lindgreen (B), Dorte Vilhelmsen (C), Turan Akbulut (C) og Jesper Hammer (D) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Julie Herdal Molbech (B), Kristine Kryger (B), Erik Lund (C), Jørgen Johansen (C), Anette Skafte (D) og Trine Schaltz (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 25. januar 2022:
Anbefalet.
Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Peter Westermann (F), Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet modtager med denne sag en om flextrafik-ordningen​, da der den seneste tid har været kritik i pressen af arbejdsforholdene for de chauffører, som kører flextrafik. Der gives samtidig et forslag til en håndtering af sagen.

Medieomtalen peger bl.a. på, at chaufførerne har meget lange arbejdstider, som går ud passagernes sikkerhed. Endelig er der rejst kritik af chaufførernes lønforhold med bl.a. meget lave timelønninger. I den forbindelse har transportministeren og trafikordførerne rejst kritik af trafikselskaberne, og der er rejst forslag om at stramme reglerne op på området.

I Region Hovedstaden er det trafikselskabet Movia, som har ansvaret for flextrafik. Region Hovedstaden bruger Movia flextrafik til kørsel af den siddende patientbefordring i Planlægningsområde Syd (Amager-Hvidovre og Rigshospitalet, Glostrup). I den øvrige del af regionen er der efter udbud indgået aftaler med Falck og HB-Care om kørslen af den siddende patientbefordring.

Økonomidirektør Jens Buch Nielsen og enhedschef Jette Sylow Rasmussen deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

Trafikselskaberne i Danmark har ansvaret for flextrafik-løsninger. Trafikselskaberne er ejet af de kommuner og regioner, som trafikselskabet dækker. Movia er således ejet af kommunerne på Sjælland, Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Flextrafik i Region Hovedstaden

Flextrafik omfatter en lang række kørselsordninger, som enten er baseret på kommunal eller regional visiteret kørsel eller som en del af den kollektive trafik. Der er følgende kørselsordninger i Movia Flextrafik:

• Flexhandicap (lovbestemt tilbud til handicappede)
• Flexpatient (siddende patientbefordring til og fra behandling på hospitaler – regional visitation)
• Flexkommune (fx kørsel af ældre til læge, genoptræning etc. – kommunal visitation)
• Flexrute (kørsel til skole, daghjem, beskyttede værksteder – kommunal visitation)
• Flextur (åben ordning – et alternativ til fast kollektiv trafik)

Flextrafik sikrer en samordning af kørsel af borgere under de forskellige ordninger.

Movia Flextrafik udbyder kørslen, indgår aftaler/kontakter med vognmænd og varetager driften af ordningen. I praksis foregår det ved, at Movia udbyder kørslen i årlige udbud, hvor vinderne forestår kørslen. De leverandører, som vinder udbuddene, kan vælge selv at ansætte og købe biler til transporten eller at bruge underleverandører til at løse opgaven.

Movia flextrafik har ca. 200 leverandører med 2.100 biler.

Region Hovedstaden har én repræsentant i Movias bestyrelse. Det er regionsrådsmedlem Christoffer Buster Reinhardt, som er udpeget som Region Hovedstadens repræsentant.

Løn- og arbejdsvilkår i taxaloven

I de kontrakter som Movia indgår med leverandører/vognmænd efter udbud kræves det, at taxalovens bestemmelser om krav til løn- og arbejdsvilkår overholdes.

Det fremgår af taxalovens §10, at vognmændene skal følge de bestemmelser, der sikrer de ansatte løn samt arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark.

Der pågår i regi af Trafikstyrelsen et arbejde med at udarbejde en vejledning om taxalovens §10, hvor en bred kreds af interessenter på området er inddraget. Formålet med vejledningen er at tydeliggøre, hvordan overenskomstbestemmelsen i §10 præcist skal forstås. Der er blandt interessenter ikke tilfredshed med det udkast til vejledning, som styrelsen har udarbejdet ultimo 2021, hvorfor der lægges op til, at der arbejdes videre for at opnå en fælles forståelse. De involverede er Dansk Erhverv, ATAX (arbejdsgiverforeningen for persontransport), Arbejdsgiverforeningen KA, Trafikselskaberne i Danmark og Dansk PersonTransport.

Movias kontrol af leverandører

Movia har den 10. januar 2022 skrevet ud til kommuner og regioner på Sjælland og øerne (bilag 1).

Af svaret fremgår, at Movia i 2017 nedsatte et kontrolpanel ift. løn- og ansættelsesvilkår på flextrafikområdet. Kontrolpanelet udfører kontrol med vognmandsvirksomheder, som har kontrakt med Movia om udførsel af Flextrafik, og som har mere end en vogn tilknyttet. Det sker for at sikre, at chaufførernes overenskomstvilkår overholdes. Medlemmerne af panelet er Dansk Industri, ATAX, Arbejdsgiverforeningen KA, KRIFA, Det Faglige Hus og 3F. Movia oplyser, at de har skærpet kontrollerne de senere år.

Movia har i 2021 udtaget 20 vognmænd og 31 underleverandører til stikprøvekontrol. I de fleste tilfælde har leverandørerne rettet op på fejlene, men der udestår stadig sager – og i én sag endte det med, at en vognmands kontrakt blev opsagt på grund af urigtige oplysninger. I 2021 viste Kontrolpanelets stikprøvekontroller et mindre tilfredsstillende niveau hos flere leverandører end tidligere år.

I forhold til sagen oplyser Movia også:

• Pris pr. minut i Movias flextrafik er steget siden 2016. Samtidig er andelen af kørsel til timepriser på mellem 201-250 kr. faldet fra godt 10 pct. til 2-3 pct. de seneste to år, mens andel af kørsel til timepriser på 351 – 400 kr. er fordoblet i samme periode.
• Kundetilfredsheden i flextrafikken for 2021 ligger på 83 pct. tilfredse eller meget tilfredse kunder, hvilket er på niveau med 2018 og 2019.

Region Hovedstadens siddende patientbefordring

Der visiteres patienter til siddende patienttransport, hvis borgerne ikke kan tage offentlige transportmidler og opfylder en række krav – som fx at de bor 50 km længere væk end det hospital de hører til eller modtager social pension.

I Region Hovedstaden er der årligt ca. 600.000 kørsler med siddende patientbefordring. Der er pt. to modeller for den siddende patientbefordring:

• I planområde Syd er det Movia Flextrafik, som kører den siddende patientbefordring. Det betyder, at Movia planlægger og disponerer kørslerne.
• I planområderne Nord, Midt, Byen og Bornholm kører Falck og HB-Care den siddende patientbefordring med den såkaldte beredskabsmodel, hvor Akutberedskabet disponerer kørslerne, og leverandørerne stiller biler til rådighed.

Movia Flextrafik kører cirka 20 pct. af kørslerne af den siddende patientbefordring, mens resten køres af HB-Care og Falck. Ud af Movias samlede flextrafikkørsel udgør regionens andel af kørslen ca. fire pct., Den resterende del af flextrafik bruges af Region Sjælland (som udelukkende bruger flextrafik til deres siddende patientbefordring) og kommunerne.

Regionsrådet besluttede i 2017 at indføre beredskabsmodellen. Modellen betyder, at leverandørerne stiller et givent antal køretøjer inkl. chauffører (på fastsatte timetidspunkter og dage) til rådighed til kørslen af siddende patientbefordring, hvor Akutberedskabet disponerer over bilerne. Planområderne der skal køres i, er inddelt i 11 delaftaler, hvor kørslen tildeles efter udbud.

Efter udbuddet i 2018 vandt HB-Care tre af de 11 delaftaler, mens Falck vandt resten. I kontrakterne med HB-Care og Falck indgår en mulighed for at benytte underleverandører, men begge selskaber oplyser, at de udelukkende bruger egne vogne og egne ansatte til varetagelsen af kørslen af den siddende patientbefordring. Det betyder også, at leverandørerne garanterer at løn- og arbejdsvilkårene (jf. §10 i taxaloven som er skrevet ind i kontrakten) er opfyldt.

I den forbindelse kan det bemærkes, at en væsentlig del af argumentationen for at vælge beredskabsmodellen ved regionsrådets beslutning i 2017 var et ønske om bedst mulige sikring af løn- og arbejdsvilkår for chaufførerne. Der var på beslutningstidspunktet en bekymring for, om markedet for private vognmænd via flextrafik i tilstrækkeligt omfang efterlevede kravene til rimelige løn- og arbejdsvilkår for chaufførerne, og om kontrollen heraf var effektiv.

De nuværende kontrakter med Falck og HB-Care udløber den 30. september 2022 med mulighed for forlængelse i to år.

På baggrund af de rejste sager i medierne foreslås, at regionsrådet retter henvendelse til Movia og udbeder sig en redegørelse for, hvorledes Movia har tænkt sig at forbedre forholdene.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen tiltrædes, vil regionsrådsformanden på vegne af regionsrådet rette henvendelse til Movia.

RISIKOVURDERING

Der vurderes ikke at være væsentlige risiko for at patienterne, som er visiteret til den siddende patientbefordring, ikke kommer frem og tilbage til eget hjem. Der er dog opmærksomhed på, at de patienter, som køres af flextrafik i planområde Syd, skal transporteres forsvarligt, hvilket dårlige løn- og arbejdsvilkår for chaufførerne kan udfordrer.

KOMMUNIKATION

Der lægges op til at sende brev til Movias bestyrelse i forlængelse af regionrådsmødet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 25. januar 2022 og regionsrådet den 1. februar 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Jette Sylow Rasmussen

JOURNALNUMMER

22003069

Bilag

Bilag 1: Orientering om Movias flextrafik og kontrol med løn- og arbejdsvilkår

7. Renovering af Centralkomplekset, Rigshospitalet

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet at godkende:

1. at der afgives rammebevilling på 42 mio. kr. til igangsættelse af anden etape af den tekniske renovering af Centralkomplekset på Rigshospitalet på Blegdamsvej (dele af etage 11 - 13 samt dele af 14. - 16. etage), og
2. at beløbet afholdes af midler til renoveringsmæssigt efterslæb, der er afsat på investeringsbudget 2022.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 1. februar 2022:

Godkendt.

Karin Friis Bach (B), Stinus Lindgreen (B), Dorte Vilhelmsen (C), Turan Akbulut (C) og Jesper Hammer (D) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Julie Herdal Molbech (B), Kristine Kryger (B), Erik Lund (C), Jørgen Johansen (C), Anette Skafte (D) og Trine Schaltz (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 25. januar 2022:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet bevilligede den 2. februar 2021 midler til første etape af en teknisk renovering af Centralkomplekset på Blegdamsvej. Renoveringen omfattede 6. - 10. etage på matriklen.

Der er nu grundlag for at igangsætte anden etape af renoveringen, som omfatter dele af etage 11. – 13. etage samt dele af 14. - 16. etage. Det indbefatter en udskiftning af de mest tiltrængte installationer for at sikre fortsat funktion af bygningen.

SAGSFREMSTILLING

Med den kommende vision for fremtidens Rigshospital forventes det, at Centralkomplekset på Blegdamsvej skal gennemgå en større renovering, som vil skabe nye, moderne fysiske rammer for medarbejdere og patienter. For at sikre fortsat funktion frem imod en større renovering er der behov for, at dele af bygningen gennemgår en teknisk renovering, hvor de mest tiltrængte udskiftninger af installationer gennemføres. Projektet skulle være udført som led i den mere omfattende modernisering af Rigshospitalet, men ved at gennemføre det nu, forbedres bygnings tilstand og den videre drift understøttes.

Centralkomplekset på Rigshospitalet på Blegdamsvej blev taget i brug for 50 år siden. Der er løbende sket tilpasninger af bygningen. Renoveringsanalysen bag regionens tiårige renoveringsplan viser, at bygningens installationer er meget slidte. Det mærkes blandt andet ved de mange løbende akutte reparationer af utætte vandrør og nedbrud, som giver uhensigtsmæssig drift af klinikkerne, øgede driftsomkostninger og gener for patienter og personale. 

Med anden etape af renoveringen af Centralkomplekset fortsætter den tekniske renovering, der kan nedbringe antallet af akutte reparationer.

Anden etape af renovering af Centralkomplekset
Anden etape af renoveringen af Centralkomplekset på Rigshospitalet på Blegdamsvej omfatter en fortsat generel udskiftning af store dele af bygningens installationer i et område, der støder op til det område, der var omfattet af første etape. 

Renoveringen i anden etape gennemføres i den ene halvdel af 11. - 13. etage og dele af 14. - 16. etage og omfatter blandt andet udskiftning af brugsvands- og afløbsrør, eltavler og belysning i gangarealerne. Derudover gennemføres blandt andet også tiltag til at forbedre brandsikringen ved rørgennemføringer. 

Der er planlagt opstart af anden etape i foråret 2022 på én etage med inddragelse af flere etager gradvist. Anden etape forventes afsluttet i efteråret 2022. Projektet koordineres med Rigshospitalet, og vil blive planlagt til mindst mulig gene for patienter og personale.

KONSEKVENSER

Med en beslutning om at igangsætte anden etape af renoveringen af Centralkomplekset fortsættes en meget væsentlig udskiftning af Centralkompleksets installationer og dermed levetidsforlængelse af bygningen frem mod en senere totalrenovering. For at undgå en accelereret forværring, bør udskiftningen påbegyndes i foråret 2022.

De berørte afsnit skal flyttes og genhuses midlertidigt på andre afsnit i Centralkomplekset for at kunne gennemføre renoveringen af anden etape. Rokadeplanen samt tidsplanen er udarbejdet og afstemt med hospitalet. 

RISIKOVURDERING

Det bemærkes, at administrationen generelt oplever en vis markedsusikkerhed i forhold til blandt andet materialepriser, levering af komponenter og udførselsressourcer. 

ØKONOMI

Der var til første etape af renoveringen af Centralkomplekset afsat i alt 45 mio. kr. i 2021 ved en investeringsbevilling på 35 mio. kr. og 10 mio. kr., som er disponeret i renoveringsplanen i 2020. I 2022 afsættes 42 mio. kr., som disponeres med denne sag.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 25. januar 2022 og regionsrådet den 1. februar 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo / Jacob Ulrik Sachse

JOURNALNUMMER

22003051

8. Indberetning af optagekapacitet på gymnasiale uddannelser i 2022/23

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

1. at godkende, at Region Hovedstaden indberetter den gymnasiale optagekapacitet for skoleåret 2022/23 uden at anmode børne- og undervisningsministeren om loft over kapaciteten på stx eller hf på nogen skoler
2. at institutionernes optagekapacitet på de gymnasiale uddannelser tages til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 1. februar 2022:

Godkendt.

Karin Friis Bach (B), Stinus Lindgreen (B), Dorte Vilhelmsen (C), Turan Akbulut (C) og Jesper Hammer (D) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Julie Herdal Molbech (B), Kristine Kryger (B), Erik Lund (C), Jørgen Johansen (C), Anette Skafte (D) og Trine Schaltz (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 25. januar 2022: 
Anbefalet.
Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet drøfter hvert år den kapacitet, som institutionerne har oplyst overfor Region Hovedstaden, fordi regionsrådet har en koordinerende rolle, når det gælder optagekapaciteten på de fire gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx og hf). På baggrund af regionsrådets beslutninger indberettes kapaciteten til Børne- og Undervisningsministeriet.

Indberetningen til Børne- og Undervisningsministeriet, herunder eventuel anmodning om kapacitetsloft, skal ske pr. 1. februar 2022. Dog er der givet en kort fristforlængelse til den 2. februar 2022 af hensyn til behandling på regionsrådets møde den 1. februar 2022. Grundet fristen den 2. februar 2022 har det ikke været muligt at have sagen til behandling i udvalget for trafik og regional udvikling, da første udvalgsmøde først afholdes den 9. februar 2022.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet skal, som led i sin kapacitetskoordinerende rolle, orienteres om optagekapaciteten for det kommende skoleår på de gymnasiale uddannelser stx, hhx, htx, hf og pre-IB. Regionsrådet indberetter optagekapaciteten til Børne- og Undervisningsministeriet og kan som led heri anmode ministeren om at lægge loft over kapaciteten på offentlige stx- og hf-institutioner. Ingen stx-eller hf-institutioner har gjort indsigelse overfor andre institutioners optagekapacitet. Regionsrådets opgaver på det gymnasiale uddannelsesområde fremgår af bilag 1. 

Institutionernes oplysninger om optagekapacitet er afgivet efter dialog med især stx- og hf-institutioner i sensommeren 2021. Såfremt regionsrådet vurderer, at optagekapaciteten på de offentlige stx- og hf-institutioner er for høj, kan børne- og undervisningsministeren anmodes om at lægge loft over kapaciteten på en eller flere af disse institutioner. Der kan ikke lægges loft over kapaciteten på private stx- eller hf-insitutioner eller på hhx/htx-gymnasier.

På baggrund af de foreliggende oplysninger om optagekapaciteten for stx og hf anbefaler administrationen, at regionsrådet tager optagekapaciteten til efterretning og således ikke anmoder børne- og undervisningsministeren om loft over kapaciteten. De oplysninger, administrationen har modtaget om hvert gymnasiums optagekapacitet, fremgår af bilag 2. 

Stx (treårig almen studentereksamen) og pre-IB (pre-International Baccalaureate)

Kapaciteten på stx er tilrettelagt med udvalgspunkt i søgningen i 2021, og der er taget højde for, at fire stx-gymnasier ikke optager nye elever i 2022. Der er også taget højde for, at der i 2021 var mange ledige stx-pladser på gymnasier i Region Hovedstaden.

Ved elevfordelingen i 2021 var der 686 ledige pladser på stx på offentlige gymnasier i Region Hovedstaden, og der var en markant lavere søgning end forventet. Som led i den politiske aftale om en ny model for elevfordeling, har Folketinget den 16. december 2021 vedtaget ny lovgivning, som medfører optagestop på fire gymnasier i Region Hovedstaden. På stx gælder det Herlev Gymnasium, Hvidovre Gymnasium, NEXT Sydkysten Gymnasium og Høje-Taastrup Gymnasium, som i 2021 samlet set fik 231 elever under elevfordelingen.

Den samlede optagekapacitet på stx på offentlige gymnasier i Region Hovedstaden (Bornholm undtaget) er 534 pladser lavere end optagekapaciteten under elevfordelingen i 2021. Samlet set vil der dermed være plads til 152 flere stx-ansøgere på de offentlige gymnasier end i 2021.

På de private stx-gymnasier var der ved elevfordelingen i 2021 306 ledige pladser. Den samlede optagekapacitet for 2022/23 er sænket med 49 pladser i forhold til optagekapaciteten ved elevfordelingen i 2021.

Som noget nyt indberetter Region Hovedstaden optagekapaciteten på pre-IB efter ønske fra flere fordelingsudvalg. Ansøgere til pre-IB fordeles ikke af fordelingsudvalgene, men optagekapaciteten kan anvendes til stx-ansøgere, såfremt der ikke er ansøgere nok til pre-IB på et gymnasium, som udbyder begge disse uddannelser. Optagekapaciteten for 2022/23 svarer til optagekapaciteten i 2021. Dog med den undtagelse, at det private Nordsjællands Grundskole og Gymnasium har oplyst, at man ikke udbyder pre-IB på skolen i det kommende skoleår. 

Administrationen bemærker, at der har været en tæt og god dialog med gymnasierne omkring kapacitetsbehovet. Administrationen vurderer, at optagekapaciteten på stx og pre-IB er tilstrækkelig i forhold til forventet søgning, men at den samtidig udgør en stram kapacitetsstyring. Administrationen vurderer således ikke, at der er behov for at anmode om kapacitetsloft på stx.

HF (toårig højere forberedelseseksamen)

Ved elevfordelingen i 2021 var der 1457 ledige pladser på offentlige hf-institutioner i Region Hovedstaden. Optagekapaciteten for skoleåret 2022/23 er 234 pladser lavere end optagekapaciteten under elevfordelingen i 2021. På de private hf-institutioner var der 309 ledige pladser under elevfordelingen, og optagekapaciteten er sænket med 28 pladser. På hf er det kun Herlev Gymnasium, der er omfattet af optagestoppet.

På hf søger en markant del af ansøgerne først om optagelse efter elevfordelingen, som afsluttes senest 1. maj. Derfor er det væsentligt, at der er ledige pladser, så disse for sene ansøgere har mulighed for at starte på en uddannelse til skoleårets begyndelse. 

Optagekapaciteten i det enkelte fordelingsområde og hf-institution fremgår af bilag 2. 

Det er administrationens vurdering, at optagekapaciteten for 2022 er tilstrækkelig, og at der ikke er anledning til at anmode om kapacitetsloft på hf.

Hhx (treårig merkantil studentereksamen) og htx (treårig teknisk studentereksamen)

Den indberettede optagekapacitet for 2022/23 på hhx er 137 pladser mindre end i 2021, mens optagekapaciteten på htx er 180 pladser lavere end i 2021. Gymnasiernes oplysninger om elevtallet i 1.g på hhx og htx peger på, at der til nogle erhvervsgymnasier er meget lille søgning, og at der generelt i 2021 var en væsentlig overkapacitet (23 % på hhx og 30 % på htx). På hhx er det kun NEXT - Sydkysten Gymnasium, som er omfattet af optagestop på hhx i 2022.

Optagekapaciteten i det enkelte fordelingsområde og hf-institution fremgår af bilag 2. 

Administrationen vurderer, at der også i 2022/23 vil være en overkapacitet på de erhvervsgymnasiale uddannelser. Regionens kapacitetskoordinerende rolle på hhx og htx begrænser sig dog til kapacitetsindberetningen samt høring i forbindelse med åbning/lukning af uddannelsessteder. 

Regionsrådets fremadrettede opgave på det gymnasiale uddannelsesområde

I juni 2021 indgik Regeringen og en række partier en aftale om elevfordeling og kapacitetsstyring på det gymnasiale uddannelsesområde. Aftalen medfører små ændringer i 2022, men størstedelen af aftalen vil træde i kraft i forbindelse med elevfordeling til gymnasierne i 2023. Der er vedlagt et bilag som baggrundsnotat for aftalen (bilag 3). Udvalget for trafik og regional udvikling vil blive orienteret i løbet af 2022, når konsekvenserne af aftalen kendes.

KONSEKVENSER

På baggrund af regionsrådets beslutning indberetter administrationen optagekapaciteten for det kommende skoleår til Børne- og Undervisningsministeriet.

RISIKOVURDERING

Søgningen til de gymnasiale uddannelser er vanskelig at forudsige, fordi søgningen til det enkelte gymnasium kan svinge fra år til år. I 2021 havde covid-19 desuden betydning for søgeadfærd. Det er administrationens vurdering, at optagekapaciteten på stx og hf er tilstrækkelig. Hvis kapaciteten viser sig at være for lav, kan fordelingsudvalgene hæve kapaciteten som led i fordelingen. Det er derimod ikke muligt at sænke kapaciteten efter indberetningen.

KOMMUNIKATION

Der vil blive kommunikeret til borgerne om optagekapaciteten for 2022/23 på Region Hovedstadens hjemmeside, regionh.dk/elevfordeling. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 25. januar 2022 og regionsrådet den 1. februar 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Per Egedal Iskov

JOURNALNUMMER

21078203

Bilag

Bilag 1: Faktaark: regionsrådets opgaver på det gymnasiale uddannelsesområde

Bilag 2: Indberetning af optagekapacitet for 2022 til Børne- og Undervisningsministeriet

Bilag 3: Kort orientering om ny model for elevfordeling

9. Suppleanter til Fordelingsudvalg (på gymnasieområdet) for Centrum og Vest samt til fordelingsudvalg for Nord og Nordsjælland samt koordinationsudvalget herfor

INDSTILLING

Administrationen indstiller til regionsrådet:

1. at nedsætte suppleanter til fordelingsudvalgene på gymnasieområdet ,
2. at udpege en suppleant til hvert af fordelingsudvalgene for hhv. Centrum og Vest samt for Nord og Nordsjælland,
3. at regionsrådsformanden bemyndiges til efterfølgende at modtage navne på suppleanter, såfremt navnene ikke foreligger ved mødet, og 
4. at godkende, at en ledig plads - hvis en suppleant udtræder i valgperiodens løb - besættes af et medlem fra den samme partiliste, som den udtrådte.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 1. februar 2022:

Godkendt, således at Det Konservative Folkeparti har indstillet Steffen Brygger Lund som suppleant, og Socialdemokratiet har indstillet Nicolai Kampmann som suppleant.

Karin Friis Bach (B), Stinus Lindgreen (B), Dorte Vilhelmsen (C), Turan Akbulut (C) og Jesper Hammer (D) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Julie Herdal Molbech (B), Kristine Kryger (B), Erik Lund (C), Jørgen Johansen (C), Anette Skafte (D) og Trine Schaltz (F).

BAGGRUND

På regionsrådets konstituerende møde den 7. december 2021 valgte regionsrådet et medlem til fordelingsudvalget (på gymnasieområdet) for Centrum og Vest samt et medlem til fordelingsudvalget for Nord og Nordsjælland.

Der er af praktiske årsager et ønske om, at der også udpeges suppleanter. Derfor indstilles med denne sag, at regionsrådet dels godkender, at der kan udpeges suppleanter til fordelingsudvalgene, dels vælger en suppleant til hvert af de to fordelingsudvalg. 

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet koordinerer ifølge lovgivningen kapaciteten på de gymnasiale uddannelser i samarbejde med de selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen. Fordelingsudvalgene nedsættes af regionsrådet, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. § 12 (lovbekendtgørelse nr. 1752 af 30/08/2021 med senere ændringer). Regionsrådet kan dermed beslutte at nedsætte udvalget med både medlemmer og suppleanter.

Der skal udpeges til 1. halvår 2022, hvorefter fordelingsudvalget forventes nedlagt på grund af ændret lovgivning. 

På det konstituerende regionsrådsmøde den 7. december 2021 valgte regionsrådet Trine Madsen (A) til fordelingsudvalget for Centrum og Vest, og Magnus Von Dreiager (C) til fordelingsudvalget for Nord og Nordsjælland.

Valget af suppleanter foregår ved flertalsvalg efter reglerne i kommunestyrelseslovens § 24, stk. 1, medmindre der er enighed mellem regionsrådets medlemmer om en anden valgmetode.

Det indstilles, såfremt det godkendes at nedsætte suppleanter i fordelingsudvalgene, at fordeling af suppleantposter følger fordelingen i hh.t. konstitueringsaftalen for 2022-2025 samt forlængelsen af aftalen af 19. november 2021, således at A indstiller suppleant til fordelingsudvalget for Centrum og Vest, mens C indstiller suppleant til fordelingsudvalget for Nord og Nordsjælland.

A udpeger Nicolai Kampmann (A) som suppleant til fordelingsudvalget for Centrum og Vest.
C udpeger Steffen Brygger Lund (C) som suppleant til fordelingsudvalg for Nord og Nordsjælland.

KONSEKVENSER

Der udpeges en suppleant til hvert af fordelingsudvalgene for hhv. Centrum og Vest samt for Nord og Nordsjælland. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 1. februar 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse / Iben Buch Haue

JOURNALNUMMER

21078834 og 21078840

10. Valg af medlemmer til Fremtidens Kompetenceråd

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

• at godkende medlemmerne af Fremtidens Kompetenceråd, med udgangspunkt i administrationens prioritering på baggrund af Ligestillingslovens Kapitel 4.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 1. februar 2022:

Godkendt.

Karin Friis Bach (B), Stinus Lindgreen (B), Dorte Vilhelmsen (C), Turan Akbulut (C) og Jesper Hammer (D) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Julie Herdal Molbech (B), Kristine Kryger (B), Erik Lund (C), Jørgen Johansen (C), Anette Skafte (D) og Trine Schaltz (F).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 25. januar 2022:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Region Hovedstaden var 25. maj 2021 vært ved en rundbordssamtale i Industriens Hus, og præsenterede her et nyt rammeprogram for fremtidens faglærte, samt grundstenen til et nyt kompetenceråd. Der var stor opbakning til begge dele fra alle væsentlige uddannelsesparter i hovedstadsregionen. Parterne oplever et stigende behov for at løse fælles udfordringer med ambitiøse greb på tværs af region, kommuner, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter.

SAGSFREMSTILLING

Gennem den regionale udviklingsstrategi for 2020-2023 ønsker Region Hovedstaden at sikre adgang til attraktive ungdomsuddannelser, medvirke til at flere får STEM-kompetencer, og bidrage til at flere unge vælger at blive faglærte.

Formålet med Fremtidens Kompetenceråd er at skabe et stærkt partnerskab på tværs og kvalificere uddannelsesindsatsen i hovedstadsregionen gennem viden, erfaringer og synspunkter. Konkret skal kompetencerådet sikre, at centrale aktører bliver inddraget i de aktuelle uddannelsespolitiske problemstillinger med fokus på at skabe politiske løsninger og udspil.

På den baggrund besluttede regionsrådet d. 24. september 2021 at nedsætte Fremtidens Kompetenceråd i en 4-årig periode med forventet opstart primo 2022 efter endelig konstituering af nyt regionsråd.

Kompetencerådet vil have et særligt fokus på manglen på faglærte og manglen på STEM-kompetencer i bred forstand (STEM står på engelsk for science, technology, engineering og mathematics – Videnskab, teknologi, teknik og matematik). Det samme gælder den demografiske udfordring med færre unge og for mange unge uden job eller uddannelse.

Kompetencerådet mødes 2-3 gange om året og ledes af regionsrådsformanden. Som fast medlem deltager også udvalgsformand for udvalget for trafik og regional udvikling (bilag 1).

Proces

Alle væsentlige parter på uddannelsesområdet har pr. 2. november 2021 modtaget en invitation til indstilling af repræsentanter til Fremtidens Kompetenceråd.

Administrationen har konkret anmodet parterne om at udpege to repræsentanter til rådet, hvoraf den ene bliver suppleant. Den endelige udpegningen skal ske i overensstemmelse med ligestillingslovens kapitel 4 om udvalg og bestyrelser. Derfor er parterne blevet bedt om at udpege én kvinde og én mand til rådet, hvorefter regionsrådet udpeger den endelige kandidat. Den indstillede kandidat, der ikke vælges som repræsentant, udpeges som suppleant. Såfremt et medlem træder ud af Fremtidens Kompetenceråd, vælger den pågældende et nyt medlem via egen organisation/bagland.

Alle parter har nu indstillet kandidater til Fremtidens Kompetenceråd (bilag 2).

Med afsæt i ligestillingsloven kapital 4 indstiller administrationen følgende sammensætning:

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstilling vil medlemmerne af Fremtidens Kompetenceråd blive udpeget og indkaldt til første møde i rådet.

KOMMUNIKATION

Når regionsrådet har nedsat Fremtidens Kompetenceråd orienteres alle parter om den endelige sammensætning. Derefter udsendes pressemeddelelse.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 25. januar 2022 og regionsrådet den 1. februar 2022. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Per Egedal Iskov

JOURNALNUMMER

21023012

Bilag

Bilag 1: Kommisorium Fremtidens Kompetenceråd

Bilag 2: Samlet overblik over indstillede kandidater

11. Valg til National Videnskabsetisk Komité

INDSTILLING

Administrationen indstiller til regionsrådet:

1. at indstille to personer, der er aktive inden for den sundhedsvidenskabelige forskning, samt yderligere en lægperson til sundhedsministerens udpegning til hvervet som medlem af National Videnskabsetisk Komité, 
2. at regionsrådsformanden bemyndiges til efterfølgende at modtage navn på lægmedlemmet, såfremt navnet ikke foreligger ved mødet, og 
3. at godkende, at hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, indstilles et medlem fra den samme partiliste, som den udtrådte.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 1. februar 2022:

Godkendt, idet Nye Borgerlige har indstillet Anette Skafte.

Karin Friis Bach (B), Stinus Lindgreen (B), Dorte Vilhelmsen (C), Turan Akbulut (C), Jesper Hammer (D), Peter Westermann (F) og Line Ervolder (C ) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Julie Herdal Molbech (B), Kristine Kryger (B), Erik Lund (C), Jørgen Johansen (C), Anette Skafte (D) og Trine Schaltz (F).
 

BAGGRUND

I henhold til komiteloven nedsætter Sundhedsministeriet "National Videnskabsetisk Komité". Komiteen består af 13 medlemmer, herunder fem medlemmer, der udpeges efter indstilling fra hver af de fem regioner. Regionerne indstiller både sundhedsfalige og lægmedlemmer til komiteen.

På regionsrådets konstituerende møde den 7. december 2021 indstillede regionsrådet ét lægmedlem til National Videnskabsetisk Komité og bemyndigede samtidig formanden til at udpege det sundhedsfaglige medlem, når indstilling fra Københavns Universitet forelå. Sundhedsministeriet har imidlertid ved brev af 21. december 2021 bedt hver region om at indstille i alt fire personer - to sundhedsfaglige og to lægmedlemmer, og der skal derfor med denne sag indstilles yderligere et lægmedlem, udover det allerede valgte.

Da der endvidere nu foreligger indstilling fra Københavns Universitet vedrørende de to sundhedsfaglige medlemmer, indstilles det, at regionsrådet samtidig godkender de to sundhedsfaglige medlemmer til indstilling til Sundhedsministeriet.

SAGSFREMSTILLING

National Videnskabsetisk Komités medlemmer udpeges for en periode svarende til den for regionsrådet gældende valgperiode (dvs. for fire år ad gangen). Genudpegning kan ske to gange. Der skal i alt indstilles to sundhedsfaglige og to lægmedlemmer, hvoraf det ene lægmedlem (Birgitte Thunbo Christensen (C)) allerede er indstillet på regionsrådets konstituerende møde den 7. december 2021. 

Fagpersoner er personer, der er aktive inden for den sundhedsvidenskabelige forskning. Disse personer skal indstilles til ministeriet efter indstilling til regionsrådet fra de sundhedsvidenskabelige forskningsfaglige fora ved Københavns Universitet.

Et lægmedlem må ikke have aktuel tilknytning til sundhedsprofessionerne, ligesom et lægmedlem ikke må have en sundhedsvidenskabelig uddannelse. Der gælder - ligesom ved regionsrådets udpegning af lægmedlemmer til de regionale videnskabsetiske komiteer - ingen absolutte krav til baggrunden for lægmedlemmerne i National Videnskabsetisk Komité. Der er altså hverken krav om fx medlemskab af regionsrådet eller af de regionale videnskabsetiske komiteer. 

Det skal tilstræbes at indstille lige mange mænd og kvinder. Hvis en ligelig kønssammensætning af særlige grunde ikke er mulig, kan der afviges fra dette udgangspunkt.

Sundhedsfaglige medlemmer
Københavns Universitet, Klinisk Institut har indstillet to sundhedsfaglige medlemmer til regionsrådets udpegning:

• Klaus Bønnelykke, klinisk professor, pædiatri, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet
• Stig Egil Bojesen, klinisk professor, klinisk biokemi, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet

Lægmedlemmer
Regionsrådet anmodes om at udpege yderligere en lægperson til indstilling til Sundhedsministeriet. der sammen med Birgitte Thunbo Christensen (C) skal indstilles til Sundhedsministeriet.

Valg af medlem til indstilling til Sundhedsministeriets udpegning til National Videnskabsetisk Komité sker som udgangspunkt ved forholdstalsvalg, medmindre der er enighed mellem regionsrådets medlemmer om en anden valgmetode.

I henhold til fordelingen efter konstitueringsaftalen for 2022-2025, der omfatter alle regionsrådets partier, og videre af forlængelsen af aftalen af 19. november 2021, skal den yderligere indstilling som lægmedlem til National Videnskabsetisk Komité besættes som følger:

• D: 1 medlem
   
• D udpeger:
  • Anette Skafte (D)

KONSEKVENSER

Administrationen vil herefter foretage samlet indmelding til Sundhedsministeriet vedrørende de i alt fire personers indstilling til National Videnskabsetisk Komité.

National Videnskabsetisk Komité vil efter regionsrådets indstilling til Sundhedsministeriet kunne konstituere sig med en repræsentant for Region Hovedstaden.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 1. februar 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse / Iben Buch Haue

JOURNALNUMMER

21078561

12. Valg til bestyrelsen for The Greater Copenhagen Committee og valg til bestyrelsen for Erhvervshus Hovedstaden

INDSTILLING

Administrationen indstiller til regionsrådet:

1. at regionsrådet udpeger Randi Mondorf (V) som nyt medlem til bestyrelsen for The Greater Copenhagen Committee i stedet for Finn Rudaizky (O),
2. at regionsrådet udpeger Finn Rudaizky (O) som nyt medlem til bestyrelsen for Erhvervshus Hovedstaden i stedet for Randi Mondorf (V), og
3. at godkende, at en ledig plads - hvis medlemmet udtræder i valgperiodens løb - besættes af et medlem fra den samme partiliste, som den udtrådte.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 1. februar 2022:

Godkendt. 

Karin Friis Bach (B), Stinus Lindgreen (B), Dorte Vilhelmsen (C), Turan Akbulut (C) og Jesper Hammer (D) og Peter Westermann (F) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Julie Herdal Molbech (B), Kristine Kryger (B), Erik Lund (C), Jørgen Johansen (C), Anette Skafte (D) og Trine Schaltz (F).
 

BAGGRUND

Regionsrådet valgte på det konstituerende møde den 7. december 2021 Finn Rudaizky (O) som det ene medlem af bestyrelsen for The Greater Copenhagen Committee. Til bestyrelsen for Erhvervshus Hovedstaden valgte regionsrådet Randi Mondorf (V). Med denne sag indstilles til regionsrådet at godkende ombytning af de to poster.

SAGSFREMSTILLING

På regionsrådets konstituerende møde den 7. december 2021 valgte regionsrådet Lars Gaardhøj (A) og Finn Rudaizky (O) som medlemmer til bestyrelsen for The Greater Copenhagen Committee. Randi Mondorf (V) blev valgt til bestyrelsen for Erhvervshus Hovedstaden.

Af medlemmerne i bestyrelsen for The Greather Copenhagen Committee vælger KKR Hovedstaden medlemmer til bestyrelserne for hhv. Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capaciy. Imidlertid er der i hht. vedtægterne for de to bestyrelser et maksimum for et bestyrelsesmedlems alder. Det betyder konkret, at Finn Rudaizky ikke kan udpeges til de to bestyrelser, og at regonsrådsformanden derfor er den eneste, der kan udpeges til de to bestyrelser. 

Det var et ønske hos konstitueringspartierne, at flere partier var repræsenteret i bestyrelsen for The Greater Copenhagen Committee, og at de afledte poster i bestyrelserne for Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity ligeledes skulle fordeles på flere af konstitueringspartierne. Da Finn Rudaizky ikke kan vælges videre til de afledte poster i bestyrelserne for Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity, er O og V derfor enige om at bytte posterne i hhv. bestyrelsen for The Greater Copenhagen Committee og bestyrelsen for Erhvervshus Hovedstaden, således at det fortsat er muligt med en mere bred repræsentation i bestyrelserne for Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity.

V indstiller Randi Mondorff (V) til bestyrelsen for The Greater Copenhagen Committee.

Samtidig er O og V enige om, at Randi Mondorf (V) afgiver sin plads i bestyrelsen for Erhvervshus Hovedstaden til Finn Rudaizky (O).

KONSEKVENSER

Der udpeges nyt medlem til bestyrelsen for The Greater Copenhagen Comittee og til bestyrelsen for Erhvervshus Hovedstaden.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 1. februar 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse / Iben Buch Haue

JOURNALNUMMER

21078751 og 21078738

13. Underskriftsark​