Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsorden
2. Beslutning: Sidste udmøntning af midler til delestillinger mellem klinik og forskning fra Life Science-strategien
3. Drøftelse: Et styrket samarbejde om at robustgøre Bornholms Hospital
4. Drøftelse: Budgetinitiativer 2024-2027 inden for sundhedsudvalget ressortområde
5. Aktuelle orienteringer
6. Orientering: Organisering af sæsonvaccinationsindsatsen i 2023/24
7. Orientering: Akutberedskabets arbejde med at sikre bemanding og bedre svartider i julen 2023
8. Drøftelse: Status på kræftområdet - halvårlig
9. Orientering: Udvidelse af sundhedsudvalgets mødeplan den 29. august og den 1. november 2023
10. Eventuelt
11. Underskriftsark

Medlemmer

• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Leila Lindén: Deltog
• Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
• Karin Friis Bach: Deltog
• Jacob Rosenberg: Deltog
• Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
• Finn Rudaizky: Fravær
• Christine Dal: Deltog
• Emilie Haug Rasch: Deltog
• Annie Hagel: Deltog
• Stine Roldgaard: Deltog

1. Godkendelse af dagsorden

Der var afbud fra Finn Rudaizky (O).

Enhedslisten ønskede at løfte følgende meddelelse til drøftelse: ”Status på sengelukninger i Region Hovedstaden”.

Meddelelsen blev drøftet.

JOURNALNUMMER

22067484

2. Beslutning: Sidste udmøntning af midler til delestillinger mellem klinik og forskning fra Life Science-strategien

INDSTILLING

Forskningsudvalget indstiller, at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

1. at godkende, at de øremærkede statslige midler på 3,1 mio. kr. til delestillinger i 2023 udmøntes til de samme områder som i 2021-2022: specialeområderne geriatri, akutmedicin, psykiatri, kirurgi, intensiv og derudover suppleret med yderligere to: anæstesi og fagområdet palliation.
2. at godkende, at de øremærkede statslige midler på 3,1 mio. kr. til delestillinger i 2023 kan søges af forskere med kompetenceniveau svarende til Postdoc (højst 10 år fra opnået grad).

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalget behandlede sagen på udvalgsmødet:

Anbefalet.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i behandlingen.

Forskningsudvalgets behandlede sagen ved skriftlig behandling:

Administrationens indstilling til forskningsudvalget var følgende:

Administrationen indstiller til forskningsudvalget over for sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet at anbefale:

1. at godkende, at de øremærkede statslige midler på 3,1 mio. kr. til delestillinger i 2023 udmøntes til de samme områder som i 2021-2022: specialeområderne geriatri, akutmedicin, psykiatri, kirurgi, intensiv og derudover suppleret med yderligere to: anæstesi og fagområdet palliation.
2. at godkende, at de øremærkede statslige midler på 3,1 mio. kr. til delestillinger i 2023 kan søges af forskere med kompetenceniveau svarende til Postdoc (højst 10 år fra opnået grad).

Godkendt.

Maria Gudme (A), Jesper Hammer (D) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i den skriftlige behandling.

BAGGRUND

Der er indgået en aftale mellem Sundhedsministeriet og Danske Regioner om udmøntning af 10 mio. kr. til understøttelses af delestillinger i perioden 2021-2023. Dette udspringer af Aftale om strategi for life science (2021). Puljen for 2023 er på 3,1 mio. kr. plus eventuelle uforbrugte midler fra 2022-uddelingen. Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd har i nærværende sag givet sine anbefalinger til sidste udmøntning af bevillingen for 2023. Det skal med denne sag beslutte, hvilke områder bevillingen for 2023 skal udmøntes til. 

Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd rådgiver regionens øverste ledelse i forhold, der har relevans for forskningen. Forskningsrådet er sammensat af forskere og vicedirektører fra regionens hospitaler, Region Hovedstadens Akutberedskab, Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation under Center for HR & Uddannelse samt Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse. Derudover indgår repræsentanter fra Clinical Academic Groups i regi af Greater Copenhagen Health Science Partners, Steno Diabetes Center Copenhagen og fra Institut for Kliniske Medicin (Københavns Universitet). Koncerndirektør i Region Hovedstaden, Dorthe Crüger, er formand for rådet. 

SAGSFREMSTILLING

I Aftale om strategi for life science understøttes muligheden for at prioritere forskningen i dagligdagen. De afsatte midler til understøttelse af delestillinger muliggør delt arbejde mellem klinik og forskning og fremmer dermed forskningen i den kliniske hverdag. Dette skal bidrage til at undersøge nye måder at forebygge, opdage eller behandle sygdom hos patienterne. Samtidig skal midlerne understøtte opbygning af forskningsmiljøer på områder, der har vanskeligt ved at tiltrække eksterne midler til forskning, og som tilhører nogle af de mindre forskningsområder i regionen. 

Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråds anbefalinger

Region Hovedstaden udmøntede på baggrund af anbefalinger fra Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd midlerne for 2021-2022 til følgende specialområder: Geriatri, akutmedicin, psykiatri, kirurgi og intensiv. Det er Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråds anbefaling at fastholde disse områder men supplere beskrivelsen med : Intensiv/anæstesi samt palliation (palliation som fagområde, da det ikke er et speciale). 

Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd har udvalgt disse specialer og fagområder, da det er områder som har vanskeligt ved at tiltrække eksterne forskningsmidler, og som dermed er nogle af de mindre forskningsområder i regionen. Dermed forventes der også at være et forholdsvis lille antal kvalificerede forskere, der kan søge midlerne.

Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd anbefaler desuden, at ansøgers kompetenceniveau skal svare til Postdoc, og at det skal være højst 10 år efter opnået doktor-/Ph. d.-grad. 

Antal frikøb og delestillinger i 2022

I forbindelse med uddeling af midler i 2022 modtog regionen i alt 34 ansøgninger. Delestillinger blev bevilget til følgende hospitaler og afdelinger: 4 frikøb på Rigshospitalet, 4 i Region Hovedstadens Psykiatri, 2 på Herlev-Gentofte Hospital, 2 på Amager Hvidovre Hospital, 1 i Akutberedskabet, 1 på Nordsjællands Hospital og 1 på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital.

Delestillingerne er bevilget med 4 til kirurgien, 5 til akut/intensiv, 4 til psykiatri og 2 til det geriatriske område. Der blev bevilget til fx behandling af og opfølgning på kirurgiske patienter, akutte hjerneskader, intensiv behandling, akut psykiatri og andre særlige psykiatriske områder, forbedret behandling af geriatriske patienter.

Med 2023-uddelingen forventer administrationen, at der vil være mulighed for cirka 8 frikøb. Frikøbsprocenten til forskning vil være på 20-40 % i 1-2 år med et maksimalt beløb på kr. 400.000. Dette vurderes at give afdelingerne mulighed for at tilpasse forskningen med klinikken og muliggøre reel betydning for udvikling af afdelingens forskning. Frikøb til delestillinger betyder, at afdelingen lønmæssigt kompenseres for den andel af klinikerens tid, der bruges til forskning. Ansøgninger skal fortsat støttes af den respektive hospitals- og centerledelse, så der er ophæng til det enkelte hospitals prioritering af forskningsområder. Desuden skal forventet impact på klinisk praksis og på opbygning af forskningsområdet beskrives af ansøger.

Videre proces

Administrationen vil ligesom ved 2022-udmøntningen nedsætte et mindre bedømmelsesudvalg med deltagelse af medlemmer fra forskningsrådet. Det vil som sidste gang være formandskabet i Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd, der beslutter den endelige tildeling af midler. Dette sker på baggrund af et bedømmelsesudvalgs vurderinger af ansøgningerne. Opslag og ansøgningsproces vil hurtigst muligt blive iværksat af administrationen i Region Hovedstaden.

KONSEKVENSER

Ved politisk godkendelse af de to indstillinger om udmøntning af 3,1 mio. kr. til delestillinger inden for de godkendte områder igangsættes ansøgningsproces og bedømmelsesudvalg nedsættes hurtigst muligt mhp. at kunne understøtte forskningen i den kliniske hverdag.

ØKONOMI

Der er tale om båndlagte midler fra Sundhedsministeriet, der er udmøntet til regionerne via bloktilskud på sundhedsområdet. Midlerne skal udmøntes i overensstemmelse med aftalen mellem Sundhedsministeriet og Danske Regioner og på den baggrund er det regionsrådet, der vedtager den endelige udmøntning. 

KOMMUNIKATION

Der vil blive gennemført en særskilt kommunikation i forbindelse med opslag af midler og den endelige fordeling.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forskningsudvalget d. 26. april. Derefter sundhedsudvalget d. 23. maj og til videre behandling i forretningsudvalget d. 6. juni og regionsrådet d. 20. juni 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Nadja Ausker / Mette Kofod Kahr

JOURNALNUMMER

23021271

3. Drøftelse: Et styrket samarbejde om at robustgøre Bornholms Hospital

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at drøfte forslag om at robustgøre Bornholms Hospital gennem etablering af partnerskab mellem Bornholms Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

POLITISK BEHANDLING

Tiltræder.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i behandlingen.

BAGGRUND

I Region Hovedstaden har Bornholms Hospital en særstatus som følge af de særlige geografiske forhold. Hospitalet leverer sundhedstilbud til øens faste beboer på ca. 40.000 personer. I sommerhalvåret er der op imod 100.000 personer samtidig på øen, og det giver et betydeligt pres på hospitalet med flere patienter, som bliver syge og kommer til skade. Bornholms Hospital har siden regionsdannelsen været udfordret af bemandingsproblemer, og det er forventningen, at rekrutteringsudfordringerne de kommende år vil blive større som følge af blandt andet en række forestående pensioneringer. Vanskelighederne med rekruttering af særligt lægefagligt personale med de nødvendige kompetencer udfordrer hospitalet i forhold til at sikre sundhedsydelser og gode patientforløb af høj faglig kvalitet. Der vurderes på den baggrund et behov for at robustgøre Bornholms Hospital, som er beskrevet nærmere i sagen.

SAGSFREMSTILLING

Borgere over 60 år udgør en større andel af befolkningen på Bornholm end i den øvrige del af regionen, og Bornholm er samtidig et af de områder, hvor der ses en aldrende befolkning, som indebærer, at andelen af borgere over 60 år vil stige. Der kan derfor forventes en stigende efterspørgsel efter hospitals- og sundhedsydelser og forventeligt også en større kompleksitet i forløbene med flere borgere med multisygdom. Den særlige geografi betyder desuden, at nogle borgere på Bornholm fravælger behandling, hvis den alene tilbydes på et af regionens øvrige hospitaler, hvor der er lang transport- og rejsetid. 

Det har igennem en årrække været vanskeligt at rekruttere tilstrækkeligt sundhedsfagligt personale til Bornholms Hospital. Hospitalet har hidtil kunnet håndtere rekrutteringsudfordringerne for lægerne gennem blandt andet delestillinger og tilbud om individuelt tilpassende vagtplaner. De senere år er det dog blevet tiltagende vanskeligt at rekruttere særligt læger, og rekrutteringsudfordringerne forventes at blive større i de kommende år blandt andet grundet en række forestående pensioneringer. Udfordringerne på Bornholms Hospital omfatter aktuelt læger, jordemødre, specialiserede sygeplejersker og radiografer. Samlet rejser det usikkerhed om, hvorvidt patienter på Bornholm fremadrettet vil kunne få behandling på øen af samme høje kvalitet som patienter i resten af regionen. Det vurderes på den baggrund, at der er et behov for at gøre den fremtidige drift af hospitalet mere robust for at sikre, at patienter på Bornholm fremadrettet kan få behandling af den samme høje kvalitet som patienter i resten af Region Hovedstaden. 

Bornholms Hospital har i dag et tæt samarbejde med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital om blandt andet behandling på hovedfunktionsniveau (det almindelige og hyppige inden for et område) inden for mave-tarmkirurgi, og det vil være muligt at udvide dette samarbejde til gavn for patienter bosiddende på Bornholm. Derfor lægger administrationen og de to hospitaler op til en robustgørelse af Bornholms Hospital gennem etablering af et partnerskab med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Vision
Visionen for partnerskabet mellem de to hospitaler er at sikre et mere robust hospitalsvæsen på Bornholm, som er med til at understøtte lighed i behandlingen, kvalitet og nærhed ved at mest mulig behandling sker lokalt på Bornholm. Herunder er det vigtigt at bevare og udvikle lokal ledelse og det stærke fællesskab mellem personalegrupper på Bornholms Hospital, samt samarbejdet med lokalsamfundet, kommunen og praksissektoren.

Partnerskabsaftale og konkrete samarbejder
Et partnerskab mellem de to hospitaler vil inkludere tiltag, der øger og styrker den lægefaglige bemanding, faglige drift og udvikling på Bornholms Hospital, og det bliver en del af det indledende arbejde i partnerskabet. Uddannelse og efteruddannelse vil også blive en integreret del af partnerskabet. Den medicinske behandling på Bornholms Hospital er aktuelt det område, som er mest udfordret med rekruttering og fastholdelse af læger, og det er en meget bred afdeling, som fx omfatter udredning og behandling i onkologi, intern medicinske specialer, palliation (hospice), praksisklinik m.m. Derfor vil aftalen om et partnerskab mellem de to hospitaler i første omgang omfatte medicinsk behandling. På sigt vil øvrige kliniske og diagnostiske områder blive omfattet af aftalen. Rækkefølge og omfang afhænger af behov og erfaringer fra det medicinske område. Det betyder, at nuværende afdelingsaftaler med andre hospitaler aktuelt ikke berøres.

Rigshospitalet indgår desuden fortsat i samarbejdet om særligt den specialiserede behandling, hvor der også arbejdes med nye løsninger, som kan understøtte, at mere behandling sker lokalt for patienter bosiddende på Bornholm. Rigshospitalet indgår også i samarbejdet på områder, hvor Bispebjerg og Frederiksberg Hospital ikke har relevante specialer (fx onkologi, dialyse, børne- og fødeområde).

Videre proces
Sundhedsudvalget vil i forbindelse med drøftelsen af denne sag også blive præsenteret for et tilhørende budgetforslag fra administrationen i forbindelse med den årlige budgetproces, da en regional udgiftsprioritering vil styrke implementeringen af partnerskabet.

Der vil desuden være en bred involvering af relevante interessenter på begge hospitaler, herunder MED-udvalg, faglige organisationer m.fl., så personalet engageres i udmøntningen af aftalen. Regionens øverste MED-udvalg (RMU) er den 10. maj blevet orienteret om forslaget om at robustgøre Bornholms Hospital gennem etablering af partnerskab med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Øvrig interessentinddragelse, herunder dialog med blandt andet Lægeforeningen, Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger, vil ske løbende og parallelt med udviklingen af partnerskabet. En konkret aftale om partnerskab forventes at blive forlagt sundhedsudvalget og senere forretningsudvalget og regionsrådet i august/september 2023.

KONSEKVENSER

Det vurderes ikke, at partnerskabsaftalen mellem Bornholms Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital medfører en ændring i gældende Hospitalsplan 2025, fordi hospitalsstrukturen og den overordnede opgavefordeling mellem hospitalerne forbliver uændret.

De relevante MED-udvalg, faglige organisationer m.fl. involveres, så personalet involveres i udmøntningen af partnerskabsaftalen. Øvrig interessentinddragelse, herunder dialog med Yngre Læger, vil, som beskrevet, ske løbende og parallelt med udviklingen af aftalen.

ØKONOMI

I forbindelse med indgåelse af den nye partnerskabsaftale mellem Bornholms Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital forventes øgede udgifter, og en regional udgiftsprioritering vil styrke implementeringen af samarbejdet og udviklingen af Bornholms Hospital.

Der forventes øgede årlige omkostninger på i alt 8 mio. kr. fra 2026, startende med 4 mio. kr. i 2024 stigende med yderligere 2 mio. kr. hvert år i 2025 og 2026 jf. administrationens budgetforslag, som sundhedsudvalget også præsenteres for på mødet.

KOMMUNIKATION

Der planlægges ikke for nuværende en presse- eller kommunikationsindsats, men de to hospitaler vil informere relevante afdelingsledelser og personalegrupper.

Når der forelægger en aftale om partnerskabet, vil der blive kommunikeret eksternt.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 23. maj 2023. Til august/september forventer administrationen at forelægge en konkret aftale om partnerskab for sundhedsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Camilla Lindgreen

JOURNALNUMMER

23009734

4. Drøftelse: Budgetinitiativer 2024-2027 inden for sundhedsudvalget ressortområde

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at drøfte og beslutte hvilke max 10 budgetinitiativer for 2024-2027 inden for udvalgets ressort, som udvalget ønsker skal indgå i den yderligere kvalificering af budgetinitiativerne frem mod anden og sidste drøftelse 13. juni 2023. 

POLITISK BEHANDLING

Drøftet.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i behandlingen.

BAGGRUND

Forretningsudvalget godkendte på mødet den 24. januar 2023 den overordnede tidsplan for budgetproces 2024-2027. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 7. marts 2023 fastlagt rammerne for de stående udvalgs deltagelse og bidrag til den kommende budgetproces. 

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsudvalget har den 18. april 2023 haft en introsag om budgetprocessen i udvalget.

De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2024-2027. I den forbindelse forventes sundhedsudvalget at drøfte bidrag til budgetprocessen på møderne i maj og juni. Herefter skal udvalget oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til den videre budgetforhandling. Initiativer, som er besparende, tæller dog ikke med i de fem, og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.

På dette møde skal de indmeldte budgetinitiativer drøftes med henblik på at prioritere op til 10 forslag, som administrationen kan kvalificere frem mod 2. og sidste drøftelse den 13. juni, hvor forslagene skal prioriteres ned til 5 forslag, som udvalget sender videre til budgetforhandlingerne i august/september. Inden anden og sidste drøftelse den 13. juni 2023 kan administrationen eventuelt være i dialog med forslagsstillere om udformning af budgetinitiativerne, såfremt der er behov for præciseringer eller tydeliggørelse af forslagets indhold og formål. Administrationen vil kontakte forslagsstiller, såfremt der er behov for evt. præcisering af forslagene.

De fem initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - et for sundhedsområdet og et for regional udvikling. Katalogerne kommer i spil i forbindelse med selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.

Forretningsudvalget blev på møde den 11. april 2023 præsenteret for en foreløbig vurdering af rammerne for budget 2024. Den meget foreløbige vurdering af økonomien for 2024 viser, at der en ubalance på mellem 300 og 400 mio. kr. Tallene er meget usikre, da der først indgås økonomiaftale mellem regionerne og staten ultimo maj/juni og da prognosen kun bygger på forbruget i de første par måneder af 2023.
 

Ventelisteoverblik
I forbindelse med budgetprocessen ønskede sundhedsudvalget ved sidste møde en oversigt over afdelinger med lange ventetider, og hvor ekstra midler kan være med til at løse udfordringen. Dette ventelisteoverblik vil blive forlagt udvalget den 13. juni 2023.
 

Forslag til budgetinitiativer
Administrationens forslag til budgetinitiativer inden for sundhedsudvalgets ressortområde (bilag 1):

• Robustgørelse af Bornholms Hospital
   

Politiske forslag til budgetinitiativer inden for sundhedsudvalgets ressortområde (bilag 2):

1. Ret til/tilbud om støtte i abort-forløb (A)
2. Tilbud om fertilitetstjek for 18-35 årige (A)
3. Bedre mulighed for gæstedialyse på Bornholm (A og B)
4. Hjælp til børn der er pårørende til alvorligt syge (B)
5. Ansættelse af psykologer på somatiske afdelinger (B)
6. Sikring af hurtig demensudredning (B, C og DF)
7. Nedbring antallet af udeblivelser uden afbud (C og DF)
8. Familiær hyperkolesterolæmi (C og DF)
9. Fertilitetsbehandling, hurtig hjælp til ønskebarnet (C og DF)
10. Flere ambulancer / kortere responstid (C og DF)
11. Flere hospicepladser (C og DF)
12. Hjemmebehandling til 80+ årige (C og DF)
13. Hjælp til børn som er pårørende til alvorligt syge familiemedlemmer (C og DF)
14. Nedbringelse af ventetider til tand- og kæbekirugi (C og DF)
15. Stop for uønsket behandling (C og DF)
16. Styrk indsats for sclerosepatienter (C og DF)
17. Udvidelse af samarbejdsaftale mellem PLO og 1813 (C og DF)
18. Nedbringe ventetid på akutklinikker og akutmodtagelse (C og DF)
19. Region Hovedstadens fødende skal ligesilles med fødende i de andre regioner - 2 fritstillede fødeklinikker (V)
20. Videolink som hos 1813 på regionens afdelinger med akuttelefon (V)
21. Fritstillet hjemmefødselsordning i Region H (SF)
22. Fritstående jordmoderledet fødeklinikker (SF)
23. PKU og hørescreening i borgers/patients eget hjem fremfor på hospitalet (SF)
24. Sikring af overholdelse af mål om responstider i yderområder (SF)
25. Udbredelse af digital madbestillingssystem for patienter og pårørende på regionens hospitaler (SF og Ø)
26. En HIV-plan (Ø)
27. Ansættelse af psykologer på regionens hjerteafdelinger (Ø)
28. Støtte til småtspisende patienter (Ø)
29. Flere hospicepladser (UP, Anne Ehrenreich)
     

Skrænter
Vedlagt i bilag 3 findes skrænter, midler som ophører. Notatet om skrænter blev også præsenteret for sundhedsudvalget den 18. april 2023. 

KONSEKVENSER

Som opfølgning på mødet vil administrationen kvalificere de op til 10 videresendte budgetinitiativer frem mod udvalgets 2. og sidste drøftelse den 13. juni 2023. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 23. maj. Udvalget vil have anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 13. juni.

De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, som der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om budget 2024, som foregår efter sommerferien.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Xenia Dam-Wille

JOURNALNUMMER

22053029

Bilag

Bilag 1: Administrativt budgetinitiativ_Robustgørelse af Bornholm

Bilag 2: Alle initiativer til SUND - opdateret 17 maj

Bilag 3: Skrænter_Ikke varige midler budget 2024 revideret 2 maj 2023

5. Aktuelle orienteringer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage de aktuelle orienteringer til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i behandlingen.

BAGGRUND

Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 23. maj 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Xenia Dam-Wille

JOURNALNUMMER

22053029

6. Orientering: Organisering af sæsonvaccinationsindsatsen i 2023/24

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget  

• at tage orientering om status for organisering af vaccinationsindsatsen sæson 2023/24 til efterretning. 

POLITISK BEHANDLING

Formanden satte orienteringen til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), F (1), V (1), Ø (2), i alt 7.
Imod stemte: C (3), og i alt 3.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 10.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i behandlingen.

Udvalget tog sagen til efterretning, men havde en række spørgsmål, som ønskes besvaret inden den kommende drøftelse i FU, herunder hvilke fordele der er ved en ensartet model på tværs af landet frem for en model tilpasset den enkelte region samt hvordan den økonomiske ramme til vaccinationsindsatsen fastlægges - og hvor meget der afsættes til Region Hovedstaden.

Udvalget finder således, at det er vigtigt, at den enkelte region i udgangspunktet har frihed til at planlægge om vaccinationen skal foregå hos almen praksis, private eller i regionale centre.

Endeligt finder udvalget det beklageligt, at beslutningen om vaccinationsindsatsen først forelægges så sent, at der ikke reelt er mulighed have dialog med samarbejdspartnerne i primærsektoren og blandt private.

BAGGRUND

Regeringen har besluttet, at der skal vaccineres mod covid-19 og influenza i efteråret og vinteren 2023/2024. Organiseringen forankres fortsat i regionerne med inddragelse af andre udførende aktører.

Sundhedsstyrelsen har, med udgangspunkt i erfaringerne fra seneste vaccinationsindsats i sæson 2022/2023, udarbejdet forslag til to modeller for organiseringen, som hver især kan danne ramme for vaccinationsindsatsen 2023/24. Det er vurderingen, at en fælles model med et begrænset antal aktører vil gøre det nemmere at kommunikere til borgere på tværs af landet, hvilket kan understøtte muligheden for en høj tilslutning til vaccination, samt sikre en god udnyttelse af vaccinerne.

På mødet vil administrationen give en uddybende mundtlig orientering om sagen. 

SAGSFREMSTILLING

Baggrund
Vaccinationsindsatsen sæson 2023/24 skal forankres i regionerne med inddragelse af andre udførende aktører, hvilket betyder, at ansvars- og opgavefordelingen vil minde om indsatsen i 2022/2023.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en erfaringsopsamling af sæsonvaccinationsindsatsen for 2022/2023, og med afsæt heri, samt med målsætningen om et let tilgængeligt og fleksibelt vaccinationstilbud for den kommende sæson, skal der fastlægges en ensartet vaccinationsindsats på tværs af regionerne. Sidste års erfaringer viser, at det var svært for borgerne at navigere i regionernes forskellige vaccinationstilbud, hvilket også vanskeliggjorde styringen af indsatsen. Erfaringsopsamlingen viser bl.a., at det er vigtigt med en nem og umiddelbar adgang til vaccinationstilbuddene. Den peger også på, at nærhed og fleksibilitet i adgangen til vaccinationstilbuddet, herunder fleksible åbningstider og nærhed i placering af vaccinationssteder, bidrager positivt til borgernes oplevelse af tilgængelighed. Etableringen af faste, centrale vaccinationscentre har muliggjort et stort volumen og en dynamisk tilpasning af kapaciteten. Samtidig viser erfaringsopsamlingen, at det høje antal aktører (over 1.500 på landsplan), som var inddraget i vaccinationsindsatsen, førte til en markant forøget kompleksitet og udfordringer med styringen og fordelingen af vaccinerne. 

Vaccinationsindsatsen i 2022/2023 var i Region Hovedstaden bygget op om fem store regionale vaccinationscentre. Regionen indgik desuden, efter udbud, aftale med Apovac om, at 85 apoteker fordelt i regionen skulle indgå i vaccinationsindsatsen. Derudover samarbejdede regionen med over 500 praktiserende læger. 

Model for organisering af vaccinationsindsatsen i sæson 23/24
Overordnet lægger Sundhedsstyrelsen op til en organisering, hvor vaccinationstilbuddet planlægges ud fra en kernestruktur med faste vaccinationscentre i byer med høj befolkningstæthed (centrale vaccinationscentre) og mindre, let tilgængelige vaccinationstilbud i områder med lavere befolkningstæthed (decentrale vaccinationstilbud). Der er en ambition om, at antallet af vaccinationssteder skal holdes på mellem 400-600 på landsplan. Det skyldes bl.a., at der er et begrænset antal influenzavacciner til rådighed, hvilket fordrer en høj udnyttelsesgrad (skal være på mindst 90 pct. for at sikre et tilstrækkeligt antal vacciner) og dermed en stram styring af vaccinebeholdningen. Sundhedsstyrelsen har på baggrund heraf udarbejdet forslag til to modeller, som hver især kan danne ramme for vaccinationsindsatsen 2023/2024. Den ene model involverer primært inddragelse af apoteker eller andre private aktører som et supplement til de regionale vaccinationscentre samt begrænset deltagelse af almen praksis i forbindelse med bl.a. hjemmevaccination og vaccination på plejehjem. Den anden model inddrager udelukkende almen praksis som et supplement til de regionale vaccinationscentre. 

Der er fra centralt hold et ønske om en fælles model på tværs af landet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet - og flest regioner - peger på en model, hvor vaccination tilbydes i regionale vaccinationscentre og ved decentrale vaccinationssteder af private aktører, herunder kun i et vist omfang inddragelse af praktiserende læger. Danske Regioner vil udarbejde en fælles sag om denne model, som forelægges alle regionsråd til godkendelse snarest muligt.

Målgruppe for vaccinationsindsatsen
Den endelige målgruppe for vaccinationsindsatsen forventes fastsat senere på foråret, men det er forventningen, at målgruppen vil være +65-årige for både covid- og influenzavaccinationen. Det betyder, at det forventede antal borgere for vaccinationsindsatsen 2023/24 vil være betydelig mindre end i forrige vaccinationssæson, hvor målgruppen for covidvaccination var +50 årige, mens målgruppen for influenzavaccination tilsvarende var +65 årige. Der er ca. 330.000 borgere i Region Hovedstaden i aldersgruppen +65 år. Hertil kommer udvalgte borgere under 65 år, som er i særlig risiko for et alvorligt forløb med covid-19 eller influenza, som derfor også skal tilbydes vaccination. Herudover skal børn i alderen 2-6 år tilbydes influenzavaccination.  

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen tiltrædes, vil orienteringen være taget til efterretning.

ØKONOMI

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at der for den kommende vaccinationsindsats afsættes en snævrere økonomisk ramme til udrulning af den kommende indsats. Den økonomiske ramme er på 300 mio. kr.på landsplan. Dette beløb omfatter ikke indkøb af vacciner. Baggrunden for den snævrere økonomiske ramme er, at covid-19 ikke længere klassificeres som en almen farlig sygdom og at vaccinationsindsatsen derfor bliver normaliseret. Der er tale om væsentlig færre midler til den kommende vaccinationssæson end sidste år. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Efter orientering i sundhedsudvalget vil en fælles sag fra Danske Regioner til alle regioner blive forelagt forretningsudvalget den 6. juni og regionsrådet den 20. juni 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Kirsten Hansen

JOURNALNUMMER

22067484

7. Orientering: Akutberedskabets arbejde med at sikre bemanding og bedre svartider i julen 2023

INDSTILLING

Det indstilles til sundhedsudvalget

1. at tage orienteringen vedr. arbejdet med at forbedre bemanding og svartider henover jul og nytår 2023 til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i behandlingen.

BAGGRUND

Sundhedsudvalget har den 6. februar 2023 drøftet ventetider på Akuttelefonen 1813 i forbindelse med jul og nytår 2022. Udvalget har i forlængelse af denne drøftelse ønsket en opfølgende sag vedr. de tiltag, der er sat i værk for at sikre planlægningen af bemandingen og kortere ventetider henover jul og nytår 2023.

Sundhedsudvalget forelægges på den baggrund en opfølgende sag. Akutberedskabet har leveret input og data til sagen.

SAGSFREMSTILLING

Det er Akutberedskabets forventning for julen 2023, at der vil være en mere robust bemanding samt en forbedring af svartiderne sammenlignet med julen 2022.

Akutberedskabet oplyser, at det naturligvis ikke er tilfredsstillende med ventetid og i særdeles ikke, at borgere oplever meget lange ventetider på over 1 time (som var tilfældet i nogle perioder i julen 2022). Generelt arbejder Akuttelefonen 1813 kontinuerligt på at lære af dage med lange ventetider. Akutberedskabet følger data og foretager forskellige afprøvninger. Et af de tiltag, der er iværksat er 'Ideal Weekend', hvor så meget personale som muligt er på arbejde for at kunne nå målsætningen om, at 90 pct. af alle opkald varetages inden for 5 minutter. 

Akutberedskabet planlægger at have 70 medarbejdere over julen 2023, og der er fokus på at alle hjemmearbejdspladser tages i brug. Til sammenligning havde Akutberedskabet ca. 50 sundhedsfaglige visitatorer (medarbejdere) i julen 2022.

Forsøget med 'Ideal Weekend' og andre helligdage, der er mere sammenlignelige med juledagene (fx påsken) har vist, at der i peaktidspunkter skal være 70 medarbejdere på søndage og helligdage for at kunne holde køen nede. Der ringer dobbelt så mange borgere søndag og helligdage, som på en almindelig hverdag. Læringen er bl.a., at bemandingen skal være tæt afstemt med indringningsmønsteret (mange borgere ringer i tidsrummet fra kl. 07 -11.00), så der ikke opbygges kø ifm. peak-tidspunkter. Estimatet med 70 medarbejdere baserer sig på en vurdering af hhv. indringsningsmønster og indringningsvolumen på helligdage. 

Vagtplanen er udarbejdet i god tid, og det vil allerede i løbet af sommeren være muligt at identificere de dage, der mangler flest medarbejdere. Det vil dermed være muligt at reagere tidligt ift. vagtplanlægningen. En god vagtdækning skal være med til at sikre, at flere ønsker at tage vagter disse dage. Erfaringen er, at mange medarbejdere gerne tager vagter, hvis der er god bemanding.

Der er indenfor det sidste år ansat omkring 240 flere medarbejdere sammenlignet med året før, hvoraf de 15 er sygeplejersker og de øvrige er timelønnede lægekonsulenter (dvs. de er ikke ansat på fuld tid, men byder ind på de vagter, de ønsker at tage). Lægekonsulenterne er jf. overenskomsten ikke forpligtet til at tage vagter. Der er rekrutteret via stillingsopslag og Akutberedskabet har oplevet en stor søgning på stillingerne. Ansættelsen af flere læger har desuden skabt en vis konkurrence for at få vagter og Akutberedskabet oplever, at lægerne også er begyndt at ønske vagter længere frem. 

Akutberedskabet har desuden justeret den telefonsvarer-besked, borger møder, når de ringer til 1813 i dagtid (kl. 8 - 16.00). Beskeden tydeliggør, at ved sygdom skal egen læge kontaktes. Hvis egen læge ikke har telefontid bedes borger lytte telefonsvarerbeskeden til ende, så de får oplyst lægens akutnummer eller nummeret til en eventuel afløser (beskeden er iværksat fra den 23. marts 2023 som følge af 1813-taskforcen, projekt A vedr. brugeroplevelse og forventning).

Initiativer for at forbedre svartiderne

Akutberedskabet har siden sommeren 2022 arbejdet intensivt med indsatser, der sikrer et mere robust 1813 og samtidig forbedrer svartiderne. De forskellige initiativer er afledt af de 16 anbefalinger fra 1813-taskforcen og er bl.a. målrettet en reduktion af svartiderne - ikke mindst i weekender og helligdage, hvor borgerne i særlig grad har behov for 1813, da de praktiserede læger har lukket. 

Forretningsudvalget er løbende orienteret om status på arbejdet i regi af taskforcen. Af disse orienteringer fremgår det, at Akuttelefonen 1813 i efteråret 2022 har forbedret svartiderne markant. Fx har Akutberedskabet i påsken 2023 set en forbedring af svartiderne sammenlignet med påsken 2022. Lørdag er den dag i påsken med den højeste svartid - både i 2022 og 2023. Medianen for svartiden var lørdag i påsken 2023 på 21 minutter, hvor den i påsken 2022 var på 1 time. For alle dage i påsken 2023 var median-svartiden lavere sammenlignet med de tilsvarende dage året før. Den maksimale svartid var lørdag i påsken 2023 på 57 minutter, hvor den i 2022 var på 2 timer og 1 minut.

De overordnede udfordringer, der har været medvirkende til lange ventetider (fx i juledagene) er bl.a.:

1. Mangel på medarbejdere på 1813, herunder særligt sygeplejersker, som kan vagtsættes ifm. ferier og helligdage.
2. Lægerne på 1813 er konsulent-ansatte og har en overenskomst, der ikke forpligter dem til at tage vagter. Det betyder, at det kan være vanskeligt at vagtsætte lægerne i weekender og helligdage.
3. Den gennemsnitlige tid medarbejderne bruger på håndteringen af hvert opkald ligger for højt.
4. Ledelsestilstedeværelse på 1813 ifm. weekender og helligdage har ikke været tilstrækkelig.

De indsatser Akuttelefonen 1813 arbejder med for at reducere svartiderne i julen 2023 - og andre helligdage og højtider - er oplistet nedenfor. Det skal bemærkes, at der ikke er tale om særskilte løsninger alene for julen 2023, men langsigtede initiativer (i regi af taskforcen), som på sigt forventes at sænke svartiderne, herunder også i juleperioden 2023.

Indsatser for bedre bemanding på helligdage, herunder også ifm. julen 2023 (ad 1 og ad 2)

Ad 1) Sygeplejerskerne udgør den faste bemanding på 1813. Alle årets helligdage, inkl. julen 2023, er allerede fordelt mellem sygeplejerskerne. Sygeplejerskerne kender derfor på forhånd deres vagter, hvilket bidrager til en stabil helligdagsbemanding for sygeplejerskerne. Der er dog fortsat mangel på sygeplejersker på 1813, og ligesom i resten af sundhedsvæsenet er det vanskeligt at rekruttere.

Akutberedskabet har stort fokus på rekrutterings- og fastholdelsesindsatser målrettet sygeplejersker. Det indebærer bl.a. tilbud om et mere fleksibelt arbejdsliv i form af fx hjemmearbejde og fleksible vagter, hvilket også hjælper med at få flere sygeplejersker på vagt i weekender og helligdage. I februar/marts 2023 har Akutberedskabet rekrutteret sygeplejersker, hvor der specifikt er lagt vægt på hjemmearbejde i weekender/helligdage og muligheden for kortere vagter. Akutberedskabet vurderer, at det har muliggjort rekruttering af sygeplejersker, der ellers ikke ville have taget vagter på 1813. Det er hensigten, at sygeplejersker, der arbejder hjemme i weekender og helligdage, skal være med til at modvirke opbygning af lang ventetid i de typiske peaks (fx tidligt om morgenen mellem kl. 7 og 8). 

Ad 2) Foruden den faste bemanding med sygeplejersker dækkes vagter på 1813 også af læger. Manglen på sygeplejersker har medført et behov for øget brug af læger til dækning af vagter - også på helligdage. Akutberedskabet oplyser, at det er en generel udfordring - også i relation til jul og nytår - at lægerne på 1813 er konsulentansatte og dermed har en overnenskomst, der ikke forpligter dem til at tage vagter. Det betyder, at 1813 ikke på forhånd kan planlægge den præcise lægebemandning i julen, men kun kan anmode lægerne om at ønske vagter i god tid.

Der har i løbet af efteråret og vinteren 2022/2023 været en god tilgang af læger til 1813. Ledelsen på 1813 har i rekrutteringen haft fokus på at præcisere vigtigheden af, at de nye læger understøtter kerneopgaven på 1813, og dermed også tager vagter i weekender og helligdage, hvor behovet er størst. 

Aftalen, lægerne arbejder under på 1813, er indgået med Yngre Læger (YL) og Foreningen af Speciallæger (FAS). Parterne (Danske Regioner, YL og FAS) forhandler i øjeblikket om en ny aftale. Indholdet af forhandlingerne er fortroligt, men det forventes, at der lander en aftale før den eksisterende aftale udløber den 30. juni 2023 og ellers forventes det, at den eksisterede aftale forlænges. Regionen er repræsenteret i forhandlingerne med koncerndirektør Anne Skriver og HR-direktør Kirstine Vestergård Nielsen.

Indsatser målrettet samtaleteknik mhp. nedbringelse af den gennemsnitlige behandlingstid pr. opkald

Ad 3) Den øgede tid, som medarbejderne bruger pr. opkald, bidrager til ventetid på 1813 og øger samtidig bemandingsbehovet, da den enkelte medarbejder kan nå færre opkald. Taskforcen har anbefalet, at 1813 fokuserer på at nedbringe den gennemsnitlige behandlingstid pr. opkald via udvikling af et koncept for samtaleteknik. Erfaringer fra andre call-centre viser, at det kan medvirke til forbedring af svartider og en øget kvalitet, medarbejder- og brugertilfredshed. Erfaringen er dog, at det tager tid at udvikle, afprøve og implementere et sådant koncept (forventet op til 2-3 år).

Implement Consulting Group har i efteråret og vinteren 2022/2023 bistået 1813 med udvikling af et koncept for samtaleteknik. Status er, at der er udviklet et første udkast, som pilottestes på 12 medarbejdere på 1813 (både sygeplersker og læger). Konceptet tilpasses ud fra de konkrete erfaringer, så det giver den ønskede effekt ift. kortere behandlingstid pr. opkald.

Mere ledelsestilstedeværelse på 1813 ifm. weekender og helligdage

Ad 4) Taksforce-arbejdet har desuden vist et potentiale ift. at udvikle en større grad af dobbelt faglighed. Dvs. at medarbejdere og ledere - foruden en stor sundhedsfaglighed - også skal besidde en faglighed ift. effektiv call-centerdrift. Det gælder både de sundhedsfaglige medarbejdere på telefonerne, men også ledere og administrative støttefunktioner (fx ift. vagtplanlægning). 

Et konkret tiltag er større grad af ledelsestilstedeværelse på 1813 i weekender og helligdage. Det hjælper bl.a. medarbejderne til at få en god vagt og samtidig sikres, at afholdelse af pauser er afstemt med peaks i antal indkomne opkald. Desuden håndterer ledelsen dialog med samarbejdspartnere (fx akutmodtagelser og kommuner), så medarbejderne har ro til at fokusere på kerneopgaven.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Hvis indstillingen tiltrædes har udvalget taget orienteringen om bemanding og kortere svartider i julen 2023 til efterretning.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Kristina Vestergaard Sloth

JOURNALNUMMER

22015378

8. Drøftelse: Status på kræftområdet - halvårlig

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at drøfte udviklingen i målopfyldelsen for forløbstiderne i kræftpakkerne.

POLITISK BEHANDLING

Drøftet.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i behandlingen.

BAGGRUND

På mødet i sundhedsudvalget den 5. december 2022 blev det besluttet, at udvalget halvårligt får forelagt en status på målopfyldelsen for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Med nærværende sag til sundhedsudvalget forelægges en statusoversigt for målopfyldelsen for alle kræftpakkeforløb samt en status på udvalgte kræftformer herunder lungekræft, mavetarmkræft og brystkræft. Udvalget modtager derfor ikke en særskilt sag til mødet i sundhedsudvalget med en status for udviklingen i målopfyldelsen i pakkeforløb for brystkræft.

SAGSFREMSTILLING

Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 pct. af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. Forløbstiderne er faglige rettesnore og ikke lovgivne patientrettigheder, og de tager ikke højde for længere forløb på grund af eksempelvis særligt komplicerede patientforløb, hvis patienten har flere samtidige sygdomme (komorbiditet), eller hvis patienten ønsker en pause i forløbet.

Gennem længere tid er udviklingen i regionens overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger ligeledes området tæt, og der arbejdes systematisk på at håndtere de udfordringer, som opstår, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten. Koncerndirektionen og hospitalsdirektionerne drøfter løbende udviklingen og følger op på igangsatte og planlagte initiativer. Det stærke politiske og ledelsesmæssige fokus på overholdelsen af forløbstiderne i kræftpakkerne understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling. I regionen prioriteres akutte operationer og behandling af livstruende sygdomme herunder kræft.

Overholdelse af standardforløbstiderne
I marts 2023 blev 81 pct. af alle patienter i kræftpakkeforløb behandlet inden for standardforløbstiderne, mens det foreløbige tal for april er 68 pct. Efter en periode, hvor målopfyldelsen for brystkræft har rettet sig, er den igen lavere, og det påvirker regionens samlede målopfyldelse. Målopfyldelsen for forløbstiderne i kræftpakker fratrukket brystkræftpakken var således 82 pct. i marts og foreløbigt 78 pct. i april (bilag 2). I denne sag gives en status for udviklingen i målopfyldelsen for forløbstiderne for alle kræftformer og en uddybende status for henholdsvis lungekræft, mavetarmkræft samt brystkræft, som alle er relativt hyppige kræftformer. I bilag 1 er en oversigt over målopfyldelsen for standardforløbstiderne i alle kræftpakker.

Status for lungekræft
Målopfyldelsen for lungekræft var i marts 2023 på 85 pct. og foreløbigt 83 pct. i april måned. Udviklingen i målopfyldelsen over en længere tidsperiode er vedlagt i bilag 1. Målopfyldelsen i lungekræftpakken er generelt steget efter det store regionale fokus på kræftpakken.

Overordnet set ligger overholdelsen af standardforløbstiderne for udredning stabilt. Overskridelserne i udredningsforløbet skyldes ofte patientens eget ønske og patienten kliniske tilstand. Derudover skyldes overskridelserne yderligere udredning, patienter med flere kræftformer, manglende tider til undersøgelser (bl.a. begrænset antal tider til bronkoskopi og CT-vejledt biopsi) eller forlænget svartid fra patologiafdelingen. Det seneste halve år er der sket en forbedring i målopfyldelsen for kirurgisk behandling af lungekræft. Et område der har været udfordret grundet pres på operationskapaciteten og på kapaciteten i opvågnings- og sengeafsnittene. Området har også været påvirket af manglen på operations- og anæstesisygeplejersker, samt den generelle sygeplejerskemangel. Forbedring af målopfyldelsen skyldes blandt andet udvidet kapacitet på opvågnings- og sengeafsnittene samt ændring i visitationspraksis således, at der løbende justeres og prioriteres i operationsprogrammet.

Der er fortsat en høj målopfyldelse for medicinsk behandling, mens det for strålebehandlingen sker, at der er forsinkelser i patienternes forløb oftest på grund af patientens kliniske tilstand. Hospitalerne arbejder med fleksibel bookning og inddragelse af aftenarbejde så mål for medicinsk behandling og strålebehandling af lungekræft overholdes.

Status for mavetarmkræft
Mavetarmkræft omfatter flere forskellige kræftpakker herunder tyk- og endetarmskræft, anal kræft, kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken, primær leverkræft, kræft i galdegang og kræft i bugspytkirtlen. For alle disse kræftpakker, på nær tyk- og endetarmskræft, er der tale om få forløb (mellem 3-26 forløb i marts og april 2023). For tyk- og endetarmskræft har der henholdsvis været 85 og 67 forløb i marts og april 2023.

Tyk- og endetarmskræft
Målopfyldelsen for tyk- og endetarmskræft var i marts 2023 78 pct. og foreløbigt i april 67 pct. Udviklingen i målopfyldelsen over en længere tidsperiode er vedlagt i bilag 1. Patienter med tyk- og endetarmskræft behandles på flere af regionens hospitaler, og forsinkelsen i forløbene sker primært efter udredningen i forbindelse med behandlingen. For kirurgisk behandling skyldes forsinkelser overvejende operationskapaciteten, som konstant bliver udfordret af manglende anæstesisygeplejersker.
For medicin- og strålebehandling af kræft i tyk- og endetarm er der generelt få udfordringer i forhold til kapacitet. Når forløbene forlænges for denne patientgruppe, skyldes det oftest patientens kliniske tilstand, patientønsker, eller at der skal foretages yderligere undersøgelser i forbindelse med valg af behandling.

Administrationen er ekstra opmærksom på at følge tyk- og endetarmskræft tæt grundet den svingende målopfyldelse og det forholdsvis store antal forløb i kræftpakken. Opfølgningen vil forløbe i tæt samarbejde med hospitalsdirektionerne med henblik på at sikre, at regionens samlede kapacitet udnyttes bedst muligt. 

Anal kræft
Målopfyldelsen for anal kræft var i marts 2023 på 60 pct. og foreløbigt i april 100 pct. Udviklingen i målopfyldelsen over en længere tidsperiode er vedlagt i bilag 1. Størstedelen af patientforløb, som udredes og behandles for anal kræft, foregår på Herlev og Gentofte Hospital. Anal kræft behandles ofte med medicinsk behandling eller strålebehandling. Der er generelt ikke kapacitetsmæssige udfordringer eller konstateret særlige udfordringer med medicinsk behandling eller strålebehandling. I forhold til strålebehandling er målopfyldelsen af standardforløbstiderne noget svingende oftest på grund af patienternes komorbiditet, kliniske tilstand, behov for at ændre behandlingsplan undervejs eller deltagelse i forsøg.

Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken
Målopfyldelsen for kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken var i marts 2023 på 60 pct. og foreløbigt i april 75 pct. Udviklingen i målopfyldelsen over en længere tidsperiode er vedlagt i bilag 1. Medicinsk behandling af kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken er den primære behandling for 95 pct. af patienterne. En del af de patientforløb, der ikke overholder standardforløbstiderne, er grundet komorbiditet, hvorfor patientens kliniske tilstand forlænger forløbene. Der er endvidere tale om en patientgruppe, der kan mangle yderligere udredning for at afgøre, hvad der er den korrekte behandling. Dette bidrager til længere patientforløb. For de enkelte forløb, hvor den kirurgiske behandling er den initiale behandling, er den primære årsag til overskridelsen manglende operationskapacitet.

Primær leverkræft 
Målopfyldelsen for primær leverkræft var i marts 2023 på 86 pct. og foreløbigt i april 71 pct., mens udviklingen i målopfyldelsen over en længere tidsperiode kan ses af bilag 1. Primær leverkræft behandles både med kirurgiske og medicinsk behandling. For kirurgisk behandling af primær leverkræft er der udsving i overholdelsen, og den manglende overholdelse skyldes blandt andet utilstrækkelig kapacitet i forhold til ultralyd. Der er generelt ikke kapacitetsmæssige udfordringer eller konstateret særlige udfordringer ved den medicinsk behandling.

Kræft i galdegange
Målopfyldelsen for kræft i galdegang var i marts 2023 på 50 pct. og foreløbigt i april 100 pct. Udviklingen i målopfyldelsen over en længere tidsperiode er vedlagt i bilag 1. Kræft i galdegangene behandles både med kirurgisk og medicinsk behandling. Det bemærkes, at for 40 pct. af de patienter der modtager kirurgisk behandling af kræft i galdegangene, sidder kræften centralt ved indgangen til leveren. Forberedelserne forud for operationen af denne patientgruppe er vanskelige og kræver tid.

Kræft i bugspytkirtlen 
Målopfyldelsen for kræft i bugspytkirtlen var i marts 2023 på 81 pct. og foreløbigt i april 73 pct. Udviklingen i målopfyldelsen over en længere tidsperiode kan ses af bilag 1. Kræft i bugspytkirtlen behandles både med kirurgisk og medicinsk behandling. 

Hospitalerne har igangsæt en række indsatser for at øge kapaciteten og gøre mavetarmkræftområdet robust herunder rekruttering og fastholdelse af personale. Derudover arbejdes der med akutlister og omhyggelig operationsbooking, således operationskapaciteten udnyttes mest muligt. Der foregår en tæt opfølgning på området herunder monitorering af patientforløbene.

Maksimale ventetider
Administrationen følger ligeledes mavetarmkræftområdet tæt i forhold til overholdelse af tidsfristen for de maksimale ventetider. Det sker som følge af sagen om lange ventetider til operation af patienter med kræft i mave-tarm regionen i Region Midtjylland. På baggrund af denne sag, har regeringen igangsat en genopretningsplan, som administrationen har fokus på. Genopretningsplanen indeholder en faglig gennemgang af ventetider og kapacitet på kræftområdet, styrket regeloverholdelse, forstærket indberetning til sundhedsmyndighederne, indskærpelse af regionernes vejledningspligt om erstatning samt en nedsættelse af en Politisk Taskforce. Administrationen er i gang med den faglige gennemgang af kræftområdet, som består af afdækning af kræftområder med udfordringer, belyse regionens tiltag på de udfordrede kræftområder samt belyse tiltag på tværs af regioner og/eller inddragelse af sygehuse i udlandet. For at afdække dette skal der blandt andet gennemføres en journalaudit samt interviews med relevante ledere og medarbejdere på hospitalerne for at indhente uddybende, kvalificerende viden på de udfordrede kræftområder. Dette arbejde forventes afrapporteret til Sundhedsstyrelsen inden sommeren. 

Status for brystkræft
Målopfyldelsen for brystkræft var i marts 2023 på 72 pct. og foreløbigt 23 pct. i april måned. Udviklingen i målopfyldelsen over en længere tidsperiode er vedlagt i bilag 1. Målopfyldelsen på brystkræftområdet i Region Hovedstaden har været lav i det meste af 2021-2022, men har de seneste 5 måneder frem til marts 2023 været markant forbedret. I løbet af efteråret 2022 har Herlev og Gentofte Hospital ydet en stor indsats for at nedbringe ventetiderne for udredning og behandling af brystkræft. Dette har medført en kraftig stigning i overholdelsen af den samlede standardforløbstid i pakkeforløb for brystkræft i perioden.

Det nylige fald i målopfyldelsen fra marts til april måned 2023 skyldes hovedsageligt øget screeningsaktivitet. I juli 2021 blev det efter dialog med Sundhedsstyrelsen besluttet at reducere kapaciteten i brystkræftscreeningsprogrammet i Region Hovedstaden med 3 måneder, med henblik på at frigøre kapacitet til at nedbringe ventetider til klinisk mammografi. Som konsekvens blev screeningsintervallet øget i en periode med 3 måneder til 2 år og 6 måneder. Den efterfølgende planlagte kapacitetsforøgelse i screeningsprogrammet for brystkræft blev imidlertid udfordret af den fortsatte mangel på mammaradiologer, som sammenholdt med en række andre forhold medførte en yderligere stigning i screeningsintervallet.

Som følge af de stigende screeningsintervaller er der udarbejdet en ambitiøs handleplan med henblik på hurtigst muligt at nedbringe screeningsintervallet i Region Hovedstaden i overensstemmelse med retningslinjerne. Herlev og Gentofte Hospital har selv øget screeningskapaciteten betydeligt samt iværksat et samarbejde med private aktører. Det høje aktivitetsniveau samt den kommende hjælp fra private aktører medfører en forventning om, at nedbringe screeningsintervallet til 2 år og 3 måneder til august 2023. Den øget screeningskapacitet har afstedkommet en flaskehals i den videre udredning og kirurgiske behandling af patienter henvist i brystkræftpakkeforløb. Det er særligt brystkirurgien, som har kapacitetsudfordringer. Samtidigt står Herlev og Gentofte Hospital foran et generationsskifte af brystkirurger, hvilket også bidrager til at sætte målopfyldelsen under yderligere pres i en periode. Der er igangsat en proces med rekruttering af nye læger, men der må som udgangspunkt forventes en lavere kapacitet i brystkirurgien i 2023 end i 2022.

Der arbejdes målrettet på at nedbringe ventetiden til operation for brystkræft, herunder afsøge og udnytte mulighederne for behandling i andre regioner og udlandet i maksimalt omfang. Regionen har løbende orienteret Sundhedsstyrelsen om situationen på brystkræftområdet og, hvordan regionen forsøger at håndtere udfordringerne. 

Maksimale ventetider
Den øgede screeningsaktivitet har også udfordret tidsfristerne i forhold til de maksimale ventetider. Den 8. maj 2023 var ventetiden til initial behandling 19 dage efter samtykke til initial behandling, hvilket indebærer, at tidsfristen i de maksimale ventetider overskrides med 5 dage. Herlev og Gentofte Hospital vurderer, at der, ud fra de nuværende kendte forudsætninger, må påregnes fortsatte overskridelser af tidsfristerne i de maksimale ventetider fra maj til september/oktober 2023.

De kvinder, hvor behandlingen ikke kan igangsættes inden for tidsfristen for de maksimale ventetider, orienteres om deres patientrettigheder, herunder mulighederne for behandling på hospitaler i andre regioner. På nuværende tidspunkt har alle patienter fraset én, efter en grundig orientering om patientrettigheder, og de muligheder der ligger heri, givet samtykke til en behandling, som overskrider tidsfristen i de maksimale ventetider. Derudover har én patient valgt at blive opereret på Aarhus Universitetshospital. Den generelle lægefaglige vurdering er, at overskridelserne af tidsfristerne på nuværende tidspunkt ikke vil have negative helbredsmæssige konsekvenser eller betydning for prognosen i øvrigt, men der foretages en individuel faglig prioritering.

Administrationens videre arbejde
Det er administrationens vurdering, at det overordnet går tilfredsstillende med overholdelsen af forløbstiderne i kræftpakkerne, hvis der ses bort fra de udfordringer, der er med pakkeforløbene for brystkræft. Der er et meget stort kapacitetsfokus på alle hospitaler, så patienterne kan udredes og behandles inden for kræftpakkernes standardforløbstider. Der er månedlig opfølgning i hospitalsdirektørkredsen samt i Forretningsudvalget. Det er administrationens forslag, at sundhedsudvalget fortsat får en status på overholdelsen af alle kræftpakker hvert halve år, mens udvalget fortsat til hvert møde forelægges en status for udviklingen i målopfyldelsen for brystkræft. Det bemærkes, at administrationen fortsat vil følge udviklingen i målopfyldelsen for kræftpakkerne tæt, og hvis der på opstår store udfordringer med betydning for målopfyldelsen for en kræftpakke, vil administrationen orientere sundhedsudvalget herom.

KONSEKVENSER

Administrationen tager sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at følge udviklingen og sikre opfølgning på de igangsatte initiativer, der skal sikre, at flere patienter fremadrettet bliver udredt og behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 23. maj 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Bjørn West

JOURNALNUMMER

22045226

Bilag

Bilag 1: OF4_total alle kræftpakker

Bilag 2: OF4_uden brystkræft

9. Orientering: Udvidelse af sundhedsudvalgets mødeplan den 29. august og den 1. november 2023

INDSTILLING

1. at sundhedsudvalget godkender besøg på Helsingør Sundhedshus og udvidet mødeplan for udvalgsmødet den 29. august 2023. 
2. at sundhedsudvalget godkender besøg til Bornholms Hospital og udvidet møde for udvalgsmødet den 1. november 2023. 

POLITISK BEHANDLING

1. Taget til efterretning
2. Taget til efterretning

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i behandlingen.

BAGGRUND

Sundhedsudvalget godkendte på mødet den 29. august 2022 udvalgets mødeplan for 2023. I nærværende sag foreslår administrationen to konkrete ændringer af mødeplanen til udvalgets godkendelse. Der er alene tale om forlængelse af mødet samt lokalitet og ikke flytning af dato.

Det drejer sig om forlænget møde den 29. august 2023 samt forlænget møde den 1. november 2023. Forlængelsen foreslås, idet udvalget er inviteret på besøg i henholdsvis Helsingør Sundhedshus samt Bornholms Hospital.

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsudvalget har ønsket at besøge relevante steder i forbindelse med udvalgsarbejdet. Besøgene kan gøres i forlængelse af et udvalgsmøde. 

Sundhedshuset i Helsingør har inviteret sundhedsudvalget på besøg den 29. august 2023 i tidsrummet 15.00-19.00. Det foreløbige program ses her: 

• 15.00-16.00 – rundvisning 
• 16.00-19.00 – ordinært mødet i sundhedsudvalget inkl. aftensmad

Endvidere har Bornholms Hospital inviteret sundhedsudvalget på besøg den 1. november 2023 i tidsrummet 08.30-20.00. Det foreløbige program ses her:

• 08.30-09.50 – færge Ystad/Rønne
• 09.50-10.30 – transport, parkering – ankomst/lokale
• 10.30-11.30 – oplæg BOH (direktionen)
• 11.30-12.00 – rundvisning
• 12.00-12.45 – frokost med direktionen
• 12.45-13.00 – pause
• 13.00-14.00 – digital Ø
• 14.00-17.00 – ordinært sundhedsudvalgsmøde
• 17.00-18.00 – bytur i Rønne by
• 18.00-18.30 – transport til færge
• 18.30-19.50 – færge Rønne/Ystad

KONSEKVENSER

Såfremt sundhedsudvalget taget indstillingen til orientering, er ændringerne i mødeplan 2023 vedtaget. 

Administrationen vil sende en ny mødeindkaldelse med rette tidspunkt til udvalgsmedlemmerne ud, efter dette udvalgsmøde er afholdt.

Administrationen foranlediger booking af færgebilletter mv.

ØKONOMI

Finansiering sker via udvalgskontoen. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 23. maj 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbnd / Xenia Dam-Wille

JOURNALNUMMER

22053029

10. Eventuelt

Eventuelt

Intet at bemærke.

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i behandlingen.

11. Underskriftsark

Sundhedsudvalget - meddelelser

Punkter på dagsordenen

1. Meddelelse: Status på sengelukninger i Region Hovedstaden

Medlemmer

• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Leila Lindén: Deltog
• Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
• Karin Friis Bach: Deltog
• Jacob Rosenberg: Deltog
• Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
• Finn Rudaizky: Fravær
• Christine Dal: Deltog
• Emilie Haug Rasch: Deltog
• Annie Hagel: Deltog
• Stine Roldgaard: Deltog

1. Meddelelse: Status på sengelukninger i Region Hovedstaden

På møde i sundhedsudvalget den 23. november 2022 drøftede udvalget den midlertidige lukning af medicinske sengepladser på Afdeling for Medicinske Sygdomme på Herlev og Gentofte Hospital. Det blev på mødet besluttet, at sundhedsudvalget fremadrettet skulle modtage en status på antallet af medicinske senge i hele Region Hovedstaden samt en status på rekrutterings- og fastholdelsessituationen på de medicinske afdelinger. Udvalget modtager med denne meddelelse en status.

I forbindelse med hospitalernes omprioritering i budget 2023 er det blevet besluttet at tilpasse sengekapaciteten. Det betyder, at der siden den første opgørelse i december 2022 er sket en reduktion i antallet af normerede senge svarende til 96 senge samlet set på tværs af regionens hospitaler. Pr. den 26. april 2023 var der i alt 457 lukkede somatiske senge på hospitalerne i Region Hovedstaden svarende til 12,0 % af de normerede senge. Til sammenligning var andelen af lukkede senge pr. 21. december 2022, 25. januar 2023, 22. februar 2023 og 15. marts 2023 henholdsvis 13,2 %, 11,9 %, 12,6 % og 12,1 %. 

Ovenstående tabel 1 tager udgangspunkt i antallet af normerede senge pr. 26. april 2023. Med dette udgangspunkt er der pr. den 26. april 2023 i alt 361 lukkede somatiske senge svarende til 9,7 % af de normerede senge. 

I forhold til de medicinske senge, så viser tabellen, at der pr. 26. april 2023 er lukket 124 medicinske senge på tværs af hospitalerne i Region Hovedstaden, hvilket svarer til 8,1 % af de normerede medicinske senge. Flere hospitaler har en stor andel lukkede senge. Særligt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Herlev og Gentofte Hospital samt Bornholms Hospital har en stor andel lukkede senge på henholdsvis 13,5 %, 16,1 % og 13,0 %. I modsætning hertil har Nordsjællands Hospital 0,4 % lukkede senge, og Amager og Hvidovre Hospital har en andel lukkede medicinske senge på 2,9 % og Rigshospitalet på 5,9 %. Hospitalerne angiver personalemangel som den primære årsag til sengelukninger. 

Herlev og Gentofte Hospital 
Afdelingen for Medicinske Sygdomme på Herlev og Gentofte Hospital gennemførte den 1. december 2022 en flytning af de infektionsmedicinske senge fra Gentofte-matriklen til Herlev-matriklen. Afdelingen har formået at fastholde de medarbejdere, der i første omgang flyttede med opgaven i december 2022. Overordnet set er rekrutterings- og fastholdelsessituationen for så vidt angår de infektionsmedicinske senge uændret og ikke forbedret. Dog er fastholdelse af nyansat plejepersonale øget samlet set, og der opleves en tendens til færre opsigelser generelt i afdelingen. Der er dog fortsat stor mangel på personale i sengeafdelingerne. Sygeplejerskemanglen begrænser således fortsat muligheden for genåbning af de lukkede senge. Det gælder både det infektionsmedicinske sengeafsnit, afdelingen for Medicinske Sygdomme og i øvrigt på en række af hospitalets andre afdelinger. Afdelingen fortsætter indsatsen med at rekruttere sygeplejersker på følgende parametre: udviklingsmuligheder, kollegaskab, fleksibilitet i arbejds- og opgaveplanlægningen og nedsat vagtbyrde. Der er fortsat særlig bevågenhed omkring afdelingens fremmødeplanlægning for at reducere vagtbelastningen for sygeplejerskegruppen, hvilket dog fortsat udgør en betydelig udfordring grundet de vakante stillinger. Hospitalet forventer ikke, at sengene kan genåbnes på Gentofte-matriklen før sommerferien. Hospitalet kan i sensommeren vurdere, om der kan fastsættes en mere konkret tidsramme på, hvornår sengene eventuelt kan genåbnes på Gentofte-matriklen.

Vurdering af sengelukninger
Det vurderes af hospitalerne i Region Hovedstaden, at antallet af lukkede senge på nuværende tidspunkt ikke er en god indikator på, hvor pressede hospitalerne er som følge af fastholdelses- og rekrutteringsudfordringer. Det skyldes, at ikke alle sengelukninger er en konsekvens af manglende personale, men kan skyldes, at der ikke længere er behov for at holde sengene åbne, fx som følge af lavere belægning på en afdeling, omlægning til ambulant behandling osv. På baggrund af den vurdering, er dette den sidste månedlige status over sengelukninger, og sundhedsudvalget kommer således ikke fremadrettet til at modtage disse meddelelser.

Journalnummer

22071008