Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsorden
2. Beslutning: Fremtidig organisering af medicinsk behandling i planområde Syd
3. Beslutning: Mødeplan for 2024
4. Orientering: Afvikling af venteliste på tand-, mund- og kæbeområdet i Region Hovedstaden – plan og økonomi
5. Drøftelse: Anden drøftelse af budgetinitiativer 2024-2027 inden for sundhedsudvalget
6. Drøftelse: Status på pakkeforløb for brystkræft
7. Aktuelle orienteringer
8. Orientering: Hospitalernes arbejde med Værdibaseret Sundhed (VBS) med fokus på patientoplevet kvalitet
9. Eventuelt
10. Underskriftsark

Medlemmer

• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Leila Lindén: Deltog
• Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
• Karin Friis Bach: Deltog
• Jacob Rosenberg: Deltog
• Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
• Finn Rudaizky: Deltog
• Christine Dal: Deltog
• Emilie Haug Rasch: Deltog
• Annie Hagel: Deltog
• Stine Roldgaard: Deltog

1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt. 

JOURNALNUMMER

22067484

2. Beslutning: Fremtidig organisering af medicinsk behandling i planområde Syd

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget anbefaler:

1. at godkende, at nedenstående løsning vedrørende fremtidig organisering af medicinsk behandling i planområde Syd sendes i høring som ændringsforslag til regionens gældende Hospitalsplan 2025
   • at Amager og Hvidovre Hospitals medicinske ambulatorier og senge på Glostrup-matriklen (Rigshospitalet) samles på Amager- og Hvidovre Hospital, (Hvidovre-matriklen), og at akutklinikken bevares på Glostrup-matriklen (Rigshospitalet) med ændret opgavedeling.
2. at godkende de afledte konsekvenser og muligheder for Amager og Hvidovre Hospital (både Hvidovre-matriklen og Amager-matriklen) og Glostrup-matriklen, Rigshospitalet.
3. at der igangsættes en proces med henblik på et videre udviklingsarbejde med fremtidige perspektiver og visioner for Amager-matriklen, som forelægges politisk.
4. at orienteringen om, at akutklinikken på Glostrup-matriklen (Amager og Hvidovre Hospital) ændrer åbningstiden til kl. 9 – 21 for behandling af mindre skader og akut almen medicinsk sygdom (behandlersporene) tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

1. Godkendt, idet udvalget bemærker, at med vedtagelsen får Rigshospitalet – Glostrup en mere klar faglig profil og nye potentialer åbner sig med en ny organisering. Vi har allerede nogle meget stærke funktioner i Glostrup, som allerede i dag hjælper patienter fra hele Østdanmark: bl.a. Nordens største øjenafdeling, en stor afdeling for ryg- og gigtbehandling, en stærk neurologisk afdeling og det helt nye Bodil Eskesen Center med specialfaciliteter til patienter med rygmarvs- og hjerneskader. Med planen vil vi få plads til at arbejde med nye muligheder for at styrke tilbuddene til vores patienter og udvikle Glostrup til et fagligt fyrtårn.
2. Godkendt.
3. Godkendt. 
4. Udvalget tog orientering til efterretning.

BAGGRUND

Sundhedsvæsenet ser ind i en fremtid, hvor der er mangel på personale, og Amager og Hvidovre Hospital oplever allerede nu – ligesom andre hospitaler - konsekvenserne herved. Personalet ønsker i mindre omfang at arbejde i aften-, nat- og weekendvagter, og speciallægerne søger hen imod de stærke faglige miljøer.

Det gør det yderst vanskeligt at drive Amager og Hvidovre Hospital med den nuværende organisering, hvor de medicinske specialer og modtagelsen af akutte patienter er fordelt på tre matrikler. Det er vanskeligt at rekruttere de specifikke speciallægekompetencer, som der er behov for, og det er vanskeligt at dække alle døgnets vagter med de rette kompetencer. På det medicinske område på Glostrup-matriklen udgør den nuværende situation i stigende grad en bekymring for patientsikkerheden og vurderes at kræve handling nu.

Der er behov for et bæredygtigt hospitalsvæsen i planområde Syd med effektiv udnyttelse af ressourcerne, stærke faglige miljøer og gode muligheder for rekruttering og fastholdelse. Der er behov for at samle den medicinske behandling og have færre matrikler med døgnbemanding. Samtidig skal indsatsen for at styrke det tværsektorielle samarbejde, herunder med kommunerne som i dag hører til Glostrup-matriklens optageområde, fortsætte ufortrødent.

Som situationen er nu, er det vanskeligt at skabe lige adgang til udredning og behandling af høj kvalitet for alle borgere i planområde Syd. Der har været stort fokus på rekruttering på Glostrup-matriklen, og der har været etableret midlertidige løsninger med hjælp fra Amager- og Hvidovre matriklerne. Det har dog vist sig ikke at være tilstrækkeligt, og da der fortsat er udsigt til mangel på personale samtidig med, at flere ældre patienter og patienter med multisygdom kræver hospitalsbehandling, er der behov for at finde en langtidsholdbar løsning hurtigst muligt.

Aktuelt er der kun én (færdiguddannet) speciallæge inden for hvert af specialerne lungesygdomme og hormon-og stofskiftesygdomme, et stigende antal af vakante stillinger og dermed et øget brug af ressourcer for at få dækket vagterne. Det påvirker arbejdsmiljøet betydeligt og vanskeliggør situationen med at fastholde og rekruttere personale yderligere.

Fra 1. marts 2023 har patientindtaget været justeret ved at lukke for indtag af akutmedicinske patienter til vurdering og eventuel indlæggelse på Glostrup-matriklen i aften- og nattetimer fra kl. 21 - 07, men dette var alene en løsning på et akut problem.

Med denne sag og vedlagte præsentation i bilaget præsenteres administrationens forslag til at løse den fremadrettede organisering af den medicinske behandling i planområde Syd. Beslutningen omfatter, at den ændrede organisering sendes i høring og efterfølgende indarbejdes som en ændring til den gældende Hospitalsplan 2025.

Beslutningen haster på grund af hensyn til at sikre et patientsikkert og bæredygtigt tilbud til patienter i planområde Syd. Derfor bliver forslag til løsning om den fremadrettede organisering af den medicinske behandling i området behandlet samme dag af forretningsudvalget og sundhedsudvalget. Da forretningsudvalgets møde ligger først på dagen forudsætter forretningsudvalgets godkendelse derfor sundhedsudvalgets efterfølgende godkendelse.   

Hospitalsdirektør for Amager og Hvidovre Hospital, Birgitte Rav Degenkolv, deltager på både forretningsudvalgsmødet og sundhedsudvalgsmødet, som begge afholdes den 13. juni 2023 med henblik på at kunne besvare eventuelle spørgsmål til forslaget om den fremtidige organisering af den medicinske behandling i planområde Syd.

SAGSFREMSTILLING

Fremtidens medicinske tilbud i planområde Syd
Der er behov for at få tilrettelagt fremtidens medicinske tilbud i planområde Syd med udgangspunkt i de fire politiske principper om Kvalitet, Sammenhængende patientforløb, Nærhed og Effektivitet fra regionens Hospitalsplan 2025. Med Hospitalsplan 2025 blev det vedtaget at investere i hospitalsstrukturen og nye fysiske rammer med behov for en øget specialisering, hvor behandlingerne samles på færre hospitaler.

Nybyggerierne giver mulighed for at opnå de bedst mulige patientforløb af høj faglig kvalitet, da alle de nye sygehusbyggerier i Region Hovedstaden blandt andet er bygget med patientsikkerheden for øje. Derudover kan effektiviteten øges ved at styrke sammenhænge i patientforløbene og ved at nytænke organiseringen og tilrettelæggelsen af arbejdet.

Kvalitetsfondsbyggeriet på Hvidovre Hospital skal med en nybygget akutmodtagelse samt nybyggede og ombyggede ambulatorier og sengestuer fremover danne rammen for at samle medicinske funktioner i planområde Syd. Med dette skabes rammerne for et patientsikkert tilbud og ensartet og høj kvalitet i udredning og behandling samtidig med, at der skabes stærke faglige miljøer, der kan understøtte rekruttering og fastholdelse af personalet.  

Glostrup-matriklen (Rigshospitalet) skal fortsat være kendt som nordens største øjenhospital og som et fagligt fyrtårn blandt andet inden for ryg- og gigtbehandling. Med åbningen af Bodil Eskesen Centret vil regionens og Østdanmarks højtspecialiserede behandling og genoptræning af personer med skade på hjerne og rygmarv være samlet på Glostrup-matriklen. Den fremtidige udvikling af hospitalet skal fortsat være med fokus rettet mod indlagte stabile patienter og patienter med akutte eller semi-akutte behov samt en stor ambulant virksomhed – primært inden for specialerne reumatologi, neurologi, rygkirurgi og øjenområdet.

Amager og Hvidovre Hospital. Amager-matriklen skal have fokus på nærheden som en prioritet, og der vil være mulighed for at styrke det nære sundhedsvæsen yderligere og desuden afprøve nye tiltag og modeller for fremtidens sundhedsvæsen på matriklen som et slags udviklingshospital. 

På sigt kan der fx fokuseres yderligere på en selekteret patientpopulation, som fx medicinske tilstande, som ikke kræver intens diagnostik, specialiseret rehabilitering og palliativ behandling. Amager-matriklen kan understøtte sundhedsklyngens arbejde med at styrke sammenhæng og give bedre rehabiliteringsforløb for de borgere, der har forløb på tværs af region, kommune og almen praksis. Der skal udarbejdes en nærmere analyse af patientgrundlag og volumen i tilbuddene, herunder muligheder i de nuværende bygninger samt perspektiver og visioner for Amager-matriklen. Dette arbejde forelægges politisk.

Organisering af medicinen i planområde Syd
Amager og Hvidovre Hospital er akuthospital for planområde Syd, som omfatter kommunerne: Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby, Vallensbæk og nogle bydele i Københavns Kommune; Amager Vest, Amager Øst, Valby og Vesterbro. Hospitalet er det akuthospital, som har det største optageområde med knap 600.000 borgere i dag. Der ses befolkningstilvækst i alle aldersgrupper i regionen, men væksten er størst for borgere over 60 år. Befolkningstilvæksten er ulige fordelt mellem planområderne i regionen, og frem mod 2025 forventes den største tilvækst i planområde Syd.
Sundhedsstyrelsen har følgende anbefalinger til organisering af den akutte sundhedsindsats (fra 2020):

Region Hovedstaden lever ikke fuldt ud op til de nationale anbefalinger. I planområde Syd er der i dag akutmodtagelse (akutsygehus) på Hvidovre-matriklen, som døgnet rundt kan modtage akut syge eller tilskadekomne patienter, som har behov for hospitalsbehandling ved enten akut ambulant behandling eller indlæggelse. Der er desuden to akutklinikker med modtagelse af patienter med mindre skader eller akut almen medicinsk sygdom, hvilket er i tråd med nationale anbefalinger om akutklinikker.  

Der er desuden mulighed for akut vurdering og eventuel indlæggelse ved mere alvorlig medicinsk sygdom på Amager- og Glostrup-matriklen, hvilket ikke er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for akutklinikker, idet disse patienter anbefales modtaget alene i en fælles akutmodtagelse som på Hvidovre-matriklen, hvor der er en bred vifte af lægefaglige specialer og diagnostiske muligheder til stede. Amager og Hvidovre Hospital driver desuden i dag medicinske sengeafsnit og ambulatorier på alle tre hospitalsmatrikler.

Det konkrete løsningsforslag (medicinske funktioner flytter til Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre-matriklen)
Administrationen anbefaler, at de medicinske senge og ambulatorier på Glostrup-matriklen samles på Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre-matriklen, og dermed at der reduceres i antallet af steder i planområde Syd, hvor der modtages akutte medicinske patienter. Dette vil sikre gode betingelser for at kunne tilbyde ensartet og høj kvalitet i behandlingen og sikre ensartede ventetider for patienterne. Disse patienter vil desuden få gavn af de nybyggede og nyrenoverede rammer på Hvidovre-matriklen, hvor der er 1- og 2- sengsstuer med eget bad og toilet. På Glostrup-matriklen er der små flersengsstuer med toilet og bad på gangen.

Derudover skabes mulighed for at etablere et stærkere fagligt miljø, som kan understøtte rekruttering og fastholdelse samt bæredygtig hospitalsdrift, fordi der kan sikres en god ressourceudnyttelse både på det akutte område og på ambulatorieområdet.

Med løsningsforslaget bevares akutklinikken på Glostrup-matriklen i de eksisterende lokaler og vil fortsat modtage akutte patienter, der henvises med mindre skader og akut almen medicinsk sygdom (behandlerspor). Åbningstiderne i akutklinikken tilpasses, så patienter kan behandles for mindre skader og akut almen medicinsk sygdom fra kl. 09-21. Akutklinikken på Glostrup-matriklen vil organisatorisk fortsat høre under Amager og Hvidovre Hospital, mens resten af tilbuddene på matriklen hører under Rigshospitalet. Flere patienter, som i dag henvises til akutklinikken på Hvidovre-matriklen med lette eller mindre skader eller akut almen medicinsk sygdom, kan fremover blive henvist til akutklinikken på Glostrup-matriklen eller akutklinikken på Amager-matriklen. Dette vil i videst muligt omfang ske under hensyn til patienternes bopæl og transporttid.

Patienter til akut vurdering, som eventuelt skal indlægges, vil som udgangspunkt blive henvist til akutmodtagelsen på Hvidovre-matriklen. Dermed gives patienterne fremover et stærkere fagligt tilbud som følge af organiseringen i en stor akutmodtagelse med bagvedliggende specialer og dermed en bred vifte af kompetencer. Dette er desuden et væsentligt skridt henimod at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefaling fra 2020 om, at akutmodtagelsen på akutsygehuset skal være den primære indgang for akutte patienter.

Forslaget kan implementeres pr. 1. februar 2024 i forbindelse med, at blandt andet Afdeling for Hjerneskader fraflytter Hvidovre-matriklen og samles i Bodil Eskesen Centret på Glostrup-matriklen pr. 1. juni 2023. Amager og Hvidovre Hospital har ansvaret for at gennemføre den organisatoriske ændring, herunder at få skabt en bæredygtig og hensigtsmæssig hospitalsdrift med bedre udnyttelse af personaleressourcerne.

Administrationen undersøger muligheder for at forbedre ankomstmuligheder med kollektiv trafik til Hvidovre Hospital, herunder fra den vestlige del af planområde Syd.

Konsekvenser for akutmodtagelsen på Hvidovre matriklen og akutklinikker på Glostrup-matriklen og Amager-matriklen
Ændringen vil betyde, at akutmodtagelsen på Hvidovre-matriklen i højere grad kan fokusere på den akutte vurdering og evt. indlæggelse af de mere alvorligt syge patienter, mens akutklinikkerne på Glostrup-matriklen og Amager-matriklen kan modtage flere patienter med mindre alvorlig sygdom og skade (behandlerspor sygdom og skade). Der vil fortsat være aktivitet i behandlersporene (sygdom og skade) i akutmodtagelsen på Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre-matriklen. På sigt vil ambitionerne og prioriteringen af akutklinikkerne på Amager-matriklen og Glostrup-matriklen med fx fokus på en selekteret patientpopulation og mindre alvorlig akut sygdom og skade være med til at understøtte, at regionen kommer tættere på at leve fuldt ud op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Konsekvenser ved løsningsforslaget for Rigshospitalet, Glostrup-matriklen
Løsningsforslaget betyder for Rigshospitalet, Glostrup-matriklen, at akutte patienter med hjerne og nervesygdomme (neurologi) og patienter med ryg-, led- og bindevævsygdomme (reumatologi) fortsat modtages på Rigshospitalet, Glostrup-matriklen. Disse patienter har hidtil været modtaget via akutklinikken på Rigshospitalet, Glostrup-matriklen i et samarbejde mellem personale fra Amager og Hvidovre Hospital og Rigshospitalet, Glostrup-matriklen. Fremover vil akutte neurologiske og reumatologiske patienter, der visiteres til Rigshospitalet, Glostrup-matriklen, blive modtaget og behandlet af personale fra Rigshospitalet. 

Rigshospitalet har svært ved at oppebære en bæredygtig intensiv kapacitet i sin nuværende form pga. for få senge med kritisk syge patienter. Men Rigshospitalet, Glostrup-matriklen vil kunne styrke intensiv-funktionen på Glostrup-matriklen ved at etablere et set-up med en kombineret intensiv- og semi-intensive senge i tæt samarbejde med Respirationscenter Øst og Bodil Eskesen Centret. Det vil betyde, at der fortsat vil være mulighed for indlæggelse af neurologiske patienter i intensiv senge på Rigshospitalet, Glostrup-matriklen, som også forsat vil blive behandlet af personale fra Rigshospitalet. Denne model vil sikre et kvalitetsløft for alle patienter, særligt neurorehabiliteringspatienter, som sikres muligheden for tidlig opstart af neurorehabilitering i en fase, hvor der fortsat er behov for respiratorisk og cirkulatorisk støtte. 

Ligesom i dag vil der kunne opstå situationer, hvor patienten viser sig at fejle noget andet end vurderet ved visitationen og derfor må flyttes til en anden matrikel, som kan varetage den pågældende behandling. Dette skal dog af hensyn til patienterne søges undgået ved et stort fokus på en så præcis visitering som muligt. Amager og Hvidovre Hospital, Rigshospitalet og Akutberedskabet vurderer løbende den akutte modtagelse og visitation af patienter, så færrest muligt patienter flyttes, og patienterne tilbydes bedst mulige patientforløb.

Forslaget om fraflytning af medicinske ambulatorier og senge, som drives af Amager og Hvidovre Hospital på Glostrup-matriklen, vil give Rigshospitalet mulighed for i endnu højere grad at samtænke og videreudvikle de to hospitalsmatrikler på Blegdamsvej og i Glostrup og skabe nye muligheder for udnyttelse af de fysiske rammer på Glostrup. I dag er øjenafdelingens aktiviteter fx spredt i syv forskellige bygninger.

På den længere bane vil der skulle udarbejdes en analyse af patientgrundlaget og den faglige udvikling og organisering af specialet neurologi på regionens hospitaler for på den baggrund at kunne udarbejde et forslag til den fremtidige organisering. Dette vil blive forelagt politisk. 

Konsekvenser ved løsningsforslaget for Amager og Hvidovre Hospital, Amager-matriklen
Løsningsforslaget betyder konkret, at der fortsat vil være visiteret ambulant behandling og senge til behandling af patienter med hjertesygdomme, ældresygdomme, lungesygdomme samt hormon- og stofskiftesygdomme på Amager-matriklen, ligesom der vil være akutklinik, hvor akutte patienter modtages mhp. behandling for mindre skader og almen medicinsk sygdom, samt til vurdering og eventuel indlæggelse for akut medicinsk sygdom.

Akutklinikken på Amager-matriklen bevares således med uændret opgavedeling. Akutklinikken på Amager-matriklen bevarer desuden sin nuværende åbningstid (kl. 7 til 22) for behandling af patienter, som er henvist fra akuttelefonen 1813 eller praktiserende læge med mindre skader og akut almen medicinsk sygdom (behandlerspor). 

KONSEKVENSER

Konsekvenser af at følge indstillingen vil være, at patientsikkerheden for de medicinske patienter i planområde Syd styrkes, at den faglige kvalitet højnes samt, at arbejdsmiljøet robustgøres og arbejdsgangene effektiviseres.   

Konkret betyder forslaget, at

• Patienter fortsat vil kunne modtage behandling for mindre skaber og akut almen medicinsk sygdom (behandlerspor) på akutklinikken på Glostrup-matriklen.
• Patienter til akut vurdering og eventuel indlæggelse for akutmedicinsk sygdom, som i dag modtages på akutklinikken på Glostrup-matriklen, som udgangspunkt vil blive henvist til akutmodtagelsen på Hvidovre-matriklen.
• Patienter med akutte neurologiske og reumatologiske behandlingsbehov forsat vil blive modtaget og behandlet på Glostrup-matriklen, Rigshospitalet. 
• Patienter i planområde syd, der indlægges med medicinsk sygdom, vil fremover blive indlagt på enten Hvidovre-matriklen eller Amager-matriklen
• Patienter i planområde Syd, der modtager ambulant behandling inden for medicinske sygdomme, vil blive henvist til Hvidovre-matriklen eller Amager-matriklen.

Derudover vil regionen komme tættere på at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger om modtagelse af akutte medicinske patienter via akutmodtagelserne (akutsygehusene).

Konsekvensen af ikke at følge indstillingen vurderes at være, at patientsikkerheden på de medicinske funktioner og arbejdsmiljøet på Amager og Hvidovre Hospital kan blive yderligere forværret.

RISIKOVURDERING

Som ved andre organisationsændringer er der risiko for, at personalet ikke ønsker at flytte med opgaven. Det søges der taget bedst muligt hånd om. Det er dog også forventningen, at mange vil kunne se en faglig meningsfuldhed i at sikre et mere robust fagligt set-up til patientgruppen.

Der er tæt koordination om fælles udmelding til personalet om ovenstående løsningsforslag. Det er væsentligt, at udmeldingen om de organisatoriske ændringer af de medicinske funktioner i planområde Syd kommunikeres rettidigt for at sikre, at det resterende personale på Amager og Hvidovre Hospital og personalet på Rigshospitalet vil opleve, at beslutningsprocessen og en eventuel udmøntning foregår i et trygt og tillidsskabende samarbejde. De to hospitaler vil derfor også tilrettelægge en proces med tæt inddragelse af personalet via de respektive MED- udvalg. 

Derudover vil borgere og repræsentanter fra de omkringliggende kommuner kunne opleve det som en forringelse, at der ikke længere er mulighed for akut vurdering og eventuel indlæggelse i akutklinikken og bagvedliggende sengeafsnit samt at der ikke længere er mulighed for planlagt ambulant behandling på Glostrup-matriklen. Det vil være vigtigt at signalere, at ændringen sker med baggrund i et ønske om et styrket og bedre tilbud. Det er afgørende, at der sikres en god dialog med de berørte kommuner om, hvilke beslutninger der træffes og om det beslutningsgrundlag, beslutningerne træffes på baggrund af, herunder bekymring for patientsikkerheden, den faglige kvalitet og arbejdsmiljøet.   

ØKONOMI

Indledningsvist vil der være udgifter på op til 5 mio. kr. (skønsmæssigt fastsat) til klargøring og flytning. Det vedrører altovervejende udgifter til ombygning af lokaler fra Afdeling for Hjerneskader til medicinske sengestuer.  Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre Matriklen. Ombygningen skal finde sted i 2023 med henblik på ibrugtagning 1. februar 2024. Udgiften til klargøring og flytning finansieres af Amager og Hvidovre Hospitals driftsramme.

Administration forventer dog, at Amager og Hvidovre Hospital herefter kan opnå en driftsbesparelse på i alt 10-15 mio. kr. om året ved samling af ambulatorier og senge. Med de nye byggerier er der en klar forventning om en effektivisering, og besparelserne skal bidrage til, at det bliver muligt at indfri effektiviseringskravet fra Kvalitetsfondsprojektet på Amager og Hvidovre Hospital.

Der forventes også at være udgifter på Rigshospitalet til at etablere et andet set-up omkring en semi-intensiv kapacitet med semi-intensive senge i tæt samarbejde med Respirationscenter Øst og Bodil Eskesen Centret, men det er endnu ikke opgjort og forventes løst inden for driftsrammen.

KOMMUNIKATION

De relevante afdelinger orienteres mundtligt, skriftligt og via Intranettet.

Der planlægges desuden ekstern kommunikation med pressemeddelelse i forbindelse med sagens behandling, som udsendes, når dagsorden til sundhedsudvalget og forretningsudvalget offentliggøres.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sundhedsudvalget og forretningsudvalget behandler sagen den 13. juni 2023. Derefter sendes forslaget i høring, og der afholdes i forbindelse med høringsperioden et høringsmøde i august 2023 for at sikre en god dialog med de relevante høringsparter Bilag med høringsparter vedlægges sagen (bilag 2).

Sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet vil efter høringen få forelagt en ny sag med henblik på endelig godkendelse af ændring af Hospitalsplan 2025.

Processen er tilrettelagt således, at der hurtigst muligt kan træffes beslutning om fremtidens tilbud i planområde Syd af hensyn til både patienter og medarbejdere. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Kirsten Hansen

JOURNALNUMMER

23012812

Bilag

Bilag 1: Bilag 1. Fremtidens organisering af medicinen i planområde Syd

Bilag 2: Bilag 2. Oversigt over høringsparter til ændring af Hopsitalsplan 2025

3. Beslutning: Mødeplan for 2024

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at godkende administrationens forslag til mødeplan for sundhedsudvalget i 2024

POLITISK BEHANDLING

Godkendt.

BAGGRUND

Hvert af de stående udvalg skal hvert år godkende en mødeplan med dato og tidspunkt for møder i deres respektive udvalg året efter. I nærværende sag fremgår administrationens forslag til sundhedsudvalgets mødeplan for 2024.

SAGSFREMSTILLING

Stående udvalg skal selv vedtage sin mødeplan, jf. styrelsesloven. Det er dog hensigtsmæssigt, at udvalgets mødeplan tager hensyn til regionsrådets øvrige mødeplanlægning.

Administrationen har derfor med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder, udarbejdet et forslag til mødeplan for sundhedsudvalget. Administrationen har i sit forslag til mødeplan taget højde for de medlemmer, der sidder i mere end ét udvalg, i kommunen og i Danske Regioner samt, at en sag normalt skal kunne behandles færdigt i udvalg, forretningsudvalg og regionsråd i løbet af en måned eller halvanden. Endvidere har der været et politisk ønske om mere fleksibilitet og færre møder ryg-til-ryg-møder, hvorfor vi i planen opererer med tre mødedage frem for de samme dage. De mange hensyn til mødeplan medfører, at mødedagene flytter sig.

Mødeplanen indeholder møder frem til udgangen af 2024, og sundhedsudvalgets møder vil som udgangspunkt blive afholdt på Regionsgården i Hillerød. Administrationen foreslår, at sundhedsudvalget frem til december 2024 holder udvalgsmøder på følgende dage:

• 9. januar 2024 kl. 13.00-16.00
• 6. februar 2024 kl. 13.00-16.00
• 19. marts 2024 kl. 14.00-17.00
• 23. april 2024 kl. 13.00-16.00
• 21. maj 2024 kl. 13.00-16.00
• 25. juni 2024 kl. 13.00-16.00
• 2. september 2024 kl. 13.00-16.00
• 1. oktober 2024 kl. 13.00-16.00 
• 21. oktober 2024 kl 13.00-16.00
• 19. november 2024 kl. 13.00-16.00

KONSEKVENSER

Såfremt sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, er forslaget til udvalgets mødeplan for 2024 vedtaget. 

KOMMUNIKATION

Såfremt sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, vil udvalgets mødeplan for 2024 blive offentligt tilgængeligt på regionens hjemmeside.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 13. juni 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Xenia Dam-Wille

JOURNALNUMMER

22067484

4. Orientering: Afvikling af venteliste på tand-, mund- og kæbeområdet i Region Hovedstaden – plan og økonomi

INDSTILLING

Det indstilles til sundhedsudvalget:

• at tage orienteringen om regionens plan for afvikling af venteliste på tand-, mund-, kæbeområdet til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Udvalget tog orienteringen til efterretning. 

BAGGRUND

Sundhedsudvalget blev på møde i januar 2023 orienteret om ventetider og indsatser på tand-, mund- og kæbeområdet. Med denne aktuelle orientering informeres sundhedsudvalget om planerne, og de økonomiske konsekvenser, for afvikling af den oparbejdede venteliste på området.

SAGSFREMSTILLING

Organisering af tand-, mund- og kæbeområdet
I Region Hovedstaden er udredning og behandling af patienter på tand-, mund- og kæbeområdet samlet under ét behandlingstilbud med tandlægekapacitet og kirurgisk kapacitet på Rigshospitalet. I de øvrige regioner benyttes privatpraktiserende specialtandlæger grundet mangel på specialtandlæger.

Kapacitet og venteliste
Der er siden 2017 oparbejdet en venteliste på tand-, mund-, og kæbeområdet, der aktuelt udgøres af ca. 2.200 uvisiterede patienter. Der er et stort fokus på hurtigst muligt at få visiteret patienterne på ventelisten. Rigshospitalet vurderer løbende de ventende patienter med udgangspunkt i deres henvisning, således at patienter med størst behov prioriteres.

Behandlingsforløbene varer 3-4 år og består af bøjlebehandling, operation og bøjlebehandling igen (i alt ca. 60 besøg hos bøjletandlæge).

Plan for nedbringelse af ventetid og afvikling af venteliste
Rigshospitalet har i samarbejde med Center for Sundhed og Center for Økonomi udarbejdet en plan for, hvordan ventetiden på tand-, mund-, og kæbeområdet reduceres. Planen består af to dele:

1. Varigt kapacitetsløft af tand-, mund- og kæbeområdet på Rigshospitalet

Kapaciteten på tand-, mund- og kæbeområdet er i foråret 2023 øget fra ca. 325 til 450 behandlingsforløb pr. år, således at antallet af årlige behandlingsforløb svarer til antallet af ny-henviste.

Det er forventningen af kapacitetsudvidelsen vil betyde, at ventelisten stagnerer og ventetiden således hverken øges eller mindskes.

2. Trappemodel til afvikling af venteliste på tand-, mund- og kæbeområdet på Rigshospitalet

Rigshospitalet har udarbejdet en trappemodel som beskriver, hvordan afvikling af den oparbejdede venteliste kan afvikles i mindre etaper af 250 patienter pr. gang. Ud af de 2.200 uvisterede patienter, forventes cirka 1.800 at have behov for behandling. Ved at nedbringe ventelisten med samlet set 1.000 patienter, vil ventetiden kunne reduceres til 2-3 år. Ambitionen er fortsat at komme væsentligt længere ned, og Rigshospitalet vil løbende vurdere muligheden for at kunne nedbringe ventelisten yderligere.

Tabel 1: Trappemodel for afvikling af venteliste svarende til 1.000 patienter på tand-, mund- og kæbeområdet på Rigshospitalet. Note:udgiftsoverslag er uden særydelser

Første trin i modellen, der indeholder forløb for 250 patienter, er allerede igangsat, og koncerndirektionen har på møde i juni besluttet, at Rigshospitalet snarest skal igangsætte og finansiere næste trin i modellen, med nye 250 patienter. Således vil i alt 500 nye behandlingsforløb blive igangsat, og ventelisten reduceret med tilsvarende antal patienter.

Økonomi
Omkostningerne forbundet med det varige kapacitetsløft på tand-, mund-, og kæbeområdet området fra 325 til 450 behandlingsforløb pr. år vurderes til at være ca. 20 mio. kr. årligt. Finansieringen heraf deles ligeligt mellem Rigshospitalet og regionen, hvor midlerne er politisk prioriteret ved 1. økonomirapport 2023

Omkostningerne forbundet med trappemodellen til afvikling ventelisten på tand-, mund-, og kæbeområdet estimeres til i alt 92 mio. kr. fra 2023-2026. Igangsættelsen af trin 1 og trin 2 med i alt 500 patientforløb finansieres af Rigshospitalet samt med midler fra akutpakken i 2023 og 2024.

Det bemærkes, at de økonomiske rammer fra 2024 og frem fortsat ikke kendte. Der vil således i takt med, at økonomien for kommende år fastlægges, skulle prioriteres finansiering til udgifterne forbundet med afvikling af ventelisten på tand-, mund-, og kæbeområdet i 2024 og frem.

Videre proces
Til august vil det skulle drøftes hvordan den resterende venteliste kan afvikles, herunder hvordan afviklingen finansieres.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 13. juni 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/ Kirsten Hansen

JOURNALNUMMER

22053029

5. Drøftelse: Anden drøftelse af budgetinitiativer 2024-2027 inden for sundhedsudvalget

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at drøfte og indstille op til 5 budgetinitiativer for 2024-2027 inden for udvalgets ressort, som udvalget ønsker skal indgå i den videre budgetproces. Herudover er det muligt at supplere med besparelsesforslag indenfor egen ressort.  

POLITISK BEHANDLING

Godkendt, idet sundhedsudvalget besluttede, at følgende fem forslag skal gå videre som udvalgets endelige forslag i de kommende budgetforhandlinger om budget 2023:

1. Ret til/tilbud om støtte i abortforløb
2. Bedre mulighed for gæstedialyse på Bornholm
3. Hjælp til børn der er pårørende til alvorligt syge
4. Ansættelse af psykologer på somatiske afdelinger (med særligt fokus på hjerteafdelingen)
5. Sikring af hurtig demensudredning

Udvalget sendte endvidere følgende tekstforslag videre:

” Patienten skal være omdrejningspunktet for behandlingen i sundhedsvæsenet. Gennem fælles beslutningstagning inddrager læger og sygeplejersker patienten i beslutningen om, hvilken behandling, der er den rigtige for den enkelte patient. Når vigtige beslutninger om opstart eller indstilling af behandling træffes i fællesskab med patienten, og med udgangspunkt i patientens livssituation, sikres både højere kvalitet af behandlingen og livskvalitet. Fælles beslutningstagning udgør i dag et fælles fagligt indsatsområde på tværs af hospitalerne, og der er en stor opmærksomhed på vigtigheden af en dialog med patienten om mulighederne for helt at undlade eller indstille behandling"

”Hospitalerne arbejder løbende med initiativer, der skal forebygge og nedbringe antallet af udeblivelser på regionens hospitaler. Ved at tilrettelægge behandlingen med udgangspunkt i den enkelte patient sikres det, at patienten forstår og finder mening i sin aftale med hospitalet. Sammen med tekniske løsninger som for eksempel SMS-påmindelse forud for konsultation og omstilling til flere virtuelle konsultationen, vil regionen arbejde for at reducere antallet af udeblivelser på regionens hospitaler og på den måde sikre, at medarbejdernes tid bruges bedst muligt til gavn for patienterne.”

”Regionen har fokus på initiativer, der ved hjælp af videokonsultation kan skabe mere fleksible og nære tilbud for regionens børn ved akut opstået sygdom. Regionen vil undersøge mulighederne for i højere grad at servicere borgerne ved hjælp af videokonsultation de første døgn efter udskrivelse. Det er besluttet at arbejde videre med implementeringen af MedCom-løsningen (udviklet til aftalen om 72 timers behandlingsansvar) og/eller en udvidelse af de eksisterende SP-løsninger.”

”En stor andel af de indlagte patienter på regionens hospitaler er småtspisende og ernæringstruede. Det er vigtigt for behandlingsresultatet, herunder forebyggelse af komplikationer til behandlingen, at patienten indtager nærende og energirig kost i mængder, der tilgodeser patientens anbefalede ernæringsbehov/døgn. Regionsrådet vil derfor løbende følge dette område.”

BAGGRUND

Forretningsudvalget godkendte på mødet den 24. januar 2023 den overordnede tidsplan for budgetproces 2024-2027. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 7. marts 2023 fastlagt rammerne for de stående udvalgs deltagelse og bidrag til den kommende budgetproces.

SAGSFREMSTILLING

De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2024-2027. I den forbindelse skal sundhedsudvalget drøfte bidrag til budgetprocessen på møderne i maj og juni. Herefter skal udvalget oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til den videre budgetforhandling. Initiativer, som er besparende, tæller dog ikke med i de fem, og kan således indstilles herudover.

Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.

Sundhedsudvalget drøftede budgetinitiativer første gang på mødet den 23. maj 2023. Her videresendte udvalget 12 budgetinitiativer til yderligere kvalificering. 

På dette møde skal de videresendte budgetinitiativer drøftes med henblik på at vælge op til 5 forslag, som udvalget sender videre til budgetforhandlingerne i august/september. 

De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2024-27 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen bliver forelagt i juni måned.
 

Forslag til budgetinitiativer

Politiske forslag til budgetinitiativer inden for sundhedsudvalgets ressortområde fremgår nedenfor og i bilag 1-12:

1.  Ret til/tilbud om støtte i abort-forløb (A)
2.  Tilbud om fertilitetstjek for 18-35 årige (A)
3.  Bedre mulighed for gæstedialyse på Bornholm (A og B)
4.  Hjælp til børn der er pårørende til alvorligt syge (B, C og DF)
5.  Ansættelse af psykologer på somatiske afdelinger (B og Ø)
6.  Sikring af hurtig demensudredning (B, C og DF)
7.  Familiær hyperkolesterolæmi (C og DF)
8.  Styrk indsats for sclerosepatienter (C og DF)
9.  Nedbringe ventetid på akutklinikker og akutmodtagelse (C og DF)
10. Videolink som hos 1813 på regionens afdelinger med akuttelefon (V)
11. Udbredelse af digital madbestillingssystem for patienter og pårørende på regionens hospitaler (SF og Ø)
12. En HIV-plan (Ø)
 

Budgetinitiativer som tekstforslag

- Stop for uønsket behandling (bilag 13)
- Nedbring antallet af udeblivelser uden afbud (bilag 14)
 

Administrationens budgetforslag

- Kapacitet og venteliste (bilag 15)

KONSEKVENSER

Administrationen vil efterfølgende samle udvalgenes budgetinitiativer i to kataloger, som vil indgå i budgetforhandlingerne i august.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 13. juni 2023. 

De fem initiativer og tekstforslag bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - et for sundhedsområdet og et for regional udvikling. Katalogerne kommer i spil i forbindelse med selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Xenia Dam-Wille

JOURNALNUMMER

22053029

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - ret eller tilbud om støtte i abortforløb

Bilag 2: Bilag 2 - tilbud om fertilitetstjek for 18-35-årige

Bilag 3: Bilag 3 - forslag om gæstedialyse på Bornholm

Bilag 4: Bilag 4 - hjælp til børn som pårørende

Bilag 5: Bilag 5 - psykologer til somatiske afdelinger

Bilag 6: Bilag 6 - sikring af hurtig demensudredning

Bilag 7: Bilag 7 - familiær hyperkolesterolæmi

Bilag 8: Bilag 8 - styrket indsats for sclerosepatienter

Bilag 9: Bilag 9 - nedbringelse af ventetid i akutklinikker og akutmodtagelser

Bilag 10: Bilag 10 - videolink som hos 1813 på regionens afdelinger med akuttelefon

Bilag 11: Bilag 11 - udbredselse af digitalt madbestillingssystem

Bilag 12: Bilag 12 - en HIV plan

Bilag 13: Bilag 13 - Tekstforslag - stop for uønsket behandling

Bilag 14: Bilag 14 - Tektsforslag - nedbring antallet af udeblivelser uden afbud

Bilag 15: Bilag 15 - Kapacitet og venteliste

6. Drøftelse: Status på pakkeforløb for brystkræft

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at drøfte status for udviklingen i andelen af patientforløb inden for standardforløbstiderne i brystkræftpakken.

POLITISK BEHANDLING

Drøftet.

BAGGRUND

På brystkræftområdet har der igennem en længere periode været en lav andel af patientforløb, som gennemføres indenfor standardforløbstiden i brystkræftpakken. På denne baggrund besluttede sundhedsudvalget på udvalgsmødet den 24. juni 2022, at udvalget for nuværende forelægges en status på brystkræftområdet på hvert udvalgsmøde. Herlev og Gentofte Hospital har opstillet klare mål for en markant forbedring af standardforløbstiderne i brystkræftpakken med en opfyldelse på 50 pct. ved udgangen af oktober 2022 og 70 pct. i løbet af 1. kvartal 2023, samt udarbejdet en handleplan, som skal sikre indfrielsen heraf. Handleplanen blev præsenteret på sundhedsudvalgsmødet den 4. oktober 2022. Regionens målsætning er, at standardforløbstiderne i brystkræftpakken har en opfyldelse på 85 pct. i udgangen af 2023. 

SAGSFREMSTILLING

Regionen følger brystkræftområdet tæt for at sikre, at flest mulige patienter i Region Hovedstaden sikres hurtig udredning og behandling inden for standardforløbstiderne i brystkræftpakken. Det gøres bl.a. ved at følge den såkaldte målopfyldelse, der viser andelen af patienter i kræftpakkeforløbene, som behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Standardforløbstiderne er faglige rettesnore for anbefalede standardforløb, og de er således ikke lovbestemte rettigheder.  

I Region Hovedstaden har andelen af patientforløb inden for standardforløbstiderne i pakkeforløbet for brystkræft været lav i det meste af 2021-2022, mens andelen af patientforløb inden for standardforløbstiderne fra november 2022 frem til marts 2023 har været markant forbedret. I løbet af efteråret 2022 har Herlev og Gentofte Hospital ydet en stor indsats for at nedbringe ventetiderne for udredning og behandling af brystkræft. Dette har medført en kraftig stigning i overholdelsen af den samlede standardforløbstid i pakkeforløb for brystkræft i perioden. Målsætningen om en samlet målopfyldelse på 70 pct. i 1. kvartal 2023 blev således nået ved udgangen af marts 2023. Andelen af forløb inden for standardforløbstiden i kræftpakken er efterfølgende faldet igen til 24 pct. i april 2023 og er foreløbig 28 pct. i maj 2023 (data trukket fra Sundhedsplatformen den 7. juni 2023).

Nedenstående tabel viser målopfyldelsen på brystkræftpakken opgjort pr. måned fra november 2022 til maj 2023.

Det nylige fald i andel af forløb inden for standardforløbstiden fra marts til april måned 2023 skyldes hovedsageligt øget screeningsaktivitet. Screeningsintervallet i screeningsprogrammet for brystkræft har i en længere periode overskredet de kliniske retningslinjer. Herlev og Gentofte Hospital har derfor øget screeningskapaciteten betydeligt samt iværksat et samarbejde med en privat aktør med henblik på at screeningsintervallet i august 2023 er nedbragt til 2 år og 3 måneder, som er i overensstemmelse med retningslinjerne. Screeningsaktiviteten ved den private aktører er imidlertidig ikke på det forventede niveau endnu, men Herlev og Gentofte Hospitals høje screeningsaktivitet indebærer, at det fortsat forventes, at screeningsintervallet vil være i overensstemmelse med retningslinjerne til august. På nuværende tidspunkt er screeningsintervallet ca. 2 år og 5 måneder.

Den øgede screeningskapacitet har afstedkommet et pres i den videre udredning og kirurgiske behandling af patienter henvist i brystkræftpakkeforløb. Det er særligt brystkirurgien, som har kapacitetsudfordringer, men nu oplever udredningen også et pres. Samtidigt står Herlev og Gentofte Hospital foran et generationsskifte af brystkirurger, hvilket også bidrager til at sætte målopfyldelsen under yderligere pres i en periode. Der er igangsat en proces med rekruttering af nye læger, men der må som udgangspunkt forventes en lavere kapacitet i brystkirurgien i 2023 end i 2022.

Herlev og Gentofte Hospital arbejder på at få overblik over kapaciteten i ferieperioden juli/august for udredningen og behandlingen i pakkeforløbet for brystkræft i juli/august, herunder kapaciteten hos de private aktører, der benyttes i udredningen. Herlev og Gentofte Hospital har vurderet, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at estimere den konkrete ventetid for udredning eller behandling i sommerperioden, men der er en forventning om, at kapaciteten i sommerperioden vil blive udfordret. Det betyder derfor, at andelen af patientforløb inden for standardforløbstiderne ikke forventes at stige i denne periode. 

Maksimale ventetider
Der gælder særlige regler for, hvor længe patienter må vente på udredning og behandling ved (mistanke om) kræft og visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdom. Disse regler kaldes maksimale ventetider og er en patientrettighed. Hvis hospitalet ikke kan overholde tidsfristerne i de maksimale ventetider, skal patienten orienteres om dennes rettigheder, herunder mulighederne for udredning eller behandling på hospitaler i andre regioner og eventuelt i udlandet. Såfremt dette er opfyldt og patienten accepterer tiden til udredning eller behandling enten på hospitalet eller et andet sted, overholdes bekendtgørelsen, selvom tidsfristerne ikke kan overholdes.

Det øgede pres i forhold til brystkræftpakkeforløbene har udfordret de tidsfrister, der indgår i de maksimale ventetider. Det har i en periode betydet, at tidsfristerne i de maksimale ventetider til behandling, ikke er blevet overholdt (se vedlagte bilag 1). Regionen har indgået en aftale med Sydvestjysk Sygehus Esbjerg samt med Aarhus Universitetshospital, hvilket betyder, at patienterne får et konkret tilbud i en anden region, hvis tilbuddet i Region Hovedstaden ikke overholder tidsfristen for de maksimale ventetider. Aftalen med Sydvestjysk Sygehus Esbjerg indebærer fast operationsleje til én patient om uge de næste tre måneder, mens aftalen med Aarhus Universitetshospital indebærer, at der i konkrete tilfælde på individniveau kan henvises patienter til operation. På nuværende tidspunkt overholder regionen ventetiderne i de maksimale ventetider for brystkræft, men med de kendte forudsætninger på brystkræftområdet vurderer Herlev og Gentofte Hospital, at der kan være periodevise overskridelser af tidsfristerne i de maksimale ventetider frem til september/oktober 2023.

Regionen har løbende orienteret Sundhedsstyrelsen om situationen på brystkræftområdet, og hvordan regionen håndterer udfordringerne. 

KONSEKVENSER

Herlev og Gentofte Hospital arbejder videre med at forbedre og konsolidere målopfyldelsen for standardforløbstiderne, herunder at styrke kapaciteten på brystkræftområdet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 13. juni 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Bjørn West

JOURNALNUMMER

22045226

Bilag

Bilag 1: bilag 1 JUNI SUND

7. Aktuelle orienteringer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage de aktuelle orienteringer til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

BAGGRUND

Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 13. juni 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Xenia Dam-Wille

JOURNALNUMMER

22053029

8. Orientering: Hospitalernes arbejde med Værdibaseret Sundhed (VBS) med fokus på patientoplevet kvalitet

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget:

• at tager orienteringen om arbejdet med VBS med fokus på patientoplevet kvalitet til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

BAGGRUND

Regionsrådet ønsker et mere menneskeligt sundhedsvæsen, hvor patienten får den behandling, som giver den enkelte mest mulig værdi. Derfor vedtog regionsrådet i oktober 2019 en model for Værdibaseret Sundhed, som består af en politisk vision og tre pejlemærker for den ønskede udvikling af Region Hovedstadens sundhedsvæsen:

• Den patientoplevede kvalitet og effekt
• Den faglige kvalitet
• God ressourceudnyttelse

Modellen sætter en retning for hospitalernes arbejde med at skabe mere værdi for patienten inden for de økonomiske rammer, der er til rådighed. Afregningen til hospitalerne efter aktivitet er afskaffet fra 2019, og i stedet er der indført rammestyring. Det betyder, at hvert hospital får tildelt et budget og er forpligtet til, inden for disse økonomiske rammer, at behandle de patienter, der har behov. Som følge af, at takststyringen er afskaffet, har hospitalerne mulighed for at omlægge behandlingen uden at blive ”straffet” økonomisk, hvis de nye arbejdsgange medfører en lavere DRG-værdi. Arbejdet med at implementere modellen er forankret på de enkelte hospitaler. Hospitaler, der omlægger patientbehandlingen og frigør ressourcer, kan som udgangspunkt selv disponere over, hvordan de bruger ressourcerne. De skal løbende tilpasse og prioritere ressourcerne, så de bliver brugt dér, hvor behovet er størst.

Pejlemærket om patientoplevet kvalitet og effekt handler bl.a. om at øge patienttilfredsheden. En øget patienttilfredshed kræver en forandring af kulturen, så der kommer mere fokus på, hvad den enkelte patient har af ønsker og behov. Lederne og medarbejderne, der dagligt møder patienterne, skal både være med til at udvikle og bære kulturen.

Denne sag giver et indblik i nogle af de prioriterede regionale indsatser, der skal bidrage til at løfte patienttilfredsheden, og præsenterer en række cases fra regionens hospitaler. En af disse cases beskriver arbejdet med ledelse af fælles beslutningstagning som kulturforandring på Gynækologisk Obstetrisk afdeling, Hvidovre Hospital. Fælles beslutningstagning er en tilgang til at inddrage patienter, når der skal træffes vigtige beslutninger om udredning, behandling, pleje og opfølgning. Der er evidens for, at det er forbundet med større klarhed om, hvad der har betydning for patienten og højere patienttilfredshed.

Marlene Willemann Würgler, enhedschef for Center for Patientinddragelse i Region Hovedstaden, deltager ved denne sag. 

SAGSFREMSTILLING

Punktet indledes med et oplæg ved Kristina Petersen, chefsygeplejerske, Gynækologisk Obstetrisk afdeling, Hvidovre Hospital om afdelingens arbejde med ledelse af fælles beslutningstagning som kulturforandring (se bilag 1 side 20-21 for en beskrivelse af Kristinas case). I sit oplæg kommer Kristina ind på:

• Hvordan ændrer man en kultur, når medarbejderne synes, at de allerede praktiserer fælles beslutningstagning?
• Hvilke barrierer for implementering af fælles beslutningstagning, møder man – og hvordan overkommer man dem?
• Hvad er lederens vigtigste rolle i at rykke sundhedsvæsnet mere i retning af fælles beslutningstagning?

Indblik i hospitalernes arbejde med VBS og patientoplevet kvalitet

Den 22. marts 2023 afholdt Center for Patientinddragelse et læringsseminar om patientinddragelse hvor 270 klinikere fra Region Hovedstaden deltog. Læringsseminarets indhold giver et aktuelt indblik i hospitalernes arbejde med VBS og patientoplevet kvalitet, som vi bygger denne sagsfremstilling på. 

Hospitalerne blev opfordret til at sende cases til læringsseminaret inden for seks prioriterede temaer:

• Fælles beslutningstagning
• Arbejdet med patienttilfredshed og LUP
• Patientansvarlig læge
• Digital understøttet patientinddragelse
• God patientkommunikation
• Ledelse af patientinddragelse

I alt 18 cases, tre inden for hvert tema, blev præsenteret og drøftet på læringsseminaret af klinikere. Bilag 1 rummer en oversigt over de 18 cases, og giver dermed et indblik i hospitalernes arbejde med VBS-pejlemærket for patientoplevet kvalitet og effekt. De seks temaer udgør nogle af de vigtige veje til mere patientinddragelse og patientoplevet kvalitet. Nedenfor beskrives hvad temaerne dækker over.  

Fælles beslutningstagning
Fælles beslutningstagning er et fælles, fagligt fokusområde for hospitalernes arbejde med patientinddragelse. Der arbejdes i et lokalt spor og et regionalt spor. I det lokale spor arbejder hospitalerne med fælles beslutningstagning med fuld metodefrihed. I det regionale spor er der fokus på at udvikle og implementere regionale Beslutningshjælpere™. Center for Patientinddragelse understøtter årligt fire pionerafdelinger med at udvikle og implementere regionale Beslutningshjælpere™. I 2022 har Center for Patientinddragelse bl.a. samarbejdet med Amager og Hvidovre Hospital om at udvikle en Beslutningshjælper™ til kvinder med blødningsforstyrrelser. Det vil chefsygeplejerske Kristina Petersen komme ind på i sit oplæg om ledelse af fælles beslutningstagning som kulturforandring.

Arbejdet med patienttilfredshed og LUP
Den 23. august 2022 vedtog Regionsrådet i Region Hovedstaden et regionalt kombi-mål for samlet patient-tilfredshed, som giver en fælles retning, og sætter et realistisk og ambitiøst mål på ambitionen om øget patienttilfredshed: 85 % af patienterne skal være tilfredse i høj eller meget høj grad og 50 % af patienterne skal være tilfredse i meget høj grad. En øget patienttilfredshed kræver en forandring af kulturen, så der kommer mere fokus på, hvad den enkelte patient har af ønsker og behov. Lederne og medarbejderne, der dagligt møder patienterne, skal både være med til at udvikle og bære kulturen. Ved at måle på samlet patienttilfredshed, kan vi følge med i, om vi er på rette vej henimod et mere medmenneskeligt sundhedsvæsen. På læringsseminaret om patientinddragelse den 22. marts 2023 uddelte Lars Gaardhøj og Jens Gordon Clausen for første gang Region Hovedstadens Patienttilfredshedspris til henholdsvis Akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital og Fødeafdelingen på Nordsjællands Hospital.

Patientansvarlig læge
Kontinuitet og tryghed er vigtige elementer for patienterne. Ordningen om Patientansvarlig Læge (PAL), som blev indført i 2017, er for patienter med komplekse og længerevarende forløb et redskab til at opleve større kontinuitet og tryghed i deres kontakt med hospitaler. Den nationale og regionale styregruppe for Patientansvarlig Læge har konstateret, at Patientansvarlig Læge er i drift, om end der er forskel på i hvilken grad, Patientansvarlig Læge er indført på den enkelte afdeling. Der er behov for et fornyet fokus på ordningen om Patientansvarlig Læge, som fokuserer på, hvordan patienter med komplekse og længerevarende forløb er tilknyttet en Patientansvarlig Læge på den enkelte afdeling, hvor de er i behandling.

Digital understøttelse af patientinddragelse
Digitale muligheder som fx PRO (Patient Reported Outcome), virtuelle konsultationer og hjemmemonitoreringer via MinSP giver mulighed for en mere individrettet tilgang til behandlingsforløbene. Systematisk brug af PRO kan fx bidrage til mere individualiseret behandling, fleksible ambulante kontroller og understøtte det sammenhængende sundhedsvæsen. Fokus for virtuelle konsultationer og hjemmemonitorering er omlægning af patientfor-løb, så mere behandling kan foregå udenfor hospitalet. Digital understøttelse af patientinddragelse forventes at kunne bidrage til, at patienterne bliver inddraget bedre og får fleksible behandlingsforløb, samtidig med at både patient og hospitalet udnytter tid og ressourcer mere optimalt.

God patientkommunikation
Klar og forståelig kommunikation mellem personale og patienter er en væsentlig forudsætning for gode patientforløb. Flere hospitaler har allerede kendte strategier for at skabe bedre patientoplevelser ved at have et stærkt fokus på god patientkommunikation, fx ’Det handler om Liv’ (AHH) og ’Godt Behandlet’ (HGH), ligesom indsatsområder fra regionens mangeårige ’Ventet & Velkommen’ er kendt i mange hjørner of organisationen. Men der er fortsat brug for at øge kompetencerne i patientkommunikation og på den måde styrke den gode samtale og en inddragende og imødekommende mundtlig kommunikation med patienten.

Ledelse af patientinddragelse
Det er en vigtig ledelsesopgave at sikre, at patienter inddrages i beslutninger, der handler om deres sygdom, udredning og behandling. Ledelse af patientinddragelse er om noget et stykke kulturarbejde, der kræver indsigt, vilje og vedholdenhed fra lederens side, hvis det skal lykkes at gøre inddragelse af patienter og pårørende til en integreret del af den kliniske praksis. Ledelse af patientinddragelse er at skabe et fælles sprog og mindset, som bærer en modvægt til den medicinske logik og de traditionelle magtstrukturer – og i stedet opbygger nye balancer, hvor patientens stemme ikke blot bliver hørt, men ægte handlet på. Ledelsesopgaven handler om vedholdende at insistere på, at patientinddragelse skal integreres i de kliniske arbejdsgange til alle tider.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, har udvalget taget orienteringen om arbejdet med Værdibaseret Sundhed med fokus på patientoplevet kvalitet til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 13. juni 2023. Udvalget skal ikke drøfte sagen igen.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Ulla Møller Hansen

JOURNALNUMMER

23029689

Bilag

Bilag 1: Bilag 1_Cases

9. Eventuelt

Eventuelt

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

10. Underskriftsark