Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsorden
2. Beslutningssag: Videre udmøntning af midler til patientinddragelse
3. Drøftelse: Status på pakkeforløb for brystkræft
4. Drøftelse: Nærhed i behandlingstilbud for patienter med øjensygdommen våd aldersrelateret makuladegeneration
5. Aktuelle orienteringer
6. Orientering: Budgetopfølgning vedr. anvendelse af regionens diagnostiske tilbud
7. Orientering: Opfølgning på kapacitetsanalyse vedr. Nyt Hospital Nordsjælland
8. Orientering: Status om ændringer for medicinske patienter i planområde Syd
9. Orientering: Introduktion til budgetprocessen for sundhedsudvalget
10. Orientering: Evaluering af Psykiatrisk akutberedskabs aktivitet fra oktober 2022 til februar 2023 i dagstid på hverdage
11. Orientering: Utilsigtede hændelser og klager henover jul/nytår samt kort status på børnesporet
12. Eventuelt
13. Underskriftsark

Medlemmer

• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Leila Lindén: Deltog
• Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
• Karin Friis Bach: Deltog
• Jacob Rosenberg: Deltog
• Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
• Finn Rudaizky: Fravær
• Christine Dal: Deltog (Deltog ikke i punkt 1 og 2. )
• Emilie Haug Rasch: Fravær
• Annie Hagel: Deltog
• Stine Roldgaard: Deltog

1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt.

Finn Rudaizky (O), Christine Dal Thrane (V) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i behandlingen.

JOURNALNUMMER

22053083

2. Beslutningssag: Videre udmøntning af midler til patientinddragelse

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

1. at godkende, at de varige midler til at styrke patientinddragelse fra Økonomiaftale 2016 på 15.700.000 kr. årligt omprioriteres fra 2024-2027 med et særligt fokus på implementering af eksisterende initiativer til patientinddragelse og til følgende initiativer:

A) Understøtte lokale initiativer om patientinddragelse på hospitalerne. I alt udmøntes 7 mio. kr. årligt i 2024-2027.

B) Byg og implementering af PRO skemaer. I alt udmøntes 4,8 mio. kr. årligt i 2024-2027.

C) Styrkelse af den kliniknære patientinddragelse på hospitalerne, så det bliver mere ambitiøst, forpligtende og koordineret på tværs af hospitalerne. I alt udmøntes 3 mio.kr. årligt i 2024-2027.

D) Træning i patientinddragende kommunikation og styrket læring om patientinddragelse på tværs af hospitalerne. I alt udmøntes 900.000 kr. årligt i 2024-2027.

2. at tage til efterretning, at prioriteringen af anvendelsen af midlerne sker løbende ud fra en erfaringsopsamling og politisk proces, så midlerne hele tiden bliver anvendt dér, hvor regionen får mest patientinddragelse for pengene.

POLITISK BEHANDLING

Anbefalet.

Taget til efterretning.

Finn Rudaizky (O), Christine Dal Thrane (V) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i behandlingen.

BAGGRUND

Med økonomiaftalen for 2016 blev der afsat 15.700.000 kr. i varige midler til kompetenceudvikling og implementering af patientinddragelse. Disse midler er foreløbigt udmøntet ad to omgange for hhv. 2017-2019 og 2020-2023.

Regionsrådet godkendte den 18. august 2020, at midlerne i perioden 2020-2023 skal understøtte de nedenstående fire områder, for at regionen i højere grad kan realisere strategien om værdibaseret sundhed:

• Øge fremdriften i og styrke det igangværende arbejde med (MinSP)
• Styrke udvikling af patientrapporterede oplysninger (PRO) både centralt og decentralt på de somatiske og psykiatriske hospitaler.
• Understøtte lokale initiativer om patientinddragelse på hospitalerne.
• Styrke og koordinere indsatsen om patientinddragelse for at øge patientoplevet kvalitet og effekt (senere etableret som Center for Patientinddragelse).

Ud fra en erfaringsopsamling lægger denne sag op til en mindre omprioritering af midlerne til patientinddragelse i 2024-2027, så der de kommende år vil være et særligt fokus på implementering af initiativer til patientinddragelse.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden får varigt 15.700.000 kr. årligt til kompetenceudvikling og implementering af patientinddragelse fra økonomiaftalen for 2016. Fra 2024 skal midlerne udmøntes på ny, og administrationen lægger op til, at de udmøntes frem til og med 2027. Ved denne løbende udmøntning sikres det, at prioriteringen af midlerne løbende justeres, så de hele tiden bliver anvendt dér, hvor regionen får mest patientinddragelse for pengene og understøtter optimering af ressourcer mest muligt.

Midlerne bidrager til, at Region Hovedstaden kan fastholde det nødvendige fokus på at udvikle og implementere patientinddragelsesindsatser på hospitalerne. De kan fx understøtte hospitalernes arbejde med realisere regionens nye mål for patienttilfredshed og fortsat understøttelse af arbejdet med værdibaseret sundhed.

Baseret på en erfaringsopsamling om anvendelsen af midlerne indtil videre, ser administrationen et behov for en mindre omprioritering af midlerne, så fokus i højere grad er på at implementere og forankre patientinddragelsesindsatser. Der er skabt en række gode tiltag inden for de enkelte indsatsområder de seneste år, og nu er der behov for at få indarbejdet tiltagene i de eksisterende arbejdsgange og få dem forankret i klinikken, så de skaber værdi for patienterne, pårørende og klinikerne.

Administrationen indstiller, at midlerne anvendes til de nedenstående fire områder (se også tabel 1). Indstillingen er tiltrådt af Hospitalsdirektørkredsen den 9. marts 2023. Hospitalsdirektørkredsen gav desuden opbakning til, at hospitalernes arbejde med patientinddragelsesindsatser følges tættere på de kvartalsvise fokusmøder med koncerndirektionen og løbende på kredsens møder.

A) Decentrale midler til hospitalernes lokale indsatser om patientinddragelse

Hospitalerne får fortsat midler til at understøtte de lokale indsatser om patientinddragelse og til, at hospitalerne kan indgå aktivt i arbejdet med de centrale initiativer, fx implementering af PRO og forankring af gode eksempler på patientinddragelse, fremover med i alt 7.000.000 kr. årligt i perioden 2024-2027.

B) Fokus på implementering af PRO

PRO er patientrapporterede oplysninger, som via et spørgeskema besvares direkte af patienterne. PRO-skemaer indeholder spørgsmål om patienternes helbred, ofte både ift. det fysiske og mentale helbred. I 2024-2027 afsættes 2.400.000 kr. årligt til byg af PRO-skemaer i MinSP. Der afsættes desuden 2.400.000 kr. årligt til at understøtte PRO-området via ØST-PRO, som er det østdanske sekretariat for PRO og er fælles for Region Hovedstaden og Region Sjælland. ØST-PRO sørger bl.a. for kvalitetssikring, licens og dokumentation for at leve op til kravene for MDR Forordningen (Medical Device Regulation, dvs. krav til medicinsk udstyr) mv. Ved en tilførsel af yderligere midler til ØST-PRO sikres fokus på implementering sammen med hospitalerne, så PRO-skemaerne i højere grad kan udbredes og anvendes af klinikerne og patienterne.

Det er nødvendigt, at regionen kan leve op til de strategiske behov for PRO, fx ift. økonomiaftaler, fællesregionale beslutninger om implementering af fælles PRO-skemaer, regionale ønsker i regionens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen ”Alle skal med” samt levere PRO-data til de kliniske kvalitetsdatabaser mv.

PRO-skemaer er et led i indsatsen for en mere værdibaseret tilgang til behandlingsforløbene. Der skal være fokus på, at PRO-skemaer bruges som et redskab til patientinddragende kommunikation og dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter. Systematisk brug af PRO bidrager til mere individualiseret behandling, fleksible ambulante kontroller og forventes også at kunne understøtte det sammenhængende sundhedsvæsen. 

C) Styrkelse af det kliniknære arbejde med patientinddragelse

Der afsættes fortsat 3.000.000 kr. årligt til Center for Patientinddragelse (CPI) for en ambitiøs og koordineret indsats for at skabe et mere menneskeligt sundhedsvæsen og understøtte hospitalernes kliniknære arbejde med inddragelse af patienter og pårørende (godkendt af sundhedsudvalget den 30. september 2020). Midlerne bidrager til at realisere den politisk vedtagne model for værdibaseret sundhed, hvad angår pejlemærket om patientoplevet kvalitet og effekt, og understøtter samtidig det regionale mål om øget patienttilfredshed. CPI har bl.a. fokus på at styrke den patientoplevede kvalitet i relation til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, fælles beslutningstagning og bedre brug af LUP-data. CPI står også for at sikre læring og videndeling om patientinddragelse og øget patienttilfredshed på tværs af hospitalerne. Med de tilførte midler leverer CPI i et vist omfang gratis implementeringsstøtte, hjælp og rådgivning til hospitalernes kliniknære indsatser om patientinddragelse og øget patienttilfredshed - og har fokus på at forankre gode eksempler på patientinddragelse i den kliniknære praksis på hospitalerne.

D) Ny indsats om kompetenceudvikling i patientinddragende kommunikation og styrket læring på tværs

I 2020-2023 er 700.000 kr. årligt afsat til fokusområdet 'Inddragelse af patienten’ i regi af Digital Sundhed Øst (DSØ). Midlerne er øremærket til sikre fremdrift og leverancer, der bidrager til den politiske målsætning, hvor vi med digitale løsninger skal understøtte patienterne i at blive en aktiv del af deres eget forløb og dermed øge patientinddragelsen i regi af MinSP. Der er desuden afsat 300.000 kr. til CPI til understøttelse af fokusområdets arbejde bl.a. til gennemførsel af relevante brugerundersøgelser og handlingsrettede anbefalinger for MinSP. Fokusområdet er nu veletableret, og arbejdet med patientinddragelse via MinSP er godt på vej. Arbejdet med digital patientinddragelse og Min SP finansieres af generelle driftsmidler. 

Der er nu behov for ekstra midler til implementering og videndeling samt læring af eksisterende inddragelsesinitiativer, fx MinSP, PRO og fælles beslutningstagning, herunder kompetenceudvikling, så klinikerne i højere grad integrerer patientinddragende løsninger og tiltag i deres daglige kliniske praksis.

Administrationen anbefaler derfor, at der i perioden 2024-2027 afsættes 600.000 kr. årligt til en ny indsats om kompetenceudvikling i patientinddragende kommunikation. For at lykkes med den nødvendige kulturforandring henimod et mere menneskeligt sundhedsvæsen med en patientinddragende kultur, er der brug for systematisk at udvikle klinikernes kompetencer i patientinddragende kommunikation. God mundtlig kommunikation med patienterne, der inddrager deres præferencer og livssituation er afgørende for at lykkes med at brugen af MinSP, PRO og fælles beslutningstagning bliver en integreret del af den kliniske praksis og arbejdsgange.

Der afsættes 300.000 kr. årligt til CPI fra 2024-2027 med det særlige fokus på at styrke læring og deling af viden om gode eksempler på kliniknær patientinddragelse og øget patienttilfredshed på tværs af regionens hospitaler fx ved et årligt læringsseminar om patientinddragelse

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen vil betyde, at de statslige blokmidler øremærket patientinddragelse i 2024-2027 udmøntes til at styrke det kliniknære arbejde med patientinddragelse, implementere allerede udviklede PRO-skemaer, kompetenceudvikle klinikere i patientinddragende kommunikation samt styrke læring og videndeling om god patientinddragelse på tværs af hospitalerne.

Samlet set vil midlerne derfor bidrage til, at regionens patienter vil få mulighed for større indflydelse på deres eget forløb og behandling, og regionens klinikere vil få mulighed for et kompetenceløft inden for patientinddragelse og patientinddragende kommunikation. Regionen kan samtidig i højere grad realisere den politiske strategi om værdibaseret sundhed - og styrket patientinddragelse forventes at bidrage til at realisere regionens mål om øget patienttilfredshed.

Endelig vil en tiltrædelse betyde, at der løbende foretages en erfaringsopsamling om anvendelsen af midlerne samt en politisk proces om den fortsatte udmøntning af midlerne til patientinddragelse.

ØKONOMI

Centrale midler

Der afsættes fra 2024-2027 årligt 8.700.000 kr. i centrale midler. De centrale midler fordeles som vist herunder og overføres årligt med ØR-1.

Tabel 1: Oversigt over fordeling af decentrale- og centrale midler. Det samlede beløb af midlerne i 2021-2023 var forøget, idet midlerne i 2020 blev udmøntet med halvårseffekt, og de resterende midler fra 2020 blev fordelt ligeligt udover årene 2021-2023.

Decentrale midler

Der afsættes fra 2024-2027 årligt 7.000.000 kr. i decentrale midler til hospitalerne. De decentrale midler skal prioriteres til lokale indsatser, der understøtter patientinddragelse. Midlerne overføres årligt med ØR-1, og fordelingen ses herunder.

Tabel 2: De decentrale midler i 2024 fordeles efter samlet antal årsværk for læge/tandlæge-, pleje- og øvrigt sundhedspersonale på hvert hospital (pr. 12. januar 2023).

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 18. april 2023 og forelægges efterfølgende forretningsudvalget den 9. maj 2023 og regionsrådet den 16. maj 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Marlene Willemann Würgler

JOURNALNUMMER

22053083

3. Drøftelse: Status på pakkeforløb for brystkræft

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at drøfte status for udviklingen i målopfyldelsen i pakkeforløb for brystkræft.​​​​​​​

POLITISK BEHANDLING

Drøftet.

Finn Rudaizky (O) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i behandlingen.

BAGGRUND

På brystkræftområdet har der igennem en længere periode været en lav målopfyldelse på andelen af patienter, som gennemfører deres forløb indenfor standardforløbstiden i kræftpakken. På denne baggrund besluttede sundhedsudvalget på udvalgsmødet den 24. juni 2022, at udvalget for nuværende fremlægges en status på brystkræftområdet på alle udvalgsmøder. Herlev og Gentofte Hospital har opstillet klare mål for en markant forbedring af standardforløbstiderne i brystkræftpakken med en målopfyldelse på 50 pct. ved udgangen af oktober 2022 og 70 pct. i løbet af 1. kvartal 2023, samt udarbejdet en handleplan som skal sikre indfrielsen heraf. Handleplanen blev præsenteret på sundhedsudvalgsmødet den 4. oktober 2022.  

SAGSFREMSTILLING

Målopfyldelsen på brystkræftområdet i Region Hovedstaden har været lav i det meste af 2021-2022. Der er dog sket en markant forbedring de seneste 6 måneder. I løbet af efteråret 2022 har Herlev og Gentofte Hospital ydet en stor indsats for at nedbringe ventetiderne for udredning og behandling af brystkræft. Dette har medført en kraftig stigning i overholdelsen af den samlede standardforløbstid i pakkeforløb for brystkræft i perioden. Målsætningen om en samlet målopfyldelse på 70 pct. i 1. kvartal 2023 blev således allerede nået i december 2022. Målopfyldelsen er efterfølgende faldet i januar til 66 pct. og til 64 pct. i februar 2023, men er dog steget til 73 pct. i marts 2023.

Nedenstående tabel viser målopfyldelsen på brystkræftpakken opgjort pr. måned fra august 2022 til marts 2023.

Udfordringerne på brystkræftområdet har hovedsageligt været forårsaget af manglen på mammaradiologer samt mammapatologer og heraf affødte forlængede ventetider til klinisk mammografi. Herudover har en generel mangel på sygeplejersker udfordret det samlede patientflow i ambulatorier og sengeafsnit i brystkirurgien. De seneste 5 år har antallet af behandlingsforløb typisk ligget på 90-100 forløb om måneden. Det seneste halve år har antallet af behandlingsforløb ligget på over 100 forløb om måneden, jf. tabellen ovf. Det er administrationens vurdering, at regionens pakkeforløb for brystkræft lige nu står på et markant stærkere fundament end i sommeren 2022. Initiativerne i handleplanen har gjort området mere robust og bedre i stand til at håndtere, de udfordringer Herlev og Gentofte Hospital står over for i resten af 2023. Den ekstraordinære indsats med at nedbringe screeningsintervallerne i brystkræftscreeningen vil medføre flere screeninger i perioden og dermed flere henvisninger til klinisk mammografi i 2023. Dette må forventes at føre til flere kræftpakkeforløb og dermed samlet set sætte målopfyldelsen under yderligere pres i en periode. Samtidigt står Herlev og Gentofte Hospital foran et generationsskifte af brystkirurger. Der er igangsat en proces med rekruttering af nye læger, men der må som udgangspunkt forventes en lavere kapacitet i brystkirurgien i 2023 end i 2022. Implementeringen af et nyt RIS/PACS er udskudt til 3. kvartal 2023. Nedgangen i kapaciteten som følge af denne implementering forventes håndteret gennem et tilsvarende øget brug af privat kapacitet. Det kan dog ikke afivises, at der i efteråret 2023 kan forekomme driftsforstyrrelser, som vil kunne påvirke målopfyldelsen. 

KONSEKVENSER

Herlev og Gentofte Hospital arbejder videre med at forbedre og konsolidere målopfyldelsen for standardforløbstiderne, herunder styrke kapaciteten på brystkræftområdet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 18. april 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Bjørn West

JOURNALNUMMER

22045226

4. Drøftelse: Nærhed i behandlingstilbud for patienter med øjensygdommen våd aldersrelateret makuladegeneration

INDSTILLING

Det indstilles:

• at sundhedsudvalget drøfter muligheder for at skabe mere nærhed i behandlingen for patienter med øjensygdommen våd AMD med henblik på eventuelle ønsker til videre kvalificering af forelagte modeller

POLITISK BEHANDLING

Drøftet.

Finn Rudaizky (O) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i behandlingen.

BAGGRUND

På sundhedsudvalgets møde d. 1. november 2022 drøftede udvalget afvikling af udskudt aktivitet på øjenområdet. På baggrund af denne drøftelse ønskede udvalget på et møde i foråret 2023 at drøfte, hvordan der kan sikres mere nærhed for patienter, der får behandling for våd aldersrelateret makuladegeneration.

Sundhedsudvalget forelægges med denne sag to modeller for, hvordan nærhed kan sikres for patienter med våd aldersrelateret makuladegeneration (våd AMD). 

SAGSFREMSTILLING

Om våd aldersrelateret makuladegeneration og organiseringen af behandlingen
Våd aldersrelateret makuladegeneration (våd AMD) er en kronisk øjensygdom, der typisk rammer mennesker over 50 år, hvoraf størstedelen af patienterne er over 75 år. Sygdommen er den hyppigste årsag til svagsynethed og social blindhed, dvs. en så nedsat synsstyrke, at man har udfordringer med at læse og færdes blandt andre. I Danmark er forekomsten af våd AMD stigende pga. det stigende antal ældre borgere. Tidlig diagnosticering og behandling er essentiel for at undgå ødelæggelse af nethinden og varigt synstab. Det er ikke alle patienter, hvor begge øjne er påvirket. Sygdommen begynder typisk i det ene øje, og hos minimum 50 % rammes det andet øje efter kortere eller længere tid også af AMD. Våd AMD behandles med VEGF-hæmmere, der gives som injektioner i øjet. De fleste patienter har behov for jævnlige injektioner resten af livet for at forhindre varigt synstab. I dansk klinisk praksis tilpasses længden mellem injektionerne til den enkelte patient på baggrund af sygdomsaktivitet (observe-and-plan behandlingsregimet). Den gennemsnitlige årlige injektionsfrekvens afhænger herudover af hvilket lægemiddel, der anvendes til behandlingen. Der er på nuværende tidspunkt tre ligestillede førstevalgspræparater: aflibercept, ranibizumab og faricimab. Fra dansk klinisk praksis er erfaringen, at injektionsfrekvensen er 5,2 gange årligt for aflibercept og 6,8 gange årligt for ranibizumab. Der forelægger endnu ikke data fra dansk klinisk praksis for faricimab, da dette er et nyt lægemiddel og først blev introduceret i november 2022. Lige nu anvendes aflibercept som førstevalgspræparat.

Behandlingen af våd AMD udgør en regionsfunktion i specialeplanen og varetages af Øjenafdelingen på Rigshospitalet. I 2022 blev der udført ca. 43.000 enkeltbehandlinger. Hovedparten af behandlinger og kontroller udføres på Glostrup matriklen på Rigshospitalet, men afdelingen har også udefunktioner på matriklerne i Hillerød og Rønne på hhv. Nordsjællands og Bornholms Hospital. I Hillerød og Rønne varetages hhv. ca. 10.000 injektioner og 3.500 kontrolbesøg årligt og ca. 1.250 injektioner og 500 kontrolbesøg årligt. De to udefunktioner bemandes med sundhedspersonale (læger, sygeplejersker, speciallæger) på matriklerne samt telemedicinsk eksperthjælp fra speciallæger på Glostrupmatriklen. 

Modeller til at sikre nærhed
I det følgende vil to modeller til at sikre nærhed på blive præsenteret.

1. Etablering af en udefunktion mere
2. Udkørende funktion i form af en ”stikkebus”

Da injektionsbehandling er en regionsfunktion, skal der søges om tilladelse fra Sundhedsstyrelsen. Det forventes ikke at være et problem ift. at placere en udefunktion på eksisterende hospitaler. Der kendes ikke til fortilfælde med mobile regionsfunktioner, da specialfunktioner er matrikelspecifikke. Derfor vurderes det at være usikkert, om der inden for den gældende specialeplan kan gives tilladelse til en stikkebus. Rigshospitalet har udarbejdet et første økonomisk skøn over de ekstra omkostninger, der vil være ved at etablere de to forslag, som indgår i beskrivelsen.

Udefunktion
Etablering af en udefunktion er en måde at kunne levere behandling tættere på patienternes bopæl og samtidig udnytte stordriftsfordele. Det kunne specielt være relevant i de store befolkningscentre i København og nord for København, hvor analyser har vist, at der er en stor population af patienter med våd AMD koncentreret.

Det kan være et setup svarende til det, der er i Hillerød, afhængigt af, hvor meget plads, der er til rådighed. Da patienterne hovedsagelig udgøres af borgere over 75 år, skal der være gode adgangsforhold og derudover vente- og toiletfaciliteter til både personale og patienter. I Hillerød er der på nuværende tidspunkt 8 stuer allokeret til udefunktionen ca. 47 uger om året. 

Med en injektionsstue, to undersøgelsesrum, ventefaciliteter, depot og sektretærfaciliteter på en udefunktion vil afdelingen kunne håndtere ca. 5.000 injektionsbehandlinger og 2.500 kontrolbesøg årligt. Overslag på etablering af en udefunktion er ca. 7,8 mio. kr., og hertil kommer evt. udgifter til mindre bygningstilpasning.

En udkørende stikkebus
Med en såkaldt stikkebus vil man kunne udføre injektionsbehandlinger på udvalgte holdepladser, der tilgodeser nærhed for patienterne. Patienter skal både til behandling og kontrolbesøg, som forekommer flere gange årligt. Det vil kun være behandlingsbesøg, som kan varetages på bussen, og denne forventes at have en kapacitet på ca. 4.000 injektionsbesøg årligt.

Følgende skal afklares: arbejdsgange ift. hygiejne, logistiske forhold såsom holdeplads til bussen, adgang til vente- og toiletfaciliteter samt forholdsregler, hvis patienter eventuelt bliver dårlige. Bussen vil kræve en chauffør, som vil koste omkring 500.000 årligt. Etableringsomkostninger anslås til 7,5 mio. kr. Hertil forventes udgifter til samarbejdspartnere (fx kommuner) ift. vente og toiletfaciliteter samt driftsomkostninger, som ikke er endeligt afklaret. 

Det økonomiske skøn er baseret på erfaringer fra en tilsvarende bus på røntgenområdet. Såfremt udvalget ønsker, at administrationen arbejder videre med dette forslag, vil et konkret budget blive udarbejdet. 

Aktuelle drøftelser i Danske Regioner vdr. behandlingen af våd AMD
Sundhedsdirektørkredsen i Danske Regioner drøftede på deres møde d. 13. januar 2023 løsningsmuligheder for at sikre mere nærhed for patienter med våd AMD samt det potentielle stigende ressourceforbrug i behandling af disse patienter i forbindelse med et forventet nyt førstevalgslægemiddel med højere behandlingsfrekvens end det nuværende førstevalgspræparat. De besluttede på mødet at gå i dialog med Sundhedsstyrelsen og evt. Lægemiddelstyrelsen med henblik på at afklare muligheden om behandlingen af våd AMD kan varetages i øjenlægepraksis, almen praksis, sundhedshuse, nærhospitaler eller i udkørende satellitfunktioner. Danske Regioners Sundhedsdirektørkreds har herudover haft nedsat en taskforce på øjenområdet, der har udviklet løsningsforslag til at imødegå kapacitetsudfordringerne på øjenområdet samt sikre rettidig visitation og behandling af patienter, der lider af aggressive øjensygdomme, herunder AMD. Taskforcen har udarbejdet 10 anbefalinger, der kan bidrage til at lette presset på kapaciteten på øjenområdet og øge tilgængeligheden til diagnostikken. Anbefalingerne blev forelagt Danske Regioners Bestyrelse på møde d. 2. marts 2023. Bestyrelsen godkendte, at regionerne igangsætter arbejdet med at implementere taskforcens anbefalinger. Foranlediget af anbefaling fra taskforcen i Danske Regioner om forsøg med telemedicin i optikerbutikker opstarter der om ca. et halvt år et pilotprojekt med 5-10 optikerbutikker, hvor der etableres en telemedicinsk sluse til en øjenafdeling på et hospital mhp. at undersøge, om optikerbutikker kan aflaste øjenafdelingerne ved at screene for våd AMD. 

KONSEKVENSER

På baggrund af udvalgets drøftelse vil administrationen eventuelt arbejde videre med at kvalificere modeller for at sikre nærhed for patienter med våd AMD. 

ØKONOMI

Finansieringen kan ske ved at forslagene bliver løftet ind i budgetprocessen. Alternativt kan det undersøges, hvorvidt Rigshospitalet har mulighed for at finansiere initiativerne vha. interne omprioriteringer. Forslagene skal ses som to supplerende måder at sikre nærhed på. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget den 11. april 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Emma Bro Hansen

JOURNALNUMMER

23012723

5. Aktuelle orienteringer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage de aktuelle orienteringer til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Finn Rudaizky (O) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i behandlingen.

BAGGRUND

Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 18. april 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Xenia Dam-Wille

JOURNALNUMMER

22053029

6. Orientering: Budgetopfølgning vedr. anvendelse af regionens diagnostiske tilbud

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage orientering om budgetopfølgningen vedrørende regionens diagnostiske tilbud til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Finn Rudaizky (O) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i behandlingen.

BAGGRUND

Der blev med Region Hovedstadens budgetaftale for 2022 afsat midler til nedbringelse af ventetider, herunder til at forbedre regionens diagnostiske muligheder og tilbud til almen praksis. Det fremgår af aftalen, at regionen skal sikre tilgængelige og effektive diagnostiske tilbud, så egen læge hurtigt kan få de patienter udredt, hvor der er mistanke om en behandlingskrævende sygdom. 

Det fremgår desuden af aftalen, at det diagnostiske område er et af elementerne i regionens kræftplan, og at der skal laves en samlet plan for, hvordan der skabes den nødvendige kapacitet. Som led i implementeringen af regionens kræftplan, vil regionen sætte fokus på en bedre ressourceudnyttelse på det diagnostiske område, herunder i radiologien med henblik på at optimere brugen af det radiologiske udstyr. Sundhedsudvalget vil i efteråret 2023 få en status for den samlede plan for diagnostisk kapacitet på kræftområdet.

Sundhedsudvalget er tidligere på møde den 29. april 2020, blevet orienteret om status for praktiserende lægers anvendelse af regionens diagnostiske enheder. Det blev bl.a. på baggrund af fund i kortlægningen af de praktiserende lægers anvendelse af diagnostiske tilbud, besluttet at sætte fokus på området. Der gives i nærværende sag en ny status for praktiserende lægers anvendelse af regionens diagnostiske enheder.

SAGSFREMSTILLING

De praktiserende læger har adgang til at henvise til forskellige diagnostiske undersøgelser på hospitalet eller hos privatpraktiserende speciallæger, som kan bruges til videre udredning i almen praksis. En anden mulighed er, at den praktiserende læge henviser patienten til udredning på hospitalet. 

Regionens diagnostiske enheder

Der er fire diagnostiske enheder i Region Hovedstaden. Disse er placeret på henholdsvis AHH, BFH, HGH samt NOH. De diagnostiske enheder modtager patienter med uklare symptomer, hvor der er mistanke om alvorlig sygdom, som kunne være kræft samt patienter med metastaser uden organspecifik kræfttype (begge patientgrupper via den diagnostiske kræftpakke). Patienterne kan henvises fra egen læge, speciallæge eller fra en anden hospitalsafdeling. Hovedparten af de diagnostiske pakkeforløb opstartes efter henvisning fra patientens egen læge.

De diagnostiske enheder har også en rådgivende funktion, som varetages af en speciallæge, som kan vejlede om en konkret patient skal videreudredes i praksis, på en organspecifik afdeling eller henvises til en diagnostisk enhed samt rådgive om den udredning, som skal foretages inden henvisning til diagnostisk enhed.

Henvisning til diagnostiske enheder fra almen praksis

En regional opgørelse af henvisninger til de diagnostiske enheder viser, at andelen af praktiserende læger, der har henvist patienter til diagnostiske enheder, er steget fra 74 pct. i 2018 til 88 pct. i 2022. Det samlede antal af henvisninger til de diagnostiske enheder er desuden i den samme periode stedet fra 3.313 henvisninger til 4.111 henvisninger.

Nedenstående figur viser antallet af henvisninger til diagnostiske enheder pr. praktiserende læge i perioden 2018 til 2022. 

Kilde: Sundhedsplatformen og LUNA (antallet af læger). Data er trukket d. 22. februar 2023

Af figuren fremgår, at antallet af læger, som slet ikke henviser til diagnostiske enheder, er tæt på halveret fra 2018 til 2022. Der ses samtidig en stigning i antallet af læger, som har henvist til diagnostiske enheder hhv. 3-4 gange og 5-6 gange i 2022 sammenlignet med alle tidligere år. Af de læger, som henviser patienter til de diagnostiske enheder, henviser flest 3-4 patienter om året.  Der ses et lille fald i antallet af læger der henviser hhv. 7-8 gange, 9-10 gange og over 11 gange til de diagnostiske enheder, men samlet ses der en øgning af anvendelsen af henvisningstilbuddet. 

Der har tidligere været et stort fokus på at udbrede kendskabet til de diagnostiske enheder til almen praksis med henblik på at sikre den bedst mulige udnyttelse af regionens tilbud og dermed et bedre udredningstilbud til patienterne. De praktiserende læger oplyses løbende gennem PraksisNyt om ændringer i indgangskriterier til diagnostisk- og metastasekræftpakken. Regionen arbejder for nuværende på at udforme et klyngetilbud til almen praksis med udgangspunkt i de aktuelle henvisningstal. 

Medicinske fælles ambulatorier

 Almen praksis kan henvise patienter til regionens fællesambulatorier, hvis de har uspecifikke symptomer, og udviser tegn på alvorlig sygdom. Der er ikke tale om kræft, men brede, uafklarede medicinske sygdomme såsom træthed, blodmangel og uspecifikke symptomer på alvorlig godartet sygdom. Patienterne har ofte gentagne indlæggelser og mulitsygdom, som betyder, at de ikke kan henvises direkte til en specialafdeling. Fælles for regionens fælles ambulatorier er, at de skal understøtte, at den enkelte patient med uspecifikke symptomer bliver hurtigt udredt og behandlet ved at udrede patienterne ét sted på tværs af specialer. Der er tæt kontakt til de diagnostiske enheder, som også henviser patienter, der er afkræftet med mistanke om kræft, og omvendt overflyttes patienter fra fællesambulatorierne til diagnostisk enhed, hvis der mod forventning opstår mistanke om kræft. Regionens medicinske fælles ambulatorier er placeret på NOH, HGH, BFH, AHH og BOH.

Parakliniske undersøgelser

I juli 2022 trådte en ny henvisningsmulighed i kraft for almen praksis. Det nye udredningstilbud betyder, at egen læge kan henvise patienter med vage symptomer til billeddiagnostiske undersøgelser, når der som led i udredningen er behov for at udelukke, at der kan være tale om alvorlig sygdom (ikke ved mistanke om kræft). Udredningstilbuddet skal sikre en mere ensartet adgang til undersøgelser, som blandt andet vil styrke tidlig opsporing af alvorlig sygdom.

Indholdet i tilbuddet er udarbejdet af fagfolk fra hospitaler og almen praksis, som på tværs af regionerne har fastlagt, hvilke billeddiagnostiske undersøgelser almen praksis skal kunne henvise direkte til for denne typer patienter. Undersøgelserne drejer sig om røntgen af brystkasse, ultralyd af maveregion, CT-scanning af brystkasse og maveregion samt undersøgelser af knogler og skjoldbruskkirtel ved hjælp af et radioaktivt stof. Henvisningerne sendes til CT-scanning på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, røntgen og ultralydsscanning af brystkasse og maveregion på den lokale billeddiagnostiske afdeling og til skintigrafi på den lokale afdeling for klinisk fysiologi og nuklearmedicin. Røntgen og ultralydsscanning kan også foretages hos de praktiserende radiologer ved hjælp af en speciallægehenvisning. Regionerne har en ambition om, at der er svar på disse undersøgelser inden for tre uger. Dermed får patienter med vage symptomer fra hele landet de samme muligheder for at blive undersøgt. 

Regionerne er i gang med at sikre, at mulighederne er synlige for praktiserende læger på tværs af landet. Region Syddanmark er i den forbindelse i gang med at afdække regionernes anvendelse af tilbuddet siden det trådte i kraft. Afdækningen forventes at blive drøftet i Danske Regioners sundhedsdirektørkreds i løbet af 2023. 

Region Hovedstadens kræftplan 2020-2021

I Region Hovedstadens seneste kræftplan 2020-2021 indgår der fire spor samt en række tværgående temaer. Tidlig opsporing og hurtig diagnostik er et spor og dermed et særligt fokus i regionens kræftplan. Kræftplanen lægger op til, at regionen skal understøtte de praktiserende læger i vurderingen af symptomer på kræft og sikre, at regionens tilbud til udredning og diagnostik er effektive og tilgængelige for almen praksis. Regionen skal desuden bidrage til at styrke den fælles, tværsektorielle læring med almen praksis om tidlig opsporing af kræft gennem en bedre og mere systematisk brug af data og dialog om patientforløb. Regionen skal desuden understøtte, at der er en høj tilslutning til de tre nationale screeningsprogrammer på kræftområdet, da dette er væsentligt i forhold til at opdage kræft tidligt, især blandt borgere uden symptomer på kræft. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 18. april 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Bjørn West

JOURNALNUMMER

19016334

7. Orientering: Opfølgning på kapacitetsanalyse vedr. Nyt Hospital Nordsjælland

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget anbefaler:

• at orientering om opfølgning på kapacitetsanalyse af Nyt Hospital Nordsjælland tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Finn Rudaizky (O) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i behandlingen.

BAGGRUND

Som en del af Hospitalsplan 2025 blev det besluttet at igangsætte en analyse af kapaciteten på det nye Nordsjællands Hospital. Baggrunden var blandt andet forventningen om en stigende aldrende befolkning i den nordlige del af regionen. Derudover blev det nye hospitalsbyggeri tilpasset i forbindelse med dispositionsforslaget i juni 2016 som følge af stigende byggepriser, der indebar, at byggeriet blev reduceret med 92 sengepladser og 25 ambulatorierum. 

Kapacitetsanalysen, som blev forelagt regionsrådet i februar 2020, viste, at særligt sengekapaciteten på det nye hospital var presset, og at det ville kræve en særlig indsats at omlægge aktiviteten. Der blev i den forbindelse udarbejdet en såkaldt sengetrappeanalyse, der viser, hvilken årlig omstilling af aktiviteten, der er nødvendig for at sikre tilstrækkelig fysiske sengepladser på det nye hospital. Aktivitetsomlægningen frem til indflytningen på det nye hospital vil ikke have konsekvenser for de faglige tilbud. Målet er at reducere sengebehovet år for år fra 616 sengepladser ultimo 2019 til 570 sengepladser ved ibrugtagelsen. Dermed skulle hospitalet reducere behovet for senge med 46 sengepladser inden for en kortere årrække. Sengetrappeanalysen tog udgangspunkt i, at byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland var klar til indflytning i 2024. Regionsrådet besluttede på den baggrund, at aktivitetsudviklingen på Nordsjællands Hospital løbende skal følges frem mod ibrugtagelsen af det nye hospital. Ibrugtagelsen af det nye hospital er besluttet udskudt til slutningen af 2026. 

Sundhedsudvalget og forretningsudvalget blev i september 2021 præsenteret for den seneste opfølgning. Konklusionen i denne opfølgning var, at hospitalet på baggrund af iværksatte initiativer og generelt kortere indlæggelsestider ville indfri det fastsatte mål om antal sengepladser i det nye hospital. 

Med henblik på at følge aktiviteten forelægges sundhedsudvalget og forretningsudvalget en ny opfølgning på baggrund af aktivitetstal for 2022. I denne indgår også en vurdering af ambulatoriekapaciteten, jf. bilag 1: "Kapacitetsvurdering vedr. Nyt Hospital Nordsjælland ". I sagsfremstillingen er resultaterne af opfølgningen præsenteret. 

SAGSFREMSTILLING

Konklusioner fra opfølgningen

• På baggrund af data fra 2022 vurderes, at Nordsjællands Hospital vil have tilstrækkelig sengekapacitet i det nye hospital, idet sengebehovet alle dage i 2022 har været under 570 sengepladser, som er den kapacitet, der er til rådighed på det nye hospital.
• Nordsjællands Hospital vurderer, at der er tilstrækkelig med plads til den ambulante aktivitet i det nye hospital, hvor 2022-aktiviteten svarer til de 162 ambulatorierum, hvilket der samlet er til rådighed i Nyt Hospital Nordsjælland samt sundhedshuset i Helsingør og det planlagte sundhedshus i Frederikssund.

Vurdering af sengekapaciteten

Status for aktivitetsudviklingen på Nordsjællands Hospital viser en tendens med færre sengedage og dermed et mindre behov for sengepladser. Behovet for sengepladser har i hele 2022 været under 570 sengepladser, som svarer til den kapacitet, der er til rådighed på Nyt Hospital Nordsjælland. Det betyder, at hospitalet allerede på nuværende tidspunkt indfrier det mål om antal sengepladser i 2024, der blev fastlagt i analysen, jf. nedenstående figur. 

Udviklingen med et mindre behov for sengepladser kan delvist forklares af kortere indlæggelsestider, som for voksne patienter fra 2018-2022 er faldet med 12 %. Der ses et fald i indlæggelsestiden fra marts 2020, hvor COVID-19 pandemien indtræffer, men indlæggelsestiden har været overvejende stabil siden da. Andelen af akutte genindlæggelser på Nordsjællands Hospital ligger nogenlunde stabilt i perioden og svarer til det niveau, der ses på de øvrige akuthospitaler i regionen. Der ses således ikke en stigning i andelen af akutte indlæggelser som en konsekvens af generelt kortere indlæggelsestider for voksne patienter. Udviklingen med en kortere indlæggelsestid for voksne patienter og med flere patienter, der færdigbehandles i Akutmodtagelsen, har således ikke umiddelbart medført en stigning i akutte genindlæggelser.

Vurdering af ambulant kapacitet

Udviklingen på det ambulante område viser et stigende antal ambulante kontakter, svarende til en stigning på 6,5 % fra året før COVID-19 pandemien (marts 2019 - februar 2020) til år 2022. En del af denne stigning skyldes, at Nordsjællands Hospital har fået et øget optageområde for Øre-Næse-Hals-specialet, samt en almindelig tilvækst i antallet af ambulante patientkontakter og altså ikke en ændring i antal kontakter pr. patient.

Der er i på Nyt Hospital Nordsjælland planlagt med en ambulant kapacitet til både fysisk og virtuelle konsultationer på 162 rum fordelt mellem hospitalsmatriklen og sundhedshuset i Helsingør og det planlagte sundhedshus i Frederikssund. Der er 141 rum indrettet til fysisk ambulant aktivitet på Nyt Hospital Nordsjælland og i sundhedshusene i Helsingør og Frederikssund. Endvidere er der planlagt med 21 rum indrettet specielt til ambulant virtuel aktivitet i ambulatorieområdet på Nyt Hospital Nordsjælland.

På baggrund af en beregning af det aktuelle rumbehov ud fra aktivitetstal for 2022, vurderes det, at der i gennemsnit er et rumbehov på i alt 162 rum til både fysisk og virtuel patientkontakt på højaktivitetsdage. Dette svarer således til den rumkapacitet, som er til rådighed på Nyt Hospital Nordsjælland, sundhedshuset i Helsingør og det kommende sundhedshus i Frederikssund. Ved en eventuel fremtidig stigende aktivitet, der kræver fysisk patientfremmøde, vil en andel af de rum, som aktuelt er planlagt til virtuelle konsultationer kunne ændres til rum med fysiske konsultationer. De virtuelle konsultationer vil så i stedet kunne foregå i andre rum på hospitalet med det nødvendige udstyr, men som for nuværende ikke indgår i den ambulante kapacitetsopgørelse, idet de er placeret uden for ambulatorieområdet. 

Nordsjællands Hospital følger udviklingen på det ambulante område tæt. Hospitalet er opmærksom på, at der - som på sengeområdet - er en befolkningsprognose, der kan give et pres på den ambulante kapacitet. Hospitalet arbejder derfor aktivt med tiltag rettet mod det ambulante område i forhold til at sikre en højere rumudnyttelse, omlægning til virtuel aktivitet samt et fokus på at reducere ambulant aktivitet, der ikke er værdiskabende for patienterne eller for behandlingen. Disse initiativer forventes at bidrage til en udjævning i stigningen i det ambulante kapacitetsbehov. 

De regionale tilbud i det nye sundhedshus i Helsingør åbnede i februar 2023. De regionale tilbud i sundhedshuset planlægges at skulle drives efter samme drift- og planlægningsmæssige forudsætninger, som Nyt Hospital Nordsjælland. Hospitalet vil derfor bruge erfaringerne til tilrettelæggelse af den ambulante drift fremadrettet.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen tiltrædes, tages orienteringen om opfølgning på kapacitetsanalyse af det nye Nordsjællands Hospital til efterretning. Der planlægges med en ny opfølgning på kapacitetsanalysen i 2024. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 18. april 2023 og forretningsudvalget den 9. maj 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Katrine Gotthelf Hansen

JOURNALNUMMER

23005855

Bilag

Bilag 1: Notat vedr. opfølgning på kapacitetsvurdering af NHN

8. Orientering: Status om ændringer for medicinske patienter i planområde Syd

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

1. at tage tidligere fremsendte orientering til regionsrådet om ændringer for medicinske patienter i planområde Syd til efterretning.
2. at tage oplæg på mødet 18. april 2023 om foreløbige erfaringer ved ændringerne til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Finn Rudaizky (O) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i behandlingen.

BAGGRUND

Regionsrådet er 23. februar 2023 blevet orienteret om, at der fra 1. marts 2023 trådte nødvendige ændringer i kraft på Amager og Hvidovre Hospital, som vedrører ændringer i patientindtaget i akutklinikken på Glostrup og varetagelse af NIV-behandling på Hvidovre i stedet for Glostrup. Sundhedsudvalget har ønsket en status for ændringerne samt de foreløbige erfaringer med ændringerne.

SAGSFREMSTILLING

Amager og Hvidovre Hospital har pr. 1. marts 2023 været nødsaget til at lukke for indtaget af akutte medicinske patienter til vurdering og indlæggelse i de sene aften- og nattetimer (fra kl. 21 - 07) på akutklinikken på Glostrup, ligesom det også har været nødvendigt at oprette to ekstra pladser til NIV-behandling på Lungemedicinsk sengeafsnit på Hvidovre for at sikre sammenhængende patientforløb af høj faglig kvalitet. Det har været nødvendigt at gennemføre ændringerne for at sikre patientsikkerheden og arbejdsmiljøet på Glostrup-matriklen.

I dagtid vil udvalgte ambulancer (fraset A-kørsler) blive omvisiteret fra Hvidovre til Amager og Glostrup for, så vidt muligt, at undgå situationer med overbelægning på Hvidovre. Akutklinikken på Glostrup har uændret åbent i deres behandlerspor (sygdom og skade), og modtager derfor fortsat patienter med akut opstået sygdom, som ikke kræver indlæggelse, samt patienter med akut opstået skade i hele åbningstiden fra kl. 7 - 22. 

I bilaget er vedlagt den orientering, som blev sendt til regionsrådet den 23. februar 2023 forud for, at ændringerne trådte i kraft 1. marts.

Hospitalsdirektør Birgitte Rav Degenkolv vil deltage på mødet i sundhedsudvalget den 18. april 2023 og orientere om de foreløbige erfaringer ved både ændringer for indtaget af akutte patienter samt patienter, som har behov for NIV-behandling.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 18. april 2023, og der planlægges ikke for nuværende yderligere opfølgning.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Camilla Lindgreen

JOURNALNUMMER

23012812

Bilag

Bilag 1: Orientering om nødvendige ændringer i patientindtaget i akutklinikken og patienter til NIV-behandling på Glostrup

9. Orientering: Introduktion til budgetprocessen for sundhedsudvalget

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage introduktionen til udvalgets kommende budgetdrøftelser til efterretning. 

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Finn Rudaizky (O) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i behandlingen.

BAGGRUND

Forretningsudvalget godkendte den 7. marts, at de stående udvalg drøfter bidrag til budgetprocessen på deres udvalgsmøder i maj og juni. Forud for drøftelserne bliver de stående udvalg forelagt denne sag, som skitserer tidsplanen i det enkelte udvalg, samt giver et overblik over eventuelle skrænter (bilag 2), som foreligger inden for udvalgets område.

SAGSFREMSTILLING

Forud for budgetforhandlingerne i august/september skal de stående udvalg drøfte og prioritere forslag til nye budgetinitiativer, som de enkelte udvalg ønsker skal indgå i de efterfølgende reelle budgetforhandlinger (skabelon vedhæftet som bilag 1). Udvalgene må maksimalt indstille fem initiativer, som videregives til budgetforhandlingerne. Initiativer, som er besparende, tæller dog ikke med i de fem, og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget, alene fordi de stående udvalg har prioriteret dem.

Overordnet tidsplan for sundhedsudvalget:

1. drøftelse af budgetinitiativer

Den 23. maj 2023 skal udvalget drøfte de indkomne budgetinitiativer. Alle budgetinitiativer skal være stillet inden mødet. Udvalget skal på mødet prioritere op til 10 forslag, som udvalget ønsker at få beskrevet med henblik på, at udvalget kan prioritere 5 endelige budgetinitiativer på et kvalificeret grundlag. Forslagene skal være i beskrevet i den vedlagte skabelon (bilag 1).

I tiden frem mod udvalgenes 2. drøftelse vil administrationen i dialog med forslagsstillerne bidrage til en kvalificering af forslagene. Administrationen vil blandt andet lave en vurdering af initiativets økonomiske konsekvenser, samt hvorvidt initiativet bidrager til FN's verdensmål positivt og/eller negativt. 

Fristen for at stille forslag til budgetinitiativer til 1. drøftelse er den 3. maj 2023. 

2. drøftelse af budgetinitiativer

Den 13. juni 2023 skal udvalget drøfte og vælge maks. 5 budgetinitiativer (+ eventuelt besparende forslag), som udvalget vil fremsende til budgetforhandlingerne efter sommerferien. 

Udvalget skal senest 14. juni have fremsendt deres prioriterede budgetinitiativer og eventuelle besparelsesforslag.

Udvalgsformanden præsenterer udvalgets prioriterede initiativer på budgetseminaret for regionsrådet i august måned, således at alle partier har en god indsigt i dem. De samlede politiske forhandlinger om en budgetaftale for 2024-27 finder sted på møder efter 1. behandlingen af budgetforslaget i august 2023. 

KONSEKVENSER

Sundhedsudvalget er med introduktionen orienteret om den kommende budgetproces i udvalget. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 18. april 2023. Udvalget vil have første drøftelse af budgetinitiativ den 23. maj 2023 og anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 13. juni 2023. 

De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, som der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om budget 24, som foregår efter sommerferien.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Xenia Dam-Wille

JOURNALNUMMER

22053083

Bilag

Bilag 1: Skabeloner til forslag til budgetinitiativer

Bilag 2: Ikke varige midler budget 2024 revideret

10. Orientering: Evaluering af Psykiatrisk akutberedskabs aktivitet fra oktober 2022 til februar 2023 i dagstid på hverdage

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage orienteringen om evaluering af Psykiatrisk akutberedskabs aktivitet fra oktober 2022 til februar 2023 til efterretning. 

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Finn Rudaizky (O) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i behandlingen.

BAGGRUND

Psykiatrisk Akutberedskab yder akut psykiatrisk bistand til borgere/patienter, som fx er i overhængende selvmordsfare. Med budget 2022 blev der afsat midler til en udvidelse af Psykiatrisk Akutberedskab. Med udvidelsen er ordningen dækkende hele døgnet særligt mhp. at aflaste praktiserende læger i forbindelse tvangsindlæggelser af borgere i hverdage kl. 8-16.  Sundhedsudvalget orienteres med denne sag om resultater af en intern evaluering af Psykiatrisk Akutberedskabs aktivitet i dagtid i perioden oktober 2022 til februar 2023.

SAGSFREMSTILLING

Det Psykiatriske Akutberedskab (som i forbindelse med budget 2022 blev kaldt psykiatrisk udrykningsteam i døgndrift) yder akut psykiatrisk bistand til borgere/patienter, som fx er i overhængende selvmordsfare, hvor det somatiske akutberedskab ikke selv kan behandle/visitere patienten, fx til en af Region Hovedstadens psykiatriske akutmodtagelser. Akut psykiatrisk bistand ydes enten per telefonisk konsultation eller med udrykning til patienten. Udrykning foretages af en psykiater, en paramediciner i en psykiatribil. Psykiatrisk Akutberedskab blev etableret i 1997 og er forankret i Region Hovedstadens Akutberedskab, og har indtil oktober 2022 været i drift på hverdage mellem klokken 16 om eftermiddagen til kl. 8 om morgenen samt i weekender og på helligdage. 

Med budget 2022 blev der afsat 0,5 mio. kr. i 2022 og 1,1 mio. kr. fra 2023, så det psykiatriske udrykningsteam kan fungere i døgndrift også i hverdagen. Midlerne indgår i den samlede finansiering af initiativet svarende 0,8 mio. kr. i 2022 og 2 mio. kr. fra 2023 til udvidelse af ordningen til dagstid på hverdage.

Formålet med udvidelsen af Psykiatrisk Akutberedskab var særligt at aflaste praktiserende læger, som hidtil havde stået alene med tvangsindlæggelser af borgere i dagstid på hverdage. Udvidelsen var oprindeligt planlagt til at blive igangsat 1. september 2022. Udvidelsen blev dog forsinket grundet udfordringer med rekruttering og blev derfor først igangsat den 1. oktober 2022. I forbindelse med udvidelsen af det Psykiatriske Akutberedskab er der gennemført en justering af funktionen, så tvangsindlæggelser af voksne fremadrettet nu også indbefatter unge fra 15 år. Derudover er oprettet et direkte telefonnummer til Vagtcentralen, som almen praksis kan benytte. 

Evaluering af aktiviteten i dagtid 
Evalueringen dækker alene aktivitet på hverdage i dagstid bl.a. for så vidt angår antal henvendelser, hvem der henvender sig, relevansen af henvendelser mv. Data er baseret på psykiaterens daglige registrering af aktivitet og skal behandles med forbehold. Det er dog vurderingen, at data samlet giver et dækkende billede af aktivitetsniveauet.

Evaluering af driftsaktivitet for perioden 1. oktober 2022 til 24. februar 2023 viser bl.a. følgende om aktiviteten i dagtid:

• Fra oktober 2022 til og med 24. februar 2023 var der i alt 370 henvendelser til Psykiatrisk akutberedskab i hverdagene kl. 8.00-16.00.
• Udkørsler er foretaget på 41,4% af henvendelserne, svarende til 153 udkørsler, dvs., at der er et gennemsnit på 7,3 udkørsler pr. uge og 1,5 udkørsler pr. dag.
• Henvendelser uden udkørsel tegner sig for i alt 58,6%, svarende til 217 kontakter. Denne type henvendelser er typisk telefoniske fra en borger eller en fagperson, men kan også være, hvis en sundhedsfaglig visitator i Vagtcentralen beder psykiateren om supervision.
• Rekvirenterne fordeler sig imellem flere større grupper. Almen praksis er den største enkeltstående rekvirent og tegner sig for 21,6%, efterfulgt af botilbud der tegner sig for 15,9% af henvendelserne. Flest henvendelser, 26%, placerer sig under anden rekvirent.
• Tvangsindlæggelser er foretaget på 12,7% af de henvendelser, der er registreret og i forhold til antallet af udkørsler, er der tale om 30,7%. Det vil sige, at der er anvendt tvang på 47 ud af 153 udkørsler, svarende til lidt mere end 2 tvangsindlæggelser om ugen.
• Psykiaterne har vurderet, at 84,9% af henvendelserne til Psykiatrisk akutberedskab er relevante.

Ovenstående er udarbejdet på baggrund af en evaluering, som er udarbejdet af Region Hovedstadens Akutberedskab. Evalueringen er vedlagt som bilag 1. Udvalgets opmærksomhed henledes på følgende artikel den 16. marts 2023 i Politiken: Jeg mødte et genfærd, da jeg kørte med psykiater, der rykker ud, når det brænder på". I artiklen gives der et indblik i Psykiatrisk Akutberedskabs arbejde på en vagt. Artiklen kan findes via linket: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art9207735/Efter-f%C3%A5-sekunder-st%C3%A5r-det-klart-at-jeg-har-set-manden-f%C3%B8r.-Der-er-ingen-tvivl.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil orienteringen om evaluering af Psykiatrisk Akutberedskabs aktivitet i dagstid på hverdage være taget til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 18. april 2023, social- og psykiatriudvalget den 26. april 2023 og udvalget for det nære sammenhængende sundhedsvæsen den 26. april 2023. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg

JOURNALNUMMER

21053010

Bilag

Bilag 1: Evaluering af Psykiatrisk akutberedskab

11. Orientering: Utilsigtede hændelser og klager henover jul/nytår samt kort status på børnesporet

INDSTILLING

Det indstilles til sundhedsudvalget

1. at tage orienteringen vedr. de utilsigtede hændelser og klager, som 1813 har modtaget henover jul og nytår til efterretning
2. at tage orienteringen om børnesporet på 1813 til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Finn Rudaizky (O) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i behandlingen.

BAGGRUND

Sundhedsudvalget har den 6. februar 2023 drøftet ventetider på Akuttelefonen 1813 i forbindelse med jul og nytår 2022. Udvalget har i forlængelse af denne drøftelse ønsket en opfølgende sag vedr. utilsigtede hændelser, klager samt hvilke tiltag, der er sat i værk i denne sammenhæng. Endvidere har udvalget ønsket en kort status på børnesporet i 1813.

Sundhedsudvalget forelægges på den baggrund en opfølgende sag. Akutberedskabet har leveret input og data til sagen.

SAGSFREMSTILLING

Akutberedskabet har set på utilsigtede hændelser (UTH'er) og klager på Akuttelefonen 1813 henover jul og nytår (i perioden 20. december 2022 - 2. januar 2023).

I forhold til utilsigtede hændelser er data trukket i Dansk Patient Sikkerheds database (DPSD) primo april 2023. Der var i perioden (20. december 2022 til 2. januar 2023) 38.718 besvarede opkald til 1813, og der er rapporteret i alt tre utilsigtede hændelser. Derudover er der registreret tre serviceklager, der specifikt vedrører ventetid.

Nedenfor fremgår de 3 UTH'er, som er rapporteret i perioden: 

UTH vedr. ventetid:

• I følge rapportør kunne borger ikke komme igennem til 1813 og vedkommende kunne derfor ikke komme i køfunktion. Det er desuden oplyst, at borger forsøgte at ringe mange gange. Der er desværre ikke opgivet hverken rapportøroplysninger eller telefonnummer. Akutberedskabet oplyser, at de derfor ikke har haft mulighed for at undersøge sagen nærmere.

UTH vedr. kørselsform

• Der er fra 1813 visiteret til kørsel B til respirationspåvirket plejehjemsbeboer. På meldingen fra vagtcentralen til ambulancen står anført SAT 59-63%. (SAT er blodets iltmætning, hvor en normal værdi ligger mellem 95 og 100%). Redderne ringer tilbage til vagtcentralen, fordi de ønsker en opgradering af turen til kørsel A grundet den lave SAT. Den pågældende læge fastholder kørsel B med den begrundelse, at plejehjemmets udstyr ikke måler korrekt. Redderne kommer frem. Returkørsel til hospitalet er med kørsel A.

UTH vedr. visitation med egentransport

• Borger kontakter 1813 med symptomer på stroke (hængende mundvig). Der visiteres til hospital med egentransport. På hospitalet overflyttes patienten til trombolysebehandling. På baggrund af mistanken om stroke skulle indbringelsen til hospital have været med ambulance og ikke egentransport.

Nendenfor fremgår de klager, der knytter sig specifikt til ventetid i perioden:

• Klage: Borger har klaget over, at der ved første opkald til Akuttelefonen 1813 var to timers ventetid. Ved andet opkald til 1813 fik klagestiller oplyst, at der var for mange i telefonkø. Borger kunne således ikke komme igennem til 1813 og har fået en automatisk besked om, at ringe igen senere, da der har været for mange i kø-systemet. Akutberedskabet har beklaget over for borger.
• Klage: Borger har klaget over, at vedkommende først kom igennem efter 1,5 timers ventetid. Klagen går primært på, at klagestilleren blev afvist, da vedkommende ikke var sammen med den syge, der blev ringet om. Ventetiden er i klagehenvendelsen sekundært. Akutberedskabet har beklaget over for borger.
• Klage: Borger har klaget over, at vedkommende ved opkald til 1813 oplever 1,5 times ventetid for herefter at blive ´'smidt af linjen'. Vedkommende skal herefter ringe op igen og oplever ved dette opkald 2 timers ventetid. Akutberedskabet har beklaget over for borger

Akutberedskabet vurderer, at ventetiden på Akuttelefonen 1813 ikke har haft sundhedsmæssige konsekvenser, idet de pågældende borgere er kommet igennem og visiteret til enten ambulance eller klinisk vurdering. Ved starten af hvert opkald til 1813 oplyses borgerne desuden om, at man skal lægge på og ringe 112 ved livstruende tilstande. 

Akutberedskabet er dog meget opmærksomme på, at ventetiden har stor betydning for den enkelte og arbejder målrettet på at reducere og forbedre svartiderne på 1813. Der er i regi af taskforcen for 1813 gennemført forskellige initiativer, der skal nedbringe svartiderne og øge robustheden i driften af 1813:

• Akutberedskabet og 1813 har stort fokus på, hvordan ventetiden opleves af den enkelte, og har derfor iværksat en live oversigt over aktuel og forventet ventetid på 1813.dk. På 1813.dk er der samtidig samlet en række gode råd til at vurdere, hvornår 1813 er det rette tiltag for den enkelte. 
• Der er iværksat en borgerrettet kampagne om 1813’s formål og fokus. Mere end hver tredje opkald til Akuttelefonen 1813 er ikke akut. Det svarer til 300.000 opkald årligt til 1813 – og det er med til at skabe lange ventetider. Akutberedskabet har derfor kørt en kampagne, der skal minde borgerne om, hvornår det er relevant at ringe til Akuttelefonen 1813, og hvornår man kan søge information og hjælp andre steder. ​​
• For at øge den brugeroplede kvalitet har Akutberedskabet gennemført en call-back-løsning, hvor borgeren beholder sin plads i køen. Call-back funktionen kan ligeledes reducere oplevelsen af ventetid. Der arbejdes i regi af 1813-taskforcen med yderligere teknologi, hvor borgerne kan modtage SMS-beskeder med gode råd, mens de venter og på sigt udvikles også en vis grad af selvbetjening. 
• Regionen har desuden indgået aftale med PLO-Hovedstaden om et brobygningsprojekt, hvor praktiserende læger tager opkald til 1813 i tiden umiddelbart efter egen læge lukker på hverdage mellem 16 og 18. Der arbejdes på, at aftalen på sigt kan udvides til også at omfatte perioder i weekender.

Der er pba. taskforcens anbefalinger iværksat en analyse af det samlede akutsystem, hvor fokus bl.a. er på samspillet mellem 1813 og akutmodtagelserne. Dette arbejde er netop påbegyndt. Der forventes en delafrapportering i juni 2023.

Status på børnesporet

Oprettelsen af børnesporet udspringer af anbefaling 8 fra 1813-taskforcen - etablering af specialistspor. Børnesporet er oprettet pr. 1. juni 2022, og der har hver måned været mellem ca. 11.500 opkald og knap 18.000 opkald i sporet. Det svarer til 17 - 24 pct. af alle opkald til 1813 opgjort på månedsbasis.

​Børnesporet skal sikre hurtig og kompetent rådgivning i forhold til børns akutte sygdom, når den praktiserende læge har lukket. Der er specifikt tale om rådgivning målrettet forældre med børn i alderen mellem 0-12 år, hvor opkaldet som udgangspunkt viderestilles til en læge eller sygeplejerske med specielle børnekompetencer. Det vil desuden være muligt for de sundhedsfaglige medarbejdere hos Akuttelefonen 1813 at henvise direkte til børnemodtagelserne på hospitalerne, hvis det i telefonen vurderes, at det er nødvendigt i forhold til barnets sygdomsbillede.

Rent teknisk fungerer det sådan, at der er oprettet en ny telefonkø - det såkaldte børnespor. Hvis borger indtaster et CPR-nr. tilhørende et barn i alderen 0-12 år bliver borgeren stillet over i børnesporet. I de tilfælde, hvor der ikke indtastes et CPR-nr får borgeren mulighed for at vælge børnesporet via prompten. Hvis borgeren ikke indtaster et CPR-nr eller vælger børnesporet via prompten kommer opkaldet ikke ind via børnesporet, men via én af de andre telefonkøer. Men udgangspunktet er, at alle opkald vedrørende 0-12 årige børn håndteres i børnesporet i de tidsrum, hvor børnesporet er åbent.

Børnesporet var fra start åbent hele døgnet i både hverdage og weekender. Det er i december 2022 besluttet, at børnesporet er lukket i hverdage mellem 8-15.00 - og i dette tidsrum kommer opkald vedr. børn ind via de øvrige telefonkøer.

Figur 1 viser andelen af opkald til børnesporet ud af alle 1813-opkald, hvor tidsrummet fra 8-15 er ekskluderet. Andelen af opkald til børnesporet har fra december 2022 ligget på ca. 22 - 26 %.

Figur 2 viser median svartiden for 1813 samlet set (svartiden for opkald til børnesporet er en del af den samlede svartid for opkald til 1813) samt for børneopkald særskilt. Tidsrummet fra 8-15.00 er ekskluderet. Som det fremgår af figuren har svartiden for børnesporet siden december 2022 fulgt den samlede svartid for 1813.

Akutberedskabet vurderer, at børnesporet er et relevant tiltag. Børnesporet bidrager positivt til rekruttering og fastholdelse, da flere medarbejdere specifikt ønsker at arbejde med målgruppen. Det vurderes desuden, at sporet bidrager til at øge fagligheden i den telefoniske visitation af børn og unge, som ellers kan være en vanskelig målgruppe ift. telefonisk visitation. Det skyldes bl.a., at det kan være svært at identificere børn med alvorlig sygdom via telefonen. Medarbejderne i sporet opnår større erfaring med målgruppen og modtager desuden løbende uddannelse og kompetenceudvikling.

Akutberedskabet har fastlagt tre mål, som anvendes til at følge og evaluere effekten af børnesporet:

1. Henvisninger til hospital
2. Behandlingstid
3. Genindringere

Akutberedskabet har endnu ikke udarbejdet en evaluering af indsatsen, men følger løbende udviklingen i de fastsatte mål. Der afprøves fortsat forskellige tiltag i børnesporet, og der udarbejdes ikke en evaluering før alle afprøvninger er foretaget. Akutberedskabet har endnu ikke fastlagt, hvornår den samlede evaluering foretages. Der henvises i øvrigt til den seneste afrapportering for 1813, hvor status på børneområdet følges (Forretningsudvalget den 7. marts). 

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, har udvalget taget orientering om utilsigtede hændelser og klager henover jul/nytår samt kort status på børnesporet til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen er opfølgning på sag om ventetider henover jul og nytår, der var forelagt sundhedsudvalget den 6. februar 2023.

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 18. april 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Kristina Vestergaard Sloth

JOURNALNUMMER

22015378

12. Eventuelt

Eventuelt

Intet at bemærke.

Finn Rudaizky (O) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i behandlingen.

13. Underskriftsark

Sundhedsudvalget - meddelelser

Punkter på dagsordenen

1. Meddelelse: Status på sengelukninger i Region Hovedstaden
2. Meddelelse: Tal vedr. ansatte jordemødre i Region Hovedstaden

Medlemmer

• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Leila Lindén: Deltog
• Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
• Karin Friis Bach: Deltog
• Jacob Rosenberg: Deltog
• Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
• Finn Rudaizky: Fravær
• Christine Dal: Deltog (Deltog ikke i punkt 1 og 2. )
• Emilie Haug Rasch: Fravær
• Annie Hagel: Deltog
• Stine Roldgaard: Deltog

1. Meddelelse: Status på sengelukninger i Region Hovedstaden

På mødet i sundhedsudvalget den 23. november 2022 drøftede udvalget den midlertidige lukning af medicinske sengepladser på Afdeling for Medicinske Sygdomme på Herlev og Gentofte Hospital. Det blev på mødet besluttet, at sundhedsudvalget fremadrettet skulle modtage en status på antallet af medicinske senge i hele Region Hovedstaden samt en status på rekrutterings- og fastholdelsessituationen på de medicinske afdelinger. Udvalget modtager med denne meddelelse en status.

I forbindelse med hospitalernes omprioritering i budget 2023 er det blevet besluttet at tilpasse sengekapaciteten. Det betyder, at der siden opgørelsen i december 2022 er sket en reduktion i antallet af normerede senge svarende til 96 senge samlet set på tværs af regionens hospitaler. Nedenstående to tabeller viser opgørelsen af senge pr. den 15. marts 2023 både med udgangspunkt i antallet af normerede senge pr. den 21. december 2022 (tabel 1) og pr. den 15. marts 2023 (tabel 2). 

Tabel 1 tager udgangspunkt i antallet af normerede senge pr. 21. december 2022. Med dette udgangspunkt er der pr. den 15. marts 2023 i alt 460 lukkede somatiske senge på hospitalerne i Region Hovedstaden svarende til 12,1 % af de normerede senge. Til sammenligning var andelen af lukkede senge pr. 21. december 2022, 25. januar 2023, 22. februar 2023 henholdsvis 13,2 %, 11,9 % og 12,6 %.

Tabel 2 tager udgangspunkt i antallet af normerede senge pr. 15. marts 2023. Med dette udgangspunkt er der pr. den 15. marts 2023 i alt 364 lukkede somatiske senge svarende til 9,8 % af de normerede senge. 

I forhold til de medicinske senge, så viser tabel 2, at der pr. 15. marts 2023 er lukket 126 medicinske senge på tværs af hospitalerne i Region Hovedstaden, hvilket svarer til 8,2 % af de normerede medicinske senge. Flere hospitaler har en stor andel lukkede senge. Særligt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Herlev og Gentofte Hospital samt Bornholms Hospital har en stor andel lukkede senge på henholdsvis 13,5 %, 16,4 % og 13 %. I modsætning hertil har Nordsjællands Hospital ingen lukkede senge og Amager og Hvidovre Hospital har en andel lukkede medicinske senge på 3,7 %. Hospitalerne angiver personalemangel som den primære årsag til sengelukninger. 

Herlev og Gentofte Hospital 
Afdelingen for Medicinske Sygdomme på Herlev og Gentofte Hospital gennemførte den 1. december 2022 en flytning af de infektionsmedicinske senge fra Gentofte-matriklen til Herlev-matriklen. Afdelingen har formået at fastholde de medarbejdere, der i første omgang flyttede med opgaven i december 2022. Overordnet set er rekrutterings- og fastholdelsessituationen for så vidt angår de infektionsmedicinske senge uændret og ikke forbedret. Dog er fastholdelse af nyansat plejepersonale øget samlet set, og der opleves en tendens til færre opsigelser generelt i afdelingen. Der er dog fortsat stor mangel på personale i sengeafdelingerne. Sygeplejerskemanglen begrænser således fortsat muligheden for genåbning af de lukkede senge. Det gælder både det infektionsmedicinske sengeafsnit, afdelingen for Medicinske Sygdomme og i øvrigt på en række af hospitalets andre afdelinger. Afdelingen fortsætter indsatsen med at rekruttere sygeplejersker på følgende parametre: udviklingsmuligheder, kollegaskab, fleksibilitet i arbejds- og opgaveplanlægningen og nedsat vagtbyrde. Der er fortsat særlig bevågenhed omkring afdelingens fremmødeplanlægning for at reducere vagtbelastningen for sygeplejerskegruppen, hvilket dog fortsat udgør en betydelig udfordring grundet de vakante stillinger. Afdelingsledelsen vurderer samlet set, at det indenfor et par måneder kan vurderes, hvornår infektionsmedicinske senge kan genåbnes på Gentofte-matriklen.

Journalnummer

22071008

2. Meddelelse: Tal vedr. ansatte jordemødre i Region Hovedstaden

På sundhedsudvalgsmødet den 6. februar besluttede udvalget, at på de to kommende møder skal udvalget modtage opdateret tal vedr. ansatte jordemødre i Region Hovedstaden. 

På sidste møde i Sundhedsudvalget den 21. marts 2023 blev udvalget præsenteret for en oversigt over antal jordemødre på hospitaler med fødeafdelinger opdateret den 1. marts 2023. Til mødet den 18. april 2023 er oversigten opdateret med tal den 2. april 2023 (bilag 1). 

Figur 1 i bilaget viser, at der den 2. april 2023 var 668 månedslønnede jordemødre. Til sammenligning var der den 1. januar 2023 632 månedslønnede jordemødre. At være månedlønnet betyder, at man er fastansat i en stilling, hvilket både kan være en fuldtidsansættelse eller deltidsansættelse. Alle ansættelser, som ikke er fastansættelser, opgøres som timelønnede.

Figur 2 i bilaget viser, at der per 2. april 2023 var 776 jordemødre ansat i alt på regionens hospitaler. Til sammenligning var der 743 ansatte jordemødre per 1. januar 2023. Antal ansatte udgør det unikke antal ansatte jordemødre på hospitaler med fødeafdelinger. 

Journalnummer

23013335

Bilag

Bilag 1: Data fra HR strategisk dashboard_ 04.04.23_cmik