Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsorden
2. Drøftelse: Status på pakkeforløb for brystkræft
3. Aktuelle orienteringer
4. Orientering: Udmøntning af midler til aktivitetsinitiativer
5. Orientering: Budgetopfølgning vedr. Auditiv Verbal Terapi til børn med høretab
6. Orientering: Aktuelt overblik over fødselsforberedelse i Region Hovedstaden
7. Orientering: Status på de somatiske hospitalers arbejde med organisatorisk brugerinddragelse
8. Eventuelt
9. Underskriftsark

Medlemmer

• Christoffer Buster Reinhardt:
• Leila Lindén:
• Sofie de Bretteville Olsen:
• Karin Friis Bach:
• Jacob Rosenberg:
• Marianne Friis-Mikkelsen:
• Finn Rudaizky:
• Christine Dal:
• Emilie Haug Rasch:
• Annie Hagel:
• Stine Roldgaard:

1. Godkendelse af dagsorden

POLITISK BEHANDLING

Godkendt.

Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.

2. Drøftelse: Status på pakkeforløb for brystkræft

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

1. at drøfte status for udviklingen i andelen af patientforløb inden for standardforløbstiderne i brystkræftpakken.
2. at drøfte Herlev og Gentofte Hospitals reviderede handleplan for genopretning og robustgørelse af brystkræftområdet.

POLITISK BEHANDLING

1. Drøftet.
2. Drøftet.

Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 2).

Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

På brystkræftområdet har der igennem en længere periode været en lav andel af patientforløb, som gennemføres indenfor standardforløbstiden i brystkræftpakken. På denne baggrund besluttede sundhedsudvalget på udvalgsmødet den 24. juni 2022, at udvalget for nuværende forelægges en status på brystkræftområdet på hvert udvalgsmøde. Herlev og Gentofte Hospital udarbejdede i efteråret 2022 en handleplan med klare mål for en markant forbedring af standardforløbstiderne i brystkræftpakken med en opfyldelse på 50 pct. ved udgangen af oktober 2022 og 70 pct. i løbet af 1. kvartal 2023. I marts 2023 var målopfyldelsen 72 pct. og målsætningen dermed opfyldt.  

I 2. kvartal og starten på 3. kvartal 2023 har målopfyldelsen igen været lav. Samtidigt er samarbejdet med den private aktør vedr. brystkræftscreeningen ophørt med udgangen af juni 2023. Dette har medført, at tidspunktet, hvor screeningsintervallet er bragt i overensstemmelse med de nationale retningslinjer på 2 år og +/- 3 måneder, er udskudt til ultimo 2023. Herlev og Gentofte Hospital har på den baggrund udarbejdet en revideret handleplan med henblik på genopretning og robustgørelse af hele brystkræftområdet - dvs. både screening, udredning og behandling. På sundhedsudvalgsmødet vil vicedirektør Bodil Ørkild fra Herlev og Gentofte Hospital deltage med henblik på at præsentere den reviderede handleplan samt svare på uddybende spørgsmål fra udvalget. 

SAGSFREMSTILLING

Pakkeforløb og screening
Regionen følger brystkræftområdet tæt for at sikre, at flest mulige patienter i Region Hovedstaden sikres hurtig udredning og behandling inden for standardforløbstiderne i brystkræftpakken. Det gøres bl.a. ved at følge den såkaldte målopfyldelse, der viser andelen af patienter i kræftpakkeforløb, som behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakken. Standardforløbstiderne er faglige rettesnore for anbefalede standardforløb, og de er således ikke lovbestemte rettigheder.  

I Region Hovedstaden har andelen af patientforløb inden for standardforløbstiderne i pakkeforløbet for brystkræft været lav i det meste af 2021 og 2022. I løbet af efteråret 2022 har Herlev og Gentofte Hospital ydet en stor indsats for at nedbringe ventetiderne for udredning og behandling i brystkræftpakken, og det har medført at målopfyldelsen er steget i perioden november 2022 til marts 2023. Målsætningen om en samlet målopfyldelse på 70 pct. i 1. kvartal 2023 blev således nået ved udgangen af marts 2023. Andelen af forløb inden for standardforløbstiden i kræftpakken er efterfølgende faldet igen og var i maj og juni på henholdsvis 28 pct. og 33 pct. mens den i juli var på 40 pct. Årsagen til faldet i målopfyldelsen skyldes primært indsatsen med at nedbringe screeningsintervallet i screeningsprogrammet for brystkræft, så intervallet er i overensstemmelse med de nationale retningslinjer. Den øgede screeningsaktivitet har medført, at langt flere bliver screenet, og dermed er der også flere, som henvises til udredning for brystkræft. Det har sat standardforløbstiderne i den kliniske mammografi under pres, og det kan også ses af de samlede standardforløbstider for brystkræftpakken. Herlev og Gentofte Hospital vurderede i juni 2023, at kapaciteten i sommerperioden vil blive udfordret, og derfor var der heller ikke en forventning om, at andelen af patientforløb inden for standardforløbstiderne ville stige i denne periode. Det har vist sig, at kapaciteten på operationsgangen har været nedsat med 25 pct. i sommerferien indenfor det brystkirurgiske område, men samtidig har Brystkirurgisk afdeling øget kapaciteten på deres ambulatorium, hvilket har øget aktiviten i afdelingen hen over sommeren. 

Nedenstående tabel viser målopfyldelsen på brystkræftpakken opgjort pr. måned fra oktober 2022 til juli 2023.

Den længerevarende overskridelse af screeningsintervallerne i screeningsprogrammet for brystkræft i Region Hovedstaden skyldes oprindeligt nedsættelsen af screeningskapaciteten til 25 pct. i efteråret 2021. Kapaciteten i screeningsprogrammet blev nedsat i en midlertidig periode med henblik på at flytte ressourcer til den kliniske mammografi, som på det tidspunkt var under hårdt pres. Sundhedsstyrelsen blev i den forbindelse orienteret og accepterede prioriteringen af udredningen af kvinder, hvor der var mistanke om brystkræft over screeningen af i princippet raske kvinder. Forudsætningen for nedsættelsen af screeningskapaciteten var, at den pukkel som i den forbindelse blev genereret efterfølgende skulle indhentes gennem meraktivitet. Dette viste sig dog vanskeligere end forventet pga. de udfordringer brystkræftområdet helt generelt står med, og som primært skyldes mangel på personale. Herlev og Gentofte Hospital udarbejdede på den baggrund en plan for nedbringelse af screeningsintervallet for brystkræftscreeningen. Planen blev implementeret i foråret 2023 og bestod primært af FEA og indgåelse af en aftale med en privat leverandør om screening af kvinder for brystkræft. 

Screeningsintervallet i screeningsprogrammet for brystkræft har i en længere periode overskredet de kliniske retningslinjer. Herlev og Gentofte Hospital har derfor øget screeningskapaciteten betydeligt samt planlagt iværksættelse af et samarbejde med en privat aktør med henblik på, at screeningsintervallet i august 2023 skulle være nedbragt til 2 år og 3 måneder, som er i overensstemmelse med retningslinjerne. Screeningsaktiviteten ved den private aktører har imidlertid ikke været på det forventede niveau grundet den private aktørs udfordringer med at få etableret en teknisk løsning. Med udgangen af juni har den private aktør nu meddelt, at de ønsker at stoppe samarbejdet vedr. screeningen, da deres it-løsning ikke har været robust nok til at varetage screeningen, og deres personale har måtte benytte manuelle indtastninger og nogle kvinder er gået forgæves. Dette gælder imidlertid ikke de kliniske mammografier, som den private aktør fortsat varetager en stor andel af. Den umiddelbare konsekvens af det ophørte samarbejde er, at regionens screeningsprogram kommer nogle måneder længere hen for at nedbringe screeningsintervallet jf. retningslinjerne. Lige nu forventer Herlev og Gentofte Hospital, at screeningsintervallet vil være på 2 år og 3 måneder ultimo 2023. Tidsestimatet er dog usikkert og vil løbende blive fuldt og vurderet. Hospitalet vil fortsat arbejde på kapacitets- og ressourcemæssigt at minimere forsinkelser og forbedre prognosen. Det aktuelle screeningsinterval i august er på 2 år og 4-6 måneder. 

Da den øgede screeningsaktivitet er den primære årsag til den lave målopfyldelse pga. flere henvisninger til kræftpakkeforløb, forventer Herlev og Gentofte Hospital, at målopfyldelsen for brystkræftpakkeforløbene vil være lav i resten af 2023. Herlev og Gentofte Hospital overvejer løbende muligheder for yderligere tiltag for at screeningsintervallet hurtigst muligt nedbringes til de nationale retningslinjer på 2 år og +/- 3 måneder, herunder muligheden for brug af privat aktør. Herlev og Gentofte Hospital forventer, at i takt med, at forholdene på brystkræftområdet normaliseres i første kvartal 2024, vil flere kræftpakkeforløb gennemføres inden for standardforløbstiderne og målopfyldelsen dermed gradvis forbedres.  

Det bemærkes, at Afdeling for Brystundersøgelser aktuelt står over for implementering af et nyt it-system (Sectra RIS/PACS) til både screeningsprogrammet og den kliniske mammaradiologi. Implementeringen medfører, at kapaciteten nedsættes kortvarigt. Dette er der taget højde for i Herlev og Gentofte Hospitals estimater. Det nye it-system forventes at stabilisere både screeningen og den kliniske mammaradiologi og dermed understøtte en højere målopfyldelse af standardforløbstiderne i kræftpakkeforløbene. 

Maksimale ventetider
Der gælder særlige regler for, hvor længe patienter må vente på udredning og behandling ved (mistanke om) kræft og visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdom. Disse regler kaldes maksimale ventetider og er en patientrettighed. Hvis hospitalet ikke kan overholde tidsfristerne i de maksimale ventetider, skal patienten orienteres om dennes rettigheder, herunder mulighederne for udredning eller behandling på hospitaler i andre regioner og eventuelt i udlandet. Såfremt dette er opfyldt og patienten accepterer tiden til udredning eller behandling enten på hospitalet eller et andet sted, overholdes bekendtgørelsen, selvom tidsfristerne ikke kan overholdes.

Det øgede pres i forhold til brystkræftforløbene har udfordret de tidsfrister, der indgår i de maksimale ventetider. Det har i en periode betydet, at tidsfristerne i de maksimale ventetider til behandling, ikke er blevet overholdt. Regionen har indgået en aftale med Sydvestjysk Sygehus Esbjerg samt med Aarhus Universitetshospital om kirurgisk behandling for brystkræft, hvilket betyder, at patienterne får et konkret tilbud i en anden region, hvis tilbuddet i Region Hovedstaden ikke overholder tidsfristen for de maksimale ventetider. Aftalen med Sydvestjysk Sygehus Esbjerg indebærer fast operationsleje til én patient om ugen i en periode, mens aftalen med Aarhus Universitetshospital indebærer, at der i konkrete tilfælde på individniveau kan henvises patienter til operation. Før sommerferien indgik Herlev og Gentofte Hospital en aftale med Privathospitalet Mølholm og Region Midtjylland om at udføre kliniske mammografier i udredningsforløb, hvor Region Hovedstaden ikke har mulighed for at overholde de maksimale ventetider. Der har dog endnu ikke været tilfælde, hvor dette har været nødvendigt. 

Ventetiden til brystkræftoperation har i sommerferieperioden ligget på mellem 10-13 dage og er aktuelt på 13 dage. For så vidt angår samarbejdet med Sydvestjysk Sygehus Esbjerg og Aarhus Universitetshospital har der ikke været sendt patienter fra Region Hovedstaden i perioden. Erfaringen indtil nu viser, at det er få patienter, som ønsker et tilbud uden for regionen.

Regionen har løbende orienteret Sundhedsstyrelsen om situationen på brystkræftområdet, og hvordan regionen håndterer udfordringerne. 

Operationsforløb for brystkræftpatienter

Udvalget har på sidste møde efterspurgt en beskrivelse af brystkræftpatienters operationsforløb. 

Patienter møder fastende ind på Afdelingen for Brystkirurgi og udskrives generelt 4-8 timer efter operationen. Det er kun ganske få patienter, som overnatter, og den gennemsnitlige liggetid har i hele 2023 været 0,4 indlæggelsesdage. I sommerferieperioden har der været lukket senge ift. operationsaktiviteten, men det forventes, at der fra uge 34 er normal operationsaktivitet igen. 

Efter udskrivelse følges patienter til sårkontrol med ambulant fremmøde hos sygeplejerske dag 7-9 efter operation, hvilket planlægges individuelt med den enkelte patient. Svar på operation og den videre behandlingsplan gives i ambulant regi ved den behandlingsansvarlige læge på dag 15. I ferieperioder er det ikke muligt at tilbyde alle patienter en tid ved den udpegede behandlingsansvarlige læge, men det vil dog fortsat være muligt at blive tilset ved anden læge. Der kan være behov for re-operation, hvilket bookes på første mulige ledige tid. Efter svar på denne, overgår brystkræftpatienten til onkologisk behandling (kemo-/strålebehandling). De lavmaligne (mindre ondartede) patienter følges i Afdeling for Brystkirurgi og tilbydes rehabiliteringssamtale med sygeplejerske. De øvrige patienter overgår til onkologisk behandling og opfølgning. Hvis der tilstøder komplikationer, ses patienten også hos brystkirurgisk læge i afdelingens ambulatorium.

Brystkræftpatienter med behov for plastikkirurgi ifm. operation for brystkræft opereres på Herlev-matriklen i en fællesoperation mellem bryst- og plastikkirurg. Det gælder primær brystrekonstruktion (mastektomi og rekonstruktion af brystet i samme operation), hvor patienterne er indlagt på Plastikkirurgisk afdeling i 2-4 dage, og brystbevarende indgreb med større onkoplastik (omfordeling af væv internt i brystet eller vævtilførsel som lapplastik), hvor patienterne er indlagt 1 dag på Plastikkirurgisk afdeling. De tilbydes samme efterbehandlingsforløb.

KONSEKVENSER

Herlev og Gentofte Hospital arbejder videre med at forbedre og konsolidere målopfyldelsen for standardforløbstiderne, herunder at styrke kapaciteten på brystkræftområdet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. august 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Bjørn West

JOURNALNUMMER

22045226

Bilag

Bilag 1: Brystkræft_handleplaner_17.08.23

Bilag 2: Oplæg. Status på brystkræftområdet - Sundhedsudvalgsmøde 29.08.23

3. Aktuelle orienteringer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage de aktuelle orienteringer til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Udvalgsformanden orienterede om, at der lige nu pågår et arbejde med at indarbejde de høringssvar, som administrationen har modtaget til regionens kommende fødeplan. Fødeplanen vil blive behandlet i sundhedsudvalget på møde den 1. november 2023 med henblik på godkendelse.

Udvalgsformanden og administrationen orienterede om, at de har modtaget en henvendelse fra medarbejdere i Afdeling for Fertilitet på Rigshospitalet vedr. en kommende sammenlægning af afdelinger på hospitalet. Henvendelsen blev efterfølgende rundsendt til udvalget.

Administrationen orienterede om de muligheder, som borgere, der har fået foretaget juridisk kønsskifte, på nuværende tidspunkt har for at blive screenet for livmoderhalskræft og brystkræft.

Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. august 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Xenia Dam-Wille

JOURNALNUMMER

22053089

4. Orientering: Udmøntning af midler til aktivitetsinitiativer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at sundhedsudvalget tager orientering om udmøntning af midler til aktivitetsinitiativer til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Denne sag orienterer om udmøntning af 30 mio. kr. i aktivitetspulje til at få kortere ventelister.

SAGSFREMSTILLING

Forretningsudvalget følger løbende operationer, der er udskudt på grund af COVID-19, strejke og mangel på personale. Seneste opgørelse viser, at der i maj 2023 var omkring 8.000 udskudte operationer. Det er en reduktion fra januar 2022, hvor der var omkring 21.000 udskudte operationer.

I forbindelse med 1. økonomirapport 2023 afsatte Regionsrådet 2 x 15 mio. kr. i henholdsvis 2023 og 2024 til aktivitetsinitiativer målrettet kirurgisk aktivitet og afvikling af ventelister. 

Hospitalerne har i den forbindelse indsendt i alt 13 forslag til en samlet værdi af 27,2 mio. kr. i 2023 og 62,6 mio. kr. i 2024. Center for Økonomi og Center for Sundhed har vurderet ansøgningerne og udmøntet midlerne jf. nedenstående tabel. Tiltagene er udmøntet til områder med lang ventetid, og hvor indsatser kan gennemføres i 2023 og/eller 2024. Der er særligt prioriteret midler til ortopædkirurgien og mave- og tarmkirurgien, hvor Region Hovedstaden har flest ventende patienter. Desuden er der taget hensyn til patientgrupper, der ikke har mulighed for at få behandling på et privathospital. De prioriterede tiltag vil medvirke til at løfte den kirurgiske aktivitet ift. den af regeringen fastsatte målsætning om at løfte den samlede kirurgiske aktivitet med 3 pct. i forhold til 2022.

*Initiativet har til formål at øge kapacitetsudnyttelsen og samtidig frigøre kapacitet til anden aktivitet. På et langt leje kan der foretages to operationer pr. dag og samtidig frigøres ½ leje på anden ugedag til operation for godartede sygdomme.

Midlerne kan f.eks. benyttes til finansiering af personaleudgifter (f.eks. overtidsbetaling, FEA), implantater eller mindre apparatur.

Enkelte af forslagene er bevilget et mindre beløb end ansøgt. Dette gælder særligt i 2024, da det er prioriteret at afvikle så meget aktivitet som muligt i 2023. I de tilfælde, hvor bevillingen er mindre end ansøgt, lægges der op til at hospitalet medfinansierer initiativet eller gennemfører initiativet i reduceret form. 

KONSEKVENSER

Sundhedsudvalget har med denne sag fået en orientering om udmøntningen af midler fra 1. økonomirapport 2023 til aktivitetsinitiativer målrettet kirurgisk aktivitet og afvikling af ventelister. 

ØKONOMI

Ingen ud over de ovenfor anførte.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. august 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/ Kirsten Maria Lorenzen

JOURNALNUMMER

23001558

5. Orientering: Budgetopfølgning vedr. Auditiv Verbal Terapi til børn med høretab

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage orientering om budgetopfølgning vedr. Auditiv Verbal Terapi til børn med høretab til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Sagen blev ikke taget til efterretning, idet sundhedsudvalget bad om at få forelagt en opfølgende sag, som tager udgangspunkt i de spørgsmål, som blev rejst af udvalget på mødet.

Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Forretningsudvalget vedtog den 20. september 2022 bl.a. udmøntning af 2,4 mio. kr. årligt frem til 2026 til Rigshospitalet til Auditiv Verbal Terapi (AVT) til børn med høretab.

Denne sag orienterer om en status på udmøntningen af midlerne. 

SAGSFREMSTILLING

Audio Verbal Terapi (AVT) er en veldokumenteret rehabiliteringsindsats, der sigter mod at klæde forældrene på til bedst muligt at styrke det svækkede auditive område i hjernen hos børn med høretab. Der blev i 2017 afsat i alt 38,3 mio. kr. på finansloven til implementering af et 3-årigt AVT-projekt for 0-5-årige børn med høretab. Finansieringen af AVT-projektet er tidligere blevet forlænget, men den statslige finansiering af området udløb ved udgangen i 2022.

I april 2022 blev der udgivet en evaluering af AVT-behandling fra Landsforeningen for børn og unge med høretab (Decibel). Hovedresultaterne viste, at AVT-behandlingen er implementeret succesfuldt på de tre audiologiske afdelinger på Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet. Behandlingen har desuden vist at 90 % af børnene bliver sprogligt alderssvarende ved skolestart, modsat tidligere hvor kun 30 % var sprogligt alderssvarende ved skolestart. Dette medfører indlysende fordele for det enkelte barn og deres familier samt for samfundet som helhed. Derudover peger resultaterne på, at forældrene er meget tilfredse med forløbet, og at størstedelen af familierne gennemfører alle tre år med AVT-behandling.

I forbindelse med evalueringen af AVT-behandling blev der foretaget beregninger af omkostningerne ved at implementere AVT behandlingen permanent. De forventede udgifter til fortsættelse af tilbud om AVT til børn med dobbeltsidig moderat/svær hørenedsættelse var på 2,4 mio. kr. årligt i Region Hovedstaden. På møde i forretningsudvalget den 20. september 2022 vedtog udvalget bl.a. at udmønte 2,4 mio. kr. årligt og frem til 2026 til Rigshospitalet til AVT-behandling. 

Rigshospitalet oplyser, at der for midlerne er ansat fem audiologopæder, svarende til 2,3 mio. kr. årligt. Derudover anvendes 100.000 kr. årligt til øvrig drift, til nyuddannelse og vedligeholdelse af AVT-certificeringer, samt til diverse indkøb til testvurderinger mv. Rigshospitalet oplyser desuden, at der aktuelt er 130 aktive børn i gang med AVT-behandling. 

KONSEKVENSER

Sundhedsudvalget har med denne sag fået en orientering om udmøntningen af midler til Auditiv Verbal Terapi til børn med høretab. 

ØKONOMI

Ingen udover det ovenfor anførte.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. august 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Katrine Gotthelf Hansen

JOURNALNUMMER

23039514

6. Orientering: Aktuelt overblik over fødselsforberedelse i Region Hovedstaden

INDSTILLING

Administrationen indstiller sundhedsudvalget:

• at tage orienteringen om regionens aktuelle fødselsforberedelse til efterretning. 

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Sundhedsudvalgets formandskab har bedt om, at udvalget får forelagt et overblik over tilbud om fødselsforberedelse i Region Hovedstaden.

I det vedlagte bilag (bilag 1) gives et overblik over de aktuelle fødselsforberedelsestilbud på regionens hospitaler.

SAGSFREMSTILLING

Regionens somatiske hospitaler tilbyder alle fødselsforberedelse. Overblikket viser, at tilbuddene varierer fra hospital til hospital. Det kan fx både variere mellem, hvorvidt det er med fysisk fremmøde eller online fødselsforberedelse, samt hvor mange moduler fødselsforberedelsen indeholder. Variationen i tilbuddene skyldes blandt andet forskellige erfaringer og muligheder på grund af mangel på personale. 

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, har udvalget taget orienteringen om regionens tilbud om fødselsforberedelse til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget 29. august 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Nanna Julie Jørgensen

JOURNALNUMMER

231717

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Overblik over fødselsforberedelse

7. Orientering: Status på de somatiske hospitalers arbejde med organisatorisk brugerinddragelse

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage status for organisatorisk brugerinddragelse på Region Hovedstadens somatiske hospitaler 2023 til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Jacob Rosenberg (C) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I 2019 vedtog regionsrådet modellen Værdibaseret sundhed, der sætter en retning om et mere menneskeligt sundhedsvæsen, hvor patienten får den behandling, som giver mest mulig værdi for den enkelte. For at kunne følge med i, om regionen er på rette vej mod et mere menneskeligt sundhedsvæsen, satte regionsrådet d. 23. august 2022 et ambitiøst mål for at øge patienttilfredsheden.

Organisatorisk brugerinddragelse er et centralt element i at skabe højere patienttilfredshed og et mere menneskeligt sundhedsvæsen.

Regionsrådet godkendte på møde den 17. august 2021, at regionens somatiske hospitaler arbejder systematisk med organisatorisk brugerinddragelse ud fra en høj grad af metodefrihed, og at sundhedsudvalget årligt får en status på hospitalernes arbejde med organisatorisk brugerinddragelse.

Denne sag giver en status på de somatiske hospitalers arbejde med organisatorisk brugerinddragelse i 2023.

SAGSFREMSTILLING

Brugerinddragelse opdeles i to former for brugerinddragelse med to forskellige formål:

• Individuel brugerinddragelse er at give patienten indflydelse på eget forløb ud fra individuelle behov, præferencer og viden. Det gøres gennem dialog og fælles beslutninger om behandling og pleje samt hensyntagen til patientens tid i planlægningen af behandlingen.
• Organisatorisk brugerinddragelse er inddragelse af brugernes oplevelser, viden, ønsker og holdninger i organisering og udvikling af sundhedsvæsenet.

Brugerne i organisatorisk brugerinddragelse omfatter tidligere eller nuværende patienter og pårørende. Organisatorisk brugerinddragelse kan foregå på mange måder: Brugerundersøgelser, lederrunder, workshops, opgaveudvalg, brugerrepræsentanter i mødefora og brugerråd. De forskellige metoder dækker over varierende grader af inddragelse og indflydelse. Brugerråd og brugerrepræsentanter i hospitalernes mødefora skaber fx mulighed for systematisk inddragelse og indflydelse, mens spørgeskemaer og lederrunder giver mulighed for punktvis inddragelse og indflydelse.

Figur 1: Oversigten viser et udsnit af metoder, og hvor de ligger på spektret i forhold til graden af inddragelse og indflydelse:

Status på arbejdet med organisatorisk brugerinddragelse
Administrationen har bedt regionens somatiske hospitaler beskrive, hvordan hospitalet arbejder med organisatorisk brugerinddragelse. En kort status på hospitalsniveau fremgår af vedlagte bilag 1.

Hovedpointer på tværs af hospitalerne:

• Alle hospitaler har brugerrepræsentanter i Sundhedsklyngerne. Sundhedsklyngerne har pr. 1. juli 2022 afløst de tidligere samordningsudvalg, og det er for første gang lovfæstet, at patienter og pårørende skal inddrages. Administrationen har udarbejdet et rammepapir for brugerrepræsentation i sundhedsklyngerne, og understøtter de enkelte sundhedsklynger i tilpasningen af brugerrepræsentation til de nye rammer.
• Tre ud af seks hospitaler har fortsat brugerrepræsentanter med i udvalgte centrale mødefora på hospitalsniveau, mens et hospital har valgt, at brugerrepræsentationen fremadrettet skal ske gennem deres kommende brugerråd. De centrale mødefora hvor der deltager brugerrepræsentanter er fx i Forskningsudvalg, Kvalitetsråd og Ernæringskomité.
• Tre hospitaler har brugerråd på hospitalsniveau, mens et hospital forventer opstart af deres nye brugerråd senere på året. Enkelte hospitaler har også brugerråd indenfor diagnosespecifikke områder på afdelings- eller centerniveau fx på Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet og Børne og Unge afdelingen på Nordsjællands Hospital har et Ungepanel. På Nordsjællands Hospital har de også et tværsektorielt brugerpanel for Helsingør Sundhedshus.
• Hospitalerne gør brug af mange forskellige metoder til brugerinddragelse indenfor forskellige ad hoc indsatsområder (mini-interviews af patienter, lederrunder, feedbackmøder), så brugerinddragelse finder sted på flere forskellige niveauer.
• Flere hospitaler har fokus på at styrke kompetencer indenfor brugerinddragende metoder, og har hentet sparring og rådgivning hos såvel regionens eget Center for Patientinddragelse som andre kapaciteter på området fx Videns- og Kompetencecenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsnet (ViBIS).
   

Hovedtendenser i organisatorisk brugerinddragelse på de somatiske hospitaler
En fortsat tendens i det systematiske arbejde med organisatorisk brugerinddragelse på regionens hospitaler er at oprette brugerråd på hospitalsniveau. Fire ud af de seks hospitaler har, eller er i gang med at oprette brugerråd på hospitalsniveau. Størrelsen på brugerrådene varierer, men fælles for dem alle er, at de bruges som systematisk sparringsrum i forhold til konkrete projekter og indsatser på hospitalerne. Brugerråd gør det også relativt nemt for hospitalet at inddrage brugerrepræsentanterne i andre projekter, arbejdsgrupper og ad hoc inddragelse, da de kan rekruttere deltagere blandt brugerrådets medlemmer.

Ønsket om en mere agil brugerinddragelse er også en tendens på tværs af hospitalerne. Udfordringen kan være at finde den rette metode, ressourcerne og personale til at udføre opgaven. Organisatorisk brugerinddragelse kræver kontinuerligt fokus og opmærksomhed på, at den model eller metode som vælges, skaber værdi for både personale og patienter/pårørende. Flere hospitaler har prioriteret lokal støtte til brugerinddragelse enten gennem støtte og hjælp fra stabsafdeling eller ved at oprette mindre tværgående enheder, som har til opgave at hjælpe de enkelte afdelinger med fx at afholde feedbackmøder med patienter og personale, fokusgrupper og udføre mindre brugerundersøgelser.

Der er fortsat hjælp og støtte at hente i regionens Center for Patientinddragelse, som bl.a. kan hjælpe hospitalerne med at styrke den organisatoriske brugerinddragelse fx ved at træne personalet i forskellige metoder til organisatorisk brugerinddragelse eller ved at gennemføre brugerundersøgelser.

KONSEKVENSER

Sundhedsudvalget har med denne sag fået en status på de somatiske hospitalers arbejde med organisatorisk brugerinddragelse.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 29. august 2023.

Sundhedsudvalget vil få fremlagt ny status for hospitalernes arbejde med organisatorisk brugerinddragelse i sommeren 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Karina Aga Sachse

JOURNALNUMMER

23041361

Bilag

Bilag 1: Status på organisatorisk brugerinddragelse i somatikken fra de enkelte hospitaler 2023

8. Eventuelt

Eventuelt

Intet at bemærke.

9. Underskriftsark