Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsorden
2. Medlemsforslag fra Dansk Folkeparti om sommerferielukningen i ugerne 29 og 30 af Psykiatrisk Center Sct. Hans, afdeling M, i relation til forløbet af lukningen samt efterfølgende evaluering
3. Medlemsforslag fra Dansk Folkeparti om at Region Hovedstadens Task Force undersøgelse fra tragedien i Fields genåbnes
4. Endeligt regnskab 2022 for Region Hovedstaden og revisionsberetning 2022
5. Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet 2022
6. Førstebehandling af forslag til budget 2024 - 2027
7. Målsætning for reduktion af Region Hovedstadens klimaaftryk
8. Projekt med gymnasier udfordret af skæv elevsammensætning og vigende søgning
9. Placering af fælles sundhedshus i Frederikssund Hospitals lokaler
10. Udkast til udtalelse til Sundhedsministeriet om Rigsrevisionens beretning om borgerforløb fra psykiatrien til sociale botilbud
11. Lukket punkt.
12. Lukket punkt.
13. Lukket punkt.
14. Underskriftsark

Medlemmer

• Lars Gaardhøj: Deltog
• Sofie de Bretteville Olsen: Deltog (Fraværende ved sag 10)
• Leila Lindén: Deltog
• Susanne Due Kristensen: Deltog
• Kim Rockhill: Deltog
• Brian Høier: Deltog
• Maria Gudme: Deltog
• Nicolai Kampmann: Deltog
• Vibeke Westh: Deltog
• Karin Friis Bach: Deltog
• Thomas Rohden: Deltog
• Stinus Lindgreen: Afbud (Stedfortræder Søren Burcharth)
• Lartey Lawson: Deltog
• Kristine Kryger: Deltog (Fraværende ved sag 12, )
• Benedikte Kiær: Afbud (Stedfortræder Lars Nicolai Carstensen, fraværende sag 13)
• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Jacob Rosenberg: Deltog
• Line Ervolder: Deltog
• Magnus Von Dreiager: Deltog
• Turan Akbulut: Deltog (Fraværende ved sag 10)
• Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
• Dorte Vilhelmsen: Deltog
• Jørgen Johansen: Deltog
• Erik Lund: Deltog
• Jesper Hammer: Deltog
• Peter Westermann: Deltog
• Anja Rosengreen: Deltog
• Sadek Al-Amood: Deltog
• Stine Roldgaard: Deltog
• Finn Rudaizky: Deltog
• Carsten Scheibye: Afbud (Stedfortræder Thomas Skov Rasmussen )
• Randi Mondorf: Deltog
• Christine Dal: Deltog
• Marianne Frederik: Deltog
• Emilie Haug Rasch: Deltog
• Tormod Olsen: Deltog (Fraværende ved sag 8-13)
• Annie Hagel: Deltog
• Erdogan Mert: Deltog
• Helene Forsberg-Madsen: Deltog
• Grethe Olivia Nielsson: Deltog
• Bergur Løkke Rasmussen: Deltog
• Anne Ehrenreich: Deltog (Fraværende ved sag 10-13)

1. Godkendelse af dagsorden

Regionsrådets beslutning den 22. august 2023:

Dagsordenen blev godkendt.

Sofie de Bretteville Olsen (A), Stinus Lindgreen (B), Benedikte Kiær (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Søren Burcharth (B), Lars Nicolai Carstensen (C) og Thomas Skov Rasmussen (V). 

Mødet sluttede kl. 20.43.
 

2. Medlemsforslag fra Dansk Folkeparti om sommerferielukningen i ugerne 29 og 30 af Psykiatrisk Center Sct. Hans, afdeling M, i relation til forløbet af lukningen samt efterfølgende evaluering

FORSLAG

Dansk Folkeparti foreslår

1. at den i TV-2 Kosmopol's oplysning den 31/7-23, om Region Hovedstadens evaluering af nedlukning af afdeling M på Psykiatrisk Center, Sct. Hans, sikres uafhængig medvirken fra f.eks. Landsforeningen Sind, uafhængige psykiatri organisationer, andre uafhængige lægefaglige organisationer.
2. at der i forbindelse med evaluering, også udbedes skriftlige tilkendegivelser fra uvildige organisationer (se pkt.1), med faglig vurdering med baggrund i sommerlukningen i uge 29 og 30.
3. at den helt færdige evaluering incl. skriftlige uvildige tilkendegivelser, først forelægges som særskilt politisk beslutningspunkt i Regionsrådet, inden Region Hovedstadens direktion, Region Hovedstadens Psykiatri direktion eller Regionsformand konkluder om det konkrete og generelle videre forløb omkring totale sommerferielukninger. 

Hvis regionsrådet ønsker at fremme sagen, skal 1. og 2. at-punkt oversendes til Social- og Psykiatriudvalget og siden forretningsudvalget med henblik på foreberedende behandling, inden regionsrådet kan træffe beslutning i sagen. Regionsrådet kan derimod træffe beslutning om 3. at-punkt med det samme. Dette er begrundet nedenfor:

• At-punkt 1. og 2., indeholder anvisninger til administrationen vedrørende tilrettelæggelse af selve den undersøgelse, der skal danne grundlag for evalueringen, og har derfor administrative konsekvenser. Hvis regionsrådte ønsker at fremme disse forslag - som udover personalemæssige spørgsmål også omhandler tilrettelæggelsen af regionens psykiatriske tilbud - skal regionsrådet træffe beslutning om at oversende disse forslag til forberedende behandling i Social- og Psykiatriudvalget med efterfølgende forelæggelse for forretningsudvalget forud for genforelæggelse for regionsrådet. Det skyldes, at social- og psykiariudvalget efter styrelsesvedtægten beskæftiger sig med emnet behandling af psykisk sygdom i psykiatrien, og at forretningsudvalget har ansvar for økonomiske og administrative forhold i regionen.
• At-punkt 3 indeholder alene en procesbeslutning om, at evalueringen skal undergives politisk behandling i regionsrådet forud for godkendelse. Denne beslutning kan regionsrådet træffe uden forudgående udvalgsbehandling.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. august 2023:

Det Konservative Folkeparti, Venstre og Anne Ehrenreich (ufp) stillede følgende reviderede ændringsforslag til det udsendte ændringsforslag (bilag 2) om at indstillingspunkterne 1, 2 og 3 udgår og erstattes af følgende: 
"1. Regionsrådet forventer, at den færdige evaluering forelægges Social- og Psykiatriudvalget. Regionsrådet ønsker at fremtidige midlertidige lukninger af tilbud i psykiatrien i videst muligt omfang undgås og hvis nødvendigt tilrettelægges, så det ikke påvirker behandlingsforløb negativt, særligt hvad angår de mest sårbare patientgrupper. Regionsrådet gentager, at orienteringer om påtænkte foranstaltninger skal ske i så god tid, at der reelt er mulighed for at påvirke beslutningerne politisk, hvis dette ønskes."

Formanden satte det reviderede ændringsforslag til afstemning: 
For stemte: B (5), C (10), D (1), V (3), Bergur Løkke Rasmussen (ufp) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 21. 
Imod stemte: A (9), F (4), Ø (6) og O (1), i alt 20. 
Undlod at stemme: 0. 
I alt 41. 
Det reviderede ændringsforslag var herefter godkendt, hvorved medlemsforslaget fra Danske Folkeparti bortfaldt.

Dansk Folkeparti ønskede følgende tilføjet protokollen:
”DF mener, at der i relation til sommerferielukning af psykiatrisk center, afdeling M på Sct. Hans, bør sikres uafhængig medvirken fra f.eks. Sind, uafhængige psykiatri organisationer samt lægefaglige organisationer til evalueringen af nedlukningen. 
Desuden mener DF, at der fremover ikke bør foranstaltes totale sommerferielukninger - og under ingen omstændigheder - før det har været forelagt til demokratisk afstemning i Region Hovedstadens øverste organ, Regionsrådet.”

Stinus Lindgreen (B), Benedikte Kiær (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Søren Burcharth (B), Lars Nicolai Carstensen (C) og Thomas Skov Rasmussen (V). 

BAGGRUND

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.

Regionsrådsmedlem Finn Rudaizky, Dansk Folkeparti, har den 1/8-23 anmodet om at få behandlet et forslag om sommerferielukningen i ugerne 29 og 30 af Psykiatrisk Center Sct. Hans, afdeling M, i relation til forløbet af lukningen samt efterfølgende evaluering. 

MOTIVATION

Dansk Folkeparti havde på regionsrådsmødet den 16/5-23, et dagsordenspunkt, en drøftelsessag, om selve nedlukningen af afdeling M samt en drøftelse af "de stående udvalgs kompetencer" i relation til sommerferielukningen i uge 29 og 30, hvor bl.a. psykiatriske patienter med dobbeltdiagnose, blev "udskrevet" foranlediget af personalets ferie.

Social-og psykiatriudvalget behandlede nedlukningen den 7/2-23 og på udvalgets møde den 26/4-23 konfirmerede et flertal lukningen. Lukningen var aldrig til afstemning i det samlede regionsråd. I udvalget stemte A, B, F og Ø for lukningen, ved at tage forvaltningens forslag og indstilling til efterretning. V og K stemte imod forslaget om sommerferielukning. Dansk Folkeparti har ikke repræsentation i det pågældende udvalg og benytter sig derfor igen til medlemsretten om at rejse sagen i selve regionsrådet, som er Region Hovedstadens højeste myndighed.

TV-2 Kosmopol har den 31/7-23 meddelt, at Region Hovedstaden, er i gang med, at foretage en evaluering af sin egen nedlukning af afdeling M. Kommissoriet, undersøgelsesmetoden m.m. er ikke Dansk Folkeparti bekendt eller fremlagt til godkendelse i Regionsrådet.

Det er Dansk Folkeparti magtpåliggende, at understrege, at en sådan undersøgelse af sig selv, får en troværdig konklusion. Især af hensyn til de "hjemsendte" patienter, men også af hensyn til Region Hovedstadens troværdighed i befolkningen. 

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet fremmer 1. og 2. at-punkt, vil disse forslag blive oversendt til social- og psykiatriudvalget og efterfølgende forretningsudvalget til realitetsbehandling. Forslagene vil herefter blive genforelagt for regionsrådet.

Såfremt regionsrådet godkender indstillingen i 3. at-punkt, vil evalueringen skulle forelægges for regionsrådet med henblik på, at regionsrådet kan tage stilling til, om evalueringen kan godkendes. Da det må forventes, at evalueringen vil indeholde spørgsmål om tilrettelæggelse af Region Hovedstadens psykiatriske tilbud samt om personalemæssige formål i regionen, vil evalueringen blive forelagt for social- og psykiatriudvalget og efterfølgende forretningsudvalget forud for, at evalueringen forelægges for regionsrådet til eventuel endelig godkendelse. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 22. august 2023.

JOURNALNUMMER

23047940

Bilag

Bilag 1: Planer for evaluering af sommerlukning af Afdeling M på PC Sct. Hans

Bilag 2: Ændringsforslag til sag 2 til regionsrådets møde den 22. august 2023

3. Medlemsforslag fra Dansk Folkeparti om at Region Hovedstadens Task Force undersøgelse fra tragedien i Fields genåbnes

FORSLAG

Dansk Folkeparti foreslår

• at regionsrådet beslutter, at genåbne Taskforce undersøgelsen og samtidig anmoder tre højesteretsdommere, om at forestå undersøgelse, kommissorium m.m.

Administrationen bemærker, at regionsrådet - hvis det ønsker at fremme forslaget - skal træffe beslutning om at oversende det til forberedende behandling i forretningsudvalget. Det følger af styrelsesvedtægten, at forretningsudvalget har ansvar for økonomiske og administrative forhold i regionen, og at alle sager, der vedrører økonomi og administration dermed forelægges gennem forretningsudvalget.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. august 2023:

Formanden satte medlemsforslaget til afstemning: 
For stemte: O (1), i alt 1. 
Imod stemte:  A (9), B (5), C (10),  D (1), F (4), V (3), Ø (6), Bergur Løkke Rasmussen (ufp) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 40. 
Undlod at stemme: 0. 
I alt 41. 
Medlemsforslaget var herefter bortfaldet.

Stinus Lindgreen (B), Benedikte Kiær (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Søren Burcharth (B), Lars Nicolai Carstensen (C) og Thomas Skov Rasmussen (V). 

BAGGRUND

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden.

Regionsrådsmedlem Finn Rudaizky, Dansk Folkeparti, har den 2/8-23 anmodet om at få behandlet et forslag om at Region Hovedstadens Task Force undersøgelse fra tragedien i Fields genåbnes.

Efter tragedien i Fields med tre dræbte og mange sårede, nedsatte Region Hovedstaden en Task Force, for at undersøge fakta. I oktober 2022 forelagde Task Forcen resultatet af undersøgelsen. Det skete på en pressekonference i Hillerød, hvor medlemmer af Task Forcen samt Regionsformand Lars Gaardhøj (S)

fremlagde resultatet. 

På pressemødet på Regionsgården i Hillerød, spurgte en journalist: “Er der ingen alarmklokker i den formodede gerningsmands forløb, hvor man skulle have opdaget, at det her er ikke godt ?”

“Nej, det er der ikke”, svarede formand for taskforcen og lægefaglig direktør i psykiatrien i Region Nordjylland, Tina Gram Larsen. 

MOTIVATION

Efter at retssagen mod drabsmanden, har gennemhullet Taskforcens konklusion og efter, at en af Taskforcens medlemmer, psykiatri overlæge Merete Nordentoft (Region Hovedstaden) i Sundhedsmonitor den 5/7-23 har anbefalet, at “der er anledning til, at taskforcen genåbner undersøgelsen”, mener Dansk Folkeparti, at det rigtige vil være, at få genåbnet undersøgelsen. Det bør imidlertid ske fuldstændigt uvildigt og af helt neutrale personer til at lede og styre undersøgelsen. Til det formål foreslås det, at tre højesteretsdommere, får til opgave, at finde frem til det virkelige forløb i hele sagen.

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, vil det blive oversendt til forretningsudvalget til realitetsbehandling.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 22. august 2023.

JOURNALNUMMER

23047942

4. Endeligt regnskab 2022 for Region Hovedstaden og revisionsberetning 2022

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

1. at det endelige regnskab for 2022 godkendes, og
2. at syv revisionspåtegnede investeringsregnskaber godkendes.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. august 2023:

Der var eftersendt supplerende notat (bilag 6).

Godkendt.

Stinus Lindgreen (B), Benedikte Kiær (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Søren Burcharth (B), Lars Nicolai Carstensen (C) og Thomas Skov Rasmussen (V). 

Forretningsudvalgets beslutning den 15. august 2023:
Anbefalet.

BAGGRUND

På regionsrådets møde den 11. april 2023 blev årsregnskabet for 2022 afgivet til regionens eksterne revisor, BDO. BDO har den 16. juni 2023 fremsendt revisionsberetning nr. 34 vedrørende afsluttende beretning for regnskabsåret 2022. I overensstemmelse med styrelseslovens regler blev BDO's fremsendte beretninger (beretning nr. 33 og 34) sendt til regionsrådets medlemmer den 23. juni 2023.

Ifølge regionslovens §23 skal regionsrådet herefter endeligt godkende regionens regnskab. Med denne sag forelægges revisionsberetning 2022 og endeligt regnskab for 2022 samt syv revisionspåtegnede investeringsregnskaber med henblik på godkendelse.

Det er resultatet af den eksterne revisions gennemgang af årsregnskabet og de afsluttede anlægs- og investeringsregnskaber, der forelægges med denne sag.

Årsregnskabet, revisionsberetningen samt de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, sendes til Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed inden den 31. august 2023.

Regionens eksterne revisorer fra BDO, Verni Jensen og Peter Damsted Rasmussen, centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen, og enhedschef i Center for Økonomi, Lars Æbeløe-Knudsen, deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

Revisionsberetning og påtegning af regnskab 2022

Konklusionen på den udførte revision af årsregnskabet for 2022 er, at regionens regnskab forsynes med en revisionspåtegning uden forbehold, og at den udførte revision ikke har givet anledning til revisionsbemærkninger for 2022.

Årsregnskabet
Fokus i regionens løbende økonomiopfølgning ligger på udviklingen i nettodriftsudgifterne, som er det, der ligger til grund for økonomiaftalen med regeringen - herunder opgørelsen af udgiftsloftet.

Årsregnskabet opgøres og aflægges imidlertid efter de omkostningsbaserede principper, som er en lidt anden opgørelsesmetode end de principper, der ligger til grund for økonomiaftalen med regeringen. Forskellen på det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab er angivet nedenfor:

I det udgiftsbaserede regnskab indgår: 

• Løn
• Øvrig drift
• Indtægter.

I det omkostningsbaserede regnskab indgår de samme elementer men derudover også:

• Afskrivninger på bygninger og udstyr, 
• Hensættelser (forskydninger) til feriepenge, tjenestemandspensioner og lagerforskydninger.

For en mere detaljeret gennemgang af begreberne i regnskabet henvises til ordlisten i sagens bilag 4.

Regionens økonomi og likvide beredskab

I ØA23 blev det aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe, med deltagelse af medlemmer fra regionerne, DR samt Indenrigs- og Sundhedsministeret, som skulle se på regionernes strukturelle likviditet. Resultatet er udmøntet i ØA24, hvor der er enighed om ekstraordinært at styrke regionernes likviditet i 2024. Derudover vil der være behov for at finde en permanent løsning på regionernes strukturelle likviditet.

I forhold til regnskab 2022 har regionen overholdt udgiftsloftet (driftsrammen), der er aftalt med staten som et led i den indgåede økonomiaftale mellem Danske Regioner og regeringen.  

Regionen har ultimo 2022 en samlet likviditet på 893,7 mio. kr. Heri indgår 2,4 mia. kr., der kan henføres til øremærkede ikke-forbrugte eksterne midler. I tilfælde af, at disse øremærkede eksterne midler skulle blive anvendt helt eller delvist i de kommende år, vil regionens likviditet derfor blive betydelig presset. Den likvide beholdning ultimo regnskabsåret udgør et øjebliksbillede og det er  administrationens og revisionens opfattelse, at lånebekendtgørelsens regler om, at den gennemsnitlige kassebeholdning altid skal være positiv, umiddelbart ikke er i fare for ikke at blive overholdt. 

Opmærksomhedspunkter fra revisionen

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold eller revisionsbemærkninger. Revisionen har dog i beretningen medtaget enkelte forhold, som har revisionens opmærksomhed.

Der er fra regionens side igangsat et arbejde, der har til formål at skabe et nyt digitalt ledelsestilsyn på regionens virksomheder, som vil gøre det lettere for ledere på alle niveauer i regionen at udføre ledelsestilsyn løbende. Revisionen er enig i, at dette er et relevant område at have fokus på. Center for Økonomi har oplyst, at der gennem det seneste halve år har været indledende drøftelser med regionens virksomheder om udformningen og omfanget af dette ledelsestilsyn. Ledelsestilsynet vil blive udbygget med områder løbende og implementering påbegyndes fra 2. kvartal 2023. Revisionen vil følge op på de konkrete tiltag.

Revisionen har vurderet, at en del af det opgjorte momsbeløb i opgørelsen af momsrefusion fra Indenrigsministeriet ikke burde indgå i momsrefusionsopgørelsen, men i stedet for hjemtages fra Skattestyrelsen, tilsvarende den hjemtagelse af energiafgifter, som sker fra Skattestyrelsen, jf. pkt. 5.4 i bilag 2. Revisionen har drøftet forholdet med administrationen, som er enig i det principielle om hjemtagelse af moms fra Skattestyrelsen. Administrationen er i samarbejde med de øvrige regioner i gang med at udvikle en fælles metode til at opgøre beløbet.

Investeringsregnskaber over 10 mio. kr.
Konkrete investeringer over 10 mio. kr. bevilges altid af regionsrådet, jf. reglerne i "Budget- og regnskabssystem for regioner" samt bilag til regionens kasse- og regnskabsregulativ. Som en konsekvens heraf er der tidligere truffet beslutning om, at alle investeringsregnskaber over 10 mio. kr. skal forsynes med en særskilt revisionserklæring, inden regnskaberne forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på godkendelse.

Med denne sag forelægges i alt syv investeringsregnskaber med henblik på godkendelse.

Revisionserklæringerne samt de reviderede investeringsregnskaber er medtaget som bilag 5 til denne sag. Revisionen af disse syv investeringsregnskaber har ikke givet anledning til hverken revisionsmæssige forbehold eller bemærkninger. Med behandlingen og godkendelsen af denne sag betragter revisionen formelt set de afholdte udgifter som godkendte.

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen vil det revisionspåtegnede regnskab for 2022 samt de revisionspåtegnede investeringsregnskaber blive godkendt.

KOMMUNIKATION

Årsregnskabet gøres tilgængeligt for offentligheden via regionens hjemmeside, når regnskabet er endeligt godkendt i august 2023. I samme forbindelse sendes regnskabet med revisionsberetninger til Ankestyrelsen, der er tilsynsmyndighed for regionen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget tirsdag den 15. august 2023 og regionsrådet tirsdag den 22. august 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

22056518

Bilag

Bilag 1: Påtegning årsregnskab 2022 - Region H. 16.06.2023

Bilag 2: Beretning 34_Region Hovedstaden Årsberetning 2022 - 16.06.2023

Bilag 3: Årsregnskab 2022

Bilag 4: Ordliste regnskab 2022

Bilag 5: Notat_FU_15082023_investeringsregnskaber-samlet

Bilag 6: Besvarelse af spørgsmål vedrørende sag om endeligt regnskab 2022 for Region Hovedstaden og revisionsberetning 2022

5. Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet 2022

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

• at redegørelsen vedrørende indberettet aktivitet mv. for 2022 (bilag 1) godkendes. 

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 15. august 2023:
Anbefalet.

BAGGRUND

Efter Cirkulære om statsligt, resultatafhængigt tilskud i 2022 til regionernes sygehusvæsen (Nærhedsfinansiering) og Bekendtgørelse om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet skal regionsrådet senest den 1. september afgive en revisionspåtegnet redegørelse for aktiviteten i forudgående år til Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt kommunalbestyrelserne i regionen.

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet 2022 dateret 16. maj 2023 er vedlagt som bilag 1 til sagen.

SAGSFREMSTILLING

Revisionen for 2022 har ikke givet anledning til revisionsbemærkninger.

Aktivitetsniveau

Af redegørelsen (bilag 1) fremgår det, at 2022 igen har været påvirket af COVID-19 med den sidste bølge af pandemien i starten af året. Eftervirkninger af flere år med pandemi og sygeplejerskekonflikt har ligeledes betydet, at pukkelafvikling og udfordringer med personalemangel har præget året, der er gået. Aktiviteten på sygehusområdet har i 2022 været nedsat ift. budgettet, men vurderet ud fra produktionsværdien for den samlede sygehusaktivitet på offentlige hospitaler i Region Hovedstaden, er der sket en mindre aktivitetsstigning på 0,3 % fra 2021. Dette skal ses i lyset af, at der samlet har været en faldende aktivitet i de foregående to år.

Nærhedsfinansiering

Ved afregningen for 2022 har Region Hovedstaden opnået fuld puljeudnyttelse vedrørende det statslige resultatafhængige tilskud (nærhedsfinansiering) på 492,5 mio. kr. Puljeudnyttelsen skulle efter hensigten reguleres i forhold til fire resultatkriterier, men der er i lighed med forrige år truffet beslutning om, at der ikke skal ske en regulering for 2022 grundet COVID-19 og pukkelafvikling. Regionen har opfyldt to ud af fire af de oprindelige resultatkriterier.

Mellemregional afregning

Afregningen for den mellemregionale aktivitet på Region Hovedstadens hospitaler inkl. Grønland og Færøerne udgjorde for 2022 2.896,6 mio. kr. inklusive rabatter og særydelsesafregning. Slutafregningen for 2022 finder sted i oktober 2023.

Kommunal medfinansiering

Region Hovedstadens øvre grænse for indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) er i 2022 på 6.395,2 mio.kr. Dette beløb har regionen modtaget i aconto-rater, da der fortsat ikke er tilgængelige data med takster for den kommunale medfinansiering. Det skønnes, at regionens aktivitet fortsat ligger på et niveau, hvor man forventer at være berettiget til det modtagne acontobeløb vedr. kommunal medfinansiering.

Kommunal fuldfinansiering

Den kommunale fuldfinansiering (KFF) omfatter færdigbehandlede patienter, hospice og specialiseret ambulant genoptræning. KFF er afregnet på baggrund af aktivitetsregistreringen. Vedrørende 2022 har Region Hovedstaden i regnskabsåret 2022 modtaget indtægter på 117,9 mio. kr. Dertil har der været en ekstraordinær indtægt vedr. aktivitetsåret 2021 på 13,1 mio. kr., grundet efterregistreringer.

Organisation og kvalitetssikring af registrering

Af redegørelsen fremgår også den organisation, der er bygget op, herunder relevante udvalg og arbejdsgrupper samt de aktiviteter, der udføres til kvalitetssikring af den patientadministrative aktivitetsregistrering, herunder beskrivelse af registrerings- og metodeaudits. I 2022 har temaet for metodeaudit været ’Udvidet behandlingsansvar 72 timer’, mens den fokuserede registreringsaudit på hospitalerne bl.a. har set på sammenhæng i forløb med referencer mellem forløbselementer.

Revisionens konklusioner

Revisionen har afgivet Beretning nr. 33 ”Vedrørende revision af statsligt, resultatafhængigt tilskud i 2022 til regionernes sygehusvæsen (Nærhedsfinansiering), kommunal medfinansiering på sundhedsområdet samt regioners betaling for sygehusbehandling ved en anden regions sygehusvæsen" (bilag 2).

Revisionen konkluderer bl.a.:

”Baseret på det tilgængelige materiale samt øvrige informationer indhentet fra regionens administrative ledelsen m.fl., er det vores samlede vurdering, at kontroller i forbindelse med etablerede forretningsgange og kontrolrutiner, den etablerede registreringsorganisation, herunder løbende ajourføring heraf, gennemgang af registreringsaudits på hospitalerne, alle delelementer i den samlede kvalitetssikring af de kliniske patientdata for 2022, giver et tilstrækkeligt grundlag til at konkludere, at regionens aktivitetsregistrering i al væsentlighed har været underlagt tilstrækkelige kontroller.” (side 824)

KONSEKVENSER

Efter regionsrådets godkendelse af redegørelse vedr. indberettet aktivitet mv. for 2022 (bilag 1) vil redegørelsen blive fremsendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt kommunalbestyrelserne i regionen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. august 2023 og regionsrådet den 22. august 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Nina Bonnevie

JOURNALNUMMER

23030498

Bilag

Bilag 1: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, resultatafhængigt tilskud, kommunal med-finansiering mv. 2022

Bilag 2: Beretning Sundhed Region Hovedstaden 2022

6. Førstebehandling af forslag til budget 2024 - 2027

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

• at forretningsudvalget fremlægger budgetforslaget for 2024-27 for regionsrådet til førstebehandling.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. august 2023:

Godkendt.

Stinus Lindgreen (B), Benedikte Kiær (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Søren Burcharth (B), Lars Nicolai Carstensen (C) og Thomas Skov Rasmussen (V). 
 

Forretningsudvalgets beslutning den 15. august 2023:
Anbefalet.

BAGGRUND

Budgetforslaget beskriver aktiviteter og målsætninger for regionens tre områder; sundhed, regional udvikling og socialområdet.

Med budgetforslaget vil regionen overholde forudsætningerne i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi i 2024.

Direktør Jens Buch Nielsen og enhedschef Mads Christian Nørgaard fra Center for Økonomi deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

De økonomiske rammer i økonomiaftalen for 2024 indebærer et begrænset råderum til nye prioriteringer, både på drift og anlæg. Det skal ses i lyset af, at der på sundhedsområdet er et stort udgiftspres ikke mindst som følge af demografien, men også som følge af nye behandlingsmuligheder, som efterspørges i befolkningen. I disse år ses det især i form af en voldsom vækst i tilskud til ny, dyr diabetesmedicin. Dertil kommer behovet for at investere i moderne fysiske rammer og nyeste teknologier for at sikre en høj behandlingskvalitet samt behovet for at vedligeholde eksisterende løsninger og rammer.

Budgetforslaget for 2024 er derfor præget af skarpe prioriteringer, hvor regionen dog styrer udenom et centralt sparekrav. I det vedlagte budgetforslag er der redegjort for regionens udgifter og finansiering, jf. bilag 1.

På sundhedsområdet lægges det til grund, at regionens ramme udvides med 363 mio. kr. som følge af økonomiaftalen for 2024 og en foreløbig disponering af en andel af regeringens annoncerede midler til kræftindsatser i ny sundhedspakke. Dertil kommer 266 mio. kr. til øremærkede indsatser, som primært vedrører midler til akutplanen, det nye dobbeltdiagnosetilbud og omlægning af særlige pladser i psykiatrien. Samlet set udvides rammen således med i alt 629 mio. kr.

Den samlede stigning i nettodriftsudgifterne svarer i budgetforslaget til 629 mio. kr. som svarer til udvidelsen af regionens råderum, jf. nedenstående tabel. Der er redegjort nærmere for de enkelte poster i budgetforslagets kapitel 2.

Der er afsat en pulje til politisk prioritering på 25 mio. kr. på sundhedsområdet. 

Budgetforslaget indebærer, at der i lighed med de seneste tre år ikke gennemføres en generel sparerunde på regionens hospitaler og virksomheder. Der skal dog gennemføres administrative besparelser på 100 mio. kr., som følger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. 

Der vil på hospitalerne blive gennemført interne omprioriteringer som følge af udgiftspres og behov for at tilgodese udvalgte områder inden for den eksisterende budgetramme. Forretningsudvalget og regionsrådet vil blive orienteret om hvilke interne omprioriteringer, der planlægges at gennemføre.   

Enkelte udgiftsposter er forbundet større usikkerhed, hvor udgifterne til tilskudsmedicin skal fremhæves. Der opleves en markant vækst i udgifterne til tilskudsmedicin især som følge af øgede tilskud til ny, dyr fedme/diabetesmedicin (især Ozempic), hvor der både kommer flere brugere til, men hvor priserne også stiger mere end ventet. I budgetforslaget budgetlægges der efter statens skøn for tilskudsmedicin, da det er statens skøn, der er lagt til grund for de økonomiske rammer. Regionerne har i økonomiforhandlingerne kommenteret statens skøn, som forekommer lavt, bl.a. set i lyset af udgiftsvæksten i indeværende år, som er væsentlig højere end statens oprindelige skøn. I Region Hovedstaden samt øvrige regioner er der derfor udsigt til en større merudgift i 2023. Lægemiddelstyrelsen er i øjeblikket i gang med en revurdering af medicintilskudsreglerne på diabetesområdet, hvilket måske kan bidrage til at reducere udgiftspresset i 2024.

Budgetforslaget for tilskudsmedicin følger dermed forudsætningerne i økonomiaftalen, og de økonomiske rammer regionerne er blevet givet, men skal læses med det forbehold, at udgifterne er forbundet med stor usikkerhed og kan blive større end forudsat. Grundet den store usikkerhed om udgifterne til tilskudsmedicin bør der være stor tilbageholdenhed ift. nye initiativer såvel som udmøntning af regionens reserver.

På det regionale udviklingsområde udgør årets finansiering fra stat og kommuner 955,8 mio. kr. Da der i 2024 er et tilpasningsbehov på 56,6 mio. kr. for at skabe balance mellem indtægter og udgifter, er der i budgetforslaget ikke afsat midler til en politisk prioriteringspulje, da den vil øge tilpasningsbehovet med et tilsvarende beløb. Også i overslagsårene er der et tilpasningsbehov – i 2025 på 41,7 mio. kr., i 2026 på 33,5 mio. kr. og i 2027 på 27,6 mio. kr. Som følge af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner er 7,3 mio. kr. af det årlige tilpasningsbehov målrettet administrationen af det regionale udviklingsområde.

Ubalancen mellem indtægter og udgifter skyldes hovedsageligt varigt stigende udgifter til kollektiv trafik, men også midlertidige udgifter til særligt efterreguleringen i 2024 af betalingen til Movia vedrørende 2022 (28,0 mio. kr.) og den forventede efterregulering af 2023-betalingen til Movia i 2025 (35,8 mio. kr.)

Tilpasningsbehovet er i budgetteknisk placeret under bevillingsområdet Øvrig regional udvikling, men den specifikke udmøntning konkretiseres inden budgetvedtagelsen. I forbindelse med budgetforhandlingerne vil administrationen præsentere besparelsesforslag for en økonomi i balance.

Vedrørende investeringer er der i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner fastsat et anlægsniveau for kvalitetsfondsprojekterne på 3,6 mia. kr. Regionen har i forlængelse heraf budgetteret med et afløb på 1.460 mio. kr.

For øvrigt anlæg er der aftalt et loft på 3,4 mia. kr., hvoraf Region Hovedstadens andel udgør 1.050 mio. kr. Det aftalte loft er væsentligt under det aktuelle afløb på regionens allerede igangsatte investeringsprojekter samt det planlagte niveau for renoveringsplanen. For at kunne præsentere et budgetforslag for 2024, der ligger inden for rammerne af økonomiaftalen, har det derfor været nødvendigt at udskyde og og reducere flere besluttede anlægsprojekter. Det drejer sig primært om regionens ti-årige renoveringsplan, som udskydes. Herudover suspenderes de lokale investeringsrammer og puljen til mindre it- og medicoanskaffelser. 

På det sociale område er der afsat en investeringsramme på 25 mio. kr., der finansieres af den kommunale takstbetaling, mens der på området for regional udvikling er afsat 66 mio. kr. i 2024 til finansiering af etablering af letbanen.

I de kommende forhandlinger om det endelige budget vil indgå de prioriterede forslag fra de stående udvalgs budgetdrøftelser, vedlagt som bilag 2 og 3.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til budgetforslaget, jf. nedenstående beskrivelse af den videre proces.

KONSEKVENSER

Ved regionsrådets godkendelse overgår budgetforslaget til andenbehandling.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Efter forretningsudvalgets behandling den 15. august 2023 forelægges budgetforslaget for regionsrådet den 22. august.

Der afholdes budgetseminar for regionsrådet med deltagelse af det regionale medarbejderudvalg (RMU) den 17. august 2023. Herefter er der følgende proces frem til vedtagelsen af budgettet i regionsrådet den 26. september 2023:

• 25. august - frist for fremsættelse af budgetspørgsmål kl. 12
• Primo september - politiske forhandlinger
• 19. september - andenbehandling i forretningsudvalget
• 21. september - frist for fremsættelse af ændringsforslag kl. 12
• 26. september - andenbehandling i regionsrådet.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Mads Christian Nørgaard

JOURNALNUMMER

23046261

Bilag

Bilag 1: Forslag til budget 2024 - 2027

Bilag 2: Budgetinitiativer 2024-2027 - Sundhedsområdet

Bilag 3: Budgetinitiativer 2024-2027 - Regional Udvikling

7. Målsætning for reduktion af Region Hovedstadens klimaaftryk

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

1. at godkende en klimamålsætning for Region Hovedstaden på 50 procents reduktion i 2030 i forhold til 2023 og klimaneutralitet i 2050, og
2. at godkende pejlemærkerne: Hospitalerne i front, Datadrevet og analytisk omstilling, Fremme innovative løsninger og nytænkning, Grønt sundhedsvæsen gennem forskning samt Klar kommunikation til at understøtte realiseringen af klimamålsætningen.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. august 2023:

Godkendt.

Stinus Lindgreen (B), Benedikte Kiær (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Søren Burcharth (B), Lars Nicolai Carstensen (C) og Thomas Skov Rasmussen (V).
 

Forretningsudvalgets beslutning den 15. august 2023:
Anbefalet.

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 19. juni 2023: 
Anbefalet.
Turan Akbulut (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

I den politiske konstitueringsaftale fra den 17. november 2021 er der udtrykt ønske om en ambitiøs klimamålsætning, styrket indsats på grønne indkøb og grønne initiativer på hospitalerne, der kan nedbringe forbruget og klimabelastningen. I budgetaftalen for 2023 er det endvidere besluttet, at der i 2023 skal fastsættes en målsætning for reduktionen af klimaaftrykket.

Ambitionsniveauet for klimamålsætningen blev drøftet i miljø- og klimaudvalget den 25. april 2023 og i forretningsudvalget den 9. maj 2023. På sit møde den 22. maj 2023 udskød miljø- og klimaudvalget sagen, idet udvalget ønskede baselinen for målsætningen uddybet. 

Indkøbschef i Center for Økonomi, Jens Brøndberg, vil holde et oplæg på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden skal i lighed med de andre regioner og flere større virksomheder sætte et mål for, hvordan CO2-udledningen fra alle regionens aktiviteter skal reduceres, dvs. for både energi, transport (scope 1 og 2) og det forbrugsrelaterede klimaaftryk (scope 3).

Reduktion af det forbrugsrelaterede klimaaftryk (scope 3) rykker den grønne omstilling betydeligt tættere på hospitalernes hverdag, fordi målet dermed omfatter maskiner, produkter, varer, tjeneste- og sundhedsydelser mm., der bruges til behandling af patienterne og driften af hospitaler, psykiatri, sociale virksomheder mv. Derfor er det vigtigt, at målet både er ambitiøst og realistisk. Det skal være ambitiøst nok til, at hele organisationen må arbejde systematisk med klimatiltag, og at medarbejderne oplever, at de og deres arbejdsplads bidrager mærkbart til at begrænse klimakrisen. Det skal samtidig være så realistisk, at det er muligt at leve op til, hvis der foretages de nødvendige prioriteringer og investeringer, og der samarbejdes med andre om udvikling af nye teknologier og en databaseret tilgang. Det er vigtigt, at alle medarbejdere kan se, at målet er realiserbart og er motiverede for at nå det.  

Klimamålsætningen

Skal regionen understøtte ambitionerne i Paris-aftalen fra COP21, kræver det som minimum en målsætning om klimaneutralitet i 2050. Den seneste rapport fra FN’s klimapanel, IPCC, fastslår, at vi står over for en klimakrise, hvor akut handling er den eneste vej til en stabil fremtid. Fremtidige generationer og børn, der er født i dag, vil således ifølge rapporten allerede i deres levetid opleve temperaturstigninger på 3,5-4 grader, hvis ikke vi skaber forandringer, der kan skabe klimaneutralitet i 2050.

Samtidig vil reduktioner af det forbrugsrelaterede klimaaftryk kræve store forandringer på hospitalerne med potentielt store investeringer til følge. I dag er klimaindsatsen vedrørende scope 3 kendetegnet ved en masse pilotprojekter i klinikken samt nogle centrale strategiske indsatser på fx møbler, tekstiler og vaskeri. Enkeltvis bidrager disse kliniske projekter med en lille reduktion af det samlede klimaaftryk, selvom det er relativt ressourcekrævende.

Skal disse indsatser op i en betydelig større skala, skal der massive indsatser til, og hospitalerne skal arbejde systematisk med dagsordenen og naturligvis afsætte tilstrækkeligt med ressourcer hertil. Dertil kræver det en tværgående og systematisk struktur på tværs af Region Hovedstaden for effektiv skalering af gode løsninger fra den ene afdeling til den anden og fra et hospital til et andet. Det betyder også, at medicin, kliniske utensilier og medicoudstyr vil skulle bidrage til reduktionen, hvorved der kan opstå dilemmaer mellem konkurrerende hensyn som fx kvalitet, effektivitet og ønsket om at bruge mere grønne produkter og reducere forbruget. Det er en kompleks øvelse, hvor vi ikke kender alle løsninger endnu, og som skal gå hånd i hånd med hensynet til behandlingskvaliteten, økonomi og de strukturelle udfordringer som fx den demografiske udvikling. 

Klima- og miljøudvalget samt forretningsudvalget har i april og maj drøftet tre scenarier for en klimamålsætning på henholdsvis 40 procent, 50 procent og 70 procents reduktion af regionens klimaaftryk i 2030 – og alle med klimaneutralitet i 2050. På baggrund af disse drøftelser indstiller administrationen nedenstående målsætning. 

Klimamålsætning: 50 procents reduktion i 2030 ift. 2023 og klimaneutral i 2050.

Med udgangspunkt i de nuværende markedsforhold og kendte teknologier, der former de produkter og tjenesteydelser, vi forbruger i regionen, vurderes målsætningen at ramme en balance mellem at være meget ambitiøs og samtidig være realiserbar. Et højere reduktionsmål i 2030 vil derfor være meget svært at realisere i sammenhæng med andre væsentlige hensyn som fx kvalitet i behandlinger og patientsikkerhed.

I nedenstående figur 1 er 50 procents-målsætningen afbilledet til sammenligning med målsætningerne fra de øvrige regioner samt det engelske sundhedsvæsens (NHS). Årstal i parentes angiver målsætningens basline-år.

Baseline for målsætningen

Administrationen anbefaler at bruge baseline-året 2023, da det giver de mest retvisende data som udgangspunkt for at måle realiseringen af målsætningen med hjælp fra klimastyringsmodellen. Eksempelvis vurderes 2020 ikke at være anvendelig som baseline-år på grund af de massive ekstraordinære corona-indkøb af bl.a. værnemidler, test mm. Herudover har administrationen ikke kunne registrere og beregne effekten af alle de igangsatte klimatiltag frem til 2023.  

De øvrige regioner har også en baseline for deres målsætninger, der afspejler, hvornår målsætningen er vedtaget, og hvornår der har været pålidelige data til rådighed. Således anvender Region Midtjylland 2018 som baseline-år, mens Region Syddanmark og Region Nordjylland benytter 2020.

Det vurderes bedst ikke at afvente en eventuelt samlet målsætning og fælles baseline på tværs af regionerne, da det vil være tidskrævende og med risiko for, at Region Hovedstaden bliver forsinket i at få en målsætning og tilhørende en mere strategisk tilgang til klimaindsatsen.

Det engelske sundhedsvæsen (NHS) benytter 1990 som baseline-år, hvilket de har kunne gøre ved at estimere (backcaste), hvad deres udledning dengang var. Paris-aftalen bruger 1990 som basline-år, men dette omhandler alene scope 1 og 2-udledninger og altså ikke scope 3, som er udledninger fra indkøb. Kommuner og regioner bruger 1990 som baseline-år, når der laves klimaregnskaber for scope 1 og 2 (energiforbrug og udledninger fra transport). Dette gøres for at sikre sammenhæng til regeringens 70 procent-målsætning, som også har 1990 som baseline-år. Men der er ingen kommuner, der har lavet målsætninger for scope 3, så det er ikke relevant at sammenligne med kommuner i denne sammenhæng. I Region Hovedstaden har vi endvidere ikke pålidelige data til rådighed for at kunne anvende 1990 som baseline-år.  Det gælder data om, hvordan vores leverandører fik produceret de varer, vi køber, hvordan effektiviteten af denne produktion var, samt hvordan det pågældende produktionslands energiforsyning så ud.

Science Based Target Initiative (SBTi) er den mest anvendte organisation til at validere målsætninger på klimaområdet, og som mange internationale virksomheder benytter, herunder nogle af vores store leverandører. SBTi anerkender ikke målsætninger med baseline-år tidligere end 2015. Såfremt Region Hovedstadens målsætning og arbejde med at realisere denne skal valideres på et tidspunkt, så kan vi ikke have en 1990-baseline.

Danmarks grønne tænketank, Concito, anbefaler, jf. vedlagte bilag, at der anvendes en baseline for klimamålsætninger, som ligger så tæt som muligt på tidspunktet, hvor den fastsættes, og at reduktionen som minimum er lineær frem til 2050, hvor den skal være nul. Dette lever forslaget til mål og baseline for Region Hovedstaden op til, og målsætningen vil således understøtte Parisaftalens 1,5-graders-mål. Der eksisterer allerede en fælles regional målsætning om at reducere for scope 1 og 2, som er besluttet i Danske Regioner, og som også overholder Parisaftalen, nemlig 75 procents reduktion fra 2028 til 2030.

Det bemærkes, at de forskellige baseline-år, der anvendes af sammenlignelige organisationer, alene har betydning for delmålsætninger, men ikke for slutmålet om klimaneutralitet.

Realisering af klimamålsætningen

Der er der i dag ingen, herunder de andre regioner eller sundhedsvæsner internationalt, der har et klart billede af, hvordan klimamålsætningerne skal realiseres. For Region Hovedstaden giver klimastyringsmodellen nogle overordnede reduktionsstrategier til realisering af målsætningen bl.a.:

• Reduktion i forbrug
• Omlægning af forbruget
• Nye behandlingsformer
• Dekarbonering af forsyningskæden
• Forebyggelse.

Med klimastyringsmodellen har regionen fået et strategisk værktøj, der kan estimere klimaeffekten af fx handleplaner, grønne indkøb, genbrug og grønne initiativer i klinikken, og som gør det muligt at måle årlige reduktioner på klimaaftryk. Klimastyringsmodellen gør det således muligt at estimere den samlede reduktion af klimaaftryk for regionen og dermed følge op på målsætningen. Modellen kan samtidig via en oversigt over virkemidler pege på de områder, hvor omstillingen er mest effektfuld og omkostningseffektiv for den enkelte afdeling, hospitalet og regionen. Men det vides ikke præcist, hvordan disse strategier skal udmøntes inden for de ca. 6,5 år, der er til at realisere 2030- målet. Det arbejde er både komplekst og tidskrævende.

Derfor bliver en af de første afgørende indsatser efter vedtagelse af målsætningen at etablere et datadrevet roadmap, der prioriterer de kendte indsatsområder ud fra princippet om 'mest CO2 for pengene' og estimerer de områder, vi skal blive klogere på for at realisere målsætningen. Det bemærkes endvidere, at indfrielsen af målsætningen på de 50 procent forudsætter, at markederne i øvrigt indgår i den grønne omstilling af deres produktion og forsyningskæder samt lever op til Paris-aftalens forudsætninger.

Strategiske pejlemærker for klimamålsætningen 

Hovedparten af reduktionsstrategierne til klimamålsætningen skal findes i forbruget på hospitalerne. Derfor er realiseringen af målsætningerne helt afhængig af, at hospitalernes medarbejdere og ledelser har ejerskab og deltager aktivt i udvælgelse og implementering af reduktionsinitiativer. Samtidig kræver realiseringen af en klimamålsætning også udvikling af nye måder at forbruge på og mindre klimabelastende produkter. Således er regionens samarbejdspartnere, fx leverandører og forskningsmiljøer, også vigtige aktører i realiseringen af målsætningen. 

Der lægges på denne baggrund op til, at klimamålsætningen forankres i fem strategiske pejlemærker, som kan være rettesnor for prioriteringen af initiativer og generel implementering og kommunikation af målsætningen:

• Hospitalerne i front: Den grønne omstilling skal forankres i hele organisationen. Ejerskab og forankring hos både medarbejdere og ledelser på hospitaler, virksomheder og centre er essentiel for at få skaleret initiativer og nytænkte strukturer. Oplysning og formidling af viden om grøn adfærd og forbrug vil være en vigtig del af denne forankring.
• Datadrevet og analytisk omstilling: Initiativer identificeres og prioriteres ud fra en strategisk tilgang ved at skabe en datadrevet og effektdrevet omstilling. Klimastyringsmodellen bruges bl.a. til at synliggøre indsatser og reduktioner på hvert hospital.  
• Fremme innovative løsninger og nytænkning: Der skal samarbejdes proaktivt med leverandører og videnscentre for at finde klimavenlige løsninger, der tilgodeser de kliniske krav på hospitalerne.
• Grønt sundhedsvæsen gennem forskning: Regionens behandlingssystemer skal under lup i stærke forskningsmiljøer for at sikre, at vi ikke overbehandler – også for klimaets skyld. Gode internationale forskningssamarbejder er nøglen til langtidssikret forandring. 
• Klar kommunikation: Det skal være let for medarbejdere og ledere at træffe oplyste, grønne valg i dagligdagen, og de grønne ambitioner skal gøre regionen til en attraktiv arbejdsplads for fremtidige medarbejdere. 

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes en klimamålsætning for Region Hovedstaden på 50 procents reduktion i 2030 i forhold til 2023 og klimaneutralitet i 2050 samt pejlemærkerne Hospitalerne i front, Datadrevet og analytisk omstilling, Fremme innovative løsninger og nytænkning, Grønt sundhedsvæsen gennem forskning samt Klar kommunikation til at understøtte realiseringen af klimamålsætningen.

KOMMUNIKATION

Klimamålsætningen vil give gode muligheder for at kommunikere regionens klimaambitioner til medarbejdere, samarbejdspartnere, leverandører og borgere. Administrationen planlægger kommunikationen frem mod endelig vedtagelse i regionsrådet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. juni, forretningsudvalget den 15. august og regionsrådet den 22. august 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse / Jens Brøndberg

JOURNALNUMMER

23029690

Bilag

Bilag 1: Concito - Klimamål for offentlige indkøb

Bilag 2: Præsentation som vist på miljø- og klimaudvalgsmødet den 19. juni 2023 - klimamålsætning

8. Projekt med gymnasier udfordret af skæv elevsammensætning og vigende søgning

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

• at godkende brug af op til 0,5 mio. kr. af restmidler tidligere afsat til rammeprogrammerne Fremtidens STEM kompetencer i Hovedstadsområdet og Fremtidens Faglærte til udarbejdelse af rapport, som danner vidensgrundlag om indsatser og effekter på gymnasier udfordret af skæv elevsammensætning og vigende søgning.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. august 2023:

Formanden satte indstillingen til afstemning: 
For stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), F (4), O (1), Ø (5) og Bergur Løkke Rasmussen (ufp), i alt 36. 
Imod stemte:  V (3) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 4. 
Undlod at stemme: 0. 
I alt 40. 
Indstillingen var herefter godkendt.

Venstre og Anne Ehrenreich (ufp) ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Venstre og Anne Ehrenreich (ufp)  stemmer imod, idet skolerne allerede har fået mulighed for et helt år uden nye elever at arbejde med kvalitet og fastholdelse, og idet vi ønsker gennemsigtighed over brug af STEM-midlerne, som skal søges til at udbrede STEM blandt unge.”

Stinus Lindgreen (B), Benedikte Kiær (C), Carsten Scheibye (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Søren Burcharth (B), Lars Nicolai Carstensen (C) og Thomas Skov Rasmussen (V). 
 

Forretningsudvalgets beslutning den 15. august 2023:

Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (3), D (1), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 13.
Imod stemte: V (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingen var herefter anbefalet.

Protokolbemærkning nedenfor fra Udvalget for Trafik og Regional udvikling videreføres.
 

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 19. juni 2023: 

Formanden satte indstillingen til afstemning. 
For stemte: A (1), B (1), C (3), F (1), O (1), Ø (2), i alt 9.
Imod stemte: V (1), i alt 1.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt 10.
Protokolbemærkning fra Venstre:
Venstre stemmer imod, idet skolerne allerede har fået mulighed for et helt år uden nye elever at arbejde med kvalitet og fastholdelse, og idet vi ønsker gennemsigtighed over brug af STEM-midlerne, som skal søges til at udbrede STEM blandt unge.
Kim Rockhill (A) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Administrationen er blevet kontaktet af rektorer fra Hvidovre Gymnasium og Herlev Gymnasium, som ønsker regionens hjælp til at styrke fastholdelse af eksisterende elever samt rekruttering af nye elever på deres gymnasier. Den 24. marts 2023 holdt administrationen møde med de to rektorer, hvor udfordringer og mulighederne for at understøtte en positiv udvikling blev drøftet, og efterfølgende er der fulgt op med løbende dialog.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har i den regionale udviklingsstrategi fokus på den brede uddannelsesdækning. Gennem de seneste år har nogle af regionens gymnasier oplevet en faldende søgning samt udfordringer med fastholdelse af elever. Hovedårsagen er søgemønstre, hvor elever i nogle områder søger væk fra deres lokale gymnasier. Resultatet er meget små elevårgange på gymnasierne samt en skæv elevsammensætning, som ikke afspejler befolkningen i gymnasiernes lokalområder, hverken socialt, kulturelt eller etnisk. Det har på nogle gymnasier givet sociale og faglige udfordringer, udfordringer omkring fastholdelse af elever og en vigende søgning. Dette kan på sigt blive en udfordring for uddannelsesdækningen.

I 2022 udpegede Børne- og Undervisningsministeriet fire af regionens gymnasier; Hvidovre Gymnasium, Høje Taastrup Gymnasium, Herlev Gymnasium og Sydkysten Gymnasium, til at være særligt udsatte som en del af den nye elevfordelingsmodel, og de kunne derfor ikke optage nye 1. årselever i skoleåret 2022/2023. Den nye elevfordelingsmodel er efterfølgende ændret, hvilket betyder, at flere af de metoder, som skulle sikre gymnasierne flere elever og en bredere elevsammensætning i fordelingen, alligevel ikke er taget i brug. Gymnasierne oplever derfor fortsat faldende søgning og udfordringer med at fastholde eleverne på deres gymnasier.

På baggrund af henvendelsen fra gymnasierektorerne har administrationen foreslået gymnasierne at gå sammen med andre gymnasier i regionen med tilsvarende udfordringer, og søge midler gennem Socialfonden til et større projekt på området. Skolerne har gennem en årrække igangsat en række initiativer på området, men der mangler en samlet, tværgående vidensopsamling på indsatserne og deres effekt.

For at sikre at aktiviteterne i socialfondsprojektet udvikles på baggrund af evidens, vil regionen i samarbejde med gymnasierne etablere et samlet vidensgrundlag omhandlende indsatser, som sigter mod tiltrækning og fastholdelse af elever på gymnasier udfordret af skæv elevsammensætning og vigende søgning. Vidensgrundlaget vil blive etableret på baggrund af en rapport, som skal udarbejdes i efteråret 2023 med gymnasierne og fagpersoner på området. Rapportens resultater skal bruges til, at skolerne kan udarbejde en ansøgning til Socialfonden.

Administrationen foreslår at benytte tidligere afsatte midler til rammeprogrammerne Fremtidens STEM kompetencer i Hovedstadsområdet og Fremtidens Faglærte til udarbejdelsen af rapporten, som skal danne vidensgrundlaget. Der er tale om restmidler fra rammeprogrammerne, som skal bruges i år, men som ikke er afsat til projekter. Det er derfor administrationens vurdering, at midlerne med fordel kan anvendes til at understøtte regionens ansvar for uddannelsesdækning, og på den måde være med til at sikre et bredt og varieret uddannelsestilbud til regionens unge, og give de unge mulighed for at få uddannelse og kompetencer til fremtidens behov. 

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstilling udmøntes op til 0,5 mio. kr. til udarbejdelse af videngrundlag om indsatser og effekter på gymnasier udfordret af skæv elevsammensætning, og administrationen vil umiddelbart herefter igangsætte arbejdet. 

ØKONOMI

Ubrugte restmidler, op til 0,4 mio. kr. fra Fremtidens STEM komptencer i Hovedstadsområdet og op til 0,1 mio. kr. fra Fremtidens Faglærte, afsat på budgetaftalen for 2023 vil blive brugt til etablering af vidensgrundlag om indsatser og effekter på gymnasier udfordret af skæv elevsammensætning og vigende søgning. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 19. juni 2023, forretningsudvalget den 15. august 2023 og regionsrådet den 22. august 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Nina Bjerre Toft

JOURNALNUMMER

23024464

9. Placering af fælles sundhedshus i Frederikssund Hospitals lokaler

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

• at godkende principbeslutning om, at sundhedshuset i Frederikssund placeres i lokaler på hospitalsmatriklen.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. august 2023:

Godkendt.

Stinus Lindgreen (B), Benedikte Kiær (C), Carsten Scheibye (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Søren Burcharth (B), Lars Nicolai Carstensen (C) og Thomas Skov Rasmussen (V). 
 

Forretningsudvalgets beslutning den 15. august 2023:
Anbefalet.

BAGGRUND

Sidst i 2026 flytter hospitalsfunktionerne i Frederikssund til det ny hospital i Hillerød. Regionsrådet har med hospitalsplanen besluttet, at der derefter skal etableres et sundhedshus i Frederikssund med akutklinik og ambulatorier.

Det foreslås, at det ligesom i Helsingør kan blive et ”fælles sundhedshus”, hvor der opnås en lang række fordele for patienter og borgere, når de regionale funktioner bor i samme hus med de kommunale sundhedsfunktioner. Ideen om det fælles sundhedshus bygger på en vision om at udvikle fremtidens nære sundhedsvæsen med fokus på kvalitet og sammenhængende forløb.

Arbejdet med at forberede sundhedshuset i Frederikssund er nu så langt, at der er grundlag for at træffe principiel beslutning om placering på Frederikssund Hospital.

SAGSFREMSTILLING

I Hospitalsplan 2025 fremgår det, at når Nyt Hospital Nordsjælland (NHN) er færdigbygget og ibrugtaget, skal aktiviteten fra Frederikssund Hospital samles på det nye hospital, hvorefter der etableres et sundhedshus med akutklinik i Frederikssund. Tidsplanen for NHN betyder, at dette skal ske sidst i 2026.

I sundhedshuset vil der ud over akutklinik også skulle være en række ambulante funktioner. Regionsrådet godkendte i september 2021, hvilke regionale patientgrupper der skal varetages i sundhedshusene i Helsingør og Frederikssund.

I sag til regionsrådet den 21. juni 2022 om status for planlægningen af det kommende fælles sundhedshus i Frederikssund var det allerede forventningen, at sundhedshuset med fordel kunne placeres på Frederikssund Hospital.

Ny rapport om hospitalet som ramme
Administrationen har siden starten af 2022 sammen med Frederikssund Kommune og Nordsjællands Hospital arbejdet med en analyse af, om et fælles sundhedshus med fordel kan etableres i hospitalets lokaler.

Analysen er mundet ud i en rapport, der er vedlagt som bilag. Det er den overordnede konklusion, at hospitalsbygningen kan blive en udmærket ramme for et fælles sundhedshus. Rapporten består af forskellige delanalyser, der kan bruges som beslutningsgrundlag for parternes eventuelle engagement i det fælles sundhedshus.

Frederikssund Kommune er ved at afklare omfanget af, hvilke sundhedstilbud de vil søge indplaceret i ejendommen. Der er arbejdet med forslag til indplacering af kommunale sundhedstilbud i forskellige scenarier, der har forskelligt arealbehov.

Regionen indgår med de samme funktioner som i det nyetablerede sundhedshus i Helsingør. I Frederikssund har regionen derudover allerede psykiatriske funktioner i ejendommen (ambulatorium og de særlige pladser).

I forbindelse med analysen er der udført en beregning, der viser, at driften af bygningen kan hænge sammen økonomisk, hvis parterne har funktioner i bygningen, der fylder lidt mere end halvdelen af arealet. Hvis det er muligt derudover at udleje arealer til andre formål, opnås et endnu bedre økonomisk fundament. 

Det er samtidig vurderingen, at det vil være relevant at få eksterne sundhedsaktører ind i et fremtidigt sundhedshus. Erfaringerne fra sundhedshuset i Helsingør, som åbnede i februar i år, tænkes anvendt som reference for potentialet, og der vil på den baggrund senere blive iværksat en dialog med eksterne sundhedsaktører.

Der er i rapporten på et foreløbigt grundlag opgjort anlægsudgifter på fra ca. 200 til 230 mio. kr. til forbedring af adgangsforhold, teknisk renovering og ombygning til nye funktioner. Omfanget vil til sin tid afhænge af de økonomiske muligheder.

Finansiering endnu ikke afklaret
Rapportens analyser kan bruges som grundlag for, at parterne i fællesskab ansøger om støtte fra midler, der måtte blive stillet til rådighed fra statens side til etablering af nærhospital/sundhedshus i Frederikssund.

I marts 2023 har staten dog oplyst, at ansøgningspuljen til nærhospitaler i den tidligere sundhedsreformaftale afventer arbejdet i sundhedsstrukturkommissionen. 

Igangværende sundhedshusinitiativer
Der tages allerede nu i flere sammenhænge forskud på en omstilling mod et fælles sundhedshus på matriklen.

I dag har Frederikssund Kommune flere kommunale funktioner i hospitalets lokaler: en rehabiliteringsafdeling, sundhedsplejen og en sygeplejeklinik.

Frederikssund Kommunes byråd besluttede den 26. april 2023 at flytte den kommunale tandpleje til ledige lokaler (som kan lejes af regionen) på Frederikssund Hospital. Kommunen betaler selv for etableringsudgifterne.

Byrådet tilkendegav med beslutningen, at placeringen understøtter en senere samling med den resterende tandpleje i det kommende sundhedshus på hospitalet, så anlægsinvesteringen anvendes til en varig løsning.

Derudover arbejder hospitalet med en kabale, hvor der fraflyttes arealer, så den kommunale rehabiliteringsafdeling kan flytte til en bedre beliggenhed på hospitalet, hvor der også er mulighed for en udvidelse.

Samtidig betyder det, at hospitalet kan samle de ambulante funktioner både fysisk og i en ny fælles organisering, der svarer til den fremadrettede organisering i et fælles sundhedshus med bl.a. en fælles modtagebase.

Øvrigt
Etablering af et fælles sundhedshus i andre fysiske rammer i Frederikssund vil være langt vanskeligere, da der ikke i forvejen findes egnede bygninger. Etableringsomkostningerne vil være langt højere end muligheden for at genanvende hospitalet. Hospitalsbygningerne vil i øvrigt ikke efter en eventuel fraflytning repræsentere nogen stor værdi i salgsøjemed.

Det lægges derfor også til grund, at der i samarbejde med staten kan træffes beslutning om, at ejendommen ikke rømmes og afhændes, som det ellers har været forudsat i forbindelse med finansieringen af Nyt Hospital Nordsjælland.

Behov for principiel regional beslutning
Det er vurderingen, at der opnås store fordele, hvis det fælles sundhedshus i Frederikssund kan tage udgangspunkt i hospitalsbygningen, også fordi en del af de kommende sundhedshusfunktioner både fra regionen og kommunen allerede er der i dag og ikke skal flyttes. 

En politisk principbeslutning herom vil samtidig kunne sætte mere præcis retning i forhold de igangværende nye sundhedshus-initiativer på hospitalet, herunder vil det være en anerkendelse af kommunens udvidede engagement i bygningen. Derudover vil det gøre det lettere for parterne at påbegynde en dialog med eksterne sundhedsaktører om potentialet.

Der lægges derfor op til, at regionsrådet træffer principbeslutning om, at regionen vil placere sundhedshuset på hospitalsmatriklen i Frederikssund.

Beslutningen kan dog kun træffes med det forbehold, at det endnu ikke er afklaret, hvordan afledte anlægsudgifter kan finansieres.

KONSEKVENSER

Med indstillingen træffes principbeslutning om placering af det kommende fælles sundhedshus i Frederikssund Hospitals lokaler, når det ny hospital i Hillerød tages i brug. Beslutningen træffes med det forbehold, at det endnu ikke er afklaret, om der kan opnås finansiering af afledte anlægsudgifter.

RISIKOVURDERING

Hvis det efter afslutning af strukturkommissionens arbejde viser sig, at der ikke kan opnås statslig finansiering af etableringsudgifterne, vil parterne på ny skulle afklare, om og i givet fald hvordan planerne kan realiseres. 

KOMMUNIKATION

Der kan eventuelt gennemføres en særskilt kommunikationsindsats om det igangværende samarbejde med Frederikssund Kommune om etablering af fælles sundhedshus på Frederikssund Hospital.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. august og regionsrådet den 22. august 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Søren Helsted

JOURNALNUMMER

22025270

Bilag

Bilag 1: Fælles sundhedshus_nærhospital_rapport maj 2023

10. Udkast til udtalelse til Sundhedsministeriet om Rigsrevisionens beretning om borgerforløb fra psykiatrien til sociale botilbud

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

• at godkende udtalelse fra regionsrådet til ministerredegørelsen i forbindelse med beretningen om borgerforløb fra psykiatrien til sociale botilbud.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 22. august 2023:

Godkendt.

Sofie de Bretteville Olsen (A), Stinus Lindgreen (B), Benedikte Kiær (C), Turan Akbulut (C ), Carsten Scheibye (V), Tormod Olsen (Ø) og Anne Ehrenreich (ufp) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Søren Burcharth (B), Lars Nicolai Carstensen (C) og Thomas Skov Rasmussen (V). 
 

Forretningsudvalgets beslutning den 15. august 2023: 
Anbefalet.
 

BAGGRUND

Rigsrevisionen tog i august 2022 initiativ til at gennemføre en undersøgelse om borgerforløb fra psykiatrien til sociale tilbud. Undersøgelsen blev igangsat efter en forundersøgelse.

Formålet er at undersøge, om Social- og Ældreministeriet og Sundhedsministeriet har understøttet, og regionerne har medvirket til at sikre, at borgere, der har været i psykiatrisk behandling får et tilfredsstillende forløb, når de bliver udskrevet og visiteret til et botilbud i kommunerne.

Rigsrevisionen har afgivet beretning til Statsrevisorerne (beretning nr. 17/2022). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på møde den 1. juni 2023, hvor Statsrevisorerne afgav deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2. 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om beretningen. Udkast til udtalelsen er vedlagt som bilag 1.

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsministeriet er som følge af den afgivne beretning nr. 17/2022 om borgerforløb fra psykiatrien til sociale botilbud blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til, jf. rigsrevisorloven §18, stk. 2. 

Ministerredegørelsen skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelser jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 3. Sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet. 

Regionsrådet blev den 1. juni 2023 orienteret pr. e-mail om beretningen og administrationens bemærkninger hertil. 

Statsrevisors bemærkning

Statsrevisorerne kritiserer og finder det meget utilfredsstillende, at So­cial-, Bolig- og Ældreministeriet, regionerne og kommunerne ikke har sikret, at borgere med indlæggelser i psykiatrien og efterføl­gen­de ophold i sociale botilbud har modtaget det lovpligtige sam­men­hængende forløb i forbindelse med deres udskrivning. 

Statsrevisorerne peger særligt på, at regionerne i 73 % af de 4.483 undersøgte sager ikke har overholdt psykiatrilovens krav om, at borgere skal udskrives fra ind­­­læg­gelse med en udskrivningsaftale. 

Når regionerne og kommunerne ikke i tilstrækkeligt omfang koordine­rer deres indsatser, er der risiko for, at situationen for borgere med psykiske lidelser og sociale behov forværres.

Region Hovedstadens udtalelser

Administrationen vurderer, at Rigsrevisionens kritik er berettiget. Region Hovedstaden har siden 2019 igangsat en række tiltag med fokus på at øge antallet af de lovpligtige udskrivningsaftaler, men regionen lever fortsat ikke op til lovgivningen på området. Det er ikke tilfredsstillende, og indsatsen skal derfor skærpes. 

Udskrivningsaftalerne er et vigtigt lovbestemt instrument til at sikre den nødvendige koordinering og planlægning efter en udskrivelse, og de bidrager til at forebygge både gen- og tvangsindlæggelser. Region Hovedstadens Psykiatri vil derfor intensivere arbejdet med at sikre, at de lovpligtige udskrivningsaftaler bliver udarbejdet.

Regionen Hovedstaden bemærker, at psykiatrien i øvrigt har et godt og målrettet samarbejde med kommunerne om de psykiatriske patienter, der udskrives til socialt botilbud. Dette sker blandt andet gennem psykiatriens botilbudsteams og den ambulante herbergsbetjening, som er blevet styrket.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen sende en godkendt udtalelse fra regionsrådet til Sundhedsministeriet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 15. august 2023 og regionsrådet den 22. august 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen/Katrine Morville

JOURNALNUMMER

22039371

Bilag

Bilag 1: Udtalelse til Sundhedsministeriet om Rigsrevisionens beretning om borgerforløb fra psykiatrien til sociale botilbud

Bilag 2: Beretning om Borgerforløb fra psykiatrien til sociale botilbud

11. Lukket punkt.

12. Lukket punkt.

13. Lukket punkt.

14. Underskriftsark​