Møde i regionsrådet den 18. april 2023

​Se beslutninger fra regionsrådsmødet den 18. april 2023.

Udvalg Ikon
Regionsrådet
Tidspunkt Ikon
Dato: 18-04-2023
Tid: 17:00 - 20:25
Sted

​Regionsrådssalen

Referat

​​​​​​​​​



Punkter på dagsordenen

  1. Godkendelse af dagsorden
  2. Medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om solceller på regionens tage
  3. Medlemsforslag fra Dansk Folkeparti om den enkelte politikers mulighed for i praksis at kunne agere som borgernes vagthund i Region Hovedstaden
  4. Årsregnskab 2022
  5. Beretning vedrørende løbende revision 2022
  6. 1. økonomirapport 2023
  7. 4. kvartalsrapport 2022, Nyt Hospital Nordsjælland
  8. 4. kvartalsrapport 2022, Nyt Hospital Bispebjerg
  9. 4. kvartalsrapport 2022, Nyt Hospital Hvidovre
  10. Renovering af Blindecenter Bredegaard
  11. Mulige initiativer i forhold til fordeling og anvendelse af uforbrugte midler på psykologområdet
  12. Interessent- og procesplan for regional psykiatriplan
  13. Region Hovedstadens tilslutning til Solsikkeprogrammet
  14. Etablering af licensklinik for almen praksis i Ishøj
  15. Høringssvar til TEC vedr. nedlukning af uddannelser
  16. Udmøntning af tværgående program for bæredygtigt og cirkulært byggeri
  17. Ekspropriation af del af ejendommen Ravnsbjergvej 1, 3670 Veksø til placering af afværgeanlæg
  18. Forskningsstrategi
  19. Forskningsudvalgets studietur i foråret 2023
  20. Forslag til mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd for 2024
  21. Ny udpegning til Videnskabsetisk Komité A for Region Hovedstaden
  22. Valg til bestyrelsen for Frelsens Hærs Krisecenter og botilbud Svendebjerggård
  23. Lukket punkt.
  24. Underskriftsark

Medlemmer

  • Lars Gaardhøj: Deltog
  • Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog
  • Susanne Due Kristensen: Deltog
  • Kim Rockhill: Deltog
  • Brian Høier: Deltog (Fraværende ved sag 18 til 20)
  • Maria Gudme: Afbud (Stedfortræder Martin Thor Pedersen (A))
  • Nicolai Kampmann: Deltog
  • Vibeke Westh: Deltog
  • Karin Friis Bach: Deltog (Fraværende ved sag 15)
  • Thomas Rohden: Deltog
  • Stinus Lindgreen: Deltog (Fraværende ved sag 11)
  • Lartey Lawson: Deltog
  • Kristine Kryger: Deltog
  • Benedikte Kiær: Deltog (Fraværende ved sag 13 til 23)
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
  • Jacob Rosenberg: Deltog
  • Line Ervolder: Deltog
  • Magnus Von Dreiager: Deltog
  • Turan Akbulut: Deltog
  • Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
  • Dorte Vilhelmsen: Deltog
  • Jørgen Johansen: Deltog
  • Erik Lund: Deltog
  • Jesper Hammer: Deltog (Fraværende ved sag 1)
  • Peter Westermann: Deltog
  • Anja Rosengreen: Deltog
  • Sadek Al-Amood: Deltog
  • Stine Roldgaard: Deltog
  • Finn Rudaizky: Deltog
  • Carsten Scheibye: Deltog
  • Randi Mondorf: Deltog
  • Christine Dal: Deltog
  • Marianne Frederik: Deltog
  • Emilie Haug Rasch: Afbud (Stedfortræder Trine Henriksen (Ø) )
  • Tormod Olsen: Deltog
  • Annie Hagel: Deltog
  • Erdogan Mert: Deltog
  • Helene Forsberg-Madsen: Deltog (Fraværende ved sag 15)
  • Bergur Løkke Rasmussen: Afbud (Stedfortræder Thomas Skov Rasmussen (V))
  • Anne Ehrenreich: Deltog

1. Godkendelse af dagsorden

Dagsordenen blev godkendt.

Maria Gudme (A), Jesper Hammer (D), Emilie Haug Rasch (Ø) og Bergur Løkke Rasmussen (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Martin Thor Pedersen (A), Thomas Skov Rasmussen (V) og Trine Henriksen (Ø).

Mødet sluttede kl. 20:24

2. Medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om solceller på regionens tage

FORSLAG

Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti foreslår:

  • at regionsrådet beder miljø- og klimaudvalget arbejde videre med nedenstående tre forslag:
     
    1. At Region Hovedstaden undersøger muligheden for at afholde et udbud af regionens egnede tagflader med henblik på, at private aktører vil kunne opsætte solceller på regionens tage. Det bør i denne sammenhæng ligeledes undersøges, hvorvidt det vil være fordelagtigt for regionen at købe strømmen som eget forbrug gennem en fast strømaftale med producenten.
       
    2. At Region Hovedstaden, på baggrund af indstillingens pkt 1, tager initiativ til en dialog med interesserede kommuner i regionen om, hvorvidt de ønsker et fælles udbud af alle tage, hvilket vil kunne sikre en større skala af udbuddet.
       
    3. Hvis ingen private opstillere ønsker at byde ind på tagene, så bør muligheden undersøges for, at Region Hovedstaden, i lighed med ”Aarhus Kommunes Klimaselskab ApS”, opretter en selskabsudskilt solcellevirksomhed, som kan drive samtlige af regionens solceller.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 18. april 2023:

Formanden satte ændringsforslag fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten til afstemning (bilag 2):
”At udvalget som en del af budgetprocessen får et oplæg med inspiration fra det pågående arbejde i Aarhus, København og Fredensborg kommuner om muligheder og økonomi i regionalt regi for opsætning af solceller på offentlige tage. Ydermere ønskes en redegørelse for muligheden for opsætningen gennem et VE-fællesskab, således at man kan kombinere opsætningen af solceller på tagene med et nærliggende markanlæg og/eller batterier for at sikre eller øge besparelsen. Endeligt ønskes en afklaring af muligheden for brug af ESCO 3.0 finansiering med lån hos KommuneKredit.”

For stemte: A (9), F (4) og Ø (6), i alt 19.
Imod stemte: B (5), C (10), D (1), O (1), V (4) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 22.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.

Formanden satte det præciserede medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti til afstemning (bilag 3):
For stemte: B (5), C (10), D (1), O (1), V (4) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 22.
Imod stemte: A (9), F (4) og Ø (6), i alt 19.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Det præciserede medlemsforslag var herefter godkendt.


Maria Gudme (A), Emilie Haug Rasch (Ø) og Bergur Løkke Rasmussen (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Martin Thor Pedersen (A), Thomas Skov Rasmussen (V) og Trine Henriksen (Ø).

BAGGRUND

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.

Regionsrådsmedlem Line Ervolder (C) og regionsrådsmedlem Thomas Rohden (B) har på vegne af Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre den 23. marts 2023 anmodet om at få behandlet et forslag om at undersøge mulighederne for solceller på regionens tage. Regionsrådsmedlem Finn Rudaizky (O) har på vegne af Dansk Folkeparti den 18. april 2023 tilsluttet sig forslaget.

Faktuelle bemærkninger fra administrationen vedlægges som bilag.

MOTIVATION

98 af landets borgmestre rettede fornyligt en henvendelse til Klimaminister Lars Aagaard med det budskab, at national lovgivning står i vejen for, at kommunernes tage kan bidrage med grøn strøm.

Dette er ikke korrekt, da der allerede i dag er flere muligheder inden for lovgivningen. Fremfor at vente på, at staten giver kommunerne en indirekte støtte på over 300 mio. kr gennem en afgiftsfritagelse, bør kommuner og regioner afsøge de muligheder, der allerede er i gældende lovgivning, som muliggør kommunale/regionale solceller. Ifølge KLs tal er der potentiale til, at der kan opsættes 1GW solceller på allerede eksisterende tage. Derfor har vi ikke tid til at vente.

Den mest oplagte mulighed er at udbyde tagene til private opstillere, som kan drive solcellerne på de regionale (og kommunale) tage. Vi ønsker mulighederne herfor afsøgt. Det er ikke en regional kerneopgave at drive energivirksomhed og som alt anden virksomhed, så løber man en risiko ved at investere på markedet, særligt hvis strømprisen falder markant. Hvis Region Hovedstaden ikke mener, at det kan betale sig i dag, så bør man give private muligheden. I september 2022 slog Energistyrelsen fast, at det er muligt at egetforbruge gennem tredjepart, hvilket betyder, at Region Hovedstaden vil kunne spare tarifferne og dermed sandsynligvis få en markant billigere strøm f.eks. gennem en PPA-aftale med opstillerne af solcellerne på regionens tage.

Dette er en model, som er kendt fra det private Danmark, hvor virksomheder såsom Taulov Dry Port lejer deres 200.000 m2 tage ud til solcelleopstillere, som samtidig forsyner virksomheden. Hvis Region Hovedstaden ovenikøbet kan få andre kommuner med i et samlet udbud af alle tagene, så er der tale om en skala, hvor man ikke blot vil kunne producere en masse energi, men også gennem stordriftsfordele nå en størrelse, hvor det bliver interessant for større energivirksomheder at byde ind. Dette forslag stilles derfor på samme tid som forslaget. 

Hvis disse muligheder ikke viser sig mulige, fordi der ingen private bydere er, så bør Region Hovedstaden følge Aarhus-modellen og lave ét selskabsudskilt selskab. ”Aarhus Kommunes Klimaselskab ApS” planlægger at anlægge 71.000 kvadratmeter solcelleanlæg, der kan dække 8.000 aarhusianeres elforbrug. 

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, vil sagen blive oversendt til realitetsbehandling i miljø- og klimaudvalget.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 18. april 2023.

JOURNALNUMMER

23019871

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Faktuelle bemærkninger fra administrationen

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Ændringsforslag fra F og Ø - Medlemsforslag vedr. solceller

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Præcisering af medlemsforslag vedr. solceller fra B og C og O

3. Medlemsforslag fra Dansk Folkeparti om den enkelte politikers mulighed for i praksis at kunne agere som borgernes vagthund i Region Hovedstaden

FORSLAG

Finn Rudaizky fra Dansk Folkeparti (O) foreslår:

  • at regionsrådet drøfter den enkelte politikers i praksis reelle mulighed for at kunne agere som borgernes vagthund i Region Hovedstaden.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 18. april 2023:

Forslaget blev drøftet på mødet.

Maria Gudme (A), Emilie Haug Rasch (Ø) og Bergur Løkke Rasmussen (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Martin Thor Pedersen (A), Thomas Skov Rasmussen (V) og Trine Henriksen (Ø).

BAGGRUND

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.

Regionsrådsmedlem Finn Rudaizky fra Dansk Folkeparti (O) har den 30. marts 2023 anmodet om at få behandlet et medlemsforslag om politikernes i praksis reelle mulighed for at agere som borgernes vagthund i Region Hovedstaden.

Der er ønsket en generel drøftelse, med udgangspunkt i, at 150 kræftsyge i Region Hovedstaden ventede for længe på kræftbehandling i de seneste to år.

MOTIVATION

Berlingske Tidende bringer den 30. marts 2023 en afgørende dokumentation for, at 150 kræftsyge i Region Hovedstaden ventede for længe på behandling.

Region Hovedstaden har handlet i strid med reglerne for hurtig udredning, skriver styrelsen for patientsikkerhed. Lignende eksempler og tilfælde er hændt på Århus Universitetshospital. 

De alvorlige overskridelser er ikke kun et spørgsmål om, overtrædelse af gældende lovgivning, men stiller spørgsmålet om, den valgte politiker i Region Hovedstaden, rent faktisk har mulighed for at agere som borgernes vagthund? 

Spørgsmålet stilles og ønskes drøftet, især fordi de alvorlige og vigtige oplysninger og informationer, som Region Hovedstaden, burde forsyne politikerne med, ofte først kommer til politikernes kendskab, når de erfarer om det ved mediernes kulegravning af faktiske problemer. Hvem sidder i Region Hovedstaden inde med fakta-oplysninger om fejl og overtrædelser, som tilsyneladende holdes tilbage? 

Forslagsstiller udtaler til drøftelsen:

 “Hvordan skal jeg som valgt politiker kunne agere som borgernes vagthund, når regionsdirektionen, Regionsformand og hospitaler ikke forsyner mig med de relevante oplysninger, som burde ligge til grund for mit politiske arbejde, som f.eks. medlem af Region Hovedstadens sundhedsudvalg?”

I drøftelsen ønskes inddraget andre eksempler på, de forhindringer, som en valgt politiker har, og som ønsker at kunne agere som borgernes vagthund, men reelt forhindres i det.

Det ønskes ligeledes, at drøftelsen særligt lægger vægt på følgende konkrete citater fra artiklen i Berlingske Tidende den 30. marts 2023 (med kursiv):

Citat 1:

”Region Hovedstaden begik ikke bare en, men to graverende fejl, da en kvinde i sommeren 2021 skulle undersøges for brystkræft.

Fejl, som kvinden nu frygter, fik afgørende betydning for, at en kræftsygdom bredte sig.

Hendes opråb til myndighederne, tal fra hovedstadens hospitaler og en opgørelse over for sent undersøgte kræftforløb tegner nu et samlet og meget alvorligt billede. Det viser, at Region Hovedstaden har overordentlig svært ved at leve op til lovgivningen, der sikrer patienters ret til hurtig hjælp, hvis de rammes af den livstruende sygdom.

»Det er alvorligt, at regionen ikke henviser til et andet behandlingssted – hvis dette er muligt – når vi taler om kræftsyge patienter. De har en klar og lovbestemt ret til behandling inden for maksimale tidsfrister,« siger professor Helle Bødker Madsen, der forsker i sundhedsjura ved Aarhus Universitet.

Eller som Anja Skjoldborg Hansen, der er formand for Brystkræftforeningen, siger det mere bramfrit:

»Som det er nu, skal man virkelig ikke ønske sig at få en kræftsygdom – især ikke, hvis man bor i hovedstaden.«

Citat 2:

”Ifølge professor Helle Bødker Madsen minder sagen fra Region Hovedstaden om problemerne på Aarhus Universitetshospital, hvor der ligeledes var kapacitetsproblemer, og hvor hospitalet heller ikke tilbød henvisning til et andet sygehus i Danmark eller i udlandet.

Citat 3:

”Sidenhen er det kommet frem, at der også i de øvrige regioner er problemer med at overholde de lovbestemte krav om, at patienter under mistanke for kræft skal behandles senest 14 dage efter, at sygdommen er konstateret.

I Region Hovedstaden lægger Christoffer Buster Reinhardt (K), der er formand for Sundhedsudvalget, sig fladt ned.

»Det er ikke godt nok, at vi har de problemer med lange ventetider på kræftområdet. I hvert enkelt tilfælde er det uacceptabelt for patienten. Det er åbenlyst, at vi længe har haft udfordringer med at overholde behandlingsfristerne,« siger han.

Citat 4:

»Alle kræftpatienter ved jo, at man har ret til behandling inden for 14 dage, men det gør desværre ikke den store forskel, når man sidder ude på afdelingerne. Derfor er det godt, at Region Hovedstaden nu får hård kritik af Styrelsen for Patientklager. Man kan håbe, at de nu vil overholde reglerne og i højere grad vil give patienter et reelt tilbud om at blive behandlet et andet sted,« siger Anja Skjoldborg Hansen.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen drøfter regionsrådet forslaget.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 18. april 2023.

JOURNALNUMMER

23021388

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Orientering på kræftområdet vedr. de maksimale ventetider

4. Årsregnskab 2022

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende, at regionens årsregnskab 2022 afgives til regionens eksterne revision.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 18. april 2023:

Godkendt.

Maria Gudme (A), Emilie Haug Rasch (Ø) og Bergur Løkke Rasmussen (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Martin Thor Pedersen (A), Thomas Skov Rasmussen (V) og Trine Henriksen (Ø).


Forretningsudvalgets beslutning den 11. april 2023:

Anbefalet.

Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Ifølge regionslovens § 23 skal regionsrådet afgive årsregnskabet for 2022 til regionens eksterne revisor, BDO, inden den 1. maj 2023. Formålet med nærværende sag er godkendelse af, at regionens årsregnskab 2022 overdrages til regionens eksterne revisor, BDO. BDO afgiver herefter beretning om den udførte revision af årsregnskabet senest 15. juni 2023.

Region Hovedstadens årsregnskab aflægges i overensstemmelse med regionsloven samt de regler og procedurekrav, der er beskrevet i Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for regioner. Årsregnskabet opgøres og aflægges efter de omkostningsbaserede principper.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under behandling af sagen.

SAGSFREMSTILLING

Sagen giver en kort opsamling på, hvordan regnskabet ser ud. Denne del er baseret på den reelle politiske og økonomiske styring af regionens økonomi, hvor fokus er på regionens udgifter. Derudover gives der en opsamling på selve regnskabsaflæggelsen og det revisionsmæssige fokus. Bilag 2 uddyber de regnskabstekniske områder.

Formelle regler

De formelle regler omkring årsregnskabet er, at regnskabet opgøres og aflægges efter omkostningsbaserede principper (se bilag 2 for uddybning).

Regionens aktivitetsområder

Regionens økonomi er inddelt i tre aktivitetsområder:

  • Sundhedsområdet
  • Social- og specialundervisningsområdet
  • Det regionale udviklingsområde

Regionens regnskabsmæssige resultat vedrører primært sundhedsområdet, men resultaterne på social- og specialundervisningsområdet, og det regionale udviklingsområde, indgår også i regionens samlede regnskab.

Bemærkninger til det udgiftsbaserede resultat

I den løbende økonomirapportering er der fokus på både overholdelsen af de udgiftsmæssige bevillinger, men også på overholdelsen af det nationale udgiftsloft.

Udgiftsloft

Udgiftsloftet (driftsrammen), der er fastsat på baggrund af økonomiaftalen med regeringen, er på sundhedsområdet på 39.415 mio. kr. i 2022. Årsresultatet opgjort i forhold til udgiftsloftet (udgiftsloftet er korrigeret for tilskud til COVID-19, vinterpakke mv.) blev på 39.287 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 128 mio. kr. Regionen har dermed overholdt det fastsatte udgiftsloft. Den samlede COVID-kompensation var ikke kendt på tidspunktet for regnskabsafslutningen, og eventuelle ændringer i kompensationen vil indgå i regnskabet for 2023. 

Tabel 1: Udgiftsloftet og regnskabsresultatet:

mio. kr.UdgiftsloftRegnskab 2022Afvigelse i forhold til udgiftsloft
Sundhedsområdet39.41539.287128

I afvigelseskolonnen angiver minus merforbrug i forhold til budget, mens plus angiver mindreforbrug i forhold til budgettet.

Bevillingsoverholdelse

Der er i det endelige regnskabsresultat på sundhedsområdet merudgifter på nogle områder, og mindreudgifter på andre områder. Sammenlignet med de samlede bevillinger til sundhedsrammen er der et samlet merforbrug på 229,3 mio. kr. Dette skal ses i sammenhæng med regionale Covid-19 merudgifter, som i 2022 er opgjort til 1.059,0 mio. kr. Disse udgifter kompenseres via likviditetstilskud fra staten og indgår ikke i de samlede bevillinger til sundhedsrammen og betragtes derfor ikke som en overskridelse af bevillingsområderne. På socialområdet er der et udgiftsbaseret mindreforbrug på 16,5 mio. kr., og på rammen vedrørende regional udvikling er der en mindreudgift på 41,3 mio. kr. Den samlede udgiftsramme er således overholdt på disse bevillingsområder.

Covid-19 kompensation

Den statslige kompensation vedrørende regionale merudgifter, som følge af Covid-19 for 2022 skal forhandles mellem staten og Danske Regioner. Der forventes først endelig afklaring omkring kompensationens størrelse til sommer i forbindelse med økonomiaftalen for 2024.

Investeringer

Der er i regnskab 2022 afholdt samlede investerings- og anlægsudgifter for 3.090,4 mio. kr. fordelt med 1.459,7 mio. kr. på kvalitetsfondsbyggerierne samt 1.630,6 mio. kr. på øvrige investerings- og anlægsprojekter. I forhold til sidstnævnte er der på sundhedsområdets investeringsramme i forhold til korrigeret budget ved 4. økonomirapport 2022 tale om et mindreforbrug 480,4 mio. kr. 

Aktivitetsregnskab

I årsregnskabet for 2022 udgør regionens finansieringsindtægter vedrørende det statslige aktivitetsafhængige bidrag (nærhedsfinansiering) 492,5 mio. kr. Det fremgår af resultatopgørelsen. Med økonomiaftalen for 2023 blev det aftalt, at der, som følge af håndteringen af Covid-19, ikke foretages en efterregulering vedrørende den udbetalte nærhedsfinansiering for 2022. 

Likviditet

Den likvide beholdning er ultimo 2022 på 894 mio. kr. Korrige­res der for uforbrugte eksterne forskningsmidler på 2.225 mio. kr., udgør de likvide midler dog -1.331 mio. kr. Det er således af afgørende betydning for regionen, at disse eksterne forskningsmidler indgår som en del af regionens likvide beholdning (penge, der ikke er ”bundet"), idet de gør, at regionen overholder kassekreditreglen og budgetloven. Den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv i 2022, og kassebeholdningen har overholdt minimumskravet på 1.000 kr. pr. indbygger i gennemsnit. Der er nærmere redegjort for likviditeten i balancen samt i note 16 i regnskabet.

Langfristet gæld

Region Hovedstadens samlede langfristede gæld er ved udgangen af 2022 opgjort til 8.113 mio. kr. Det er en stigning på 241 mio. kr. i forhold til året før, hvilket kan forklares med en stigning i regionens leasinggæld, der nu udgør 1.275 mio. kr. Mere end 99% af den samlede langfristede gæld er optaget i Kommunekredit og KommuneLeasing. Den langfristede gæld fremgår af balancen samt regnskabets note 19. 

Varebeholdninger/-lagre

Det nationale værnemiddellager havde ultimo 2022 en regnskabsmæssig værdi på ca. 1.514 mio. kr., mens regionslageret i Glostrup havde en bogført lagerværdi ultimo 2022 på ca. 249 mio. kr. For begge lagres vedkommende er der tale om en væsentlig reduktion af den bogførte lagerværdi i forhold til sidste år, idet de regnskabsmæssige lagerværdier er reduceret med hhv. 634 mio. kr. og 154 mio. kr. Disse fald i lagerværdierne skyldes primært ukurans og regnskabsmæssige nedskrivninger. 

Regionens RescEU-værnemiddellager udgør 154 mio. kr. ultimo 2022 og er således øget med 53 mio. kr. i løbet af 2022. 

Medicinlageret på Region Hovedstadens Apotek udgør 451 mio. kr. ultimo 2022, hvilket er et fald på 47 mio. kr. i forhold til sidste år. Varebeholdningerne indgår som en del af balancen. 

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen vil regnskabet blive overdraget til regionens eksterne revisor, BDO.

Revisionsberetningen sendes til regionsrådets medlemmer senest 7 dage efter, at administrationen har modtaget den. Beretningen og årsregnskabet behandles af forretningsudvalget og regionsrådet i august, med henblik på endelig godkendelse af årsregnskabet. På mødet i august forelægges desuden investeringsregnskaber vedrørende afsluttede anlægs- og investeringsarbejder, med henblik på endelig godkendelse.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Overførsler af mindreforbrug fra 2022 til 2023 håndteres i sag om 1. økonomirapport 2023, jf. anden sag på dagsordenen.

KOMMUNIKATION

Årsregnskabet gøres tilgængeligt for offentligheden via regionens hjemmeside, når regnskabet er endeligt godkendt i august 2023. I samme forbindelse sendes regnskabet med revisionsberetninger til Ankestyrelsen, der er tilsynsmyndighed for regionen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget tirsdag den 11. april 2023 og regionsrådet tirsdag den 18. april 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

22056518

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Årsregnskab 2022

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Ordliste regnskab 2022

5. Beretning vedrørende løbende revision 2022

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at tage revisionsberetning nr. 32 til efterretning.
  2. at tage administrationens bemærkninger til revisionens beretning til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 18. april 2023: 

Godkendt. 

Maria Gudme (A), Emilie Haug Rasch (Ø) og Bergur Løkke Rasmussen (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog  Martin Thor Pedersen (A), Thomas Skov Rasmussen (V) og Trine Henriksen (Ø). 

Forretningsudvalgets beslutning den 11. april 2023:

Anbefalet.

Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionens eksterne revisor, BDO, har den 17. marts 2023 fremsendt beretning nr. 32 (bilag 1) vedrørende revision i årets løb (delberetning for regnskabsåret 2022). Det fremgår af styrelsesloven, at modtagne revisionsberetninger skal fremsendes til regionsrådets medlemmer senest syv dage efter modtagelsen. 

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

Regionens eksterne revisor, BDO, har fremsendt revisionsberetning nr. 32, der er beretningen om den løbende revision 2022 og en delberetning for regnskabsåret 2022.  

Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger. Revisionen for regnskabsåret 2022 kan dog først anses for endeligt afsluttet, når den afsluttende revisionsberetning foreligger i juni 2023.

Nedenfor kommenteres de observationer, som revisionsberetningen indeholder, herunder administrationens tiltag til opfølgning og forbedring af de nævnte områder.

Center for Ejendomme

BDO har ved flere lejligheder foretaget en løbende opfølgning på de ajourføringer af CEJ's styringssetup, som ledelsen har foretaget. Siden BDO's afrapporteringer i 2019 og 2020 er det BDO's vurdering, at CEJ har arbejdet struktureret med anbefalingerne, og har igangsat en række initiativer, som har medført et forbedret styringssetup, herunder særligt omkring økonomistyringen. 

Projektstyring, forskning

Regionen har foretaget en administrativ flytning af området fra Center for Regional Udvikling (CRU) til Rigshospitalet med henblik på at styrke projektstyringen på forskningsområdet. BDO vil fortsat følge området tæt, og der er aftalt et fortsat forløb med opfølgningsmøder med BDO, hvor de i samarbejde med ledelsen vil foretage en fortsat vurdering af styringssetup og eventuel effektivisering heraf. BDO konstaterer, at der foretages budgetopfølgning af projekter på hospitalerne i form af kontrol af, at der ikke er forbrug ud over bevillingen. BDO anbefaler derudover, at der minimum en gang årligt, ved forespørgsel hos projektansvarlige, foretages opfølgning på fremdriften i forhold til forbruget, samt til forventningerne til, at der kan ske afslutning af projektet inden for bevillingen. 

Lønkontrol i forhold til regler om maksimale arbejdstider

BDO har tidligere anbefalet, at der blev indført en tværgående kontrol omfattende regionens enheder, som sikrer overholdelse af regler om maksimale arbejdstider. En sådan kontrol gennemføres nu løbende. 

Ledelsestilsyn

Der er fra regionens side igangsat et arbejde, der har til formål at kortlægge og skabe et overblik over tilrettelæggelsen af ledelsestilsyn på regionens virksomheder. BDO er enige i, at området er vigtigt at have fokus på, og det er forventningen, at der i 1. halvår 2023 leveres konkrete udkast til centrale beskrivelser heraf. BDO vil følge op på de konkrete tiltag, der iværksættes i forbindelse hermed. 

Patientmidler

BDO har hos udvalgte enheder foretaget gennemgange af forretningsgange for administration af patientmidler og værdigenstande. Forretningsgangene skal medvirke til at sikre patienternes værdier i tilfælde, hvor de ikke selv er i stand til at gøre dette og samtidig medvirke til at sikre regionen mod erstatningskrav og beskytte ansatte i regionen mod beskyldninger om uberettiget berigelse. Generelt vurderer BDO, at forretningsgangene omkring opbevaring af patientmidler er hensigtsmæssige. Der er dog for enkelte hospitaler påpeget mindre problemstillinger i forretningsgangene, som er anbefalet tilrettet. 

Lagerstyring

BDO har deltaget ved de seneste kontroloptællinger på Apotekets varelager, samt i forbindelse med årsskiftet 2022/23 foretaget kontroloptællinger på regionslageret og det nationale værnemiddellager. Forretningsgangene for varelageroptællinger og gennemførelsen heraf vurderes at være hensigtsmæssig, og i al væsentlighed vurderes lagerbeholdningerne at være til stede på optællingstidspunktet i overensstemmelse med registreringerne. 

Revision af regionens interne IT-kontroller

Revisionen af regionens interne IT-kontroller omfatter procedurer og kontroller for anskaffelse, ændring og vedligeholdelse, adgangssikkerhed, herunder brugeradministration, brugerrettigheder, logisk adgangskontrol og systemadministration for en række it-systemer, der anvendes i regionen. I det væsentligste har regionen implementeret hensigtsmæssige interne it-kontroller, der medvirker til at opretholde informationernes integritet og sikkerheden af data, som it-systemerne behandler i forhold til regnskabsføringen og regnskabsaflæggelsen.

De væsentligste revisionsmæssige observationer, som ligeledes er konstateret foregående år, omhandler systemadministratoradgange i SAP, hvor revisionen anbefaler, at der foretages en yderligere gennemgang og vurdering af tildelte rettigheder. Administrationen tager dette til efterretning, og korrigerer forholdet senest i 2. kvartal 2023. Herudover anbefaler BDO, at regionen udformer og implementerer procedurer og arbejdsgange, der understøtter regionens tilsynsforplilgtelse i forhold til medarbejdernes adgang til persondata i Sundhedsplatformen. Administrationen har i december 2022 foretaget en opdatering af vejledningen, samt holdt informationsmøder om præciseringen i vejledningen, der omhandler behovet for, at ledelserne sikrer regelmæssig dokumentation af deres logopfølgning på medarbejdernes brug af persondata i Sundhedsplatformen. 

Vederlag mv. til politikere

Revisionen har foretaget stikprøvevis gennemgang af udbetalte vederlag, diæter og godtgørelser til regionsrådsmedlemmerne for 2022 frem til november. Gennemgangen af udbetalt vederlag mv. har bekræftet, at udbetalingerne er foretaget i henhold til gældende regler og regionens bestemmelser i øvrigt. 

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen tages revisionsberetning nr. 32 samt administrationens bemærkninger hertil til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. april 2023 og regionsrådet den 18. april 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

22056518

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: 32_Region Hovedstaden Delberetning om revision udført i årets løb 2022 - 17.03.2023

6. 1. økonomirapport 2023

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at der afsættes 15 mio. kr. til styrkelse af mammaradiologien på Herlev og Gentofte Hospital. Bevillingen finansieres af regionens budgetreserve.
  2. at regionens tand-, mund-, og kæbefunktion styrkes med 10 mio. kr. (varigt). Bevillingen finansieres af forventede besparelser til behandling af disse patienter på offentlige hospitaler i andre regioner.
  3. at der afsættes 15 mio. kr. til øget kirurgisk aktivitet indenfor særligt ortopæd- og mave/tarm kirurgi. Bevillingen gives til og med 2024 og finansieres af akutpuljen.
  4. at der, som følge af markedssituationen, afsættes yderligere midler til et nyt uddannelsescenter på Bispebjerg Hospital jf. bilag 5.
  5. at leasingrammen tilsvarende forøges til byggeriet af det nye uddannelsescenter på Bispebjerg Hospital jf. bilag 5.
  6. at der deponeres et beløb svarende til den forøgede leasingramme vedr. nyt uddannelsescenter på Bispebjerg Hospital jf. bilag 5.
  7. at der gives tillægsbevilling på 20 mio. kr. til Ny Retspsykiatri Skt. Hans mhp. afslutning af projektet. Bevillingen finansieres via et kassetræk.
  8. at der gives tillægsbevilling på 18 mio. kr. til test af eltavler og udbedring af ventilationsstøj i forbindelse med Nyt Hospital Herlev. Bevillingen finansieres via et kassetræk.
  9. at 1. økonomirapport 2023, herunder bevillingsændringerne i bilag 2, godkendes.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 18. april 2023:
    
Formanden satte indstillingspunkt 1-4 og 7-9 til afstemning: 
For stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), F (4), O (1), V (4), Ø (6) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 41. 
Imod stemte: 0. 
Undlod at stemme: 0. 
I alt 41. 
Indstillingerne 1-4 og 7-9 var herefter godkendt

Formanden satte indstillingspunkt 5 og 6 til afstemning: 
For stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), F (4), O (1), V (4) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 35. 
Imod stemte: Ø (6), i alt 6. 
Undlod at stemme: 0. 
I alt 41. 
Indstillingerne 5 og 6 var herefter godkendt

Maria Gudme (A), Emilie Haug Rasch (Ø) og Bergur Løkke Rasmussen (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Martin Thor Pedersen (A), Thomas Skov Rasmussen (V) og Trine Henriksen (Ø). 

Forretningsudvalgets beslutning den 11. april 2023:

Anbefalet, idet Enhedslisten stemte imod indstillingspunkterne 5 og 6.

Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

2023 byder på en række udfordringer for Region Hovedstadens økonomi.

De statslige COVID-kompensationer er under afvikling. De generelle kompensationer for merudgifter som følge af COVID-19 bortfaldt med udgangen af 2022, mens der er dækning for test- og vaccinationsindsatsen frem til udgangen af 1. kvartal 2023. Regionsrådet har endvidere i forbindelse med 4. økonomirapport vedtaget at fortsætte indsatsen vedr. udskudt aktivitet ind i 2023, da der blev forventet statslig kompensation vedr. dette. Folketinget har nu vedtaget den såkaldte akutpakke, som bl.a. skal finansiere regionens merudgifter vedr. udskudt aktivitet.

Regionens kassebeholdning er fortsat udfordret af bl.a. høje anlægsudgifter og prognoserne viser faldende kassebeholdning i de kommende år. Administrationen anbefaler, at der prioriteres midler til at styrke kassebeholdningen for at modvirke denne udvikling.

Den fortsatte konflikt i Ukraine medfører fortsat høje priser vedr. særligt forsyningsområdet og usikkerhed i prognoserne. Det forudsættes, indtil videre, at midtvejsreguleringen medio 2023 vil sikre finansiering af pris- og lønstigninger ud over det forventede.

1. økonomirapport 2023 viser et forventet mindreforbrug på ca. 5 mio. kr. ift. budgettet før nye politiske dispositioner.

Regionen har derudover en budgetreserve på ca. 94 mio. kr. idet der er afsat 6,5 mio. kr. til finansiering af pilotprojekt vedr. udkørende læger (1813). Nogle af midlerne vedr. udkørende læger er ikke forbrugt og ventes tilbageført til reserven.

Det skal bemærkes, at der er væsentlig usikkerhed omkring prognosen generelt, og i særdeleshed hvorvidt akutpakken er tilstrækkelig i forhold til de forventede udgifter til afvikling af udskudt aktivitet. Erfaringerne fra 2022 peger i retning af at forbruget kan overstige akutpakken med op til 100 mio. kr. Det kan blive nødvendigt at prioritere midler fra budgetreserven og/eller andre regionale midler til at finansiere arbejdet, hvis akutpakken ikke sikrer tilstrækkelig finansiering.

Afvigelserne ift. budget er opsummeret i nedenstående tabel:

 

Tabellen viser, at der forventes et merforbrug på ca. 218 mio. kr. vedr. den almindelige drift. I 2022 blev der fremrykket medicinindkøb for 224 mio. kr. som letter udgiftspresset i indeværende år. Til sammen forventes et mindreforbrug på ca. 5 mio. kr. i forhold til budgettet før nye dispositioner.

De største afvigelser på driftsprognosen er:

  • Tilskudsmedicin (praksisområdet)
    Praksisområdet forventer et samlet merforbrug på ca. 173 mio. kr. vedr. medicintilskud.
    2022 var præget af væsentlig vækst i udgifterne vedr. tilskudsmedicin. Væksten udgjorde 8,4 pct. i forhold til året før og var koncentreret i 2. halvår, hvilket også har medført, at det ikke har været muligt at indregne væksten i budgettet for 2023. Forbruget i 2022 svarer næsten til budgettet for 2023, og udgiftsvæksten på forventet 9,6 pct. vil dermed medføre merforbrug. En nærmere analyse viser bl.a. stigning i udgifterne til diabetesmedicin, som både er påvirket af prisstigninger og øget forbrug. Det øgede forbrug kan delvist være relateret til fedmebehandling. Administrationen følger udviklingen og tilser at tilskudsudbetalingerne sker på rette vilkår.
     
  • Medicin på hospitaler
    Der ventes et mindreforbrug vedr. medicin på hospitaler på ca. 170 mio. kr. Prognosen ligger i forlængelse af et mindreforbrug i 2022, som følge af udeblevet vækst i forbruget, patentudløb og øget konkurrence. Mindreforbruget skal ses i sammenhæng med den samlede mindreaktivitet på regionens hospitaler, og forventning om øget aktivitet i løbet af 2023.
     
  • Forsyningsudgifter (Center for Ejendomme)
    Der forventes et væsentligt merforbrug vedr. forsyning (el, vand og varme) på Center for Ejendomme på ca. 130 mio. kr. Merforbruget skyldes, at prisniveauet fortsat ligger højt ift. budgetforudsætningerne.

Prognosen er beskrevet nærmere i bilag 1.

 

Aktivitet og mellemregionale indtægter

Den forventede aktivitet i 2023 fremgår af bilag 4. 

Rigshospitalet forventer en reduktion af indtægterne vedr. behandling af patienter fra andre regioner og hospitalet vil i den sammenhæng foretage en mindre kapacitetstilpasning.

 

Anlægsområdet

1. økonomirapport 2023 indeholder en række indstillinger vedr. anlægsområder. Indstillingerne beskrives kort nedenfor og uddybes i bilag.

Nyt uddannelsescenter på Bispebjerg Hospital:

Regionsrådet godkendte den 24. september 2019 at afsætte midler til et nyt uddannelsescenter på Bispebjerg Hospital. Udgifterne til projektet finansieres ved finansiel leasing. Siden godkendelse af projektet er der gennemført udbud og projektering. Byggeriet har blandt andet afventet en byggetilladelse, som Københavns Kommune nu har givet, så byggeriet kan igangsættes.

Siden det oprindelige projekt blev udarbejdet, er markedspriserne imidlertid steget markant, og entreprenøren har fremsat krav i lyset af de ekstraordinære prisstigninger på markedet. På den baggrund er der behov for en øget bevilling for at finansiere byggeriet. Konkrete beløb og uddybning fremgår af fortroligt bilag 5.

Nyt center til erstatning for det hidtidige uddannelsescenter
Det nye uddannelsescenter skal bygges som erstatning for det tidligere uddannelsescenter, der blev nedlagt i efteråret 2021 for at give plads til byggeriet af Ny Psykiatri Bispebjerg.

Der er fortsat et stort behov for de uddannelses- og mødefaciliteter, som det nye uddannelsescenter vil kunne give, for at understøtte de stigende behandlings-, forsknings og uddannelsesaktiviteter i regionen, som vedvarende skal understøtte den gode patientbehandling. Uddannelsescenteret forventes - ligesom det tidligere center - at blive brugt af Bispebjerg Hospital, Ny Psykiatri Bispebjerg samt af regionens øvrige hospitaler og virksomheder.

Byggeriet af et nyt uddannelsescenter
Regionsrådets beslutning fra 2019 indebærer, at der opføres et nybyggeri på hospitalets område, og at bygningen opføres med finansiel leasing. Der er fokus på at sikre faciliteter til møde- og uddannelsesaktivitet for hospitalet, psykiatrien og øvrige brugere.

Det nye uddannelsescenter placeres efter gældende lokalplan i hospitalsområdets sydlige hjørne, hvor der i dag er parkeringsplads. Uddannelsescenteret vil blive opført på et bygningsplateau i 1. salsniveau, hvorunder der etableres et parkeringsområde til erstatning for de parkeringspladser, der nedlægges. Centeret vil rumme undervisnings- og mødelokaler i varierende størrelser, et stort auditorium, servicearealer, administration, caféområde mm.

Der vil i forbindelse med byggeriet blive lagt vægt på fleksibilitet i undervisningsrummene med øje for tilpasset funktion til de specifikke behov, som centeret skal imødekomme. Der er ligeledes fokus på et tidssvarende arkitektonisk udtryk, miljøvenlig byggeteknik koblet med en klar materiale- og bygningsmæssig sammenhæng til det eksisterende fredede bygningsanlæg.

Udfordret marked for byggeri og behov for prisregulering
Regionens byggeprojekter påvirkes af den generelle prisudvikling og leveringsudfordringer inden for byggebranchen. Markedet for byggeri er under massivt økonomisk pres, primært afledt af situationen som følge af Covid-19 og Ukrainekrigen.

Siden det oprindelige projekt til etablering af et nyt uddannelsescenter blev udarbejdet, har markedsudviklingen betydet stigende priser og dermed en fordyrelse af projektet. Det giver sig bl.a. udslag i et stigende byggeomkostningsindeks (BOI), som entreprenøren generelt er kontraktligt berettiget til at få den pågældende kontrakt reguleret efter. Der er på den baggrund behov for at prisregulere projektet i henhold til udviklingen på det generelle byggemarked.

Tidsplan for byggeprojektet
Der er gennemført udbud og valgt en totalentreprenør. Hvis nærværende indstilling godkendes, planlægges det at igangsætte byggeriet i 2. kvartal 2023. Den forventede byggetid er på mellem 15 -18 måneder.

Tillægsbevilling til Ny Retspsykiatri Skt. Hans

Ny Retspsykiatri Skt. Hans, ”Udsigten”, blev ibrugtaget i december 2021. Der er i alt bevilliget 682,4 mio. kr. til projektet. På tidspunktet for ibrugtagningen var der en række udeståender med økonomisk konsekvens for byggeriet, herunder blandt andet færdiggørelse af arbejder, håndtering af jorddepot, samt flytning af en kørevej i skellet.

Center for Ejendomme overtog pr. 1. april 2022 afslutningen af projektet med et forventet merforbrug på 20 - 25 mio. kr. Afslutningen omfattede udbedring og tvisthåndtering af fejl og mangler i projektet, samt færdiggørelse af de udestående arbejder. Håndtering af jorddepotet viste sig at være en væsentlig større opgave end forventet, og der arbejdes fortsat på at lave aftaler med mulige aftagere af jorden.

Center for Ejendomme har i marts 2023 opgjort den samlede økonomiske prognose for færdiggørelse af byggeriet. Prognosen viser et forventet merforbrug på 20 mio. kr. til de resterende udeståender. Der søges derfor om en tillægsbevilling på 20 mio. kr. til at afslutte projektet finansieret via et kassetræk.

Tillægsbevilling til Nyt Hospital Herlev

Nyt Hospital Herlev blev endeligt ibrugtaget i september 2022. Der er på nuværende tidspunkt bevilliget 2.950,8 mio. kr. til projektet.

Efter ibrugtagningen viste det sig nødvendigt at teste samtlige eltavler og forbindelser i hele bygningen, en proces der har taget 4 måneder. Der har endvidere været problemer med ventilationsstøj, som har krævet udbedringer og tiltag i både patientområder og i anlægget. Der søges derfor om en tillægsbevilling på 18 mio. kr. til at afslutte projektet.

Tillægsbevillingen søges som en forhøjelse til eksisterende bevillinger. Tillægsbevillingen på 18 mio. kr. foreslås finansieret ved et kassetræk i 2023.

 

Anbefaling til dispositioner

Region Hovedstaden kassebeholdning er udfordret i disse år. Det skyldes bl.a. stigende udgifter til en række af regionens byggeprojekter og strukturelle udfordringer i forhold til bl.a. optagelse af lån vedr. ny ferielovgivning og refinansiering af eksisterende lån. Prognosen for de kommende år viser faldende kassebeholdning. På den baggrund anbefaler administrationen, at der prioriteres midler til at styrke kassebeholdningen for at sikre, at regionen - også i fremtiden - har tilstrækkelige midler til at gennemføre de prioriterede indsatser.

På baggrund af møde i budgetforligskredsen den 24. marts 2023 foreslås følgende dispositioner:

  • Styrkelse af mammaradiologien på Herlev og Gentofte Hospital
    Der er primo 2023 et efterslæb på ca. 30.000 screeninger på brystområdet. Dette skyldes bl.a., at der i efteråret 2021, blev truffet beslutning om at reducere screeningsaktiviteten til fordel for kliniske mammografier, således at kvinder med konkret mistanke om brystkræft blev prioriteret. For at afhjælpe situationen er der indgået en aftale med en privat virksomhed omkring varetagelse af ca. 2.500-4.000 ekstra kvinder pr. måned i en periode. Herudover fortsætter afdelingen med et højt niveau af ekstraaktivitet svarende til 2022.
    For at understøtte indsatsen tilføres 15 mio. kr. i 2023 finansieret af regionens budgetreserve. I 2022 blev området ligeledes tilført 15 mio. kr. Midlerne afhjælper en aktuel kapacitetsudfordring og statens akutpakke kan indgå i finansieringen af afviklingen af ventelisten.
     
  • Styrkelse af tand-, mund-, og kæbefunktion
    Antallet af henvisninger til Rigshospitalets afdeling for kæbekirurgi har været stigende gennem en årrække, og der er primo 2023 opbygget en venteliste på ca. 2.200 patienter hvoraf ca. 85 pct. ventes at være behandlingskrævende.
    Forslaget om at styrke området med 10 mio. kr. skal ses i sammenhæng med at Rigshospitalet ventes selv at prioritere midler til området. Bevillingen vil øge kapaciteten, men ventes ikke at være tilstrækkeligt til at fjerne den nuværende venteliste.
    Det forventes, at den øgede aktivitet på Rigshospitalet vil medføre en udgiftslettelse i afregningen med de andre regioner. Tiltaget finansieres derfor via en sænkelse af regionens bevilling til behandling af patienter på hospitaler i andre regioner.
     
  • Operationskapacitet
    Der afsættes 15 mio. kr. målrettet øget kirurgisk aktivitet inden for særligt ortopæd- og mave/tarmkirurgi. Bevillingen gives indtil udgangen af 2024 og finansieres af regeringens akutpulje.
    Midlerne fordeles af administrationen efter ansøgning i lighed med midlerne vedr. aktivitetsinitiativer i 3. økonomirapport 2022.

Herudover bemærkes, at Region Hovedstadens Psykiatri, som følge af regionrådets tidligere beslutninger, er tilført 24,1 mio. kr. i 2023 stigende til 32,1 mio. kr. i 2024. Midlerne er målrettet opfølgende indsatser efter hændelsen i Fields. Udmøntningen følges tæt - herunder eventuelt behov for finansiering af engangsinitiativer i indeværende år. Regionsrådet vil få en afrapportering vedr. dette i forbindelse med 2. økonomirapport 2023.

 

Hospitaler og psykiatri

Hospitalerne og psykiatrien forventer at overholde deres budgetrammer. Administrationen har i løbet af marts måned gennemført en række kasseeftersyn af hospitalernes økonomiske udfordringer med henblik på at sikre rettidig styring og ledelsesmæssigt fokus.
 

Overførsler fra 2022 til 2023

Som udgangspunkt kan virksomhederne frit overføre op til 0,4 pct. af deres nettobevilling på driften. Hertil kommer bevillinger til konkrete tidsforskudte projekter, som af den ene eller anden grund, ikke har kunnet afsluttes i bevillingsåret. Endelig er der mulighed for at overføre midler vedr. anlægsprojekter og eksternt finansierede projekter (ofte forskningsprojekter).

I bilag 3 er redegjort for virksomhedernes ønskede overførsler til 2022. Formålet med bilaget er at opgøre mer- eller mindreforbrug i 2022, der søges genbevilget i 2023 for hospitalerne og de øvrige områder i budgettet. Selve regnskabet for 2022 forelægges i en særskilt sag.

På baggrund af opgørelserne i genbevillingsgrundlaget søges for driftsområdet (inkl. regional udvikling og socialområdet) samlet set et mindreforbrug på 770,6 mio. kr. genbevilget i 2023. Overførslen er væsentligt lavere end i 2022, hvor den samlede overførsel udgjorde 967,6 mio. kr.

På sundhedsområdet søges en genbevilling på 769,2 mio. kr. jf. bilag 1 afsnit 1.5 Bevillingsændringer. De overførte midler på hospitalerne vedrører bl.a. tidsforskudte projekter, forskningsmidler og generelt mindreforbrug/opsparing til kommende projekter.

For investeringsområdet (excl. kvalitetsfondsprojekter) søges i alt 425,2 mio. kr. genbevilget.
 

Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet

En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. Under nærhedsfinansiering udpeger staten fire konkrete mål, hvor der stilles krav om en positiv udvikling i forhold til tidligere år. Manglende målopfyldelse medfører reduktion i regionens finansiering. I 2020 og 2021 var ordningen suspenderet på grund af COVID-19 og regionen er dermed sikret fuld finansiering.
Det er for tidligt at vurdere regionens målopfyldelse i 2022.

Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering (kommunerne medfinansierer regionens udgifter baseret på antallet af indlagte borgere m.v.).

Som tidligere anført følger administrationen regionens likviditet tæt. Opgørelsen af regionens kassebeholdning efter 1. kvartal 2023 er baseret på nedenstående nødvendige forudsætninger.

  • Løbende finansieringsmæssig dækning af udlæg vedr. COVID-19 udgifter fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed (SFOS).
  • Udgiftsloftet til sundhedsområdet holdes indenfor det vedtagne budget på 40,599 mia. kr. tillagt regionale COVID-udlæg.
  • Udgifter til akutplan holdes indenfor det modtagne tilskud.
  • At statens betaling af Nærhedsfinansiering for årets første tre måneder i alt 126 mio. kr. modtages.

Efter kassekreditreglen skønnes regionens likviditet til godt 2,9 mia. kr. efter 1. kvartal 2023 og opfylder dermed budgetlovens krav på 1,889 mia. kr. (1.000 kr. pr. indbygger).

Regionens likvide beholdning skønnes ved udgangen af 1. kvartal 2023 at udgøre 825 mio. såfremt statens betaling af nærhedsfinansiering modtages inden kvartalets udgang.

I regionens likvide beholdning indgår eksterne midler, der er øremærket specifikke formål, herunder særligt forskning. Dette beløb skønnes minimum at udgøre 2,4 mia. kr. ved udgangen af 1. kvartal 2023.

Den reelle kassebeholdning, likvid beholdning fratrukket eksterne midler, skønnes derfor negativ med 1,6 mia. kr. ved udgangen af 1. kvartal 2023.

Økonomiopfølgning til staten

Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, viser regionens forventede forbrug i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2022.

Regionens aktuelle råderum ift. udgiftsloftet estimeres til ca. 31 mio. kr. Dette tal består dels af det forventede mindreforbrug på 5 mio. kr. (beskrevet ovenfor) samt forventede nettooverførsler på 26 mio. kr. fra drift og anlæg.

På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at ligge ca. 225 mio. kr. over det aftalte niveau for 2023 excl. evt. udgifter afholdt vedr. COVID-19.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingens pkt. 1 tilføres Herlev og Gentofte Hospital 15 mio. kr. (engangsmidler) fra regionens budgetreserve. Midlerne anvendes til at styrke regionens mammaradiologi.

Godkendes indstillingens pkt. 2 tilføres Rigshospitalet 10 mio. kr. i varig bevilling vedr. tand-, mund-, og kæbepatienter. Bevillingen finansieres af forventede besparelser til behandling af denne patientgruppe på offentlige hospitaler i andre regioner.

Godkendes indstillingens pkt. 3, afsættes 15 mio. kr. til øget kirurgisk aktivitet. Midlerne fordeles af administrationen efter ansøgning fra hospitalerne. Midlerne afsættes i 2023 og 2024 finansieret af regeringens akutpakke.

Godkendes indstillingens pkt. 4, 5 og 6 afsættes yderligere midler (jf. fortroligt bilag 5) til nyt uddannelsescenter på Bispebjerg Hospital som følge af markedssituationen.

Godkendes indstillingens pkt. 7 gives der tillægsbevilling på 20 mio. kr. til Ny Retspsykiatri Skt. Hans således, at projektet kan afsluttes. Bevillingen finansieres af regionens kassebeholdning.

Godkendes indstillingens pkt. 8 gives der tillægsbevilling på 18 mio. kr. til test af eltavler og udbedring af ventilationsstøj i forbindelse med Nyt Hospital Herlev. Bevillingen finansieres af regionens kassebeholdning.

Godkendes indstillingens pkt. 9, tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så
bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.

RISIKOVURDERING

Følgende risici skal fremhæves:

Bortfald af COVID-19 kompensationer
De generelle statslige COVID-kompensationer er udfaset med udgangen af 2022. Tilpasning til de nye økonomiske rammer kræver aktiv økonomisk styring for at nedbringe eller finansiere udgifter, som tidligere er blevet kompenseret. Dette gælder f.eks. udgifter til værnemidler, rengøring og isolation af patienter.
Administrationen er i dialog med hospitalerne og andre relevante parter om denne udfordring for at sikre tilstrækkeligt fokus.
 

Pukkelafvikling og akutpakke
I 2023 skal regionens indsats vedr. pukkelafvikling finansieres af regeringens akutpakke. Samordningen af indsatser og begrænset finansiering skaber usikkerhed i prognoser og styring. Endvidere sætter regionens udfordringer vedr. medarbejderressourcer grænser for indsatsen, så det er vanskeligt at vurdere mulighederne for pukkelafvikling på egne hospitaler.
Administrationen følger løbende hospitalernes udgifter til pukkelafvikling.
 

Mellemregionale indtægter
Hospitalernes samlede aktivitet er fortsat lavere end før pandemien. En af konsekvenserne af den lave generelle aktivitet er, at indtægterne også falder. Prognoser på området er præget af væsentlig usikkerhed, da aktivitetsudviklingen i løbet af 2023 endnu er ukendt.
 

Forsyningsudgifter
Priserne på særligt forsyningsområdet ligger fortsat højere end forudsat i budgettet, og samtidig ses store udsving i taksterne.
Udviklingen giver usikkerhed ift. regionens samlede økonomi, og der forventes allerede nu et væsentligt udgiftspres vedr. forsyningsudgifter varetaget af Center for Ejendomme.
 

Pris- og lønudviklingen
Der ses fortsat store prisstigninger, som udfordrer regionens økonomi, og der er ikke sikkerhed for at pris- og lønreguleringen af regionens finansiering slår til.

ØKONOMI

Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.

Udover de tiltag, der er beskrevet under "Kassebeholdning og anbefaling til dispositioner" ovenfor,
drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:

  • Genbevilling af mer-/mindreforbrug i forhold til driftsbudgettet fra 2022: i alt 770,6 mio. kr.
  • Teknisk genbevilling af ubrugte eksterne midler, især indtægtsdækkede forskningsmidler fra 2022.
  • Budgetomplaceringer mellem hospitalerne.
  • Omplaceringer mellem sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter og hospitalerne.
  • Omplaceringer mellem hospitalerne og koncerncentre.
  • Overførsel af midler fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsbudgettet. I alt overføres netto 90,0 mio. kr. til investeringsbudgettet.
  • Rebudgettering med netto 817,8 mio. kr. af kvalitetsfondsprojekterne på investeringsbudgettet, så budgettet svarer til det nu forventede forbrug.
  • Korrektioner på 515,3 mio. kr. vedr. øvrige investeringsprojekter. Heraf genbevilling af i alt 425,2 mio. kr. vedr. overførsler fra 2022 til 2023.

Initiativerne under "Kassebeholdning og anbefaling til dispositioner" indarbejdes teknisk i regionens bevillingssystem i forbindelse med 2. økonomirapport 2023.

Herudover omprioriterer administrationen 1,0 mio. kr. fra Center for IT og Medicoteknik til Center for Økonomi med henblik på at styrke dataområdet i forhold til betjening af forskere. Denne bevilling indarbejdes teknisk i forbindelse med 2. økonomirapport 2023.

Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2023 og 2024 i bilag 2.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. april 2023 og regionsrådet den 18. april 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

23001961

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: 1. økonomirapport 2023 - Bilag 1 - Sammenfatning og bevillingsområder2

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: 1. økonomirapport 2023 - Bilag 2 - Bevillingsændringer m.v.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: 1. økonomirapport 2023 - Bilag 3 - Overførsler fra 2022 til 2023

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 4: 1. økonomirapport 2023 - Bilag 4 - Forventet aktivitetsniveau

Bilag 5: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 6: Baggrund vedr. tilskudsmedicin

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 7: Oplæg fra Teknisk gennemgang af 1. ØR 2023 den 18. april 2023

7. 4. kvartalsrapport 2022, Nyt Hospital Nordsjælland

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring og uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Nordsjælland (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 18. april 2023:

Godkendt.

Maria Gudme (A), Emilie Haug Rasch (Ø) og Bergur Løkke Rasmussen (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog  Martin Thor Pedersen (A), Thomas Skov Rasmussen (V) og Trine Henriksen (Ø). 
 

Forretningsudvalgets beslutning den 11. april 2023:

Anbefalet.

Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. oktober 2022 - 31. december 2022. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til, at mødesagen bliver forelagt er også medtaget i rapporteringen.

Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og økonomien (bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser. 

SAGSFREMSTILLING

Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. Punkterne uddybes længere nede:

Økonomi:

  • Det styrende budget er uændret (udgøres af kvalitetsfondsrammen og låneadgangen fra juni 2021). Projektets prognose for forventet merforbrug er ligeledes uændret i 4. kvartal 2022. Prognosen viser et forventet merforbrug på 722 mio. kr. i det mest sandsynlige scenarie og en overskridelse på 1.142 mio. kr. i det værste scenarie. 
  • Indenrigs- og Sundhedsministeriet er tidligere orienteret om projektets prognose for forventet merforbrug, og prognosen indgår i den løbende dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som siden 2020 har ført skærpet tilsyn med projektet. 
  • Prognosen opdateres i 1. kvartal 2023 i forbindelse med endelig kontraktindgåelse for installationsentreprisen og justering af den samlede tidsplan.  

Tidsplan:

  • Endelig kontrakt med installationsentreprenør Wicotec Kirkebjerg er indgået, ultimo februar 2023. 
  • Den samlede tidsplan for projektet er justeret i februar 2023. Det betyder, at ibrugtagningen af Nyt Hospital Nordsjælland udsættes fra december 2025 til november 2026. 

Risikovurdering:

  • Det er ikke længere realistisk at gennemføre besparelser i projektet, og den økonomiske udfordring vil derfor belaste regionens økonomi.

Kvalitet:

  • Nyt Hospital Nordsjælland forventes fortsat at leve op til Indenrigs- og Sundhedsministeriets krav om et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende hospital.
  • Der er ikke foretaget ændringer i kvaliteten siden sidste kvartalsrapportering.

Administrationens overordnede bemærkninger
Administrationen er fortsat bekymret for den endelige omkostning ved byggeriet i Hillerød og følger udviklingen tæt. Det konstateres, at projektorganisationen arbejder målrettet på at minimere det forventede merforbrug så meget som muligt. Den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteres løbende om udviklingen, således at de nødvendige beslutninger kan træffes på et solidt og oplyst grundlag. Den politiske følgegruppe er senest orienteret den 24. februar 2023.

Økonomi uddybet
Det styrende budget er uændret. Projektets økonomi vurderes fortsat at blive væsentligt udfordret. I prognosen for 4. kvartal 2022 forventer administrationen fortsat et merforbrug udover styrende budget på 722 mio. kr. til 1,142 mia. kr. Det betyder at administrationen vurderer, at projektet i det mest sandsynlige scenarie skal bruge 722 mio. kr. ekstra for at kunne færdiggøre projektet. Det forventede merforbrug er udover tillægsbevillingen på 384 mio. kr., som blev tildelt projektet i maj 2022. 

Det er administrationens vurdering, at det forventede budgetoverskridelse primært skyldes prisstigninger i markedet. De større entreprisekontrakter i projektet som lukning af råhuset, komplettering og særligt installationer er indgået i et marked, hvor prisstigningerne har været markant stigende i perioden og markedsvilkårene har derfor ikke været gunstige for projektøkonomien. Der er fortsat en væsentlig usikkerhed omkring priser på materialer og leverancer. Det har også resulteret i længere proces i forhold til at få lukket den endelige kontrakt på særligt installationsentreprisen. 

Vurderingen af det forventede merforbrug er meget usikker på grund af den nævnte usikkerhed om markedssituationen fremadrettet, herunder at installationsentreprisen er en regningsaftale. Derfor vil administrationen fremadrettet løbende kvalificere forventningerne til udfordringerne. I 1. kvartal 2023 gennemføres en revideret budget- og risikovurdering. Den reviderede prognose vil fremgå af rapporteringen vedrørende 1. kvartal 2023. 

Som nævnt er byggeriet er underlagt skærpet tilsyn og administrationen drøfter løbende udviklingen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Dialogen med ministeriet omkring projektets samlede økonomiske udfordringer er intensiveret fra primo marts 2023 og frem og der er senest afholdt skærpet tilsynsmøde 30. marts 2023. 

Tidsplan uddybet
Projektorganisationen har, i samarbejde med byggeriets aktører, interessenter og eksterne rådgivere, arbejdet med at kvalificere en ny tidsplan for Nyt Hospital Nordsjælland. Det skyldes blandt andet, at opstarten af de indvendige arbejder er forsinket, da kontrahering af arbejderne har været udfordret af det uforudsigelige marked i byggebranchen. Kapacitetsudfordringer i byggebranchen medfører ligeledes, at der er behov for at justere den samlede udførelsestidsplan for hovedentreprisen. 

Den gennemførte kvalificeringsproces har vist, at det er nødvendigt at forlænge projektets samlede tidsplan med knap 11 måneder. Dermed udsættes ibrugtagning af Nyt Hospital Nordsjælland fra december 2025 til november 2026. De 11 måneder fordeler sig over forlænget udførelsesfase og aktiveringsperiode. Planen for aktiveringsfasen er robustgjort blandt andet på baggrund af erfaringer fra ibrugtagning af de øvrige hospitalsbyggerier. 

Det har været helt afgørende for både projektorganisationen og administrationen at udarbejde en robust tidsplan, hvor der er ejerskab og opbakning fra alle relevante aktører. Det er løbende blevet undersøgt og vurderet, om der er muligheder for at optimere tidsplanen og dermed minimere den tidsmæssige forlængelse. Dette er sket samtidig med, at tidsplanen skal kunne absorbere risici for fejl og mangler i nybyggeriet, som skal udbedres inden ibrugtagning.

Den politiske følgegruppe har behandlet tidsplansjusteringen på møde den 24. februar 2023. Følgegruppen har efterfølgende udarbejdet følgende udtalelse:

”Følgegruppen finder det rigtig ærgerligt og frustrerende, at det er nødvendigt at foretage en tidsplansændring, som medfører, at ibrugtagning af Nyt Hospital Nordsjælland udskydes med ca. 11 måneder. Det er utilfredsstillende, at patienter og medarbejdere skal være i de utidssvarende rammer endnu længere end forventet. Følgegruppen ser frem til, at der i den nærmeste fremtid gøres en indsats for, at de eksisterende rammer gøres mere acceptable for personale og patienter, mens byggeriet af det nye hospital færdiggøres.

Følgegruppen konstaterer, at byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland er ramt af en række strukturelle udfordringer, som medfører, at projektet forventeligt bliver 43% dyrere end oprindeligt planlagt. Fordyrelsen skyldes primært en række udefra kommende forhold; regionen bygger i et usikkert byggemarked med stigende energipriser og stigende priser på byggematerialer. Følgegruppen er bekymret for projektets økonomi og tidsplan, og forventer at byggeorganisationen og administrationen fortsat sikrer en intensiv opfølgning på økonomien, optimeringstiltag og fremdriften i byggeriet, herunder sikrer en tæt og løbende orientering til følgegruppen herom.

Følgegruppen har besluttet at intensivere mødefrekvensen i den kommende tid for at sikre tæt politisk opfølgning på processen.

Trods projektets udfordringer glæder følgegruppen sig til, at patienter og medarbejdere kan ibrugtage Nyt Hospital Nordsjælland, der bliver et banebrydende nyt hospital til borgerne i nord og personalet.”

Kvalitet uddybet
Der er ikke sket ændringer i kvaliteten siden sidste kvartalsrapportering. Projektet har tidligere gennemført en lang række besparelser i projektet. Yderligere besparelser i projektet vil påvirke hospitalets funktionalitet. Ligeledes vil nettoeffekten af besparelsesdrevne ændringer, på grund af projektets stade, være meget beskedne eller ikke-eksisterende. Det blev derfor også besluttet i november 2022 at nulstille projektets besparelseskatalog.

Rigsrevisionen undersøger Nyt Hospital Nordsjælland
Rigsrevisionen har den 13. marts 2023 meddelt regionen, at de vil gennemføre en større undersøgelse af byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Region Hovedstaden som bygherre og Sundhedsministeriet som tilsynsmyndighed har løftet deres ansvar for, at Nyt Hospital Nordsjælland kan bygges inden for den økonomiske ramme. Undersøgelsen afgrænses fra at se på regionens budget for projektet før 2019, hvor regionen beslutter at igangsætte anlægsfasen. Rigsrevisionen forventer at undersøgelsen bliver behandlet på et Statsrevisor møde i 4. kvartal 2023.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen

Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte fortsatte udfordringer med at overholde den økonomiske ramme for projektet.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Det er overordnet set DTØs vurdering at rapporteringen i al væsentlighed giver et retvisende billede af projektets risici. Det er ligeledes DTØ's vurdering, at projektet fortsat er markant udfordret på økonomien og derfor ikke kan gennemføres medmindre, der tilføres yderligere midler. Udfordringerne i økonomien skyldes primært pris- og kapacitetsudviklingen i byggemarkedet og indekseringstab. I forlængelse af vurderingen har DTØ opstillet en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som administrationen og projektorganisationen fremadrettet følger op på. DTØ anbefaler blandt andet, at regionen snarest muligt får afklaret hvorledes det forventede merforbrug skal finansieres.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Som anført ovenfor er der forsat stor usikkerhed forbundet med den endelige omkostning til projektets gennemførelse. Prognosen afhænger af mange faktorer, hvoraf udfordringen med divergensen mellem det regionale anlægs pris- og lønindeks og byggeomkostningsindekset står uden for regionens kontrol. Dertil kommer usikkerheden ved priserne på IT og medicoteknisk udstyr, de generelle leverance- og kapacitetsudfordringer og ikke mindst den komplekse ibrugtagningsfase. Erfaringen fra regionens øvrige byggerier viser, at denne fase er forbundet med ikke uvæsentlige omkostninger, som kan presse prognosen yderligere i den forkerte retning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. april 2022 og regionsrådet den 18. april 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Signe Birck Müller

JOURNALNUMMER

23018784

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport 4. kvartal 2022

Bilag 2: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Nordsjælland

8. 4. kvartalsrapport 2022, Nyt Hospital Bispebjerg

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende fortrolige bilag, revisorerklæring og uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Bispebjerg (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 18. april 2023:

Godkendt.

Maria Gudme (A), Emilie Haug Rasch (Ø) og Bergur Løkke Rasmussen (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog  Martin Thor Pedersen (A), Thomas Skov Rasmussen (V) og Trine Henriksen (Ø). 

Forretningsudvalgets beslutning den 11. april 2023:

Anbefalet.

Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. oktober – 31. december 2022. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til, at mødesagen bliver forelagt er også med i rapporteringen.

Den uafhængige risikovurdering (Bilag 4) og uddybning af økonomien (Bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

SAGSFREMSTILLING

Status for Nyt Hospital Bispebjerg i overskrifter
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. Punkterne er uddybet længere nede:

Kvalitet:

  • Nyt Hospital Bispebjerg forventes fortsat at leve op til Indensrigs- og Sundhedsministeriets krav om et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende hospital.
  • Der arbejdes fortsat med projektering af hovedprojektet.
  • Projektorganisationen har stadig stort fokus på at sikre kvaliteten af projektet.

Tidsplan for Akuthus:

  • Projektets samlede aflevering (af alle tre etaper) er fortsat marts 2026.
  • Projektet er aktuelt ca. 3 måneder bagud i forhold til den samlede tidsplan. Projektorganisationen har fokus på at sikre, at totalentreprenøren (RdE) kontinuerligt fokuserer på at holde tidsplanen, herunder udfører mitigerende handlinger, når aktuel fremdrift ikke helt følger tidsplanen.

Økonomi:

  • Det styrende budget er uændret. Prognosen viser et sandsynligt merforbrug på et trecifret millionbeløb i det mest sandsynlige scenarie.
  • Regionen er løbende i dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om udfordringen med økonomien.

Risikovurdering:

  • Der er risiko for, at usikkerheden og prisstigningerne i markedet vil medføre et yderligere pres på projektets økonomiske ramme, herunder udfordringer med materialeleverancer også afledt af krigen i Ukraine.
  • Der er fortsat fokus på at sikre kvaliteten af hovedprojektet samt de udførte arbejder på byggepladsen.

Administrationens overordnede bemærkninger
Administrationen er bekymret for økonomien på Nyt Hospital Bispebjerg bl.a. som følge af kapacitetsudfordringer i byggebranchen samt stigende priser på byggematerialer, se videre i afsnit 'økonomi uddybet' (nedenfor):

Økonomi uddybet
Det styrende budget er uændret. Prognosen viser et sandsynligt merforbrug på et trecifret millionbeløb i det mest sandsynlige scenarie. Det skyldes en fortsat stigning i byggeomkostningsindekset, som Akuthusets totalentreprisekontrakt prisreguleres efter, og som er væsentligt højere end den regionale pris- og lønindeks (PL), som budgettet reguleres med. Derudover er nogle af de faktiske priser i markedet steget mere end byggeomkostningsindekset, der er et gennemsnitsindeks, hvilket presser totalentreprenørens projektøkonomi. Regionen mødes af store krav fra entreprenøren som følge af markedsudviklingen i byggemarkedet. Den aktuelle situation i verden og Ukraine forstærker dette, og skaber fortsat usikkerhed om udviklingen i markedet og leverancer af råstoffer, materialer og energipriser og deraf stigende kapacitetsudfordringer. Der er samtidig risiko for, at totalentreprenøren ikke overholder sine kontraktlige forpligtelser, forlader pladsen eller går konkurs, som følge af markedssituationen.

Som følge af ovenstående vurderes det ikke længere realistisk at gennemføre projektet i det omfang og i den kvalitet, der er godkendt i projektforslaget med det nuværende budget, hvilket senest er drøftet med hospitalsbyggestyregruppen den 28. februar 2023.

Den politiske følgegruppe bliver løbende orienteret om status og økonomi på projektet, og blev senest orienteret på møde den 13. marts 2023.

Kvalitet uddybet
Regionen her fortsat stort fokus på kvaliteten af det samlede hovedprojektmateriale fra totalentreprenøren. Er kvaliteten af hovedprojektet ikke på det rette niveau, kan det medføre risiko for fejl og mangler i udførelsesfasen. 

Regionen er derudover meget opmærksom på kvaliteten af det udførte arbejde, og følger kontinuerligt op herpå.

Tidsplan uddybet
Udførelse af Akuthusbyggeriet er i gang. Projektorganisationen har fokus på at sikre, at totalentreprenøren kontinuerligt fokuserer på at holde tidsplanen. Projektet er aktuelt 2 måneder bagud på facade og råhus på etape 1, og 3 måneder i forhold til den samlede tidsplan. Totalentreprenøren er blevet bedt om at komme med en detaljeret plan for, hvordan de planlægger at indhente det tabte.

Totalentreprenøren er i fuld gang med færdigprojektering af hovedprojektfasen. Projektorganisationen har stort fokus på – sammen med hospitalsdirektionen – at få afklaret kliniske ændringsønsker så hurtigt som muligt.

Projektets samlede færdigopførelse (aflevering af alle tre etaper) er fortsat sat til marts 2026.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet og henleder opmærksomheden på Det tredje øjes (DTØ's) risikovurdering.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomheds­punkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger. DTØ vurderer, at projektets samlede reserver fortsat ikke er tilstrækkelige til at håndtere de aktuelle og estimerede økonomiske risici ved udgangen af 4. kvartal 2022. DTØ bemærker, at projektet fortsat er udfordret af de stigende priser i markedet, der afspejles i byggeomkostningsindekset (BOI), der ikke tilsvarende afspejles i det regionale anlægsindeks, der regulerer kvalitetsfondsprojektets samlede budget. DTØ nævner endvidere, at det samtidig forventes, at visse prisstigninger i markedet vil overgå BOI indekseringen. Det medfører et øget økonomisk pres på totalentreprenøren, som har medført krav om økonomisk kompensation herfra. Administrationens og DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen følger udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret.

Det er administrationens vurdering, at der er et stort pres på den fastlagte budgetramme for Nyt Hospital Bispebjerg, som følge af den store forskel mellem den regionale anlægs PL, byggeomkostningsindekset og nogle af de faktiske priser i markedet.

Krigen i Ukraine kan få negative konsekvenser for byggeriet, hvor der fortsat varsles prisstigninger på leverancer i byggebranchen. Derudover er der priser på nogle materialer, der stiger og andre, der falder. Det gør det svært at give tilbud og gør ikke usikkerheden mindre i byggebranchen. Dette forhold vil lægge et yderligere pres på projektets økonomi. Hertil kommer risikoen for udfordringer med leverancer af materialer. Dette gælder f.eks. for træ, krydsfiner, isolering, produkter der indeholder stål, aluminium, elektronik osv. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. april 2023 og regionsrådet den 18. april 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Signe Birck Müller

JOURNALNUMMER

23008151

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 4. kvartal 2022

Bilag 2: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Bispebjerg

9. 4. kvartalsrapport 2022, Nyt Hospital Hvidovre

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring, uafhængig risikovurdering og rapport med ekstern gennemgang af projektet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Hvidovre (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 18. april 2023:

Godkendt.

Maria Gudme (A), Emilie Haug Rasch (Ø) og Bergur Løkke Rasmussen (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog  Martin Thor Pedersen (A), Thomas Skov Rasmussen (V) og Trine Henriksen (Ø). 

Forretningsudvalgets beslutning den 11. april 2023:

Anbefalet.

Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. oktober – 31. december 2022.

Væsentlige efterfølgende begivenheder: Center for Ejendomme har den 12. marts 2023 konstateret en større vandskade på Nyt Hospital Hvidovre i nybyggeriet. Det drejer sig om et vandrør på etage 6 i det nordvestlige sengetårn. Vandrøret er en del af hovedforsyningen. Med baggrund i erfaring fra andre af regionens byggerier, har Center for Ejendommes byggeledelse instrueret teknikentreprenøren (Bravida) i, at de hver dag ved fyraften skal lukke for vandet på hovedhanen, som afspærrer for al vandtilførsel ind i bygningen. Denne instruks var ikke blevet efterlevet. Det vurderes, at der er løbet ca. 100 m3 vand ud på etagerne. Skaden blev konstateret af Center for Ejendommes vagt under morgenrundering, og Center for Ejendommes byggeledelse ankom hurtigt på pladsen, hvor der blev lukket for vandet. Der blev desuden omgående iværksat skadesbegrænsning med hjælp fra et skadesservicefirma. Center for Ejendomme er i gang med at vurdere omfanget af skaden. Den foreløbige melding er, at med afhjælpningsarbejder forventes det ikke få indflydelse på tidsplanen med indflytning i første kvartal 2024. Regionsrådet er blevet orienteret herom i særskilt notat. Center for Ejendomme vil løbende holde den politiske følgegruppe orienteret om udviklingen.

Uddybning af økonomien (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

SAGSFREMSTILLING

Status for Nyt Hospital Hvidovre i overskrifter
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. Punkterne er uddybet længere nede:

Kvalitet:

  • Efter regionen afbrød samarbejdet med totalrådgiver, ultimo september 2022, har 4. kvartal 2022 været præget af et omfangsrigt oprydningsarbejde.
  • Totalrådgivers rapportering om henholdsvis udførte fejl og mangler samt restøkonomi har vist sig yderst fejlbehæftet.  
  • Det er fortsat forventningen, at Nyt Hospital Hvidovre lever op til Sundhedsministeriets krav om et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende hospital.
  • Tillægsbevilling sikrer, at nødvendige midler tilføres projektet således, at der ikke er sket ændringer i projektets kvalitet siden sidste kvartals afrapportering.

Tidsplan:

  • Kvartalsrapporteringen er udarbejdet med udgangspunkt i en aflevering af byggeriet, der er fastlagt til den 31. marts 2023, mod tidligere udmeldt 1. marts 2023.
  • Udskudte arbejder vil blive udført i ca. 3- 4 måneder efter afleveringen. Byggeprocessen forventes dermed fuldt afsluttet omkring sommeren 2023.
  • Patienter forventes fortsat at flytte ind ultimo første kvartal 2024. 

Økonomi:

  • Prognose pr. 31. december 2022 viser et forventet merforbrug på 260,3 mio. kr. i det mest sandsynlige scenarie. 
  • Regionsrådet har den 14. marts 2023 godkendt en tillægsbevilling på 260,3 mio. kr. Dermed er det styrende budget blevet ændret siden prognosen pr. ultimo 2022. Det vil fremgår af rapporteringen for 1. kvartal 2023.
  • Indenrigs- og Sundhedsministeriet følger projektet tæt og modtager på månedsbasis økonomiske nøgletal og prognose for færdiggørelse af byggeriet. Desuden afholder Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionen kvartalsvise statusmøder.

Risikovurdering:

  • Regionen hjemtog byggeledelsen i marts 2022 og så sig nødsaget til at afbryde samarbejdet med totalrådgiver ultimo september 2022. På baggrund af den nye organisationsstruktur, har projektorganisationen i 4. kvartal 2022 vurderet behovet for ressourcer for at sikre, at projektet skrider frem som planmæssigt.  
  • Prognosen viser et stort spænd mellem mest sandsynlige og værste scenarie og dermed en væsentlig usikkerhed om den endelige byggeudgift.
  • De skøn, der ligger til grund for prognosen, er forbundet med væsentlig usikkerhed. Det gælder især ved vurderingen af potentielle krav fra entreprenører, og udfaldet af tvister og voldgiftssager.

Administrationens overordnede bemærkninger
Projektorganisationen arbejder fokuseret på at sikre den nødvendige fremdrift i byggeriet, og har i forbindelse med hjemtagelse af byggeledelsen og totalrådgivers opgaver, udført en række fagtilsyn. Projektorganisationen har lagt en robust plan for, at ekstraarbejder og opretning af fejl og mangler bliver gennemført forud for, at hospitalet tages i brug. 

Administrationen har en bekymring i forhold til overholdelse af gældende tidsplan, samt risikoen for om den økonomiske prognose pr. 4. kvartal 2022 fortsat forværres inden byggeriet og ibrugtagningen er afsluttet. 

Den politiske følgegruppe bliver løbende orienteret om status og økonomi på projektet, og blev senest orienteret på møde d. 24. januar 2023. Næste møde i den politiske følgegruppe afholdes d. 30. maj 2023.

Kvalitet uddybet
Det står klart, at totalrådgivers rapportering om restøkonomien har været mangelfuld, og at omfanget af nødvendige ekstraarbejder er langt større end forventet. Det betyder, at regionen må tilkøbe ekstra fagtilsyn og rådgivere til at oprette projektmaterialet, således at fejl og mangler i allerede færdige installationer kan blive genoprettet korrekt.

Tidsplan uddybet
Der er en samlet forsinkelse af hele projektet på ca. fire år. Detaljeret forklaring af de enkelte forsinkelser fremgår af kvartalsrapporten.

I forbindelse med at projektorganisationen har lagt en robust tidsplan for proces frem mod ibrugtagning, flyttes entreprenørernes aflevering af byggeriet til bygherre med én måned til 31. marts 2023. Der vil i perioden herefter, i ca. 3 - 4 måneder, blive udført udskudte arbejder på grund af de mange fejl og mangler. Det gør sig især gældende inden for teknikfagene såsom VVS, ventilation og el. Den samlede byggeproces forventes dermed fuldt afsluttet omkring sommeren 2023.

Herpå følger aktiveringsfasen, hvor Center for Ejendomme bl.a. idriftsætter bygningen, og klinikerne begynder at træne i de nye faciliteter og flytteforberedelser går i gang, inden patienterne forventes at flytte ind i første kvartal 2024.

Økonomi uddybet
Prognosen viser pr. 31. december 2022 et forventet merforbrug på 260,3 mio. kr. i det mest sandsynlige scenarie og i værste scenearie et merforbrug på 310,6 mio. kr. Der henvises desuden til mødesag vedrørende Tillægsbevilling til Nyt Hospital Hvidovre, der blev behandlet på regionsrådet den 14. marts 2023. 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Kvartalsrapporteringen for perioden 1. oktober til 31. december 2022 er efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomheds­punkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger. DTØ nævner bl.a., at de skøn der ligger til grund for reserveprognosen er forbundet med stor usikkerhed i forhold til vurderingen af igangværende tvister. De konstaterer, at reserveprognosen ved udgangen af 4. kvartal 2022 i alle tre scenarier, udviser et totalforbrug, der overstiger den oprindelige godkendte totalramme. Administrationens og DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport, med tilhørende bilag, sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

Projektet forventes fortsat at kunne realiseres i den planlagte kvalitet. Set i forhold til den oprindelige ramme givet af Sundhedsministeriet, kan reserverne ikke dække omkostningerne i reserveprognosen ved udgangen af 4. kvartal 2022. Dette er der taget hånd om ved tilførelse af regionale midler i henholdsvis marts 2022 og marts 2023. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. april 2023 og regionsrådet den 18. april 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Signe Birck Müller

JOURNALNUMMER

23008330

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport, Nyt Hospital Hvidovre 4. kvartal 2022(1)

Bilag 2: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Hvidovre

10. Renovering af Blindecenter Bredegaard

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende renovering af Blindecenter Bredegaard efter scenarie A som anbefalet af administrationen under forudsætning af, at der arbejdes videre med muligheder for etablering af STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) eller andre formål i den kommende tomme bygning. Social- og psykiatriudvalget ønsker at få en sag om etablering af STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) eller andre formål i bygningen til godkendelse, når der foreligger forslag hertil, herunder også hvis det kræver nybyggeri.
  2. at indenrigs- og sundhedsministeren søges om dispensation i henhold til lånebekendtgørelsen til optagelse af lån til finansiering af det anbefalede renoveringsprojekt.

Efter drøftelse i forretningsudvalget er tilføjet supplerende udtalelser (bilag 5 og 6), som til social- og psykiatriudvalgets møde den 23. marts 2023 var bilag til sagen om anmodning om foretræde fra bestyrelsen for Blindecenter Bredegaard.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 18. april 2023:

Formanden satte indstillingen til afstemning: 
For stemte: A (9), B (5), C (10), D (1) og F (4), i alt 29. 
Imod stemte:  O (1), V (4), Ø (6) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 12. 
Undlod at stemme: 0. 
I alt 41. 
Indstillingen var herefter godkendt.

Venstre, Dansk Folkeparti og Anne Ehrenreich (ufp) ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Venstre, Dansk Folkeparti og Anne Ehrenreich (ufp) kan ikke medvirke til scenarie A, men foretrækker på den beskrevne baggrund scenarie B. Venstre foreslog, at der udarbejdes en samlet løsning, hvor scenarie A kunne udvikles med muligheder for eksempelvis STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), som foreslået af blandt andet interesseorganisationerne. Arbejdet med de videre muligheder for udvikling af scenarie A skal ifølge Venstre foreligge samtidig med behandlingen af øvrige scenarier.”

Maria Gudme (A), Emilie Haug Rasch (Ø) og Bergur Løkke Rasmussen (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog  Martin Thor Pedersen (A), Thomas Skov Rasmussen (V) og Trine Henriksen (Ø). 
 

Forretningsudvalgets beslutning den 11. april 2023:

Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (3) og F (1), i alt 9.
Imod stemte:  O (1) og V (2), i alt 3. 
Undlod at stemme:  Ø (2), i alt 2.
I alt 14.    
Indstillingen var herefter anbefalet.

Venstre og Dansk Folkeparti ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Venstre og Dansk Folkeparti kan ikke medvirke til scenarie A, men foretrækker på den beskrevne baggrund scenarie B. Venstre foreslog, at der udarbejdes en samlet løsning, hvor scenarie A kunne udvikles med muligheder for eksempelvis STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), som foreslået af blandt andet interesseorganisationerne. Arbejdet med de videre muligheder for udvikling af scenarie A skal ifølge Venstre foreligge samtidig med behandlingen af øvrige scenarier.”

Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.

 

Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 23. marts 2023:
Administrationens indstilling til social- og psykiatriudvalget var følgende:

"Administrationen indstiller, at social- og psykiatriudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

  • at godkende renovering af Blindecenter Bredegaard efter scenarie A som anbefalet af administrationen.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  • at indenrigs- og sundhedsministeren søges om dispensation i henhold til lånebekendtgørelsen til optagelse af lån til finansiering af det anbefalede renoveringsprojekt."

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 4).

Formanden fremsatte følgende ændringsforslag:

"at godkende renovering af Blindecenter Bredegaard efter scenarie A som anbefalet af administrationen under forudsætning af, at der arbejdes videre med muligheder for etablering af STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) eller andre formål i den kommende tomme bygning. Social- og psykiatriudvalget ønsker at få en sag om etablering af STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) eller andre formål i bygningen til godkendelse, når der foreligger forslag hertil, herunder også hvis det kræver nybyggeri."

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), C (2), D (1) og F (1), i alt 7.
Imod stemte: V (2) og Erdogan Mert (Ø), i alt 3.
Undlod at stemme: Helene Forsberg-Madsen (Ø), i alt 1. 
I alt 11.
Ændringsforslaget var herefter anbefalet.

Det oprindelige indstillingspunkt bortfaldt hermed.

Venstre ønskede følgende tilføjet protokollen:
Venstre kan ikke medvirke til scenarie A, men foretrækker på den beskrevne baggrund scenarie B. Venstre foreslog, at der udarbejdes en samlet løsning, hvor scenarie A kunne udvikles med muligheder for eksempelvis STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), som foreslået af blandt andet interesseorganisationerne. Arbejdet med de videre muligheder for udvikling af scenarie A skal ifølge Venstre foreligge samtidig med behandlingen af øvrige scenarier.

BAGGRUND

Regionsrådet behandlede den 18. maj 2021 sag om renoveringsplan for det sociale område og tog til efterretning, at der arbejdes videre med at tilvejebringe grundlaget for en gennemgribende modernisering af de sociale botilbud Jonstrupvang, Blindecenter Bredegaard og Lyngdal.

Med denne sag gives status for planlægning af renoveringen af Blindecenter Bredegaard, og der lægges op til beslutning om, hvilket af to scenarier for den gennemgribende modernisering af Blindecenter Bredegaard, der skal arbejdes videre med.

Direktør for Den Sociale Virksomhed, Søren Torpegaard Bech, og strategichef i Center for Ejendomme, Søren Helsted, vil holde et kort oplæg og besvare eventuelle spørgsmål ved social- og psykiatriudvalgets møde. 

SAGSFREMSTILLING

Blindecenter Bredegaard er en selvejende institution, som Den Sociale Virksomhed i Region Hovedstaden har driftsoverenskomst med. Ifølge driftsoverenskomsten kræver forbedringer, istandsættelse og om- og tilbygninger regionens godkendelse. 

Blindecenter Bredegaards formål er at være et specialiseret bo- og dagtilbud til voksne med synshandicap med multiple funktionsnedsættelser, herunder voksne med erhvervet eller medfødt døvblindhed. Kommunernes efterspørgsel efter pladser er stabil, og det er administrationens vurdering, at der også fremadrettet vil være en stabil efterspørgsel efter pladser svarende til den nuværende kapacitet til personer med multiple funktionsnedsættelser. Bredegaard har 40 døgnpladser og 37 dagpladser. 

Blindecenter Bredegaards bygninger ejes af den selvejende institution. Institutionen, som ligger i Fredensborg, har behov for modernisering af boligforholdene for tilbuddets 40 beboere, der bor i ét-rumsboliger. Socialtilsynet har i 2020 bl.a. påpeget, at boligerne er utidssvarende, nedslidte, og at de i visse situationer kan fremstå uværdige. Dette særligt henset til, at hovedparten af borgerne bor en lang del af deres voksenliv i tilbuddet. Boligerne er små, og det er ikke muligt for borgerne at anvende tekniske hjælpemidler i forbindelse med personlig pleje på eget badeværelse pga. den trange plads.

En styregruppe med deltagelse af forstanderen, medlemmer af Bredegaards bestyrelse, Den Sociale Virksomhed, Center for Økonomi og Center for Ejendomme har siden foråret 2021 arbejdet med afklaring af et moderniseringsprojekt for bygningerne. Arbejdet er nu så fremskredent, at der foreligger en udførlig beskrivelse af en gennemgribende modernisering i to forskellige scenarier. Der har ikke kunnet opnås enighed i styregruppen om, hvilket scenarie der anbefales, hvorfor der med sagen lægges op til, at der træffes politisk beslutning herom. Bestyrelsen for Blindecenter Bredegaard har anmodet om foretræde ved social- og psykiatriudvalgets møde, jf. sag nr. 1 på nærværende dagsorden.

Hovedforskelle i de to scenarier er vist i den følgende oversigt:

 

 

Om Bredegaard bebyggelsen

Bredegaard bebyggelsen er opført i 1973-75. Bebyggelsen ligger naturskønt i et park- og haveanlæg med fuldt udvoksede træer og buske. Bebyggelsen består af seks boliglænger, særskilte lokaler til beskæftigelse/aktivitet, kantine og andre fællesrum, administrationslokaler samt garagebygninger (opført senere). I hver af de seks boliglænger er oprindelig indrettet otte et-rums boliger. I dag benyttes en bolig i hver boliglænge til andre formål. Derudover er to boliger ubenyttet, mens de 40 resterende boliger svarer til antallet af døgnpladser.

Der henvises i øvrigt til situationsplanen herunder:
 

 

 

Renoveringsprojektet
Udover fornyelse af klimaskærm og installationer er der behov for ombygning af de eksisterende boliger til en tidssvarende standard, så et-rumsboliger erstattes af to-rumsboliger med bad og toilet, forbedret handicaptilgængelighed og bedre pladsforhold i forbindelse med boligerne. Derudover nyopføres et antal boliger på et ledigt areal.

Der foreligger et mulighedsstudie med de to alternative scenarier A og B, jf. følgende illustration:
 

 

 

Fakta og forskelle på scenarie A og B
I de to scenarier A og B totalrenoveres henholdsvis enten fem (scenarie A) eller fire (scenarie B) af boliglængerne. I stedet for de nuværende otte et-rums-boliger nyindrettes boliglængerne i både scenarie A og B med fire moderne to-rums-boliger med eget bad og toilet. Derudover indrettes i hver længe et nyt fælles køkken og et fælles opholdsrum samt et båre-badeværelse. Scenarie A giver 20 nyindrettede boliger (i fem af længerne), mens scenarie B giver 16 boliger (i fire af længerne). 

Den resterende kapacitet op til 40 boliger tilvejebringes ved nybyggeri. Det betyder 20 nybyggede boliger i scenarie A og 24 nybyggede boliger i scenarie B. Placering af nybyggeriet i de to scenarier er forskellig. I scenarie A nyopføres 20 boliger i en samlet bygning i forlængelse af de eksisterende boliglænger. I scenarie B opføres 24 boliger i to bygninger med 16 boliger henholdsvis 8 boliger. Bygningen med de 16 boliger lægges i forlængelse af de eksisterende boliglænger, mens den anden bygning med 8 boliger lægges på arealet syd for indkørselsvejen. Scenarie A giver en lidt større bygningstæthed end scenarie B nord for indkørselsvejen, men samtidig større nærhed og tilgængelighed end scenarie B for beboerne til de fælles bygninger med aktivitetstilbud og kantine.

For de eksisterende beskæftigelseslokaler og administrationslokaler samt kælder under fællesbygningerne er arealerne tilstrækkelige, idet der blot gennemføres en let modernisering og renovering i begge scenarier. 

Byggeriet tilrettelægges etapevis, så beboerne kun flytter en gang under renoveringen, dvs. til deres fremtidige permanente bolig. Beboerne udsættes dermed ikke for midlertidig genhusning i byggefasen. Derudover bruges der ikke anlægsøkonomi til genhusning. Ved fuld belægning på 40 beboere, vil det være nødvendigt at genhuse en enkelt beboer midlertidigt i en af byggeetaperne i scenarie A. I praksis er der dog ikke altid fuld belægning, og det er sandsynligt, at genhusning kan undgås. Scenarie B giver fuld kapacitet på 40 boliger uden genhusning i hele forløbet.

Hensigten om at undgå midlertidig genhusning fører til, at der i projektet opstår et overskydende bygningsareal. Overskuddet er forskelligt for to scenarier. I scenarie A bliver en af de hidtidige seks boliglænger på 330 m² til overs, mens der i scenarie B bliver to boliglænger dvs. i alt 660 m² til overs. De overskydende arealer vil kunne indrettes til anden anvendelse senere, hvis der bliver behov og økonomisk mulighed for det. Der foreligger ikke et konkretiseret behov for anden anvendelse, dvs. til aktiviteter m.v., der ikke allerede varetages i dag i andre lokaler.  

Anlægsøkonomien er i scenarie A opgjort til 174 mio. kr., mens scenarie B koster 194 mio. kr. (prisniveau medio 2022).

Mere udførlig beskrivelse af renoveringsprojektet vedlægges som bilag 1 (”Mulighedsstudie, 2 scenarier. Nyt Bredegaard”).

Scenarierne og det tilkøbte grundareal
Bredegaards nuværende bygningsmasse ligger samlet nord for indkørselsvejen på den oprindelige parcel, matrikel nr. 2c. Scenarie A ændrer ikke på dette.

Regionsrådet godkendte i december 2016 af hensyn til de daværende byggeplaner, at Bredegaard købte en parcel syd for Bredegaards matrikel og indkørselsvejen, matrikel nr. 2e. I december 2017 godkendte regionsrådet, at Bredegaard tillige købte naboarealet, et fredskovsareal på knap 5.000 m², matrikel nr. 2bu. Matrikelkort vedlægges som bilag 2.

Regionsrådet bevilgede et rente- og afdragsfrit lån på 4 mio. kr. til køb af de to parceller mod pant i Bredegaards ejendom. Lånet blev bevilget under forudsætning af, at der skulle forelægges et moderniseringsprojekt til godkendelse med en anlægsøkonomi, som var i overensstemmelse med den kommunale efterspørgsel og som kunne indpasses i den kommunale takstfinansiering.

Bredegaard har købt begge matrikler af Fredensborg Kommune i 2020. Fredensborg kommune har samtidig vedtaget en lokalplan, der muliggør institutionsbyggeri på den tilkøbte matrikel nr. 2e. Der etableres en bygning til otte boliger på denne matrikel i scenarie B.

Kommunen har i købsaftalen betinget sig, at kommunen kan købe matriklen tilbage for samme pris, såfremt der ikke er søgt byggetilladelse til et projekt på matriklen inden 20. februar 2024.

Vælges scenarie A vil det tilkøbte areal ikke blive benyttet til nybyggeri. I den situation kan det ikke udelukkes, at kommunen vil benytte sig af sin tilbagekøbsret. I så fald vil regionen få sit lån tilbagebetalt. Der har ikke i forbindelse med sagen været kontakt med kommunen om dette.

Valg af scenarie
Som nævnt er der ikke opnået enighed i styregruppen om valg af scenarie. Det er, jf. vedlagte udtalelse (bilag 3), Blindecenter Bredegaards bestyrelses opfattelse, at scenarie B bør vælges ud fra følgende hensyn:

  • En vurdering af, at der er et behov for at bruge to huse til nye aktiviteter, STU (Særlig Tilrettelagt Uddannelse) og værksted. Bestyrelsen bemærker, at scenariet dermed vil fremtidssikre Bredegaard, både som et tilbud til nuværende brugere og for at tilfredsstille nye målgruppers behov, f.eks. unge synshandicappede.

Det er administrationens opfattelse, at scenarie A bør vælges ud fra følgende hensyn:

  • Scenarie B er mere usammenhængende og bryder med princippet om nærhed mellem boligerne og i forhold til fællesbygningerne. Det giver ulemper for både beboere og personale.
  • Scenarie A vil med sine 20 nybyggede boliger kunne indpasses på det oprindelige grundareal i forlængelse af de nuværende boliger, uden at resultatet bliver en for tæt bebyggelse, idet scenarie A fylder ca. 300 m² mere på dette areal end nybyggeriet i scenarie B.
  • Scenarie A indebærer, at beboerne ikke skal krydse en vej,
  • Scenarie A er mere bæredygtigt og genbruger mere bygningsareal end scenarie B,
  • Scenarie A er 20 mio. kr. billigere end scenarie B.

KONSEKVENSER

Det fremgår af renoveringsplanen for det sociale område, at Blindecenter Bredegaard er en af de institutioner, som har behov for en gennemgribende modernisering, både af hensyn til risikoen for nedbrud af visse bygningsdele på mellemlangt sigt og for at tilvejebringe boliger af tidssvarende standard til målgruppen.

Uanset om der træffes beslutning om valg af scenarie A eller B, vil renoveringsprojektet indebære en væsentlig forbedring af beboernes forhold og bygningernes tilstand.

Med beslutningen godkendes også, at administrationen søger Indenrigs- og Sundhedsministeriet om låneadgang til gennemførelse af projektet svarende til udgiften til det valgte scenarie.

RISIKOVURDERING

Hvis der ikke træffes beslutning om valg af et af de to scenarier for det foreliggende renoveringsprojekt, må det forventes, at der vil gå længere tid, før en renovering og modernisering af Blindecenter Bredegaard kan gennemføres.

Medmindre der inden 20. februar 2024 indsendes ansøgning om byggetilladelse til realisering af byggeri på matriklen (som i scenarie B), vil Fredensborg Kommune have mulighed for at købe matrikel nr. 2e tilbage.

Det forventes, at der opnås dispensation i henhold til lånebekendtgørelsen til optagelse af lån til finansiering af det anbefalede renoveringsprojekt. Se nærmere om de økonomiske konsekvenser nedenfor.

ØKONOMI

Der er i regionens investeringsbudget ikke afsat midler til et renoverings-projekt af denne størrelse. Mulighederne for finansiering efter almenboligloven har været undersøgt med et negativt resultat. Den eneste mulighed for regional finansiering af et renoveringsprojekt på Blindecenter Bredegaard vil være, at indenrigs- og sundhedsministeren meddeler dispensation til en regional lånoptagelse af den nødvendige størrelse på samme måde som for Jonstrupvangs vedkommende, hvor regionen tidligere har fået en låneadgang.

Hvis der kan opnås låneadgang, vil det være en betingelse, at kommunerne godkender projektet. Med andre ord skal kommunerne, der visiterer borgere til botilbuddet, i rammeaftaleregi acceptere de afledte konsekvenser for taksten. Den gennemsnitlige betaling pr. døgn er i dag 3.225 kr. Gennemførelse af scenarie A forventes at udløse en gennemsnitlig stigning på 670 kr. pr. døgn pr. bolig, mens scenarie B vil give en gennemsnitlig stigning på 747 kr., dvs. stigninger på henholdsvis 20,8 % (A) og  23,2 % (B). 

Det bemærkes, at hvis Blindecenter Bredegaard selv optager lån til finansiering af projektet, kræver det dels regionens godkendelse, dels kræver det en regional låneramme af tilsvarende størrelse, da lån, som optages af selvejende institutioner med driftsoverenskomst med regionen, henregnes til regionens lånoptagelse. Også en sådan finansiering vil derfor forudsætte indenrigs- og sundhedsministerens dispensation.

Alt andet lige må det antages, at regionen vil kunne opnå lempeligere lånevilkår end den selvejende institution.

Alle regionens udgifter til sociale institutioner skal dækkes af de kommunale betalinger. En regional finansiering af et renoveringsprojekt vil indebære tilbagebetaling via afskrivningsbeløb i taksterne samt en årlig forrentning af anlægssummen, som tilgår regionen sammen med takstbetalingen. I det omfang regionen optager anlægslånet, skal der i henhold til driftsoverenskomsten tages pant i Blindecenter Bredegaards ejendom for beløbet. Herudover skal Socialstyrelsen godkende pantsætningen i henhold til en deklaration, som er tinglyst på ejendommen i 1950.

Administrationen påpeger i øvrigt, at kalkulationen af anlægsomkostningerne for de to alternative scenarier er opgjort i prisniveau medio 2022, og at kalkulationen derfor skal prisjusteres forud for låneansøgningen, idet renoveringsprojektet forventes gennemført i årene 2024-2026. Det samme gælder den beregnede virkning for taksterne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 23. marts 2023, forretningsudvalget den 11. april 2023 og regionsrådet den 18. april 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Søren Helsted

JOURNALNUMMER

23010562

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Mulighedsstudier 2 scenarier Nyt Bredegaard

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Matrikelkort for Bredegaard

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Udtalelse fra bestyrelsen for Blindecenter Bredegaard

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 4: Oplæg i social- og psykiatriudvalget den 23. marts 2023

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Udtalelse fra Dansk Blindesamfund

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 6: Udtalelse fra Danske Handicaporganisationer

11. Mulige initiativer i forhold til fordeling og anvendelse af uforbrugte midler på psykologområdet

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende at de uforbrugte midler svarende til 1.108.499 kr. anvendes og fordeles på nedenstående initiativer:
    • Der anvendes 716.000 kr. til tilkøb af yderligere 200 behandlingsforløb i Internetpsykiatrien for 2023, hvor 50 behandlingsforløb er målrettet Bornholm grundet særlige lange ventetider til psykologbehandling,
    • Der anvendes 392.499 kr. til at øge kapaciteten på lokalaftalen vedrørende udredning og behandling af børn og unge med let til moderat ADHD.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 18. april 2023:

Godkendt.

Maria Gudme (A), Stinus Lindgreen (B), Emilie Haug Rasch (Ø) og Bergur Løkke Rasmussen (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog  Martin Thor Pedersen (A), Thomas Skov Rasmussen (V) og Trine Henriksen (Ø). 
 

Forretningsudvalgets beslutning den 11. april 2023:

SF fremsatte følgende ændringsforslag:

  • "at godkende at de uforbrugte midler svarende til 1.108.499 kr. anvendes og fordeles på nedenstående initiativer:
    • Der anvendes 392.499 kr. til at øge kapaciteten på lokalaftalen vedrørende udredning og behandling af børn og unge med let til moderat ADHD.
    • Reservere de resterende uforbrugte midler til efter overenskomstforhandlingerne."

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: F (1), i alt 1.
Imod stemte:  A (3), B (2), C (3), O (1), V (2) og Ø (2), i alt 13.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.    
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.

Forretningsudvalget anbefalede herefter sagens oprindelige indstillingspunkt.

Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
 

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 23. marts 2023:

SF fremsatte følgende ændringsforslag:

  • "at godkende at de uforbrugte midler svarende til 1.108.499 kr. anvendes og fordeles på nedenstående initiativer:
    • Der anvendes 392.499 kr. til at øge kapaciteten på lokalaftalen vedrørende udredning og behandling af børn og unge med let til moderat ADHD.
    • Reservere de resterende uforbrugte midler til efter overenskomstforhandlingerne."

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: F (1).
I mod stemte: A (2), B (2), C (2), V (1) og Ø (1), i alt 8.
Undlod at stemme: 0.
I alt 9.
Ændringsforslaget var hermed bortfaldet.

Formanden satte herefter administrationens indstilling til afstemning:
For stemte: A (2), B (2), C (2), V (1) og Ø (1), i alt 8.
I mod stemte: F (1).
Undlod at stemme: 0.
I alt: 9.
Administrationens indstilling var hermed anbefalet. 

Maria Gudme (A) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet afsatte 2 mio. kr. i 2021 til psykologområdet med henblik på at reducere ventetiderne. Der blev kun anvendt 489.619 kr. af den afsatte ramme på 2 mio. kr., og Regionsrådet besluttede i april 2022, at de uforbrugte midler på psykologområdet blev videreført til en fornyet indsats i 2022. 

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkendte på møde den 5. oktober 2022, at de ubrugte midler blev anvendt på internetbaserede psykologbehandlinger, samt at administrationen skulle forsøge at forhandle en lokalaftale mhp. at øge kapaciteten i Region Hovedstaden til vederlagsfri psykologbehandling af de unge mellem 18-24 år med let til moderat angst og depression. Det er ikke lykkes at forhandle en lokalaftale, idet administrationen vurderer, at Dansk Psykologforenings aftaleforslag er overenskomststridigt. Der er derfor fortsat uforbrugte midler svarende til 1.108.499 kr. 

Med denne sag skal udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen tage stilling til, hvordan de resterende uforbrugte midler skal anvendes og fordeles i forhold til de skitserede mulige initiativer.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet afsatte i 2021 en éngangsbevilling på 2. mio. kr. til området. Denne bevilling blev udmøntet i en lokalaftale med henblik på at øge antallet af behandlingsforløb til borgere med let til moderat angst og depression (jf. budgetaftale for 2021). Desværre var aktiviteten på aftalen begrænset, og der var uforbrugte midler fra aftalen svarende til 1.510.381 kr. Regionsrådet besluttede på møde den 19. april 2022, at de uforbrugte midler på engangsbevilling til psykologområdet skulle videreføres til en fornyet indsats i 2022. 

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkendte på møde den 5. oktober 2022, at de ubrugte midler kunne anvendes til at øge antallet af internetbaserede psykologbehandlinger og anvende de resterende uforbrugte midler til en lokalaftale mhp. at øge kapaciteten i Region Hovedstaden til vederlagsfri behandling af de unge mellem 18-24 år med let til moderat angst og depression.

Regionen tilkøbte på den baggrund 122 ekstra internetbaserede behandlingsforløb svarende til 401.882 kr., hvormed der var 1.108.449 kr. i uforbrugte midler, som kunne anvendes til en lokalaftale.

Administrationen har siden september 2022 været i dialog med Dansk Psykolog Forening mhp. at forsøge at forhandle en lokalaftale vedr. øgning af kapaciteten på vederlagsfri behandling for de unge mellem 18-24 år. Lokalaftalen skulle være et supplement til den nationale ordning om vederlagsfri psykologbehandling. Det har desværre ikke været muligt at blive enige om en lokalaftale, idet regionen har stillet som krav, at den ekstra kvote først kan aktiveres, når den enkelte psykolog har nået det nationalt aftalte loft for omsætning per psykolog på 140.000 kr. (omsætningsgrænsen). Dansk Psykolog Forening ønsker, at kvoten kan bringes i anvendelse allerede, når psykologen har opnået en omsætning svarende til 70.000 kr. på den nationale ramme, jf. bilag 1, hvilket ifølge regionens og Danske Regioners vurdering vil være overenskomststridigt. Administrationen har fået oplyst, at de øvrige regioner ligeledes har forsøgt at forhandle en lokalaftale mhp. at give mere kapacitet til den vederlagsfri ordning, men at det i alle regioner desværre ikke er lykkes, idet Dansk Psykologforenings aftaleforslag i de øvrige regioner ligeledes vurderes at være i modstrid med overenskomsten.

Administrationen har efterfølgende været i konstruktiv dialog med Dansk Psykolog Forening om andre mulige initiativer for de unge. Parterne kan dog ikke finde en løsning, som ikke er overenskomststridig, selvom der er gensidig interesse for at lave en aftale. 

Da de afsatte midler til en lokalaftale dermed ikke kan anvendes, skal udvalget beslutte, hvilke initiativer de resterende uforbrugte midler på 1.108.449 kr. skal anvendes til. Nedenstående fremgår fire forslag til initiativer: 

1. Udvide antallet af internetbaserede psykologbehandlinger i Internetpsykiatrien.dk
Internetpsykiatrien er et fællesregionalt behandlingstilbud, hvor borgere over 18 år kan få gratis behandling for let til moderat depression og angst via internettet. Klinikken er udviklet i Region Syddanmark og drives af Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark, som har drevet klinikken siden 2015. Tilbuddet finansieres af regionerne, som hver har fået tildelt en kvote. Region Hovedstaden får hver år tildelt en kvote på 495 behandlingsforløb, hvilket har vist sig at være utilstrækkeligt i forhold til efterspørgslen. Regionen har derfor i 2022 tilkøbt yderligere 122 forløb, og der forventes en tilsvarende eller øget efterspørgsel i 2023. 

Behandlingen udbydes via Internetpsykiatriens hjemmeside www.Internetpsykiatrien.dk. Der er tale om et kognitivt behandlingsforløb på 12 uger, som består af en forsamtale på video efterfulgt af online moduler med skriftlig støtte fra en psykolog. Behandlingen kræver ingen henvisning fra borgerens læge, men ved samtykke orienteres borgerens læge ved henholdsvis opstart og afslutning af behandlingen. Borgerne ekskluderes fra tilbuddet, hvis de samtidig lider af skizofreni, bipolar lidelse eller anden svære psykiatrisk lidelse, eller hvis hovedproblematikken er PTSD eller andre angsttilstande, såsom OCD eller helbredsangst. Der tilbydes ikke behandling, hvis vedkommende har et misbrug af alkohol eller stoffer, er akut selvmordstruet eller aktuelt er i anden psykoterapeutisk behandling, jf. bilag 2.

Administrationen vurderer, at internetbaseret psykologbehandling er et godt supplement på psykologområdet i forhold til at reducere ventetider. Ordningen er blevet positivt evalueret. Der er tale om et digitalt tilbud, hvormed borgere i alle egne af regionen kan få adgang til tilbuddet. Denne behandlingsform er i overensstemmelse med regeringens målsætning om at styrke digitale tilbud og geografisk tilgængelighed i forhold til psykologhjælp. Administrationen gør dog opmærksom på, at internetbaseret psykologbehandling er et supplement på psykologområdet - den kan ikke erstatte den traditionelle behandlingsform.  

2. Øge kapaciteten på lokalaftale om udredning og behandling af børn og unge med let til moderat ADHD
Regionen har en lokalaftale vedrørende udredning og behandling af børn og unge med let til moderat ADHD med pædiatere med neuropædiatrisk uddannelse. Aftalen omfatter børn og unge mellem 4 år og 18 år med bopæl i Region Hovedstaden henvist fra egen læge. Børn under 6 år med behov for medicinsk behandling videresendes til Region Hovedstadens børne- og ungdomspsykiatri, jf. bilag 3. Aftalen omfatter rammeydelser for 412.000 kr., som er fordelt blandt de praktiserende pædiatere, som er tilmeldt aftalen. Administrationen har i december tilført flere midler til aftalen – 200.000 kr. – for at aflaste henvisningspresset til børne- og ungdomspsykiatrien, herunder omfordele kvoterne mellem pædiaterne med henblik på at tilgodese de pædiatere, som har kapacitet til at se flere børn og unge under aftalen.

Fordelen ved dette initiativ er, at der er lang ventetid i forhold til behandling af børn og unge med ADHD, og det vil samtidig aflaste børne- og ungdomspsykiatrien, hvis de privatpraktiserende pædiatere kan behandle denne gruppe af børn og unge. Det er umiddelbart svært at se, hvad ulempen ved dette initiativ vil være. 

3. Reservere de uforbrugte midler til efter overenskomstforhandlingerne
Overenskomstforhandlingerne på psykologområdet er i skrivende stund i fuld gang. Den gældende overenskomst om psykologhjælp trådte i kraft den 1. oktober 2019 og er ved at blive genforhandlet mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening med ikrafttræden i den 1. juli 2023. Administrationen og Dansk Psykolog Forening har drøftet muligheden for at reservere de uforbrugte midler til efter, at overenskomstforhandlingerne er afsluttet.

Fordelen ved denne løsning er kun til stede, såfremt den nye overenskomst medfører nye muligheder for at forhandle lokalaftaler i den nye overenskomst. Indholdet af den kommende overenskomst er endnu ukendt, hvormed der ikke er sikkerhed for, at midlerne vil kunne bringes i anvendelse. Derudover vil der gå et stykke tid, inden de uforbrugte midler kan udmøntes til aktivitet. 

4. Afsøge muligheder for at anvende de afsatte midler på private psykologtilbud
Sundhedsloven foreskriver, at regionen kun kan benytte praktiserende psykologer, som har overenskomst Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Det vil forudsætte dispensation fra Sundhedsloven at anvende midler til, at private psykologtilbud kan anvendes til at behandle patienter, som ellers skulle have været behandlet hos en psykolog på overenskomst med regionen. Administrationen har kendskab til, at andre regioner – Region Nord og Region Sjælland – har ansøgt om dispensation for sundhedsloven med henblik på at øge kapaciteten og aktiviteten for psykologbehandling, men at regionerne ikke har modtaget svar herpå.  

Fordelen ved dette initiativ vil være, at regionen bedre kan styre aktiviteten i forhold til psykologhjælp til borgerne og dermed reducere ventetiden. Ulempen er, at der skal søges dispensation for sundhedsloven for at kunne anvende private psykologtilbud. Det er usikkert om denne dispensation kan opnås, og tidsperspektivet for behandling af en dispensationsansøgning er ukendt.

 

Administrationens anbefalinger i forhold til fordeling og anvendelse af de uforbrugte midler
Administrationen anbefaler, at de uforbrugte midler svarende til 1.108.499 kr. anvendes og fordeles på nedenstående initiativer:

  • Der anvendes 716.000 kr. til tilkøb af yderligere 200 behandlingsforløb i Internetpsykiatrien for 2023, hvor 50 behandlingsforløb er målrettet Bornholm grundet særlige lange ventetider til psykologbehandling,
  • Der anvendes 392.499 kr. til at øge kapaciteten på lokalaftalen vedrørende udredning og behandling af børn og unge med let til moderat ADHD. 

KONSEKVENSER

Hvis regionsrådet ikke godkender administrationens anbefalinger i forhold til anvendelse af de uforbrugte midler, vil de blive reserveret til psykologområdet 

ØKONOMI

Der er ikke økonomiske konsekvenser af denne sag, idet det drejer sig om en éngangsbevilling på 2 mio. kr., som regionsrådet afsatte til psykologområdet i 2021. Der er kun blevet anvendt 401.882 kr. af denne bevilling, og sagen omhandler mulige initiativer med henblik på at anvende de resterende uforbrugte midler.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 23. marts 2023, forretningsudvalget den 11. april 2023 og regionsrådet den 18. april 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Line Sønderby Christensen

JOURNALNUMMER

23012977

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Mail fra Dansk Psykolog Forening vedr. lokalaftaler om vederlagsfri psykologbehandling

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Samarbejdsaftale Internetpsykiatrien 2023

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: § 65 aftale om udredning og behandling af børn med let til moderat ADHD

12. Interessent- og procesplan for regional psykiatriplan

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende forslag til interessent- og procesplan til ny regional psykiatriplan.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 18. april 2023:

Godkendt.

Maria Gudme (A), Emilie Haug Rasch (Ø) og Bergur Løkke Rasmussen (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog  Martin Thor Pedersen (A), Thomas Skov Rasmussen (V) og Trine Henriksen (Ø). 
 

Forretningsudvalgets beslutning den 11. april 2023:

Anbefalet.

Sofie de Bretteville Olsen (A), Thomas Rohden (B) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
 

Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 23. marts 2023:
Anbefalet, idet udvalget beder administrationen kigge på sammensætningen af advisory boardet med henblik på, at civilsamfundsorganisationer og faglige organisationer i højere grad er repræsenteret, herunder at der samtidig tages hensyn til advisory boardets omfang. 

BAGGRUND

Hovedparten af Folketingets partier indgik den 27. september 2022 aftale om 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed. Aftalen sætter for de kommende 10 år ramme og retning for udviklingen af psykiatrien i Danmark og for indsatsen i forhold til den mentale sundhed. Med Budget 2023 blev det aftalt, at regionsrådet vil udarbejde en ny psykiatriplan, der tager udgangspunkt i den nationale 10-årsplan. På social- og psykiatriudvalgets møde den 31. oktober 2022 besluttede udvalget, at arbejde videre med en regional psykiatriplan med udgangspunkt i den nationale 10-årsplans to prioriterede områder om børn og unge og svær psykisk sygdom. Udvalget modtager med denne sag forslag til en interessent- og procesplan for arbejdet med en kommende regional psykiatriplan. 

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har tidligere udarbejdet regionale treårsplaner for psykiatrien. Treårsplanerne har sat en politisk retning for arbejdet med psykiatriområdet. En kommende regional psykiatriplan vil træde i stedet for de tidligere regionale treårsplaner for psykiatrien på de to prioriterede fokusområder, som er børn og unge og svært psykisk syge. Den nationale 10-årsplan er således overbygningen på den regionale psykiatriplan. Formålet med den regionale psykiatriplan er med andre ord at anvise, hvordan Region Hovedstaden arbejder med og styrker de to udvalgte fokusområder. 

Arbejdet med den kommende regionale psykiatriplan
Psykiatrien, herunder især børne- og ungdomspsykiatrien og arbejdet med de svært psykisk syge, er udfordret. Social- og psykiatriudvalget har derfor besluttet, at sætte særligt fokus på disse to områder i en kommende regional psykiatriplan, med den nationale 10-årsplan som ramme. Børne- og ungeområdet er et af de mest udfordrede område inden for psykiatrien på nuværende tidspunkt, og at det er en udfordring, der kræver væsentlige strukturelle indsatser, hvor en fælles langsigtet tværsektoriel og tværfaglig indsats er påkrævet både fsva. forebyggelse, lettere behandling og specialiseret behandling. De sværest psykisk syge dør tidligere end resten af befolkningen blandt andet af selvmord og somatiske sygdomme. Gruppen udsættes endvidere mest for tvang, ligesom den har behov for specialiserede og tværfaglige indsatser, som er af høj kvalitet og tilstrækkelige. Udfordringerne kræver langtidsholdbare løsninger på tværs af sektorer, og den kommende plan vil derfor omfatte både en hospitalsdel og en tværsektoriel del. Administrationen foreslår derfor i forbindelse med arbejdet med den kommende regionale psykiatriplan en proces, hvor relevante samarbejdspartnere inddrages undervejs, og hvor der hentes inspiration fra andre specialer. Administrationen foreslår også, at der i forbindelse med arbejdet med en regional psykiatriplan arbejdes på tværs af social- og psykiatriudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. I denne sag fremgår forslag til en interessent- og procesplan.  

Den nye SVM-regering præsenterede den 14. december 2022 deres regeringsgrundlag. Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen vil prioritere yderligere 3 mia. kr. til psykiatriområdet og indkalde Folketingets partier til fornyede forhandlinger. Der tages derfor forbehold for betydningen af dette i forbindelse med det videre arbejde med en regional psykiatriplan.

Interessentinddragelse 
For at udarbejde en langtidsholdbar regional psykiatriplan er det vigtigt at inddrage de interessenter, som ved mest om området, herunder brugerne og dem der behandler/hjælper patienterne. 

Advisory board
Administrationen foreslår, at der nedsættes et advisory board bestående af en mindre gruppe deltagere med særlige kompetencer og viden på psykiatriområdet. Formålet er at sikre nytænkning og bred inspiration, faglig sparring, input og vidensdeling. Det foreslås, at regionsrådsformanden inviterer relevante interessenter på psykiatriområdet til at deltage i dette arbejde. Møderne skal skabe rammerne for en gensidig dialog, hvor en status på psykiatriområdet drøftes. Hovedformålet vil være levering af input til regionens arbejde med den regionale psykiatriplan samt kvalificere og drøfte forslag til den regionale psykiatriplan. Administrationen anbefaler, at advisory board på psykiatriområdet afrapporterer til social- og psykiatriudvalget. Der vil blive udarbejdet en ramme for advisory boards arbejde, som skal godkendes af social- og psykiatriudvalget.

Administrationen anbefaler, at advisory boardet kommer til at bestå af en mindre gruppe, hvor der som udgangspunkt kun deltager en repræsentant fra hver instans. Deltagerne kan fx være følgende:

  • Regionsrådsformanden 
  • Formanden for social- og psykiatriudvalget
  • Formanden for udvalget for det nære sammenhængende sundhedsvæsen
  • Koncerndirektionen
  • Region Hovedstadens Psykiatri 
  • Repræsentant for almen praksis 
  • Repræsentant for de praktiserende psykiatere  
  • Repræsentant for psykologerne
  • Repræsentant for kommunerne
  • Psykiatriforeningernes Fællesråd (tildeles henholdsvis en plads til en patientrepræsentant og pårørenderepræsentant)
  • Frivillig organisation som fx Røde Kors, Kirkens Korshær eller anden organisation
  • Evt. en eller to udvalgte nøglepersoner 
  • Ledelsesrepræsentant fra Center for Sundhed

Referencegruppe
Sundhedsstyrelsens fremhæver i det faglige oplæg til en 10-årsplan, at der er inspiration og læring at hente for psykiatrien i det målrettede og systematiske arbejde med kvalitetsopbygning, som man har set for flere somatiske sygdomme fx på kræftområdet. Administrationen foreslår på den baggrund, at der nedsættes en referencegruppe, bestående af psykiatrien og andre kronikerspecialer fx kræft, diabetes, demens og KOL mhp. inspiration og læring i forhold til, hvordan der er blevet arbejdet systematisk med at styrke de øvrige specialer fx gennem tværfaglighed, forskning, forløbsprogrammer og kræftpakker mv. Der henvises i den forbindelse til det tværregionale arbejde, der pågår for at løfte psykiatrien med inspiration fra bl.a. kræftområdet. Medlemmerne af referencegruppen udpeges af de sundhedsfaglige råd. Referencegruppen referer til social- og psykiatriudvalget og kommer løbende med input til arbejdet. Center for Sundhed varetager formandskabet og sekretariatsbetjener gruppen.

Fagligt seminar
Samarbejdet mellem regionen, kommunerne og praksissektoren og øvrige aktører er afgørende for sikre langtidsholdbare løsninger af høj kvalitet. Administrationen foreslår derfor, at regionsrådsformanden inviterer til et fagligt seminar mhp. en midtvejsstatus. Det anbefales, at mødet placeres cirka halvvejs i forløbet, hvor det forventes, at der foreligger en overordnet skitse for den regionale psykiatriplan. Formålet skal være kvalitetssikring og drøftelse af relevansen af det foreliggende arbejde samt udveksling af viden, ideer og perspektiver mellem relevante interessenter og regionsrådet.

Samarbejde med Psykiatriforeningernes Fællesråd
Social- og psykiatriudvalget har hidtil holdt halv-årige møder med Psykiatriforeningernes Fællesråd, som er et fællesråd for 14 psykiatriorganisationer i Region Hovedstaden. Psykiatriforeningernes Fællesråd spillede en aktiv rolle i forbindelse med Treårsplan 2020-2022, hvor social- og psykiatriudvalget havde stor gavn af samarbejdet og de input, som fællesrådet bidrog med. Administrationen anbefaler, at Psykiatriforeningernes Fællesråd også i forbindelse med arbejdet med en kommende regional psykiatriplan indgår i et tæt samarbejde med social- og psykiatriudvalget. Det foreslås derfor, at møderne med fællesrådet i 2023 tilpasses processen med arbejdet med den regionale psykiatriplan.

Interessent- og procesplan
Administrationen foreslår følgende interessent- og procesplan for det videre arbejde med den regionale psykiatriplan:

 

Der er stort fokus på psykiatriområdet og specielt på børne- og ungdomspsykiatrien. Derfor er der taget en række initiativer både nationalt, regionalt og kommunalt. Arbejdet med den regionale psykiatriplan skal ses i dette lys, og der tages derfor forbehold for, at indsatser og sideløbende initiativer kan rykke processen.

Administrationen vil forventeligt til august 2023 give udvalget en status på det nationale arbejde med 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed, dette vil dog afhænge af, hvor langt de nationale myndigheder er nået med arbejdet.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil forslag til interessent- og procesplan til ny regional psykiatriplan være anbefalet.

RISIKOVURDERING

Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed og SVM-regerings kommende arbejde med 10-årsplan for psykiatrien er den overordnede ramme for arbejdet med den regionale psykiatriplan. Det videre arbejde med den nationale 10-årsplan kan derfor få betydning for arbejdet og processen med den regionale psykiatriplan, og potentielt rykke processen. Det samme er tilfældet med det arbejde, der pågår i øvrige sammenhænge, herunder arbejdet med den analyse af børne- og ungdomspsykiatrien, som social- og psykiatriudvalget på møde den 25. maj 2022 besluttede skulle igangsættes. Denne analyse vil blive forelagt for udvalget i foråret 2023.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 23. marts 2023, forretningsudvalget den 11. april 2023 og regionsrådet den 18. april 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Carine Bududu Heltberg

JOURNALNUMMER

22064146

13. Region Hovedstadens tilslutning til Solsikkeprogrammet

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende, at Region Hovedstaden tilslutter sig Solsikkeprogrammet efter de i sagen nærmere beskrevne rammer, herunder at det er frivilligt for det enkelte hospital eller den enkelte afdeling at tilslutte sig. 

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 18. april 2023:

Godkendt.

Maria Gudme (A), Benedikte Kiær (C), Emilie Haug Rasch (Ø) og Bergur Løkke Rasmussen (ufp)  deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog  Martin Thor Pedersen (A), Thomas Skov Rasmussen (V) og Trine Henriksen (Ø). 

Forretningsudvalgets beslutning den 11. april 2023:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Thomas Rohden (B) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
 

Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 23. marts 2023:
Anbefalet.

BAGGRUND

Social- og psykiatriudvalgets besluttede på møde 31. oktober 2022, at medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti vedr. Region Hovedstadens tilslutning til Solsikkeprogrammet skulle behandles på et kommende møde i social- og psykiatriudvalget med henblik på at udvalget kan træffe beslutning om at anbefale tilslutningen til Solsikkeprogrammet over for forretningsudvalget og regionsrådet. 

SAGSFREMSTILLING

Social- og psykiatriudvalget drøftede på mødet den 31. oktober 2022, hvorvidt Region Hovedstaden skulle tilslutte sig Solsikkeprogrammet. Der var enighed om, at Region Hovedstaden på et overordnet plan kan tilslutte sig Solsikkeprogrammet, men at den enkelte afdelings tilslutning til programmet skal være frivillig. Udvalget drøftede derudover forskellige måder at udbrede kendskabet til Solsikkeprogrammet på hospitalerne og de enkelte afdelinger, fx via intranet og kursusportal. Der er i nedentående udarbejdet et forslag til at implementere Solsikkeprogrammet i Region Hovedstaden med udgangspunkt i social- og psykiatriudvalgets drøftelser fra mødet den 31. oktober 2022. 

Implementering af Solsikkeprogrammet i Region Hovedstaden
Administrationen foreslår, at Region Hovedstadens tilslutning til Solsikkeprogrammet sker med udgangspunkt i følgende overordnede rammer:

  • Region Hovedstaden tilslutter sig Solsikkeprogrammet på overordnet niveau som en tilkendegivelse af, at man politisk ønsker at fremme opmærksomheden på usynlige handicap i regionens tilbud.
  • Det enkelte hospital eller den enkelte afdelings tilslutning til Solsikkeprogrammet er frivillig. Der kan være stor forskel på, om programmet opleves som et meningsfuldt redskab i den enkelte afdeling. Det kan især give mening for fx akutmodtagelser at anvende Solsikkeprogrammet.
  • Afdelinger, der tilslutter sig Solsikkeprogrammet, forpligter sig til at undervise personalet i brugen af programmet, herunder at vise instruktionsvideoer, der indgår i programmet.
  • Afdelinger, der tilslutter sig Solsikkeprogrammet, får udleveret "solsikkesnore" til brug for personale og patienter efter behov.
  • Som en del af Region Hovedstadens tilslutning til Solsikkeprogrammet skal der udarbejdes en kommunikationsstrategi med henblik på at udbrede kendskabet til programmet og muligheden for som afdeling at tilslutte sig. 

Om Solsikkeprogrammet
Solsikkeprogrammet er en international kampagne, der skal sikre øget tilgængelighed og opmærksomhed for mennesker med skjulte handicap som fx ordblindhed, psykiske sygdomme, autisme, ADHD, demenssygdomme, hjerneskade, talehandicap, synsnedsættelse, blindhed eller hørehandicap. Det er den britisk baserede organisation "Hidden Disabilies Sunflower", der står bag programmet.

Borgere med skjulte handicap kan have en ”solsikkesnor” eller andre produkter fra kampagnen på og på den måde vise fx medarbejdere i butikker eller andre virksomheder, at de kan have brug for, at der bliver taget særlige hensyn.

Virksomheder, der tilmelder sig Solsikkeprogrammet, betaler et beløb på mellem 19.500 og 150.000 årligt, alt efter hvilke services man ønsker fra Solsikkeprogrammet. For bidraget får man træningsvideoer til medarbejderne samt et antal solsikkesnore, der kan udleveres til brugere og medarbejdere. De samlede udgifter for Region Hovedstaden vurderes i første omgang at ville være på 19.500 kr. årligt.  

Hvis man som virksomhed tilmelder sig Solsikkeprogrammet, forpligter man sig til at vise træningsvideoerne til medarbejderne, så de ved, hvad Solsikke-symbolet betyder, og hvordan man bedst møder en person med et usynligt handicap.

Erfaringer med Solsikkeprogrammet i Region Hovedstaden
Administrationen har søgt at afdække, hvor mange afdelinger på regionens hospitaler, der allerede er tilmeldt Solsikkeprogrammet.

  • På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er Akutmodtagelsen tilmeldt Solsikkeprogrammet.
  • Receptionen på Bornholms Hospital er tilmeldt Solsikkeprogrammet. Øvrige afdelinger er så vidt vides ikke tilmeldt. Hospitalets Hukommelsesklinik benytter Ældre Sagens mærkningsordning til demente.
  • Der er så vidt vides ingen afdelinger på Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital, Amager og Hvidovre Hospital, Herlev og Gentofte Hospital eller i Akutberedskabet, der er tilmeldt Solsikkeprogrammet.

I Akutmodtagelsen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har de brugt Solsikkeprogrammet siden december 2021. Der ligger "solsikkesnore" i receptionen, og når patienter henvender sig i Akutmodtagelsen, bliver de spurgt, om der er noget særligt, personalet skal være opmærksom på, og hvis der er det, bliver patienterne tilbudt at låne en "solsikkesnor", som de kan have på under besøget. Personalet vurderer, at "solsikkesnoren"  bliver brugt ca. fem gange om dagen. I Akutmodtagelsen er personalet glade for at bruge "solsikkesnoren" og for den opmærksomhed på patienternes særlige behov, det giver. Initiativet er forankret hos en sekretær og to sygeplejersker i Akutmodtagelsen og er blandt andet drøftet på morgenmøder over en periode for at sikre kendskab bredt blandt personalet. 

E-læring i Region Hovedstaden
Region Hovedstaden har en afdeling for e-læring i Center for HR og Uddannelse, RegionH E-læring, der hjælper regionen med sparring og konkrete løsninger i forbindelse med læringsteknologi og e-læring. 

De oplyser følgende om e-læringskurser for ansatte i regionen: 

  • Der er to obligatoriske e-læringskurser for alle ansatte i Region Hovedstaden: Brand og IT-sikkerhed. For ansatte med patientkontakt er der også krav om e-læringskursus i håndhygiejne.
  • Derudover er det det enkelte hospital og den enkelte afdeling, der selv beslutter, hvilke e-læringskurser personalet skal gennemføre. Der er ca. 800 e-læringskurser/moduler i Region Hovedstaden, som kan anvendes via regionens kursusportal. 
  • E-læring, video tutorials og lignende er et godt supplement til fremmødeundervisning og sidemandsoplæring. Forskning peger på, at 20 minutters e-læring kan erstatte en times fremmødeundervisning.
  • Erfaringerne med e-læring i Region Hovedstaden er, at det kræver en stor ledelsesmæssig indsats at få personalet til at gennemføre e-læringskurser via kursusportalen, også de obligatoriske kurser. De vurderer, at hvis Region Hovedstaden beslutter at tilslutte sig Solsikkeprogrammet, vil der være behov for en kommunikationsstrategi for at understøtte udbredelsen af kendskabet til programmet på hospitalerne.

KONSEKVENSER

Hvis social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, vil sagen gå videre til forretningsudvalget og regionsrådet med anbefaling om, at godkende, at Region Hovedstaden tilslutter sig Solsikkeprogrammet efter de i sagen nærmere beskrevne rammer.

ØKONOMI

Administrationen vurderer, at Region Hovedstadens tilslutning til Solsikkeprogrammet vil indebære følgende udgifter:

Tilslutning til Solsikkeprogrammet koster 19.500 kr. årligt. For det beløb får man 2.000 "solsikkesnore" og adgang til e-læringsvideoer. De 2.000 "solsikkesnore" kan fordeles til de hospitaler eller afdelinger, der ønsker at tilslutte sig programmet. Hvis det skulle vise sig, at der er behov for mere end 2.000 "solsikkesnore", kan man tilkøbe ekstra for 10 kr. stykket.

Da der er tale om en bevilling af en begrænset størrelse, vil midlerne det første år kunne findes inden for eksisterende midler i Center for Sundhed. Hvis der skulle vise sig at være behov for mere end de 2.000 "solsikkesnore", kan det blive aktuelt, at hospitaler eller hospitalsafdelinger betaler for de "solsikkesnore", de skal bruge. Efter det første år vil hospitaler eller afdelinger, der ønsker at tilslutte sig Solsikkeprogrammet selv skulle afholde udgifterne. Administrationen kan udarbejde en plan for dette.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 23. marts 2023, forretningsudvalget den 11. april 2023 og regionsrådet den 18. april 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Anja Methling

JOURNALNUMMER

22066372

14. Etablering af licensklinik for almen praksis i Ishøj

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende, at den kommende kapacitetsudvidelse i Ishøj Kommune opslås med mulighed for at ansøge direkte på almindelige overenskomstvilkår og med mulighed for etablering af licensklinik, dog således at ansøgere, som søger på almindelige overenskomstvilkår, skal foretrækkes.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 18. april 2023:

Godkendt.

Maria Gudme (A), Benedikte Kiær (C), Emilie Haug Rasch (Ø) og Bergur Løkke Rasmussen (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog  Martin Thor Pedersen (A), Thomas Skov Rasmussen (V) og Trine Henriksen (Ø). 

Forretningsudvalgets beslutning den 11. april 2023:

Anbefalet, idet udvalget besluttede, at ansøgere, som søger på almindelige overenskomstvilkår, skal foretrækkes.

Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 23. marts 2023:
Administrationens indstilling til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen var følgende: 

  • at godkende, at den kommende kapacitetsudvidelse i Ishøj Kommune opslås med mulighed for etablering af licensklinik.

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen fremsatte følgende ændringsforslag:

  • "at godkende at den kommende kapacitetsudvidelse i Ishøj Kommune opslås med mulighed for at ansøge direkte på almindelige overenskomstvilkår og med mulighed for etablering af licensklinik."

Formanden satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: A (2), B (2), C (2), F (1), V (1) og Ø (1), i alt 9.
I mod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 9.
Ændringsforslaget var hermed anbefalet og sagens oprindelige indstilling var bortfaldet.

Udvalget besluttede, at ansøgere, som søger på almindelige overenskomstvilkår, skal foretrækkes.
Maria Gudme (A) og Anja Rosengreen (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Med sundhedsreformen for 2022 er det aftalt, at der på landsplan skal etableres 10 nye licensklinikker, og Folketinget har afsat 24 millioner kroner til og med 2026 fordelt på alle fem regioner til at understøtte etableringen. I februar 2023 har Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Regioner sammen opfordret til oprettelse af flere licensklinikker, da det kan tiltrække praktiserende læger til områder, hvor der er udfordringer med at rekruttere læger. Da udvalget tidligere har besluttet, at der skal opslås en ekstra kapacitet i Ishøj, giver det mulighed for at etablere en licensklinik i kommunen. Ishøj er både et nationalt og regionalt lægedækningstruet område, og der har gennem en længere periode været vanskeligheder med rekruttering af nye læger.

SAGSFREMSTILLING

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttede på møde d. 22. november 2022 at udvide kapaciteten i regionen med tre kapaciteter i 2023 for at være på forkant med kapacitetsbehovet i 2024. Da kapaciteten skal udvides med én i Ishøj, og området samtidig er lægedækningstruet, giver det mulighed for, at den kommende kapacitet kan etableres som licensklinik i Ishøj. Det er således administrationens vurdering, at det vil være vanskeligt at få ydernummeret besat på sædvanligvis.  

Baggrund for licensklinikker

Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden har i fællesskab udarbejdet en rammeaftale for licensklinikker, som fastlægger de overordnede vilkår for licensklinikker i regionen. Regioner kan jf. § 25 i Overenskomst om almen praksis tildele et ydernummer (kapacitet) personligt til en læge. Muligheden betegnes ”ydernummer på licens”. En læge med et licensydernummer ejer altså ikke kapaciteten eller lægepraksis, idet regionen stiller en lægeklinik til rådighed for lægen, hvor lægen driver praksis (leverer lægefaglige ydelser) efter overenskomstens regler og honorering. Lægen betaler regionen et aftalt omkostnings- og administrationsbidrag. En licensklinik vurderes at være en attraktiv mulighed for en eller flere læger, der ønsker at afprøve livet som praktiserende læge i en klinik, før de nedsætter sig i egen praksis.

Med henblik på at understøtte det nære sundhedsvæsen vil etablering af en licensklinik i Ishøj være i samarbejde med Amager-Hvidovre Hospital og Ishøj Kommune. Det åbner op for at styrke samarbejdet og skabe synergi mellem licensklinikken og andre regionale funktioner, f.eks. en jordmoderkonsultation beliggende i Ishøj.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen tiltrædes af udvalget, vil regionsadministrationen i samarbejde med Amager-Hvidovre Hospital og Ishøj Kommune forberede opslag af den kommende kapacitet i Ishøj med mulighed for licensklinik. PLO-Hovedstaden inkluderes i samarbejdet. Det er forventningen, at regionen kan leje lokaler af Ishøj kommune i en 5-årig lejeperiode, formentlig uden mulighed for opsigelse. Eventuelt vil lokalerne kunne anvendes til andre regionale funktioner. Drift af licensklinikken inkl. ansættelse af personale forestås af Amager-Hvidovre Hospital i samarbejde med administrationen.

Såfremt indstillingen ikke tiltrædes af udvalget, opslås kapaciteten i Ishøj på almindelige vilkår uden mulighed for licensklinik. Da der er rekrutteringsudfordringer i Ishøj, forventer administrationen, at det kan blive vanskeligt at få ansøgere til kapaciteten, hvis den opslås på almindelige vilkår.

ØKONOMI

Ved etablering af en licensklinik estimeres regionens initiale udgifter til indkøb af inventar på op til ca. 300.000 kr., som licenslægen efterfølgende betaler leje af gennem omkostnings- og administrationsbidraget. I tilfælde af, at licenslægen ønsker at overtage praksis efter en femårig periode, sælges klinikken med inventar til en aftalt værdifastsættelse.

Herudover vil der løbende være udgifter til lokaleleje, indvendig vedligeholdelse og lægefaglige IT- og telefonisystemer på op til 2 mio. kr. over en femårig periode, samt en udgift til praksispersonale, der estimeres til 1,2 mio. kr. pr. år. Som udgangspunkt vil udgifterne dækkes af licenslægen gennem omkostnings- og administrationsbidraget, men i tilfælde af, at licensklinikken ikke er fuldt besat i dele af dens femårige periode, må regionen påregne at skulle afholde udgifter, som ikke indtægtsdækkes.

Da licensklinikken etableres som en udvidelse af kapaciteten i Ishøj, og der derfor ikke er patienter tilknyttet fra start, betaler lægen jf. rammeaftalen for licensklinikker en forholdsmæssigt reduceret andel af omkostningsbidraget, indtil antallet af patienter når op på 1.600; dog kun i det første år.

Det vurderes sandsynligt, at regionen kan rekruttere en eller flere læger til licensklinikken, da det vurderes at være en attraktiv praksisform.

Finansiering af udgifter

Finansiering af etablering og evt. drift (i en evt. periode uden læge) af en licensklinik ventes at kunne ske af midler fra Folketingets pulje til licensklinikker (1,9 mio. kr. pr. år til og med 2025 og knapt 1 mio. kr. i 2026). 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil få forelagt sagen på møde den 23. marts 2023. Forretningsudvalget vil få forelagt sagen den 11. april 2023, og Regionsrådet vil få forelagt sagen den 18. april 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke

JOURNALNUMMER

22069875

15. Høringssvar til TEC vedr. nedlukning af uddannelser

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende høringssvaret, hvor det vurderes, at lukningen af uddannelsen ikke vil ændre på, at der fortsat er et tilstrækkeligt og varieret udbud af erhvervsuddannelser i Region Hovedstaden (bilag 4).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 18. april 2023:

Godkendt.

Maria Gudme (A), Karin Friis Bach (B), Benedikte Kiær (C), Emilie Haug Rasch (Ø), Helene Forsberg-Madsen (Ø) og Bergur Løkke Rasmussen (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog  Martin Thor Pedersen (A), Thomas Skov Rasmussen (V) og Trine Henriksen (Ø).  

 

Forretningsudvalgets beslutning den 11. april 2023:

Anbefalet.

Sophie de Bretteville Olsen (A), Thomas Rohden (B) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
 

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 20. marts 2023:
Anbefalet.

BAGGRUND

Administrationen fik mandag d. 16. januar 2023 tilsendt en orientering fra Technical Education Copenhagens (TEC) direktør Morten Emborg, omhandlende nedlukningen af de to erhvervsuddannelser til hhv. skiltetekniker og motorcykelmekaniker, se bilag 1. Da regionsrådets koordinerende rolle er henvist til grundforløbene på erhvervsskolerne, og ikke hovedforløbene, vil det kun være uddannelsen til skiltetekniker, hvor der skal afgives høringssvar. Dette skyldes, at det stadigt vil være muligt at tage grundforløbet til motorcykelmekaniker hos TEC. 

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådets rolle og proces
Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud i Region Hovedstaden. I samarbejde med erhvervsskolerne skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet for så vidt angår den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne.

Regionsrådet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) er høringsparter ved tilbagekaldelse af et uddannelsesudbud. Regionsrådets høringssvar sendes til institutionen, der efterfølgende videresender regionsrådets høringssvar og anden dokumentation til Børne- og Undervisningsministeren, som træffer afgørelse om lukning af udbuddet. Normaltvist har institutioner ret til at tilbagetrække et udbud, hvorfor administrationen forventer at nedlukningen af uddannelserne vil blive gennemført.

Orientering fra TEC om årsager til lukning
Uddannelsen til skiltetekniker udbydes på nuværende tidspunkt på to erhvervsskoler i Danmark. Det er henholdsvis TEC i Gladsaxe og College360 i Silkeborg. Ifølge TEC er aktiviteten begge steder nogenlunde lige stor. TEC har orienteret administrationen om, at de vil nedlægge udbuddet af uddannelsen til skiltetekniker på baggrund af følgende årsager:

  • Mangel på lærepladser var skyld i, at der var en 0-dimensionering af uddannelsen i både 2019 og 2020. Dette betød, at der ikke blev optaget nogle elever på uddannelsen. TEC havde i 2019 på dette tidspunkt 40 elever med lærepladser og lidt over 100 elever i deres praktikcenter på skoleoplæring.
  • På trods af en kvote på 50 elever i både 2021 og 2022 ansøgte kun henholdsvis 37 og 26 elever uddannelserne.
  • I 2023 er der frit optag på uddannelsen, men udfordringerne fra de sidste par år med faldende elevtilgang og få praktikpladser forventes stadig at fortsætte.

Ovenstående gør det derfor, ifølge TEC, ikke muligt at fastholde et økonomisk, samt pædagogisk bæredygtigt uddannelsesmiljø på to skoler i Danmark. Derfor har TEC har lavet en aftale med College360 om, at TEC's i alt 53 skilteteknikerelever/lærlinge kan færdiggøre uddannelsen i Silkeborg hos College360. Udover faldende elevtal henviser TEC også til, at økonomien er presset på grund af højere energipriser, materialepriser samt opdatering af bygninger og udstyr.TEC har sørget for at eleverne, der skal gøre deres uddannelse færdig i Silkeborg, får muligheden for at bo helt eller delvist gratis på et skolehjem.    

Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at lukningen af udbuddet ikke påvirker det samlede udbud af uddannelser i regionen, men i stedet primært har både sociale og økonomiske konsekvenser for den enkelte elev, som skal færdiggøre sin uddannelse hos College360.  

Flere af eleverne på uddannelsen til skiltetekniker vil på grund af den længere distance til deres uddannelsessted, kunne have en højere sandsynlighed for at afbryde deres uddannelse eller skifte til en anden uddannelse. Dette skyldes både de sociale konsekvenser ved at skulle flytte bopæl i en kortere periode, men også de ekstra økonomiske omkostninger, som dette medfører. Administrationen vil derfor foreslå regionsrådet i sit høringssvar at angive, at TEC i samarbejde med College360 bør arbejde for også at kunne tilbyde enten forlagt undervisning eller lignende, således at risikoen for frafald formindskes.

Administrationen vurderer dog også, at udfordringerne med at skaffe praktikpladser, den faldende søgning, mindre bæredygtige faglige miljøer og økonomiske hensyn er berettigede årsager til, at samle udbuddet af uddannelsen hos én institution. Særligt når det gælder en uddannelse som trods dimensionering i 2019 og 2020 ikke har formået at forbedre sine søgetal. Lukningen af uddannelsen vurderes heller ikke at ændre på, at der samlet set for erhvervsuddannelserne er et tilstrækkeligt og varieret udbud i Region Hovedstaden. 

Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings database kaldet arbejdsmarkedsbalancen viser også, at der ikke er mangel på arbejdskraft indenfor branchen i hovedstaden (se bilag 2). Tværtimod har der de seneste år primært været mindre gode jobmuligheder. Beskæftigelsesfrekvensen, der bruges som en indikator for at måle beskæftigelsen af nyuddannede, viser også, at uddannede skilteteknikere fra TEC de sidste par år har ligget under landsgennemsnittet i forhold til deres beskæftigelsesgrad (se bilag 3).  Derfor tyder intet på, at en samling af uddannelsen til skiltetekniker i Vestdanmark vil få en væsentlig negativ indflydelse i forhold til rekruttering og jobmuligheder i Region Hovedstaden. 

Ovenstående argumentation ligger grund for det høringssvar, der sendes til TEC på vegne af regionsrådet, og er vedlagt denne sag. 

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes vedlagte høringssvar til TEC, som sender samlet dokumentation til Børne- og Undervisningsministeren, der træffer endelig afgørelsen om lukningen af udbuddet (bilag 4). 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 20. marts 2023, forretningsudvalget den 11. april 2023 og regionsrådet den 18. april 2023. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Sarah Johanneson

JOURNALNUMMER

23001152

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Pressemeddelse fra TEC omkring lukning af udbud

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Data fra Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering - Arbejdsmarkedsbalancen

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Beskæftigelsesfrekvenser for uddannelsen til skiltetekniker

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 4: UDKAST - Høringsvar til TEC om lukning af EUD udbud

16. Udmøntning af tværgående program for bæredygtigt og cirkulært byggeri

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende igangsættelse af program for bæredygtigt og cirkulært byggeri som udmøntning af budgetmidler på samlet 16,3 mio. for 2023-2026.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 18. april 2023:

Godkendt.

Maria Gudme (A), Benedikte Kiær (C), Emilie Haug Rasch (Ø) og Bergur Løkke Rasmussen (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog  Martin Thor Pedersen (A), Thomas Skov Rasmussen (V) og Trine Henriksen (Ø). 

Forretningsudvalgets beslutning den 11. april 2023:

Anbefalet.

Sofie de Bretteville Olsen (A), Thomas Rohden (B) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
 

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 20. marts 2023:
Anbefalet.

BAGGRUND

I Region Hovedstadens budgetaftale for 2023 blev der afsat midler til "at fremme bæredygtigt og cirkulært byggeri og reducere CO2-udledningen og forbruget af primære råstoffer". Dette skal ske "gennem en bred indsats, der skal implementere Region Hovedstadens strategi for bæredygtigt byggeri og fremme et stabilt cirkulært materialeflow i egen driftsopgave og samtidig understøtte cirkulært materialeflow og arkitektur hos og på tværs af kommuner, virksomheder og andre aktører.”

For at sikre størst mulig effekt af Region Hovedstadens indsatser omkring bæredygtigt byggeri og genanvendelse af byggematerialer og overskudsjord samles de i et tværgående program. Programmet samtænkes med Region Hovedstadens øvrige arbejde for bæredygtigt byggeri og cirkulær ressourceudnyttelse, både for egne byggerier og i hele regionen. Programmet skal bl.a. understøtte det såkaldte 'DK2020'-samarbejde om klimahandlingsplaner i kommunerne. Denne sag beskriver organiseringen og hvilke opgaver, der indgår i programmet.

I programmet indgår følgende indsatser fra Region Hovedstadens budgetaftale for 2023-2026: "Bæredygtigt og cirkulært byggeri", "Forøget genanvendelse af byggematerialer" og "Viden om genanvendelse af overskudsjord". Indsatserne løber over henholdsvis fire, tre og ét år og har en samlet økonomisk ramme på 16,3 mio. kr.

SAGSFREMSTILLING

Byggerier og infrastrukturprojekter i hovedstadsregionen er nødvendige for at skabe fortsat vækst og udvikling, men de belaster klima, miljø og trækker på regionens naturressourcer, herunder de primære råstoffer. For fortsat at kunne bygge i fremtiden skal der etableres nye bæredygtige måder at bygge på. Region Hovedstaden ønsker at gå forrest med at understøtte bæredygtigt byggeri, mere renovering og mindre nyt byggeri. Det fremgik af budgetaftalen for 2023, hvor der var et politisk ønske om at "fremme bæredygtigt og cirkulært byggeri og reducere CO2-udledningen og forbruget af primære råstoffer". I aftalen står der, at "dette bl.a. skal ske ved, at Region Hovedstaden går forrest og samarbejder med offentlige institutioner, private aktører og forskningsinstitutioner. Region Hovedstaden vil afsøge potentialet for at genanvende regionens egne sekundære råstoffer i egne planlagte byggerier. Desuden vil Region Hovedstaden arbejde for at udbrede viden, og gennem pilotprojekter drive udvikling i cirkulært byggeri og fungere som et eksperimentarium ikke bare i hele Danmark, men hele verden." 

Dette tværgående program skal understøtte de politiske mål gennem implementeringen af Region Hovedstadens strategi for bæredygtigt byggeri og fremme et stabilt cirkulært materialeflow og cirkulær arkitektur. Det skal både ske i regionens driftsopgave hos Center for Ejendomme, som skal gå foran og arbejde med bæredygtigt byggeri og cirkulære kredsløb for egne byggerier og bygge- og anlægsaffald, såvel som i samarbejde med kommuner, virksomheder og andre aktører. Programmet skal i samarbejde med aktørerne i regionen etablere cirkulære materialeflows med tilhørende nødvendige materialebanker, digitalisering og uddannelse. Det vil både fremme Region Hovedstadens egen omstilling og omstillingen hos øvrige aktører i regionen. Region Hovedstaden vil som bygherre bl.a. kunne indgå med caseprojekter.

Programmet organiseres under en styregruppe med deltagelse af direktører og relevante chefer fra Center for Regional Udvikling (regional udvikler og råstofmyndighed) og Center for Ejendomme (bygherre). Den daglige indsats gennemføres af en arbejdsgruppe med chefer og medarbejdere fra de to centre.  

Fokus i programmet vil være på udvikling af:

  • stabilt cirkulært materialeflow i regionen (i egen drift og så vidt muligt også hos kommuner og virksomheder)
  • velfungerende prognoser og roadmap for materialer
  • etablering af nødvendige materialebanker med logistik og digitalisering
  • inddragelse eller evt. etablering af kompetencenetværk med kommuner og virksomheder
  • samarbejde med fagaktører og uddannelsesinstitutioner
  • påvirkning af rammevilkår
  • afprøvning af nye metoder

Indsatsen går på tværs af Region Hovedstadens arbejde som henholdsvis regional udvikler, råstofmyndighed og bygherre. 

Region Hovedstaden vil i rollen som råstofmyndighed varetage følgende opgaver:

  • fortsætte med at drive partnerskab for overskudsjord og ressourcer
  • fortsætte samarbejdet med kommunerne om at lave prognoser for bygge- og anlægsaffald og overskudsjord
  • samtænke prognoser med råstofplaner og behovet for ressourcer til byggeriet
  • arbejde med materialebanker for sekundære ressourcer, hvor der kan ske oparbejdning og oplagring af materialer
  • udvikle og teste koncepter, hvor jord kan anvendes som byggemateriale
  • udarbejde redegørelse om overskudsjord, bl.a. med kortlægning af mængder, modtagere, aktuel anvendelse, potentiale for substitution af råstoffer mv. 

Region Hovedstaden vil i rollen som bygherre varetage følgende opgaver:

  • afklare mulighederne for bæredygtighedscertificering af byggerier
  • udvikle konkrete værktøjer og metoder inden for bæredygtigt byggeri
  • gennemføre pilotprojekter med fokus på genbrug af byggematerialer
  • kompetenceopbygge for at kunne eksekvere på bæredygtighedsstrategien
  • fremme struktureret erfaringsopsamling og vidensdeling vedr. bæredygtigt byggeri
  • udvikle udbudsrammer, hvor tildelingskriterierne i højere grad vægter totaløkonomiske bæredygtige løsninger, og hvor det pålægges de bydende entreprenører at dokumentere en genanvendelsesprocent eller lignende analogt med eksempelvis lærlingeklausuler
  • afsøge potentialet for at genanvende sekundære råstoffer i regionens egne planlagte byggerier

Region Hovedstaden vil i rollen som regional udvikler varetage følgende opgaver:

  • samle og understøtte aktører i at danne materialehubs som skaber de manglende fysiske rammer for materialestrømmene: materialebanker, logistik/transport, kvalitetssikring og dokumentation, samt digitale markedsplatforme
  • give indspil til lokal og national regulering og rammevilkår
  • samarbejde med byggeriets fagforbund om uddannelse og efteruddannelse inden for cirkulært og bæredygtigt byggeri​​​​​​​
  • medvirke til at udvikle og modne rammer, strukturer og samarbejder og opbygge kompetencer hos byggeriets aktører, som kan fremme bæredygtigt og cirkulært byggeri og understøtte et cirkulært materialeflow hos og på tværs af kommuner og virksomheder
  • inspirere, informere, vejlede og uddanne kommuner og andre bygherrer til cirkulært byggeri, renovering og drift af bygninger, håndtering af byggeaffald, samt effektiv ressourceudnyttelse og råstofplanlægning

Fremdriften for det tværgående program vil blive fremlagt for miljø- og klimaudvalget efter behov og mindst én gang årligt i den fire-årige periode, som indsatserne løber i.

KONSEKVENSER

Ved godkendelse af indstillingen vil administrationen iværksætte det tværgående program for bæredygtigt og cirkulært byggeri.

ØKONOMI

Med sagen udmøntes fra regionale udviklingsmidler samlet til programmet 16,3 mio. fra 2023-2026 til henholdsvis:

  • Bæredygtigt og cirkulært byggeri: 2,9 mio. i 2023 og 2,7 mio. i hvert af årene 2024-2026
  • Forøget genavendelse af byggematerialer: 2,7 mio. i 2023 og 1,0 mio. i hvert af årene 2024-2025
  • Viden om genanvendelse af overskudsjord: 0,6 mio. i 2023

Heraf vil der blive ansat tre årsværk med placering hos henholdsvis bygherrefunktion, råstofmyndighed og regional udvikling til at varetage opgaverne i programmet. De resterende midler vil blive anvendt til udvikling af viden og metoder som beskrevet i sagen, bl.a. via indkøb af rådgivning og modeludvikling.

Bevillingstekniske konsekvenser:

IndstillingModtagerBeløb (mio.kr.)VarighedFinansiering
1Center for Reigonal Udvikling16,3 mio. kr.2023-2026Regionale udviklingsmidler

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. marts, forretningsudvalget den 11. april  og regionsrådet den 18. april  2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke og Mogens Kornbo / Kåre Albrechtsen

JOURNALNUMMER

22028704

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Programbeskrivelse for tværgående program for bæredygtigt og cirkulært byggeri 23feb2023

17. Ekspropriation af del af ejendommen Ravnsbjergvej 1, 3670 Veksø til placering af afværgeanlæg

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende beslutning om ekspropriation af del af ejendommen Ravnsbjergvej 1 til placering af afværgeanlæg m.v. i forhold til grundvandsforurening.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 18. april 2023:

Godkendt.

Maria Gudme (A), Benedikte Kiær (B), Emilie Haug Rasch (Ø) og Bergur Løkke Rasmussen (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog  Martin Thor Pedersen (A), Thomas Skov Rasmussen (V) og Trine Henriksen (Ø). 
 

Forretningsudvalgets beslutning den 11. april 2023:

Anbefalet.

Sofie de Bretteville Olsen (A), Thomas Rohden (B) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 20. marts 2023:
Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte den 22. marts 2022, at processen om ekspropriation af del af ejendommen Ravnsbjergvej 1 i Veksø kunne igangsættes med henblik på at etablere et afværgeanlæg på ejendommen. Der er her fundet kraftig forurening af jord og grundvand med klorerede opløsningsmidler, som udgør en risiko for grundvandsressourcen og på sigt for vandindvindingen ved Værebro Kildeplads og Stenlien Vandværk, idet ejendommen ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Formålet med afværgeanlægget er at afskære spredningen af forureningen.

Enhedschef i Miljø, Carsten Bagge Jensen, vil holde et kort oplæg om status for sagen på mødet i miljø- og klimaudvalget.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden etablerede i 2019-2020 et afværgeanlæg (i form af et vandbehandlingsanlæg, fire afværgeboringer og nedgravede ledninger mellem boringerne og vandbehandlingsanlægget (se bilag 1 og 2)) på ejendommen Ravnsbjergvej 1 i Veksø. Der er desuden etableret ny grusvej til de fire afværgeboringer samt renoveret og opgraderet en eksisterende grusvej til tung trafik. Ejendommen er en kombineret bolig- og erhvervsejendom, hvor der udover bolig er landbrug og hestefolde.

Da grundejerne ikke har accepteret den af regionen tilbudte erstatning for etableringen af anlægget m.v., kan afværgeforanstaltningen ikke gennemføres som en frivillig afværge, og ekspropriation er nødvendig (se bilag 3). Ekspropriationen vil være til midlertidig brug og ikke til eje, da forureningen på et tidspunkt ikke længere vil udgøre en risiko for grundvandet; enten fordi forureningen er reduceret til et lavt niveau (under kravværdierne) eller evt. grundet andre nye forhold. Da anlægget allerede er etableret på ejendommen, indebærer ekspropriationen konkret, at regionen sikrer sig de nødvendige rettigheder over arealerne og afværgeanlægget m.v. 

Der er blevet afholdt åstedsforretning i sagen den 12. december 2022 (referat fremgår af bilag 4).

Samtidig med ekspropriationsbeslutningen fremsætter regionen et forslag til erstatning til grundejerne på 234.083,27 kr. Erstatningsforslaget svarer til den erstatning, som regionen tidligere har tilbudt grundejerne, idet satserne dog er opdateret i overensstemmelse med de seneste landsaftaler. Administrationen finder ikke grundlag for, at der skal tilbydes en væsentligt større erstatning. Der henvises til regionens konkrete stillingtagen til fremkomne indsigelser og bemærkninger (bilag 5).

Region Hovedstaden har ikke tidligere eksproprieret efter jordforureningsloven.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, vil administrationen hurtigst muligt meddele ekspropriationsbeslutningen og fremsætte erstatningsforslaget til grundejerne.

RISIKOVURDERING

Hvis regionen ikke har modtaget et accepteret erstatningstilbud inden 4 uger fra datoen for meddelelse af beslutningen om ekspropriation, vil regionen indbringe erstatningsspørgsmålet for taksationskommissionen til afgørelse.

Det kan ikke udelukkes, at taksationsmyndighedens afgørelse vil blive indbragt for overtaksationskommissionen og domstolene. Det kan endvidere heller ikke udelukkes, at spørgsmålet om ekspropriationens lovlighed vi blive indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet til efterprøvelse. 

ØKONOMI

Ekspropriation kan kun ske mod fuldstændig erstatning, jf. grundlovens § 73, stk. 1.

Regionen har tidligere tilbudt grundejeren en erstatning på 229.663 kr. Regionen har efter anmodning fra ejerne allerede udbetalt ca. 80 procent af den tilbudte erstatning som acontobeløb, hvorfor der er udbetalt 183.730,00 kr. til ejerne.

Regionen har udtrykkeligt taget forbehold for tilbagesøgning overfor grundejer, da der er set eksempler på, at taksationsmyndighederne faktisk har fastsat en ekspropriationserstatning lavere, end hvad anlægsmyndigheden har nedlagt påstand om.

KOMMUNIKATION

Regionsrådets ekspropriationsbeslutning vil blive offentliggjort på regionens hjemmeside.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 20. marts, forretningsudvalget den 11. april og regionsrådet den 18. april 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Carsten Bagge Jensen

JOURNALNUMMER

21014246

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Arealfortegnelse af 10. november 2022

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Ekspropriationsplaner af 7. november 2022

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 3: Erhvervelse af rettigheder

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 4: Referat fra åstedsforretning den 12. december 2022 inkl. bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 5: Udkast til Region Hovedstadens bemærkninger til ejernes bemærkninger indleveret ved åstedsforretning

18. Forskningsstrategi

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende Forskningsstrategi 2023. 

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 18. april 2023:

Godkendt.

Brian Høier (A), Maria Gudme (A), Benedikte Kiær (C), Emilie Haug Rasch (Ø) og Bergur Løkke Rasmussen (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog  Martin Thor Pedersen (A), Thomas Skov Rasmussen (V) og Trine Henriksen (Ø). 
 

Forretningsudvalgets beslutning den 11. april 2023:

Anbefalet.

Sofie de Bretteville Olsen (A), Thomas Rohden (B) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.


Sundhedsudvalgets beslutning den 21. marts 2023:
Anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C) deltog ikke i sagens behandling.


Forskningsudvalgets beslutning den 7. februar 2023:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D) og Stine Roldgaard (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Af forskningsudvalgets kommissorium fremgår det, at udvalget skal forberede og udvikle et oplæg til en ny forskningsstrategi for Region Hovedstaden. Forskningsudvalget har i efteråret 2022 drøftet indhold til en kommende forskningsstrategi, som nu forelægges til endelig politisk godkendelse.

SAGSFREMSTILLING

Forskningsstrategien skal vise den overordnede politiske vision for forskning i Region Hovedstaden og sætte rammen for retning og prioritering af indsatser i de kommende år. 

Forskningsudvalget havde en første drøftelse i forhold til strategiudviklingen på møde d. 31. august 2022 og en anden drøftelse d. 5. oktober 2022, hvor udvalget identificerede og drøftede en række fokusområder. Ved tredje drøftelse 22. november 2022 blev et 1. udkast til forskningsstrategien forelagt og drøftet.

Under de indledende drøftelser pegede forskningsudvalget på en række emner og områder, der ønskes inkluderet i strategien. Samtidig blev det nævnt, at der ikke er et ønske om at detailstyre forskningsmiljøerne, og at udvalget gerne vil have fokus på at understøtte den brede patientnære forskning, herunder fokus på om det, vi gør i den kliniske praksis, er det rigtige. Ønsket var en kort visionær strategi, der skal sætte den overordnede retning og ambition for forskningsområdet i årene frem. Strategien skal skitsere prioriterede temaområder og lægge op til, at forskningsudvalget efter endelig vedtagelse i regionsrådet i foråret 2023 arbejder videre med den konkrete udfoldelse, herunder politiske målsætninger og opfølgning.

Strategien, som nu er til godkendelse (bilag 1) lægger blandt andet op til, at regionens forskning skal bidrage til, at sundhedsvæsenet tilbyder de fagligt bedst velunderbyggede og evidensbaserede behandlinger og god organisering af patientforløb – til alle vores patienter og i alle livets faser. Strategien skal også sikre velfungerende forskning inden for såvel den specialiserede behandling som inden for alle sundhedsområder og specialer, og med deltagelse af alle relevante forskningstraditioner og faggrupper. Det er igennem forskning, at vi kontinuerligt skaber en evidensbaseret tilgang i vores arbejde i sundhedsvæsenet, så vi bliver klogere på, hvad der virker, og hvad der ikke virker, og så vi kan sikre en stadig udvikling af kvaliteten og en effektiv udnyttelse af ressourcerne.

Overordnet sættes der en strategisk retning med fokus på tre temaområder, som hver har tre tilhørende prioriterede indsatsområder. De tre temaområder er:

  • Patientnær forskning for og med alle
  • Forskningsunderstøttelse af den specialiserede behandling
  • De bedste betingelser for forskning og formidling

Som en del af temaet om de bedste betingelser for forskning og formidling skal strategien sikre, at forskerne grundlæggende har gode vilkår for at udvikle, igangsætte og gennemføre forskning. 

Med Forskningsstrategi 2023 vil Region Hovedstaden igangsætte en række indsatser, der skal udfoldes og implementeres over de kommende år. Der vil i den forbindelse blive udarbejdet en implementeringsplan. Derfor er der i løbet af 2023 planlagt en arbejdsproces, hvor de politiske målsætninger konkretiseres i indsatserne under de tre temaområder. Det kan fx ske gennem fortsat at følge sagsbehandlingstider, ved at arbejde strategisk med data fra den årlige forskningsstatistik eller ved at følge konkrete prioriteringer gennem nye kriterier for uddeling af puljemidler.  Indsatser og mål vil blive fulgt af forskningsudvalget, der i henhold til konstitueringsaftalen virker frem til årets udgang. Herefter hører strategien under sundhedsudvalget.

Region Hovedstadens Forskningsstrategi 2023 beskriver en tidshorisont, som forventeligt mindst svarer til regionsrådets valgperiode, og indtil der på et tidspunkt bliver behov for en revidering eller en ny strategi. Strategien gælder fra endelig vedtagelse i regionsrådet i april 2023.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes den endelige forskningsstrategi.

KOMMUNIKATION

Når strategien er endeligt godkendt i regionsrådet d. 18. april 2023, udsendes strategien samt følgebrev til relevante interne modtagere.

Strategien vil også blive eksternt offentliggjort i et samarbejde med presse. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Strategien skal behandles i forskningsudvalget den 7. februar, sundhedsudvalget d. 21. marts, forretningsudvalget d. 11. april og i regionsrådet d. 18. april. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Nadja Ausker/ Anna Dybdal Jansdorf

JOURNALNUMMER

22068380

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Forskningsstrategi 2023

19. Forskningsudvalgets studietur i foråret 2023

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende programudkast og budgetoverslag for forskningsudvalgets studietur rundt i Region Hovedstaden.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 18. april 2023:

Godkendt.

Brian Høier (A), Maria Gudme (A), Benedikte Kiær (C), Emilie Haug Rasch (Ø) og Bergur Løkke Rasmussen (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog  Martin Thor Pedersen (A), Thomas Skov Rasmussen (V) og Trine Henriksen (Ø). 
 

Forretningsudvalgets beslutning den 11. april 2023:

Anbefalet.

Sofie de Bretteville Olsen (A), Thomas Rohden (B) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.


Sundhedsudvalgets beslutning den 21. marts 2023:
Anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C) deltog ikke i sagens behandling.


Forskningsudvalgets beslutning den 7. februar 2023:
Anbefalet.
Jesper Hammer (D) og Stine Roldgaard (F) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Administrationen har på baggrund af forskningsudvalgets beslutning om tage på en en-dags studietur rundt i Region Hovedstaden den 31. maj 2023 udarbejdet et udkast til program for studieturen.

SAGSFREMSTILLING

Som en del af udvalgets arbejdsplaner indgår muligheden for at hente inspiration og input til regionens opgaveløsning. Rammerne for udvalgenes studieture er godkendt på regionsrådets møde den 14. juni 2022. 

Forskningsudvalget drøftede på møde den 22. november 2022 ønsker til temaer for en kommende studietur. Udvalget lagde bl.a. vægt på, at det kunne være relevant at få inspiration til, hvordan man kan implementere den kommende forskningsstrategi i praksis samt få en indsigt i forskellige forskningsmiljøer.

Udvalget besluttede ved en skriftlig proces den 5. januar 2023, at udvalgets studietur skal fokusere på Region Hovedstadens forskning og dermed et besøg hos nogle af Region Hovedstadens stærke forskningsmiljøer. 

I planlægningen af programmet er der lagt vægt på, at udvalget får indsigt i nogle af de forskningsmiljøer, der arbejder individualiseret behandling fx immunterapi til behandling af kræftpatienter, celleterapi til behandling af hjertesvigt og genterapi til behandling af muskelsygdomme. Individualiserede behandlinger er et område, hvor der sker en stor udvikling, og som vil komme til at have stor betydning for patientbehandlingen og for den enkelte patients prognose.

Program

Programmet for forskningsudvalget studietur vil indeholde følgende besøg (bilag 1): 

  • Herlev og Gentofte Hospital - på Herlev-matriklen
  • Rigshospitalet - på Blegdamsvej

Budget

Der er afsat en økonomisk ramme for studieture på 10.000 kr. pr. udvalgsmedlem, og beløbet skal også dække udgifter til deltagelse af embedsmænd. Nedenfor er et overslag af de forventede udgifter til turen, hvis alle udvalgsmedlemmer samt administration deltager: 

Forplejning i løbet af dagen: 2.100 kr. 

Frokost: sponsoreres af Rigshospitalet

Middag: 11.200 kr.  

Transport fra Herlev Hospital til Rigshospitalet (Taxa eller mindre bus): 5.000 kr.  

I alt: 18.300 kr.  (Overslaget fremgår også af bilag 2.)

Udvalgsmedlemmer vil blive ledsaget af fem embedsmænd fra administrationen - koncerndirektør Dorthe Crüger, enhedschef Nadja Ausker og sektionschef Rebecca Legarth fra Enhed for Kvalitet, Forskning og Patientsikkerhed, enhedschef Lise Graae fra Sekretariat og Sundhedsjura og forskningsudvalgets udvalgssekretær Helene Buch Jürs.

Det forventes, at de forskningsansvarlige vicedirektører fra de to hospitaler får mulighed for at deltage i arrangementerne på hospitalerne.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen vil medføre, at studieturen kan gennemføres, og at udvalget kan indhente inspiration til udviklingen af Region Hovedstadens forskningsindsats. 

ØKONOMI

Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes inden for den af regionsrådet fastsatte økonomiske ramme til studieture.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forskningsudvalget den 7. februar 2023, sundhedsudvalget d. 21. marts 2023, forretningsudvalget d. 11. april 2023 og regionsrådet d. 18. april 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Nadja Ausker / Helene Buch Jürs

JOURNALNUMMER

22071852

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Programforslag for forskningsudvalgets studietur

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 2: Budgetoverslag forskningsudvalgets studietur

20. Forslag til mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd for 2024

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at det vedlagte forslag til mødeplan for forretningsudvalgets og regionsrådets møder i 2024 godkendes (bilag 1).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 18. april 2023:

Godkendt.

Brian Høier (A), Maria Gudme (A), Benedikte Kiær (C), Emilie Haug Rasch (Ø) og Bergur Løkke Rasmussen (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog  Martin Thor Pedersen (A), Thomas Skov Rasmussen (V) og Trine Henriksen (Ø). 
 

Forretningsudvalgets beslutning den 11. april 2023:

Anbefalet.

Sofie de Bretteville Olsen (A), Thomas Rohden (B) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Af hensyn til mødeaktiviteter i både interne og eksterne politiske mødefora, er det hensigtsmæssigt allerede nu at udarbejde en mødeplan for 2024 for forretningsudvalget og regionsrådet.

SAGSFREMSTILLING

Mødeplanen for 2024 (bilag 1) er lagt under hensyntagen til vinterferie i uge 7 og 8 samt efterårsferie i uge 42, som friholdes for ordinære møder i forretningsudvalg og regionsråd, ligesom der ikke holdes møder i juli måned. 

Forretningsudvalgets møder afholdes tirsdage kl. 10.00 - 14.00 og regionsrådets møder afholdes tirsdage kl. 17.00 på regionsgården i Hillerød en gang om måneden.

Behandlingen af budgettet har særlige frister, som skal overholdes. Med første behandling på forretningsudvalgets møde tirsdag den 20. august, og i regionsrådet på møde tirsdag den 27. august, og anden behandling i forretningsudvalget den 17. september og i regionsrådet den 24. september, vil kravet i bekendtgørelsen om regionernes budget og regnskabsvæsen, hvor det fremgår, at der skal være tre uger imellem 1. og 2. behandling, være opfyldt. Budgettet skal være vedtaget senest den 1. oktober 2024.

Når de ordinære møder i forretningsudvalget og regionsrådet er fastlagt, kan mødeplanen herefter danne baggrund for planlægning af møder i de stående udvalg og midlertidige udvalg samt for planlægning af seminarer for forretningsudvalget og regionsrådet.

Af bilaget fremgår derfor også forslag for mødedatoer til udvalgene for at give det samlede overblik. Det er dog udvalgene selv, der skal fastsætte deres mødeplan på de kommende udvalgsmøder.

KONSEKVENSER

Møder i forretningsudvalget og regionsrådet danner baggrund for øvrige møder i de politiske udvalg i regionen, ligesom planlægning af mange andre møder er afhængige af mødetidspunkter for forretningsudvalg og regionsråd.

KOMMUNIKATION

Mødeplanen offentliggøres på hjemmesiden og relevante parter vil blive orienteret direkte.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 11. april 2023 og regionsrådet den 18. april 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse / Vera Qvistgaard

JOURNALNUMMER

23019573

Bilag

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny fane Bilag 1: Mødeplan 2024 for FU og RR møder samt udkast til udvalgsmøder

21. Ny udpegning til Videnskabsetisk Komité A for Region Hovedstaden

INDSTILLING

Administrationen indstiller til regionsrådet:

  • at udpege Bjarne Hesselbæk (Ø), som indstilles af Enhedslisten, til Videnskabsetisk Komité A for Region Hovedstaden i stedet for Absalon Billehøj (Ø),

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 18. april 2023:

Godkendt.

Maria Gudme (A), Benedikte Kiær (C), Emilie Haug Rasch (Ø) og Bergur Løkke Rasmussen (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog  Martin Thor Pedersen (A), Thomas Skov Rasmussen (V) og Trine Henriksen (Ø). 

BAGGRUND

Regionsrådet valgte på regionsrådsmødet den 10. maj 2022 Absalon Billehøj (Ø) som lægmedlem af Videnskabsetisk komité A for Region Hovedstaden.

Absalon Billehøj (Ø) har meddelt, at han ønsker at udtræde af komiteen. Der skal derfor udpeges et nyt lægmedlem til komiteen, 

SAGSFREMSTILLING

På det konstituerende møde den 7. december 2021 godkendte regionsrådet, at en ledig plads besættes af et medlem fra den samme partiliste, som den udtrådte.

Absalon Billehøj (Ø) ønsker at udtræde som medlem af Videnskabsetisk Komite A for Region Hovedstaden.

Der skal derfor udpeges et nyt medlem til Videnskabsetisk Komite A for Region Hovedstaden efter indstilling fra Enhedslisten. Enhedslisten indstiller Bjarne Hesselbæk (Ø).

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vælges Bjarne Hesselbæk (Ø) som nyt medlem af Videnskabsetisk Komité A for Region Hovedstaden.

KOMMUNIKATION

Udpegningen offentliggøres på regionens hjemmeside. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 18. april 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen

JOURNALNUMMER

23005794

22. Valg til bestyrelsen for Frelsens Hærs Krisecenter og botilbud Svendebjerggård

INDSTILLING

Administrationen indstiller til regionsrådet:

  • at Christian Bülow (O), efter indstilling fra Dansk Folkeparti, udpeges som nyt medlem til bestyrelsen for Frelsens Hærs Krisecenter og botilbud Svendebjerggård.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 18. april 2023:

Godkendt.

Maria Gudme (A), Benedikte Kiær (C), Emilie Haug Rasch (Ø) og Bergur Løkke Rasmussen (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog  Martin Thor Pedersen (A), Thomas Skov Rasmussen (V) og Trine Henriksen (Ø). 

BAGGRUND

Cecilie Winther Kristensen (O) har meddelt, at hun ønsker at trække sig fra Frelsens Hærs Krisecenter og botilbud Svendebjerggård. Der skal derfor udpeges et nyt bestyrelsesmedlem. 

SAGSFREMSTILLING

I henhold til vedtægten for Frelsens Hærs Krisecenter og botilbud Svendebjerggård udpeger regionsrådet et medlem til bestyrelsen for krisecenteret Svendebjerggård.

Institutionen har efter sin vedtægt blandt andet til formål at tilbyde midlertidigt husly, sikkerhed, omsorg og rådgivning til voksne og deres medfølgende børn, der er hjemløse grundet en akut social situation, med henblik på senere udflytning til egen bolig.

Valget foretages som flertalsvalg efter reglerne i kommunestyrelseslovens § 24, stk. 1, med mindre der er enighed mellem regionsrådets medlemmer om en anden valgmetode. På det konstituerende møde den 7. december 2021 godkendte regionsrådet, at en ledig plads besættes af et medlem fra den samme partiliste, som den udtrådte. Det er derfor Dansk Folkeparti, der skal indstille nyt bestyrelsesmedlem.

Dansk Folkeparti indstiller Christian Bülow (O) som nyt medlem til bestyrelsen for Frelsens Hærs Krisecenter og botilbud Svendebjerggård. 

KONSEKVENSER

Der vælges et medlem til bestyrelsen for Frelsens Hærs krisecenter og botilbud Svendebjerggård.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 18. april 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen

JOURNALNUMMER

21078716

23. Lukket punkt.

24. Underskriftsark​


Redaktør