Punkter på dagsordenen

1. Anmodning om foretræde fra Poliosagens Venner
2. Godkendelse af dagsorden
3. Beslutning: Forskningsudvalgets studietur i foråret 2023
4. Beslutning: Forskningsstrategi
5. Drøftelse: Resultater fra LUP 2022 og status på det regionale mål om patienttilfredshed
6. Drøftelse: Monitorering af kvaliteten af behandlingen på udvalgte sygdomsområder
7. Drøftelse: Status på pakkeforløb for brystkræft
8. Aktuelle orienteringer
9. Orientering: Status på forsinkelse i screeningsprogrammet for brystkræft
10. Orientering: Status på udviklingen i ventetid til høreapparatbehandling
11. Orientering: Driftstimer i den nye ambulancekontrakt
12. Eventuelt
13. Underskriftsark

Medlemmer

• Christoffer Buster Reinhardt: Afbud
• Leila Lindén: Deltog
• Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
• Karin Friis Bach: Deltog
• Jacob Rosenberg: Deltog
• Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
• Finn Rudaizky: Deltog
• Christine Dal: Deltog
• Emilie Haug Rasch: Deltog
• Annie Hagel: Deltog
• Stine Roldgaard: Deltog

1. Anmodning om foretræde fra Poliosagens Venner

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at godkende anmodningen om foretræde fra Poliosagens Venner v. Rut Bauer Eiersted.

POLITISK BEHANDLING

Foretræde godkendt.

BAGGRUND

Poliosagens Venner har anmodet om foretræde for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden ved førstkommende møde den 21. marts 20233. Såfremt udvalget godkender anmodningen om foretrædet, vil Poliosagens Venner, repræsenteret af Rut Bauer Eiersted, få fem minutter til et kort oplæg ligesom der vil være fem minutter til spørgsmål. Udvalgets almindelige møde begynder derefter.

SAGSFREMSTILLING

Ved foretrædet ønsker Poliosagens Venner at forelægge deres sag og aflevere protest- og underskriftindsamling til udvalget. Indsamlingen er foretaget blandt nuværende poliopatienter og udelukkede poliopatienter fra Specialhospitalet. 

Bilag 1 er brevet som er sendt til sundhedsudvalget fra Poliosagens Venner, hvor der anmodes om foretræde. Bilag 2 er en redegørelse for de indsamlede underskrifter. 

Administrationen bemærker, at udvalget havde foretræde v. Dan Kolko om samme emne ved udvalgesmødet den 1. november. 2022. 

KONSEKVENSER

Såfremt sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, er anmodningen om foretræde fra Poliosagens Venner imødekommet. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. marts 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Xenia Dam-Wille

JOURNALNUMMER

22067484

Bilag

Bilag 1: Anmodning om foretræde for Sundhedsudvalget den 21. marts 2023

Bilag 2: Teknisk redegørelse_Poliosagens Venner

2. Godkendelse af dagsorden

Godkendt. 

Christoffer Buster Reinhardt (C) deltog ikke i behandlingen.

JOURNALNUMMER

22067484

3. Beslutning: Forskningsudvalgets studietur i foråret 2023

INDSTILLING

Forskningsudvalget indstiller til sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale: 

• at godkende programudkast og budgetoverslag for forskningsudvalgets studietur rundt i Region Hovedstaden

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 21. marts 2023:
Godkendt.

Christoffer Buster Reinhardt (C) deltog ikke i behandlingen.

Forskningsudvalgets beslutning den 7. februar 2023:

Administrationens indstilling til forskningsudvalget var følgende:

Administrationen indstiller til forskningsudvalget over for sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:

• at godkende programudkast og budgetoverslag for forskningsudvalgets studietur rundt i Region Hovedstaden

Godkendt.

Stine Roldgaard (F) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Administrationen har på baggrund af forskningsudvalgets beslutning om tage på en en-dags studietur rundt i Region Hovedstaden den 31. maj 2023 udarbejdet et udkast til program for studieturen.

SAGSFREMSTILLING

Som en del af udvalgets arbejdsplaner indgår muligheden for at hente inspiration og input til regionens opgaveløsning. Rammerne for udvalgenes studieture er godkendt på regionsrådets møde den 14. juni 2022. 

Forskningsudvalget drøftede på møde den 22. november 2022 ønsker til temaer for en kommende studietur. Udvalget lagde bl.a. vægt på, at det kunne være relevant at få inspiration til, hvordan man kan implementere den kommende forskningsstrategi i praksis samt få en indsigt i forskellige forskningsmiljøer.

Udvalget besluttede ved en skriftlig proces den 5. januar 2023, at udvalgets studietur skal fokusere på Region Hovedstadens forskning og dermed et besøg hos nogle af Region Hovedstadens stærke forskningsmiljøer. 

I planlægningen af programmet er der lagt vægt på, at udvalget får indsigt i nogle af de forskningsmiljøer, der arbejder individualiseret behandling fx immunterapi til behandling af kræftpatienter, celleterapi til behandling af hjertesvigt og genterapi til behandling af muskelsygdomme. Individualiserede behandlinger er et område, hvor der sker en stor udvikling, og som vil komme til at have stor betydning for patientbehandlingen og for den enkelte patients prognose.

Program

Programmet for forskningsudvalget studietur vil indeholde følgende besøg (bilag 1): 

• Herlev og Gentofte Hospital - på Herlev-matriklen
• Rigshospitalet - på Blegdamsvej

Budget

Der er afsat en økonomisk ramme for studieture på 10.000 kr. pr. udvalgsmedlem, og beløbet skal også dække udgifter til deltagelse af embedsmænd. Nedenfor er et overslag af de forventede udgifter til turen, hvis alle udvalgsmedlemmer samt administration deltager: 

Forplejning i løbet af dagen: 2.100 kr. 

Frokost: sponsoreres af Rigshospitalet

Middag: 11.200 kr.  

Transport fra Herlev Hospital til Rigshospitalet (Taxa eller mindre bus): 5.000 kr.  

I alt: 18.300 kr.  (Overslaget fremgår også af bilag 2.)

Udvalgsmedlemmer vil blive ledsaget af fem embedsmænd fra administrationen - koncerndirektør Dorthe Crüger, enhedschef Nadja Ausker og sektionschef Rebecca Legarth fra Enhed for Kvalitet, Forskning og Patientsikkerhed, enhedschef Lise Graae fra Sekretariat og Sundhedsjura og forskningsudvalgets udvalgssekretær Helene Buch Jürs.

Det forventes, at de forskningsansvarlige vicedirektører fra de to hospitaler får mulighed for at deltage i arrangementerne på hospitalerne.

KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen vil medføre, at studieturen kan gennemføres, og at udvalget kan indhente inspiration til udviklingen af Region Hovedstadens forskningsindsats. 

ØKONOMI

Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes inden for den af regionsrådet fastsatte økonomiske ramme til studieture.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forskningsudvalget den 7. februar 2023, sundhedsudvalget d. 21. marts 2023, forretningsudvalget d. 11. april 2023 og regionsrådet d. 18. april 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Nadja Ausker / Helene Buch Jürs

JOURNALNUMMER

22071852

Bilag

Bilag 1: Programforslag for forskningsudvalgets studietur

Bilag 2: Budgetoverslag forskningsudvalgets studietur

4. Beslutning: Forskningsstrategi

INDSTILLING

Forskningsudvalget indstiller til sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale: 

• at godkende Forskningsstrategi 2023 

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 21. marts 2023:
Godkendt.

Christoffer Buster Reinhardt (C) deltog ikke i behandlingen.

Forskningsudvalgets beslutning den 7. februar 2023:

Administrationens indstilling til forskningsudvalget var følgende:

Administrationen indstiller til forskningsudvalget over for sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:

• at godkende Forskningsstrategi 2023

Godkendt.

Stine Roldgaard (F) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Af forskningsudvalgets kommissorium fremgår det, at udvalget skal forberede og udvikle et oplæg til en ny forskningsstrategi for Region Hovedstaden. Forskningsudvalget har i efteråret 2022 drøftet indhold til en kommende forskningsstrategi, som nu forelægges til endelig politisk godkendelse.

SAGSFREMSTILLING

Forskningsstrategien skal vise den overordnede politiske vision for forskning i Region Hovedstaden og sætte rammen for retning og prioritering af indsatser i de kommende år. 

Forskningsudvalget havde en første drøftelse i forhold til strategiudviklingen på møde d. 31. august 2022 og en anden drøftelse d. 5. oktober 2022, hvor udvalget identificerede og drøftede en række fokusområder. Ved tredje drøftelse 22. november 2022 blev et 1. udkast til forskningsstrategien forelagt og drøftet.

Under de indledende drøftelser pegede forskningsudvalget på en række emner og områder, der ønskes inkluderet i strategien. Samtidig blev det nævnt, at der ikke er et ønske om at detailstyre forskningsmiljøerne, og at udvalget gerne vil have fokus på at understøtte den brede patientnære forskning, herunder fokus på om det, vi gør i den kliniske praksis, er det rigtige. Ønsket var en kort visionær strategi, der skal sætte den overordnede retning og ambition for forskningsområdet i årene frem. Strategien skal skitsere prioriterede temaområder og lægge op til, at forskningsudvalget efter endelig vedtagelse i regionsrådet i foråret 2023 arbejder videre med den konkrete udfoldelse, herunder politiske målsætninger og opfølgning.

Strategien, som nu er til godkendelse (bilag 1) lægger blandt andet op til, at regionens forskning skal bidrage til, at sundhedsvæsenet tilbyder de fagligt bedst velunderbyggede og evidensbaserede behandlinger og god organisering af patientforløb – til alle vores patienter og i alle livets faser. Strategien skal også sikre velfungerende forskning inden for såvel den specialiserede behandling som inden for alle sundhedsområder og specialer, og med deltagelse af alle relevante forskningstraditioner og faggrupper. Det er igennem forskning, at vi kontinuerligt skaber en evidensbaseret tilgang i vores arbejde i sundhedsvæsenet, så vi bliver klogere på, hvad der virker, og hvad der ikke virker, og så vi kan sikre en stadig udvikling af kvaliteten og en effektiv udnyttelse af ressourcerne.

Overordnet sættes der en strategisk retning med fokus på tre temaområder, som hver har tre tilhørende prioriterede indsatsområder. De tre temaområder er:

• Patientnær forskning for og med alle
• Forskningsunderstøttelse af den specialiserede behandling
• De bedste betingelser for forskning og formidling

Som en del af temaet om de bedste betingelser for forskning og formidling skal strategien sikre, at forskerne grundlæggende har gode vilkår for at udvikle, igangsætte og gennemføre forskning. 

Med Forskningsstrategi 2023 vil Region Hovedstaden igangsætte en række indsatser, der skal udfoldes og implementeres over de kommende år. Der vil i den forbindelse blive udarbejdet en implementeringsplan. Derfor er der i løbet af 2023 planlagt en arbejdsproces, hvor de politiske målsætninger konkretiseres i indsatserne under de tre temaområder. Det kan fx ske gennem fortsat at følge sagsbehandlingstider, ved at arbejde strategisk med data fra den årlige forskningsstatistik eller ved at følge konkrete prioriteringer gennem nye kriterier for uddeling af puljemidler.  Indsatser og mål vil blive fulgt af forskningsudvalget, der i henhold til konstitueringsaftalen virker frem til årets udgang. Herefter hører strategien under sundhedsudvalget.

Region Hovedstadens Forskningsstrategi 2023 beskriver en tidshorisont, som forventeligt mindst svarer til regionsrådets valgperiode, og indtil der på et tidspunkt bliver behov for en revidering eller en ny strategi. Strategien gælder fra endelig vedtagelse i regionsrådet i april 2023.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes den endelige forskningsstrategi.

KOMMUNIKATION

Når strategien er endeligt godkendt i regionsrådet d. 18. april 2023, udsendes strategien samt følgebrev til relevante interne modtagere.

Strategien vil også blive eksternt offentliggjort i et samarbejde med presse. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Strategien skal behandles i forskningsudvalget den 7. februar, sundhedsudvalget d. 21. marts, forretningsudvalget d. 11. april og i regionsrådet d. 18. april. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Nadja Ausker/ Anna Dybdal Jansdorf

JOURNALNUMMER

22068380

Bilag

Bilag 1: Forskningsstrategi 2023

5. Drøftelse: Resultater fra LUP 2022 og status på det regionale mål om patienttilfredshed

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at drøfte regionens resultater for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2022 og status på det regionale mål om øget patienttilfredshed.

POLITISK BEHANDLING

Drøftet.

Christoffer Buster Reinhardt (C) deltog ikke i behandlingen.

BAGGRUND

Regionsrådet fastsatte i konstitueringsaftalen for 2022-2025 en ambition om, at regionens patienter skal være mere tilfredse. Denne ambition blev konkretiseret med regionsrådets vedtagelse af det regionale mål om øget patienttilfredshed d. 28. august 2022. Målet er, at 85 % af patienterne skal være tilfredse i høj eller meget høj grad, og at 50 % af patienterne skal være tilfredse i meget høj grad. Der følges op på målet én gang om året i forbindelse med den årlige status på LUP. Resultaterne fra den årlige status på LUP 2022 blev offentliggjort d. 15. marts 2023.

Sektionschef i Center for Patientinddragelse i Region Hovedstaden vil på mødet give en mundtlig præsentation af regionens resultater fra LUP 2022 og status på det regionale mål om øget patienttilfredshed.

SAGSFREMSTILLING

Resultaterne fra den årlige status på den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2022 blev offentliggjort d. 15. marts 2023. Mere end 400.000 patienter har svaret på et LUP-spørgeskema i løbet af 2022, heraf er 119.310 patienter fra Region Hovedstaden. Undersøgelsen indeholder svar fra somatiske og psykiatriske patienter, der har været indlagt eller har haft et ambulant besøg samt svar fra kvinder, der har født et barn. Svarprocenterne ligger mellem 20 % og 62 % på tværs af patienttyperne.

Det regionale mål om øget patienttilfredshed, som regionsrådet vedtog d. 28. august 2022, er nået på regionsplan for de somatiske patienter, er næsten nået for de fødende kvinder, men ikke for de psykiatriske patienter. På hospitalsniveau er der varierende målopfyldelse, og ingen hospitaler er i mål for alle patienttyper.

LUP 2022 er første år på det nye koncept med månedlige målinger og mulighed for at afdelingerne vælger egne lokale spørgsmål, som måler på netop det, de arbejder på at forbedre. Overgangen til det nye koncept med månedlige målinger har krævet så store ændringer i undersøgelsesdesignet, at resultaterne fra 2022 ikke kan sammenlignes med dem fra 2021.

Det regionale mål om øget patienttilfredshed

På regionsplan er målet om øget patienttilfredshed nået for de somatiske patienter. Resultatet for de fødende kvinder er decimaler fra at nå målsætningen om, at 85 % er tilfredse i høj eller meget høj grad. Til gengæld er hele 56 % af kvinderne tilfredse i meget høj grad. Resultaterne for somatik og fødende er vist i figur 1 og 2.

Status på det regionale mål for somatikken

På regionsplan er målet om øget patienttilfredshed nået for såvel de somatiske patienter som for de fødende kvinder. Det er vist i figur 1 og 2. Særlig udtalt er målopfyldelsen for de fødende kvinder, hvor 56 % af kvinderne er tilfredse i meget høj grad.  

Figur 1: Målopfyldelse for somatiske patienter

Figur 2: Målopfyldelse for fødende kvinder

Når vi sammenligner Region Hovedstadens samlede tilfredshed med resten af landet, så ligger tilfredsheden under landsresultatet for de fødende kvinder, mens den ligger på niveau med landsresultatet for de somatiske patienter.

Målet er ikke nået for de somatiske hospitaler

En del af ambitionen for den øgede patienttilfredshed er, at målet også skal være nået for hvert enkelt hospital i regionen. På hospitalsniveau er der varierende målopfyldelse, og ingen hospitaler er i mål for både de somatiske patienter og fødende kvinder. Rigshospitalet er eksempelvis meget tæt på at nå målet for både somatiske patienter og fødende kvinder, men de mangler lige det sidste i at nå målsætningen på 85 % tilfredse fødende kvinder. Nordsjællands hospital er godt og vel i mål for de fødende kvinder, men der er et stykke vej til målopfyldelse for de somatiske patienter.

Resultatet for de somatiske patienter er et samlet resultat for patienttyperne planlagt indlagte, akut indlagte, planlagt ambulante og akut ambulante. Tilfredsheden varierer meget på tværs af de fire patienttyper, som det er illustreret i figur 3. Den samlede tilfredshed blandt akutte somatiske patienter er væsentlig lavere end for de planlagte patienter. Mindst tilfredse er de akut ambulante patienter, som har besøgt en akutmodtagelse eller akutklinik. Her er 72 % af patienterne tilfredse i høj eller meget høj grad, hvilket er omkring 15 procentpoint mindre end for de planlagte patienttyper. Der er størst variation mellem hospitalernes resultater for de fødende, hvor hver hospitalsmarkering svarer til én afdeling, da der kun er en fødeafdeling på hvert hospital. Variationen på tværs af afdelinger er generelt større, hvilket kan ses i bilaget i figur 5.1 – figur 9.2.

Variationen i tilfredsheden på tværs af patienttyperne viser, at hospitalerne fortsat har et større arbejde foran sig med at få hævet tilfredsheden for de akutte patienter til et højere niveau. Der er dermed behov for et forbedringsarbejde for alle Region Hovedstadens somatiske hospitaler, før regionen er helt i mål også på hospitalsniveau.

Figur 3: Andel patienter, der er tilfredse i høj eller meget høj grad på regions- og hospitalsplan

Nogle somatiske hospitaler klarer sig godt på mange elementer af den patientoplevede kvalitet

Udvider vi fokus fra den samlede tilfredshed til alle de elementer af den patientoplevede kvalitet, som patienterne giver deres vurdering af, så trækker Rigshospitalet Region Hovedstadens resultater i en positiv retning for alle fire somatiske patienttyper - planlagt indlagt, akut indlagte, planlagt ambulante og akut ambulante. Billedet er mindre entydigt, når vi undersøger, hvilke hospitaler der bidrager negativt til Region Hovedstadens resultater. For de planlagte somatiske patienter er det fx Nordsjælland, Amager og Hvidovre, samt Bispebjerg og Frederiksberg, mens Amager og Hvidovre hospital også har nogle af de mindst tilfredse patienter blandt regionens akut indlagte.

De fødende kvinder er mest tilfredse på Nordsjælland og Bornholm og mindst tilfredse på Herlev og Gentofte hospital.

Indsatsområder identificeret af somatiske patienter og fødende kvinder

Svarene fra de somatiske patienter leder os især i retning af to elementer i kontakten med hospitalerne, der har brug for et særligt forbedringsfokus. Det ene er at få inddraget patienterne i at træffe beslutninger om undersøgelse/behandling i det omfang, de har behov for det. Det andet er, at en bestemt læge tager et overordnet ansvar for deres samlede forløb. I alle regioner er det de to elementer, som patienterne er mindst tilfredse med. Det er dermed ikke et fokusområde, som Region Hovedstaden står alene med. Region Hovedstaden ligger imidlertid under landsresultatet for de planlagt indlagte patienter, hvilket betyder at vores planlagt indlagte patienter er endnu mindre tilfredse end i flere af de øvrige regioner.

De fødende kvinder udpeger nogle andre indsatsområder end de somatiske patienter. Kvinderne har et behov for øget fokus på at forberede dem på håndteringen af fødselsforløbet fra fødslen går i gang, til de har født. Et andet indsatsområde er en bedre hjælp til at kunne amme eller give modermælkserstatning, mens de er på fødestedet. Det er ikke nyt for årets resultater, at det netop er de to områder, kvinderne er mindst tilfredse med. Det samme gælder for de fire øvrige regioner, men Region Hovedstadens kvinder er de mindst tilfredse i landet på disse to områder.

Forskellen i resultater fra 2021 til 2022 skyldes ikke kun forbedringsarbejdet på hospitalerne

LUP har gennemgået en gennemgribende konceptændring med overgang til månedlige målinger fra 2021 til 2022. Det har krævet så store ændringer i undersøgelsesdesignet, at resultaterne fra 2022 ikke kan sammenlignes med dem fra 2021.

Resultaterne i LUP 2022 ligger på et højere niveau end i LUP 2021. En illustration af forskellen mellem resultaterne i LUP 2021 og LUP 2022 kan ses i bilaget. De mere positive resultater i 2022 kan skyldes ændringer i undersøgelsesdesignet, men lige såvel hospitalernes konkrete forbedringsarbejde. Det er ikke muligt at afgøre, hvor meget af forskellen i resultaterne mellem de to år, der skyldes hhv. ændringer i undersøgelsesdesign og forbedringsarbejde på hospitalerne. Den årlige status for LUP 2023 vil ikke have disse problematikker, og udviklingen i resultater over det seneste år vil være en del af vurderingen af resultaterne i 2023. I bilaget står der mere om følgerne af konceptændringen i LUP.

Fokus på løbende forbedringer for patienterne

LUP 2022 er første år på nyt koncept med månedlige målinger og mulighed for lokale spørgsmål. Alle somatiske afdelinger har haft mulighed for at følge deres egne resultater måned for måned i regionens ledelsesinformationssystem (FLIS) siden november 2021. Sammen med muligheden for at vælge lokale spørgsmål, der måler på netop det forbedringstiltag, som afdelingen arbejder med, giver det gode forhold for det kontinuerlige forbedringsarbejde lokalt. I FLIS kan afdelingerne både kan se egne og andres resultater. Det giver mulighed for at finde afdelinger med gode resultater, som man kan lære af i arbejdet med at få mere tilfredse patienter.

LUP med månedlige målinger giver i sig selv ikke forbedringer af patienttilfredsheden. Den giver heller ikke et nuanceret svar på, hvad patienterne lægger til grund for deres svar. LUP kan hjælpe med at udpege indsatsområder som fx patientinddragelse, men det er i dialog med patienterne lokalt på afdelingen, vi kan blive kloge på, hvad der konkret bør sættes i værk af forbedringsinitiativer for at øge tilfredsheden. En forbedringsindsats uden inddragelse af patienterne risikerer at ramme ved siden af patienternes behov, hvorved patienttilfredsheden ikke øges.

KONSEKVENSER

Administrationen vil bringe sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at øge patienttilfredsheden på Region Hovedstadens hospitaler.

KOMMUNIKATION

Center for Politik og Kommunikation udsendte på offentliggørelsesdagen d. 15. marts en pressemeddelelse om Region Hovedstadens LUP-resultater.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Forretningsudvalget blev orienteret fortroligt om status på det regionale mål om øget patienttilfredshed d. 7. marts 2023.

Sundhedsudvalget drøfter resultaterne af den årlige status på LUP 2022 for de somatiske patienter d. 21. marts 2023.

Social- og psykiatriudvalget drøfter resultaterne af den årlige status på LUP 2022 for de psykiatriske patienter d. 26. april 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Daisy Kyed

JOURNALNUMMER

22010050

Bilag

Bilag 1: Bilagssamling LUP 2022 Region Hovedstaden

6. Drøftelse: Monitorering af kvaliteten af behandlingen på udvalgte sygdomsområder

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

1. at drøfte, om udvalget ønsker at følge kvaliteten på udvalgte sygdomsområder som opgøres nationalt via Regionernes kliniske kvalitetsdatabaser
2. at drøfte målopfyldelse på de udvalgte sygdomsområder

POLITISK BEHANDLING

Godkendt idet udvalget får en halvårlig status.

Christoffer Buster Reinhardt (C) deltog ikke i behandlingen.

BAGGRUND

Regionerne arbejder i fællesskab med at forbedre og udvikle kvaliteten af en række sygdomsbehandlinger via de kliniske kvalitetsdatabaser i regi af RKKP (Regionernes Kliniske kvalitetsudviklingsprogram). Region Hovedstaden igangsatte i 2022 et regionalt program med det formål at løfte kvaliteten på udvalgte sygdomsområder, der dækkes af de kliniske kvalitetsdatabaser. Programmet går under navnet Fokuseret Indsats og er initieret og følges af Sundhedsfagligt Direktørforum (SUF).  Sygdomsområderne i Fokuseret Indsats er udvalgt af Region Hovedstadens Sundhedsfaglige Råd (SFR) for det involverede speciale og er områder hvor klinikerne vurdere at regionen har et større forbedringspotentiale i forhold til at øge kvaliteten, hvor det har stor betydning for patienterne, men også hvor kvaliteten er svær at løfte da en lang række faktorer spiller ind. På trods af disse udfordringer er der et stort ønske om at forsøge at gennemføre forbedringsindsatser som vil øge kvaliteten for patienterne på de udvalgte områder. Forbedringsindsatserne koordineres og drives af de Sundhedsfaglige Råd og følges tæt af ledelser på afdelinger, hospitaler og i regionale direktør fora ved hjælp af indikatorer på hvert sygdomsområde. Indikatorerne kommer som nævnt fra de nationale kliniske kvalitetsdatabaser og data er i forvejen tilgængelig i Region Hovedstadens ledelsesinformationssystem og i offentlige årsrapporter fra de kliniske kvalitetsdatabaser.

Aktuelt er der igangsat en Fokuseret Indsats på 12 sygdomsområder. Intentionen er at skabe forbedringer inden for en tidsramme på 18 måneder fra forbedringsindsatsens start. 

SAGSFREMSTILLING

Administrationen foreslår at sundhedsudvalget også følger udvalgte dele af Fokuseret Indsats og har udarbejdet et forslag hvor 2 sygdomsområder følges via 1 indikator på hvert sygdomsområde. Dette sker som led i, at udvalget også ønsker at følge større kvalitetsindsatser i Region Hovedstaden. Opfølgningsfrekvensen kan være kvartalsvis eller halvårligt med drøftelse af resultater. Når der er sket en forbedring, kan udvalget vælge at fokusere på andre sygdomsområder i Fokuseret Indsats og/eller omåder, som relaterer sig til LKT, som er lærings og kvalitetsteams besluttet på tværs af regionerne mhp. at skabe kvalitetsforbedringer på udvalgte sygdomsområder. Udvalget kan bede relevante sundhedsfaglige råd om at deltage og fortælle om deres forbedringsarbejde på det udvalgte område. 

Administrationen forslår at sundhedsudvalget følger indsatsen for patienter med et hoftenært lårbensbrud og indsatsen for patienter med mistanke om tarmslyng og hul på et organ:

Hoftenære Lårbensbrud v. SFR Ortopædkirurgi 
Indsatsen er rettet mod at øge behandlingskvaliteten for patienter, der er akut indlagt efter hoftenært lårbensbrud. Dette er en alvorlig hændelse, som især rammer ældre mennesker, potentielt med dødelig udgang. Indsatsen blev initieret januar 2022. Administrationen foreslår at sundhedsudvalget følger nedenstående indikator.

• Operation inden for 24 timer måler den andel patienter, der er opereret inden for 24 timer efter ankomst til hospital. I de seneste 24 måneder er dette mål opnået i 51% af behandlingsforløbene. De observerede værdier varierer tilfældigt omkring dette niveau. Målsætningen er, at dette er opfyldt for mindst 90% af patienterne. Denne indikator er et mål for behandlingskvaliteten idet operation udover 24 timer øger risikoen for dårligt outcome for patienterne.

Akut kirurgi v. SFR Kirurgi
Indsatsen er rettet mod behandling af patienter, der er akut indlagt med tarmslyng eller hul på et organ. Dette er en alvorlig hændelse potentielt med dødelig udgang. Indsatsen blev initieret i oktober 2022. Aktuelt arbejdes der også med kvaliteten for denne patientgruppe i de nationale Lærings og Kvalitets Teams (LKT) hvor nedenstående indikator også indgår blandet flere andre. Administrationen foreslår at sundhedsudvalget følger nedenstående indikator.

• Ventetid til operation måler den andel af patienter, som bliver opereret inden for 6 timer efter ankomst til hospital – ud af de patienter, der er opereret inden for 24 timer. Dette er lykkedes for 27,2% af patienterne i de sidste 24 måneder. Målsætningen er, at dette er opfyldt for 80% af patienterne. Andelen svinger fra måned til måned, men er betydeligt under målsætningen. 

Forudsætningen for at øge behandlingskvaliteten for disse to patientgrupper afhænger blandt andet af tilgængeligheden af akutte operationslejer og anæstesipersonale, travlheden i akutmodtagelsen og adgangen til akut skanningsmulighed på Region Hovedstadens hospitaler. Dette er dilemmafyldt i en periode hvor der også er fokus på at afvikle udskudte planlagte operationer og dermed anvende operationslejer, anæstesipersonale og skanningskapacitet på dette. Alle hospitaler arbejder på at finde muligheder for at optimere arbejdsgange og sikre rammer for prioritering af patienter for at øge kvaliteten for akutte patienter med både lårbensbrud og behov for operation som følge af mistanke om tarmslyng/hul på organ. Begge indikatorer måler behandlingskvaliteten for den akutte, alvorligt syge patient hvor der er stort forbedringspotentiale idet Region Hovedstadens resultater ligger under de anbefalede faglige standarder. I forbindelse med udmøntningen af budget 2023 er der afsat midler til flere operationslejer til netop akutte patienter hvilket forhåbentligt vil understøtte forbedringsindsatserne på disse 2 sygdomsområder og vise sig ved at en større andel af patienterne opereres inden for henholdsvis 24 og 6 timer. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sundhedsudvalget forelægges sagen d. 21. marts 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Line Rasmussen

JOURNALNUMMER

22038844

7. Drøftelse: Status på pakkeforløb for brystkræft

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at drøfte status for udviklingen i målopfyldelsen i pakkeforløb for brystkræft.​​​​​​​

POLITISK BEHANDLING

Drøftet. 

Christoffer Buster Reinhardt (C) deltog ikke i behandlingen.

BAGGRUND

På brystkræftområdet har der igennem en længere periode været en lav målopfyldelse på andelen af patienter, som gennemfører deres forløb indenfor standardforløbstiden i kræftpakken. På denne baggrund besluttede sundhedsudvalget på udvalgsmødet den 24. juni 2022, at udvalget for nuværende fremlægges en status på brystkræftområdet på alle udvalgsmøder. Herlev og Gentofte Hospital har opstillet klare mål for en markant forbedring af standardforløbstiderne i brystkræftpakken med en målopfyldelse på 50 pct. ved udgangen af oktober 2022 og 70 pct. i løbet af 1. kvartal 2023, samt udarbejdet en handleplan som skal sikre indfrielsen heraf. Handleplanen blev præsenteret på sundhedsudvalgsmødet den 4. oktober 2022.  

SAGSFREMSTILLING

Målopfyldelsen på brystkræftområdet i Region Hovedstaden har været lav i det meste af 2021-2022. Der er dog sket en markant forbedring de seneste 6 måneder. I løbet af efteråret 2022 har Herlev og Gentofte Hospital ydet en stor indsats for at nedbringe ventetiderne for udredning og behandling af brystkræft. Dette har medført en kraftig stigning i overholdelsen af den samlede standardforløbstid i pakkeforløb for brystkræft i perioden. Målsætningen om en samlet målopfyldelse på 70 pct. i 1. kvartal 2023 blev således allerede nået i december 2022. Målopfyldelsen er efterfølgende faldet i januar til 66 pct. og til 64 pct. i februar 2023. Den foreløbige målopfyldelse for uge 9 og 10 i marts 2023 er 65 pct. (opgjort d. 9. marts).Tallet er foreløbigt, da der vil være efterregistreringer, som kan påvirke målopfyldelsen.

Nedenstående tabel viser målopfyldelsen på brystkræftpakken opgjort pr. måned fra august 2022 til uge 9-10 i marts 2023.

Udfordringerne på brystkræftområdet har hovedsageligt været forårsaget af manglen på mammaradiologer samt mammapatologer og heraf affødte forlængede ventetider til klinisk mammografi. Herudover har en generel mangel på sygeplejersker udfordret det samlede patientflow i ambulatorier og sengeafsnit i brystkirurgien. De seneste 5 år har antallet af behandlingsforløb typisk ligget på 90-100 forløb om måneden. Det seneste halve år har antallet af behandlingsforløb ligget på over 100 forløb om måneden, jf. tabellen ovf. Dette skal ses i sammenhæng med den ekstraordinære indsats i 2023 med at nedbringe screeningsintervallerne i brystkræftscreeningen, som vil medføre flere screeninger i perioden og dermed flere henvisninger til klinisk mammografi. Dette må forventes at føre til flere kræftpakkeforløb og dermed samlet set sætte målopfyldelsen under yderligere pres i en periode.  Afdelingen for brystkirurgi på Herlev og Gentofte Hospital gennemgår desuden et generationsskifte, hvor yderligere tre kirurger har valgt at gå på pension i de kommende måneder. Der er igangsat en proces med rekruttering af nye læger, men der må som udgangspunkt forventes en lavere kapacitet i brystkirurgien i 2023 end i 2022. Herlev og Gentofte Hospital arbejder på at håndtere dette. 

KONSEKVENSER

Herlev og Gentofte Hospital arbejder videre med at forbedre og konsolidere målopfyldelsen for standardforløbstiderne herunder styrke kapaciteten på brystkræftområdet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. marts 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Bjørn West

JOURNALNUMMER

22045226

8. Aktuelle orienteringer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage de aktuelle orienteringer til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.  

Christoffer Buster Reinhardt (C) deltog ikke i behandlingen.

BAGGRUND

Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. marts 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Xenia Dam-Wille

JOURNALNUMMER

22053029

9. Orientering: Status på forsinkelse i screeningsprogrammet for brystkræft

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage orientering om nyeste status for forsinkelser i screeningsprogrammet for brystkræft til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.  

Christoffer Buster Reinhardt (C) deltog ikke i behandlingen.

BAGGRUND

Sundhedsudvalget blev på møde den 6. februar 2023 orienteret om forsinkelserne i screeningsprogrammet for brystkræft, og om initiativerne i Herlev og Gentofte Hospitals handleplan for at nedbringe screeningsintervallet. I nærværende sag gives en status på screeningsprogrammet og aktuelle områder i handleplanen. Desuden orienteres sundhedsudvalget om en henvendelse af den 3. marts 2023 fra administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, til formanden for Sundhedsudvalget, Christoffer Buster Reinhardt, vedrørende de forsinkede brystkræftscreeninger.

SAGSFREMSTILLING

I juli 2021 blev det besluttet at reducere kapaciteten i screeningsprogrammet for brystkræft i Region Hovedstaden i 3 måneder med henblik på at frigøre kapacitet til at nedbringe ventetider til klinisk mammografi. Baggrunden var en prioritering af udredningen af de kvinder, hvor der er mistanke om en kræftdiagnose, frem for i princippet raske kvinder uden symptomer, der screenes som led i screeningsprogrammet for brystkræft. Som konsekvens ville screeningsintervallet i en periode øges med 3 måneder til 2 år og 6 måneder. Ifølge de nationale retningslinjer skal screeningsintervallet være på 2 år og +/- 3 måneder. Beslutningen blev truffet i en åben proces, og både Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse blev 6. juli 2021 orienteret herom. Den efterfølgende planlagte kapacitetsforøgelse i screeningsprogrammet for brystkræft blev imidlertid udfordret af den fortsatte mangel på mammaradiologer, som sammenholdt med en række andre forhold medførte en yderligere stigning i screeningsintervallet.

Status på forsinkelse og indsatser i screeningsprogrammet for brystkræft

Screeningsintervallet i screeningsprogrammet for brystkræft er i Region Hovedstaden på 2 år og 6 måneder for 7. screeningsrunde og 2 år og 4 måneder for 8. screeningsrunde per 1. marts 2023.

Som følge af de forlængede screeningsintervaller har Herlev og Gentofte Hospital udarbejdet en handleplan med henblik på at nedbringe screeningsintervallet i overensstemmelse med retningslinjerne. Handleplanen indeholder en række forskellige indsatser, men de centrale elementer er 1) ansættelse og uddannelse af 11 screeningsassistenter, 2) maksimal udnyttelse af FEA, 3) investeringer i ny it samt 4) udnyttelse af privat kapacitet. Indsatserne skal bidrage til at screeningsintervallet nedbringes og lovgivningen overholdes hurtigst muligt og senest i juli/august 2023. Proces og indhold i handleplanen er vedlagt i bilag 1.

Der forsøges under omstændighederne at give de bedst mulige vilkår til kvinderne, således at det er de længst ventende kvinder, som bliver inviteret til screening for brystkræft først, at kvinderne kun vil opleve én forsinkelse i enten 7. eller 8. screeningsrunde, og at tidligere brystkræftopererede patienter, som følges i screeningsprogrammet, screenes til tiden.

Implementering af regionens nye røntgensystem, RIS/PACS, er udskudt til efteråret 2023. Der vil derfor ikke, som tidligere udmeldt, være behov for at nedjustere kapaciteten i forbindelse med implementeringen i foråret 2023, og det vil bidrage positivt til at nedbringe screeningsintervallet i overensstemmelse med retningslinjerne. 

Samtidig hermed, er der, som tidligere orienteret, indgået en aftale med den private leverandør Progardia om screening af i alt ca. 14.000 kvinder i perioden fra den 10. februar til 30. juni 2023. Aftalen afventer en it-løsning, som skal sikre at der kan udveksles billeder mellem parterne, før screening endeligt kan igangsættes. Der arbejdes på en løsning snarest muligt. Det er endnu uvist, hvor meget forsinkelsen af opstarten vil påvirke handleplanen for nedbringelse af screeningsintervallet, men det vurderes samlet set, at tidsplanen fortsat vil overholdes.

Der vil desværre være nogle kvinder, som har fået konstateret brystkræft på et senere tidspunkt, end hvis de havde fået en screening til tiden. Samtidig kan der være nogle af disse kvinder, som har haft et forværret forløb og en forringet mulighed for at blive helbredt på den baggrund. Omvendt kan en senere screening for nogle kvinder betyde, at der er forandringer, som er blevet mulige at finde og dermed opdages tidligere, end hvis screeningen lå på et tidligere tidspunkt.

Administrationen er derfor i dialog med Patienterstatningen med henblik på at afklare, hvilke kvinder, som ikke er screenet rettidigt og efterfølgende har fået konstateret brystkræft, der kunne have mulighed for at søge patienterstatning. Patienterstatningen er vendt tilbage med en foreløbig afklaring, men vil hjælpe med yderligere at præcisere, hvilke kliniske kriterier, som skal være til stede, for at de enkelte kvinder kan få vurderet om de kan være berettiget til patienterstatning. Så snart disse kriterier er modtaget vil alle relevante kvinder blive kontaktet hurtigst muligt for at sikre, at de får korrekt og grundig information om deres rettigheder og muligheder.

Region Hovedstaden vil i forbindelse med sagen have patientvejledere til rådighed for kvinder, som har brug for information eller vejledning i forbindelse med deres patientrettigheder, klagemuligheder og mulighed for at søge erstatning.

Henvendelse fra Kræftens Bekæmpelse

Formanden for Sundhedsudvalget, Christoffer Buster Reinhard modtog den 3. marts 2023 et brev fra den administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker. Af brevet fremgår det, at Kræftens Bekæmpelse finder det kritisabelt, at Region Hovedstaden fortsat ikke kan tilbyde kvinder screening i screeningsprogrammet for brystkræft i overensstemmelse med retningslinjerne på området. Formanden for Sundhedsudvalget har den 7. marts 2023 besvaret henvendelsen. Brevene er vedlagt i bilag 2 og 3. Der arbejdes på et møde med relevante parter i den nærmeste fremtid. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. marts. Sundhedsudvalget forelægges en status på området på de kommende møder. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Kristina Bork Karlsen

JOURNALNUMMER

22060711

Bilag

Bilag 1: Handleplan for brystkræftscreening_HGH

Bilag 2: Brev til formanden for sundhedsudvalget fra Kræftens Bekæmpelse

Bilag 3: Brev til Jesper Fisker, Kræftens Bekæmpelse

10. Orientering: Status på udviklingen i ventetid til høreapparatbehandling

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget: 

• at status på udvikling i ventetid til høreapparatbehandling tages til efterretning.  

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.  

Christoffer Buster Reinhardt (C) deltog ikke i behandlingen.

BAGGRUND

Sundhedsudvalget besluttede på møde den 27. oktober 2021 at følge udviklingen i ventetid til høreapparatbehandling hvert kvartal. Sundhedsudvalget forelægges i denne sag en status på ventetiden til høreapparatbehandling pr. 1. februar 2023. 

SAGSFREMSTILLING

Høreapparatbehandlingen på hospitalerne foregår på henholdsvis Nordsjællands Hospital (Hillerød-matriklen) og Rigshospitalet. For Rigshospitalets vedkommende foregår høreapparatbehandling for voksne på deres udefunktion på Bispebjerg Hospital, mens høreapparatbehandling for børn og særligt komplicerede patienter foregår på hospitalets Blegdamsvej-matrikel. Nordsjællands Hospital varetager behandlingen for borgere i planområde Nord og Midt, mens Rigshospitalet varetager behandlingen for borgere i planområde Syd og Byen. 

Region Hovedstaden har siden 2017 haft en rammeaftale med Bornholms Regionskommunes Kommunikationscenter om høreapparatbehandling. Aftalen omfatter voksne borgere på Bornholm med ukomplicerede høretab (symmetrisk aldershøretab), hvor det lægefagligt er vurderet, at der er behov for høreapparat. Aftalen blev indgået for at aflaste de to praktiserende øre-, næse-og halslæger på Bornholm, og var samtidig en del af besparelsesprojektet ”Bedre ressourceudnyttelse i praksissektoren” tilbage i 2017, hvor der blev opnået en varig årlig besparelse på 1. mio. kr.

Ventetid til forundersøgelse på Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital 

Regionsrådet har i december 2021 besluttet, at der fra 2022 skal implementeres et delmål om maksimalt seks ugers ventetid til forundersøgelse for alle høreapparatpatienter på hospitalerne. Målet er, at der maksimalt må være fire ugers ventetid. Ventetiden til forundersøgelse var 1.februar 2023 18 uger på Rigshospitalet og 8 uger på Nordsjællands hospital. Til sammenligning var ventetiden til forundersøgelse primo 2019 henholdsvis 47 uger på Rigshospitalet og 48 uger på Nordsjællands Hospital.

I tabel 1 ses udviklingen i ventetiden til forundersøgelse i forbindelse med høreapparatbehandling på henholdsvis Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital i perioden 1. januar 2022 til 1. februar 2023. 

Tabel 1. Udviklingen i ventetider til forundersøgelse fra 1.september 2021 til 1.februar 2023 opgjort i antal uger 

Kilde: Mit sygehusvalg 

Rigshospitalet 

Rigshospitalet oplyser, at patienter med hastede behandlingsbehov behandles indenfor fire uger, og at ventetiden for øvrige patienter er 18 uger. 

Rigshospitalet oplyser, at den nuværende ventetid skyldes flere forhold, herunder bl.a. ophævelse af henvisningskravet for fornyere, henvisning af komplicerede patienter fra Bornholm, samt understøttelse og "oplæring" af audiologien på Hillerød Hospital. 

Nordsjællands Hospital 

Nordsjællands Hospital oplyser, at henvisningerne bliver opdelt i tre kategorier ved visitationen, og at ventetiderne er varierende: Børn og voksne med hastende behandlingsbehov har under en måneds ventetid, mens fremskyndede patienter indkaldes indenfor to måneder. Nordsjællands Hospital oplyser, at de resterende patienter på nuværende tidspunkt oplever en ventetid på 8 uger.

Nordsjællands Hospital oplyser, at faldet i ventetiden skyldes at der i løbet af 2022 var vakancer, men at der i sidste halvår 2022 blev ansat nyt personale, som nu er oplært. Hospitalet oplyser, at det har været vanskeligt at rekruttere audiologiassistenter. Hospitalet har derfor fokus på at udvikle et kompetenceprogram for audiologiassistenter, samt på startløn, i forhold til lignende ansættelser andre steder i Region Hovedstaden.

Ventetid til forundersøgelse på Kommunikationscentret på Bornholm

Sundhedsudvalget anmodede på møde den 29. august 2022 om øget fokus på høreapparatbehandling på Bornholm.

I oktober 2022 har administrationen afholdt et møde med deltagelse af Rigshospitalet og Kommunikationscenteret. Her blev det præciseret, at patienter med komplicerede høretab, jf. vejledning om udredning og henvisning af patienter med hørenedsættelse, skal henvises til Rigshospitalet. Dette gælder både førstegangsbrugere, der henvises via øre-, næse- og halslægerne, og fleregangsbrugere, der henvender sig direkte til Kommunikationscenteret.

Der pågår pt. en dialog med Kommunikationscenteret og Rigshospitalet i forhold til at få ændringen af tidligere praksis implementeret bedst mulig med hensyntagen til gældende lovgivning på området og (særlig sårbare) patienter på Bornholm.  

I tabel 2 ses udviklingen i ventetid i forbindelse med høreapparatbehandling på Bornholms Kommunikationscenter i perioden 1. september 2021 til 1. februar 2023. 

Tabel 2 Udviklingen i maksimale ventetider fra sep. 2021 til februar 2023 opgjort i antal uger

Ventetiden til høreapparatbehandling på Bornholms Kommunikationscenter er pr. 1. februar 2023 13 uger, heroverfor var ventetiden i oktober 2022 på 22 uger. Kommunikationscenteret oplyser, at nedbringelsen af ventetiden primært skyldes, at patienter med kompliceret høretab nu bliver behandlet på Audiologisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Kommunikationscenteret oplyser, at enkelte særlig sårbare patienter, som ikke kan rejse til Rigshospitalet, får foretaget deres høreapparatbehandling på Kommunikationscenteret efter delegation fra Rigshospitalet og med supervision derfra.

Regionen har i 2022 opnormeret rammeaftalen med 0,3 mio. kr. årligt. Kommunikationscenteret har anvendt midlerne til at opnormere en halvtidsstilling til en fuldtidsstilling.

Udviklingen i ventetid fra 2019 til februar 2023

Udviklingen i ventetiden på tværs af regionen ses i nedenstående figur 1:

Figur 1: Udviklining i ventetid til forundersøgelse

Udvikling i antal forundersøgelser

Hospitalerne har oplyst, at et høreapparatforløb i gennemsnit består af 3,5 besøg. Forløbet indledes med en forundersøgelse, hvor der foretages en høreprøve, og hvor der afprøves forskellige typer af høreapparater. Herefter indkaldes patienten til selve høreapparatbehandlingen, hvor det valgte høreapparat tilpasses patientens høretab. Patienterne har derefter mulighed for at få deres høreapparat justeret løbende i fire år, indtil høreapparatet kan fornys. Hver patient får i gennemsnit justeret deres høreapparat 1,5 gange.  

I tabel 4 ses antallet af gennemførte forundersøgelser på hospitalerne fra 2018 til januar 2023. Heraf vil der være en mindre andel forundersøgelser, som ikke vedrører høreapparatpatienter.  

Tabel 4: Udviklingen i antal forundersøgelser gennemført på hospitalerne 

Som det fremgår af tabel 4 har Nordsjællands Hospital gennemført flere forundersøgelser i 2022 sammenlignet med 2021, mens Rigshospitalet har gennemført færre forundersøgelser i 2022 sammenlignet med 2021. Samlet set er antallet af forundersøgelser i 2021 og 2022 på samme niveau. 

Udvikling i antal udleverede høreapparater
I tabel 5 ses antallet af høreapparater udleveret på henholdsvis Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital fra 2016 til januar 2023. 

Tabel 5. Antal udleverede høreapparater 

Kilde: Amgros statistik. 

Amgros varetager indkøb af høreapparater på regionernes vegne. Administrationen bemærker, at  Amgros-statistikken er et ”her og nu” billede på, hvad de audiologiske afdelinger har indberettet til Amgros. 

Administrationen bemærker, at antallet af udleverede høreapparater har varieret i perioden fra 2018 til 2022. Der ses et fald i antallet af udleverede høreapparater fra 2021 til 2022 på begge hospitaler. Administrationen bemærker i den forbindelse, at det samlede antal forundersøgelser fra været stabilt fra 2021 til 2022. Dette kan indikere, at flere patienter har fået foretaget en forundersøgelse i 2022, uden at der efterfølgende har været behov for at udlevere et høreapparat. 

Brug af speciallægepraksis til nedbringelse af ventetider på hospitalerne 
Region Hovedstaden har indgået en høreapparataftale med 32 praktiserende øre-, næse- og halslæger, som betyder, at de kan varetage behandling af patienter med ukompliceret høretab. Høreapparataftalen har været gældende siden 2014 og omfatter årligt 5.900 høreapparatbehandlinger. De praktiserende øre-, næse- og halslæger har mulighed for at tilmelde sig aftalen uafhængigt af deres geografiske placering, hvorefter de 5.900 årlige høreapparatbehandlinger fordeles ligeligt blandt speciallægerne.

I forbindelse med COVID-19 har hospitalerne haft mulighed for at viderehenvise ukomplicerede patienter til speciallægepraksis for at sikre pukkelafvikling. Nordsjællands Hospital har valgt at benytte denne mulighed løbende. Nordsjællands Hospital har i 2022 viderevisiteret i alt 851 patienter til speciallægepraksis og 130 patienter i januar 2023. Rigshospitalet er ved at kigge på, hvordan de kan bruge puljelæger. Kommunikationscentret på Bornholm har ikke haft mulighed for at viderehenvise patienter til de praktiserende øre-, næse- og halslæger på Bornholm, da de to øre-, næse- og halslæger ikke er med i høreapparataftalen og derfor ikke varetager høreapparatbehandling.   

Administrationen har stor opmærksomhed på, at aftalen om viderevisitering anvendes mest hensigtsmæssigt til gavn for de patienter, der står på venteliste til høreapparatbehandling, og der er dialog med begge hospitaler herom. Viderevisitation til speciallægepraksis kan kun foregå efter samtykke fra patienten. Administrationen bemærker, at der i forhold til viderehenvisning er patienter, der ikke ønsker at overgå til behandling i speciallægepraksis, og dermed vælger at forblive på venteliste i hospitalsregi. Dette kan være med til at øge ventetiden til hospitalerne. 

Økonomi tilført hospitalerne fra 2023
Hospitalerne har i perioden 2019 til 2022 fået tilført 7,8 mio. kr. årlig via en finanslovsbevilling. Heraf kan 5,3 mio. kr. henføres til indkøb af høreapparater, mens de resterende 2,5 mio. kr. har været afsat til lønmidler. 

Prisen pr. høreapparat har været faldende gennem en periode. Regionen har ikke tilsvarende reduceret hospitalernes samlede budget til indkøb af høreapparater. Derfor har der været uforbrugte midler på hospitalernes samlede budgetter til indkøb af høreapparater. 

For at kunne opretholde kapaciteten efter frafaldet af finanslovsmidlerne har regionen valgt at tilføre 2,7 mio. kr. i lønmidler til hospitalerne, som er en varig kapacitetsudvidelse fra 2023 og frem. Midlerne til dette er hentet fra hospitalernes samlede budget til høreapparater, hvor der som tidligere beskrevet er uforbrugte midler. De 2,7 mio. kr. er på niveau med de lønmidler, som hospitalerne årligt fik tilført ekstra grundet finanslovsmidlerne i perioden 2019 til 2022. 

Administrationens bemærkninger vedr. økonomi tilført hospitalerne 
På baggrund af en analyse af de to hospitalers aktivitet og forbrug på høreapparatområdet siden 2019, vurderer administrationen, at den varige tilførsel af lønmidler på 2,7 mio. kr. er tilstrækkeligt til at opretholde og videreføre hospitalernes aktivitet fra 2023 og frem. 

Rundbordsmøde om høreapparatområdet 
Sundhedsudvalget har ønsket et rundbordsmøde vedr. høreapparatområdet. Rundbordsmødet afholdes den 9. maj kl. 14.30. Formålet med mødet er at drøfte muligheder og udfordringer, der pt. findes indenfor høreapparatområdet i Region Hovedstaden. Til mødet er inviteret relevante aktører på området. 

Efter rundbordsmødet vil der kun blive en årlig status ventetiden til på høreapparatbehandling fremadrettet. 

RISIKOVURDERING

En faldende ventetid kan øge patienttilgangen til hospitalerne og dermed ventetiden, selvom der udføres flere høreapparatbehandlinger på hospitalerne. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. marts 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Karina Frost 

JOURNALNUMMER

23013597

11. Orientering: Driftstimer i den nye ambulancekontrakt

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage orientering om data for antallet af driftstimer med den nye og gamle ambulancekontrakt til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.  

Christoffer Buster Reinhardt (C) deltog ikke i behandlingen.

BAGGRUND

Sundhedsudvalget drøftede d. 23. november 2022 den nye basestruktur for ambulancer, som træder i kraft d. 1. februar 2023 samtidig med den nye ambulancekontrakt. Udvalget har på baggrund heraf ønsket at få forelagt data for antallet af driftstimer med hhv. den gamle og nye ambulancekontrakt.

Med denne sag forelægges sundhedsudvalget data for antal driftstimer, der suppleres med en beskrivelse af de nuancer, der er væsentlige for at forstå tallene.

SAGSFREMSTILLING

Opgørelsen af ambulancedriften
Akutberedskabet opgør ambulancedriften i driftstimer. Driftstimer defineres som antal beredskaber ganget med det timeantal et beredskab er på vagt (en vagt kan være 8 timer, 12 timer eller 24 timer), fx 10 beredskaber x 12 timer pr. vagt = 120 driftstimer. Det er ifølge Akutberedskabet ikke meningsfuldt at opgøre antallet af beredskaber eller ambulancer placeret på specifikke baser, når man ønsker at opgøre ambulancedriften. Det skyldes, at et beredskab kan vagtsættes på forskellige måder, og ambulancen kun kan køre, når den er fuldt bemandet.

Et beredskab defineres som en ambulance bemandet med to sundhedsfaglige kompetencer (fx en paramediciner og en ambulancebehandler eller assistent) og kan vagtsættes på følgende måder:

• Som lavaktivitet (døgndækkende), hvor ordregiver kan sende beredskabet på opgave i 12 ud af 24 timer
• Som normalaktivitet (døgndækkende), hvor beredskabet kan sendes på opgave i alle 24 timer
• Som deldøgnsdækket i dag-, aften- eller nattetid i 8- eller 12-timers vagter.

Driftstimer i den nuværende og nye ambulancekontrakt
I den tidligere ambulancekontrakt skulle leverandørerne (Falck og Hovedstadens Beredskab, HBR) samlet levere op til 1.092 driftstimer pr. dag. Grundet mandskabsmangel blev der pr. 1. april 2022 indgået aftale med Hovedstadens Beredskab (HBR) om at fravælge 4 beredskaber. Dermed blev antallet af daglige driftstimer reduceret til 996. Fravalg betyder, at beredskaberne efter aftale mellem ordregiver og leverandør nedlægges i en periode eller permanent. Den opnåede økonomiske besparelse ved at fravælge 4 beredskaber har Akutberedskabet brugt på at tilkøbe ekstra liggende sygetransportberedskaber samt øget dækning af de præhospitale visitationsberedskaber. Dette har bidraget til at reducere belastningen på de akutte ambulanceberedskaber. Da Region Hovedstaden overtog HBR’s drift den 1. juni 2022 fortsatte ambulancedriften på samme niveau med 996 daglige driftstimer.

Den nye ambulancekontrakt, som er trådt i kraft den 1. februar 2023, lægger op til, at leverandørerne (Falck og Akutberedskabet) samlet skal levere op til 1.176 daglige driftstimer. Akutberedskabet har i december 2022 indgået aftale med Falck om fravalg af 5 beredskaber (3 døgnberedskaber, 1 dagberedskab samt et spidsbelastningsberedskab, som kører 8 timer dagligt tor-lør). Herudover er der aftalt, at 4 beredskaber ændres fra normal- til lavaktivitet. Fravalget af 5 beredskaber og reduktionen i beredskabsaktiviteten for 4 beredskaber er foretaget på baggrund af udfordringerne med personalemangel. Dermed bliver det samlede antal leverede driftstimer pr. 1. februar 2023 på dagsbasis op til 1.088.

Ændringerne er vedtaget under forudsætning af, at driften gradvist opjusteres til kontraktens udgangspunkt. Dette vil ske løbende i 2023 og 2024 i takt med, at flere elever bliver færdiguddannede og vil senest være effektueret med udgangen af 2024. De aftalte ændringer ligger alle indenfor rammerne i ambulancekontraktens punkt 22.a., som foreskriver, at ”ordregiver har ret til at tilkøbe og fravælge beredskaber af alle beredskabstyper.” Administationen vil løbende følge, hvordan det går med at øge antallet af driftstimer til kontraktens udgangspunkt. 

Udover den nye ambulancekontrakt trådte der også en ny basestruktur i kraft den 1. februar 2023. Ændringen i basestrukturen har medført en organisering af ambulancedriften med 5 hovedbaser samt flere små fremskudte baser med enten sove eller hvile kapacitet (for uddybning se tidligere sag vedr. ny basestruktur og responstider på A-kørsler, som udvalget blev forelagt d. 23. november 2022). 

Det bemærkes, at der i den nye kontrakt er foretaget ændringer i setuppet omkring pauser, som gør, at det samlede antal driftstimer i den gamle og nye kontrakt ikke er direkte sammenligneligt. I den gamle kontrakt var det leverandøren, der havde ansvar for at sikre pauseafholdelsen, mens det i den nye kontrakt er regionens vagtcentral, der har ansvaret herfor. Denne ændring er indskrevet i den nye kontrakt for at sikre et bedre arbejdsmiljø for ambulancepersonalet.

Akutberedskabet har udarbejdet et nyt dashboard, som kan tilgås her. Vedlagt som bilag er et kort fra side 4 på dashboardet, hvor hver kommune er farvet efter andelen af A-kørsler, der er fremme inden for 15 min. Bilaget viser data for februar 2023. 

RISIKOVURDERING

Administrationen bemærker, at den generelle og landsdækkende mangel på ambulancereddere kan komme til at påvirke leveringen af det aftalte antal daglige driftstimer i den nye ambulancekontrakt.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sundhedsudvalget forelægges sagen d. 21. marts 2023

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Emma Bro Hansen

JOURNALNUMMER

22070716

Bilag

Bilag 1: A-kørsler fremme inden 15 minutter

12. Eventuelt

Eventuelt

Intet at bemærke. 

Christoffer Buster Reinhardt (C) deltog ikke i behandlingen.

13. Underskriftsark

Sundhedsudvalget - meddelelser

Punkter på dagsordenen

1. Meddelelse: Årlig opfølgning på Region Hovedstadens arbejde med FN’s Verdensmål
2. Meddelelse: Status på sengelukninger i Region Hovedstaden
3. Meddelelse: Tal vedr. ansatte jordemødre i Region Hovedstaden
4. Meddelelse: Aftale om udmøntning af midler fra Reserven med relevans for sundheds- og psykiatriområdet

Medlemmer

• Christoffer Buster Reinhardt: Afbud
• Leila Lindén: Deltog
• Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
• Karin Friis Bach: Deltog
• Jacob Rosenberg: Deltog
• Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
• Finn Rudaizky: Deltog
• Christine Dal: Deltog
• Emilie Haug Rasch: Deltog
• Annie Hagel: Deltog
• Stine Roldgaard: Deltog

1. Meddelelse: Årlig opfølgning på Region Hovedstadens arbejde med FN’s Verdensmål

Regionsrådet vedtog den 12. marts 2019 Handlingsplan for FN’s verdensmål og besluttede samtidig, at der skal laves en årlig opfølgning på handlingsplanen. Den årlige opfølgning er vedlagt som bilag 1.

Verdensmål og indsatser i handlingsplanen

• Mål 3. Sundhed og trivsel
• Mål 11. Bæredygtige byer og lokalsamfund
• Mål 12. Ansvarligt forbrug og produktion.

Der fremgår yderligere af handlingsplanen, at regionen under verdensmål 3 har vedtaget følgende indsatser og målsætninger:

1. Styrkelse af forebyggelsesområdet
   Mål: at styrke forebyggelsesområdet i Region H.
    
2. Mindre ulighed i sundhed
   Mål: at skabe mindre ulighed i sundhed.
    
3. Forskning i forebyggelse, der virker: 
   Mål: at igangsætte yderligere 3-5 forskningsprojekter med særligt fokus på at sikre implementering af effektiv forebyggelse og sundhedsfremme – uanset sektor at forske i og udvikle behandling af høj kvalitet målrettet den enkelte patient. 
    
4. Personlig medicin
   Mål: at implementere personlig medicin i rutinebehandling i perioden 2020-2025.

Opfølgning på handlingsplanen i sundhedsudvalget
Det er med styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden besluttet, at sundhedsudvalget varetager rådgivende funktioner over for forretningsudvalget og regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning på forskningsområdet. 
Det betyder, at sundhedsudvalget konkret har ansvaret for aktiviteter, der knytter sig til indsatserne om henholdsvis ”Forskning i forebyggelse der virker” og ”Personlig medicin”.

Status på indsatsen vedrørende ”Forskning i forebyggelse, der virker”
Området forskning i forebyggelse, der har været forankret i Region Hovedstadens Forskningsstrategi for Sundhedsforskning 2018-2022, som et af fire prioriterede områder, og blandt 
andet varetages af det sektorfri forebyggelseslaboratorium. Der refereres her til den generelle forskning i forebyggelse. Regionen arbejder på nuværende tidspunkt med en generel styrkelse af forskning i forebyggelse og sundhedsfremme inden for den nuværende økonomiske ramme på området og i strategien for sundhedsforskning.

Status på indsatsen vedrørende ”Personlig medicin”
Området personlig medicin har været forankret i Region Hovedstadens Forskningsstrategi for Sundhedsforskning 2018-2022, som et af fire prioriterede områder. 
Personlig medicin, der kan bidrage til bedre sundhed gennem mere præcis diagnostik og behandling, løftes som del af regionens almene drift og forskningsaktivitet, såvel som fokuseret indsats med National Strategi for Personlig Medicin. Der arbejdes med området indenfor mulighederne i de gældende økonomiske rammer.

Journalnummer

22053029

Bilag

Bilag 1: Opfølgning på Region Hovedstadens Handlingsplan for FN's verdensmål 2022-2023

2. Meddelelse: Status på sengelukninger i Region Hovedstaden

På møde i sundhedsudvalget den 23. november 2022 drøftede udvalget den midlertidige lukning af medicinske sengepladser på Afdeling for Medicinske Sygdomme på Herlev og Gentofte Hospital. Det blev på mødet besluttet, at sundhedsudvalget fremadrettet skulle modtage en status på antallet af medicinske senge i hele Region Hovedstaden samt en status på rekrutterings- og fastholdelsessituationen på de medicinske afdelinger. Udvalget modtager med denne meddelelse en status på sengelukninger i Region Hovedstaden.

Pr. den 22. februar 2023 var der i alt 482 lukkede somatiske senge på hospitalerne i Region Hovedstaden, mens tallet var 503 lukkede senge pr. den 21. december 2022 og 454 pr. den 25. januar 2023. Antallet af lukkede senge er således nogenlunde stabilt. Procentmæssigt fordeler de lukkede senge sig i perioden, således at der pr. 25. januar 2023 var 11,9 pct. lukkede senge. Pr. 22. februar 2023 var der 12,6 pct. og pr. 21. december 2022, som er baseline, var 13,2 pct. lukkede senge.

Af nedenstående skema fremgår det samlede antal somatiske senge i regionen, efterfulgt af antallet af normerede medicinske senge pr. 21. december 2022 (baseline) samt antallet af disponible og lukkede medicinske senge på regionens hospitaler pr. 22. februar 2023. Det bemærkes, at der i forbindelse med hospitalernes omprioritering i budget 2023 er politisk godkendt permanent at lukke 102 senge samlet set på Region Hovedstadens hospitaler i 2023. Det betyder, at der siden opgørelsen i december 2022 er sket en reduktion i antallet af normerede senge på tværs af regionens hospitaler. Antallet af lukkede senge bliver med disse månedlige opgørelser beregnet ud fra antallet af normerede senge pr. d. 21. december 2022 for at gøre opgørelsen mere sammenlignelig. Skemaet viser, at der er lukket 201 medicinske senge. Samtlige hospitaler har en stor andel lukkede senge undtagen Nordsjællands Hospital. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Herlev og Gentofte Hospital er de to hospitaler med det største antal lukkede senge på henholdsvist 17,5 pct. og 20,4 pct. Hospitalerne angiver personalemangel som den primære årsag til sengelukninger.  

Herlev og Gentofte Hospital 
Afdelingen for Medicinske Sygdomme på Herlev og Gentofte Hospital gennemførte den 1. december 2022 en flytning af de infektionsmedicinske senge fra Gentofte-matriklen til Herlev-matriklen. Afdelingen har formået at fastholde de medarbejdere, der i første omgang flyttede med opgaven i december 2022. Rekrutteringssituationen siden afrapportering i februar er desværre uændret. Situationen har stor ledelsesmæssig bevågenhed, og sygeplejerskemanglen begrænser fortsat muligheder for genåbning af lukkede senge. Afdelingen fortsætter indsatsen med at rekruttere sygeplejersker på følgende parametre: udviklingsmuligheder, kollegaskab, fleksibilitet i arbejds- og opgaveplanlægningen og nedsat vagtbyrde. Der er aktuelt særlig bevågenhed omkring afdelingens fremmødeplanlægning for at reducere vagtbelastningen for sygeplejerskegruppen, hvilket dog fortsat udgør en betydelig udfordring grundet de vakante stillinger. 

Journalnummer

22071008

3. Meddelelse: Tal vedr. ansatte jordemødre i Region Hovedstaden

På sundhedsudvalgsmødet den 6. februar besluttede udvalget, at på de to kommende møder skal udvalget modtage opdateret tal vedr. ansatte jordemødre i Region Hovedstaden. 

Vedlagte bilag viser oversigt over antal jordemødre på hospitaler med fødeafdelinger opdateret den 1. marts 2023 (bilag 1).

Figur 1 i bilaget viser, at der den 2. marts 2023 var 673 månedslønnede jordemødre. Til sammenligning var der den 1. januar 2023 632 månedslønnede jordemødre. En stigning på 41 jordemødre. At være månedlønnet betyder, at man er fastansat i en stilling, hvilket både kan være en fuldtidansættelse eller deltidsansættelse. Alle ansættelser, som ikke er fastansættelser, opgøres som timelønnede.

Figur 2 i bilaget viser, at der per 2. marts 2023 var 791 jordemødre ansat i alt på regionens hospitaler. Til sammenligning var der 742 ansatte jordemødre per 1. januar 2023. Antal ansatte udgør det unikke antal ansatte jordemødre på hospitaler med fødeafdelinger. 

Journalnummer

23013335

Bilag

Bilag 1: Overblik over antal jordemødre til SUND marts 2023 (002)

4. Meddelelse: Aftale om udmøntning af midler fra Reserven med relevans for sundheds- og psykiatriområdet

Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet indgik den 3. marts 2023 aftale om udmøntning af Reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet i perioden 2023-2026. Aftalen indeholder initiativer for samlet 947,7 mio. kr. fordelt på henholdsvis social-, ældre-, sundheds-, beskæftigelses-, undervisnings-, ligestillings- og kulturområdet.

Aftalepartierne har afsat 206,4 mio. kr. til en række initiativer på sundhedsområdet med henblik på bl.a. at videreføre en række vigtige tilbud og indsatser. Der er bl.a. afsat midler til specialiseret rehabilitering på Sclerosehospitalerne, rehabiliteringstilbud for Parkinson patienter, Sorglinjen, Danske Patienter og tilskud til kurser i og udlevering af naloxon til overdosisbehandling (Antidote Danmark).

Aftalen indeholder derudover Initiativer for samlet 189,9 mio. kr. på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet, som er målrettet psykiatrien og skal ses i sammenhæng med "Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed". I den forbindelse kan det bl.a. fremhæves, at der i perioden er 43,8 mio. kr. til øget kompetenceudvikling i socialpsykiatrien samt støtte i eget hjem efter udskrivelse fra behandlingspsykiatrien. Midlerne kan søges af kommunale, regionale og private socialpsykiatriske botilbud og bostøtteteams, der har behov for et kompetenceløft af relevante medarbejdere og/eller at styrke kvaliteten af tilbuddet og indsatserne til borgerne.

For en mere detaljeret gennemgang henvises der til aftalen, som er vedhæftet som bilag 1.

Journalnummer

21071995

Bilag

Bilag 1: Aftaletekst for SSA 2023-2026