Møde i regionsrådet den 30. januar 2024

Se beslutninger fra regionsrådets møde den 30. januar kl. 17.00, som blev sendt live her på siden

Udvalg Ikon
Regionsrådet
Tidspunkt Ikon
Dato: 30-01-2024
Tid: 17:00 - 20:50
Sted

​Regionsrådssalen​

Referat

​​​​​​​

Punkter på dagsordenen

  1. Godkendelse af dagsorden
  2. Afrapportering fra opgaveudvalget for en værdig sidste tid
  3. Medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti om fertilitetsbehandling
  4. Medlemsforslag fra Enhedslisten om renoveringsplaner
  5. Medlemsforslag fra SF - Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten og Radikale Venstre om borgerforslag
  6. Forskningsudvalgets anbefalinger til det videre arbejde med styrkelse af forskning i Region Hovedstaden
  7. Godkendelse af kommissorium for midlertidigt udvalg for flere unge på erhvervsuddannelser
  8. Revideret kommissorium for Udsatterådet
  9. Godkendelse af den regionale udviklingsstrategi 2024 "Sammen om bæredygtig udvikling i hovedstadsregionen"
  10. Lånedispensation til refinansiering af afdrag 2024
  11. Beslutning om udskydelse af Nordstjerneprojektet
  12. Udkast til udtalelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Rigsrevisionens beretning om byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland
  13. Etablering af et nyt plasmaferesecenter i København (Borgervænget 7, 2100 København Ø)
  14. Udmøntning af midler i 2024 til regionernes akutte og ekstraordinære indsats på kræftområdet
  15. Høringssvar til SOSU H om udbud af pædagogassistentuddannelse i Høje Taastrup
  16. U/NORD - nedlæggelse af hhx i Helsingør
  17. Igangsættelse af udbudsproces for etableringen af Favrholm Station etape II
  18. Finansiering og prioritering af energieffektivisering ved Energiplan 2025
  19. Lukket punkt.
  20. Lukket punkt.
  21. Underskriftsark

Medlemmer

  • Lars Gaardhøj: Deltog
  • Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog
  • Susanne Due Kristensen: Deltog (Fraværende ved sag 13)
  • Kim Rockhill: Deltog
  • Brian Høier: Deltog
  • Maria Gudme: Afbud (Stedfortræder Claus Erik Heje)
  • Nicolai Kampmann: Deltog
  • Vibeke Westh: Deltog
  • Karin Friis Bach: Deltog
  • Thomas Rohden: Afbud (Stedfortræder Julie Herdal Molbech - fraværende ved sag 15 - 16)
  • Stinus Lindgreen: Deltog
  • Lartey Lawson: Deltog
  • Kristine Kryger: Deltog (Fraværende ved sag 15 - 20)
  • Benedikte Kiær: Afbud (Stedfortræder Lars Carstensen)
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
  • Jacob Rosenberg: Deltog
  • Line Ervolder: Deltog
  • Magnus Von Dreiager: Deltog
  • Turan Akbulut: Deltog
  • Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
  • Dorte Vilhelmsen: Deltog
  • Jørgen Johansen: Deltog
  • Erik Lund: Afbud (Stedfortræder Else Marie Lautrup Thorgaard)
  • Jesper Hammer: Deltog
  • Peter Westermann: Deltog
  • Anja Rosengreen: Deltog
  • Sadek Al-Amood: Deltog
  • Stine Roldgaard: Deltog
  • Bergur Løkke Rasmussen: Deltog
  • Finn Rudaizky: Deltog
  • Carsten Scheibye: Deltog
  • Randi Mondorf: Afbud (Stedfortræder Morten Skovgaard)
  • Christine Dal: Deltog
  • Annette Rieva: Deltog
  • Marianne Frederik: Deltog
  • Emilie Haug Rasch: Deltog
  • Tormod Olsen: Deltog
  • Annie Hagel: Afbud (Stedfortræder Niclas Fick)
  • Grethe Olivia Nielsson: Deltog (Fraværende ved sag 6 - 20)
  • Erdogan Mert: Deltog
  • Anne Ehrenreich: Deltog

1. Godkendelse af dagsorden

Regionsrådets beslutning den 30. januar 2024:

Dagsordenen var godkendt.

Julie Herdal Molbech (B) ankom kl. 17.14
Turan Akbulut (C) ankom kl. 17.19
Grethe Olivia Nielsson (Ø) gik kl. 19.20
Kristine Kryger (B) gik kl. 20.38

Maria Gudme (A), Thomas Rohden (B), Benedickte Kiær (C), Erik Lund (C), Randi Mondorf (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Erik Heje (A), Julie Herdal Molbech (B), Lars Carstensen (C), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Morten Skovgaard (V) og Niclas Fick (Ø).

Mødet sluttede kl. 20.50.

2. Afrapportering fra opgaveudvalget for en værdig sidste tid

INDSTILLING

Administrationen indstiller over for regionsrådet:

  1. at godkende afrapporteringen fra opgaveudvalget om en værdig sidste tid, herunder udvalgets anbefalinger (bilag 1), og
  2. at godkende, at regionsrådet beder sundhedsudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen følge op på opgaveudvalgets anbefalinger.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 30. januar 2024:

Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 2).

Godkendt.

Maria Gudme (A), Thomas Rohden (B), Benedickte Kiær (C), Erik Lund (C), Randi Mondorf (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Erik Heje (A), Julie Herdal Molbech (B), Lars Carstensen (C),  Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Morten Skovgaard (V) og Niclas Fick (Ø).

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede med konstitueringsaftalen at nedsætte fire opgaveudvalg, hvor politikerne sammen med en række borgere og kommunale politikere skulle drøfte, hvordan der bl.a. skabes bedre patientforløb. På møde i regionsrådet den 22. juni 2023 blev kommissoriet for opgaveudvalget en værdig sidste tid godkendt.

Opgaveudvalget for en værdig sidste tid har afholdt fire møder. Med denne sag forelægges udvalgets forslag til en række anbefalinger for regionsrådet.

SAGSFREMSTILLING

Opgaveudvalget for en værdig sidste tid bestod af 12 borgere fra Region Hovedstaden, idet tre meldte fra kort tid inde i opgaveudvalgets arbejde. Borgerne var enten pårørende til en ældre borger (> 50 år), der er, eller har været, indlagt med en alvorlig, livstruende sygdom i den sidste tid, eller ældre patienter (>50 år) der med en alvorlig, livstruende sygdom har gjort sig erfaringer fra et af regionens hospitaler.

Udvalget fik mere end 100 ansøgninger om deltagelse. Udover de 12 borgere deltog tre regionspolitikere og to kommunalpolitikere samt repræsentanter fra administrationen og hospitalerne.
Jørgen Johansen (C) har været formand for udvalget, Annette Rieva (V) har som suppleant for Christine Dal Thrane (V) været næstformand og Kim Rockhill (A) har været medlem af udvalget.

Borgere og politikere har i regi af opgaveudvalget drøftet følgende tre temaer:

  • Beslutninger om livsforlængende behandling
  • Inddragelse af pårørende
  • En værdig afsked med livet

På møderne har udvalget delt og drøftet deres erfaringer med den sidste tid. På møderne har der været oplæg fra et konkret projekt vedr. vigtigheden om samtalen i tide, en hospitalspræst og en ledende overlæge fra en af regionens palliative afdelinger. På den baggrund har udvalget sammen formuleret en række anbefalinger til, hvilke elementer der understøtter en god og tryg kontakt til sundhedsvæsenet, når man befinder sig i den sidste del af livet.

Opgaveudvalgets anbefalinger blev, inden forelæggelse for regionsrådet, præsenteret for regionsrådet på et dialogmøde den 30. januar 2024 af to borgere, som var med i opgaveudvalget, og formandskabet for udvalget. Opgaveudvalgets anbefalinger fremgår i deres helhed i bilag 1, men er også overordnet beskrevet herunder.

Beslutninger om livsforlængende behandling

I opgaveudvalget drøftede de bl.a., at når mennesker rammes af alvorlig sygdom, sker der ofte mange omvæltninger i hverdagen. Udvalget syntes derfor, at det er vigtigt med en tidlig dialog med en sundhedsfaglig om ønsker til og konsekvenser af behandling. Denne samtale skal tages tidligt i forløbet, så det er muligt for at tage højde for den enkelte menneskes ønsker og behov. Ligesom det er vigtigt at tilbyde med rammer for fællesskab både under behandlingen, og når man evt. udskrives til eget hjem eller plejehjem. Opgaveudvalget har formuleret tre anbefalinger til dette tema: 

1.  Individuelt tilpasset samtale om ønsker og behov

Samtale om behandlingsniveau, dvs. beslutning om at fastsætte en overordnet grænse for, hvilke behandlinger der skal tilbydes i tilfælde af forværring, skal tages tidligt i patientens forløb. Opgaveudvalget anbefaler fx udbredelse af initiativet "Samtalen i tide" fra Nordsjællands Hospital og aktiv inddragelse af fx behandlingstestamentet på sundhed.dk i samtalen. 

2. Fællesskab med andre i samme situation

Både patienter og pårørende kan have gavn af fællesskaber med andre i samme situation, når de er i et alvorligt sygdomsforløb. Opgaveudvalget anbefaler, at hospitalerne etablerer rammer for fællesskab. Det kan fx være træningsforløb eller samtaleterapi. Rammerne kan etableres i samarbejde med kommuner eller civilsamfundet.

3. Team-samarbejde mellem patient og sundhedsfaglig

Beslutninger om livsforlængende behandling skal tages i tæt samarbejde mellem det sundhedsfaglige personale, patienten og evt. pårørende. Samtalen skal tages tidligt, fx allerede hos den praktiserende læge. Opgaveudvalget anbefaler en tydeliggørelse i alle journalsystemer af, at patienten er terminal. Desuden ønsker opgaveudvalget en udbredelse af terminalerklæringen, så den bliver automatiseret. 

Inddragelse af pårørende

I opgaveudvalget drøftede de, at der stilles store krav til pårørende – både fra den pårørende selv, men også fra samfundet. Det kræver mange ressourcer for pårørende både fysisk og mentalt. Det er vigtigt, at sundhedspersonalet afklarer, om der er pårørende, og i hvilket omfang de har overskud til at bidrage. Den pårørendes rolle kan variere afhængig af patientens beslutning/ønsker til, hvordan han/hun ønsker at tilbringe sin sidste tid. Opgaveudvalget har formuleret to anbefalinger til dette tema: 

4. Informationsmateriale om døden - for pårørende

Der skal være en klar, tydelig og rettidig kommunikation mellem de sundhedsfaglige, patienten og de pårørende om de valg, der træffes. Opgaveudvalget anbefaler, at de pårørende, herunder også børn, i samtalen med det sundhedsfaglige personale får udleveret informationsmateriale fx en pjece, video eller lydfil. Materialet skal indeholde oplysninger om: Proceduren for, hvad der sker i timerne efter døden, men også spørgsmål om obduktion, organdonation, ophold på 6-timers-stuen, tøjvalg m.m.

5. Adgang til kontaktperson hele døgnet

Pårørende skal have mulighed for at kontakte en sundhedsfaglig kontaktperson, hvis behovet opstår - også uden for dagstimerne og på helligdage. Opgaveudvalget anbefaler, at Region Hovedstadens telefon til palliativ rådgivning skal være åben døgnet rundt og året rundt, som det er tilfældet i de øvrige regioner.

En værdig afsked med livet

I opgaveudvalget drøftede de, at for at sikre en værdig afsked med livet er det vigtigt at lytte til patientens og de pårørendes ønsker. Der skal være en klar kommunikation om konsekvenserne af de valg, der træffes – og samarbejdet mellem hospital, kommune og almen praksis skal sikre, at patientens behov for lindrende behandling er dækket. Opgaveudvalget har formuleret tre anbefalinger til dette tema: 

6. Hjemmeside til patienter, pårørende og sundhedsfaglige

Der skal være tilgængelige redskaber/information, som gør det nemmere at tale om ønsker/tanker om den sidste tid. Opgaveudvalget anbefaler, at der skal være fokus på at udbrede kendskabet til eksisterende information på regionens og hospitalernes hjemmesider. Der skal være én samlet indgang til information, så man ikke skal lede efter information på både regionens og hospitalernes hjemmesider.

7. Tilbud om palliation

Det er vigtigt, at palliation tilbydes på lige niveau som somatisk og psykiatrisk behandling. Der skal være et større fokus på lindring og støtte til alvorligt syge patienter. Opgaveudvalget anbefaler, at lindrende behandling og støtte skal tilbydes, når behovet opstår - også selvom der ikke har været et forudgående forløb med sygdomsbehandling og uanset, om man har været indlagt eller ej.

8. Fokus på sektorovergange

Det er vigtigt, at hospital, kommune og praktiserende læge sikrer en god overlevering til hinanden, når patienter vælger at dø i eget hjem/på hospice/på plejehjem. Opgaveudvalget anbefaler, at der skal sikres et fælles vidensgrundlag om patientens forløb på tværs af sektorer. Sundhedsfaglige i kommuner, på hospital og i almen praksis skal være opdaterede på patientens ønsker og aftaler. Det kan fx være gennem et fælles digitalt system.

Region Hovedstadens arbejde med den sidste tid

Foruden opgaveudvalget om en værdig sidste tid arbejdes der på et bredt samarbejde omkring den sidste tid med udgangspunkt i regionens budgetaftale for 2024 og Sundhedsaftalen 2024-27. Visionen for regionens arbejde med den sidste tid er, at regionen sammen med samarbejdspartnere i kommuner og almen praksis skal understøtte, at de ældste og mest syge patienter skal have gode sidste leveår med værdighed og livskvalitet. Aktuelt drøftes den nærmere tilrettelæggelse af arbejdet sammen med almen praksis og kommuner i Sundhedssamarbejdsudvalget. Sideløbende med de tværsektorielle drøftelser er der sat fokus på styrkede indsatser for både patienter og pårørende i den sidste tid på både hospitaler og i nogle af klyngesamarbejderne. Såfremt regionsrådet godkender anbefalingerne fra opgaveudvalget for en værdig sidste tid, vil anbefalingerne blive indarbejdet i regionens øvrige arbejde med at sikre, at de ældste og mest syge patienter skal have gode sidste leveår med værdighed og livskvalitet.

KONSEKVENSER

Afrapporteringen fra udvalget er godkendt, såfremt regionsrådet tiltræder indstillingerne. Det vil være sundhedsudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, der får til ansvar at følge op på det videre arbejde med anbefalingerne.

ØKONOMI

Flere af udvalgets principper og anbefalinger vil kræve finansiering, hvis de skal implementeres.

KOMMUNIKATION

Opgaveudvalgets anbefalinger vil blive lagt på regionens hjemmeside, ligesom der vil blive sendt en nyhed ud på sociale medier.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 30. januar 2024. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Helene Buch Jürs

JOURNALNUMMER

23022737

Bilag

Bilag 1: Opgaveudvalgets endelige anbefalinger - opgaveudvalget om en værdig sidste tid

Bilag 2: Notat fra Røde Kors vedr. anbefalingerne til en sidste tid

3. Medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti om fertilitetsbehandling

FORSLAG

Det Konservative Folkeparti foreslår:

  • at regionsrådsformanden på vegne af regionsrådet retter henvendelse til sundhedsministeren og statsministeren med opbakning til forslaget om, at udvide antallet af forsøg og målgruppe til fertilitetsbehandling, men samtidig påpeger, at dette bør ledsages af indførelse af en behandlingsgaranti på området.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 30. januar 2024:

Formanden satte medlemsforslaget til afstemning: 
For stemte: C (10), i alt 10.
Imod stemte: A (9), B (5), D (1), F (4), M (1), O (1), V (3), Ø (6) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 31.
Undlod at stemme: 0. 
I alt 41. 
Medlemsforslaget var herefter bortfaldet.


Maria Gudme (A), Thomas Rohden (B), Benedickte Kiær (C), Erik Lund (C), Randi Mondorf (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Erik Heje (A), Julie Herdal Molbech (B), Lars Carstensen (C),  Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Morten Skovgaard (V) og Niclas Fick (Ø).

MOTIVATION

Statsministeren proklamerede i sin nytårstale 1. januar 2024, at regeringen ville fordoble antallet af forsøg i fertilitetsbehandling fra 3 til 6 (IVF-behandlinger), og at der også skal være skatteyderbetalt hjælp til at få barn nummer 2.

Begge forslag er helt i tråd med den fertilitetsstrategi, som regionsrådet vedtog i sidste valgperiode. Derfor bør Region Hovedstaden bakke op om forslaget, men også være en aktiv spiller i den proces, der nu skal være om konkret udformning.

Der er i øjeblikket 20-30 ugers ventetid på fertilitetsbehandling i Region Hovedstaden. Ved at øge antallet af forsøg og også åbne op for barn nummer 2, vil presset på fertilitetsklinikkerne logisk set stige.

Hvis barn 2 skal ligestilles i ventelisten med barn 1, så vil det betyde markant forøgelse af ventetiden for førstegangsforældre. Hvis barn 1 skal prioriteres før barn 2, så er det svært at se for sig, at der med presset på fertilitetsområdet nogensinde vil blive givet hjælp til barn 2 i offentligt regi.

Derfor foreslås det, at regionsrådet skal arbejde for, at der kommer basale patientrettigheder på fertilitetsområdet. Dette i form af behandlingsgaranti. En behandlingsgaranti på fx 3-6 måneder, således at hvis du ikke kan få hjælp i det offentlige inden for den tid, så kan du tage pengene med ud i det private og få hjælp der. På den måde letter vi presset fra de offentlige klinikker og sikrer samtidig, at flere kan få mulighed for at stifte drømmefamilien.

BAGGRUND

Regionsrådsmedlem Christoffer Buster Reinhardt har på vegne af Det Konservative Folkeparti den 3. januar 2024 anmodet om at få behandlet et forslag om fertilitetsbehandling.

Administrationen bemærker, at regionsrådet - af hensyn til medlemsforslagets karakter - kan drøfte forslaget direkte på regionsrådsmødet. 

Faktuelle bemærkninger fra administrationen vedlægges som bilag. 

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, foranlediger administrationen, at regionsrådsformanden på vegne af regionsrådet retter henvendelse til sundhedsministeren.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 30. januar 2024.

JOURNALNUMMER

24001306

Bilag

Bilag 1: Faktuelle bemærkninger til medlemsforslag om fertilitetsbehandling

4. Medlemsforslag fra Enhedslisten om renoveringsplaner

FORSLAG

Enhedslisten foreslår:

  1. at administrationen udarbejder en plan for gennemførelse af en renovering af Rigshospitalet for at forebygge, at der opstår vandskader, skimmelsvamp og nedfaldne facadeplader.
  2. at der opstilles et budget og en tidsplan for renoveringerne på Rigshospitalet.
  3. at regionsrådsformanden sender renoveringsplanen for Rigshospitalet til relevante ministre for at bede om finansiering til det mest nødvendige.
  4. at den standsede renoveringsplan for de mest nødvendige reparationer på de øvrige hospitaler også sendes til relevante ministre for at bede om finansiering heraf.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 30. januar 2024:

Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 1).
Der var omdelt ændringsforslag fra Socialdemokratiet (bilag 2) og ændringsforslag fra Det Konservative Folkeparti (bilag 3).

Formanden satte ændringsforslaget fra Socialdemokratiet til afstemning (bilag 2): 
For stemte: A (9), B (5), D (1), M (1), V (3), og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 20. 
Imod stemte: C (10), F (4), O (1) og Ø (6), i alt 21. 
Undlod at stemme: 0. 
I alt 41. 
Ændringsforslaget Socialdemokratiet var herefter bortfaldet. 

Formanden satte herefter på vegne af Socialdemokratiet følgende ændringsforslag til Det Konservatives Folkepartis ændringsforslag til afstemning: 
”4. at regionsrådet sender den standsede renoveringsplan for alle hospitaler til Danske Regioner med henblik på, at de indgår i de kommende forhandlinger om den Sundhedsfond, regeringen har varslet, og de kommenede års økonomiforhandlinger.”
For stemte: A (9), B (5), M (1), V (3), og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 19. 
Imod stemte: C (10), D (1), F (4), O (1) og Ø (6), i alt 22. 
Undlod at stemme: 0. 
I alt 41. 
Socialdemokratiets ændringsforslag til Det Konservative Folkepartis ændringsforslag var herefter bortfaldet. 

Formanden satte herefter ændringsforslaget fra Det Konservative Folkeparti til afstemning (bilag 3): 
For stemte: C (10), D (1), F (4), O (1) og Ø (6), i alt 22. 
Imod stemte: A (9), B (5), M (1), V (3) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 19. 
Undlod at stemme: 0. 
I alt 41. 
Ændringsforslaget fra Det Konservative Folkeparti var herefter godkendt, idet relevante ministre er Indenrigs- og sundhedsminister, Finansminister og Økonomiminister. 

Formanden satte herefter medlemsforslagets indstillingspunker 1-3 til afstemning: 
For stemte: Ø (6) i alt 6. 
Imod stemte:  A (9), B (5), C (10), D (1), F (4), M (1), O (1), V (3), og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 35. 
Undlod at stemme: 0. 
I alt 41. 
Medlemsforslagets indstillingspunkter 1-3 var herefter bortfaldet. 

Formanden satte herefter det som følge af Det Konservatives Folkepartis ændringsforslag ændrede punkt 4 til afstemning:
For stemte: C (10), D (1), F (4), O (1) og Ø (6) i alt 22. 
Imod stemte:  A (9), B (5), M (1), V (3), og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 19. 
Undlod at stemme: 0. 
I alt 41. 
Det ændrede punkt 4 var herefter godkendt.

Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Moderaterne, Venstre og Anne Ehrenreich (ufp) ønskede følgende bemærkning tilføjet protokollen:
”Vi stemmer nej, idet der er allerede er omfattende arbejde i gang med at bygge med Mary Elizabeth på Rigshospitalet, vi har et arbejde i gang med renoveringsplaner og vi mener det rigtige er at drøfte den tilhørende økonomi i Danske Regioner i en økonomiaftale med regeringen, hvor vi normalt forhandler vores økonomi.”

Maria Gudme (A), Thomas Rohden (B), Benedickte Kiær (C), Erik Lund (C), Randi Mondorf (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Erik Heje (A), Julie Herdal Molbech (B), Lars Carstensen (C), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Morten Skovgaard (V) og Niclas Fick (Ø).

MOTIVATION

Formålet med forslaget er først og fremmest at undgå de mange eksempler på skimmelsvamp, herunder farlig skimmelsvamp på Rigshospitalet. Regionsrådet er blevet orienteret om de mange tiltag som forebyggende medicin mod skimmelsvamp, hovedrengøring, reparationer og nedlukning af rum. Alligevel var der i 2022 ét tilfælde med et alvorligt sygt barn, der blev syg af svampeinfektion.

Udbredelsen af skimmelsvamp skyldes især vandskader af forskellig art, derfor er der brug for renoveringer, for at forebygge vandskader og skimmelsvamp. Desværre er den tidligere aftalte renoveringsplan fra 2018 blevet standset pga. for få penge til renovering og byggeri.

Formanden for regionens sundhedsudvalg, Christoffer Buster Reinhardt, har til Berlingske udtrykt forfærdelse over skimmelsvamp-udviklingen, men konstaterer også at regionen er løbet tør for penge til renovering af bygninger.

Formålet med forslaget er også at få realiseret den renoveringsplan som alle partier i 2018 var enige om.

Her hed det bl.a.:

”Afskallet maling, gamle vandrør, utætte tage og gamle tekniske installationer, som for ofte går i stykker. Mange af Region Hovedstadens bygninger er af ældre dato, blandt andet regionens tre store hospitaler, Hvidovre, Herlev og Rigshospitalet, der alle er fra 1970’erne, og alderen har sat sit aftryk på bygningernes tilstand. Det betyder, at der er mange akutte reparationer, som både er til besvær for patienter og medarbejdere, dyre at lave og som ikke adresserer problemets rod. Det er derfor tid til en omfattende renovering af alle Region Hovedstadens hospitaler, og derfor er der nu afsat syv milliarder kroner over de næste 10 år til både at renovere og modernisere hospitalerne med et særligt øje på grønne og bæredygtige løsninger”. Og det hed, at ”de mest presserende problemer løses først, og samtidigt gør hospitalerne grønnere”.

Da de seneste økonomiaftaler ikke har sikret tilstrækkelig med midler til renoveringer og byggerier, må vi gøre regeringen opmærksom herpå. De manglende renoveringer giver nye økonomiske udgifter og mere sygdom. Derfor må der ske forbedringer nu, og en realistisk plan for renoveringer skal udarbejdes. Det kræver ekstra til anlægsudgifter fra staten.

BAGGRUND

Regionsrådsmedlem Marianne Frederik har på vegne af Enhedslisten (Ø) den 18. januar 2024 anmodet om at få behandlet et forslag om renoveringsplaner.

Administrationen bemærker, at regionsrådet – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal træffe beslutning om at oversende sagen til realitetsbehandling i forretningsudvalget. Det følger af styrelsesvedtægten, at forretningsudvalget er regionens økonomiudvalg, der har ansvar for varetagelsen af regionens økonomiske planlægning. Forretningsudvalgets opgaver på økonomiområdet fremgår af regionsloven (se også under konsekvensafsnit).

Faktuelle bemærkninger fra administrationen er vedlagt som bilag 1.

KONSEKVENSER

Administrationen bemærker, at regionsrådet – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal træffe beslutning om at oversende sagen til realitetsbehandling i forretningsudvalget, som i henhold til regionsloven, har indseende med de økonomiske og almindelige administrative forhold, inden for samtlige regionens administrationsområder. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 30. januar 2024.

JOURNALNUMMER

24004219

Bilag

Bilag 1: Faktuelle bemærkninger medlemsforslag til RR-mødet 30. jan fra Ø om renoveringsplaner

Bilag 2: Ændringsforslag fra A til pkt. 4 - Medlemsforslag fra Enhedslisten om renoveringsplaner

Bilag 3: Ændringsforslag fra C til pkt. 4 – Medlemsforslag fra Enhedslisten om renoveringsplaner

5. Medlemsforslag fra SF - Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten og Radikale Venstre om borgerforslag

FORSLAG

SF - Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten og Radikale Venstre foreslår:

  1. at Region Hovedstaden giver mulighed for at borgere kan stille forslag til behandling i regionsrådet
  2. at der skal mindst 5000 validerede underskrifter til at stille forslag
  3. at det afsøges hvilken platform der kan benyttes, fx med Region Sjælland eller via borgerforslag.dk
  4. at ordningen evalueres efter et år

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 30. januar 2024:

Der var eftersendt ændringsforslag (bilag 1).

Formanden satte ændringsforslaget til punkt 2 og 4 fra Det Konservative Folkeparti til afstemning (bilag 1)

For stemte: A (9), B (5), C (10), D (1), F (4), M (1), O (1), V (3), Ø (6) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 41. 
Imod stemte: 0. 
Undlod at stemme: 0. 
I alt 41. 
Ændringsforslaget var herefter godkendt.

Et enig regionsråd godkendte medlemsforslagets øvrige indstillingspunkter.

Medlemsforslaget inkl. ændringsforslaget var herefter godkendt til realitetsbehandling i forretningsudvalget. 
 

Maria Gudme (A), Thomas Rohden (B), Benedickte Kiær (C), Erik Lund (C), Randi Mondorf (V) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Erik Heje (A), Julie Herdal Molbech (B), Lars Carstensen (C),  Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Morten Skovgaard (V) og Niclas Fick (Ø).

MOTIVATION

Vi ønsker et deltagelsesdemokrati, hvor borgere også har direkte adgang til at rejse sager og påvirke beslutninger i folkevalgte organer. Derfor mener vi, at Region Hovedstaden bør følge Folketingets eksempel, hvilket Region Sjælland for nylig også har besluttet. De har sat 5000 underskrifter som krav til at kunne stille forslag i regionsrådet. Selvom Region Hovedstaden har dobbelt så stor en befolkning, mener vi, at 5000 vil være et fint minimumskrav at stille. Det skal ikke være for svært at kunne samle underskrifter nok til at bringe en sag til behandling. Med det samme krav, kan det også tænkes, at vi kan gå sammen med Region Sjælland om at skabe en platform for at stille forslag og indsamle underskrifter. Alternativt kunne muligheden oprettes gennem et samarbejde med borgerforslag.dk. 

BAGGRUND

Regionsrådsmedlem Peter Westermann har på vegne af SF - Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten og Radikale Venstre den 24. januar 2024 anmodet om at få behandlet et forslag om borgerforslag.

Administrationen bemærker, at regionsrådet – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal træffe beslutning om at oversende sagen til realitetsbehandling i forretningsudvalget. Det følger af styrelsesvedtægten, at forretningsudvalget er regionens økonomiudvalg, der har ansvar for varetagelsen af regionens økonomiske planlægning og jf. regionsloven indseende med de økonomiske og almindelige administrative forhold inden for samtlige af regionens administrationsområder.

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, vil sagen blive oversendt til realitetsbehandling i forretningsudvalget.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 30. januar 2024.

JOURNALNUMMER

24005770

Bilag

Bilag 1: ÆF til pkt. 5 – Medlemsforslag fra SF-Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten og Radikale Venstre om borgerforslag

6. Forskningsudvalgets anbefalinger til det videre arbejde med styrkelse af forskning i Region Hovedstaden

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende forskningsudvalgets anbefalinger til det videre arbejde med styrkelse af forskning i Region Hovedstaden til efterretning. 

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 30. januar 2024:

Godkendt.

Maria Gudme (A), Thomas Rohden (B), Benedickte Kiær (C), Erik Lund (C), Randi Mondorf (V), Annie Hagel (Ø) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Erik Heje (A), Julie Herdal Molbech (B), Lars Carstensen (C), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Morten Skovgaard (V) og Niclas Fick (Ø).

Forretningsudvalgets beslutning den 23. januar 2024:
Anbefalet.

 
Sundhedsudvalgets beslutning den 9. januar 2024:
Anbefalet.
 

Forskningsudvalgets beslutning den 21. november 2023:
Godkendt. 

BAGGRUND

Forskningsudvalget blev nedsat i forbindelse med konstitueringen af Regionsrådet 2022-2025. Forskningsudvalget er et toårigt udvalg, der blev nedsat efter §17, stk. 4 i Styrelsesloven.

Udvalget fungerer i sit virke som rådgivende og politikudviklende i spørgsmål, der vedrører sundhedsforskning. 

Forskningsudvalget har sidste møde den 21. november 2023 og efterfølgende vil arbejdet med at styrke forskningen i Region Hovedstaden følges i sundhedsudvalget. Med nærværende sag beslutter forskningsudvalget hvilke anbefalinger, som forskningsudvalget vil give videre til sundhedsudvalget i forbindelse med deres fremtidige arbejde med at sikre gode rammer for forskningen i Region Hovedstaden.

SAGSFREMSTILLING

Med konstitueringsaftalen i 2022 nedsatte regionsrådet et midlertidigt, 2-årigt forskningsudvalg.

Formålet med forskningsudvalget var bl.a.:  

  • at sikre lettere adgang til dataudtræk fra sundhedsplatformen,
  • hurtigere hjælp til godkendelse af databehandleraftaler og nedbringelse af lange ventetider på videnskabsetiske godkendelser.
  • udarbejdelse af ny forskningsstrategi i samarbejde med  Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd og andre relevante interne og eksterne parter.

Det er udvalgets målsætning at skabe gode rammer for Region Hovedstadens forskningsindsats, så den styrkes yderligere og kommer flere patienter til gavn.

Forskningsudvalget har ved en øget bevilling sikret flere ressourcer til arbejdet med dataleverancer fra Sundhedsplatformen til forskningsprojekter. Sideløbende med dette er arbejdsprocesserne blevet analyseret, og det har resulteret i en ny organisering af opgaverne, som ud over at være mere effektiv, også bedre kan håndtere udsving i opgavemængden. Der var i marts 2023 ca. 10 måneders ventetid på opstart af forskningsprojekter, som ikke benytter betalingsmodellen. I juni 2023 var ventetiden nedbragt til 5 måneder og sommerperioden er brugt på yderligere afvikling af puklen, således at ventetiden primo september 2023 var 4 uger. Ventetiden har siden primo september været på mellem 0 til 4 uger.

Forskningsudvalget har i løbet af de 2 år lykkes med at reducere sagsbehandlingstiderne til godkendelse af databehandleraftaler og forskningskontrakter samt ventetider til videnskabsetiske godkendelser, så ventetiden nu er inden for de lovpligtige rammer. 

Dertil har forskningsudvalget udarbejdet en forskningsstrategi med fokus på patientnær forskning, herunder:

  • At forskningen spiller en afgørende rolle i at bidrage til at finde løsninger og understøtte forbedret patientbehandling i et udfordret sundhedsvæsen.
  • At der er brug for forskning, der konkret undersøger, om det som vi tilbyder patienterne, er det fagligt bedste og det rigtige for patienterne.
  • At sikre gode rammevilkår herunder begrænsede ventetider på adgang til videnskabsetiske godkendelser, databehandleraftaler samt til sundhedsdata. 
  • At der er brug for forskning i fremtidens behandlingsmuligheder, så vi kan give vores patienter en så skånsom og personlig behandling som muligt.

Udvalget har i efteråret 2023 arbejdet på en implementeringsplan som skal være med til at sikre, at forskningsstrategien kommer ud at leve i praksis på hospitalerne samt danner en ramme for fortsat løbende at følge de indsatser, der er beskrevet i forskningsstrategien. Implementeringsplanen vil bl.a. fortsat følge sagsbehandlingstiderne på juridiske aftaler, videnskabsetiske godkendelser og adgang til sundhedsdata halvårligt.    

Forskningsudvalget drøftede på møde den 28. september 2023 mulige anbefalinger til sundhedsudvalgets videre arbejde med styrkelse af forskning i Region Hovedstaden. 

Anbefalinger til sundhedsudvalget

1) Forskningsudvalget anbefaler, at sundhedsudvalget får kendskab til målsætningerne i forskningsstrategien og fortsat følger implementering af forskningsstrategien i halvårlige/årlige afrapporteringer.

2) Forskningsudvalget anbefaler, at sundhedsudvalget bibeholder løbende dialog med forskningsmiljøerne, fx med inddragelse af og sparring fra Region Hovedstadens Strategisk Forskningsråd.

3) Forskningsudvalget anbefaler, at sundhedsudvalget fortsat følger forskningsområdet tæt, da gode betingelser for forskning er vigtigt ift. udvikling af behandlingsmuligheder for regionens patienter og bidrager til effektiv udnyttelse af ressourcer. Konkret anbefales to til fire årlige statussager.

4) Forskningsudvalget anbefaler, at sundhedsudvalget løbende sætter fokus på rammer og vilkår for forskningen, herunder opfølgning på sagsbehandlingstiderne i De Videnskabsetiske Komiteer, Forskningsjura, dataleverancer fra Sundhedsplatformen og arbejdet med juiridske godkendelser på tværs af regioner to gange årligt.  

Sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet vil få forelagt en materialepakke med Region Hovedstadens forskningsstrategi og implementeringsplan for forskningsstrategien samt forskningsudvalgets anbefalinger (bilag 1-3). 

KONSEKVENSER

Forskningsudvalgets anbefalinger vil blive forelagt sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet primo 2024.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forskningsudvalget den 21. november 2023, sundhedsudvalget den 9. januar 2024, forretningsudvalget den 23. januar 2024 og regionsrådet 30. januar 2024. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Lise Graae / Helene Buch Jürs

JOURNALNUMMER

22064331

Bilag

Bilag 1: Implementeringsplan for forskningsstrategi 2023

Bilag 2: Forskningsstrategi for Sundhedsforskning 2023

Bilag 3: Anbefalinger

7. Godkendelse af kommissorium for midlertidigt udvalg for flere unge på erhvervsuddannelser

INDSTILLING

Administrationen indstiller over for regionsrådet:

  1. at godkende kommissorium for det midlertidigt udvalg "Flere unge på erhvervsuddannelser" (bilag 1), og 
  2. at godkende de af Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti udpegede medlemmer til udvalget.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 30. januar 2024:

Godkendt.

Maria Gudme (A), Thomas Rohden (B), Benedickte Kiær (C), Erik Lund (C), Randi Mondorf (V), Annie Hagel (Ø) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Erik Heje (A), Julie Herdal Molbech (B), Lars Carstensen (C),  Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Morten Skovgaard (V) og Niclas Fick (Ø).

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte på sit konstituerende møde den 7. december 2021, at der i perioden 2024-2025 skulle nedsætte et midlertidigt udvalg. Udvalget nedsættes som et særligt udvalg med en forberedende og rådgivende funktion over for regionsrådet jf. kommunestyrelovens §17 stk. 4-udvalg. Derfor vil udvalget fungere som et rådgivende og politikudviklende udvalg til at understøtte udvalget for trafik og regional udvikling og regionsrådet inden for erhvervsuddannelsesområdet.

Temaet for udvalget er drøftet i gruppeformandskredsen, og det er aftalt den 5. oktober 2023, at temaet for det nye midlertidige udvalg skal være flere unge på erhvervsuddannelser med øget fokus på uddannelser med grøn profil og trivsel.

Administrationen har i samarbejde med formandskabet for det midlertidige udvalg udarbejdet et kommissorium for udvalgets kommende arbejde, som hermed forelægges regionsrådet (bilag 1).

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden er udfordret af manglende arbejdskraft. Det gælder bl.a. manglen på faglærte, og samtidig har erhvervsuddannelser i flere år oplevet faldende søgning til deres uddannelser og manglende interesse for uddannelserne blandt unge. Det er til trods for høj trivsel på uddannelserne og gode jobmuligheder efter endt uddannelse. 

Regionen arbejder for at sikre kompetencer til fremtiden og arbejder derfor aktivt sammen med ungdomsuddannelsesinstitutioner for at sikre bl.a. flere faglærte. Der nedsættes et midlertidig udvalg, som skal sikre et fortsat politisk fokus på regionens uddannelsespolitik inden for erhvervsuddannelser og deres muligheder og udfordringer

Administrationen har i samarbejde med udvalgsformandskabet udarbejdet et forslag til kommissorium, som rammesætter udvalgets kommende arbejde. Udvalget skal bl.a. arbejde med at gøre erhvervsuddannelser til et mere attraktivt uddannelsesvalg for flere unge. Der vil bl.a. være fokus på, hvordan erhvervsskolerne kan udvikle grønne kompetencer hos deres elever, hvordan den sociale og faglige trivsel kan øges for at undgå frafald og hvordan erhvervsuddannelserne kan gøres mere attraktive for en bredere målgruppe.

I udvalgets arbejde med fokus på, hvordan erhvervsuddannelser kan gøres til et mere attraktivt valg, skal de komme med anbefalinger til udvalget for trafik og regional udvikling udmøntning af midler til uddannelsesprojekter under uddannelsespuljen på 3 mio. kr. for Den Regionale Udviklingsstrategi. 

Udvalget vil blive indkaldt til møder 5-6 gange årligt. Møderne kan afholdes som ordinære møder såvel som dialogmøder, workshops og seminarer, som skal sikre dialog og arbejde med de relevante aktører. Herunder vil Fremtidens Kompetenceråd blive inviteret til dialog på udvalgets andet møde.

Det forventes, at udvalget afrundes i medio 2025, hvor det vil afrapportere og evaluere sit arbejde for regionsrådet.

Medlemmer af EUD-udvalget

Medlemmer af udvalget blev nedsat i forbindelse med regionsrådet konstituerende møde den 7. december 2023, dog ikke med navne på medlemmerne fra Radikale Venstre og fra Det Konservative Folkeparti. Radikale Venstre har efterfølgende udpeget Lartey Lawson (B) som medlem, og Det Konservative Folkeparti har udpeget Magnus Von Dreiager (C) som formand og Benedikte Kiær (C) som medlem. 

Udvalgets medelemmer er:
Magnus Von Dreiager (C) formand, Marianne Frederik (Ø) næstformand, Sofie De Bretteville Olsen (A), Vibeke Westh (A), Lartey Lawson (B), Benedikte Kiær (C), Sadek Al-Amood (F), Christine Dal (V) og Erdogan Mert (Ø).

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstilling vil administrationen indkalde til første møde i udvalget i den 7. marts 2024.

KOMMUNIKATION

Der vil blive udsendt en pressemeddelelse, som orienterer om opstarten af udvalget.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 30. januar 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Iben Fibiger

JOURNALNUMMER

23062209

Bilag

Bilag 1: Kommissorium for midlertidigt udvalg - Flere unge på erhvervsuddannelser

8. Revideret kommissorium for Udsatterådet

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: 

  • at godkende forslag til revideret kommissorium for Udsatterådet i Region Hovedstaden, herunder ændring af rådets sammensætning.

Bilag 1 er revideret i henhold til bemærkningerne fra social- og psykiatriudvalget den 9. januar 2024.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 30. januar 2024:

Godkendt.

Maria Gudme (A), Thomas Rohden (B), Benedickte Kiær (C), Erik Lund (C), Randi Mondorf (V), Annie Hagel (Ø) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Erik Heje (A), Julie Herdal Molbech (B), Lars Carstensen (C),  Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Morten Skovgaard (V) og Niclas Fick (Ø).

Forretningsudvalgets beslutning den 23. januar 2024:
Anbefalet.

Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 9. januar 2024:
Udvalget anbefalede sagen, idet udvalget desuden ønsker, at Red Barnet og Muhabet tilbydes plads som faste medlemmer af Udsatterådet. 
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Af kommissorium for Udsatterådet i Region Hovedstaden fremgår det, at "En gang i hver regionsrådsperiode revurderes kommissoriet af administrationen med inddragelse af rådet. I den forbindelse vurderer administrationen også, om der er behov for ændringer i rådets sammensætning."

Administrationen fremlægger med denne sag forslag til et revideret kommissorium, herunder forslag til få ændringer i rådets sammensætning. Forslag til revideret kommissorium med synlige ændringer er vedlagt som bilag 1.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen foreslår, at kommissorium for Udsatterådet i Region Hovedstaden revideres, så 

  • organisationen Stenbroens Jurister inviteres til at udpege et medlem. Organisationen erstatter organisationen Gadejuristen, der tidligere har været repræsenteret i rådet, men som ikke har deltaget i rådets møder siden november 2022. 
  • det tilføjes, at Udsatterådet kan invitere organisationer, der ikke er repræsenteret i rådet, til at deltage på møder i rådet med henblik på belysning af problemstillinger og temaer, som rådet ønsker at arbejde med.
  • det tilføjes, at regionsrådets stående udvalg kan bede Udsatterådet udtale sig i sager, som udvalget skal drøfte.
  • kommissoriet gennemskrives i forhold til sprogbrug.

Udsatterådet har på deres møde den 14. november 2023 drøftet input fra rådet til administrationen vedr. ændringer af det nuværende kommissorium, herunder til rådets sammensætning. I den forbindelse drøftede Udsatterådet, at rådet fremover ønsker i højere grad også at have børneperspektivet repræsenteret i rådet. På den baggrund har administrationen bedt om en forhåndstilkendegivelse fra organisationen Børns Vilkår på, om de ville være interesserede i at indtræde i rådet. Børns Vilkår har takket nej til at være fast repræsenteret i Udsatterådet, da de ikke har kapacitet til det, og derudover vurderer at det primært er dagsordener ift. voksne social udsatte, der vil blive arbejdet med i rådet. De vil gerne deltage ad hoc i rådets møder, hvis der er særlige emner på dagsordenen, hvor der er behov for et børneperspektiv. Administrationen vurderer, at det vil være vanskeligt at finde en anden organisation, der vil kunne repræsentere børneperspektivet i rådet, og som har kapacitet til at indgå i rådets arbejde. 

Om Udsatterådet

Regionsrådet besluttede i 2018 at nedsætte et udsatteråd med det formål at sikre, at viden om socialt udsatte borgeres særlige behov inddrages i politiske og administrative processer og beslutninger.

Udsatterådet har blandt andet til opgave at planlægge et årligt møde med deltagelse af repræsentanter fra forskellige brugergrupper samt regionsrådets politiske udvalg med henblik på dialog om udvalgte emner. 

Rådet er aktuelt sammensat af repræsentanter for følgende 15 brugerorganisationer, frivillige organisationer og regionale aktører, der repræsenterer og arbejder med socialt udsatte borgere, og hvis virke er forankret i Region Hovedstaden:

  • SAND - De hjemløses landsorganisation
  • LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere
  • SIND
  • Brugernes Akademi
  • Reden København
  • WeShelter
  • Mændenes Hjem
  • Røde Kors Hovedstaden
  • Projekt UDENFOR
  • Gadejuristen
  • Socialsygeplejerskerne i Region Hovedstaden – somatikken
  • Socialsygeplejerskerne i Region Hovedstaden – psykiatrien
  • Sociolancen (samarbejde mellem Region Hovedstadens Akutberedskab, Københavns Kommune og Hovedstadens Beredskab)
  • Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser i Region Hovedstadens Psykiatri
  • Center for Forsorg og Behandling, Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden

Rådet vælger sin forperson blandt medlemmerne på det første møde i den fireårige udpegningsperiode. Aktuelt er forpersonen Ole Abildgaard Mikkelsen, der er direktør i WeShelter.

Udtalelse fra Udsatterådet

Udsatterådet har fået tilsendt administrationens forslag til et revideret kommissorium og har i den forbindelse følgende kommentarer:

Udsatterådet bakker overordnet op om administrationens indstilling. 

Rådet udtrykker ærgrelse over, at de det sidste år ikke har set noget til Gadejuristen og takker for de mange værdifulde input, organisationen har bidraget med i rådet. Udsatterådet ser frem til igen at få en organisation med særlig kompetence inden for juridisk rådgivning med på rådets møder. 

Udsatterådet havde gerne set, at der kom en organisation med børneperspektiv som fast medlem af rådet, men er glade for at Børns Vilkår vil deltage ad hoc på rådets møder, når der er behov for at have børneperspektivet repræsenteret. Rådet ser herudover generelt frem til at styrke inddragelsen af andre organisationer, der ikke er fast repræsenteret i rådet.

Udsatterådet vil med stor glæde udtale sig i sager fra de stående udvalg.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, vil forslag til revideret kommissorium for Udsatterådet være godkendt. Administrationen vil efterfølgende kontakte de organisationer, der er berørt af den ændrede sammensætning af rådet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 9. januar 2024, forretningsudvalget den 23. januar 2024 og regionsrådet den 30. januar 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Anja Methling

JOURNALNUMMER

18043860

Bilag

Bilag 1: Forslag til revideret kommissorium for Udsatterådet i Region Hovedstaden_januar 2024

9. Godkendelse af den regionale udviklingsstrategi 2024 "Sammen om bæredygtig udvikling i hovedstadsregionen"

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: 

  1. at godkende den nye regionale udviklingsstrategi 2024 "Sammen om bæredygtig udvikling hovedstadsregionen" og de 4 strategispor, der herefter træder i kraft (bilag 1, s. 1-18)
  2. at godkende de konkrete indsatsområder for 2024 og 2025 og samtidig bede de relevante udvalg om at følge op på indsatserne (bilag 1, s. 19-25): 
    a) Indsatsområder under strategisporet en Sund og klimasikker region: Styrke tværfaglige samarbejder og mere effektiv jordoprensning, Klimatilpasning på tævrs af regionen og Bekæmpelse af trafikstøj,  
    b) Indsatsområder under strategisporet Ansvarligt forbrug af ressourcer og mindre CO2-udledning: Jord som en ressource, Øget og kvalificeret brug af genbrugs- og genanvendelsesmaterialer, De kommunale klimaplaner skal realiseres, Grønne energiløsninger, Den regionale kollektive trafik skal være grøn og Omstilling af de tunge trafik, 
    c) 
    Indsatsområder under strategisporet Sammenhængende og attraktiv mobilitet: Hurtigere og mere attraktiv kollektiv transport, Fælles viden om fremtidigt behov for mobilitetsløsninger i hovedstadsregionen og Sammenhæng mellem transportformer og gode skift, 
    d) Indsatsområder under strategisporet Uddannelse til fremtiden: Kompetencer til den grønne omstilling og til regionens velfærdstilbud, Færre unge uden job og uddannelse og Bred uddannelsesdækning. 

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 30. januar 2024:

Godkendt.

Maria Gudme (A), Thomas Rohden (B), Benedickte Kiær (C), Erik Lund (C), Randi Mondorf (V), Annie Hagel (Ø) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Erik Heje (A), Julie Herdal Molbech (B), Lars Carstensen (C), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Morten Skovgaard (V) og Niclas Fick (Ø).

Forretningsudvalgets beslutning den 23. januar 2024:
Anbefalet.

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 10. januar 2024:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
 
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 10. januar 2024:
Anbefalet.

BAGGRUND

Ifølge styrelsesloven og erhvervsfremmeloven kan regionsrådet udarbejde en regional udviklingsstrategi. På det regionale udviklingsområde anvendes strategien til at sætte politisk retning, og strategien udgør en del af grundlaget for udmøntning af de regionale udviklingsmidler. Regionsrådet godkendte den 20. juni 2023 at sende udkast til den regionale udviklingsstrategi 2024 i høring forud for endelig vedtagelse. Udviklingsstrategien har været i formel høring hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse samt efterfølgende 8 uger i offentlig høring. Hermed forelægges endeligt forslag til regional udviklingsstrategi og tilhørende konkrete indsatsområder. 

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet sætter med den kommende regionale udviklingsstrategi 2024 "Fælles om bæredygtig udvikling i hovedstadsregionen" ambitiøse mål for miljø, klima, uddannelse samt trafik og mobilitet. Region Hovedstaden vil sætte barren højt - både når det handler om at reducere udledningen af CO2, forbruget af råstoffer i byggeriet, og når vi ønsker flere grønne transportmuligheder. Det kræver stærke samarbejder på tværs af regionens geografi og myndighedsskel at  finde løsninger på de fælles udfordringer. Derfor er strategien udarbejdet med løbende inddragelse af kommuner, eksperter og relevante organisationer mv. Strategiens mål rækker mindst 10 år ud i fremtiden. 

Regionsrådet godkendte høringsudkast af strategien den 20. juni 2023, og herefter har strategien været i høring. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afgav høringssvar den 27. september 2023. Bestyrelsen var positiv over for strategien og opfordrede bl.a. til en tættere dialog om realiseringen af strategiens ambitioner. Miljø- og klimaudvalget og udvalget for trafik og regional udvikling blev orienteret nærmere om høringssvaret på deres møder den 4. oktober 2023. Strategien har efterfølgende været i offentlig høring fra 8. oktober til 4. december 2023. Høringen blev sendt direkte til 230 relevante organisationer på tværs af strategiens fagområder. Der blev desuden informeret om høringen på regionens hjemmeside, via LinkedIn og i relevante møder og samarbejdsfora. 

Høringssvarene og justering i strategien

I alt er der indkommet 36 høringssvar. 8 af regionens kommuner har indsendt høringssvar, og derudover har Kommunekontaktrådet (KKR Hovedstaden) afgivet svar. Alle høringssvarene kan læses i deres helhed på regionens høringsportal www.regionh.dk/Høring af den regionale udviklingsstrategi 2024

Høringssvarene er i høj grad positive over for strategiens ambitioner og målsætninger. Flere aktører inviterer til øget dialog og samarbejde om realisering af strategiens ambitioner. Høringssvarene bekræfter behovet for en regional opgaveløsning inden for strategiens områder og giver et godt udgangspunkt for fremtidigt samarbejde og partnerskaber om realiseringen af strategien.

Flere af regionens interregionale samarbejdspartnere har afgivet høringssvar. Her fremhæves Greater Copenhagen og STRING som centrale organer for fortsat samarbejde på tværs af regioner og Øresund. Administrationen bemærker, at der fra svensk side er stor opbakning til regionens fokus på at sikre bæredygtig regional udvikling. Her opfordres til øget dialog og erfaringsudvikling med henblik på samarbejde inden for bl.a. klimatilpasning og energiomstilling, trafik og mobilitet samt uddannelse og beskæftigelse.

Det bemærkes, at flere høringsparter fremhæver udfordringer i forhold til arealanvendelse og tværgående planlægning i hovedstadsregionen. Arealet er begrænset i regionen, og samtidig er der brug for plads til at løfte de indsatsområder, som strategien berører - særligt i forhold til den grønne omstilling af bl.a. energi, infrastruktur og ressourcer. Flere af regionens myndighedsområder har snitflader ind i den dagsorden, herunder råstoffer og mobilitet. Der efterspørges en bedre koordinering og dialog både regionalt og nationalt, så der kan ske en tværsektoriel koordinering i planlægningen fremadrettet. Det er et tema, der ikke tidligere er nævnt i udkast til den regionale udviklingsstrategi, idet regionen ikke har myndighed på planområdet.

Administrationen har gennemgået og vurderet alle høringssvar med henblik på, om der er brug for at justere eller skærpe strategien, ligesom de mange gode perspektiver og opfordringer til styrket eller nye samarbejder tages med i det videre arbejde med at realisere strategien. I vedlagte oversigt opsummeres og kommenteres overordnet på alle høringssvar (bilag 2). I det følgende gennemgås nogle af de væsentligste kommentarer i høringssvarene inden for hvert af de fire strategispor. Derudover fremgår det, hvad høringssvarene har givet anledning til af ændringer i strategien. Administrationen har ligeledes gennemført nogle justeringer af strategiteksten for at skærpe og finjustere indholdet yderligere.

Strategisporet: En sund og klimarobust region  

Høringsparterne anerkender vigtigheden af at fokusere på de tre temaer med jord og grundvand, klimatilpasning og trafikstøj. Samtidig gives der udtryk for, at niveauet af ambitioner flugter godt med parternes egne strategier og indsatser. Der opfordres bredt set til at styrke igangværende og nye samarbejder. For jord og grundvand bakkes op om regionens arbejde og strategiens målsætninger og indsatser om stærke samarbejder og partnerskaber til gavn for regionens borgere. Klimatilpasning fremhæves særligt af kommunerne som en central dagsorden, hvor regionen har en vigtig rolle i at understøtte, at klimatilpasning hænger sammen på tværs af kommune- og regionsgrænser. Trafikstøj fremhæves som et problem, der påvirker store dele af regionens borgere, og der udtrykkes stor opbakning til, at regionen fortsat har en aktiv indsats på området.

På baggrund af høringssvarene foreslår administrationen, at:

  • Afsnittet om klimatilpasning justeres, så det er tydeligere, hvad vi som region bidrager med.

Strategisporet: Ansvarligt forbrug af ressourcer og mindre CO2-udledning 

Der er i høringssvarene stor opbakning til regionens fokus på at understøtte en bæredygtig udvikling både i forhold til at sænke forbruget af råstoffer og reduktion i CO2-udledningen. For råstofferne gælder det primært, at partnerne støtter op om regionens ambition om at sikre et ansvarligt forbrug af råstoffer, herunder et øget fokus på at rammerne for genbrug og genanvendelse af byggematerialer skal styrkes. Nogle kommuner og interesseorganisationer har kommentarer i forhold til råstofplanlægningen og ønsker, at natur og landskab tænkes med i den fremtidige råstofplanlægning. Derudover efterspørges det, at målsætningen bliver tydeligere på, om det er for Region Hovedstaden som virksomhed alene, eller det er for den samlede hovedstadsregion. Parterne støtter op om regionens ambitiøse målsætninger for CO2-reduktion. Særligt fremhæves samarbejdet med kommunerne i regi af Klimaalliancen som en central brik i arbejdet med at realisere de kommunale klimaplaner. Her tales meget positivt om både det igangværende og fremtidige samarbejde og partnerskab. Nogle aktører efterspørger, hvad vi som region selv vil gøre i forhold til at reducere CO2-forbruget for egen drift.

På baggrund af høringssvarene foreslår administrationen, at:

  • Det tilføjes i målsætningen om råstoffer, at det er gældende for hele hovedstadsregionen og ikke kun regionen som virksomhed.
  • Det skrives ind, at regionen også har fokus på sit eget forbrug og udledning af CO2 i driften.
  • Der tilføjes en målsætning om omstilling af transportsektoren, specifikt i forhold til regionens busser.
  • Administrationen tager input til råstofplanlægningen med i det videre arbejde. 

Strategisporet: En attraktiv og sammenhængende mobilitet 

Høringspartnerne bakker op om regionens ambitioner om at sikre en attraktiv og sammenhængende mobilitet. Mange fremhæver vigtigheden af at have et velfungerende hovednet, så borgere kan komme på tværs af regionen, eksempelvis til og fra uddannelse og job. Her nævnes udfordringen med at få flere fra bilen og over i det kollektive og på cykler. Der kvitteres for regionens fokus på cyklisme, knudepunkter, samkørsel og delemobilitet. Derudover opfordres der til fortsat samarbejde om den fremtidige udvikling af mobilitet- og trafikindsatser i hovedstadsregionen.

På baggrund af høringssvarene foreslår administrationen, at:

  • Ambitionerne skrives tydeligere frem, så der er tre ambitioner fremfor én samlet.
  • Afsnittet med indsatsområder for 2024 og 2025 præciseres og uddybes. 

Strategisporet: Uddannelse til fremtiden 

Der er generelt opbakning til regionens ambitioner om at styrke uddannelsesindsatsen på tværs af hovedstadsregionen. Både kommuner og uddannelsesinstitutioner anerkender vigtigheden af kompetencer til den grønne omstilling og behovet for, at flere vælger en velfærdsuddannelse. Flere nævner behovet for øget rekruttering til erhvervsuddannelserne. Derudover fremhæves arbejdet med at sikre, at færre unge står uden job og uddannelse – og fortsat tæt dialog med FGU-skolerne (Den forberedende grunduddannelse) om behovet for at samarbejde om indsatser på skolerne.

På baggrund af høringssvarene foreslår administrationen, at:

  • Ambitionen om kompetencer til den grønne omstilling og velfærdstilbud omskrives en smule.
  • Samarbejdet i Fremtidens Kompetenceråd og det kommende midlertidige politiske udvalg vedr. erhvervsuddannelser tilføjes i strategien.
  • Indsatsområderne skærpes, så det bliver tydeligere, hvad der konkret er fokus på inden for bl.a. kompetencer til den grønne omstilling og velfærdstilbuddene i regionen.

Opfølgning på den regionale udviklingsstrategi 2024 

Administrationen vil sikre, at miljø- og klimaudvalget samt udvalget for trafik og regional udvikling løbende involveres i en opfølgning på strategiens målsætninger. Derudover vil udvalgene i forbindelse med udmøntningsprocessen for de tre udvalgspuljer, som er finansieret af RUS-midler, være med til at præge, hvilken rolle regionen administrativt og politisk har for realiseringen af de konkrete indsatsområder for 2024 og 2025. Første drøftelse af udmøntningen af de tre puljer vil ske på udvalgsmøderne i de to udvalg den 5. februar 2024. 

Udvalgenes løbende opfølgning på og dialog om fremdrift på strategiens mål og indsatser vil fremadrettet erstatte den tidligere årlige afrapportering til regionsrådet på fastsatte mål på regional udvikling besluttet af det foregående regionsråd.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil den regionale udviklingsstrategi 2024 "Sammen om bæredygtig udvikling i hovedstadsregionen" erstatte den tidligere udviklingsstrategi "En region for den næste generation". Der er ikke et formelt krav om, at strategien skal revideres inden for en nærmere defineret årrække. Strategien vil være gældende, indtil regionsrådet beslutter at revidere strategien.

De konkrete indsatsområder, der er skrevet ind som et bilag til selve strategien, har et kortere sigte for 2024 og 2025. Udvalgene følger op på, om der er brug for at tilpasse indsatsområderne. Nye indsatsområder kan besluttes af regionsrådet og kræver ikke en fornyet formel høringsproces. 

ØKONOMI

Der er ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser ved godkendelse af den regionale udviklingsstrategi. Stategien vil udgøre rammen for den årlige udmøtning af de udvalgspuljer, der blev aftalt i budgetprocessen, og som er finansieret af regionale udviklingsmidler.

KOMMUNIKATION

Administrationen planlægger en kommunikationsindsats i forbindelse med regionsrådets godkendelse af strategien. Det indebærer bl.a. en pressemeddelelse og opslag på SoMe. 

Desuden arbejdes der løbende med kommunikationsprodukter og interessentmateriale, der skal understøtte arbejdet med at realisere strategiens målsætninger og mobilisere styrket samarbejde om de konkrete indsatsområder. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget samt udvalget for trafik og regional udvikling parallelt den 10. januar 2024, herefter forretningsudvalget den 23. januar og regionsrådet den 30. januar 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Iben Fibiger

JOURNALNUMMER

22034731

Bilag

Bilag 1: Endeligt forslag til den regionale udviklingsstrategi 2024

Bilag 2: Opsamling på høring af den regionale udviklingsstrategi 2024

10. Lånedispensation til refinansiering af afdrag 2024

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende et samlet refinansieringslån i 2024 på 446 mio.kr. i overensstemmelse med lånedispensationen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 30. januar 2024:

Godkendt.

Maria Gudme (A), Thomas Rohden (B), Benedickte Kiær (C), Erik Lund (C), Randi Mondorf (V), Annie Hagel (Ø) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Erik Heje (A), Julie Herdal Molbech (B), Lars Carstensen (C), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Morten Skovgaard (V) og Niclas Fick (Ø).

Forretningsudvalgets beslutning den 23. januar 2024:
Anbefalet.

BAGGRUND

Der er i økonomiaftalen for 2024 etableret en lånepulje til refinansiering af regionale afdrag inden for en ramme på 950 mio. Lånepuljen anvendes til at finansiere en del af regionernes samlede afdrag, men dækker ikke regionernes samlede afdrag. Gennem lånepuljen er det dermed muligt at rulle en del af gælden ud i årene. I forlængelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriets analyse af regionernes likviditet gennemført i foråret 2023, er lånepuljen i 2024 øget fra 650 mio. kr.  til 950 mio. kr. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har meddelt Region Hovedstaden en lånedispensation på 446 mio. kr. 

SAGSFREMSTILLING

I økonomiaftalen for 2024 indgår en lånepulje til refinansiering af afdrag på 950 mio.kr. Region Hovedstaden har i 2024 afdrag på lån for 967,4 mio. kr., hvorfor administrationen ansøgte om den samlede pulje. 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af ovennævnte ansøgning meddelt Region Hovedstaden en lånedispensation til refinansiering af afdrag på 446,0 mio. kr., hvilket er noget mere end regionens blokandel. I 2023 fik Region Hovedstaden en dispensation på 176 mio. kr. svarende til ca. 27 pct. af den samlede pulje. 

I følge Lånebekendtgørelsens §1 stk. 3 kan et låneoptag kun ske på baggrund af en regionsrådsbeslutning. Med denne sag sikres det opfyldt, så admnistrationen kan hjemtage lånet i overensstemmelse med lånedispensationen. 

KONSEKVENSER

Det øget låneoptag forbedrer kassen med 150 mio. kr. i 2024, men belaster likviditeten efterfølgende på grund af de ufinansierede afdrag.  

ØKONOMI

I budget 2024 - 2027 indgår et låneoptag i 2024 vedrørende lånepuljen til refinansiering af afdrag på 296,0 mio.kr. svarende til regionens bloknøgle af den aftalte pulje. Den øgede låneadgang forbedrer likviditeten i 2024 med 150 mio.kr. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 23. januar 2024 og regionsrådet den 30. januar 2024

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

24001550

11. Beslutning om udskydelse af Nordstjerneprojektet

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at Nordstjerneprojektet udskydes af økonomiske årsager,
  2. at projektet ikke gennemføres som OPP-projekt ved leasingfinansiering, men i stedet søges igangsat i løbet af en 10-årig periode som anlægsprojekt, hvis det bliver muligt, 
  3. at godkende planen for forbedring af forholdene for børn, unge og pårørende i de nuværende døgnafsnit, vedlagt som bilag 1, og den økonomiske ramme hertil, jf. fortroligt bilag 2,
  4. at etape 1 af planen iværksættes i 2025 ved omdisponering af allerede afsatte anlægsmidler, og
  5. at der ved budgetteringen for 2025 søges afsat midler til den efterfølgende gennemførelse af planens etape 2 og 3. 

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 30. januar 2024:

Der var eftersendt supplerende notat (bilag 3) og ændringsforslag (bilag 4).

Godkendt med de administrative ændringsforslag (bilag 4), idet regionsrådet understreger, at projektet om Nordstjernen udskydes og ikke opgives og at visionen står uantastet.

Maria Gudme (A), Thomas Rohden (B), Benedickte Kiær (C), Erik Lund (C), Randi Mondorf (V), Annie Hagel (Ø) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Erik Heje (A), Julie Herdal Molbech (B), Lars Carstensen (C), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Morten Skovgaard (V) og Niclas Fick (Ø).

Forretningsudvalgets beslutning den 23. januar 2024:
Anbefalet. 

Et enigt forretningsudvalg ønskede følgende protokolbemærkning:

”Sagen anbefales, idet forretningsudvalget må konstatere, at det frem mod regionsrådsmødet skal belyses bedre, hvordan midler bevilliget i Finansloven påvirkes af beslutningen.
 
Forretningsudvalget udtrykker samtidig stor beklagelse over at skulle udskyde Nordstjerne-projektet, der skulle give et markant bygningsmæssigt løft for patienter, pårørende og medarbejdere og dermed samtidig skabe nye muligheder for fagligt løft og sammenhæng for patienter og pårørende i Børne- og Ungepsykiatrien, og være et foregangseksempel på genanvendelse af byggematerialer.
Vi vil gerne takke de flere end 100 børn, unge, forældre og medarbejdere i psykiatrien, der har været med til at skabe visionen og samtidig understrege, at projektet udskydes og ikke opgives og at visionen står uantastet. 
Vi finder det påtrængende at de fysiske rammer for patienter, pårørende og medarbejdere forbedres hurtigst muligt. Vi er derfor enige om at såvel etape et og to (bedre forhold for indlagte børn med familier) i den midlertidige plan skal igangsættes allerede primo 2025. Det vil vi tilstræbe at løfte i budgetforhandlingerne.”

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte i september 2019 visionen for "Nordstjernen" med en overordnet ambition om at sikre Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) moderne og tidssvarende faciliteter. Ønsket var at realisere en ny samlet hospitalsfunktion med akutmodtagelse til børne- og ungdomspsykiatrien i Glostrup med nybyggede døgnafsnit og tilhørende funktioner skræddersyet til at rumme børn, unge og familier ramt af psykisk sygdom. Efterfølgende blev projektet konkretiseret, og i september 2021 godkendte regionsrådet, at der skulle arbejdes videre med Nordstjernen som et OPP-projekt (offentlig privat partnerskab) med et samlet budget på 725 mio. kr. 

Siden da er der sket en del ændringer både i forhold til projektets økonomiske forudsætninger samt - bl.a. pga. renteudviklingen - mulighederne for at finansiere projektet inden for regionens økonomiske ramme. Det vil dermed på nuværende tidspunkt ikke være økonomisk hensigtsmæssigt at gå videre med Nordstjerneprojektet, hvorfor administrationen indstiller, at projektet udskydes. Det bør dog fortsat være ambitionen at igangsætte projektet inden for en 10-årig periode, hvis det bliver muligt at skabe råderum til projektet i regionens almindelige anlægsramme.  

Nedenfor uddybes de ændrede økonomiske forudsætninger, der leder frem til indstillingen om, at Nordstjerneprojektet bør udskydes. Der fremlægges samtidig en etapeopdelt plan for forbedringer af de nuværende fysiske forhold for børne- og ungdomspsykiatriens døgnafsnit i Glostrup.  

Sagen vil være delt i en åben del og en fortrolig del. Den fortrolige del af sagen præsenteres i et særskilt bilag (bilag 2), der redegør for den økonomiske ramme til planen for forbedringer. Den økonomiske beskrivelse er fortrolig af hensyn til regionens forhandlingssituation med leverandørerne. 

Indstillingerne i sagen har været forelagt til foreløbig orientering for den politiske følgegruppe for Nordstjerneprojektet på et møde den 15. januar 2024. I den forbindelse udtaler følgegruppen følgende: 

”Den politiske følgegruppe er ærgerlige over, at byggeriet af det nye børne- og ungdomspsykiatriske center, Nordstjernen, udsættes. Det er særlig beklageligt i forhold til patienter og pårørende, samt det dygtige og engagerede personale i BUC.

Følgegruppen har været på rundvisning hos BUC i Glostrup og har ved selvsyn konstateret, at de nuværende rammer er utidssvarende og trænger til at blive moderniseret. Følgegruppen havde derfor set frem til at følge Nordstjernens tilblivelse, da projektet er skræddersyet til at sikre børn, unge og familier moderne og tidssvarende rammer. Nordstjernen kunne således have givet den børne- og ungdomspsykiatriske behandling et betydeligt og tiltrængt løft.

Følgegruppen erkender, at regionens økonomiske muligheder er udfordret som følge af en strammere økonomisk ramme - særligt ift. deponeringsfritagelse - kombineret med stigende byggepriser på regionens øvrige byggeprojekter. Derfor er det af økonomiske grunde desværre ikke muligt at igangsætte Nordstjernen på nuværende tidspunkt. Følgegruppen forventer, at projektet genoptages, når det på et tidspunkt bliver økonomisk muligt.

Følgegruppen er tilfredse med, at der er udarbejdet en plan for forbedring af de eksisterende forhold, som bliver gennemført på kortere sigt. Planen fokuserer på de fysiske forhold, hvor det er mest nødvendigt at gøre en indsats, så forholdene bliver mere tidssvarende og brugervenlige.”

Vicedirektør Lone Bjørklund, Region Hovedstadens Psykiatri og strategichef Søren Helsted i Center for Ejendomme deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Ændrede økonomiske forudsætninger for Nordstjerneprojektet 
I september 2021 godkendte regionsrådet, at der skulle arbejdes videre med Nordstjerneprojektet som et OPP-projekt inden for en samlet økonomisk ramme på 725 mio. kr., heraf 690 mio. kr. ved leasing og 35 mio. kr. som almindelig anlægsudgift (der ikke leasingfinansieres) til genhusning af Solvang m.m.

Når Nordstjerneprojektet er planlagt som et OPP-projekt, hvor opførelsen af byggeriet finansieres ved leasing, skal regionen deponere et beløb ud af kassebeholdningen svarende til anlægssummen på 690 mio. kr., med mindre der kan opnås dispensation fra de almindelige regler i lånebekendtgørelsen om deponeringskrav. Til det formål har staten gennem en årrække afsat puljer, hvor regionerne ved OPP-projekter har kunnet søge staten om dispensation fra deponeringskravet. Regionen har på den baggrund løbende ansøgt staten om deponeringsfritagelse til Nordstjerneprojektet, men har ved den endelige afklaring i september 2023 kun opnået fritagelse for 606 mio. kr. ud af den samlede ansøgning på 690 mio. kr. Dvs. der mangler 84 mio. kr. Bliver udgifterne højere end 606 mio. kr., vil regionens kassebeholdning blive belastet tilsvarende, da det kræver deponering.

Projektets økonomiske ramme har derfor skullet nedsættes med de 84 mio. kr. Staten har samtidig meddelt, at de 606 mio. kr. ikke kan PL-reguleres, og projektet vil altså inden for denne ramme også skulle absorbere fremtidige prisstigninger i byggeriet.  

Som følge af den reducerede budgetramme igangsatte Center for Ejendomme og Region Hovedstadens Psykiatri i efteråret 2023 en analyse for at afdække mulighederne for at gennemføre projektet med det reducerede budget, dvs. hvor omfanget af nybyggeriet blev nedskaleret. Nordstjernens politiske følgegruppe blev orienteret herom på møde den 9. oktober 2023. 

Sideløbende har administrationen arbejdet videre med nærmere at afdække de økonomiske risici ved projektet. Projektets økonomi er allerede udfordret voldsomt af de prisstigninger, der er sket siden 2021. Desuden er et projekt i denne størrelse mere økonomisk sårbart over for kommende prisudsving inden for byggebranchen. Der ville derfor i givet fald skulle afsættes betydelige reserver inden for rammen til de fremtidige prisstigninger. Dette begrænser det reelle omfang af byggeriet og/eller forøger regionens anlægsøkonomiske risiko i projektet yderligere. 

Regionens anlægsøkonomi er desuden i forvejen udfordret af stigende byggepriser og uforudsete hændelser på regionens øvrige byggeprojekter. 

Endelig er det for regionen blevet vanskeligere at indpasse projektets tilbagebetaling (leasing) i driftsrammerne, selvom det vil skulle ske over en 20-årig periode. Det aktuelle meget højere renteniveau end tidligere forværrer betydningen heraf. 

På baggrund af disse forhold er det administrationens indstilling, at Nordstjerneprojektet af økonomiske årsager udskydes, men at visionen fastholdes, og at det samtidig er ambitionen, at Nordstjerneprojektet igangsættes på et senere tidspunkt. Det betyder, at Nordstjerneprojektet søges igangsat, hvis det inden for en 10-årig periode bliver muligt at skabe råderum i regionens anlægsramme. Det betyder også, at projektet ikke længere søges gennemført som OPP-projekt med leasingfinansiering, hvorved tilbagebetaling med renter over driftsbudgettet kan undgås. 

Forbedringer i eksisterende bygninger på kort sigt
BUC har i dag døgnafsnit, der ved en udskydelse af Nordstjerneprojektet må forblive i deres nuværende placering i Glostrup og på Bispebjerg. BUC har i dag især på Nordstjernevej i Glostrup utidssvarende fysiske rammer. Der er små sengestuer, og de indlagte må nøjes med bad og toilet på gangen. Derudover er der kun få opholdsrum og arealer til de pårørende. Lokalerne gør det også i en del tilfælde svært at skærme patienter med voldsom eller selvskadende adfærd. 

Patienterne har endda ofte meget lange indlæggelsesforløb, og det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis forholdene i døgnafsnittene ved udskydelsen forbliver uændrede.

Der er derfor udarbejdet en plan for, hvordan forholdene allerede på kortere sigt kan forbedres i de eksisterende bygninger. Planen fokuserer på de fysiske forhold, som det vil være mest nødvendigt at gøre mere tidssvarende. Planen er vedlagt som bilag 1.  

Med planen kan forholdene i døgnafsnittene forbedres på følgende områder:

  • Etablering af badeværelser til hver patientstue i Glostrup i de afsnit, der mangler
  • Etablering af bedre faciliteter for patienter og pårørende til de indlagte børn i døgnafsnit B201 i Glostrup
  • Samling på Nordstjernevej af de to intensive døgnafsnit. Dette giver mulighed for skærmning

Planen kan gennemføres i tre etaper for de berørte funktioner. Anlægsudgiften for de tre etaper er specificeret nærmere i det vedlagte fortrolige bilag 2 om økonomi til planen.

Etaperne kan igangsættes i rækkefølge i takt med de økonomiske muligheder. Der lægges med sagen op til, at etape 1 igangsættes i 2025 ved omdisponering af anlægsmidler afsat til flytning af Solvang, jf. det følgende afsnit om øvrige forhold. Finansiering af planens sidste to etaper søges afklaret ved budgetteringen for 2025, så den samlede plan kan realiseres i årene 2025 - 2027. 

Planens elementer vil ikke som med visionen for Nordstjerneprojektet gøre det muligt at gennemføre en egentlig samling af BUC’s døgnafsnit i Glostrup, og der vil fortsat også være mange andre grunde til at gennemføre Nordstjerneprojektet, når det bliver økonomisk muligt.

Det kan tilføjes, at planen udelukkende realiseres i bygninger, som også vil rumme psykiatriske funktioner i fremtiden, dvs. der er tale om bygninger, som selv med Nordstjerneprojektet vil have en rolle på lang sigt.

Øvrige forhold
Med regionsrådets godkendelse i september 2021 om Nordstjerneprojektet er der afsat 35 mio. kr. til flytning af forsorgshjemmet Solvang til Brøndby. Flytningen ville have været nødvendig for at rydde byggefeltet for Nordstjerneprojektet i Glostrup, men en udskydelse af Nordstjerneprojektet betyder, at behovet for flytning af Solvang udskydes. Beløbet er i budget 2024-2027 afsat på anlægsbudgettet i 2025 og kan med en udskydelse i stedet disponeres til planen for forbedringer i eksisterende bygninger.

Region Hovedstadens Psykiatri har i 2022 ansøgt to fonde om donationer til opførelse af et familiehus i tilknytning til Nordstjernen. De to fonde har givet bevillingstilsagn til Familiehuset. Donationerne er imidlertid fra fondenes side givet under en forudsætning om, at Nordstjerneprojektet gennemføres. Administrationen vil i første omgang tage kontakt til de to fonde for en drøftelse af konsekvenserne af en beslutning om udskydelse af Nordstjerneprojektet. 

KONSEKVENSER

Med beslutningen udskydes Nordstjerneprojektet af økonomiske årsager med en ambition om, at det igangsættes inden for en 10-årig periode, hvis det bliver muligt at skabe råderum i regionens anlægsramme.

Derudover vil Nordstjerneprojektet ikke længere blive søgt gennemført som OPP-projekt med leasingfinansiering. Det betyder, at den fra staten foreliggende deponeringsfritagelse ikke udnyttes til projektet, og at tilbagebetaling af anlægsudgiften over driftsbudgettet med renter i 20 år undgås. 

Endelig træffes der beslutning om, at plan for forbedring af forholdene i de nuværende døgnafsnit søges gennemført inden for de nærmeste år. 

Konsekvens af beslutningen vil endvidere være, at den politiske følgegruppe for projektet nedlægges/pauseres. 

RISIKOVURDERING

Center for Ejendomme vurderer med den aktuelle prisudvikling i markedet, at anlægsudgiften til forbedringer i nuværende døgnafsnit, jf. fortroligt bilagsnotat (bilag 2), indeholder tilstrækkelige reserver til uforudsete udgifter og prisfremskrivning, hvis de tre etaper realiseres i perioden 2025-2027.  

ØKONOMI

Den samlede anlægsudgift til de tre etaper i plan for forbedringer er anført i fortroligt bilagsnotat (bilag 2). Med beslutningen kan etape 1 igangsættes i 2025 ved omdisponering af anlægsmidler afsat til flytning af Solvang. Finansiering af planens sidste to etaper søges afklaret ved budgetteringen for 2025, så den samlede plan kan realiseres i årene 2025 - 2027. Efter budgetvedtagelsen vil der blive forelagt en sag om anlægsbevilling til realisering af den samlede plan.

KOMMUNIKATION

Der vil blive tilrettelagt kommunikation om beslutningen efter regionsrådets møde den 30. januar 2024.  

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 23. januar 2024 og regionsrådet den 30. januar 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Søren Helsted

JOURNALNUMMER

23075490.

Bilag

Bilag 1: Notat - Plan for forbedringer i eksisterende bygninger BUC

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Supplerende notat - Beslutning om udskydelse af Nordstjerneprojektet

Bilag 4: ÆF til pkt. 11 – Beslutning om udskydelse af Nordstjerneprojektet

12. Udkast til udtalelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Rigsrevisionens beretning om byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende udtalelsen fra regionsrådet til ministerredegørelsen i forbindelse med beretningen om byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 30. januar 2024:

Der var eftersendt revideret bilag 3.

Godkendt.

Maria Gudme (A), Thomas Rohden (B), Benedickte Kiær (C), Erik Lund (C), Randi Mondorf (V), Annie Hagel (Ø) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Erik Heje (A), Julie Herdal Molbech (B), Lars Carstensen (C), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Morten Skovgaard (V) og Niclas Fick (Ø).

Forretningsudvalgets beslutning den 23. januar 2024:
Anbefalet.

BAGGRUND

Rigsrevisionen tog i november 2022 initiativ til at gennemføre en undersøgelse om byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Region Hovedstaden som bygherre sikrede, at budgettet for byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland var robust, og om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ført et tilfredsstillende tilsyn med byggeriet.

Rigsrevisionen har afgivet beretning til Statsrevisorerne (beretning nr. 4/2023). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på møde den 6. november 2023, hvor Statsrevisorerne afgav deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2. 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om beretningen. Revideret udkast til udtalelsen er vedlagt som bilag 3.

SAGSFREMSTILLING

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er blevet bedt om at afgive en redegørelse til beretningen til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til, jf. rigsrevisorloven §18, stk. 2. 

Ministerredegørelsen skal forholde sig til beretningens indhold og konklusioner samt til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelser jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet til beretningen om byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland. 

Regionsrådet blev den 6. november 2023 orienteret om beretningen og administrationens bemærkninger hertil. 

Statsrevisors bemærkning

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland på nuværende tidspunkt er fordyret med 2,3 mia. kr. og forsinket med 6 år. Fordyrelsen kan have været med­­­­­virk­ende til, at bygningens funktionalitet og kapacitet er ble­vet forringet. Selv om en del af budgetoverskridelserne skyldes prisstigninger i byggebranchen i 2021 og 2022, konstaterer Stat­srevi­sor­erne, at Region Hovedstadens budgettering af byggeriet samlet set har været urealistisk og usikker. 

Statsrevisorerne kritiserer, at Re­gion Hovedstaden underbudgettere­de byggeriet, både da det blev sat i gang 2019, og da regionen udvide­de budgettet i 2021. Regionen vurderede i 2022, hvor budgettet igen blev udvidet, at det udvidede budget ikke kunne overholdes. Un­der­budgetteringen er sket til trods for, at regionens råd­gi­vere al­lerede i 2019 pegede på, at udgifterne til byggeriet var vur­deret for lavt. De reserver, som regionen havde afsat til byggeriet, var utilstrækkelige.

Statsrevisorerne finder, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets til­syn med byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland ikke har været helt tilfreds­­stillende i perioden 2019-2021. Ministeriet gennemførte i 2. halv­år 2019 kun få til­syns­aktivitet­er til trods for, at ministeriet var bekendt med, at bygge­riet var risikofyldt, og at budgettet og reserveniveauet kunne være utilstræk­ke­­­ligt. Tilsynet er efterfølgende styrket. 

Region Hovedstadens udtalelser

Administrationen vurderer, at Statsrevisorernes kritik er berettiget, for så vidt angår udfordringerne i 2019, hvor regionen besluttede at igangsætte Nyt Hospital Nordsjælland. Med den viden regionen har i dag, er det tydeligt, at budgettet ikke var robust nok, da projektet blev igangsat. Regionen er enige i, at det er utilfredsstillende, at byggeriet er blevet 2,3 mia. kr. dyrere og forsinket med 6 år.

Regionen bemærker samtidigt, at en væsentlig problemstilling ved Nyt Hospital Nordsjællands budgetudfordringer er, at der ikke har været en robust statslig reguleringsmekanisme af projektets budget. Uden realistiske rammevilkår og robuste reguleringsmekanismer presses kvalitetsfondsbyggerierne - efter regionens opfattelse – ud i nogle uhensigtsmæssige situationer, der har indvirkning på både projektøkonomien, kvaliteten i byggeriet samt for overholdelse af tidsplanen for byggeriet.

Regionen understreger endvidere, at fordyrelsen af Nyt Hospital Nordsjælland ikke har medført en forringelse af bygningens funktionalitet og kapacitet i forhold til tilsagnskriteriet.

Siden 2019 har regionen igangsat en række tiltag med henblik på at robustgøre projektstyringen af større byggerier. Der er opbygget en professionel bygherreorganisation i Center for Ejendomme, der sikrer, at kompetencer, styringsmodeller og nye samarbejdsformer anvendes systematisk på tværs af regionens projekter.

I foråret 2023 nedsatte regionen et advisory board med eksterne eksperter indenfor projektering, udbud, gennemførelse og ibrugtagning. Advisory boardet rådgiver løbende koncerndirektionen og projektledelsen på de enkelte projekter. 

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen sende en godkendt udtalelse fra regionsrådet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 23. januar 2024 og regionsrådet den 30. januar 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Katrine Morville

JOURNALNUMMER

22067774

Bilag

Bilag 1: Udtalelse fra regionsrådet til redegørelse fra ISM til Statsrevisorerne

Bilag 2: Rigsrevisionens beretning om byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland

Bilag 3: Rev. efter FU møde 23.01.24 - Udtalelse fra regionsrådet i forbindelse ISM redegørelse til Statsrevisorerne 20.11.2023

13. Etablering af et nyt plasmaferesecenter i København (Borgervænget 7, 2100 København Ø)

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende etablering af et nyt plasmaferesecenter i Region Hovedstadens lokaler på Borgervænget 7, 2100 København Ø.
  2. at udgifter til etablering af plasmaferesecenteret på 23,6 mio. kr. (2023 prisniveau) afsættes ved budgetteringen for 2025 med halvdelen i 2025 og halvdelen i 2026.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 30. januar 2024:

Godkendt.

Maria Gudme (A), Susanne Due Kristensen (A), Thomas Rohden (B), Benedickte Kiær (C), Erik Lund (C), Randi Mondorf (V), Annie Hagel (Ø) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Erik Heje (A), Julie Herdal Molbech (B), Lars Carstensen (C), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Morten Skovgaard (V) og Niclas Fick (Ø).

Forretningsudvalgets beslutning den 23. januar 2024:
Der var eftersendt supplerende notat (bilag 1). 
Anbefalet.
 

Sundhedsudvalgets beslutning den 9. januar 2024:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende:
"Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende etablering af et nyt plasmaferesecenter i Region Hovedstadens lokaler på Borgervænget 7, 2100 København Ø.
  2. at udgifter til etablering af plasmaferesecenteret på 23,6 mio. kr. (2023 prisniveau) afsættes ved budgetteringen for 2025 med halvdelen i 2025 og halvdelen i 2026."

Ikke anbefalet.
Udvalget bakkede op om en udbygning af plasmakapaciteten på 37,5 tons og bad om at få belyst mulige alternative placeringer på et hospital, hvor det er let at komme til og parkere som donor, frem mod beslutningen i forretningsudvalget og regionsrådet.

Administrationen genfremsætter derfor forslaget over for forretningsudvalget og regionsrådet. Administrationen har som opfølgning på sundhedsudvalgets beslutning belyst muligheden for alternative placeringer af plasmaferesecenteret, jf. bilag 1.

BAGGRUND

For at sikre forsyningssikkerhed besluttede Danske Regioners bestyrelse den 19. juni 2021, at Danmark skal være selvforsynende på plasmaområdet. Alle regioner arbejder som følge heraf på en udbygning af plasmakapaciteten. Hver region står selv for finansieringen af udbygningen. Sundhedsudvalget forelægges med denne sag et forslag til etablering af et nyt plasmaferesecenter med henblik på udbygningen af kapaciteten i Region Hovedstaden.

SAGSFREMSTILLING

Selvforsyning på plasmaområdet

Med Danske Regioners bestyrelse beslutning i juni 2021 opfordres de enkelte regioner til at sikre udbygning af kapaciteten til fremstilling af blodplasma svarende til regionens andel af målet for selvforsyning. Selvforsyning betyder, at Amgros laver kontrakter med en eller flere medicinalvirksomheder om, at Danmark leverer den mængde blodplasma, som det kræver at producere den mængde plasmabaserede lægemidler, som Danmark aftager. 

Beslutningen om at blive selvforsynende er begrundet i, at der globalt er en stigende efterspørgsel på plasmabaserede lægemidler – og derfor også en stigende efterspørgsel efter plasma. Stigningen skyldes blandt andet, at flere diagnosticeres med immundefekter og autoimmune sygdomme, som behandles med plasmabaserede lægemidler såkaldte immunglobuliner. Herudover er flere mellemindkomst- og lavindkomstlande også begyndt at behandle med plasmabaserede lægemidler. Selvom der også tappes mere og mere plasma globalt, kan udbuddet ikke følge med efterspørgslen, hvilket de seneste år har ført til stigende priser og risiko for en global ”priskrig” på lægemidlerne.

Under covid 19-pandemien var der en særlig tværregional indsats for at reducere brugen af plasmabaserede lægemidler som følge af, at flere leverandører havde svært ved at skaffe den mængde lægemidler, som hospitalerne efterspørger. Under pandemien stod regionerne således foran en alvorlig knaphed i forsyningen med immunglobuliner. 

Plasmabehov i regionen

Ligesom fuldblod tappes plasma fra frivillige donorer. Ved plasmaferese føres blodcellerne tilbage til donorens blod, så det kun er plasma, der udtages fra kroppen. Plasmaferese er mindre belastende for kroppen end fuldblodstapning, og plasmaferese kan derfor foretages hyppigere på den enkelte donor end fuldblodstapning.

Plasmatapning er i Region Hovedstaden forankret i Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet (Blegdamsvej). I dag tappes plasma tre steder i Region Hovedstaden på Klinisk Immunologisk Afdelings funktioner på Nordsjællands Hospital (Hillerød), Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre) og i regionens lejemål på Rathsacksvej på Frederiksberg.

Regionernes målbillede for udbygning af kapaciteten til tapning af blodplasma for at blive selvforsynende udgør samlet 224 tons. Beregnet ud fra indbyggertal udgør Region Hovedstadens andel heraf 71 tons. Med den aktuelle tapning af ca. 20 tons plasma årligt er Region Hovedstaden i forhold til de andre regioner længst fra at opfylde målet om selvforsyning. I Region Syddanmark forventes et nyt plasmaferesecenter at være klart i slutningen af 2025, og i Region Sjælland har regionsrådet godkendt en plan for udbygningen af kapaciteten på de eksisterende tappesteder, som betyder, at regionen bliver selvforsynende med plasma.

For at øge kapaciteten er Rigshospitalet i gang med udvide åbningstiderne på de eksisterende tappesteder mest muligt. Det vil føre til, at der i regionen kan tappes yderligere cirka 11 tons plasma årligt. Regionens merbehov for plasma vil herefter svare til, at der skal tappes yderligere årsproduktion på cirka 40 tons plasma, for at regionen kan være selvforsynende.

Etablering af nyt plasmaferesecenter i København

Administrationen har gennemgået regionens bygningsmasse med fokus på, hvor der er ledig plads til et plasmaferesecenter, og hvad der vil være en hensigtsmæssig beliggenhed i forhold til at kunne rekruttere det nødvendige antal donorer for at kunne drive centeret. Administrationen foreslår på den baggrund, at der etableres et nyt plasmaferesecenter i Region Hovedstadens ejendom på Borgervænget 7 i København (Østerbro).

Centeret kan etableres i lokaler, der i dag er ledige, efter en tidligere ekstern lejer er fraflyttet. I arealet kan indrettes faciliteter til, at mellem 28 og 30 donorer kan tappes samtidigt. Det muliggør en årsproduktion på cirka 37,5 tons plasma. Regionen vil med etableringen af et stort center som dette være meget tæt på at blive selvforsynende. Internationale og danske erfaringer fra blodbanken ved Odense Universitetshospital viser, at et stort center kan drives mere effektivt, end hvis man etablerer to mindre centre. Hvis der i stedet ønskes en mere successiv kapacitetsudbygning, så der fx lægges ud med en kapacitet til 20 donorpladser, vil anlægsudgiften pr. donorplads blive større, da en række omkostninger kun delvis kan nedskaleres. Det vil desuden samlet set være dyrere at gennemføre etableringen til de 28 - 30 pladser fx over to etaper.

Det nye plasmaferese-center vil være beliggende i et område med stor befolkningstæthed og god tilgængelighed for donorerne. Der er god offentlig transport med busforbindelser til Hans Knudsens Plads og Ryparken Station, som er fem minutters gang derfra. Derudover er lokalerne beliggende i cykelafstand fra centrum af København. Der er endvidere gode tilkørselsforhold, hvis man kommer i bil. Der kan etableres et mindre antal reserverede parkeringspladser til plasmadonorer, ligesom de øvrige eksisterende parkeringspladser på matriklen kan benyttes. Parkeringspladserne er gratis. Der vil endvidere være gode tilkørselsforhold for køretøjer, der henholdsvis afhenter plasma og leverer varer. 

Lokalerne på Borgervænget vil endvidere efter ombygning give gode fysiske rammer for både donorer og ansatte. Der er gode adgangsforhold med personelevator ved den separate trappeopgang, der bliver hovedindgang til centeret. Et stort tapperum til de 28-30 lejer indrettes ved nedlæggelse af ganske få skillevægge, da lejemålet i forvejen er indrettet med store rum. Der etableres ny ventilation med køling i tapperummet, nye håndvaske og patientkald. Derudover etableres indfrysningsrum til det tappede plasma, fire samtalerum, personalerum med tekøkken samt et stort depotrum. Venterum og reception samt toilet og omklædning er allerede til stede og skal blot have en let istandsættelse.

Behov for flere donorer

Organisationen "Bloddonorerne i Region Hovedstaden" er efter aftale med regionen ansvarlig for rekruttering og fastholdelse af det nødvendige antal donorer. Organisationens rekrutterings/-og fastholdelsesindsats finansieres ved betaling pr. gennemført plasmatapning. "Bloddonorerne i Region Hovedstaden" har et tæt samarbejde med Klinisk Immunologisk afdeling i regi af GivBlod.

Bloddonorerne i Region Hovedstaden støtter etableringen af plasmaferesecentret og vurderer, at det vil være muligt at løse den store opgave med rekruttering af ca. 22.000 ekstra donorer via en særlig indsats og kampagne. Det forventes at tage cirka 18 måneder at rekruttere et fuldt donorkorps. 

Aftale om afhentning af plasma og levering af plasmabaserede lægemidler

Den nuværende aftale mellem Amgros og den private leverandør CLS Behring om afhentning af plasma fra regionerne og levering af lægemidler baseret på plasma løber til 30. juni 2025. Regionerne forventes i starten af 2024 at tage stilling til, om aftalen skal forlænges yderligere et år. Amgros har påbegyndt forberedelse af et nyt udbud i fald den nuværende plasmaaftale ikke forlænges. Såfremt der igangsættes et nyt udbud i 2024, har Amgros - til brug for forberedelse af udbudsmaterialet - bedt Region Hovedstaden om senest primo februar 2024 at indmelde den forventede produktionskapacitet. Ifølge Amgros opnås der bedre tilbudspriser jo mere nøjagtige voluminer, som angives.

Såfremt regionen inden dette tidspunkt har truffet en endelig polisk beslutning om udbygningen af plasmakapaciteten, vil dette volumen kunne indmeldes til Amgros. I modsat fald vil den nuværende plasmakapacitet blive indmeldt, og regionen må tage forbehold for, at der senere kan blive truffet beslutning om udbygning af plasmakapaciteten. 

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, vil administrationen indarbejde etableringen af plasmaferesecenteret i forslag til budget 2025. Den planlagte kapacitetsudvidelse vil dermed indgå i forbindelse med det kommende udbud hos Amgros. Regionen vil herefter stort set kunne være selvforsynende.

RISIKOVURDERING

Det er afgørende for funktionen af et nyt stort plasmaferesecenter, at der kan rekrutteres det tilstrækkelige antal donorer. Dette er baggrunden for, at centeret ønskes etableret gradvis, dvs. i løbet af en 18 måneders periode, hvor det med en særlig indsats er vurderingen, at dette er muligt, så længe centeret etableres med gode fysiske rammer i den valgte forholdsvis centrale og tilgængelige placering på Borgervænget. Endvidere vurderer regionens blodbank, at det vil være muligt at rekruttere det nødvendige personale til at drive plasmaferesecenteret, som af sundhedsfagligt personale består af bioanalytikere, der varetager plasmaferesetapningerne.

ØKONOMI

De samlede etablerings- og driftsudgifter er specificeret i følgende oversigt (2023 pris- og lønniveau):

 

Lidt mere end halvdelen af byggeomkostningerne på 16,4 mio. kr. er udgifter til ventilation og køl, nye elinstallationer samt indfrysningsrum til den tappede plasma, mens resten vedrører ombygninger, overflader og istandsættelse. Med tillæg af inventar og apparatur samt lønudgifter m.v. i etableringsfasen bliver etableringsudgifterne i alt på 23,6 mio. kr. Etableringsfasen vil tage ca. 15 måneder fra igangsætningen til driftsstart. 

Når alle donorer er rekrutteret og centeret er i fuld drift ca. 18 måneder senere, vil der være flere indtægter end driftsudgifter ved tapningen, og regionen vil få nettoindtægter på 6,5 mio. kr. årligt. Indtægterne skyldes salg af plasma til Amgros, der sælger videre til lægemiddelproducenten. Sagen indebærer dermed, at der opstår et økonomisk råderum på nettoindtægten til dækning af andre udgifter på sundhedsområdet.

Den vanskelige prioriteringssituation omkring regionens anlægs- og driftsrammer tilsiger, at etableringsudgifterne først afsættes ved budgetteringen for 2025, hvor det selvom der fx også skal være råderum til genstart af renoveringsplanen vil være muligt at afsætte halvdelen af etableringsudgifterne til plasmaferese i Borgervænget i 2025 og halvdelen i 2026. Der foretages samtidig justering af etableringsudgifterne i tabellen i forhold til prisudviklingen.

KOMMUNIKATION

Der vil blive foretaget proaktiv ekstern kommunikation når og såfremt det besluttes at afsætte midler fra Budget 2025 til etablering af plasmaferesecenteret.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 9. januar 2024, forretningsudvalget den 23. januar og regionsrådet den 30. januar 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Thomas Pihl

JOURNALNUMMER

23072744

Bilag

Bilag 1: Notat om placering af plasmaferesecenter i Region Hovedstaden

14. Udmøntning af midler i 2024 til regionernes akutte og ekstraordinære indsats på kræftområdet

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende fordelingen af midlerne i 2024 til en akut og ekstraordinær indsats på kræftområdet, med de ændringer som fremgår af bilag 1.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 30. januar 2024:

Godkendt.

Maria Gudme (A), Thomas Rohden (B), Benedickte Kiær (C), Erik Lund (C), Randi Mondorf (V), Annie Hagel (Ø) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Erik Heje (A), Julie Herdal Molbech (B), Lars Carstensen (C), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Morten Skovgaard (V) og Niclas Fick (Ø).

Forretningsudvalgets beslutning den 23. januar 2024:
Anbefalet.

Sundhedsudvalgets beslutning den 9. januar 2024:
Anbefalet, idet sundhedsudvalget gav udvalgets formand bemyndigelse til at foretage mindre ændringer i fordelingen af midlerne, således at Bornholms Hospital tilgodeses med et mindre beløb. 
Efter indgåelse af økonomiaftale for 2025 forelægges sundhedsudvalget status på midler fra ny kræftplan. 

BAGGRUND

Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om udmøntning af midler i 2024 til en akut og ekstraordinær indsats på kræftområdet. Der skal tages stilling til fordelingen af Region Hovedstadens andel af bevillingen. 

SAGSFREMSTILLING

Med den ekstraordinære prioritering af kræftområdet i regeringens Sundhedspakke fra 2023 bliver regionernes økonomi løftet med 281,0 mio. kr. i 2024. Af de 281 mio. kr. er 50 mio. kr. afsat til udvidelse og forenkling af ordning for tilskud til tandpleje samt 9,5 mio. kr. til en styrket patientrådgivning for patienter med livstruende sygdomme og en specialenhed for behandling af livstruende sygdomme. Regeringen og Danske Regioner har indgået en udmøntningsaftale af de resterende 221,5 mio. kr., hvor bevillingen i 2024 målrettes tiltag, der skal styrke behandlingskapaciteten på kræftområdet. Midlerne udmøntes efter bloknøglen og Region Hovedstadens andel udgør cirka 68,6 mio. kr., hvoraf 30 mio. kr. allerede er disponeret som en permanent bevilling i Budget 2024. Herudover er der disponeret 0,4 mio. kr. i 2024 til Region Hovedstadens andel af finansieringen af Kræftværket (App til unge med kræft). De resterende 38,2 mio. kr. kan således udmøntes for 2024, hvor regionerne ifølge aftalen kan  udmønte midler til: 

  • At øge behandlingskapaciteten på den enkelte afdeling og på tværs af afdelinger både regionalt og tværregionalt. Det kan for eksempel være ved at sundhedspersonalet udfører ekstra operationer i weekender.
  • At opbygge nye former for kapacitetssamarbejder, der kan understøtte samarbejdet mellem sygehuse og afdelinger både regionalt og tværregionalt om kræftbehandlingen, herunder den højtspecialisede behandling.
  • At styrke kapaciteten på kræftområder ved øget brug af privat kapacitet og eventuelt udenlandsk kapacitet.
  • At styrke kapaciteten på den enkelte afdeling og på tværs af landet for eksempel ved brug af ny teknologi, indsatser for rekruttering og fastholdelse og ved at øge brugen af hjælpepersonale.

Aftalen giver også hospitalerne mulighed for at robustgøre patologien, hvor der lige nu er kapacitetsudfordringer, og som står overfor et generationsskifte. Det er de samme tiltag, som indgik i udmøntningen af bevillingen i 2023 til regionernes akutte og ekstraordinære indsats på kræftområdet.

Der skal tages stilling til fordelingen af bevillingen i Region Hovedstaden. Der lægges op til, at bevillingen i 2024 fordeles til hospitalerne med udgangspunkt i samme fordelingsnøgle, som blev anvendt til fordelingen af de ekstraordinære kræftmidler i 2023. Midlerne fordeles derfor ud fra følgende kriterier: 

  • Hospitalernes aktivitetsbudget justeret efter, hvor tyngden af kræftbehandlingen findes.
  • Hospitalernes målopfyldelse i kræftpakkeforløb.
  • Hospitalernes overholdelse af tidsfristerne i bekendtgørelsen om maksimale ventetider.
  • Hospitalernes aktuelle kapacitetsudfordringer
  • En konkret vurdering af hospitalernes behov for en merbevilling på kræftområdet.

Der er i vurderingen lagt vægt på de kræftområder, hvor der er en særlig høj aktivitet samt områder, hvor der er kapacitetsudfordringer pga. personalemangel. I den forbindelse er der særligt fokus på brystkræft og urologiske kræftformer. Der er desuden taget højde for, at kapaciteten i patologien på Herlev og Gentofte Hospital er udfordret, og at Rigshospitalet varetager behandlingen af en række mindre og komplicerede kræftformer, som er relativt omkostningstunge. Det foreslås desuden en mindre justering således, at Amager og Hvidovre Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt Nordsjællands Hospital får den samme andel af midlerne. Det giver følgende fordeling af bevillingen i 2024: 

 

Der er tale om en midlertidig bevilling i 2024. For at give hospitalerne mulighed for en mere langsigtet planlægning af, hvordan bevillingen skal disponeres, lægges der op til et permanent løft af hospitalernes driftstilskud fra 2024 og frem med i alt 38,2 mio. kr. fordelt med ovenstående fordellingsnøgle. Fra 2025 og frem forventes det, at der i forbindelse med udmøntningen af Kræftplan V vil blive overført midler til regionernes bloktilskud. Det er ikke muligt at estimere omfanget, før det konkrete indhold i kræftplanen kendes. Der lægges til grund, at udgifterne til det permanente løft af hospitalernes økonomi på kræftområdet fra 2025 og frem vil kunne holdes inden for den ramme, som overføres til Region Hovedstaden som led i Kræftplan V. Der er således tale om en kalkuleret risiko. Såfremt forudsætningerne mod forventning ikke skulle holde, vil konsekvenserne blive håndteret i forbindelse med budgetaftalen for 2025.

Det bemærkes, at der har været drøftelser om udmøntningen af den midlertidige kræftbevilling i 2024 på tværs af regionerne. Enkelte regioner overvejer ligeledes at foretage permanente løft af hospitalernes økonomi i forbindelse med kræftbehandlingen, mens andre regioner vil udmønte midlerne som engangsbevillinger. 

Det er forventningen, at bevillingen vil robustgøre kræftområdet særligt inden for brystkræft, urologi og patologien. Dette vil medføre færre overskridelser af ventetetiderne i bekendtgørelsen om maksimale ventetider samt øge andelen af kræftpakkeforløb, som ligger inden for standardforløbstiderne. Administrationen vil i foråret 2024 gå i dialog med hospitalerne om den konkrete udmøntning af midlerne og forelægge en sag for sundhedsudvalget maj/juni 2024. 

KONSEKVENSER

Den ekstraordinære ressourcetilførsel vil styrke målopfyldelsen i kræftpakkeforløbene og overholdelsen af tidsfristerne i bekendtgørelsen om maksimale ventetider. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 9. januar 2024, forretningsudvalget den 23. januar 2024 og regionsrådet den 30. januar 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Bjørn West

JOURNALNUMMER

23076887

Bilag

Bilag 1: Sundhedsudvalgsformandens indstilling til fordeling af midlerne i 2024 til en akut og ekstraordinær indsats på kræftområdet

15. Høringssvar til SOSU H om udbud af pædagogassistentuddannelse i Høje Taastrup

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende høringssvaret, hvori regionsrådet tilkendergiver støtte til at oprette udbud af grundforløb 1 (GF1), Omsorg, sundhed og pædagogik rettet mod den pædagogiske assistentuddannelse i Høje Taastrup.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 30. januar 2024:

Godkendt.

Maria Gudme (A), Kristine Kryger (B), Thomas Rohden (B), Benedickte Kiær (C), Erik Lund (C), Randi Mondorf (V), Annie Hagel (Ø) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Erik Heje (A), Lars Carstensen (C), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Morten Skovgaard (V) og Niclas Fick (Ø).

Forretningsudvalgets beslutning den 23. januar 2024:
Anbefalet.

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 10. januar 2024:
Anbefalet.

BAGGRUND

SOSU H har ved mail af 7. december 2023 anmodet regionsrådet om høringssvar i forhold til at ansøge Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet om at kunne udbyde grundforløb 1 (GF1), Omsorg, sundhed og pædagogik rettet mod den pædagogiske assistentuddannelse i Høje Taastrup (Bilag 1). 

SOSU H har bedt om svar af Region Hovedstaden senest den 12. januar 2024, og i det tilfælde at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler høringssvaret videre til forretningsudvalget og regionsrådet den 10. januar 2024, vil høringssvaret blive sendt til SOSU H med forbehold for regionsrådets endelige godkendelse den 30. januar 2024. 

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud i Region Hovedstaden. I samarbejde med erhvervsskolerne skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet for så vidt angår den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne, jf. §34 a i bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 22. august 2022.

Anmodning om høringssvar i forhold til ansøgning om oprettelse af grundforløb 1

SOSU H har haft drøftelser med Høje Taastrup Kommune om et lokalt udbud i Høje Taastrup af GF1. Udbuddet vil blive placeret i Taastrupgård og vil omfatte 16 til 20 elever pr. år primært fra Høje Taastrup Kommune og eventuelt nabokommuner. Udbuddet er begrundet i en potentiel elevgruppe i og omkring Tåstrupgård, samt et voksende behov for pædagogisk uddannede medarbejdere i Høje Taastrup kommune.

Administrationens anbefaling

Det er administrations vurdering, at der er grundlag for at oprette GF1 rettet mod pædagogisk assistent uddannelse ved Taastrupgård i Høje-Taastrup. Taastrupgård er på regeringens liste over udsatte boligområder og parallelsamfund (den såkaldte ghetto-liste), bl.a. pga. at 77,3% af beboerne kun har grundskolen som højeste uddannelse. Administrationen vurderer derfor, at lokale muligheder for at tage uddannelser vil være hensigtsmæssige, særligt muligheden for at tage en erhvervsuddannelse indenfor velfærdsområdet. Udbuddet vurderes ikke at have konsekvenser for andre uddannelsesinstitutioner, da kun er SOSU H, som udbyder uddannelsen.

Derfor anbefaler administrationen, at vedlagte høringssvar (bilag 2) sendes til SOSU H på vegne af regionsrådet.

Til orientering er administrationen i indledende dialog med Høje-Taastrup kommune om mulighederne for etablering af campusmiljøer, og hvordan regionen kan støtte op herom. 

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes vedlagte høringssvar til SOSU H, som dermed kan fremsende en samlet dokumentation til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, som endeligt godkender ansøgningen om udbud af grundforløb 1 i Omsorg, sundhed og pædagogik rettet mod den pædagogiske assistentuddannelse i Høje Taastrup. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 10. januar 2024, forretningsudvalget d. 23. januar 2024 og regionsrådet d. 30. januar 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Nina Bjerre Toft

JOURNALNUMMER

23075833

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Høring om udbud Region H 07-12-2023

Bilag 2: Udkast til høringssvar om udbud af grundforløb 1 (GF1), Omsorg, sundhed og pædagogik rettet mod den pædagogiske assistentuddannelse i Høje Taastrup.

16. U/NORD - nedlæggelse af hhx i Helsingør

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende høringssvaret til U/NORD vedrørende lukning af hhx i Helsingør, hvoraf det fremgår, at regionsrådet har forståelse for udfordringerne omkring elevgrundlaget på hhx i Helsingør, men at regionsrådet samtidigt har fokus på at sikre en god uddannelsesdækning (bilag 5).

Bilag 5 er revideret høringssvar med synlige rettelser i henhold til bemærkningerne fra udvalget for trafik og regional udvikling.
Bilag 4 er det oprindelge udkast til høringssvar.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 30. januar 2024:

Godkendt.

Maria Gudme (A), Kristine Kryger (B), Thomas Rohden (B), Benedickte Kiær (C), Erik Lund (C), Randi Mondorf (V), Annie Hagel (Ø) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Erik Heje (A), Lars Carstensen (C), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Morten Skovgaard (V) og Niclas Fick (Ø).

Forretningsudvalgets beslutning den 23. januar 2024:
Anbefalet.

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 10. januar 2024:
Anbefalet, i det udvalget beder administrationen om at skærpe høringssvaret op mod mødet i forretningsudvalget.

BAGGRUND

Den 10. oktober 2023 modtog Region Hovedstaden en anmodning fra U/NORD om regionsrådets indstilling og eventuelle bemærkninger til U/NORDs ønske om nedlukning af udbuddet af hhx i Helsingør (bilag 1).

Forud for anmodningen havde U/NORD den 27. juni 2023 overfor Styrelsen for Undervisning og Kvalitet oplyst, at institutionen ønskede kapacitetsfastsættelse for 2024/25 på hhx i Helsingør med henblik på  at optage hhx-elever til det kommende skoleår, idet institutionen var i gang med at undersøge alternative placeringer af uddannelsen. Dette har siden vist sig ikke at være muligt.Regionsrådet har den 14. marts 2023 behandlet en henvendelse fra erhvervsskolen U/NORD vedrørende institutionens overvejelse om at lukke deres udbud af htx på Rasmus Knudsensvej 9 i Helsingør. Baggrunden for U/NORDs beslutning om at nedlægge Rasmus Knudsensvej 9 var økonomisk, faglig og social bæredygtighed på uddannelsesstedet. På daværende tidspunkt var der ikke en beslutning om at lukke hhx på samme adresse i Helsingør, men der blev i marts 2023 lukket midlertidigt for optag af nye ansøgere til hhx i Helsingør. 

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i Region Hovedstaden. I samarbejde med de gymnasiale uddannelsesinstitutioner skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet for så vidt angår den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne. U/NORD skal derfor sørge for, at der foretages en høring af regionsrådet i Region Hovedstaden for derved at sikre inddragelse af rådet, før bestyrelsen tager en endelig beslutning om ophør af hhx-udbuddet. Inddragelse af regionsrådet skal ske så tidligt som muligt, så regionsrådet får mulighed for at udøve deres koordinerende opgave. 

Henvendelse fra U/NORD vedrørende lukning af hhx i Helsingør

Det fremgår af den aktuelle henvendelse (bilag 1), at U/NORD siden efteråret 2022 har søgt at finde samarbejder lokalt i Helsingør for at sikre et fortsat udbud af hhx samt eud/eux business i byen. Idet det ikke har været muligt, har U/NORD besluttet at lukke udbuddet af hhx såvel som eud/eux business. 

Det fremgår ligeledes af henvendelsen, at elevoptaget på hhx i Helsingør har været lille og faldende, således at der i 2016 blev optaget 46 hhx-elever, mens der i 2023 var 25 1. prioritetsansøgere til hhx i Helsingør. U/NORD bemærker, at antallet af elever således er for lille til at kunne sikre økonomisk, faglig og social bæredygtighed.

Uddannelsesdækning

I Region Hovedstaden var der i 2023 i alt 2.412 unge, der søgte en hhx som deres højeste uddannelsesønske. Til sammenligning søgte 10.365 unge en stx som deres højeste uddannelsesprioritet. Fordi der er færre unge, der søger hhx end stx, er der længere mellem hhx-uddannelsesstederne, og eleverne har gennemsnitligt en lægere transporttid til skole. For unge, der bor i Helsingør, vil de nærmeste hhx-uddannelsessteder være i Hillerød, Lyngby eller København. Transporttiden med kollektiv trafik jf. www.rejseplanen.dk fra Helsingør Station med ankomst den 11. januar 2024 senest kl. 8.00 til de alternative uddannelsessteder for hhx fremgår af tabellen nedenfor. Ligeledes fremgår længste rejsetid i elevfordelingen 2023 samt hvilke prioriteter, ansøgere havde angivet til uddannelsesstedet. 

Transporttid til alternative hhx-uddannelsessteder
UddannelsesstedTransporttid (rejseplanen.dk)Længste rejsetid i elevfordeling 2023
U/NORD Hillerød Handelsgymnasium, Trollesmindealle 24, 3400 Hillerød51 min.75 min. (2. prioritetsansøger)
U/NORD Lyngby Handelsgymnasium, Hjortehøjsvej 1, 2800 Kgs. Lyngby1 time, 2 min.45 min. (4. prioritetsansøger)
Niels Brock Det Internationale Gymnasium, Linnésgade 2, 1361 Kbh. K55 min.76 min (2. prioritetsansøger)
Niels Brock Handelsgymnasiet Nørre Voldgade, Nørre Voldgade 34, 1358 Kbh. K51 min.45 min. (4. prioritetsansøger)
Niels Brock Innovationsgymnasium, Julius Thomsens Pl. 10, 1925 Frb. C56 min.49 min. (1. prioritetsansøger)
Niels Brock Handelsgymnasiet JTP, Julius Thomsens Pl. 6, 1925 Frb. C56 min.36 min. (1. prioritetsansøger)

Administrationen bemærker vedrørende ovenstående sammenligning af transporttider til alternative hhx-uddannelsessteder og transporttider til grund for elevfordelingen i 2023, at der i elevfordelingen ikke opgøres transporttider ved brug af rejseplanen.dk, og de to transporttidsopgørelser derfor ikke umiddelbart kan sammenlignes. Transporttiderne under elevfordelingen 2023 var generelt langsommere end opgørelser i rejseplanen.dk.

Uddannelsesstederne kan ses på www.ug.dk/gymnasiekortet/ .

Kommentarer fra øvrige uddannelsesinstitutioner

Skolerne i Gymnasiesamarbejde Nordsjælland har fået mulighed for at indsende skriftlige kommentarer vedrørende U/NORDs ønske om at lukke hhx-udbuddet i Helsingør. Administrationen har modtaget kommentarer fra Helsingør Gymnasium (bilag 2) og gymnasierne Espergærde, Gribskov, Egedal, Allerød, Rungsted, Frederiksværk og Frederiksborg (bilag 3). 

Af kommentaren fra Helsingør Gymnasium fremgår det, at der har været en dialog med U/NORD i flere omgange om at finde en samarbejdsmodel for at fortsætte udbuddet af erhvervsgymnasiale uddannelser i Helsingør. Det har ikke været muligt at finde en løsning, begge parter ønskede. Kommentaren fra de syv gymnasier peger på, at det findes ærgerligt, at hhx ikke kan fastholdes i Helsingør, men det konstateres, at der har været dialog om forskellige tiltag, som ikke har givet resultat. 

Administrationens vurdering

Administrationen konstaterer, at søgningen til hhx i Helsingør har været så lille, at det ikke resulterer i et attraktivt uddannelsestilbud. Men det vurderes, at uddannelsesdækningen vil blive svækket for unge i Helsingørområdet, idet transporttiden for unge i Helsingør og opland, der ønsker den merkantile studentereksamen hhx, vil blive markant forlænget samt medføre øgede transportudgifter. Desuden kan det reelt blive vanskeligt for disse unge at opnå en plads på nogle af de øvrige hhx-uddannelsessteder, fordi nogle har for mange ansøgere, og elevfordelingen sker efter transporttid. Det bemærkes, at unge med den angivne transporttid (jf. tabellen ovenfor), ved angivelse som 1. prioritetsuddannelse havde kunnet opnå plads på Hillerød Handelsgymnasium, Lyngby Handelsgymnasium, Det Internationale Gymnasium samt Handelsgymnasiet Nørre Voldgade. Derimod havde det ikke været muligt at opnå plads på Innovationsgymnasiet eller Handelsgymnasiet JTP.

Administrationen konstaterer i øvrigt, at det på trods af gentagne forsøg på dialog ikke har været muligt for de relevante parter at opnå enighed om et samarbejde, fx efter samme model som i Frederikssund.

Administrationen noterer sig U/NORDs bemærkninger om de økonomiske såvel som praktiske udfordringer i at fastholde et udbud af hhx i Helsingør. Ved at unge i Helsingør og opland vælger et af de øvrige hhx-uddannelsessteder, vælger de også et større gymnasium, der må formodes at give bedre muligheder for den enkeltes valg af studieretning og valgfag. Det er dog også en mulig konsekvens af en lukning af hhx-udbuddet, at flere unge vælger en anden uddannelse, fordi den ligger tættere på den unges bopæl og derved medfører en kortere transporttid.

Selvom sagen ikke direkte vedrører lukningen af eud og eux business, som indgår i henvendelsen fra U/NORD, bemærker administrationen, at konsekvenserne for ansøgere til disse uddannelser vil tilsvare de ovenfor beskrevne konsekvenser for hhx-ansøgere.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes høringssvaret, sagsfremstilling og bilag til U/NORD samt i kopi til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. På denne baggrund kan U/NORD træffe beslutning om hhx-udbuddet, idet institutionen har sikret høring af regionsrådet.

RISIKOVURDERING

Ved lukning af hhx i Helsingør vil unge i dette område få længere transporttid og øgede transportomkostninger til deres nærmeste hhx-uddannelsessted.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 10. januar 2023, forretningsudvalget den 23. januar 2023 og regionsrådet den 30. januar 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/ Lise Lotte Toft

JOURNALNUMMER

23044025

Bilag

Bilag 1: Brev til Regionsrådet ang. anmodning om nedlukning af HHX-udbud i Helsingør

Bilag 2: Kommentar fra Helsingør Gymnasium vedr. lukning af hhx-udbuddet i Helsingør

Bilag 3: Kommentar fra syv gymnasier vedr. lukning af hhx-udbuddet i Helsingør

Bilag 4: Oprindeligt høringssvar vedr. nedlæggelse af hhx i Helsingør

Bilag 5: Høringssvar vedr. nedlæggelse af hhx i Helsingør - revideret efter behandling i TRU den 10. januar 2024

17. Igangsættelse af udbudsproces for etableringen af Favrholm Station etape II

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende igangsættelse af udbudsproces for etablering af Favrholm Stations anden og sidste etape omfattende vendespor.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 30. januar 2023:

Godkendt.

Maria Gudme (A), Kristine Kryger (B), Thomas Rohden (B), Benedickte Kiær (C), Erik Lund (C), Randi Mondorf (V), Annie Hagel (Ø) og Grethe Olivia Nielsson (Ø)  deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Erik Heje (A), Julie Herdal Molbech (B), Lars Carstensen (C), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Morten Skovgaard (V) og Niclas Fick (Ø).

Forretningsudvalgets beslutning den 23. januar 2024:
Anbefalet.

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 10. januar 2024:
Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede den 18. august 2020 at opdele anlægget af Favrholm Station i to etaper. Første etape er nu udført og omfattede en station ved Nyt Hospital Nordsjælland, hvor S-tog og lokaltog på Frederiksværksbanen kan stoppe. Anden etape omfatter anlæg af den såkaldte vendesporsløsning, som gør det muligt for lokaltog fra de nordlige lokalbaner at vende ved Favrholm St., så denne bliver endestation. Dermed kan passagerer på alle lokalbaner i Nordsjælland komme direkte til det nye hospital uden at skulle skifte tog.

Beslutningen om at opdele anlægget af stationen i to etaper skyldes, at der i 2020 endnu ikke var truffet beslutning i statsligt regi om ombygning af Hillerød Station. Men med aftale om Infrastrukturplan 2035 den 28. juni 2021 er der nu sikret finansiering til ombygning af Hillerød Station og dermed mulighed for, at lokaltog kan køre gennem stationen og videre til Favrholm Station. Derfor forelægges denne sag om Favrholm Stations anden og sidste etape.

Enhedschef Birgitte Leolnar vil holde et oplæg på mødet for udvalget for trafik og regional udvikling.

SAGSFREMSTILLING

Når Nyt Hospital Nordsjælland åbner, vil ca. 3.900 medarbejdere, 500.000 ambulante patienter årligt samt et betydeligt antal pårørende og besøgende vil få deres gang på hospitalet. Favrholm Station åbnede den 10. december 2023, og dermed er der fra starten sikret direkte adgang til hospitalet med den kollektive trafik. Sideløbende etableres også bydelen Favrholm, hvor der vil være op til 4.000 boliger og 10.000 arbejdspladser, når den er færdigudbygget.

Med den statslige aftale om Infrastrukturplan 2035 den 28. juni 2021 er der sikret finansiering til ombygning af Hillerød Station, som giver mulighed for at lokaltog kan køre gennem stationen. En direkte gennemkørsel på Hillerød Station vil sammen med vendespor ved Favrholm Station gøre det muligt for rejsende, som kommer nordfra, at tage lokaltog direkte til Favrholm og Nyt Hospital Nordsjælland uden at skifte tog undervejs. En sammenbinding af lokalbanerne på tværs af Hillerød Station forventes at medføre en betragtelig forøgelse af passagertallet på lokalbanerne. 

En fuldt udbygget Favrholm Station er grundstenen i visionsplanen fra 2012, som regionen i mange år har arbejdet for at realisere.

Etablering af vendespor ved Favrholm er nødvendig for at opnå de fulde potentialer ved ombygningen af Hillerød Station, som Banedanmark planlægger at udføre i perioden 2026-2027. For at realisere potentialerne ved flere passagerer og dermed billetindtægter samt lettere adgang til det nye hospital tidligst muligt, er det nødvendigt at igangsætte udbuddet af anden etape nu.

Regionsrådet godkendte den 14. december 2021, på et lukket dagsordenspunkt, låneoptag på 79,5 mio. kr. til anlæg af første etape af Favrholm Station. Denne etape medfinansieres af staten og Hillerød Kommune. Anlægget blev designet og forberedt til en senere udbygning med vendespor. Under første etape blev der derfor foretaget ekspropriation, jordarbejder og anlæg af en bro, som forberedelse til vendesporsløsningen i anden etape.

Ud af de 79,5 mio. kr. udgjorde projektreserven 9,8 mio. kr. Da anlægsarbejdet forløb uden større uforudsete udgifter, har det ikke været nødvendigt at trække på projektreserven. Den samlede udgift for første etape af Favrholm Station har for Region Hovedstaden derfor udgjort 69,7 mio. kr., eksklusive udgifter til rådgiverydelser og togbusser.

Anden etape af Favrholm omfatter anlæg af 1,1 km jernbanespor, 5 sporskifter, 1 perron, 1 elevator samt dertilhørende jernbanesignaler, sikringsanlæg, belysning, rejsekortudstyr, bænke m.v. Anlægsoverslaget for vendesporsløsningen er estimeret til 127 mio. kr. (2022-prisniveau), men den endelige pris vil afhænge af de indkomne tilbud i forbindelse med udbuddet. 

Med denne sag godkender regionsrådet alene at igangsætte udbudsprocessen. Regionsrådet vil på baggrund af det vundne tilbud skulle godkende bevilling af midler, før etablering af anden etape af Favrholm Station kan påbegyndes. 

Movia vurderer, at lokalbanerne i Nordsjælland vil kunne tiltrække ca. 600.000 ekstra passagerer om året. Det nuværende årlige passagertal er på ca. 5 mio. for lokalbanerne i Nordsjælland. Med de billetindtægter, som de ekstra passagerer vil give, vil udgifterne til anlægsarbejdet kunne tjene sig selv hjem efter cirka 11 år. Finansieres anlægsarbejdet ved et 25-årigt lån, vil de årlige låneydelser (afdrag og renter) kunne dækkes af de forventede ekstra billetindtægter fra 2029. 

Vedlagt sagen findes linjediagrammer, der illustrerer, hvilke tog der fremover standser på Favrholm Station:

 1 Bilag 1 – Linjediagram – Nuværende situation
Linjediagrammet gælder fra 10. december 2023 og frem til ombygning af Hillerød Station.
Linjediagrammet viser, at S-tog og lokaltog på Frederiksværkbanen standser på Favrholm Station.
 2 Bilag 2 – Linjediagram – Uden vendespor (etape 1)
Linjediagrammet gælder efter ombygning af Hillerød Station, hvis Favrholm Station ikke udvides med vendespor.
Linjediagrammet viser, at Frederiksværkbanen og Lille Nord bindes sammen. Dermed kommer der direkte tog til Favrholm fra alle stationer mellem Helsingør og Hundested. Derudover vil hvert andet tog fra Tisvildeleje fortsætte til Favrholm og videre mod Hundested med få stop (dvs. som det nuværende hurtigtog på Frederiksværkbanen).
 3 Bilag 3 – Linjediagram – Med vendespor (etape 2)
Linjediagrammet gælder efter ombygning af Hillerød Station, hvis Favrholm Station udvides med vendespor.
Linjediagrammet viser at, samtlige lokaltog standser på Favrholm Station og alle passagerer på lokalbanerne i Nordsjælland vil kunne tage toget direkte til Nyt Hospital Nordsjælland uden at skulle skifte tog undervejs.

 

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil Lokaltog A/S igangsætte en udbudsproces for bygge- og anlægsarbejderne af Favrholm Stations anden og sidste etape.

Etablering af anden etape af Favrholm Station kan påbegynde, når regionsrådet har godkendt en konkret bevilling til udførsel af bygge- og anlægsarbejderne. Denne bevilling gives, når priserne for arbejderne er kendt, hvilket de vil være efter Lokaltogs tilbudsevaluering og pointtildeling af indgivende tilbud fra udbuddet. Udgifter forbundet med udbudsprocessen, herunder detailprojektering af anlægget, vil indarbejdes i den endelige bevilling, såfremt regionsrådet godkender at gennemføre projektet. 

Hvis regionsrådet vælger ikke at gennemføre projektet, vil udgifter forbundet med udbudsprocessen skulle afholdes af regionene. Disse udgifter forventes at udgøre 5,7 mio. kr.

RISIKOVURDERING

Administrationen indstiller at udbudsprocessen igangsættes med henblik på, at der efterfølgende kan træffes beslutning om at igangsætte anlægsprojektet. Der er dog usikkerhed om udfaldet af udbuddet, og dermed også om anlægsprojektets rentabilitet. 

Hvis regionsrådet godkender at igangsætte udbudsprocessen, men ikke godkender at etablere det endelige anlægsprojekt, vil regionen skulle afholde udgifter for udbudsprocessen på forventet 5,7 mio. kr.

ØKONOMI

Med denne sag godkender regionsrådet alene at igangsætte udbudsprocessen. Hvis anlægsprocessen ikke efterfølgende godkendes, vil regionen skulle dække udgifterne forbundet med udbudsprocessen på forventet 5,7 mio. kr. Denne udgift vil blive afholdt under rammen til kollektiv trafik.

Hvis regionsrådet på baggrund af udbudsprocessen beslutter at godkende at etablere det endelige anlægsprojekt, vil udgifter til udbudsprocessen indgå i den samlede bevilling.

Udgifter til etablering af anden etape af Favrholm Station vil skulle lånefinansieres og betales gennem årlige afdrag under rammen til kollektiv trafik. Med det nuværende anlægsoverslag, er det forventningen, at udgifterne til anlægsarbejdet vil kunne tjene sig selv hjem efter cirka 11 år som følge af øgede billetindtægter. Finansieres anlægsarbejdet ved et 25-årigt lån, vil de årlige låneydelser (afdrag og renter) kunne dækkes af de forventede ekstra billetindtægter fra 2029.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 10. januar 2023, forretningsudvalget den 23. januar 2023 og regionsrådet den 30. januar 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Birgitte Leolnar 

JOURNALNUMMER

16039142

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 – Linjediagram – Nuværende situation

Bilag 2: Bilag 2 – Linjediagram – Uden vendespor (etape 1)

Bilag 3: Bilag 3 – Linjediagram – Med vendespor (etape 2)

Bilag 4: Programfaserapport

18. Finansiering og prioritering af energieffektivisering ved Energiplan 2025

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende fleksibilitet i forhold til de enkelte matrikulære investeringsrammer under den samlede investeringsramme til energieffektivisering på 945 mio. kr. hos Kommune Kredit, herunder: 

a) at de godkendte underliggende matrikulære investeringsrammer til energieffektivisering fremadrettet ikke er låst for at sikre prioritering af energiprojekter, som samlet set bedst understøtter Grøn2030 i regionen og Energiplan 2025

b) at der er mulighed for fleksibilitet i forhold til at prioritere blandt regionens samlede energiprojekter på tværs af matrikler under hensyntagen til en rimelig fordeling på de enkelte hospitalsmatrikler ud fra kapacitet, akutte projekter mv.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 30. januar 2024:

Godkendt.

Maria Gudme (A), Kristine Kryger (B), Thomas Rohden (B), Benedickte Kiær (C), Erik Lund (C), Randi Mondorf (V), Annie Hagel (Ø) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Erik Heje (A), Julie Herdal Molbech (B), Lars Carstensen (C), Else Marie Lautrup Thorgaard (C), Morten Skovgaard (V) og Niclas Fick (Ø).

Forretningsudvalgets beslutning den 23. januar 2024:
Anbefalet, idet udvalget ønsker en vurdering af mulighederne for at udvide ESCO-rammen, og i den forbindelse også en vurdering af de økonomiske implikationer. 

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 10. januar 2024:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I 2015 vedtog regionsrådet Energiplan 2025, som satte mål og rammer for regionens energieffektiviseringsindsats frem mod 2025. Den 16. marts 2021 behandlede regionsrådet en sag om finansiering og prioritering af energitiltag, hvor leasingrammer for i alt 476 mio. kr. til gennemførelse af projekter under energiprogrammet for den første pulje af regionens ejendomme blev afsat. Den 27. april 2021 behandlede miljø- og klimaudvalget en sag om de resterende energieffektiviseringsprojekter for samlet set 469 mio. kr. på de resterende af regionens ejendomme.

Administrationen arbejder på at igangsætte konkrete energieffektiviseringer, jf. energieffektiviseringsindsatsen frem mod 2025, som finansieres gennem 10 leasingrammer på de godkendte 945 mio. kr. For at udføre disse projekter mest hensigtsmæssigt og med fokus på at sikre bedst mulige tilstandsløft samlet set i regionen, er der behov for fleksibilitet i forhold til de godkendte investeringsrammer.

Såfremt sagen tiltrædes, vil midlerne ikke vil være låst på et fast beløb på den enkelte matrikel, som det gør sig gældende på nuværende tidspunkt. Midlerne kan derimod finansiere energiprojekter på tværs af matriklerne ud fra en samlet prioritering.

SAGSFREMSTILLING

Med Energiplan 2025 vil regionen gennemføre de nødvendige energieffektiviseringer på tværs af regionens matrikler. Der er afsat 945 mio. kr. fordelt på 10 leasingrammer, som fremgår af nedenstående tabel.

 

Det er administrationens vurdering og erfaring, at der med en øget fleksibilitet på tværs af matrikler i forhold til den nuværende investeringsramme til energieffektivisering vil være mulighed for at sikre prioritering af energiprojekter, der samlet set giver regionen de største energieffektiviseringer. Dette skyldes, at regionen i så fald ikke vil være låst på et fast beløb på den enkelte matrikel. Således vil det være de økonomiske og energimæssige gevinster på det enkelte projekt som afgør, hvorvidt projektet skal prioriteres.

Dette vil medføre, at man på tværs i regionen dels opnår bedre økonomi gennem kortere tilbagebetalingstider og samtidig får mulighed for at prioritere projekter, hvor regionen kan få et højere tilstandsløft gennem udskiftning af udtjente og energiineffektive installationer.

Således anbefaler administrationen, at den nuværende investeringsramme til energieffektiviseringer, som er på 945 mio. kr., bliver fleksibel på tværs af matriklerne under hensyntagen til en rimelig fordeling af investering pr. matrikel. Alle formkrav overholdes, og vurderingerne bliver ikke matrikelspecifikke, men projekterne bliver prioriteret ud fra en vurdering af økonomiske og energimæssige gevinster. Der træffes på den baggrund beslutning ud fra fordelingsnøgler efter de bedste projekter og kriterier og ikke efter matrikler.

Eksempelvis vil der med fleksible rammer være mulighed for at kunne gennemføre et komplet ATES-anlæg (Aquifer Thermal Energy Storage) på Gentofte Hospital, som vil give mulighed for at sikre nedkøling om sommeren og opvarmning om vinteren på en markant mere klimavenlig måde. Projektet vurderes til en samlet omkostning på ca. 70-80 mio. kr. og kan holdes under den aftalte tilbagebetalingstid på 14 år. Ud over energieffektiviseringen vil det medføre et markant tilstandsløft af de gamle dampproduktionsanlæg med tilhørende installationer til et nyt anlæg i stil med ATES-anlægget på Bispebjerg Hospital. Dette projekt vil ikke være muligt at gennemføre under nuværende investeringsramme.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes fleksibilitet af den samlede godkendte investeringsramme til energieffektivisering i regionen på 945 mio. kr. Dette vil betyde, at der i regionen kan gennemføres energiprojekter mest hensigtsmæssigt på tværs af matrikler i forhold til prioritering af projekter, hvor regionen kan få et højere tilstandsløft, sikring af kritiske installationer mv.

Administrationen har overblik over potentielle projekter, hvor nogle matrikler har større potentiale end andre. Dette skal yderligere kvalificeres og dermed sikre de bedst egnede projekter ud fra et helhedssyn, som overholder alle kriterier.

RISIKOVURDERING

Der vurderes ikke at være risici forbundet ved en beslutning om fleksibilitet af den samlede investeringsramme, hverken i forhold til den samlede økonomiske ramme med tilhørende tilbagebetalingstider, serviceniveau, borgere, medarbejdere eller tidsplaner for de konkrete projekter. 

En øget fleksibilitet i forhold til investeringsrammen vil bedre kunne understøtte regionens målsætning i Grøn2030-programmet om en 50 procents CO2-reduktion og samtidig sikre størst muligt tilstandsløft af kritiske installationer. Ved ikke at tiltræde indstillingen vil regionen risikere at skulle gennemføre energiprojekter på hospitalerne, hvor der i forvejen ligger store masterplaner. Dette kan medføre, at der er foretaget energiprojekter, som efterfølgende skal ombygges eller sløjfes og på den baggrund ikke kan holdes i drift under tilbagebetalingstiden. 

ØKONOMI

Den samlede investeringsramme til energieffektivisering i regionen vil være uændret på i alt 945 mio. kr. 

KOMMUNIKATION

Administrationen vil udarbejde både intern og ekstern kommunikation om regionens energiprogram, herunder konkrete projekter, formål mv. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges for miljø- og klimaudvalget den 10. januar, forretningsudvalget den 23. januar og regionsrådet den 30. januar 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mogens Kornbo/Heine Knudsen

JOURNALNUMMER

23068859

19. Lukket punkt.

20. Lukket punkt.

21. Underskriftsark​

​​

Redaktør