Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsorden
2. Drøftelse: Behandling af kønsidentitetsforhold og LGBT+ indsatser
3. Aktuelle orienteringer
4. Drøftelse: Status på kræftområdet - halvårlig
5. Orientering: Status på ambulancedriften
6. Orientering: Redegørelse vedr. faglige procedurer i forhold til gravide, der går over tid
7. Orientering: Budgetopfølgning vedr. pulje til engangsudgifter til flere behandlinger og især operationer
8. Eventuelt
9. Underskriftsark

Medlemmer

• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Leila Lindén: Afbud
• Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
• Karin Friis Bach: Deltog
• Jacob Rosenberg: Deltog
• Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
• Finn Rudaizky: Deltog
• Christine Dal: Deltog
• Emilie Haug Rasch: Deltog
• Annie Hagel: Afbud
• Stine Roldgaard: Deltog

1. Godkendelse af dagsorden

POLITISK BEHANDLING

Godkendt.

Meddelelsen ”Status på tilbud om screening for brystkræft og livmoderhalskræft til borgere, som har fået tildelt juridisk kønsskifte” blev løftet op som punkt på dagsordenen. Meddelelse blev drøftet.

Leila Lindén (A) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

JOURNALNUMMER

22053091

2. Drøftelse: Behandling af kønsidentitetsforhold og LGBT+ indsatser

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at drøfte regionens tilbud om behandling for kønsidentitetsforhold og LGBT+ indsatser

POLITISK BEHANDLING

Drøftet.

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 1-3).

Leila Lindén (A) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Sundhedsudvalget behandlede på møde den 23. november 2022 en budgetopfølgning på LGBT+ initiativer i Region Hovedstaden. Som opfølgning på udvalgets drøftelser fra november 2022 får udvalget med denne sag og oplæggene på mødet den 27. september 2023 en status på den behandling, der tilbydes til borgere, som behandles for kønsidentitetsforhold i Region Hovedstaden samt en opfølgning på, hvordan LGBT+ personer mødes med respekt og uden fordomme på regionens hospitaler. 

Oplægsholderne på mødet den 27. september 2023 vil være Malene Hilden, overlæge og leder af Center for Kønsidentitet på Rigshospitalet, Mette Ewers Haahr, overlæge på Sexologisk Klinik fra Region Hovedstadens Psykiatri samt Eva Goldfinger, psykologfaglig konsulent fra LGBT+ Danmark, og Elliot Bennich, medicinstuderende, som har udarbejdet et oplysende interviewstudie af unge transpersoners møde med almen praksis. Resultaterne af forskningsprojektet kan generaliseres til hele sundhedsvæsnet.

SAGSFREMSTILLING

Det enkelte menneskes kønsidentitet kan være forskellig fra det genetiske køn ved fødslen. Uoverensstemmelse mellem kønsidentitet og det genetiske køn ved fødslen kan hos den enkelte medføre et kønsligt ubehag med ønske om sundhedsfaglig hjælp til behandling, der tilsigter at stoppe udviklingen af eller ændre eksisterende kønskarakteristika.

Behandling af voksne for kønsidentitetsforhold
Behandling af voksne patienter med kønsidentitetsforstyrrelser varetages i Danmark på Rigshospitalet, på Odense Universitetshospital og på Aalborg Universitetshospital. På Rigshospitalet har behandlingen siden 2019 været forankret i det nuværende Center for Kønsidentitet under Afdeling for Kvindesygdomme i tæt samarbejde med Sexologisk Klinik, Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling, Afdeling for Vækst og Reproduktion og en række samarbejdsafdelinger. 

Alle voksne patienter henvist til Center for Kønsidentitet på Rigshospitalet inviteres som udgangspunkt til en indledende samtale. I 2022 fik 402 voksne over 18 år tilbudt en indledende samtale i Center for Kønsidentitet, hvilket er en stigning på 31 procent sammenlignet med 2020. Fordelingen af patienter i feminiserende behandling og patienter i maskuliniserende behandling, som har været til indledende samtale i Center for Kønsidentitet, har de sidste tre år været stabilt med en nogenlunde ligelig fordeling og lå i 2022 på 53 procent (feminiserende behandling) og 47 procent (maskuliniserende behandling).

Ved den første afklarende samtale afdækkes patientens livshistorie, herunder tanker om kønsidentitet, psykisk og somatisk sygdom samt behandlingsønsker. Ved efterfølgende behandlingsvisitation i teamet tilrettelægges et individuelt forløb, som typisk består af 3-6 samtaler fordelt over ca. 6-9 måneder i form af behandlersamtaler med enten psykolog, psykiater eller sygeplejerske samt en orienterende samtale med læge omkring hormonbehandling.

Forløbet afsluttes med, at patienten drøftes ved en Multidisciplinær Teamkonference (MDT-konference), hvor de relevante eksperter drøfter, hvorvidt patienten i henhold til gældende retningslinjer kan tilbydes medicinsk behandling og eventuelt topkirurgi (mastektomi/fjernelse af bryst ved maskuliniserende behandling). Er der ønske om mastektomi og imødekommes ønsket, vil patienten blive henvist til plastikkirurgisk afdeling til vurdering af kirurgisk behandlingstilbud. Ved feminiserende behandling henvises patienten endvidere til eventuel sæddeponering samt laserepilering efter ønske, såfremt der findes indikation. Herefter følges patienten med hensyn til hormonbehandling som udgangspunkt livslangt.

Er der ved feminiserende behandling ønske om brystforstørrende operation, kan der tidligst efter to års hormonbehandling henvises til plastikkirurgisk vurdering. 

Ønske om nedre kirurgi drøftes tidligst efter et års hormonbehandling. I dette tilfælde starter et nyt udredningsforløb med afdækning af kønsubehag samt behandlingsønsker. Typisk er der tale om tre samtaler med behandler i Center for Kønsidentitet - herefter ny MDT-konference med deltagelse af plastikkirurger samt andre relevante fagpersoner. Kan ønsket om nedre kirurgi imødekommes, foretages de kirurgiske behandlinger af relevante kirurger.

Behandling af børn/unge for kønsidentitetsforhold
Udredning og behandling af børn og unge med kønsubehag foregår som en landsdækkende funktion og er et samarbejde mellem Sexologisk Klinik på Psykiatrisk Center København og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (Bispebjerg) i Region Hovedstadens Psykiatri samt Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet. Sexologisk Klinik har den koordinerende funktion og modtager henvisningerne fra patienternes praktiserende læge, speciallæge eller anden hospitalsafdeling.

Siden 2016 har det været muligt for børn og unge under 18 år at modtage udredning og behandling vedrørende kønsubehag. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende kønsidentitetsforhold fra 2018, kan behandling dels være rådgivende samtaler om køn og kønsubehag samt behandling med pubertetsbremsende hormon eller kønshormon. Kønsmodificerende kirurgi tilbydes (som udgangspunkt) ikke til unge under 18 år. I helt særlige tilfælde, og efter drøftelse ved MDT-konference på baggrund af en aktuel vurdering, kan der dog tilbydes henvisning til brystkirurgi for personer under 18 år. Der har endnu ikke har været patientcases, der har været så særlige, at der har været grund til at give kirurgisk behandling til personer under 18 år. Øvrig kønsmodificerende kirurgi kan ikke tilbydes til unge under 18 år.

Behandlingstilbuddet til børn og unge blev indledt i 2016, idet der i andre europæiske lande, specielt Holland, var oprettet behandlingsenheder for børn og unge med kønsubehag. I Holland blev der lavet kortvarige studier på disse tidlige grupper af børn og unge. Studierne indikerede, at behandling med først pubertetsbremsende hormoner fra pubertetens begyndelse og derefter med det modsatte køns kønshormon fra 15-års alderen gav bedre psykisk velbefindende og mindre omfang af behandling i voksenalderen, idet barnet/den unge ikke havde nået af udvikle det genetiske køn ved fødslens krops- og kønsudvikling.

Der er dog de seneste år blevet sat spørgsmålstegn ved de hollandske studiers generaliserbarhed overfor den gruppe af patienter, som henvises i dag. I Danmark har der været en stigning i antallet af henviste børn og unge fra 97 patienter i 2016 til 352 patienter i 2022. Antallet af patienter med pige som det genetiske køn ved fødslen udgør ca. 70 procent af henvisningsantallet.

I gruppen af henviste ses en høj hyppighed af psykiatriske diagnoser (i lighed med andre lande som Finland eller Holland) såsom angst, depression, selvmordstanker/selvskade, autisme og ADHD. Der mangler dog systematisk undersøgelse af forekomsten af psykisk sygdom i patientgruppen. Der er desuden kommet beretninger om patienter, som har fortrudt de varige forandringer på kroppen, som behandlingen har medført. I Danmark er der også unge, som har fortrudt kønshormonbehandlingen, uden at dette er systematisk opgjort. Det har medført en større påpasselighed med medicinsk behandling, og hvor ca. 67 procent af de henviste fik tilbudt hormonbehandling i 2016, var det ca. 10 procent af de henviste i 2022.

LGBT+ indsatser i Region Hovedstaden
Det fremgår af Budget 2020 at:

"Sundhedsvæsenet skal have respekt for det enkelte menneske. Partierne bag aftalen er enige om, at der er behov for opmærksomhed på LGBT+ personer, som skal mødes med respekt og uden fordomme på vores hospitaler. Derfor igangsætter partierne et arbejde med inddragelse af organisationer på området, sundhedsprofessionelle samt deres faglige organisationer og regionsrådets politiske partier. Arbejdet skal skabe dialog og fælles billede af LGBT+ personers møde med sundhedsvæsenet og komme med bud på, hvordan dette kan forbedres og styrkes."

På den baggrund holdt regionsrådet den 1. juni 2021 et dialogmøde om LGBT+ personers møde med sundhedsvæsenet med deltagelse af brugerorganisationer på LGBT+ området, Center for Kønsidentitet, medarbejdere fra hospitalerne og repræsentanter fra regionens MED-udvalg, som er regionens medbestemmelsessystem. Det er skrevet ind i budgetaftalen for 2022, at ovennævnte arbejde skal fortsætte, herunder at hospitalerne skal følge op med lokale møder eller lignende aktiviteter. 

På møde i sundhedsudvalget den 23. november 2022 blev udvalget præsenteret for en oversigt med en bred vifte af LGBT+ indsatser, som der arbejdes med på regionens hospitaler. Oversigten var udarbejdet på baggrund af en rundspørge til hospitalerne samt Den Sociale Virksomhed og Akutberedskabet i Region Hovedstaden. Der vil igen i slutningen 2023 blive udsendt en forespørgsel med henblik på en fornyet status.

KONSEKVENSER

Sundhedsudvalget har ved tiltrædelse af indstillingen drøftet regionens tilbud om behandling for kønsidentitetsforhold og modtaget oplæg om LGBT+ indsatser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 27.september 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg

JOURNALNUMMER

22007270

Bilag

Bilag 1: Oplæg - Kønsubehag for børn og unge v. Mette Ewers Haahr

Bilag 2: Oplæg - Drøftelse af identitetsforhold og LGBT+ indsatser (LGBT+ Danmark) v. Eva Goldfinger

Bilag 3: Oplæg - Drøftelse af kønsidentitetsforhold og LGBT+ indsatser (PROUDLY) v. Elliot Vexø Bennich

3. Aktuelle orienteringer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage de aktuelle orienteringer til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Administrationen orienterede om, at Afdelingen for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen) over sommeren ad hoc har måttet flytte jordemødre fra fødeklinikken til fødegangen for at optimere ressourceudnyttelsen generelt. Udfordringer med at bemande fødeklinikken skyldes ferieafholdelse og dermed færre jordemødre til at dække alle jordemoder-funktioner i afdelingen samt travlhed på afdelingens øvrige fødegang.

Regionens øvrige fødeklinikker har ikke været ferielukket over sommeren.

Leila Lindén (A) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 27. september 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen

JOURNALNUMMER

22053091

4. Drøftelse: Status på kræftområdet - halvårlig

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at drøfte udviklingen i målopfyldelsen for forløbstiderne i kræftpakkerne.

POLITISK BEHANDLING

Drøftet, idet sundhedsudvalget besluttede at følge udviklingen i henholdsvis screeningsintervallet for brystkræft og målopfyldelsen for standardforløbstiderne i pakkeforløb for brystkræft på hvert udvalgsmøde fremadrettet til og med udvalgets første møde i 2. kvartal 2024.  

BAGGRUND

På mødet i sundhedsudvalget den 5. december 2022 blev det besluttet, at udvalget halvårligt får forelagt en status på målopfyldelsen for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget en statusoversigt for målopfyldelsen for alle kræftpakkeforløb samt en status på udvalgte kræftområder herunder lungekræft, mavetarmkræft, brystkræft, urologi samt gynækologisk kræft.

SAGSFREMSTILLING

Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 procent af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. Forløbstiderne er faglige rettesnore og ikke lovgivne patientrettigheder, og de tager ikke højde for længere forløb på grund af eksempelvis særligt komplicerede patientforløb, hvis patienten har flere samtidige sygdomme (komorbiditet), eller hvis patienten ønsker en pause i forløbet.

Gennem længere tid er udviklingen i regionens overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger ligeledes området tæt, og der arbejdes systematisk på at håndtere de udfordringer, som opstår, herunder at sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten. Koncerndirektionen og hospitalsdirektionerne drøfter løbende udviklingen og følger op på igangsatte og planlagte initiativer. Det stærke politiske og ledelsesmæssige fokus på overholdelsen af forløbstiderne i kræftpakkerne understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling. I regionen prioriteres akutte operationer og behandling af livstruende sygdomme herunder kræft.

Overholdelse af standardforløbstiderne
I juli 2023 blev 76 procent af alle patienter i kræftpakkeforløb behandlet inden for standardforløbstiderne, mens det foreløbige tal for august er 66 procent (bilag 1). Efter en periode, hvor målopfyldelsen for brystkræft har haft en opadgående tendens, er den nu igen lavere, og det påvirker regionens samlede målopfyldelse. Den samleder målopfyldelse for forløbstiderne i kræftpakkerne, når brystkræftpakken ikke indgår, var således 82 procent i juli og foreløbigt 78 procent i august (bilag 2). Nedenfor gives en status for udviklingen i målopfyldelsen for henholdsvis lungekræft, mavetarmkræft, gynækologisk kræft, urologisk kræft samt brystkræft, som alle er relativt hyppige kræftformer. Alle data er trukket den 28. august 2023.

Status for lungekræft
Målopfyldelsen for lungekræft var i juli 2023 på 79 procent og foreløbigt 73 procent i august måned. Målopfyldelsen i lungekræftpakken er generelt steget efter at området tidligere har været et fokusområde.

Overordnet set ligger den samlede målopfyldelse af standardforløbstiderne stabilt mellem 70 procent og 86 procent igennem perioden. Området har dog på det seneste været udfordret på grund af mangel på personaleressourcer i røntgenafdelingerne, som har betydet, at der været afholdt færre MDT-konferencer end vanligt. Årsagerne til overskridelserne er, at der i nogle patientforløb kan være behov for yderligere udredning, patienter med komorbiditet, patienter med flere kræftformer, en stigning i antallet af henviste patienter, et ikke kontinuerligt patient flow, manglende tider til undersøgelser (bl.a. begrænset antal tider til bronkoskopi og CT-vejledt biopsi) samt forlænget svartid fra patologiafdelingen. 

Der er fortsat en høj målopfyldelse for medicinsk behandling, mens det for strålebehandlingen er mere svingende. Forsinkelse til strålebehandling skyldes ofte patientens kliniske tilstand eller patientens eget ønske. For kirurgisk behandling ses også en mere svingende målopfyldelse, hvor forsinkelserne dels skyldes patientrelaterede forhold, behov for yderligere udredning samt kapacitetsproblemer. 

For at forbedre målopfyldelsen arbejder hospitalerne med løbende modtagelse og visitering af henvisninger gennem arbejdsgange og planlægning af det samlede udredningsforløb umiddelbart ved visitering. Hospitalerne har stort fokus på, hvornår pakkeforløbet skal være afsluttet, bl.a. er dato for afsluttet pakkeforløb gjort synlig for alle i kalendere og oversigter. Ved behov foretages beskrivelser af undersøgelser på FEA-aftale (frivilligt ekstraarbejde). Der er ligeledes fokus på at udvide kapaciteten på opvågnings- og sengeafsnittene således, at der på sigt kan opereres flere lungepatienter, og at ventetiden kan reduceres for flere patientgrupper. Hospitalerne arbejder med fleksibel booking og inddragelse af aftenarbejde, så standardforløbstiderne så vidt muligt kan overholdes.

Status for mavetarmkræft
Mavetarmkræft omfatter flere forskellige kræftpakker herunder tyk- og endetarmskræft, anal kræft, kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken, primær leverkræft, kræft i galdegang og kræft i bugspytkirtlen. For alle disse kræftpakker, på nær tyk- og endetarmskræft, er der tale om relativt få forløb hver måned.

Tyk- og endetarmskræft
Målopfyldelsen for tyk- og endetarmskræft var i juli 2023 på 88 procent og foreløbigt i august 74 procent. 

Patienter med tyk- og endetarmskræft behandles på flere af regionens hospitaler, og forsinkelsen i forløbene sker primært efter udredningen i forbindelse med behandlingen. De udfordringer, som opstår i forhold til udredning skyldes begrænset kapacitet på koloskopiområdet. Der samarbejdes med speciallægepraksis for at nedbringe udredningstiden.

For kirurgisk behandling skyldes forsinkelser overvejende operationskapaciteten blandt andet på grund af vakante stillinger for både operations- og anæstesisygeplejersker. For medicinsk- og strålebehandling af kræft i tyk- og endetarm er der generelt få udfordringer i forhold til kapacitet. Når forløbene forlænges for denne patientgruppe, skyldes det oftest patientens kliniske tilstand, patientønsker, eller at der skal foretages yderligere undersøgelser i forbindelse med valg af behandling.

Administrationen er særligt opmærksom på at følge tyk- og endetarmskræft tæt grundet den svingende målopfyldelse, og det forholdsvis store antal forløb i kræftpakken. Opfølgningen vil forløbe i tæt samarbejde med hospitalsdirektionerne med henblik på at sikre, at regionens samlede kapacitet udnyttes bedst muligt. 

Analkræft
Målopfyldelsen for analkræft var i juli 2023 på 67 procent og foreløbigt i august 50 procent. 

Størstedelen af patientforløb, som udredes og behandles for analkræft, foregår på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev-matriklen). Analkræft behandles ofte med medicinsk behandling eller strålebehandling. Der er generelt ikke kapacitetsmæssige udfordringer eller konstateret særlige udfordringer med medicinsk behandling eller strålebehandling. I forhold til strålebehandling er målopfyldelsen af standardforløbstiderne noget svingende, hvilket ofte skyldes patienternes komorbiditet, kliniske tilstand, behov for at ændre behandlingsplan undervejs eller deltagelse i forsøg.

Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken
Målopfyldelsen for kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken var i juli 2023 på 79 procent og foreløbigt i august 100 procent.

Medicinsk behandling af kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken er den primære behandling for 95 procent. af patienterne. En del af de patientforløb, der ikke overholder standardforløbstiderne, skyldes, at patienten har flere sygdomme (komorbiditet), hvilket giver mere komplicerede forløb. Der er endvidere tale om en patientgruppe, hvor der under patientforløbet kan være behov for yderligere udredning for at afgøre, hvad der er den korrekte behandling. Dette bidrager til længere patientforløb. For de enkelte forløb, hvor den kirurgiske behandling er den initiale behandling, er den primære årsag til overskridelsen manglende operationskapacitet.

Primær leverkræft 
Målopfyldelsen for primær leverkræft var i juli 2023 på 82 procent og foreløbigt i august 83 procent.

Primær leverkræft behandles med både kirurgisk og medicinsk behandling. For kirurgisk behandling af primær leverkræft er der udsving i overholdelsen af standardforløbstiden, hvilket blandt skyldes manglende kapacitet i forhold til ultralyd samt rekrutteringsudfordringer. 

Kræft i galdegange
Målopfyldelsen for kræft i galdegang var i juli 2023 på 56 procent og foreløbigt i august 57 procent. 

Kræft i galdegangene behandles med både kirurgisk og medicinsk behandling. Det bemærkes, at for 40 procent af de patienter, der modtager kirurgisk behandling af kræft i galdegangene, sidder kræften centralt ved indgangen til leveren. Forberedelserne forud for operationen af denne patientgruppe er derfor vanskelig og tidskrævende. Derudover skyldes overskridelse for kirurgisk behandling manglende operationskapacitet og rekrutteringsudfordringer.

Kræft i bugspytkirtlen 
Målopfyldelsen for kræft i bugspytkirtlen var i juli 2023 på 82 procent og foreløbigt i august 91 procent.

Kræft i bugspytkirtlen behandles med både kirurgisk og medicinsk behandling. Den manglende overholdelse af standardforløbstiderne i denne kræftpakke skyldes primært operationskapacitet og rekrutteringsudfordringer. 

Hospitalerne har igangsæt en række indsatser for at øge kapaciteten og gøre mavetarmkræftområdet mere robust, herunder indsatser for at styrke fastholdelse og rekrutteringen af personale. Derudover arbejdes der med akutlister og operationsbooking således, at operationskapaciteten udnyttes mest muligt. Der foregår en tæt opfølgning på området, herunder monitorering af patientforløbene samtidig med, at afdelinger internt i regionen samarbejder for at løse de udfordringer, som opstår på området. 

Status for gynækologisk kræft 
Gynækologisk kræft omfatter flere forskellige kræftpakker herunder kræft i ydre kvindelige kønsorganer, kræft i æggestok, livmoderhalskræft og livmoderkræft. For alle disse kræftpakker er der tale om relativt få månedlige forløb. 

Kræft i æggestok

Der er variation i målopfyldensen, hvor den kirurgiske behandling generelt har højere målopfyldelse end medicinsk behandling i form af kemoterapi. Årsagen til overskridelserne af standardforløbstiderne for kemoterapibehandling er langt overvejende patientrelaterede i form af helbredsforhold eller patientens eget ønske. Der er dog også enkelte overskridelser, som skyldes kapacitetsudfordringer. 

Kræft i ydre kvindelige kønsorganer
Målopfyldelsen for kræft i ydre kvindelige kønsorganer var i juli 2023 på 80 procent og foreløbigt i august 83 procent.

Der er tale om relativt få kræftpakkeforløb, så hvis der er forløb med lav målopfyldelse, slår det forholdsmæssigt mere igennem på målopfyldelsen end for kræftpakker med mange forløb. Overskridelserne af standardforløbstiderne skyldes bl.a. behov for yderligere udredning i pakkeforløbet. 

Livmoderkræft
Målopfyldelsen for livmoderkræft var i juli 2023 på 78 procent og foreløbigt 82 procent i august 2023.

Livmoderkræft behandles oftest med kirurgisk behandling. For mange forløb skyldes manglende overholdelse af standardforløbstiden i kræftpakken enten patientens eget ønske eller patientens kliniske tilstand. Samtidig ses der også forsinkelser, som skyldes kapacitetsudfordringer, herunder blandt andet manglende kapacitet i ambulatoriet til robotoperation samt til analyse af patologiundersøgelser. 

Livmoderhalskræft
Målopfyldelsen for livmoderhalskræft var i juli 2023 på 75 procent og foreløbigt 22 procent i august 2023.

Livmoderhalskræft behandles oftest enten kirurgisk eller i en kombination af medicinsk behandling og strålebehandling. Den manglende overholdelse af standardforløbstiden i kræftpakken i forhold til kirurgiske behandling skyldes blandt andet helbredsmæssige årsager hos patienten samt manglende kapacitet i ambulatoriet samt til operation. For medicinsk behandling og strålebehandling skyldes forsinkelserne ofte patientens eget ønske, patientens kliniske tilstand samt behov for yderligere undersøgelser. 

Der er kapacitetsudfordringer på flere afdelinger, som er svære at afhjælpe, men på området er der en kontinuerlig dialog om, hvordan der skabes mere smidige arbejdsgange, som kan bidrage til nedbringelse af ventetid. Samtidig foregår der en konsekvent prioritering på afdelingerne, hvor kræftpatienter prioriteres over andre patienter, når der er reduceret kapacitet på for eksempel operationslejer. 

Status for urologisk kræft 
Urologisk kræft omfatter flere forskellige kræftpakker herunder kræft i prostata, kræft i blæren og kræft i nyre. Antallet af nyhenviste patienter i disse kræftpakker kan svinge en del over tid, hvilket kan være en stor udfordring, idet det kræver en konstant justering af kapaciteten. 

Kræft i prostata
Målopfyldelsen for kræft i prostata var i juli 2023 79 procent og foreløbigt 50 procent i august 2023.

De fleste patienter modtager kirurgisk behandling, og overskridelser af standardforløbstiderne ved denne behandlingsform skyldes primært patienthensyn som for eksempel patientens kliniske tilstand, patientens ønske eller behov for yderligere udredning. 

Kræft i blæren
Målopfyldelsen for kræft i blæren var i juli 2023 på 70 procent og foreløbigt 57 procent i august 2023. 

For nogle af patienterne skyldes den manglende overholdelse af standardforløbstiden manglende operationskapacitet. Hertil kommer, at patienter med kræft i blæren ofte er en kompleks patientgruppe med mange komorbiditeter, hvilket kan udfordre standardforløbstiderne i kræftpakken. I forhold til kapacitetsbetingede overskridelser på det kirurgiske område arbejdes der på at kortlægge, hvilke kapacitetsmæssige udfordringer der er, samt hvilke indsatser, der kan håndtere udfordringerne. Derudover er der en intensiveret brug af private aktører til både udredning ved blærekræft og behandling ved overfladiske tilfælde af blærekræft. En af løsningerne på den manglende operationskapacitet har været, at man har konverteret et større antal indgreb på operationsgangen til laserbehandling i lokalbedøvelse i ambulatoriet, hvilket har givet mere plads på operationsgangen til øvrige indgreb i universel anæstesi.

Kræft i nyre
Målopfyldelsen for kræft i nyre var i juli 2023 på 95 procent og foreløbigt 82 procent i august 2023.

Indenfor nyrekræft ses der et tiltagende antal henvisninger til vurdering af tilfældigt fund af cyster i nyrerne. Årsagen til de mange tilfældige fund er, at man foretager markant flere CT skanninger nu sammenlignet med tidligere. Dette medfører en øget aktivitet i den ambulante urologiske funktion, da skanningerne skal ses på en MDT-konferencer (MulitiDiciplinært Team) og patienterne skal efterfølgende have et svar vedrørende den videre behandlingsplan. Dette udfordrer kapaciteten. 

Status for brystkræft
Målopfyldelsen for brystkræft var i juli 2023 på 40 procent og foreløbigt 20 procent i august 2023.

I Region Hovedstaden har andelen af patientforløb inden for standardforløbstiderne i pakkeforløbet for brystkræft været lav i det meste af 2021 og 2022. I løbet af efteråret 2022 har Herlev og Gentofte Hospital ydet en stor indsats for at nedbringe ventetiderne for udredning og behandling i brystkræftpakken, og det har medført at målopfyldelsen er steget i perioden november 2022 til marts 2023. Andelen af forløb inden for standardforløbstiden i kræftpakken er efterfølgende faldet igen og var i maj og juni 2023 på henholdsvis 28 procent og 33 procent.

Årsagen til faldet i målopfyldelsen skyldes primært indsatsen med at nedbringe screeningsintervallet i screeningsprogrammet for brystkræft. Den øgede screeningsaktivitet har medført, at langt flere bliver screenet, og dermed er der også flere, som henvises til udredning for brystkræft. Herlev og Gentofte Hospital har selv øget screeningskapaciteten betydeligt samt indgået et samarbejde med en privat aktør med henblik på, at screeningsintervallet i august 2023 skulle være nedbragt til 2 år og 3 måneder, som er i overensstemmelse med de nationale retningslinjer. Screeningsaktiviteten ved den private aktører blev imidlertid ikke på det forventede niveau på grund af udfordringer med at få etableret en teknisk løsning. Med udgangen af juni 2023 meddelte den private aktør, at de ønskede at stoppe samarbejdet vedrørende screeningen, da den etablerede it-løsning ikke har været robust nok til at varetage screeningen. 

Det aktuelle screeningsinterval er på 2 år og 5 måneder. Lige nu er det en klar forventning, at Herlev og Gentofte Hospital har nedbragt screeningsintervallet til 2 år og 3 måneder ultimo 2023. Hospitalet vil fortsat arbejde på kapacitets- og ressourcemæssigt at minimere forsinkelser og forbedre prognosen. Når screeningsintervallet er nedbragt til de nationale retningslinjer på 2 år og 3 måneder, og aktiviteten i brystkræftscreeningen dermed er normaliseret, så er det forventningen, at udfordringen er løst senest i første kvartal af 2024, som det fremgår af den opdaterede handleplan.

Det bemærkes, at Afdeling for Brystundersøgelser er ved at implementere et nyt it-system (Sectra RIS/PACS) til både screeningsprogrammet og den kliniske mammaradiologi. Implementeringen medfører, at kapaciteten nedsættes kortvarigt. Dette er der taget højde for i Herlev og Gentofte Hospitals estimater. Det nye it-system forventes at stabilisere både screeningen og den kliniske mammaradiologi og dermed på sigt understøtte en højere målopfyldelse af standardforløbstiderne i kræftpakkeforløbene. 

På mødet i sundhedsudvalget den 29. august 2023 præsenterede Herlev og Gentofte Hospital en revideret handleplan med henblik på genopretning og robustgørelse af hele brystkræftområdet - dvs. både screening, udredning og behandling. Centrale elementer i genopretningen er succesfuld implementering af RIS/PACS, rekruttering af sygeplejersker, sikre stabil generationsskifte i brystkirurgien samt fokus på fastholdelse af personale på alle involverede afdelinger. 

Maksimale ventetider
Der gælder særlige regler for, hvor længe patienter må vente på udredning og behandling ved (mistanke om) kræft og visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdom. Disse regler kaldes maksimale ventetider og er en patientrettighed. Hvis hospitalet ikke kan overholde tidsfristerne i de maksimale ventetider, skal patienten orienteres om dennes rettigheder, herunder mulighederne for udredning eller behandling på hospitaler i andre regioner og eventuelt i udlandet. Såfremt dette er opfyldt, og patienten accepterer tiden til udredning eller behandling enten på hospitalet eller et andet sted, overholdes bekendtgørelsen, selvom tidsfristerne ikke kan overholdes. 

Regeringen offentliggjorde i foråret 2023 en genopretningsplan på kræftområdet. Sundhedsstyrelsen har som led i denne igangsat et arbejde med at styrke monitoreringen af de maksimale ventetider. Indtil et nyt centralt monitoreringssystem er udviklet og implementeret, har Region Hovedstaden besluttet at styrke regionens egen monitorering af maksimale ventetider for henholdsvis udredning, initial behandling og onkologisk efterbehandling. Denne monitorering forankres i regionens hospitalsdirektørkreds. 

Administrationens videre arbejde
Det er administrationens vurdering, at det overordnet går tilfredsstillende med overholdelsen af forløbstiderne i kræftpakkerne, hvis der ses bort fra de udfordringer, der er med pakkeforløbene for brystkræft. Der er et meget stort kapacitetsfokus på alle hospitaler, så patienterne kan udredes og behandles inden for kræftpakkernes standardforløbstider. Der er månedlig opfølgning i hospitalsdirektørkredsen samt i forretningsudvalget. Det er administrationens forslag, at sundhedsudvalget fortsat får en status på overholdelsen af alle kræftpakker hvert halve år. Det bemærkes, at administrationen fortsat vil følge udviklingen i målopfyldelsen for kræftpakkerne tæt, og hvis der opstår store udfordringer med betydning for målopfyldelsen for en kræftpakke, vil administrationen orientere sundhedsudvalget herom.

KONSEKVENSER

Administrationen tager sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at følge udviklingen og sikre opfølgning på de igangsatte initiativer, der skal sikre, at flere patienter fremadrettet bliver udredt og behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 27. september 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Bjørn West

JOURNALNUMMER

22045226

Bilag

Bilag 1: OF4_total alle kræftpakker

Bilag 2: OF4_uden brystkræft

5. Orientering: Status på ambulancedriften

INDSTILLING

Det indstilles til sundhedsudvalget:

• at tage status på ambulancedriften til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Leila Lindén (A) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Sundhedsudvalget behandlede på mødet i marts 2023 en sag vedrørende data for antal driftstimer med den gamle og nye ambulancekontrakt. Sundhedsudvalget har i forlængelse af denne sag ønsket en status på responstider med data på kommuneniveau. Sundhedsudvalget forelægges med denne sag en status på responstider på A-kørsler på kommuneniveau med udgangspunkt i de seneste tre måneder.

Den nye basestruktur og den nye ambulancekontrakt har nu været idriftsat i over et halvt år, hvorfor sundhedsudvalget med denne sag også forelægges en status på leverede driftstimer og den nye basestruktur.

SAGSFREMSTILLING

Status på leverede driftstimer

Regionsrådet godkendte i august 2021, at Falck og Region Hovedstadens Akutberedskab fra 2023 og seks år frem skal stå for ambulancedriften i Region Hovedstaden. Den nye ambulancekontrakt trådte i kraft den 1. februar 2023, og ifølge den skal leverandørerne levere 1.176 daglige driftstimer fordelt på fem delaftaler. Falck drifter tre af de fire store delaftaler (delaftale 1 - Tårnby, delaftale 3 - Gladsaxe og delaftale 4 - Nord) samt den mindre delaftale 5 Bornholm og skal levere 908 daglige driftstimer. Akutberedskab drifter den sidste store delaftale (delaftale 2 Hvidovre), og skal levere 268 daglige driftstimer. 

På baggrund af den landsdækkende mangel på ambulancepersonale indgik Falck i december 2022 en aftale med Akutberedskabet om at reducere antallet af daglige driftstimer med 88 under forudsætning af, at Falck senest med udgangen af 2024 har opjusteret antallet af leverede driftstimer til kontraktens udgangspunkt. Dette forventes at ske gradvist i løbet af 2023 og 2024 i takt med, at flere ambulanceredderelever kommer så langt i deres uddannelse, at de kan indgå i driften sammen med en færdiguddannet redder. For yderligere information vedrørende driftstimer i den nye ambulancekontrakt henvises til sagen "Driftstimer i den nye ambulancekontrakt", som blev behandlet på sundhedsudvalgets møde den 21. marts 2023. Sagen er vedlagt som bilag 2. 

I perioden fra den 1. februar 2023 til den 31. juli 2023 har Akutberedskabet og Falck tilsammen leveret 95,9 procent af de kontraktsatte driftstimer. Akutberedskabet har i gennemsnit leveret 263 daglige driftstimer svarende til 98,1 procent af de kontraktuelt påkrævede 268 daglige driftstimer. Falck har i samme periode i gennemsnit leveret 780 daglige driftstimer (samlet for alle delaftaler), svarende til 95,1 procent af de kontraktsatte 820 daglige driftsstimer. De største udfordringer med at stille driftstimer ses i delaftale 1 – Tårnby, samt i delaftale 3 – Gladsaxe. I nedenstående ses en oversigt over manglende driftstimer pr. måned i 2023 fordelt på leverandør.

De manglende driftstimer har konsekvenser for ambulancedækningen i Region Hovedstaden. Manglende driftsstimer betyder en dårligere beredskabsdækning i regionen, hvilket kan medføre længere responstider. Leverandørernes meldinger om manglende driftstid gives ofte med meget kort varsel (ofte på dagen), hvorfor det er svært at iværksætte kompenserende tiltag fra Akutberedskabets side. På trods af at regionens vagtcentral har skærpet visitationen og disponering, opleves der travle perioder og udfordringer med at kunne sende en ambulance frem til en hændelse inden for det politisk fastsatte responstidsmål på A-kørsler (93 % inden for 15 minutter). Overordnet set er det ikke en situation, som har været oplevet i samme omfang i tidligere kontraktperioder - hverken fra Falck eller tidligere leverandører (Hovedstadens Beredskab). Der var en tendens til det i 2022, efter udbuddet om den nuværende kontrakt blev afgjort, hvilket også var en af årsagerne til aftalen om den tidlige overdragelse af medarbejdere fra Hovedstadens Beredskab til Akutberedskabet.

Det fremgår af responstiderne, at det indtil videre håndteres med de tiltag, der har været iværksat. Et af de tiltag inkluderer, at mange kørsler og bestillinger fra hospitalerne omvisiteres til andre løsninger såsom liggende sygetransport, siddende sygetransport eller taxa, når det vurderes forsvarligt. Herudover arbejder Akutberedskabet også med andre kompenserende tiltag som for eksempel indkaldelse af ekstra ambulancepersonale i Akutberedskabet for at stille et ekstra beredskab og brug af forkantsdisponering.

En del af forklaringen på udfordringerne med at levere det påkrævede antal driftstimer hos både Akutberedskabet og Falck skal ses i lyset af, at der er en landsdækkende mangel på ambulancereddere. Den generelle mangel på ambulancereddere er noget, der er stor bevidsthed om og opmærksomhed på både i Akutberedskabet og i Falck. Der er løbende drøftelser mellem direktionerne om situationen, og hvordan den kan håndteres. Akutberedskabets ambulancetjeneste mangler cirka 28 årsværk operativt personale. Dette dækker alt ambulancepersonale, der anvendes af Akutberedskabet; herunder personale til bemanding i Delaftale 2, bemanding af ambulancer lokaliseret i Ballerup (ambulancerne i Ballerup er udenfor kontrakten, og idriftsættes som supplement til de kontraktligt forpligtede ambulancer, blandt andet ved manglende stillet driftstid i delaftale 2), akutlægebiler, akutbiler og rådighedsvagter til dækning af andre specialkøretøjer (Babylancen, Sociolancen mv). Akutberedskabet oplever dog en øget nettotilgang af ambulancepersonel og generelt en øget søgning på opslåede stillinger. Falck har oplyst, at de pr. 1. august 2023 har 30 vakante stillinger i deres faste vagt-set-up gældende for de øvrige delaftaler. De manglende stillinger betyder, at der næsten dagligt nedlægges beredskaber, som derfor mangler i den daglige drift. Falck forsøger at håndtere dette ved at sende alle ledere og instruktører i operative vagter.

Akutberedskabet forventer, at den nuværende situation med manglende driftstid ændrer sig i takt med, at flere elever kommer længere i deres uddannelse, så de kan indgå i driften. Det bemærkes, at den nuværende kontrakt stiller krav om øget elevoptag hos leverandørerne, men der går naturligt noget tid, førend resultatet af dette kommer til udtryk i driften.

Status på den nye basestruktur

Der er med den nye ambulancekontrakt sket en ændring i ambulancernes placering. Formålet med den nye struktur er blandt andet at sikre bedre arbejdstilrettelæggelse for personalet og mulighed for stordriftsfordele både nu og i fremtiden. Hvor ambulancerne tidligere var placeret på 22 stationer, er hovedparten af ambulancerne nu fordelt på fem hovedbaser (Tårnby, Hvidovre, Gladsaxe, Hillerød og Kokkedal). Hertil er der 10 fremskudte baser med sovekapacitet, hvor der som udgangspunkt er placeret én ambulance samt fire fremskudte baser med hvilekapacitet uden en fast placeret ambulance.

Overordnet vurderer Akutberedskabet, at det første halve år med den nye basestruktur er forløbet planmæssigt. Overgangen til den nye basestruktur har betydet en ny praksis for disponering af beredskaber. Da beredskaberne med den nye basestruktur er samlet på færre lokationer og dermed dækker større områder, har det medført et behov for øget brug af forkantsdisponering, hvor enkelte beredskaber sendes til fremskudte positioner (primært på hvilebaser) for derved at øge den geografiske dækning i nogle områder. Denne måde at tænke disponering på har krævet tid for dispatcherne (medarbejdere der disponerer beredskaberne) i regionens vagtcentral at vænne sig til, men det forventes, at man fremadrettet vil kunne se effekten heraf på responstiderne.

Status på responstider

Der er i Region Hovedstaden besluttet et politisk servicemål om, at 93 procent af A-kørslerne skal være fremme indenfor 15 minutter. En A-kørsel er en akut ambulancekørsel med udrykning til en livs- eller førlighedstruende tilstand. De seneste tre måneder (juni, juli og august 2023) har responstiden på A-kørsler i Region Hovedstaden samlet ligget over det politiske fastsatte mål. Andelen af A-kørsler, der har været fremme inden for 15 minutter, har ligget på cirka 97 procent i de tre måneder. Herudover fremgår det af driftsdata, at 99 procent af A-kørslerne i juni, juli og august 2023 var fremme inden for 28,5 minutter. Ses der på kommunalt niveau, har der i de tre måneder overordnet været en god overholdelse af det politiske servicemål. I enkelte kommuner i regionens yderområder har der som tidligere været udfordringer med målopfyldelsen:

• Juni: Bornholm (88,6 %), Dragør (90,0 %), Frederikssund (91,5 %) og Halsnæs (89,7 %)
• Juli: Bornholm (90,1 %), Frederikssund (86,8 %) og Gribskov (92,0 %)
• August: Bornholm (84,9 %) og Gribskov (87,0 %)

Der henvises til bilag 1 for en oversigt over responstider på A-kørsler for alle kommuner i Region Hovedstaden for de seneste tre måneder.

Status på idriftsættelsen af de tre nye akutbiler

Region Hovedstaden blev i december 2022 bevilget midler fra Sundhedsstyrelsens pulje til et styrket akutberedskab til at idriftsætte tre ekstra akutbiler. De tre akutbiler blev idriftsat henholdsvis den 1. maj 2023 i Dragør Kommune og den 1. juni 2023 i Frederikssund Kommune og Gribskov Kommune. Herudover er der i budget 2024 afsat 2,2 mio. kr. i 2024 og herefter 3,8 mio. kr. årligt til en ekstra akutbil. Akutbilen kan indsættes, hvor behovet er størst, hvilket oftest er i Nordsjælland.

Akutbilen er en enmandsbetjent personbil bemandet med en paramediciner og fuldt medicinsk udstyr. Den kan benyttes på to måder: 1) som ren akutbil ved livs- og førlighedstruende hændelser og 2) som præhospital visitator (PHV). Akutbilen er som ren akutbil med til at sikre hurtig hjælp i tilfælde, hvor ambulancerne i området er optaget af andre opgaver eller har lang kørevej. PHV-funktionen giver mulighed for at tilbyde en borgernær behandling i situationer, hvor en ambulance med udrykning ikke vurderes at være det bedste tilbud for borgerens situation, og den kan på den måde være med til at frigive ambulancer til mere akutte opgaver.

Akutbilerne er på nuværende tidspunkt idriftsat fra midlertidige lokationer: ambulancebasen i Helsinge (Gribskov), ambulancebasen i Hvidovre (Dragør) og Frederikssunds Hospital (Frederikssund). Årsagen hertil er, at Akutberedskabet har haft udfordringer med at finde de optimale placeringer for akutbilerne, som samtidig lever op til Akutberedskabets krav og ønsker til faciliteter, der understøtter gode arbejdsforhold.

De endelige lokationer er fastsat for de tre akutbiler og bliver henholdsvis Helsingegård Plejecenter (Gribskov), et pavillonbyggeri bag ved rådhuset i Dragør og en lejlighed med to værelser i et tidligere plejehjem i Skibby (Frederikssund). Akutbilen i Dragør flyttes i september og det forventes, at akutbilen i Frederikssund driftes fra den endelige lokation fra første oktober. Der forelægger på nuværende tidspunkt ikke en præcis aftale for flytning af akutbilen i Gribskov. Administrationen vil løbende følge op på, hvordan det går med at flytte akutbilerne til deres endelige lokationer. Sundhedsudvalget vil blive forelagt en status på dette til deres møde i primo 2024.   

De tre nye akutbiler har i juni og juli 2023 i gennemsnit haft 15 daglige disponerede kørsler. I 87 procent af de hændelser, hvor akutbilerne har været den eneste præhospitale enhed, har der ikke været genkontakt til Akutberedskabet indenfor 48 timer. Dette kan indikere, at akutbilerne er et relevant supplement til ambulancerne. Fremadrettet er der en forventning om, at akutbilerne vil kunne overtage en del af de B-kørsler, som ikke nødvendigvis kræver en ambulance. Akutbilerne kan dermed frigive ambulancer til andre og mere akutte opgaver.

Det er på nuværende tidspunkt stadig svært at vurdere, om akutbilerne har en positiv effekt på overholdelsen af responstidsmålet for A-kørsler i yderområderne. Dette skyldes både, at akutbilerne kun har været i drift i ganske kort tid, samt at bilerne indtil nu ikke har været driftet fra de ønskede geografiske lokationer. 

KONSEKVENSER

Såfremt sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, tages status på ambulancendriften til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 27. september 2023. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Emma Bro Hansen

JOURNALNUMMER

23042965

Bilag

Bilag 1: Bilag_responstider på kommuneniveau

Bilag 2: SUND 21.03.23. Driftstimer i den nye ambulancekontrakt

6. Orientering: Redegørelse vedr. faglige procedurer i forhold til gravide, der går over tid

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage redegørelse vedr. de faglige procedurer i forhold til gravide, der går over tid - herunder igangsættelse og samarbejdet mellem regionernes hospitaler - til efterretning.  

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Leila Lindén (A) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Sundhedsudvalgets formand har bedt om, at udvalget orienteres om den faglige procedure i forhold til gravide, som går over tid, procedurer for igangsættelse samt samarbejdet mellem hospitalerne herom. Baggrunden herfor er blandt andet hændelsesforløbet på Amager og Hvidovre Hospital i juli 2023, hvor et barn afgik ved døden under et fødselsforløb. 

Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget en orientering om de faglige procedurer. Det Sundhedsfaglige Råd for Gynækologi og Obstetrik i Region Hovedstaden har leveret input til sagen. Regionens somatiske hospitaler har ligeledes bidraget med input til redegørelsen.

SAGSFREMSTILLING

Faglige procedurer i forhold til gravide, der går over tid

Det Sundhedsfaglige Råd for Gynækologi og Obstetrik oplyser, at alle regionens fødeafdelinger følger Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetriks nationale guideline. Rådet oplyser desuden, at i Danmark anbefales raske kvinder med ukomplicerede graviditeter, at fødslen igangsættes, så barnet tilstræbes at være født inden graviditetsuge 42+0. Kvinder med komplicerede graviditeter og indikation for igangsættelse af anden årsag anbefales at få afsluttet graviditeten tidligere - og tidspunktet vil afhænge af indikationen, dvs. den lægelige, helbredsmæssige grund til at ville igangsætte kvinden. 

Nedenfor gennemgås procedurerne for ukomplicerede graviditeter, der er nået til en graviditetslængde på uge 41+3-4. Procedurerne er beskrevet af Det Sundhedsfaglige Råd for Gynækologi og Obstetrik, hvor regionens fødeafdelinger efterfølgende har haft mulighed for at justere og kommentere.

Indledende undersøgelser

Alle gravide ses til et sidste rutine kontrolbesøg ved jordemoder ugen efter, at den gravide har passeret uge 40, jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Her undersøger jordemoderen: 

• at den gravide mærker liv
• at der er normal fosterhjertelyd
• om fosteret skønnes normalvægtig 
• om fosterets hoved er indstillet i bækkenet
• at der ikke er tegn på graviditetsrelateret sygdom, fx svangerskabsforgiftning mv.
• at den gravide og familien i øvrigt er klar og forberedt på fødslen

Der bliver samtidig bestilt tid til kontrol/igangsættelse uge 41+3-4 ved jordemoder på hospitalet. Det tilstræbes, at barnet fødes inden uge 42+0, dvs. senest 41+6.

Undersøgelse og igangsættelse

Ved graviditetslængde 41+3-4 ses den gravide på hospitalet, hvor der foretages de samme undersøgelser som ved jordemoderkonsultationen uge 40+. Derudover køres en elektronisk fosterhjertelydskurve for at sikre, at fosteret ikke viser tegn på stress. Jordemoderen undersøger ved vaginal undersøgelse, hvor tæt den gravide skønnes at være på at gå i fødsel (hvor åben livmodermunden er). Ud fra undersøgelsen besluttes, hvilken igangsættelsesmetode den gravide tilbydes. I tilfælde af at livmodermunden allerede har åbnet sig lidt, kan den gravide få prikket hul på fosterhinderne. Ved umodne forhold (lang lukket livmoderhals) får den gravide udleveret Angusta (igangsættelsespille) og tager dem hjemme med udleveret skema. Den gravide ses næste dag, hvis hun ikke har fået veer inden da. Hvis der kommer veer, ses hun umiddelbart. Endelig kan der også tilbydes ballonkateter (lægges op ved en gynækologisk undersøgelse og fjernes efter 12-18 timer), hvorefter man som regel kan prikke hul på fosterhinderne. En igangsættelse af en fødsel tager - alt efter hvor tæt den gravide er på selv at gå i fødsel - mellem 0-3 dage (i sjældne tilfælde fire dage).

Hvis der ikke ønskes igangsættelse

Hvis den gravide efter information om risici ved at fortsætte graviditeten udover uge 41 (risiko for fosterdød, risiko for misfarvning af fostervand og andre tegn på, at fosteret er stresset) fortsat ikke ønsker igangsættelse, bliver den gravide tilbudt en ultralydsundersøgelse, hvor fosterets størrelse samt moderkagens funktion vurderes så godt som muligt. Selvom denne undersøgelse er normal, kan den dog ikke udelukke de førnævnte risici, hvilket der altid informeres om. Den gravide vil blive tilbudt kontrol igen uge 41+6 og derefter hver anden dag, såfremt der fortsat ikke ønskes igangsættelse (det drejer sig om meget få gravide).

Prioritering af de gravide

Arbejdet på en fødegang er i stort omfang præget af fødende, der akut henvender sig med veer. Der skal i døgndrift være især jordemødre og fødestuer klar til at tage imod de fødende. De eneste af fødegangens arbejdsopgaver og dermed kapacitet, det er muligt at påvirke, er de gravide, som er igangsat, og som endnu ikke har veer, men afventer at få prikket hul på fosterhinderne. Når man prikker hul på fosterhinderne, vil den fødende forventeligt meget hurtigt få brug for en jordemoder. Det er hele tiden en faglig vurdering og prioritering - og syge gravide med for eksempel svær svangerskabsforgiftning, leverpåvirkning eller væksthæmmet foster prioriteres før en gravid, der vurderes at have en normal forløbet graviditet, som udelukkende igangsættes på baggrund af overbåren graviditet.

Samarbejdet mellem afdelingerne

Der har de seneste par år været daglige kapacitetskonferencer på tværs af hospitaler i sommerperioden. Derudover er der er en lang tradition for samarbejde mellem hospitalerne, hvor de daglige koordinatorer på fødegangene ved spidsbelastninger kontakter koordinatorerne på de øvrige afdelinger i regionen med henblik på omvisitering. Det drejer sig næsten altid om gravide, der er i begyndende fødsel, hvor der akut mangler jordemødre eller fødestuer. Der flyttes sjældent igangsatte kvinder, fordi de allerede er i gang med et forløb, og det kan give uheldige overgange - både ud fra et patientsikkerhedshensyn og af hensyn til den patientoplevede kvalitet. Det sker dog, at igangsatte også omvisiteres.

Det Sundhedsfaglige Råd for Gynækologi og Obstestrik har meldt tilbage, at de oplever, at samarbejdet på tværs af regionen er godt. Alle afdelinger byder ind, hvis der er kapacitet til at hjælpe. Resultaterne af Amager og Hvidovre Hospitals patientsikkerhedsanalyse har dog vist, at der er behov for at se på, om samarbejdet kan optimeres. Det Sundhedsfaglige Råd for Gynækologi og Obstetrik vil på deres kommende møde drøfte, hvorvidt der bør opstilles regionale kriterier for omvisiteringer i spidsbelastningsperioder.

KONSEKVENSER

Såfremt sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, har udvalget taget redegørelsen vedr. faglige procedurer i forhold til gravide, der går over tid til efterretning. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 27. september 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Kristina Vestergaard Sloth

JOURNALNUMMER

23046055

7. Orientering: Budgetopfølgning vedr. pulje til engangsudgifter til flere behandlinger og især operationer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget: 

• at orientering om budgetopfølgning vedr. pulje til engangsudgifter midt i 2022, der kan understøtte flere behandlinger og især operationer, tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Leila Lindén (A) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Der blev med Region Hovedstadens budgetaftale for 2023 afsat en pulje på 25 mio. kr. til engangsudgifter midt i 2022, der kan understøtte flere behandlinger og især operationer. I nærværende sag orienteres sundhedsudvalget om udmøntningen af de afsatte midler. 

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet godkendte på møde den 27. september 2022, at koncerndirektionen bemyndiges til at udmønte midlerne til hospitalerne efter ansøgning. Hospitalerne har i den forbindelse indsendt i alt 52 forslag til en samlet værdi af cirka 63 mio. kr. Center for Økonomi og Center for Sundhed har vurderet ansøgningerne og udmøntet midlerne jævnfør nedenstående tabel. Der er i vurderingen af ansøgningerne prioriteret forslag inden for områder med meget udskudt kirurgisk aktivitet, forslag der kan hjælpe til omlægning til dagkirurgi samt forslag der kan hjælpe i forhold til rekrutteringsudfordringer på operationsgang.  

Tabel 1. Udmøntning af midler fra pulje til engangsudgifter.

Der er udmøntet midler til 26 ud af de 52 forslag, som hospitalerne har indsendt. Enkelte af de prioriterede forslag er bevilget et mindre beløb end ansøgt. Dette gælder etablering og idriftsættelse af friklinik på Nordsjællands Hospital og etablering af kapacitet til understøttelse af Udrednings- og Behandlingsrettet i Børne- og Ungdomspsykiatrien. Administrationen har lagt op til, at hospitalet henholdsvis Region Hovedstadens Psykiatri medfinansierer tiltaget.

Derudover bemærker administrationen, at budgetforligskredsen for budget 2023 har besluttet at afsætte 40 mio. kr. i indeværende år til at afvikle ventelister.

KONSEKVENSER

Sundhedsudvalget har med denne sag fået en orientering om udmøntningen af den pulje på 25 mio. kr. til engangsudgifter, som blev besluttet med Region Hovedstadens Budgetaftale 2023 til at understøtte flere behandlinger og især operationer. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 27. september 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen

JOURNALNUMMER

22053091

8. Eventuelt

Eventuelt

Intet at bemærke.

Leila Lindén (A) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

9. Underskriftsark

Sundhedsudvalget - meddelelser

Punkter på dagsordenen

1. Meddelelse - status på tilbud om screening for brystkræft og livmoderhalskræft til borgere, som har fået tildelt juridisk kønsskifte

Medlemmer

• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Leila Lindén: Afbud
• Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
• Karin Friis Bach: Deltog
• Jacob Rosenberg: Deltog
• Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
• Finn Rudaizky: Deltog
• Christine Dal: Deltog
• Emilie Haug Rasch: Deltog
• Annie Hagel: Afbud
• Stine Roldgaard: Deltog

1. Meddelelse - status på tilbud om screening for brystkræft og livmoderhalskræft til borgere, som har fået tildelt juridisk kønsskifte

Kønsidentitet har stor bevågenhed. Der har i den senere tid i særdeleshed været politisk og mediemæssigt fokus på juridisk kønsskifte. Med denne meddelelse får sundhedsudvalget en kort status på screening og vaccination af borgere med juridisk kønsskifte. Området har været afdækket i forbindelse med et kommende bidrag til Sundhedsudvalget (SUU) Alm. del Spørgsmål 546 fra Folketingets Sundhedsudvalg, der lyder: "Hvor mange mennesker har i forbindelse med et juridisk kønsskifte ikke modtaget indkaldelse til relevante sundhedstilbud som f.eks. screeninger for brystkræft eller livmoderhalskræft eller vaccinationer? Og hvilke tiltag har ministeren tænkt sig at gøre for at sikre, at alle borgere modtager indkaldelser til relevante screeninger m.v.?" Det forventes, at Folketingets Sundhedsudvalg modtager endeligt svar i september 2023.

Screening for brystkræft og livmoderhalskræft
Den 1. september 2014 blev det muligt at foretage juridisk kønsskifte i Danmark. Fra den 1. september 2014 til den 1. september 2022 har i alt 1.920 personer, ifølge opgørelse fra Det Centrale Personregister, fået tildelt nyt personnummer. Køn og alder m.m. indgår i afgrænsningen af målgruppen for screeningsprogrammerne for henholdsvis brystkræft og livmoderhalskræft. Screening for brystkræft og livmoderhalskræft er derfor alene relevant for en andel af de 1.920 borgere, der har fået juridisk kønsskifte. Supplerende kan det oplyses, at der ikke er udfordringer i forhold til at sikre, at alle relevante borgere får tilbud om vaccinationer og screening for tarmkræft, da alle borgere uanset juridisk køn er omfattet af tilbuddene.

Udsendelse af automatiske invitationer til kræftscreening sker på baggrund af CPR-nummer. Det er derfor en udfordring at identificere relevante personer i målgruppen for screening for brystkræft og livmoderhalskræft, hvis de har fået nyt CPR-nummer i forbindelse med juridisk kønsskifte.

Årsagen er, at de nuværende it-systemer ikke kan sikre, at personer i målgruppen med ændret CPR-nummer automatisk inviteres til screening for hverken brystkræft eller livmoderhalskræft. De pågældende kan imidlertid deltage i screening ved at henvende sig til deres praktiserende læge eller ved at kontakte de regionale screeningssekretariater.

I forhold til brystkræftscreening implementeres der aktuelt et nyt it-system i flere regioner, som forventes at kunne håndtere ændrede CPR-numre. I forhold til livmoderhalskræftscreening forventes der aktuelt implementering af et nyt nationalt it-system i sommeren 2024. It-systemet indebærer, at borgere med mandligt CPR-nummer og et tidligere kvindeligt CPR-nummer vil modtage en invitation på samme vis som borgere med kvindeligt CPR-nummer. 

Afslutningsvis henvises der til sundhedsudvalgets drøftelse under mødets punkt 2: "Behandling af kønsidentitetsforhold og LGBT+ indsatser", hvor der bl.a. drøftes LGBT+ indsatser i Region Hovedstaden, herunder hvordan LGBT- personer mødes med respekt og uden fordomme på regionens hospitaler.

Journalnummer

23053453