Møde i sundhedsudvalget den 1. november 2022

Udvalg Ikon
Sundhedsudvalg
Tidspunkt Ikon
Dato: 01-11-2022
Tid: 15:00 - 17:00
Sted

​​Regionsgården, mødelokale H2

Referat

​​

Punkter på dagsordenen

  1. Godkendelse af dagsorden
  2. Drøftelse: Ventetid og afvikling af udskudt aktivitet på øjenområdet
  3. Drøftelse: Handleplan for forbedret målopfyldelse for pakkeforløb for brystkræft
  4. Drøftelse: Status for organdonation og transplantation
  5. Aktuelle orienteringer
  6. Orientering: Ansøgning om midler til styrket akutberedskab afledt af sundhedsreformen samt status på responstider for ambulancer
  7. Eventuelt
  8. Underskriftsark
  9. Meddelelse: Patientvejledningens årsberetning for 2020 og 2021
  10. Meddelelse: Status på midler fra budget 2022 til migræneområdet

Medlemmer

  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
  • Christine Dal: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog
  • Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
  • Karin Friis Bach: Deltog
  • Jacob Rosenberg: Deltog
  • Marianne Friis-Mikkelsen: Afbud
  • Anja Rosengreen: Deltog
  • Finn Rudaizky: Deltog
  • Emilie Haug Rasch: Deltog
  • Annie Hagel: Deltog

1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt.

Marianne Friis-Mikkelsen (C) deltog ikke i sagens behandling.

JOURNALNUMMER

22007884

2. Drøftelse: Ventetid og afvikling af udskudt aktivitet på øjenområdet

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget: 

  • at drøfte ventetider og indsatser på øjenområdet på baggrund af oplæg fra Morten Dornonville de la Cour, cheflæge, og Martin Magelund, centerdirektør på Rigshospitalet.

POLITISK BEHANDLING

Drøftet.

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1)

Marianne Friis-Mikkelsen (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Sundhedsudvalget bad på møde den 28. april 2022 om at få forelagt en status på ventetiden på øjenområdet til drøftelse på et kommende udvalgsmøde. Øjenområdet udgør sammen med specialerne ortopædkirurgi og mavetarmsygdomme størstedelen af den samlede udskudte kirurgiske aktivitet. Denne sag beskriver ventetider, udfordringer som afdelingerne oplever samt indsatser iværksat på hospitalerne for at nedbringe ventetiderne på øjenområdet.  

Udvalgets behandling af sagen indledes med et oplæg fra cheflæge Morten Dornonville de la Cour og centerdirektør Martin Magelund, om ventetider og indsatser på øjenområdet. 

SAGSFREMSTILLING

Oftalmologi omfatter forebyggelse, diagnostik, kirurgisk- og medicinsk behandling og rehabilitering af patienter med sygdomme og skader i øjne, øjenhule, tåreapparatet og synsnerven. I Region Hovedstaden er oftalmologien samlet i Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet, som har funktioner på hospitalerne på Blegdamsvej, i Glostrup, og på Nordsjællands Hospital, hvor afdelingen i Glostrup har den største del af aktiviteten. 

Behandlinger med det største volumen i hospitalsoftalmologien er operation for grå stær og injektionsbehandling af aldersrelateret makuladegeneration (AMD). Der er herudover patientgruppe der behandles akut, herunder kirurgisk behandling af nethindesygdomme samt kirurgisk behandling af sygdomme i øjets hornhinde, grøn stær, sygdomme i øjenlåg samt skelen.

Øjenafdelingen er den største i landet og udfører hvert år knap 17.000 kirurgiske indgreb og knap 40.000 injektionsbehandlinger. På en normal hverdag modtager afdelingen ca. 700-800 patienter.

En væsentlig del af øjenafdelingens patienter er tidskritiske. Dette gælder f.eks. patienter der skal have AMD behandling, hvor der godt 4000 patienter i behandling (hertil kommer yderligere omkring 2000 patienter i anden anti-VEGF behandling). Det betyder, at ventetiden for andre patientgrupper f.eks. grå stær patienter påvirkes, når afdelingen er under pres. For AMD patienter bliver der set på muligheder for at komme tættere på borgerne med behandlingstilbuddet.  

Ventetider og udskudt aktivitet

Ventetid for patienter til de ikke-tidskritiske øjenbehandlinger er aktuelt følgende (primo oktober):

  • Operation for grå stær i lokalbedøvelse på Glostrup matriklen: 24 uger.
  • Øjelågsoperationer i lokalbedøvelse: 16 uger
  • Laserbehandling af nethindesygdom: 12 uger
  • Ikke tidskritisk operation for grøn stær: 8 uger

Øjenafdelingen kom ud af 2021 med mere end 5.000 udskudte grå stær behandlinger, samt ca. 700 udskudte øvrige behandlinger, primært øjenlågsbehandlinger. Status (primo oktober) på grå stær området er, at lidt over 2.000 patienter stadig venter på deres operation. Dermed er over halvdelen af den udskudte aktivitet - opgjort ved årsskiftet - afviklet.

Det er generelt ikke ventetid for patienter til de tidskritiske behandlinger.

For patienter der skal have operation i fuld bedøvelse, herunder skeleoperationer, er aktiviteten tilbage på normalt niveau.

Aktivitetsafvikling under COVID-19 og personalestrejke

Øjenafdelingen oplevede en kraftig aktivitetsnedgang under COVID-19 bølgerne i 2020-21. Personale, der ikke var involveret i behandlingen af umiddelbart synstruede patienter, herunder en stor del af operationssygeplejerskerne, var hjemsendt i marts-april 2020. Afdelingen havde efterfølgende udlånt personale til covid-afsnit, bemandede podefunktionen, og stod for registreringen af vaccinationsaktiviteten sammesteds. Herudover var store dele af personalet sygemeldt med COVID-19 en eller flere gange.

Gennem en stor indsats fra personalet, herunder honorering med Frivilligt Ekstra Arbejde (FEA), fik afdelingen hentet det meste af den tabte aktivitet ind, således at patientrettighederne kunne overholdes på næsten alle områder primo juni 2021. I den sammenhæng blev afdelingen hjulpet af, at der i 2020 indkom færre henvisninger til elektiv kirurgi, herunder ca. 15% færre henvisninger til grå stær kirurgi (svarende til ca. 1.800 operationer). Antallet af henvisninger blev dog hurtigt normaliseret, og var næsten oppe på det normale niveau i 2021 og helt normaliseret i 2022.

Under sygeplejestrejken 2021 var al elektiv aktivitet i Øjenafdelingen konfliktramt. Efterfølgende skulle de strejkeramte sygeplejersker afholde deres ferie. Efteråret 2021 betød således en øgning af ventetid for patienter.

I kølvandet på sygeplejestrejken kom en række opsigelser fra både erfarne grå stær kirurger og operationssygeplejersker, som bl.a. søgte ud til de private klinikker, som har modtaget de patienter, afdelingen ikke selv kan operere. Siden starten af COVID-19 epidemien har afdelingen således mistet ca. 40% af de erfarne grå stær kirurger, og der har konstant været ubesatte operationssygeplejestillinger svarende til ca. 3 operationslejer dagligt. I øjeblikket er der 7 ubesatte sygeplejestillinger i grå stær operationsafsnittet på Glostrup. Resultatet er, at afdelingens operationsaktivitet på grå stær området i starten af efteråret ligger ca. 20% under normalen. Afdelingen oplever på nuværende tidspunkt en del sygeplejersker, som ønsker at holde ferie uden løn, hvilket ligeledes vanskeliggør en tilbagevenden til normalt aktivitetsniveau i efteråret 2022.

Udredning af grå stær patienter samt behandling af efterstær har der i hele perioden stort set ikke været ventetid på. Disse funktioner har minimal involvering af sygeplejersker.

Indsatser for at afvikle udskudt aktivitet

Personale og uddannelse

Da covid-19 epidemien ramte havde øjenafdelingen gennem flere år arbejdet på at etablere en større grad af robusthed. Afdelingen har således forsøgt at gardere sig mod (en forventet kommende) mangel på sygeplejersker ved at anvende og uddanne optometrister og andre personalegrupper til en række funktioner, som traditionelt er blevet udført af sygeplejersker. Dette førte til, at udredningsretten på grå stær området under og efter sygeplejekonflikten stort set har kunnet overholdes. Afdelingen eksperimenterer med at finde nye områder, hvor sygeplejersker kan suppleres og erstattes af andre personalegrupper. Dette gælder også operationsafsnittene. 

Opgaveglidning mellem faggrupper kan nødvendiggøre indkøb af andet operationsudstyr (utensilier). Der kan for eksempel spares sygeplejetid ved at anvende linser, der er foldet på forhånd, men som til gengæld er dyrere. 

På lægesiden har der været arbejdet med at forbedre uddannelsen. En væsentlig del af dem som uddannes ender med at arbejde på privathospitaler og i andre regioner, så det er nødvendigt at uddanne flere end Afdelingen for Øjensygdomme i Region Hovedstaden selv skal bruge. Afdelingen tilbyder de dygtigste af speciallægerne, som ønsker det, uddannelse til bredere kirurgiske kompetencer end tidligere (f.eks. både som grå stær og hornhindekirurg). Dette bidrager til en øget medarbejdertilfredshed i den samlede lægegruppe og dermed fastholdelsen, samt til udvikling af gode patientforløb, og det har gjort afdelingen mere robust. Hvis kirurger vælger at flytte til privathospitalerne, vil afdelingen således i de fleste tilfælde have afdelingslæger klar, som kan spores ind på den funktion, der mangler.

Udflytning af aktivitet

I efteråret 2020 og i foråret 2021 var der i alle personalegrupper stor vilje til at komme tilbage til en normalsituation. Efter sygeplejestrejken manglede afdelingen operationssygeplejersker og måtte skære ned i de lejer, der kunne bemandes med operationssygeplejersker, primært grå stær lejer til lokalbedøvelse. I efteråret 2021 var der derfor grå stær kirurger, som ikke kunne komme til at operere, og dermed også patienter, der ikke kunne blive opereret på grund af sygeplejemangel.

Rigshospitalets Hoved-Orto center, hvor øjenafdelingen ligger, udviklede derfor en model for samarbejde med privathospitaler: Der samarbejdes med et privathospital, som leverer operationsstuer bemandet med privathospitalets operationssygeplejersker (og anæstesi hvis nødvendigt), mens afdelingen leverer lægerne. Disse operationsstuer blev inkorporeret i øjenafdelingen SP-mæssigt, og administrationen foregik i øjenafdelingen. Det havde den positive effekt, at nogle af de traditionelle måder at assistere til grå stær operation blev udfordret, men samtidig den bivirkning at nogle af afdelingens læger ønskede at overgå til privathospitaler. Tiltaget kørte fra efteråret 2021 til begyndelsen af 2022, og der blev gennemført 1.306 operationer.

Udbud af grå stær kirurgi

I løbet af efteråret 2021 blev det klart, at afdelingen var nødt til at sende et større volumen grå stær operationer i udbud for at komme ventelisten til livs. Afdelingen har til og med august 2022 ca. sendt 3.700 patienter ud til behandling i den private sektor på dette udbud med kontraktstart fra 1. januar 2022. Det er forsøgt at forhandle kapaciteten op på privathospitalerne, men privathospitalerne meddeler, at deres kapacitet er opbrugt med den indgåede aftale. Det skal her nævnes at patienter, der sendes til privathospitaler som led i udbudsaftaler, ikke forundersøges i øjenafdelingen. Det giver risiko for, at der kan ske en glidning i indikationsstillingen – altså hvornår det vurderes i henhold til de nationale kliniske retningslinjer, at patienten skal opereres.

Ændret opgavefordeling mellem faggrupper

Internt i afdelingen er, baseret på erfaringen fra samarbejdet med privathospitalet, forbruget af sygeplejersker til operationsassistance revurderet, herunder anvendes der nu læger som operationsassistenter og ansat SOSU personale på operationsgangen. Kirurgerne har også overtaget opgaver, som sygeplejerskerne normalt varetager. Det planlægges at gå videre af denne vej, trods risikoen for utilfredshed i personalegrupperne. Afdelingen er derfor opmærksomme på, at der er en balance mellem fastholdelse af personalet, arbejdsopgaverne og aktivitetskrav.

Forventning til afvikling af udskudt aktivitet fremadrettet

Eftervirkninger efter covid-19 og sygeplejestrejken vedrører primært patienter med grå stær. Selvom ventelisterne på grå stær operationer kommer langt ned ved udgangen af 2022 er det ikke sandsynligt, at øjenafdelingen kan nå helt i mål med at komme igennem al udskudt aktivitet i 2022. Der forudses således en mindre ”hale” i 2023.

Det er Afdelingen for Øjensygdommes vurdering, at fortsat anvendelse af privathospitaler i det nuværende omfang kan komme til yderligere at dræne afdelingen for kvalificeret personale, samt indebære en risiko for tab af styring af indikationsstillingen til hovedfunktionskirurgi. Dette presser på langt sigt også øjenafdelingens evne til at håndtere patienter med behov for tidskritisk øjenbehandling. Afdelingen arbejder derfor med at genetablere den hidtidige balance, hvor patienterne vurderes på Glostrup inden de sendes ud privat, så der ikke sker et indikationsskred.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. november 2022.  

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Kirsten Lorentzen

JOURNALNUMMER

22015554

Bilag

Bilag 1: Oplæg vedr. øjenområdet

3. Drøftelse: Handleplan for forbedret målopfyldelse for pakkeforløb for brystkræft

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

  • at drøfte status for udviklingen i målopfyldelsen for pakkeforløb for brystkræft. 

POLITISK BEHANDLING

Drøftet.

Marianne Friis-Mikkelsen (C) deltog ikke i sagens behandling

BAGGRUND

Brystkræftområdet har igennem en længere periode været kendetegnet ved en lav målopfyldelse på andelen af patienter, som gennemfører deres forløb indenfor standardforløbstiden i kræftpakken. På denne baggrund besluttede sundhedsudvalget på udvalgsmødet den 24. juni 2022, at udvalget for nuværende fremlægges en status på brystkræftområdet på alle udvalgsmøder. Herlev og Gentofte Hospital har opstillet klare mål for en forbedring af målopfyldelsen i brystkræftpakken og udarbejdet en handleplan, som skal sikre indfrielsen heraf. Handleplanen blev præsenteret på sundhedsudvalgsmødet den 4. oktober 2022. 

Der gives med nærværende sag en kort status for udviklingen i målopfyldelsen for pakkeforløbet for brystkræft.  

SAGSFREMSTILLING

Målopfyldelsen på brystkræftområdet i Region Hovedstaden har været lav i det meste af 2021-2022. De fleste måneder har dette hovedsageligt været forårsaget af manglen på mammaradiologer og heraf affødte forlængede ventetider til klinisk mammografi. Fra foråret er udredningsperioden desuden forlænget grundet prioriteringen af brystkirurgerne til operationsgangen og heraf følgende øgede ventetider i ambulatoriet, ligesom en generel mangel på anæstesisygeplejersker desuden har forlænget ventetiden til operation. Brystkræftområdet er dermed aktuelt presset på alle delmålene i kræftpakken. Aktuelt er det brystkirurgien, som har de største udfordringer, men Herlev og Gentofte Hospital vurderer, at det på længere sigt vil være ventetiden til den kliniske mammografi, som vedvarende er mest udfordret.

Herlev og Gentofte Hospital har opstillet klare mål for en markant forbedring af målopfyldelsen i brystkræftpakken over de næste 6 måneder. Herlev og Gentofte Hospital har et mål om en målopfyldelse på 50 pct. ved udgangen af oktober 2022 og 70 pct. i løbet af 1. kvartal 2023. For at forbedre målopfyldelsen har Herlev og Gentofte Hospital udarbejdet en handleplan med en række initiativer, som skal sikre, at standardforløbstiderne i brystkræftpakken overholdes. Planen indeholder en række tiltag, herunder fokus på forbedring af kapaciteten, uddannelse, IT og medicoløsninger samt brug af private aktører, som Herlev og Gentofte Hospital er ved at implementere. 

 

I sommeren og sensommeren 2022 har målopfyldelsen for brystkræftpakken været særlig lav. Selv når der tages højde for, at der er tale om ferieperiode, ligger målopfyldelsen væsentligt under, hvad der må forventes for denne periode. I løbet af efteråret 2022 er ventetiden til udredning dog faldet, men der er fortsat udfordringer med brystkirurgien, og tallene for målopfyldelsen i oktober 2022 (uge 40 og 41) er fortsat lave. Den samlede målopfyldelse for hele oktober 2022 er foreløbigt 27 pct, mens målopfyldelse i september måned var 18 pct. (data opgjort pr. 28. oktober 2022). Det er således under Herlev og Gentofte Hospitals målsætning på 50 pct. Handleplanen er dog fortsat under implementering. Administrationen vil til mødet medbringe de nyeste data. Til mødet i sundhedsudvalget den 23. november 2022 vil der være mere komplette tal for målopfyldelsen for oktober måned.  

På mødet i sundhedsudvalget den 23. november 2022 vil direktør på Herlev og Gentofte Hospital Anne Jastrup give en uddybende status for målopfyldelsen i brystkræftpakken.  

KONSEKVENSER

Herlev og Gentofte Hospital arbejder videre med at forbedre målopfyldelsen for standardforløbstiderne herunder styrke kapaciteten på brystkræftområdet.  

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. november 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Bjørn West

JOURNALNUMMER

22045226

4. Drøftelse: Status for organdonation og transplantation

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

  • at drøfte status for organdonationer og transplantationer.

POLITISK BEHANDLING

Drøftet.

Udvalget forventer, at der er et fortsat fokus på at få flere donorer på alle hospitaler i regionen.

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1).

Marianne Friis-Mikkelsen (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Det tidligere sundhedsudvalg opfordrede på baggrund af en drøftelse om organdonation på udvalgsmøde den 21. juni 2021 til, at det kommende sundhedsvalg får forelagt status for området. På den baggrund får udvalget med denne sag en aktuel status for organdonation og transplantation. 

Overlæge Niels Agerlin fra Rigshospitalets Neurocenter vil på mødet holde et oplæg om organdonation. 

SAGSFREMSTILLING

I Danmark er der tre ventelisteområder svarende til transplantionscentrenes dækningsområder:

  • Rigshospitalet- Region Hovedstaden og Region Sjælland
  • Odense Universitetshospital- Region Syddanmark
  • Aarhus Universitetshospital - Region Midtjylland og Region Nordjylland

Antallet af årlige afdøde donorer varierer fra år til år, men siden 2017 har antallet af afdøde donorer konsekvent ligget over 100 på landsplan. Den landsdækkende stigning i antallet af donationer har betydet en stigning i antallet af transplantationer fra 198 i 2013 til 283 i 2021. I 2020 var antallet af transplantationer helt oppe på 324. Der har gennem årene har været forskel i andelen af donorer i de fem regioner. De regionale forskelle synes ikke blot at være statistiske variationer mellem regionerne igennem årene, men det har ikke været muligt at identificere årsagen. Antallet af afdøde donorer i Østdanmark (Region Hovedstaden og Region Sjælland) har være jævnt og markant stigende siden 2018, hvor tallet er steget fra 28 afdøde donorer i 2018 til 50 afdøde donorer i 2021.  

 

Stigningen i Østdanmark skyldes primært Rigshospitalets neurointensive afdeling, hvor stigningen i perioden har været fra 17 til 36 afdøde donorer. Rigshospitalets vurderer, at stigningen skyldes et øget fokus på at identificere potentielle donorer. Andelen af donorer i Østdanmark svarer nu stort set til landsgennemsnittet. Et fremadrettet fokusområde i Region Hovedstaden er at bringe donorraten på Herlev og Gentofte Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt Nordsjællands Hospilal på niveau med Rigshospitalet.

Ventelister
Ventelisterne til transplantation er betinget af flere parametre. Dels tilgangen i forhold til, hvor mange patienter der opfylder kriterierne og  bliver opført på ventelisterne, og dels afgangen som følge af patienter der er transplanteret fra enten afdød eller levende donor. Hertil kommer, at der er patienter, som udgår af ventelisterne, fordi de er blevet for syge til at blive transplanteret, eller fordi de er døde. Ventelisterne for hjerte, lunger og lever har været jævnt faldende siden 2010 og særligt siden 2018. Antallet af patienter på ventelisten fra hvert af disse organer ligger på 10-15 med kun enkelte årlige dødsfald i hver gruppe. Ventelisten på nyrer har på landsplan varieret gennem årene og er siden 2018 faldet fra 400 til 350 i dag. I Østdanmark er ventelisten på nyrer faldet fra 256 i 2017 til i dag at ligge på 187. Der har således være et større procentvis fald i nyreventelisten i Østdanmark end i landet som helhed. Også på nyreventelisten er der kun få årlige dødsfald. 

Inititiver som skal øge donorraten
Organer kan kun bruges til transplantation i tilfælde af hjernedød, hvis patienten eller patientens pårørende giver tilladelse til det. I Danmark er det muligt at tage stilling til donation på tre forskellige måder. Det kan ske ved enten at tilmelde sig Organdonorregistret, få et donorkort eller fortælle familien sit ønske. Alle over 18 år kan selv bestemme om de vil tillade transplantation af deres organer. 15-17-årige kan også tilmelde sig Organdonorregistret, men forældremyndighedsindehaveren skal samtykke, når ulykken er sket.

Hvis det skal være muligt at foretage de nødvendige organtransplantationer i Danmark, kræver det, at flest muligt tager stilling til organdonation. Samtidigt er det vigtigt, at donordetektion bliver en naturlig del af beslutningstagningen i relevante akutte forløb på akut-, intensiv- og de neurologiske afdelinger.  Der er i Østdanmark taget en række initiativer, som skal øge donorraten. I 2017 etablerede Rigshospitalet Donationsudvalget, hvis formål er at få dialog og samarbejde på tværs af intensivafdelingerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Donationsudvalget består af repræsentanter for de involverede afdelinger på Rigshospitalet samt repræsentanter for Sundhedsfagligt Råd i neurologi og anæstesiologi i begge regioner. Dansk Center for Organdonation, som er det nationale videnscenter for organdonation i Danmark, er også repræsenteret i udvalget. I 2019 og 2020 blev der oprettet regionale koordinatorer i både Region Hovedstaden og Region Sjælland. Disse er også repræsenteret i Donationsudvalget.

Ildsjælsordningsinitiativet blev sat i værk i efteråret 2019 efter bl.a. inspiration fra Region Syddanmark. Formålet er at skabe fokus på potentialet for organdonation i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Ildsjælsordningen og de regionale koordinatorer skal sammen skabe opmærksomhed omkring organdonation, iværksætte tiltag og indsatser og sikre en fortsat stigning i antallet af organtransplantationer i Østdanmark. Dette skal primært ske ved at styrke relevante afdelinger i donordetektion og viden om det gode donationsforløb for henholdsvis den efterladte familie og sundhedspersonalet. 

I Region Hovedstaden udføres opgaverne ikke bare i tæt samarbejde med organdonationskoordinatoren i Region Sjælland, men også med Dansk Center for Organdonation og i åben dialog med nøglepersoner i organdonationsforløb og generelle fagrelevante kolleger. Netop samarbejdet med Region Sjællands organdonationsansvarlige har konsolideret opfattelsen af, at en tværfaglig indsats er nødvendig. Der er nyligt udarbejdet en ramme for samarbejdet på organdonationsområdet mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden, hvor det er hensigten at de to indsatser til sammen skal sikre større opmærksomhed på organdonation. Det skal bl.a. sikres ved, at både ildsjælsordningen og organdonationskoordinatoren er synlige på de relevante afdelinger hele året rundt.

Status for nyredonorer 
På organdonationsområdet udføres der flest nyretransplantationer. Antallet af nyretransplantationer med levende nyredonorer har været jævnt faldende i hele landet fra 119 levende nyredonorer i 2015 til 68 i 2021. Der er på Rigshospitalet set et lignende fald i antallet af nyretransplantationer med levende nyredonor. I 2015 var der 41 levende nyredonorer, mens der i 2021 var 17, hvor faldet har været mest udtalt indenfor de seneste to år. Der er samtidigt på Rigshospitalet sket en stigning i antallet af nyretransplantationer med afdød donor fra 43 i 2015 til 89 i 2021. Stigningen har her været mest markant i 2021. Stigningen ser ud til at fortsætte, og det er Rigshospitalets vurdering, at stigningen kan tilskrives ildsjæleordningen.

Coronapandemiens indflydelse på nyredonation
Coronapandemien har haft stor betydning for antallet af levende nyredonorer. Mens transplantation af nyrer fra afdøde donorer under pandemien blev gennemført akut og uændret, blev udredning af levende potentielle donorer sat på meget lavt blus. Dette blev gjort for at reducere antallet af raske menneskers fremmøde på hospitalet til samtaler og til de nødvendige og omfattende undersøgelser, der skal laves, før en rask person på forsvarligt grundlag kan godkendes til donation. 
Under coronapandemien har der været en særlig udfordring i forhold de blodtypeuforligelige nyretransplantationer, hvor patienterne kunne udvikle svære Covid-forløb. Der var lukket ned for det program fra foråret 2020 og det er først nu startet op igen. Dette har haft stor indflydelse på antallet af transplantationer med nyrer fra levende donorer, da 20-30% af transplantationerne på Rigshospitalet er med blodtypeuforligelig nyredonor. 

Rigshospitalet forventer, at antallet af nyretransplantationer med levende donor igen vil stige de kommende år – som minimum til niveauet i 2015 – men ambitionen er, at antallet af nyretransplantationer generelt skal blive større end hidtil. Dette skal bl.a. ske ved hjælp af ildsjæleordningen og det stærke samarbejde med Region Sjællands organdonationskoordinator. 

Transplantation med levende nyredonor gennem byttekæder
Gennem transplantationssamarbejdet, Scandiatransplant, hvor Danmark og Sverige deltager, har der siden 2020 været etableret et nyrebytteprogram for nyredonation med levende nyredonorer, som anvendes, hvis direkte donation mellem en nyresyg og dennes levende donor – typisk et familiemedlem - ikke er mulig. I programmet matcher Scandiatransplant andre par inden for samarbejdet, der er i lignende situation, for at finde potentielle match, og løsningen er velfungerende. Transplantationer, hvor flere centre er involverede i synkrone donor- og recipientoperationer, er både logistisk og organisatorisk krævende, men programmet har vist sin styrke og kan også løse sådanne problemer. På grund af programmet er det lykkedes at transplantere patienter med levende donor, som ellers ikke har kunnet transplanteres. 

Programmet har været sat i bero under pandemien delvist pga. de generelle forhold omkring levende donorer (se ovenstående) og delvist pga. generelle udfordringer ifm. med rejse / transport mellem lande. Det er Rigshospitalets forventning, at antallet af transplantationer med levende nyredonorer igennem nyrebytteprogrammet vil være stigende de kommende år. Numerisk vil der dog være tale om en mindre del af nyretransplantationerne med levende donor, hvor donor / recipient findes gennem programmet.

Status for cirkulatorisk død i Danmark 
En arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et udkast til nationale retningslinjer for donation efter cirkulatorisk død (DCD), som er sendt i høring. DCD er mulighed for transplantation af organer fra afdøde, hvor døden er konstateret på baggrund af uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed. Hidtil har det kun været muligt at transplantere organer fra personer, som er erklæret hjernedøde. Indførelsen af DCD vil alt andet lige medføre flere organdonorer. Der er nedsat et udvalg på Rigshospitalet mhp. at udarbejde lokale arbejdsgange i forbindelse med DCD-forløb. Derudover vil der i Dansk Center for Organdonation blive udarbejdet en kommunikationsvejledning til brug af personalet ved samtale med pårørende.

KONSEKVENSER

Donationsudvalget og akuthospitalerne arbejdere videre med indsatserne i forbindelse med organdonation.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. november 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Bjørn West

JOURNALNUMMER

18058274

Bilag

Bilag 1: Oplæg vedr. organdonation

5. Aktuelle orienteringer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

  • at tage de aktuelle orienteringer til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Administrationen orienterede om organiseringen af COVID-senfølger.

Administrationen orienterede om ombygning af Karkirurgisk Afdeling på Rigshospitalet.

Administrationen orienterede om afgørelse fra Styrelsen for Patientklager vedrørende benamputation på Rigshospitalet.

Marianne Friis-Mikkelsen (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. november 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Natalie Hejgaard Thulesen

JOURNALNUMMER

22007884

6. Orientering: Ansøgning om midler til styrket akutberedskab afledt af sundhedsreformen samt status på responstider for ambulancer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

  • at tage orientering om ansøgningsproces for nationale midler til styrket akutberedskab til efterretning
  • at drøfte status for responstider på akutte ambulancekørsler.  

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Drøftet, idet udvalget bemærker, at der på det kommende møde skal være en drøftelse af områder med responstider under servicemålet.

Marianne Friis-Mikkelsen (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Med 'Aftale om en Sundhedsreform - Et sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen' har regeringen afsat i alt 276,6 mio. kr. fordelt over perioden 2022-2026 til en styrket akutindsats i hele landet. Sundhedsstyrelsen (SST) har ansvar for tildeling af midlerne til regionerne samt for løbende opfølgning på effekten af regionernes tiltag. Regionerne har ansøgningsfrist den 18. november 2022. 

Med denne sag forelægges sundhedsudvalget en orientering om regionens ansøgning om midler til et styrket akutberedskab. Derudover får udvalget en status for responstiderne på de akutte ambulancekørsler.  

SAGSFREMSTILLING

Proces, rammer og kriterier for puljeopslag
Sundhedsstyrelsen (SST) har ansvaret for tildeling af de midler, regeringen med sundhedsreformen har afsat til en styrket akutindsats i hele landet. SST offentliggjorde det endelige puljeopslag tirsdag den 4. oktober 2022, hvormed der åbnet op for regionerne til at ansøge om midler fra puljen. Ansøgningsfristen er sat til fredag den 18. november 2022. 

Målet for den styrkede akutindsats er, at danskere skal kunne forvente hurtig og sammenhængende behandling af høj kvalitet – uanset hvor i landet, de er bosat. Puljen skal understøtte dette formål ved at styrke det samlede nationale akutberedskab med 5-10 ekstra ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler, hvilket bl.a. omfatter mandskab, udstyr og køretøjer i de dele af landet, hvor behovet er størst. Den styrkede akutindsats er rettet mod både somatik og psykiatri. SST forventer at give midler til styrkelse af akutberedskabet i alle fem regioner baseret på obligatoriske kriterier præciseret i opslaget. I udmøntningen tages højde for den nuværende vanskelige rekrutteringssituation samt den strategiske udvikling, som det præhospitale område er inde i med hensyn til at styrke visitationen og undgå unødvendige akutte indlæggelser. Foruden de obligatoriske kriterier vil SST's vurdering også bero på supplerende kriterier, der overordnet fokuserer på initiativer, der bidrager til systematisk vidensindsamling om effekten af tiltag, der understøtter SST's anbefalinger til akutområdet fra 2020.

Nedenfor er et udsnit af de obligatoriske kriterier, som SST har udmeldt: 

  • Der skal etableres mindst et nyt akutberedskab – defineret som ambulance, akutlægebil eller akutbil - senest i løbet af 2023.
  • Hjælpen skal hurtigt frem til alle borgere uanset bopæl.
  • Vurdering af, hvordan indsatsen indgår i regionens samlede akutberedskab.
  • Effekten af indsatserne skal være målbar med udgangspunkt i høj kvalitet og hurtig initial behandling ved akutte tilstande.

Midlerne for hele perioden 2022 - 2026 tildeles i en enkelt ansøgningsrunde i 2022, hvor der gives et tilsagn for den samlede periode. I 2022 udmøntes 22,4 mio. kr stigende til knap 65 mio. kr. fra 2024 og frem til og med 2026. De tildelte midler udbetales årligt til og med 2026, hvorefter midlerne udmøntes varigt på det regionale bloktilskud. 

Akuberedskabets overvejelser ifm. ansøgning om midler til et styrket akutberedskab
Akutberedskabet planlægger at ansøge om midler fra puljen til to ekstra præhospitale visitator-beredskaber (PHV). Et PHV-beredskab er en akutbil bemandet med en paramediciner, der kører ud ifm. opkald, der typisk ville afstedkomme en B-kørsel. Paramedicineren foretager en fremskudt fysisk vurdering af borgerens behov, kan initiere behandling og tilkalde ambulance ved behov. Formålet er at aflaste ambulancetjenesten og derigennem medvirke til bedre responstider. PHV-ordningen er velafprøvet i hovedstadsområdet, og en nylig analyse af en to-årig periode med 3.880 PHV-kørsler viser, at ca. 35 procent blev afsluttet på stedet til egenomsorg eller egen læge efterfølgende dag. Cirka 42 procent af borgerne blev visiteret til anden transport end ambulance, mens ca. 23 procent blev visiteret til en ambulance. Det bemærkes, at midlerne til to ekstra PHV-beredskaber med budget 2023 i Region Hovedstaden er afsat med en forventning om, at regionen får dem bevilliget af de midler fra den nationale pulje til et styrket akutberedskab. 

Akutberedskabet planlægger også at ansøge om midler til en paramediciner, der også er uddannet til at køre PHV, som skal varetage disponeringen af PHV-ressourcerne. Ved at benytte en paramediciner med PHV-erfaring til denne opgave sikres det, at PHV’erne udnyttes optimalt samt indtænkes i det samlede præhospitale beredskab. 

Status på responstider for A- og B-kørsler 
En A-kørsel er en akut ambulancekørsel med udrykning til livs- eller førlighedstruende situationer. Der er fastlagt et politisk servicemål om, at 93% af A-kørslerne skal være fremme indenfor 15 minutter. I 2022 har andelen af A-kørsler, der har været fremme inden for 15 minutter ligget mellem ca. 97% og 98% opgjort for hele regionen på månedsbasis. Det politiske servicemål for A-kørsler er således overholdt for regionen samlet set. I bilag 1 kan udviklingen i responstiderne for A-kørsler findes fra september 2019 til 18. oktober 2022. Det ses, at der fra 2020 og frem har været en stabil høj overholdelse af det politiske servicemål.   

Akutberedskabet har som noget nyt lanceret et digitalt dashboard, der har til formål at skabe synlighed og transparens i forhold til aktuelle data på svartider på Akuttelefonen 1813 og responstider på ambulance A-kørsler. Dashboardet kan tilgås via det følgene link: Akutberedskabets dashboard. Dashboardet giver som noget nyt mulighed for at tilgå aktuelle responstider på A-kørsler opgjort på kommune- og postnummerniveau. Det giver dermed transparens i forhold responstiderne i de forskellige dele af regionen. 

Af dashboardet fremgår det, at der - på trods af den generelle høje overholdelse af det politiske servicemål - er kommuner og postnumre særligt i de geografiske yderområder, hvor servicemålet ikke er overholdt i 2022. Det gælder følgende kommuner:

  • Bornholm (91%), Dragør (88%), Frederikssund (92%), Gribskov (92%).

På postnummerniveau er der tale om følgende;

  • 2791- Dragør (88%), 3100 - Hornbæk (91%), 3120 - Dronningmølle (81%), 3140 - Ålsgårde (91%), 3210 - Vejby (89%), 3220 Tisvildeleje (86%), 3250 - Gilleleje (88%), 3370 - Melby (91%), 3390 - Hundested (92%), 3630 - Jægerspris (90%), 3739 - Nexø (80%), 3740 - Svaneke (82%), 3751 - Østermarie (89%), 3760 - Gudhjem (77%), 3770 - Allinge (76%), 4050 - Skibby (71%).   

Akutberedskabet arbejder på i videst mulig omfang at sikre et ensartet akuttilbud i hele regionen, herunder i forhold til ensartede responstider på ambulancer. Midlerne fra den nationale pulje omtalt ovenfor skal således også understøtte dette arbejde. Som det fremgår af de aktuelle responstider, kan der dog være geografiske områder typisk i ydeområderne, hvor responstiderne kan være længere. Det skal hertil bemærkes, at placering og antal af ambulanceberedskaber i de forskellige dele af regionen bl.a. sker på baggrund af en faglig vurdering af, hvordan borgerne sikres mest sundhed for pengene. Det er således betydelige udgifter forbundet med at tilkøbe ekstra ambulanceberedskaber i yderområder med relativ lille aktivitet, da der vil være længere perioder, hvor ambulancen holder stille.     

En B-kørsel er en akut ambulancekørsel til hastende opgaver, hvor der ikke umiddelbart er risiko for liv eller førlighed. Regionen har et administrativt servicemål for B-kørsler om, at 93% af kørslerne skal være fremme indenfor 30 minutter. I 2022 har andelen af kørsler fremme indenfor 30 minutter varieret mellem ca. 71% og 79% opgjort for hele regionen på månedsbasis. Det administrative servicemål for B-kørsler er således ikke overholdt i 2022. I bilag 1 fremgår udviklingen i responstiderne for B-kørsler fra september 2019 til 18. oktober 2022. Det ses, at der i perioden har været større udsving i andelen af B-kørsler fremme indenfor 30 minutter, og at der ikke har været en overholdelse af det administrative servicemål i perioden. 

KONSEKVENSER

Administrationen arbejder videre med forberedelserne af regionens ansøgning om midler til et styrket akutberedskab.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 1. november 2022. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Nicolai Gottlieb

JOURNALNUMMER

22054874

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Responstider for A- og B-kørsler

7. Eventuelt

Intet

8. Underskriftsark

9. Meddelelse: Patientvejledningens årsberetning for 2020 og 2021

Regionen skal ifølge Sundhedslovens § 51 udarbejde en årsberetning for sin virksomhed. Årsberetningen skal indsendes til Sundhedsministeriet til orientering, ligesom Region Hovedstadens sundhedsudvalg får forelagt årsberetningen.

På den baggrund får sundhedsudvalget årsberetningen 2021 fra Patientvejledningen i Region Hovedstaden, der er vedlagt som bilag 1. 

Ved en fejl blev årsberetningen for 2020 ikke forelagt sundhedsudvalget, og den forelægges hermed jf. bilag 2.  

 

Journalnummer

22056174

Bilag

Bilag 1: Årsberetning 2021

Bilag 2: Årsberetning 2020

10. Meddelelse: Status på midler fra budget 2022 til migræneområdet

Der blev i budget 2022 for Region Hovedstaden afsat 6,5 mio. kr. årligt til nedbringelse af ventetider på hovedpineområdet, der blev udmøntet med 1. økonomirapport 2022. På mødet d. 29. august 2022 efterspurgte sundhedsudvalget en status for midler til migræneområdet, som gives med nærværende meddelelse. 

Sundhedsudvalget blev på mødet d. 1. marts 2022 præsenteret for en status på anvendelsen af de afsatte midler til hovedpineområdet, herunder en samlet plan for udbredelsen af den nye behandling med Calcitonin-Gen-Relateret Peptid (CGRP) antistoffer til forebyggelse af migræne i Region Hovedstaden. Planen for udbredelse af CGRP-behandling indebærer, at den behandling, der hidtil kun har foregået på Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet, udbredes til de øvrige akuthospitaler med neurologisk afdeling, herunder Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Herlev og Gentofte Hospital samt Nordsjællands Hospital.

I dag udleverer hospitalerne medicin til 3-6 måneders forbrug ad gangen til patienter, som er tilknyttet neurologisk afdeling og Hovedpineklinikken på Rigshospitalet. Medicinen udleveres vederlagsfrit til patienterne. Speciallægepraksis i neurologi har i september 2022 fået mulighed for at ordinere et af CGRP-antistof, erenumab (Aimovig). Det skyldes, at Lægemiddelstyrelsen har fjernet sygehusforbeholdet for ordination af lægemidlet i Danmark. Det betyder, at patienter, som evt. måtte være tilknyttet speciallægepraksis, vil kunne modtage behandlingen der. Imidlertid er lægemidlet fortsat ikke tilskudsberettet, hvorfor patienter, som følges i speciallægepraksis, vil skulle afholde betydelige udgifter til lægemidlet (ca. 53.000 kr. årligt). Det er ikke inden for den gældende lovgivning (Apotekerloven) muligt, at praktiserende speciallæger kan rekvirere lægemidler fra regionsapoteket, og dermed give patienterne, som følges i praksissektoren adgang til lægemidler til den konkurrenceudsatte pris.

Plan for udbredelse af CGRP-behandling
Planen for udbredelse af CGRP-behandling indeholder to faser, hhv. overtagelse af stabile patienter, der i dag er i vedligeholdelsesbehandling, og opstart af nye patienter i behandling med CGRP-antistoffer. 

  1. Overtagelse af vedligeholdelsesbehandling
    I den første fase i planen overtager de tre akuthospitaler patienter fra Dansk Hovedpinecenter, som har været i vedligeholdelsesbehandling i mindst 1,5 år. Herefter overtager akuthospitalerne patienter, som endnu ikke har været i behandling i 1,5 år, men som er i stabil behandling. Rigshospitalet øger løbende kapaciteten til CGRP-behandlingen, og overflytning af patienter til de tre akuthospitaler muliggør, at nye patienter kan opstarte i CGRP-behandling på Rigshospitalet.
  2. Opstart af nye patienter i CGRP-behandling
    Anden del af udbredelsen indebærer, at de tre akuthospitaler starter nye patienter i CGRP-behandling. 

Status på planen for udbredelse af CGRP-behandling

Indtil primo 2022 var Rigshospitalet det eneste hospital, hvor patienter med migræne kunne få behandling med CGRP-antistoffer. Det er først i løbet af de seneste måneder, at de øvrige akuthospitaler har overtaget patienter i vedligeholdelsesbehandling og påbegyndt opstarten af CGRP-behandling. På baggrund af dette betragtes Rigshospitalets venteliste til CGRP-behandling som den primære indikator for antal ventende patienter og aktuel ventetid. Der ses et mindre fald i Rigshospitalets venteliste for patienter til opstart af CGPR-behandling fra ca. 400 patienter (heraf 300 i Region Hovedstaden) i januar 2022 til ca. 350 patienter (heraf 290 i Region Hovedstaden) i september 2022. Nedbringelsen af ventelisten til opstart af CGRP-behandling skyldes blandet andet, at enkelte hospitaler er påbegyndt opstart af nye patienter i CGRP-behandling.

Akuthospitalerne oplyser, at de hver især forventer at overtage mellem 90-150 patienter i vedligeholdelsesbehandling med CGRP-antistoffer i 2022. Dette vil ikke have betydning for antal patienter ventende på ventelisten, da disse patienter allerede er i et forløb. Det muliggør dog, at Rigshospitalet løbende opstarter nye patienter i CGRP-behandling. Derudover er nogle akuthospitaler (Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Herlev og Gentofte Hospital) allerede påbegyndt indkaldelse til opstart af nye patienter til CGRP-behandling. Hospitalerne forventer at øge antallet af patienter i vedligeholdelsesbehandling samt antallet af nye patienter i CGRP-behandling i 2022 og 2023, der vil reducere ventetiden til CGRP-behandling jf. ovenstående plan for udbredelsen af CGRP-behandlingen. Det bemærkes, at det ikke forventes muligt for Nordsjællands Hospital at opbygge kapacitet til at varetage alle patienter i deres optageområde i 2023 af kapacitetsmæssige årsager i afdelingen. Det betyder, at nogle patienter fra Nordsjællands Hospitals planområde vil blive udredt og behandlet på Rigshospitalet i en periode. 

Ventetiden til CGRP-behandling vurderes for nuværende at være uændret, indtil hospitalerne får opstartet et større antal nye patienter i CGRP-behandling. Det er tidligere oplyst, at ventetiden til opstart i CGRP-behandling var 1,5 år. I takt med at behandlingen opstartes på de øvrige hospitaler vurderes ventetiden at blive kortere. 

Det er fortsat planen, at hospitalerne samlet set på sigt kan varetage i alt 1.000 patienter med CGRP-behandling, der for nuværende vurderes tilstrækkeligt i forhold til den forventede udvikling i antallet af patienter med behov for CGRP-behandling. Det er forventningen, at ventetiden vil blive forkortet frem til 2023, når planen er fuld implementeret.

Status på tilførte midler til migræneområdet 
Hospitalerne oplyser, at de tilførte midler til migræneområdet har medført ansættelse af speciallæger, afdelingslæger, sygeplejersker, og sekretærer svarende til bevillingen mhp. at øge kapaciteten til migræneområdet. Samtidig oplyser hospitalerne bl.a. følgende barrierer i forhold til at følge planen for udbredelse af CGRP-behandling:

  • Nogle patienter, som er på venteliste til CGRP-behandling, viser sig ved konsultationerne alligevel ikke at være kandidater til behandlingen f.eks. pga. anden igangværende behandling for anden sygdom eller bedring af kronisk migræne. 

  • Der er rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer, der på sigt kan udfordrer ovenstående plan

  • Der er pauserede patienter fx pga. graviditet/graviditetsønske.

Faldet i medicinprisen for CGRP-behandling pr. 1. januar 2022 medførte ledige midler ud af den samlede bevilling til hovedpineområdet. De ledige midler blev afsat til at nedbringe ventelisten på den specialiserede hovedpinebehandling, der bl.a. indebærer behandling med CGRP-antistoffer. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har 4. økonomirappirt 2020 fået tilført ca. 565.000 kr. til opstart af 100 patienter i CGRP-behandling i 2022. 

Journalnummer

21064073

Sundhedsudvalget - meddelelser

Punkter på dagsordenen

  1. Meddelelse - Anmodning om foretræde fra Dan Kolko

Medlemmer

  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
  • Christine Dal: Deltog
  • Leila Lindén: Deltog
  • Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
  • Karin Friis Bach: Deltog
  • Jacob Rosenberg: Deltog
  • Marianne Friis-Mikkelsen: Afbud
  • Anja Rosengreen: Deltog
  • Finn Rudaizky: Deltog
  • Emilie Haug Rasch: Deltog
  • Annie Hagel: Deltog

1. Meddelelse - Anmodning om foretræde fra Dan Kolko

Dan Kolko har anmodet om foretræde i forbindelse med sundhedsudvalgets møde den 1. november 2022. 

Dan Kolko ønsker med foretrædet at præsentere udvalget for forslag om ændring af Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienters' praksis for vedligeholdelsestræning for poliopatienter.  

Journalnummer

22054466


Redaktør